3 minute read

Dronecenter vokser i takt med branchen

Der er gået 9 år siden Hans Christian Andersen Airport i Odense inviterede de første droner inden for hegnet. Siden er Syddansk Universitet og flere virksomheder rykket ind med permanent adresse på området eller som faste brugere af faciliteterne – ikke mindst af luftrummet over Nordfyn og Kattegat.

AF MICHAEL LARSEN, UAS TESTCENTER DENMARK

Branchetendenser

Når vi ser på aktiviteterne i UAS Denmark Testcenter som en indikator for branchens udvikling, er det følgende i gang med at blive hverdag.

Regulering er dronernes ven og fjende nummer 1. Det skal forstås således, at restriktiv og kompliceret lovgivning hindrer en mere udstrakt brug af teknologien. Men med en fælleseuropæisk lovgivning på plads fra i år ser situationen lysere ud. Den fortsatte implementering af reglerne og den kommende udvikling af standarder og certificeringer vil således drive branchens vækst fremadrettet.

Flyvning med droner ude af syne (BVLOS – Beyond Visual Line Of Sight) og mere automatiseret er tendenser, som vil muliggøre nye applikationer eller gøre kendte applikationer langt mere rentable. I UAS Denmark Testcenter er BVLOSflyvninger således efterhånden blevet rutine for flere af vores brugere. Endnu foregår sådanne flyvninger i store, afspærrede luftrumsområder, men i takt med udviklingen af USpace og fremtidens trafikstyring, UTM, vil simultan brug af samme luftrum muliggøre en betydelig skalering af droneflyvning. Anvendelse af større droner bliver i stigende grad mulig under den nye lovgivning. Droner til logistik kommer derfor for alvor på tale i de kommende ti år. Flere etablerede virksomheder udvikler også droner til persontransport.

Kort sagt ”får man lov til mere” i fremtiden, og det betyder en stigende professionalisering i den del af branchen, som udfører de mere komplicerede flyvninger på et højere risikoniveau. Vi ser nu i stor stil piloter fra bemandet luftfart skifte profession til den ubemandede del af branchen.

Nyt fra testcentret

UAS Denmark huser – udover Syddansk Universitets Dronecenter – også fl ere virksomheder. Fra januar 2022 huser vi også Forsvarsministeriets kompetencecenter for mindre droner. 50 dronemedarbejdere har nu deres gang i lufthavnen.

Lufthavnen har også bemandet trafi k og er derfor velegnet som testområde i U-Space Fyn. Her udvikler vi – med Naviair i spidsen – Danmarks første U-Space luftrum.

Vores fem testluftrum, OD 1-5, dækker 2.000 km2 og kan tages i brug med en dags varsel. Vi har haft omtrent 2.000 testfl yvninger i 2021. I lufthavnsområdet er der adgang til SDU’s forsk ningslaborato rier, kontorer og hangarplads.

Generelt oplever vi en stigende interesse for midlertidig og permanent tilstedeværelse i centret – også fra udenlandske virksomheder, som fi nder placeringen og synergimulighederne attraktive.

Derfor er en af vores kommende opgaver en etablering af fl ere bygningsfaciliteter til dronevirksomheder.

UAS Denmarks ambition er at forløse dronernes potentiale i samarbejde med industri og akademia.

Hans Christian Andersen Airport er base for UAS Denmark Testcenter og vi er et trepartssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Kommune og HCA Airport.

This article is from: