Droner – en naturlig del af værktøjskassen

AF CHRISTIAN HOLMEGAARD MOSSING, NIRAS

Droneoperationen har siden 2014 været en fast del af NIRAS´ informatikforretning. I dag benyttes droner i mange forskellige sammenhænge og projekter på tværs af sektorer. Men rejsen har bestemt ikke været lige nem.

”Mange er fascineret af selve dronen og hvad den kan – ligesom et fantastisk stykke legetøj. Men vi er mest interesseret i output fra dronen – altså de data, den indsamler. For os er det bare endnu et stykke værktøj, som nok kræver en del planlægning og sikkerhed at kunne benytte, men det er det værd,” siger Søren Rolin, Senior Specialist i NIRAS. Søren og hans kolleger har oplevet en stor begejstring blandt medarbejdere rundt om i NIRAS, når de har været rundt og demonstrere dronerne og de projekter, som de har været anvendt på.

”Men det er ikke fordi, vi efterfølgende er blevet kimet ned med kundeprojekter. Problemet er nok, at dronerne bliver opfattet som et ekstra krydderi, som man kan anvende, hvis der er tid og økonomi i projektet. De færreste projekter har råd til en ekstra dronepilot, udstyrsudlæg og bøvlet med at planlægge arbejdet.”

Det viste sig, at løsningen på dette problem var at sætte dronerne fri i virksomheden. Hen over efteråret 2021 har vores Mapping- og GIS-afdeling tilbudt færdige ”dronepakker” til kollegerne rundt om i virksomheden. Pakken består af én standarddrone inkl. opsætning samt træning og certificering af dronepiloter i henhold til den tilladelse inden for Specific Category, som vi har fået. Der er p.t. leveret syv droner, og 14 kursister er i gang med uddannelsen.

Vi betragter os selv som et ”center of excellence” inden for droner i NIRAS, men vi blev nødt til at slippe det og i stedet sikre os, at kollegerne rundt om blev ordentlig rustet til at benytte dronerne. Det lange, seje træk med at få godkendelsen til at operere iht. EU´s nye droneregler i Specific Category med hele 16 standardscenarier har faktisk været afgørende for, at vi fik tingene sat i system. Vi har brugt ca. en halv million kroner og et halvt år på at opnå godkendelsen, men nu er rammen på plads for, at vi kan operere mere frit. Vores kunder

er jo fortsat ansvarlige for, at deres leverandører har de rigtige tilladelser og for valget af en droneoperatør, som har de fornødne tilladelser.

Miljøafdelingen i Aalborg har virkelig taget dronerne til sig, og nu bliver der tit sendt en drone i luften, når man er på feltarbejde til 360 graders ”kuglebilleder” og videoer af å-løb. Det er en ekstra service, vi yder kunderne, og der er fantastisk meget information at hente i disse billeder og videoer.

Søren og hans kolleger har faktisk kun fået mere travlt af at have sat dronerne fri, for der er nu også et stigende behov for at behandle de store datamængder, når der skal laves ortofotos, højdemodeller og 3D-modeller.

Der er også et stigende behov for droner til de mere krævende missioner som de seneste to års miljømissioner i Grønland, hvor dronerne endte med at blive grundlaget for meget af registreringsarbejdet på de øde beliggende lokaliteter.

”Når båden lægger til ved klippeskæret på din lokalitet, har du få timer eller dage til at indsamle al information og tage de nødvendige prøver. Vi har stort set ingen information om historiske aktiviteter, og de grynede satellitfotos hjælper os ikke meget. Det har kostet en mindre formue at fragte os herud, og terrænet er uvejsomt. Derfor sætter vi som det første vores drone op, og i løbet af et par timer har vi det første ortofoto, som vi orienterer os efter. Næste morgen ligger der en detaljeret 3D terrænmodel, som vi laver vores registreringer ud fra. Dronerne har derfor revolutioneret arbejdet i de egne af verden, hvor der er begrænsede offentlige data,” siger Søren Rolin.

Fremtiden for droner er endnu mere spændende, for vi kommer til at se de fastvingede droner i luftrummet med mere avanceret udstyr, større ”payloads” og længere flyvetid. Teknologien er der, men lige nu venter vi på tilladelsen til at flyve Beyond Visual Line of Sight (BVLOS).

Et andet område i rivende udvikling er fuldautonome droner. Det vil sige droner, der ikke flyver efter GPS, men efter den virkelighed, de selv modellerer i 3D ved hjælp af kunstig intelligens. Vi har været med til at teste nogle af de første inspektionsdroner af denne type i Danmark og forventer at få fuldautonome droner i værktøjskassen omkring årsskiftet 2021/2022.