GEOFORUM 225 - Juni by Geoforum

Mød estedet fo r ge og rafi s k i n for mat i on • J u n i 2021 • N r. 22 5

TEMA

Corona-GIS

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geograﬁsk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og graﬁker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Temanummer om Corona-GIS

Leder

Geografisk visualisering til COVID19overvågning

GIS spillede en stor rolle i Odenses kamp mod Coronavirus

Alt sker et sted – også smittespredning

Åbne data kan være et vigtigt innovationsværktøj – også i kampen mod COVID19

Bornholm som COVID19 testø

Coronakrisens betydning for kommunernes befolkningsudvikling

Situationen med Coronavirus påvirker også geodatabranchen

Geoforums generalforsamling 2021

Portræt af et Geoforummedlem

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

Nyt fra virksomhederne

AKTIVITETER I GEOFORUM AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

1.6 2.6 3.6

Kommende numre Deadline Nr. 226 13. august Nr. 227 8. september Nr. 228 5. oktober Nr. 229 5. november Nr. 230 6. december

Aktiviteter i Geoforum

2021 2021 2021 2021 2021

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

GEOFORUM nr. 225 udkommer – Tema: CoronaGIS Dialogmøde med GeoForum Norge Virtuelt gåhjemmøde om baggrundskort – Arrangementsudvalg Syd – 53 deltagere 4.6 Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Øst 7.6 Kontaktmøde mellem SDFE og Geoforum 8.6 Planlægningsmøde i Kompetenceudvalget 14.6 5. møde i Kortdagsudvalget 2021 16.6 Online møde til planlægning af adresseseminaret, der er udskudt til primo oktober 17.6 Online møde i Geoforums Forsyningsnetværk 22.6 Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Vest 22.6 På rundtur i udviklingen af Gellerup – Arrangementsudvalg Vest 24.6 Møde i Redaktionen for Brugstedet.dk Ca. 28.6 Tilbagemeldinger på abstracts til Kortdage 2021 2.7 Et foreløbigt program for Kortdage 2021 offentliggøres Juli Sommerferie i sekretariatet – lav bemanding 1.8 Tidsfrist for færdige abstracts til Kortdage 2021 11.8 kl. 10 åbner vi for tilmelding til Kortdage 2021 12.8 6. møde i Kortdagsudvalget 2021 31.8 Workshop: I luften med droner 2021 – Værløse – Kompetenceudvalget 1.9 Møde i Geoforums Forsyningsnetværk 1.9 Tidsfrist for guldudstilleres forhåndsreservationer på konferencehotellet ved Kortdage 2021 1.9 GEOFORUM nr. 226 udkommer – Tema: Så til søs

Revideret

LEDER Corona-krisen påvirker geodata branchen – og vi understøtter håndteringen af Corona-krisen AF MADS BJØRN-MØLDRUP, BESTYRELSESFORMAND

Den 6. maj afholdt Geoforum vores årlige generalfor samling. På trods af, at vi – igen i år – måtte afholde den virtuelt, var der stor deltagelse. Tak til alle jer, der valgte at deltage og gøre jeres stemme gældende. Vores tidligere bestyrelsesformand, Nils Bo Wille-Jørgensen, trådte tilbage efter mange års utrættelig indsats i spidsen for foreningen. En stor tak til Nils Bo herfra. Af generalforsamlingen har jeg fået overdraget rorpin den og vil bestræbe mig på at sikre en fortsættelse af det gode arbejde i bestyrelsen i tæt samarbejde med vores utrættelige sekretariat. Jeg vil også gerne byde velkommen til tre nye bestyrel sesmedlemmer: Katrine Pedersen, Geodatastyrelsen, Anne Ulriksen Dybkjær, GeoØst, samt Morten Aggerholm.I samspil med de fortsættende bestyrel sesmedlemmer og -suppleanter har vi således fået etableret en bredt sammensat bestyrelse med god diversitet på tværs af brancher, geografi, køn og alder. Vi vil i fællesskab bestræbe os på at understøtte geodata-branchens samlede interesser. Tag godt imod dem, når I møder dem – virtuelt eller i 3D. Tidligere på året gennemførte Geoforum vores tilbage vendende undersøgelse af den aktuelle situation i den private geodata-branche. Vi udsendte således spørge skema til 44 virksomheder, hvoraf 35 besvarede undersøgelsen, hvilket vurderes at være en meget god repræsentation af branchen som helhed. Kigger man tilbage på 2020 var der en række virksomheder, der ikke lykkes med at indfri deres forventninger til året. Corona-situationen angives til at være den altover skyggende årsag hertil. Det flugter desværre med den generelle afmatning, som mange virksomheder i andre brancher også har mærket.

Mange offentlige myndigheder har haft god succes med at opretholde en høj produktion i sagsbehand lingen ”hjemmefra”, men det har omvendt været svært at igangsætte nye initiativer og projekter. Heldigvis har virksomhederne generelt positive forventninger til fremtiden med højere aktivitet og flere ansættelser. Det kan vi naturligvis glæde os over, men vi skal også som forening fortsat arbejde på at skabe opmærksomhed på den store værdiskabelse, som vi som samlet geodata-branche bidrager med til det danske samfund. Dette temanummer sætter netop fokus på, hvordan vi som branche udvikler stærke løsninger, som under støtter den aktuelle indsats med at overkomme Corona-krisen. Aldrig før har så mange mennesker vist interesse for Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI) – nok særligt i forhold til beliggen heden af landets 98 kommunegrænser – og ca. 2.200 sognegrænser. Brugen af GIS og geodata har bevist, at det er stærke værktøjer i relation til geografien til at understøtte analyser såvel som visualisering og overvågning af smitteudbredning , incidenstal, gennemførte tests, mv. GIS og geodata bidrager således til at skabe overblik over komplekse data, der udvikler sig fra dag til dag, og som politikere og sundhedsmyndigheder anvender til at understøtte svære beslutninger. Denne måneds temanummer bringer således en række artikler, som sætter spot på aktuelle og konkrete eksempler på, hvordan vores branche skaber værdi kommunalt, nationalt og ikke mindst på Bornholm. Rigtig god læselyst!

Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM har vi kaldt:

Næste temanummer bliver efter sommerferien, hvor

”Corona-GIS”. Ingen kan sige sig fri af at være blevet

vi til september tager til søs. Hvis du har lyst til at

præget af situationen med Coronavirus igennem mere

bidrage med en artikel, så skriv til redaktør, Mette

end et år. Her forsøger vi at se positivt på, hvad vi har

Borg, mbo@geoforum.dk.

kunnet tilføre med brugen af GIS og geodata for at skabe bedre overblik, indsigt og svar for såvel myndigheder som borgere.

God sommer!

Geografisk visualisering til COVID-19-overvågning Danmarks COVID-19-testresultater samles i en database. Herfra bliver de anvendt til adskillige formål. Når testresultaterne kobles med yderligere data, herunder med x- og y-koordinater, kan data indgå i geografiske analyser eller illustrationer. AF JONAS KÄHLER, STATENS SERUM INSTITUT

COVID-19 står for: “Coronavirus Disease 2019”. Statens Serum Institut (SSI) er ansvarlig for over vågningen af COVID-19 i Danmark. COVID-19- testresultater fra både private og offentlige leve randører samles i den Danske Mikrobiologiske Database (MiBa) og bliver herfra anvendt til adskil lige formål, herunder smitteopsporing, forskning, rapportering til det nationale beredskab, overvåg ning i dashboards på SSI’s hjemmeside, analyser af forskellige genåbningsscenarier (Modelgruppen), samt lokale indsatser fx i kommunerne. MiBa og COVID-line-list Dataintegrations- og Analysesekretariatet (DIAS) på SSI har ansvaret for at udvikle og drifte det automatiske overvågningssystem for COVID-19. MiBa er hoveddatakilden bag COVID-19-overvåg ningen. COVID-19-testresultater fra MiBa samles i COVID-line-listen, der er en database, som indeholder alle relevante variable, som anvendes ifm. overvågningen, herunder positive, negative eller inkonklusive testresultater. Data kobles med yderligere data fra en række andre datakilder bl.a. CPR-registret for information om bo pælsadresse og x- og y-koordinater til anvendelse i forbindelse med geografiske analyser eller illustrationer. GIS og epidemier Geografisk visning har altid været centralt i overvågning og bekæmpelse af smitsomme sygdomme. Informationen om sygdom, tid og sted er yderst relevant, når det kommer til overvågning af infektionssygdomme fx i for bindelse med udbrudshåndtering, forskning og lignende.

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

Ekstra medvind til GIS COVID-19-pandemien medførte lige fra starten et stort behov for at få offentliggjort relevant data til borgere, regioner og kommuner. Anvendelsen af GIS i forbindelse med overvågningen fik i den forbindelse ekstra medvind. Dels har der været efterspørgsel på kort, der viser smittetal (incidens, positiv procent) eller testaktivitet (testincidens) som generel formidling til offentligheden. Der har også været et behov bl.a. i kommunerne for at få vist deres smittetal på et mere detaljeret niveau. For bedre at kunne vurdere smitteniveau og effekt af indsatser lokalt har kommunerne haft behov for at få data for både udvalgte geografiske områder og for mere generelle geografier såsom kvadratnet. Ydermere har SSI anvendt detaljerede kortvis ninger på individniveau til overvågning af udbrud og opsporing af smittekæder i forbindelse med COVID-19-pandemien. SSI valgte at bruge ESRIs Coronavirus Response package, som er en tjeneste til statslige og offentlige myndigheder. Pakken giver SSI adgang til både ArcGIS online og ArcGIS Pro. Yderligere kunne SSI via pakken følge med i, hvordan andre statslige sundhedsmyndigheder anvender det samme software til præsentation af deres natio nale COVID-19-overvågning. COVID-19 dashboards I august 2020 lancerede SSI det første COVID- 19-dashboard med nøgletal, kort og figurer vedr. COVID-19-pandemien i Danmark på kommunalt >>

FME ER GOD TIL ALLE TYPER DATA - IKKE KUN BIM- OG GEODATA FME er værktøjet, du skal benytte, når du har brug for at kombinere data på nye måder. FME er det foretrukne værktøj for rigtig mange, når det handler om dataintegration. Corona har givet helt nye behov for indsamling, verificering, behandling og udstilling af data. Vi ser gode eksempler på, hvor data fra mange forskellige kilder samles og konverteres til information i databaser, GIS systemer og dashboards. FME spiller ofte en vigtig rolle i organisationer, som ønsker at udstille data. Det bruges i kommuner, styrelser samt i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC. Kontakt vores eksperter for at høre om, hvordan løsninger hos andre kunder også kan benyttes i din virksomhed. Sweco er FME partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

Figur 1. COVID-19-dashboard på kommunalt niveau.

niveau, se figur 1. I den efterfølgende tid lance rede SSI et COVID19dashboard på regionalt niveau, hvorefter der kom flere opdateringer med nye vinkler på COVID19pandemien i forhold til nye tests (private leverandører, antigen, PCR, etc.), sundhedsspor (tests udført i regionerne af kliniske mikrobiologiske laboratorier) og samfundsspor (tests udført i Testcenter Danmark). I februar 2021 lanceredes yderligere to dashboards vedr. vaccinationer (et kommunalt og et regionalt). I løbet af maj forventes yderligere et dashboard i forbindelse med vaccinationsovervågningen fordelt på målgrupper på regionalt niveau. Persondatabeskyttelse fylder rigtigt meget i vores arbejde med at udvikle dashboards og også i forbindelse med øvrige dataleverancer til fx kommunerne. Når dashboards gøres inter aktive med mulighed for at kombinere og opgøre data på forskellige parametre, er det en konstant balancegang mellem at udstille data så detaljeret som muligt uden at gå på kompromis med gældende diskretioneringsregler. Lokale indsatser Ud over dashboards har der også, specielt fra kommunerne, været stor efterspørgsel efter geografiske analyser, som ikke bare følger admi nistrative inddelinger. Kommuner med høje COVIDincidenser, som gerne vil lave lokale tiltag såsom en målrettet øgning i testaktiviteten i udvalgte områder, kan få leveret data til under støttelse af sådanne formål. Vi har bl.a. arbejdet tæt sammen med Københavns og Ishøj Kommune

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

i forbindelse med lokale indsatser. Opgaverne er blevet koordineret sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Som oftest efterspørges antal COVID19tilfælde og/eller testede personer pr. en eller anden geografi. Det kan være en geografi, som giver speciel mening for kommunen fx et geografisk område inden for hvilket, man har mistanke om, at der er høj smitte evt. lav testincidens. SSI kan afhængigt af behovet desuden levere data på forskellige kvadratnet fx 100 x 100 m. Af hensyn til persondatabeskyttelse er det desværre ikke muligt for os at levere data som punkter tilbage til kommunerne. Geografiske analyser af COVID-19 Data på COVID19tilfælde trækkes ud fra COVID linelisten. Hvis en kommune har behov for at vide noget om, hvordan det går med at få testet befolkningen inden for et bestemt område, hentes yderligere data fra testgrunddata via SAS (Statistical Analysis Software). Personer, som ikke allerede er blevet geokodet, geokodes via CPRregisteret og adresseregisteret ved kobling med dato, kommune, vej og vejnum mer. Herefter anvendes ArcGIS til at lave geografiske koblinger (punkter til polygoner), beregning af indikatorer og dannelse af shapefiler, som kan sendes til kommunens GISafdeling. Som oftest efterspørges COVID19incidenser fx pr. 1.000 >>

DANSK ESRI KONFERENCE 2021

Gå ikke glip af denne konference, hvor flere hundrede ArcGIS-entusiaster fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS.

“

Du kan bl.a. møde danske eksperter i Esri-teknologi og eksperter fra Esri, USA, som vil stille deres viden til rådighed.

Du er sikker på at komme hjem med masser af nye ideer, viden og et udbygget netværk

“

30. SEPTEMBER - 1. OKTOBER

BLIV UDSTILLER PÅ DIN EGEN STAND

BIDRAG MED ET ABSTRACT

HOLD ØJE MED PROGRAMMET

Som udstiller får du din egen stand, hvor du kan vise dit GIS-projekt frem overfor nogle af Danmarks dygtigste GIS-professionelle.

Som oplægsholder har du mulighed for at få vist dit arbejde overfor kolleger i GIS-verdenen.

Programmet opdateres løbende med nye oplæg og talere, der helt sikkert vil sende dig videre med ny viden og inspiration.

Husk deadline den 25. juni.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OG TILMELDING SE: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS

G E OFORUM • JUNI 2021

Figur 2. COVID-19-smittede i Ishøj Kommune vist som heat map.

borgere og testincidenser pr. 1.000 borgere, se eksemplerne i figur 2 og 3. Baggrunden for de befolkningsdata, der anvendes til beregninger ne, er et geokodet CPRregister, som bliver koblet til et kvadratnet og summeret pr. kva dratnet. Genåbningen kræver GIS Opgaven med at levere COVID19 data på et mere lokalt plan end administrative grænser skal skaleres op til at dække alle kommuner i Danmark, så kommunerne kan se, hvordan det går med smitten på et lokalt plan. Hertil kommer en lang række andre dataleverancer på kommune og sogneniveau. Den seneste større opgave har været at understøtte genåbningen af samfundet,

som også omfattede en model med automatisk nedlukning af kommuner og sogne ud fra faste kriterier. Hertil leverer vi forskellige datapakker: En overvågningspakke med smittetal for alle kommuner og sogne svarende til de aftalte nedlukningskriterier. Desuden leveres en indsats pakke til håndtering af lokale udbrud og skoleluk ninger, som er meget højt prioriteret af STPS og Sundhedsministeriet. Vi forventer stigende efterspørgsel efter geografi ske løsninger i forbindelse med COVID19over vågningen og derfor opskaleres der i øjeblikket på SSI på både GISekspertise, software og hard ware, som kan bidrage til at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Figur 3. COVID-19-incidenser (periode på 11 dage) pr. 100 x 100 m kvadratnet (Ishøj Kommune). Kvadratnet med mindre end 20 personer er udeladt (jo mørkere farve, jo højere incidens).

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

GIS spillede en stor rolle i Odenses kamp mod Coronavirus Pandemien har gjort GIS meget aktuelt at anvende. Det er en hurtig og god måde at skabe sig et visuelt overblik over situationen i et givent geografisk område. Derfor er brugen af GIS kommet i høj kurs det seneste år. AF ANNETTE VESTERGAARD CHRISTENSEN, ODENSE KOMMUNE

Det seneste år har påvirket os alle. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogle arbejdsområder eller indsatser, som ikke – på den ene eller den anden måde – er blevet påvirket af pandemien. Ingen af os havde prøvet noget lignende før. Derfor var alle på jagt efter løsninger, som kunne gøre nedluknin gen kortere og mere effektiv. GIS kom således til at spille en stor rolle i Odenses kamp mod Coro navirus. Læring af situationen Selvfølgelig skal der ikke være tvivl om, at alle gerne havde været situationen med Coronavirus foruden, men det har også været en spændende arbejdsopgave at blive inddraget i borgernære løsninger til gavn for samfundet og borgerne. Vi har fået mulighed for at bruge vores evner og muligheder, testet samarbejdsrelationer og lært en masse, som vi uden tvivl kan tage med os. Vi blev inddraget, da Odense Kommunes Sund hedsberedskab bad os lave et oversigtskort over testcentre, hvor antallet var i kraftig vækst. Vi fik dem geokodet og præsenteret i beredskabsarbej det på alle relevante kanaler. Coronaoplysning via velkendt hjemmeside I Odense har vi i forbindelse med vores store byomdannelse udviklet ”Odense Rundt”. En hjemmeside, som har hjulpet borgerne med at finde rundt i byen. Vi valgte derfor også at udstille de geokodede data via denne kanal, hvor kend skabet allerede var stort hos borgerne. Løbende fik vi geokodet flere og flere lokationer og kommunale institutioner, hvilket konstant betød, at vores kortdata blev mere relevant og effektivt. Nye databehov på sogneniveau Kortdata har haft stigende betydning i den senere tid, hvor smittetal opgøres på specifikke distrikter

– nemlig sogne. Det skabte igen nye behov for til gængelige data for beredskabet. Pludselig skulle vores kommunale institutioner såsom skoler, børnehaver, gymnasier og erhvervsskoler samt fritids- og kulturinstitutioner kunne fordeles effektivt på sogne, så vi kunne tilvejebringe lister med alle berørte institutioner, hvis smittetallene steg, og der blev behov for at kunne lukke ned i specifikke sogne. Det var en opgave, som det havde været umuligt at løse uden et godt samarbejde med alle involverede forvaltninger og afdelinger i kommunen. I Odense har det særlig været Børn- og Ungeforvaltningen samt Fritids- og Kulturafdelingen, som har leveret data, og det har fungeret upåklageligt. Fremtidens opdaterede institutionsdata Hvis vi kigger på fremtiden, har vores arbejde betydet, at vi har taget hul på et centralregister, så vores data på institutioner altid er opdaterede. De ønskede data findes i institutionsregistret, som vi nu – via en API-tjeneste (Application Programming Interface) – er ved at undersøge, hvorvidt den indeholder alle de nødvendige oplysninger. Det er positivt i en tid, hvor omverdenen stiller krav til automatiserede arbejds gange og samspil mellem datakilder. Nu krydser vi fingre for, at opdateringen kan auto matiseres. Hvis det lykkedes, vil det være interessant for samtlige kommuner, da mange bokser med at have aktuelle data på dette område. Vi ved også fra de øvrige fynske kommuner, at de gerne vil benytte samme model via vores fælles fynske geosamarbejde i GeoFyn. Der er ikke tvivl om, at vi glæder os til at komme ud af Coronas kløer, men professionelt har vi bestemt kunnet lære af perioden. Jeg er overbevist om, at vi får gavn af vores nye erfaringer i de kommende år.

G E OFORUM • JUNI 2021

Revideret

Alt sker et sted – også smittespredning Efter over et år med coronavirus overrasker det nok ikke nogen, at en virus’ smittespredning har en geografisk komponent. Smitte sker et sted, hvor én eller ﬂere opholder sig tæt sammen, og over tid kan der ske en decideret geografisk udbredelse af smittede. Det seneste år har tydeligt lært os, at virus ikke smitter i forhold til administrative grænser, men derimod imellem individer. AF SØREN ELLEGAARD, GEOINFO A/S

En virus er af natur ”personfølsom”, og skal man bekæmpe den effektivt, må man naturligvis i særlig grad kæmpe på det personlige område: Holde social afstand, vaske hænder, spritte af, bruge mundbind og handsker ved indkøb, arbejde hjemmefra og lade sig teste i en uendelighed. I større skala har vi lukket samfundet helt eller delvist ned i perioder og lavet skrappe rejse og forsamlingsforbud for at stoppe spredningen. Det er skrappe begrænsninger i den enkeltes fysiske frihed. Vi deler igennem det oﬀentlige På den baggrund er det blevet tydeligt, hvor stor betydning det har, at vi vil dele information om os selv med fællesskabet. Hvis vi bliver syge med COVID19, registrerer vi det, og på den måde har vi som fællesskab overblik over epidemien. Informationer, som vi normalt anser som private og personfølsomme, deler vi nu med hinanden med det offentliges mellemkomst, så vi kan bryde smittekæder. Mange af os har endda installereret SmitteStopappen, der tracker, om vi har været sammen med nogen, der senere registrerer, at de er smittede. Heldigvis er vi nu på et tidspunkt i epidemien, hvor den voksne del af befolkningen tilbydes vacciner i en defineret rækkefølge, og antallet af færdig vaccinerede stiger dag for dag. Det har allerede taget toppen af truslen, så vi kan lukke samfundet mere op. En forsigtig genåbning er forhandlet politisk på plads, og sommeren er på vej. Med andre ord: Der er lys for enden af tunnellen. Men kunne det have gjort en positiv forskel for bekæm pelsen af Coronavirus, hvis man havde offentlig gjort flere detaljer om smitteudviklingen, delt data og været knapt så bekymret for at dele ”person følsomme” oplysninger?

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

Selv tog det mig 10 sekunder efter, at jeg var konstateret Coronapositiv at dele informationen med alle mine venner og bekendte på Facebook. Selvfølgeligt for at få lidt social medynk, men også for at dele informationen og derved fortælle, at jeg ville være ude af den almindelige fysiske omgang med andre i en periode. Hvorfor skulle mine fysiske naboer og folk i gaden ikke også vide det og have mulighed for at agere derefter? Epidemiologi og geografisk analyse siden 1834 Geografisk sammenstilling og kortlægning er ikke nye discipliner i forbindelse med sygdomsspredning og bekæmpelse for mennesker, dyr og planter. >>

Figur 1. Koleraforekomst i Paris, 1834. Kilde: www.archive.org

I 1834 udgav en fransk økonom, statistiker og demograf, Louis-François Benoiston de Châteauneuf, som leder af en fransk kommission i Paris en rapport: “Rapport sur la marche et les effets du choléra-mor bus dans Paris et les communes rurales du departe ment de la Seine / par la Commission nommée, avec l’approbation de M. le ministre du commerce et des travaux publics, par MM. les préfets de la Seine et de police; année 1832”. Det var et 542 siders grundigt værk, der blandt andet indeholder én af de tidligste anvendelser af rumlig analyse inden for epidemiologi – et tidligt temakort af geograf og kartograf, Charles Picquet, hvor de 48 distrikter i Paris blev repræsenteret af farvegradient i henhold til procentdelen af dødsfald fra kolera per 1000 indbyggere, se figur 1. Et meget tidligt og fint eksempel på et tematisk kort, der gav indsigt og mulighed for en fokuseret indsats. Jeg tror også, at mange, der beskæftiger sig med GIS, er stødt på en af de første ”GIS-analyser” i verdenshistorien, nemlig John Snows kolerakort fra 1854, som blev en stor begivenhed, der for alvor forbandt geografi med folkesundhedssikkerhed, se figur 2. I 1854 blev London City ramt af et kolera udbrud. Den britiske læge John Snow begyndte at kortlægge udbrudssteder, veje, ejendomsgrænser og vandlinjer. Da han samlede disse informationer til et simpelt kort, skete der noget interessant. Han så, at der ofte fandtes tilfælde af kolera langs vandlinjen. Opdagelsen var ikke kun begyndelsen på den rumlige analyse, men det markerede også starten på et helt nyt studieområde: Epidemiologi – undersøgelsen af sygdommens spredning. I dag er John Snow da også kendt som epidemiologiens grundlægger, og hans arbejde demonstrerede, at GIS er et værktøj til problemløsning. Han lagde geografiske lag på et papirkort og gjorde en livsvigtig opdagelse i ordets egentlige betydning: Dårlige sanitære forhold, såsom åbne kloakker og manglende forsyning af rent drikkevand, er en giftig cocktail, der desværre fortsat hvert år tager livet af mange mennesker jorden over, især i flygtningelejre og ved uorganiserede bosætninger i tredjeverdenslande. Beskyttelse af personoplysninger i en coronatid De historiske kort fik afgørende betydning i det 18-århundrede. De er interessante at have i baghovedet, når vi står midt i en epidemi, hvor vi som samfund skal balancere personlig frihed og

Figur 2. John Snows kolerakort fra 1854. Kilde: Wikipedia

beskyttelse af personlige oplysninger overfor fællesskabets behov for overblik over smittekæder og sygdomsforløb. Måske kunne vi have sparet smittede, hjemsendel ser, ensomhed og store summer, der er gået til i tabt produktivitet og kompensation, hvis vi fra starten havde være villige til at give lidt køb på den elektroniske personfølsomme personlige frihed, som vi indædt beskytter, mens den enkeltes fysiske frihed er lagt i stramme rammer. Historien har vel allerede vist, at nogle samfund med en anden holdning til personlig frihed og et stærkt styrende offentligt system har klaret sig godt igennem krisen. Jeg har i en tidligere artikel om emnet (Geoforum, Perspektiv, Vol. 19 No. 37, 2020) beskrevet, hvordan man i Hong Kong går helt tæt på den enkelte smittede og gør det til fokus for smittebekæmpelse ved offentligt at udstille hvor, man bor, eller hvilket fly og flysæde, man har siddet på ved indrejse. På den måde kan personer, der har været tæt på den pågældende, lade sig teste og isolere, til der er vished. Man må også sige, at Kina har klaret sig overraskende hurtigt igennem krisen. De officielle tal fra WHO viser den store forskel, der er mellem lande for døde med Coronavirus pr. indbygger: Danmark: 1 pr. 2.341; Sverige: 1 pr. 734; USA: 1 pr. 556; Hong Kong: 1 pr. 35.700; Kina: 1 pr. 295.000. Det er svært at forstå, at det er ca. 126 gange mere dødeligt at være dansker end kineser i Coronasammenhæng. Geografi og politik Det har de sidste år været interessant at følge, hvordan vores egne politikere har justeret deres >>

G E OFORUM • JUNI 2021

syn på geografi i relation til Coronapandemien. Vi er vant til at høre om geopolitiske beslutninger, der typisk omhandler landes relationer til hinan den i forhold til sikkerhed, handelsrestriktioner eller flygtningehåndtering. Vi hører også ofte politikere tale om udfordringer i relation til land og by, hovedstaden i forhold til øvrige byer eller udkantsdanmark uden, at det er helt klart define ret, hvor grænsen går. I Corona-sammenhæng blev der tidligt indført danske restriktioner i forhold til at rejse ud i verden. Særligt i forhold til vores naboer Tyskland og Sverige, hvor der er en betydelig samhandel og job-betinget pendling, gav det store problemer for de berørte. I forbindelse med genoplukningen har vi heldigvis bevæget os op i skala ved at inddele de geografiske områder mere præcist: Vi er gået fra landsdele til regioner, til kommuner, byer og endeligt sogne. En borgmester udtalte sig i radioen om, at man nu brugte noget så eksotisk som ”fornuft og logik” i forbindelse med lukning af en skole, der lå uden for en grænse i et sogn, der var ”lukket” pga. for høje incidenstal. Flertallet af eleverne kom fra sognet, der var ramt, så det gav naturligvis god mening i forhold til en potentiel spredning i nabosognet. Flere skoleledere har tilsvarende været ude at beklage sig over samme manglende fornuft og logik, da deres efterskole eller højskole blev holdt lukket, selvom de reelt fungerede som et ret afgrænset samfund – en Corona-boble, og overhovedet ikke havde set udbrud. For detaljeret kort i Brøndby I Danmark var Brøndby Kommune tidligt ude med et kort, der viste en graduering af smittetilfælde passende aggregeret, så man sikrede anonymitet. Analysen viste, at der var nogle boligområder, der havde meget høje smittetilfælde. Kommunens tiltag fik desværre kritik for at stigmatisere nogle bestemte befolkningsgrupper. Kommunen valgte derfor at fjerne kortet igen efter et massivt pres. Muligvis var det mest hensigtsmæssigt at fjerne kortet, men modsat kan man sige, at det gav mulighed for at dele viden om situationen på samme måde, som John Snow og Charles Picquet gjorde i 1800-tallet. Myndighederne har fortsat indsigt og bruger den til smitteopsporing med mere, men den generelle befolkning får ikke så præcis indsigt. Senere har man dog politisk indset, at man havde store

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

problemer med at stoppe spredningen i nogle områder. Man har derfor indført særlige foran staltninger her. Det har blandt andet ført til geografisk fokuserede oplysningskampagner og åbning af særlige testfaciliteter, hvor man kan testes uden forudgående tidsbestilling via NemID. Norges vaccinationsplan inddrager geografiske analyser I Norge har myndighederne – som ét af de få steder i verden – for nyligt igangsat en geografisk bestemt vaccinationskampagne. Det har de valgt ud fra en erkendelse af, at man hurtigere får smittetallet ned i samfundet generelt, hvis man sætter ind, hvor smittetrykket er størst. I Danmark har vi, efter en periode at have fokuse ret indsatsen på særligt udsatte, fastholdt princip pet om en aldersbetinget forrang til vaccinering. Det er naturligvis ikke til at vide, hvad der i den sidste ende ville have gavnet landet bedst. Det er i hvert fald sikkert, at de geografiske analyser er afgørende for overblik, situationsanalyse, beslut ninger og indsatser. Dertil kommer, at det geogra fiske element i analyserne er blevet forståeligt for alle uanset, om man før situationen med Corona virus kendte til GIS. GIS til overblikket Grundlæggende kan GIS give overblik, indsigt og i flere situationer også pege på svaret. Det er naturligvis også et stærkt kommunikativt værktøj både internt for myndigheder, der skal overvåge og samarbejde, og rettet mod information af den brede befolkning, der kan fremme en bestemt adfærd, som SSI gør med brug af deres Coronadashboards eller som Udenrigsministeriet gør med rejsevejledningskortet. GIS kan også hjælpe med at planlægge og løse opgaver af mere driftsmæssig karakter som at prioritere løsning af opgaver med et reduceret personale, eller tracke og dokumentere fremdrif ten i opgaveløsningen. GIS giver overblik og indsigt, der kan tolkes til viden som grundlag for handlinger. Hvilken viden, man i sidste ende lægger vægt på og bruger til at træffe beslutninger ud fra, er sjældent op til de faglige eksperter at vurdere. I vores demokrati er det i høj grad et politisk valg, men vi kan håbe, at vores teknologi i det mindste bidrager til at gøre de politiske beslutninger bedre.

Revideret

Åbne data kan være et vigtigt innovationsværktøj – også i kampen mod COVID-19 I det oﬀentlige opfylder vores data ofte en specifik myndighedsopgave, men når data er åbne, har andre mulighed for at bruge og kombinere dem på nye måder og skabe løsninger, som vi måske ikke havde forestillet os. I Aarhus Kommune arbejder vi med åbne data for at understøtte innovation og digitalt demokrati, og for at understøtte, at ﬂere aktører kan problemløse alt fra Corona-krisen til klimaforandringer.

AF CHRISTIAN BECH ASTRUP, AARHUS KOMMUNE, OG AGNETE SIG PETERSEN, AARHUS KOMMUNE / OPEN DATA DK

Aarhus Kommune frigav i januar detaljerede rådata om smittespredning for Coronavirus på den fællesoffentlige åbne dataplatform, opendata. dk, så det nu er frit og åbent tilgængeligt for alle. Baggrunden for det er et ønske om øget gennem sigtighed om Coronavirus i Aarhus Kommune. Derigennem ønsker vi at skabe større opmærk somhed hos borgerne om smittespredningen i deres lokalområde og at motivere til yderligere agtpågivenhed. Der er tale om data, som kommunen modtager dagligt fra Styrelsen for Patientsikkerhed om bl.a. nye smittetilfælde fordelt efter forskellige parametre. Der offentliggøres ikke person henførbare data såsom vejnavne, og data under 5 tilfælde er anonymiseret. Bl.a. arbejdsgivere kan derfor med stor nøjagtighed følge med i den lokale udvikling fra dag til dag og vurdere grund laget for lokale restriktioner. Det kan også sikres, at arrangementer kan afvikles på en forsvarlig måde. Journalister har direkte adgang til data og behøver derfor ikke bede om opdaterede detaljerede tal fra de offentlige medarbejdere. Åbenhed om data COVID19 har på verdensplan sat gang i en større diskussion om åbenhed om data udtrykt bl.a. af borgere og virksomheder, og i det ”Åbenheds manifest”, som sidste år blev fremsat af en bred vifte af politiske partier.

Fordi pandemien berører alle, og fordi der kræves så hurtig reaktion for at tilpasse sig dens udvikling, skabes der et øget behov for transparens og adgang. Her kan åbne data skabe gennemsigtig hed og gøre andre i stand til at bruge data til at udvikle løsninger både proaktivt og gennem fx Coronahackathons, der arrangeres verden rundt. Åbne bylivsdata og Corona-transparens Åbne offentlige data kan altså understøtte, at andre aktører involverer sig, og derved skabe uforudset værdi. En lang række data, der ikke umiddelbart er relateret til Coronavirus, kan derfor pludselig blive relevante afhængigt af hvilke øjne, der ser på dem. Aarhus Kommune udstiller fx også en lang række dynamiske bylivsdata om bl.a. trængsel, ledige parkeringspladser og luftkvalitet i byrummet. De data bruges internt i kommunen til en række myndighedsopgaver, men fordi de er åbne, giver de også borgerne mulighed for at følge byens udvikling – fx gennem nedluk ninger og genåbninger. Disse dynamiske åbne data kunne ved første nedlukning vise, at trafikken var faldet over hele døgnet, men mest markant om morgenen og eftermiddagen i myldretiden, hvor der i gennem snit var sket en halvering af trafikken. Der var derfor reelt ingen myldretidstrafik længere. Data kan dermed være med til at vise potentialet i, at ikke alle møder på samme tid, og kan give inspira >>

G E OFORUM • JUNI 2021

• I Aarhus Kommune arbejdes der ud fra en ambition om, at data gøres åbne medmindre der er særlige årsager til at lade være – fx GDPR. • Aarhus Kommune samarbejder med andre kommuner og regioner i fore ningen OpenData DK om at åbne deres data, bl.a. på platformen opendata.dk. • Detaljerede corona-data og realtidsdata fra Aarhus Kommune kan findes på opendata.dk/city-of-aarhus • Læs mere om use-cases og innovations projektet på opendata.dk.

tion til handling for virksomheder og enkeltperso ner på den anden side af Corona-krisen. De åbne bylivsdata har også været brugt i konkre te løsninger. Fx har data om ledige pladser i parkeringshusene været brugt i en række løsning er bl.a. i appen Aarhus P-huse og i en chatbot til Tall Ships Races 2019, der afhjalp trængslen betydeligt. Fra pandemien til klimaet Pandemien er dog langt fra den eneste store omstilling, som vi står overfor. Klimaforandringer er en omfattende og kompleks problemstilling, som tvinger os alle til lynhurtigt at bidrage, tilpasse os og gentænke måden, vi lever og arbejder på. Frie offentlige data er i den sammen hæng blevet italesat som rygraden i den digitale grønne omstilling. Forskellige virksomheder og brancheorganisationer som Dansk Erhverv og IT-Branchen efterspørger flere åbne offentlige data for at kunne udvikle grønne løsninger. Derfor arbejder vi i Aarhus Kommune på at anvende åbne data som et innovationsværktøj i den grønne omstilling. Her kan åbne data under støtte, at virksomheder kan skabe nye løsninger for grøn omstilling ved at bruge og kombinere de offentlige data på nye måder. Fx bruger virksom heden Amplex, der leverer lysstyring til Aarhus’ gadebelysning, vores åbne realtidstrafikdata til at

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

dæmpe lyset i forhold til trafikmængden. Dermed spares penge og CO2. For at blive klogere på hvilke konkrete data, der behov for, arbejder vi med at skabe mere dialog mellem offentlige og private. Det gør vi både sammen med vores lokale erhvervsliv og som medlem af Open Data DK, som lige nu leder et større fællesoffentligt innovationsprojekt, hvor det afdækkes hvilke offentlige mobilitetsdata, der har mest grønt værdipotentiale for udstilling. Forandringer driver innovation På samme måde som pandemien har forandret hverdagen, kan den omvendt være med til at drive innovation, fordi der er brug for at tænke nye løsninger hurtigt. Her kan åbne data være et vigtigt værktøj, der muliggør, at data deles hurtigere og er tilgængeligt for flere aktører. Dermed sikres, at offentligt data indsamlet til en bestemt opgave kan genbruges og skabe værdi flere steder. Det øgede fokus på vigtigheden af åbenhed under pandemien er derfor en af de erfaringer, vi håber at tage med os ud på den anden side som et værktøj til at adressere de store udfordringer, som vi alle – på tværs af det offentlige og private – er nødt til at arbejde sammen om. Vi byder derfor en fremtid med tættere datadialog mellem det offentlige og private velkommen.

Bornholm som COVID-19 test-ø I forbindelse med den delvise genåbning af Bornholm besluttede Regeringen, at der som en forsøgsordning skulle sættes en overvågning af spildevandet på hele øen i værk, som et helt nyt led i epidemiovervågningen. Det ledte til etablering af et samarbejde mellem Statens Serum Institut (SSI), Eurofins, Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi & Forsyning (BEOF), hvor sidstnævnte, der varetager driften af de syv store spildevands anlæg på Bornholm, skulle stå for udtagning af de prøver, der skulle anvendes til analyse hos Eurofins i Vejen. AF CLAUS M. ANDERSEN, BORNHOLMS ENERGI OG FORSYNING

Den 9. marts blev den første spildevandsprøve på Bornholm udtaget. De følgende 30 dage blev der udtaget ca. 200 prøver. Prøverne blev udtaget som flow-proportionale døgnprøver på rensean læggene. Tilsammen skulle prøverne give SSI en

indikation af, om Coronavirus kan spores i spildevand. Nu foreligger konklusionen på forsøget, der må betegnes som vellykket; Coronavirus kan spores i

G E OFORUM • JUNI 2021

Indledningsvis handlede det om at etablere en fælles forståelse for selve logistikken ved indsamling af spilde vandsprøverne på de forskellige rensningsanlæg. Det skulle sikres, at prøverne kunne komme forsvarligt frem til Eurofins. Bornholm har den ekstra dimension, at der er en øget transportafstand, men den opgave blev godt planlagt og effektueret sammen med partnerne.

spildevand – også i en situation, hvor smitten generelt er meget lav. Positive erfaringer med spildevands undersøgelser Vi var fra starten meget indstillede på at med virke i forsøget. Hele tanken om at betragte Bornholm som test-ø er noget, vi på energiom rådet har arbejdet med i mange år. Vi ved, at når Bornholm udviser et bestemt mønster, så handler det om at skalere op for at få det samle de danske billede. Det, at vi kunne være behjæl pelige med at finde svar, der både kan have stor betydning for Bornholm og for resten af Danmark, gjorde, at vi meldte os klar med det samme. Forsøgsperioden var fastlagt til 30 dage. I hele perioden skulle BEOF indsamle spildevandsprø verne og få dem overleveret til Eurofins i Vejen, der herefter varetog analysen af prøverne. Derefter sammenlignede SSI med hvor mange borgere, der blev testet positive på Bornholm, og undersøgte, om der kunne påvises virusvarianter i prøverne. Styr på logistikken Det krævede, at der var styr på, hvordan den konkrete prøvetagning skulle forløbe. Derudover var der en række logistikmæssige spørgsmål, som også skulle håndteres, så hele setup’et kunne leve op til de krav, som var stillet fra SSI.

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

Et godt datagrundlag Dernæst handlede det om at levere et godt datagrundlag til SSI på baggrund af den måde, spilde vandssystemet er struktureret på. BEOF og Bornholms Regions kommune leverede i samarbejde oplandskort til de syv renseanlæg med kloakledningsnet og adresser på borgere, således at SSI kunne relatere de data, som de ellers benytter til smitteopsporing fra de humane PCR-test, med de geografiske segmenter, som spildevandet kommer fra på øen. Det er netop den kobling, der er central for at kunne sammenligne data. Da disse væsentlige dele af logistikdelen var på plads, så overgik BEOFs rolle til en reel drifts opgave, hvilket forløb udmærket. Vi har naturligvis løbende været i kontakt med SSI og Eurofins for at sikre, at alt var, som det skulle være. Der har været et rigtig godt samarbejde, og det hele er forløbet upåklageligt i vores optik. Viden om COVID-19-smitte uden direkte test I dag ved man, at Coronavirus findes i afføringen hos en del af de smittede personer. Idéen bag spilde vandsovervågning er, at man kan få information om smitte i en større befolkningsgruppe, uden at borgerne bliver testet for COVID-19-infektion. ”Formålet med forsøget var dels at finde ud af, om spildevandsovervågning kan benyttes til at finde selv få tilfælde af virussmitte i en befolk ningsgruppe. Dels at se på, om forekomsten af Coronavirus i spildevand igennem en længere periode passer med antallet af smittede i befolk ningen – i dette tilfælde borgerne i de oplande, som hver af de syv rensningsanlæg dækker,” fortæller Steen Ethelberg fra SSI, der var med i projektgruppen. >>

Figur 1: Antal rensningsanlæg på Bornholm med påvist SARS-Cov-2 i spildevandet pr. dag.

Igennem hele perioden, hvor Bornholm i øvrigt havde få smittetilfælde, blev der fundet virus i prøverne. På trods af det meget lave smittetryk kunne der faktisk påvises Coronavirus i spilde vandet, og det kunne identificeres tidligt, se figur 1. Prøverne blev taget på hele øen. Der viste sig også at være sammenhæng mellem dér, hvor prøverne er taget, og dér, hvor der er konstateret smitte. ”I løbet af påskeferien blev der registreret en øget mængde virus i spildevandet uden, at PCRtests udviste samme tendens på Bornholm. Det skyldtes formentligt tilrejsende gæster. Det viser, at det også er vigtigt at tage tilrejsende med ind i ligningen,” forklarer Steen Ethelberg fra SSI. Et velfungerende forsøg Forsøgsperioden forløb planmæssigt og beskrives som velfungerende. På lidt længere sigt kan spildevandstesten anvendes af fx hospitaler, plejehjem og virksomheder, der ønsker en advarsel om smitten, inden den bliver et stort problem. Gennem regelmæssige analyser af spildevand er det muligt at opdage eventuel smitte og forhåbentlig også tage de nødvendige forholdsregler for at undgå et større smitteud brud. I BEOF er vi imponerede over hvad, der kan detekteres i disse prøver. Det vil kunne fungere som en form for ’early warning’, så myndigheder får mulighed for effektivt at overvåge virus, identificere udbrud tidligt, stoppe smittespred

ningen endnu tidligere og forhåbentlig minimere risikoen for en omfattende nedlukning af samfundet omkring os. Økonomi BEOF og de bornholmske spildevandskunder har ikke haft omkostninger ved dette forsøg, da omkostningerne er faktureret videre til SSI.

Fakta om overvågningen af spildevand på Bornholm •

Aktører i forsøget: Statens Serum Institut, Euroﬁns, Bornholms Regionskommune og Bornholms Energi & Forsyning

•

Projektet startede tirsdag den 9. marts

•

Testperioden var på 30 dage

•

BEOF udtog daglige spildevandsprøver fra de syv store rensningsanlæg på øen

•

Der blev udtaget og analyseret i alt 200 prøver

•

Spildevandsprøverne blev transporteret til Euroﬁns laboratorium i Vejen, hvor prøverne blev undersøgt

•

SSI undersøgte herefter, om speciﬁkke virusvarianter kunne påvises i spildevandet

•

SSI sammenlignede også resultaterne fra spildevandet med de tests, der blev taget i befolkningen (PCR-test)

•

Projektet er afsluttet med en rapport fra SSI

G E OFORUM • JUNI 2021

Coronakrisens betydning for kommunernes befolkningsudvikling Indvandrede i alt: Forskel fra (2019 K1-2019 K4) til (2020 K1-2020 K4) Hvordan påvirkes befolkningsudviklingen i kommunerne, når der opstår en samfundsmæssig krise, og er der forskel på de demografiske mønstre alt efter hvilken krise, det er? Vi præsenterer her eksempler på forandringerne i kommunernes befolkningstal under FØRSTE PERIODE: COVID-19-pandemien og sammenligner med, hvad der skete under Finanskrisen. KODE

Indvandrede i alt

-129

-47

-38

Start: 2019 K1

-212

-52

-36

-78

-21

Slut: 2019 K4

-67

-53 -43

-129

-76

-353 AF THOMAS JENSEN OG MADS -38 LAURSEN, COWI -82

-94

ANDEN PERIODE:

Samfundskrisers betydning for oplevede fald på omkring 5.800 indvandringer (ca. -16 indbyggertal -1,339 -142 Start: -327 -20 2020 K1 -157 Fødsler, dødsfald samt flyttemønstre afhænger af 45 -107 25 %), mens Aarhus Kommune fik ca. 1.300 færre -91 -53 22 -32 4 -8 29en samfunds faktorer, der kan ændre sig under indvandringer (ca. 20 % fald) i 2020 sammenlignet -198 -65 -38 -118 Slut: -4,746 12 -55 2020 K4 -143 Indvandrede i alt: Forskel fra (2019 K1-2019 K4) til (2020 K1-2020 K4) 6 og krise, som fx økonomi, arbejdsløshed, sundhed med 2019, se fi gur 1. 16 76 -48 -23 17 -4 -277 -20 -7 11 -10 -195 -286 boligmarked. Nogle forandringer vil ramme på-74 -72 1 -13 -66 43 32 -26 -8 Indvandring 2020 sammenlignet 2019 nationalt plan, mens andre har mere afgrænset -38 -23 -72 57 Forskel mellem perioder -41 -30 geografisk effekt. -14 -4,746 949 13 -24

KODE Indvandrede i alt

Indvandrede i alt: Forskel fra (2019 K1-2019 K4) til (2020 K1-2020 K4)

KODE Indvandrede i alt

-107

-143

-129

-83

Samfundskriser er forskellige og kan have hver sin © 2021 Mapbox © OpenStreetMap påvirkning af befolkningsudviklingen. Finanskrisen i 2008 forringede på kort tid mange virksomhe ders og privates økonomi og medførte en markant negativ ændring af boligmarkedet, som igen fik en stor betydning for bosætningen i kommunerne. Coronakrisen har haft andre effekter fx i forhold til sundhed (syge/indlagte, restriktioner) og arbejds forhold (nedlukninger, hjemmearbejde), men har for manges tilfælde ikke reduceret det økonomi ske råderum. Boligmarked og flyttemønstre har derfor været anderledes påvirket af Coronakrisen end af Finanskrisen.

-129

-23

-73

-65

-212

-52 -36

-78

-43

-55

Stort fald i nettoindvandringen Danmark er afhængig af nettoindvandring i forhold til at skabe befolkningstilvækst. Både Finanskrisen og Coronakrisen har medført et fald i nettoindvan dringen, da det ikke har været muligt eller attraktivt for udlændinge at flytte til Danmark. Dette har medført en dårligere befolkningsudvikling i landet som helhed. Det har betydet særligt meget i de kommuner, som er mest afhængige af indvandrin gen. I 2020 var den samlede indvandring knap 14.000 lavere end i 2019 svarende til et fald på 16 %. Frederiksberg og Københavns Kommune

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

-142

-109

-65

-7 -26

-71

ANDEN PERIODE:

Start: Forskel mellem perioder 2020-4,746 K1

-107 4 -38 -198 -4,746 -143 16 -48

-32

6 11

-23 -286

-13

-66 -8 -30

-55 17

-20

949

Kilde: Danmarks Statistik BEV22 Note: Der kan være afvigelser ift. opgørelserne, der er baseret på tal for et helt kalenderår. Dette skyldes efterreguleringer som følge af flytninger (især udvandring), der bliver registreret senere.

-8

-72 -41

Slut: 2020 K4

-20 -53

29 76

-195

Start: 2020 K1

-92

-48

12 -277

-60

ANDEN PERIODE:

2019 K4

-966 -4,746

-130

-1,339

-91 -118

-66

-24

-327

-157

-10

-88

-94 -82

-16

-60

-173

-143 -49

-3536

-38

Slut: 2019 K4

Slut: -45

-76

Start: Start: 2019 K1 2019 K1

-61

-21 -67

-53

FØRSTE PERIODE:

Kilde: Danmarks Statistik BEV22 -155 -8 Note: Der kan være afvigelser ift. opgørelserne, der -55 er baseret på tal for et helt kalenderår. Dette skyldes -198 efterreguleringer som -38følge af flytninger (især -431 -215 udvandring), der bliver registreret senere. -58

-118

FØRSTE PERIODE:

-47

-38

Slut: 2020 K4

-4

-74 32

-72

1 -38

-23

57 -14

Forskel mellem perioder -4,746

-83

949

-73

Figur 1: Ændring fra 2019 til 2020 i antallet af indvandringer til kommunerne.

Flere ﬂytninger mellem kommunerne Mens der under Finanskrisen skete en opbrems ning i antallet af indenlandske flytninger, har Coronakrisen medført en markant stigning i antallet af indbyggere, der flytter mellem kom muner, se figur 2. I 2020 flyttede ca. 19.000 flere over en kommunegrænse end i 2019, hvilket var en 6 % stigning. Enkelte kommuner som fx. Glostrup og Herlev oplevede stigninger i flytte frekvensen på op mod 20 %. Stort set ingen kommuner havde en lavere flytteaktivitet i 2020 end i 2019. >>

2019 K4 1,000

6 10

-301

-2

137

24 36

626 -3

-50

157

-5

13 767

-1

-31

1 Tryk på en kommune for at se0 dens udvikling 2

KODE Fraﬂyttede

Silkeborg Kommune (Nettotilflyttere i 2020) Mellemkommunale 121frafl ytninger 2020 vs. 2019 Tryk på en kommune for at se dens udvikling

107

Fraﬂyttede: Forskel fra (2019 K1-2019 K4) til (2020 K1-2020 K4)

Forskel mellem perioder 192

170

4,569 -1

-39

220

119

130 103

176 -5169

78 166

117

192

-2

137

274

264

136

209 38

451

-39

189

626 -3

94 10

296

-5

2 3 8

6 -1

-7

1 -5

0 0

-1 0 -2 120 4 5 3

2006

2 8

-1

2012

2014

2016

2018

2020

Kommune

8 1

Silkeborg

200

-7

År 2020

0 0

-1

Labels

2006

-2 120 4 5 3

2010

Nettotilflyttere 0

-2

2008

Variabel

400

-4

767 200

600

-3

2 2

-2

2008

2010

Vis labels

2012

2014

2016

2018

2020

Aldersgruppe

Variabel

-5

4,569

-1

-1 1

4 121 1

1 -3

1 4

Kilde: Danmarks Statistik BEV22 9 Note: Der kan være afvigelser ift. opgørelserne, der er baseret på tal for et helt kalenderår. Dette skyldes efterreguleringer som følge af flytninger (især udvandring), der bliver registreret senere. 6

-2 1

107

3 3

Slut: 2020 K4

-50

-914

-1

-31

2020 K1

-31

-4

129

Start:

-20

Forskel mellem perioder

767

-85

157

400

800 Antal

767

4,569 220 103 218 24 169 69 202

175

-2

355

21 5 39

ANDEN PERIODE:

600

Aldersgruppe

Slut: 2020 K4

143

Labels Vis 1,000 labels

Multiple values

-2

399

I alt 800

0 5

2019 K4Start:

4,569

104

167

143

151

-128

1,487

18 -42

218

106

893

I alt

1,000

2020

57 5

2020 K1

-4

-301

255

352

2020

Silkeborg

-4

Slut:(Tabel 3 ANDEN PERIODE: Kilde: COWI på330baggrund af Danmarks Statistik FLY66) 1 218

2018

FØRSTE PERIODE:

322

157

-39 11

118

Slut: 2019 K4

247

192

2016 1,200

Kommune

1 1

Start: Start: 2019 K1 2019 K1

589

2014

År 1,200

180

355

2012

Nettotilflyttere over tid

-1

KODE Fraﬂyttede

FØRSTE PERIODE:

2010

Nettotilflyttere

2008

Variabel

-7

170

-14

2006

Nettoflytning af 0-5 + 25-39 årige i Silkeborg

-4

Nettotilflyttere over tid

-1 0 -2 120 4 5 3

3 8

-2

157

-3

-5

296

247

202

125

-914

Silkeborg Kommune (Nettotilflyttere i 2020) 2 -2

200

-20

89 15

400 3

175

Antal

21 31

-2

600

0 5

-2

355

-4

Slut: 4,569 220 103 218 2020 K4 24 169 Fraﬂyttede: Forskel fra (2019 K1-2019 K4) til (2020 K1-2020 K4) 69 202 129

-4

104

167

143

Start: 2020 K1

296

Antal

192

Antal

78 117

800

ANDEN PERIODE:

176

Multiple values

Nettotilflyttere

Figur 4: Nettotilflytning til Silkeborg Kommune af 0-5-årige + Kommune Silkeborg 25-39-årige. Kortet til venstre1viser nettobalancen med andre 1 Kilde: Danmarks Statistik BEV22 År i 2020. udviklingen i kommunens Note: Der kommuner kan være afvigelser ift. opgørelserne, der Grafen til højre viser 2020 1 på tal for 0et helt kalenderår. Dette skyldes er baseret efterreguleringer som følge af flytninger (især samlede nettotilfl ytning fra 2008-2020. udvandring), der bliver registreret senere.

-4 0 Forskel mellem perioder Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik (Tabel FLY66) 8 -1 -914 4,569

Antal -85

767

Labels

Figur 2: Ændring fra 2019 til 2020 i antallet af mellemkommunale fraflytninger.

Vis labels

Aldersgruppe Multiple values

Antal

Kilde: COWI på baggrund af Danmarks Statistik (Tabel FLY66)

Udviklingen var i gang inden Coronakrisen, men Småbørnsfamilier flytter fra storbyen blev yderligere forstærket i 2020, se figur 4. Under Finanskrisen faldt boligpriserne markant og mange blev derfor økonomisk stavnsbundet til til (2020 K1-2020 K4) Befolkningstilvækst: Forskel fra (2019 K1-2019 K4) Coronakrisen skaber vindere og tabere deres bolig. Den typiske udflytning af unge børne KODE Befolkningstilvækst Samlet set har Coronakrisen medført nogle familier fra de store byer faldt derfor under markante ændringer i såvel den samlede befolk Finanskrisen. ningsudvikling i Danmark og i de enkelte kommu -146 -282 ner. Aarhus, København FØRSTE og Frederiksberg er Under Coronakrisen har økonomien (for mange) PERIODE: -2 -61 blandt de kommuner, der har oplevet den største derimod ændret sig positivt.-13Flere har haft et øget Start: 2019 K1 negative forandring sammenlignet med 2019, behov for mere boligplads eller649 haft lyst til at flytte -26 -25 Udfl 29 208 mens kommunerne i deres ud til mere lys og luft. ytningen af småbørns Slut: umiddelbare tilflyt -9 2019 K4 -53 ningsopland typisk har oplevet en bedre befolk familier fra fx København og Frederiksberg har 489 161 -121 445 -50 ningsudvikling i 2020 end i 2019, se figur 5. været betydeligt større i 2020 end i 2019. I 2020 var -39 ANDEN PERIODE: 12 det fx mere end hver sjette 490 05årige, der fl yttede -1,883 -99 Start: 8 17 70 177 I den demografiske vidensbank, folketal.dk, er det ud af Frederiksberg 2020 K1 -76 Kommune til en anden -77 160 667 -34 196 52 131 muligt at dykke ned i status og udviklingstal for 325 kommune, se figur 3. 76 326 323 -24 -36 Andelen af personer der fraflytter i løbet af 2020 Andel fraflyttere over tid Slut: -3,159 -165 128 -44 befolkningen i de danske2020 kommuner. K4 296 -335 -149 -52 - Vist for den valgte aldersgruppe og det valgte køn i filtrene til højre

8% 326

8% 12%

8% 8%

12% 8%

8% 8%

11% 9%

11%

-55

-77

-56

-4,485 -146

-186

273

Hele Danmark

2011

2013

2015

2017

2019

490

-99

Kilde: Danmarks Statistik (Tabel FLY66 og FOLK1A)

Andel fraﬂyttere

-296 -107

-77

131

296 -37

-88 -99

160

325

128

-44

Start: 2019 K4

Slut: 2020 K4

-324

ANDEN PERIODE:

-149

Forskel mellem perioder Start: -4,485

177

2020 K1

-43

-114

380

Slut: 2020 K4

206

12 144

-48 -48

897

196

323 -24 -3,159 -335 -149

-95 39

-973 -3,159

-187

65 -132 192

-4

149

Kilde: Danmarks Statistik (Tabel FLY66 og FOLK1A)

Andre kommuner nyder naturligvis godt af den stigende udflytning fra storbyerne. Fx. har Silkeborg de senere år oplevet en tredobling af unge børnefamilier, som flytter til kommunen.

449

-52 -116 265

2019 K4

ANDEN PERIODE: Slut:

-4

70 -34

-165 169

-139

-335

326

-261

-1,883

667 -36

2019 K1

2019 K1 Slut:

2020 K1

-97 99

-76

Start:

897

638 -44

445

-50 -39

2020

17%

-219 128

489 296

År

-9

-121

Køn 17% All

Kilde: 325 Danmarks Statistik BEV22 Note: Der kan være afvigelser140ift. opgørelserne, der er baseret på tal for et helt kalenderår. -24Dette skyldes 323 efterreguleringer som følge af flytninger (især 66 357 -207 564 udvandring), der bliver registreret senere.

208

-53 161

Figur 3: Andelen af 0-5-årige, der fraflytter kommunerne. Kortet til venstre viser 2020-niveau. Grafen til højre viser udvikling i fraflytningsandelen fra 2008-2020 for udvalgte kommuner samt hele landet. Andel fraﬂyttere

FØRSTE PERIODE: FØRSTE PERIODE:

-2

649

-26 -25

2009

897

196

-282

-61

Aldersgruppe År 0-5 år 2020

KODE Befolkningstilvækst

Forskel mellem perioder 160

København

-13

0% Køn All

Befolkningstilvækst

Samlet befolkningsudvikling 2020 vs. 2019 144

Befolkningstilvækst: Forskel fra (2019 K1-2019 K4) til (2020 K1-2020 K4)

Aldersgruppe 2%0-5 år

KODE

4% 13%

206

10%

17%

-52

-48

12% 9%

-165

14%

-114

-48

39 8%

-36

Frederiksberg

-95

16%

767

Befolkningstilvækst: Forskel fra (2019 K1-2019 K4) til (2020 K1-2020 K4)

65 -132 192 Andel 0-5 årige der fraflytter kommunen

-85

- Vælg en kommune på kortet for at se ﬁguren

-88 -4 tid -296 169 Andelen af personer der fraflytter i løbet af 2020 Andel -37 fraflyttere over 6% -116 265 -99 - Vist for den valgte aldersgruppe og det valgte køn i filtrene til højre - Vælg en kommune på kortet for at se figuren -43 4% 149 -107 380 6%

Andel fraﬂyttere

1,487

Forskel mellem perioder

-55

-4,485 -56

897

-186 Kilde: Danmarks Statistik BEV22 Note: Der kan være afvigelser ift. opgørelserne, der er baseret på tal for et helt kalenderår. Dette skyldes efterreguleringer som følge af flytninger (især udvandring), der bliver registreret senere.

Figur 5: Ændring i samlet befolkningsudvikling 2020 sammenlignet med udviklingen i 2019.

G E OFORUM • JUNI 2021

Geoforums virksomhedsundersøgelse 2021

Situationen med Coronavirus påvirker også geodata-branchen Det forhold, at vi det seneste år og fortsat lever med situationen med Coronavirus, har måske nok sat en dæmper på de gode resultater i 2020. Omvendt er optimismen og troen på fremtiden i geodata-branchen fortsat intakt, viser Geoforums virksomhedsundersøgelse 2021, der i år har haft meget stor tilslutning fra virksomhederne. AF MADS BJØRNMØLDRUP, GEOFORUMS BESTYRELSE, SAMT JESPER HØI SKOVDAL, GEOFORUMS SEKRETARIAT

Geoforum har siden 2009 udført en tilbage vendende undersøgelse blandt geodatabranchens private virksomheder. Siden finanskriseårene, hvor optimismen var ganske forsigtig, har den i årenes løb manifesteret sig til en solid tro på markedet og fremtiden. Situationen med Coronavirus har dog givet et dyk i resultaterne for 2020, men troen på fremtiden fejler ikke noget. Historisk stor tilslutning Tallene i Virksomhedsundersøgelsen baserer sig på svar fra 35 virksomheder ud af 44 adspurgte. Det er således omkring 80 procent af virksom hederne, der har svaret på undersøgelsen, hvilket er den højeste svarprocent, vi til dato har opnået. Virksomhederne er blevet bedt om at udfylde en spørgeskemaundersøgelse i perioden marts – april 2021. Undersøgelsen peger på tydelige generelle tendenser, som er både relevante og vigtige at sætte i relation til den udvikling, som de seneste års undersøgelser har vist. Hvordan gik det i 2020? 2 ud af 3 virksomheder svarer i Virksomhedsunder søgelsen 2021, at deres resultat i 2020 svarede til budgettet i 2020 eller endda blev bedre end budget teret. Derimod opnåede 1/3 af virksomhederne ikke at nå i mål med budget 2020. Dette niveau ligger desværre højere end i de senere års undersøgelser. Vi har spurgt ind til, om eksterne forhold har påvirket virksomhedernes resultat for 2020. Hele 80 procent af virksomhederne angiver, at situa tionen med Coronavirus har påvirket resultatet. Der er også en større andel (1/4 af virksom hederne), der peger på, at konsulentbesparelser i det offentlige har påvirket resultatet.

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

Et marked i vækst Ingen af de deltagende virksomheder skriver imidlertid, at deres konjunkturer er for nedad gående. Omkring 4 ud af 5 virksomheder forven ter vækst i 2021, mens den resterende femtedel forventer status quo. Virksomhederne angiver dog flere begrænsende faktorer for vækst og fremgang, Ikke mindst er det et problem, at der mistes kompetence, fordi der ikke er tilstrækkeligt med velkvalificerede kandi dater til de opslåede stillinger, hvilket har ført til faldende omsætning og udebleven vækst. Som tiden er, har højst 1020 procent af virksom hederne en enkelt sektor som primær kunde, og der er en klar tendens til, at virksomhederne spreder deres kundeportefølje på mange sektorer. Det være sig private virksomheder i Danmark, stat, regioner, kommuner, forsyningsselskaber eller udenlandske virksomheder og organisationer. Tidligere år har vist en tendens til, at private virksomheder blev en stigende andel af omsætningen, men det offentlige fylder i 2021 lige så meget som kunder hos hoved parten af virksomhederne. Desuden er det interessant, at 3 ud af 4 af de adspurgte virksomheder gerne vil ud at satse mere på det internationale marked. Det være sig på det nordiske marked, på det nordeuropæiske eller på det europæiske marked, men allermest på det globale marked, som næsten halvdelen af virksomhederne interesserer sig for. Personale og rekruttering En meget positiv vækst er også at spore, når det kommer til personaleudviklingen. Alle adspurgte virksomheder forventer, at personaleantallet har

samme størrelse eller vokser i 2021. Et forsigtigt skøn er, at der i løbet af 2021 vil komme 100 nye ansigter til, svarende til en stigning på 5%, hvilket er sammenligneligt med tidligere år.

produkter negativt i et omfang, der smitter af på bundlinjen. Geoforum følger denne udvikling tæt, da det er vitalt for troværdigheden, af datadistribu tionen, at datatilgangen bliver problemfri.

I virksomhedsundersøgelserne i 2017 og 2019 pegede en række virksomheder på, at mangel på personaleressourcer med relevant faglig bag grund kunne blive en væsentlig barriere for vækst. Denne problemstilling er desværre stadig relevant i 2021, idet 40 procent af virksomhederne ønsker at ansætte projektledere, konsulenter og GIS- og geodataspecialister. Uddannelsesmæssigt set efterspørges flest IT-udviklere og dernæst ingen iører. Derudover efterspørges også i nogen grad geoinformatikere, landinspektører og geografer samt andre ikke nærmere præciserede faggrup per. Derfor vil Geoforum i den kommende tid arbejde på, at rekrutteringsproblematikken rejses på uddannelsesmæssigt og politisk niveau.

Forventninger til fremtiden Forventningerne til 2021 er faktisk endnu mere positive, end de var til 2017 og 2019. 80% af virksomhederne forventer at vokse i 2021. Ingen af de adspurgte virksomheder forventer at skære i 2021, mens 20 % forventer status quo.

Frikøbets betydning For at få et indtryk af Grunddataprogrammets effekt blev virksomhederne igen i år bedt om at vurdere frikøbets indflydelse på deres forretning. I undersøgelsen mener 71 % af de virksomheder, som har svaret, at yderligere frikøb vil kunne have en gunstig effekt på deres forretning. Ingen af de adspurgte virksomheder mener, at et yderligere frikøb af data vil skade deres forretning. Vi er nu på et tidspunkt, hvor vi kan begynde at se en effekt af den forbedrede tilgængelighed af offentlige grunddata med Datafordeleren. Flere af virksom hederne gør opmærksom på, at det vigtigste lige nu er at arbejde på at få styr på de udfordringer, der i øjeblikket er med Datafordeleren, med overgangen fra Kortforsyningen og med at få de store dataejere til at levere det forventede. Det bliver bl.a. nævnt, at disse udfordringer påvirker virksomhedernes

Virksomhederne er positive, og de tror på udvikling af både forretning og marked. Vi ser dog også, at der stadig er brug for, at Geoforum arbejder for at sikre gode grundvilkår for bran chen, for at arbejde med rekrutterings- og uddannelsesspørgsmål, for at støtte op om processen med overgangen til Datafordeleren, og for at understøtte indfrielsen af det eksiste rende vækstpotentiale. På ni hurtige spørgsmål om, hvorvidt grøn omstilling, klimatilpasning, Smart City-begrebet, Internet of Things (IoT), kunstig intelligens, Machine Learning, Big Data, integrationen af statistik, effekten af metadata, effekten af SDI samt behovet for en landsdækkende 3D-bymodel er undervurderet eller overvurderet, er der en klar tendens til, at hovedparten af disse emner forventes at ville have en positiv indflydelse på virksomhedernes omsætning i 2021. Dog mener de fleste af virksomhederne, at effekten af metadata, effekten af SDI samt behovet for en landsdækkende 3D-bymodel er mindre bety dende for virksomhedernes omsætning i 2021. Topscorerne – grøn omstilling og klimatilpasning – vil der bl.a. blive sat fokus på i forbindelse med Kortdage 2021.

Geoforums generalforsamling 2021 Ved generalforsamlingen torsdag, den 6. maj, blev der valgt ny bestyrelse i Geoforum. Mads Bjørn-Møldrup, Implement Consulting Group, blev valgt som ny bestyrelsesformand efter Nils Bo Wille-Jørgensen, Nordiq Group. Nye bestyrelsesmedlemmer er Anne Ulriksen Dybkjær, GeoØst, Katrine Pedersen, Geodata styrelsen, samt Morten Aggerholm. Anne Marie Carstens, Miljøministeriet, og Jens Gottlieb, KL, blev begge genvalgt til suppleant posterne.

Umiddelbart efter generalforsamlingen konsti tuerede bestyrelsen sig. Forretningsudvalget udgøres nu af: Formand, Mads Bjørn-Møldrup, næstformand, Christian Holmegaard Mossing, samt kasserer, Laila Hanna Nissen. Regnskabet for 2020, samt arbejdsplan, budget og kontingent for 2022 blev i øvrigt enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

G E OFORUM • JUNI 2021

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Bjarne. Vi bor landligt i hus i Kirkelte og har en søn, som er flyttet hjemmefra. Hvad er din baggrund? Jeg er uddannet civilingeniør i 1987 fra DTU med kemi og statistik som hovedområde. Jeg forsvarede i 2005 min ph.d.afhandling i matematisk modellering. Siden min uddannelse har jeg udelukkende arbejdet som statistiker. Først på DTU, siden ved Statens Planteavlsfor søg (19881992), Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (19922010) og fra 2010 som professor ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Min interesse har gennem alle årene været geografiske og geostatistiske analyser og problemstillinger. Jeg har for eksempel arbejdet med geografiske variationer i forekomsten af ukrudt i marker, modellering af smittespred ning af sygdomme som Campylobacter og Salmonella mellem husdyrbesætninger, og social og geografisk ulighed i forekomst af hjertekarsygdomme. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse? I gymnasiet interesserede jeg mig meget for matematik, fysik og kemi. Efter mange overvejel ser besluttede jeg mig for at læse på DTU, da jeg syntes, at der med den uddannelse var mange forskellige jobmuligheder. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Jeg er professor ved Statens Institut for Folke sundhed, SDU. Jeg leder en forskningsgruppe i Geografisk og Registerbaseret Epidemiologi med 13 medarbejdere. Gruppen er sammensat med medarbejdere med mange forskellige fagkompe tencer. Mine arbejdsopgaver er en kombination af forskning, undervisning og myndighedsbetjening. Vi har senest undersøgt betydningen af drikkevandets kvalitet for vores sundhed, betydningen af arsen i drikkevandet for udvikling af hjertekarsygdomme samt medfødt hjertesygdom, og sammenhængen mellem pesticider i drikkevandet og risiko for kræft. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Det betyder meget for mig, at mit arbejde er interessant, fagligt spændende og udfordrende, samt at det kan bidrage til at gøre en forskel. Gode kolleger og tværfaglighed betyder også meget for mig. Jeg er også glad for at undervise, og det at ”kunne nå de studerende” er også meget tilfredsstillende.

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 1

Navn Annette Kjær Ersbøll Alder 59 år Stillingsbetegnelse Professor Hvor i landet bor du? Kirkelte (uden for Allerød i Nordsjælland) Hvor i landet arbejder du? Statens Institut for Folkesundhed, Kbh. Hvor i branchen er der noget, som rykker? Der er en markant stigende interesse for geografi ske visualiseringer og analyser af sundhedsdata, samt betydningen af forhold i nærmiljøet for folkesundheden. Hvordan ser du nytten af dit arbejde? Forskning i social og geografisk ulighed i sundhed er et politisk højt prioriteret område, som min forskningsgruppe og jeg selv forsøger at bidrage til. Vores forskningsresultater har generelt stor interesse i befolkningen og i medierne. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Kombinationen af GDPRreglerne og ønsket om brug af meget detaljeret information om fx den enkelte borgers bopæl er til stadighed en udfor dring. Uden den information er den geografiske dataanalyse prisgivet. Her håber vi, at det fremad rettet bliver muligt at arbejde med den meget detaljerede information om den enkelte borgers geografiske lokationer i et krypteret miljø, der tilgodeser GDPRreglerne.

Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundhedsmyndighedernes anbefalinger, hvorfor yderligere nogle af de planlagte arrangementer måske aﬂyses eller udskydes.

VEST På rundtur i udviklingen af Gellerup

Tirsdag den 22. juni kl. 14:30 - 17:00 Boligområdet Gellerup i Aarhus er

lag i form af etablering af nye kvarte-

under forandringer. Formålet er at gå

rer, bygninger og boliger, gentænk-

fra ghetto-status til en unik og

ning af traﬁkmønstre, indretning af

mangfoldig bydel og en bedre

byrum og etablering af grønne

Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne.

sammenhæng med resten af Aarhus.

rekreative områder.

På rundtur i udviklingen af Gellerup 22. juni i Brabrand

Projektet tager udgangspunkt i en eksisterende bydel, men tilføjer nye

Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk.

Workshop: I luften med droner 2021 31. august i Værløse Adresseseminar 2021 6. oktober i København Geodataprisen 2021 24. november i Aalborg Kortdage 2021 24.26. november i Aalborg

I luften med droner 2021

KOMPETENCE

Tirsdag den 31. august kl. 09:00 - 16:30 Vi glæder os til at byde dig velkommen til 2021-udgaven af Geoforums drone-workshop, hvor vi også i år har fokus på de praktiske udfordringer ved droneflyvning. Vi har fundet en yderst velegnet lokation til droneflyvning, nemlig hos WeFly på den gamle Flyvestation

Værløse. Du kan medbringe din egen drone og flyve med den. Målet er, at du får brugbar viden med hjem – uanset, om du lige er startet med droneflyvning, eller du har fløjet drone i flere år. Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

Geodataprisen 2021

BRUGSTEDET.DK

Onsdag den 24. november kl. 21:00 - 22:00 Vi stiler efter at afholde Geodataprisen 2021 i forbindelse med Kortdage 2021.

branchen er fuld af, og som vi ønsker skal deles på kryds og tværs – og gerne på brugstedet.dk.

De gode idéer skal frem i rampelyset og fejres med manér.

Geodataprisen bliver uddelt i to kategorier nemlig Juryprisen og Publikumprisen.

Geodataprisens uddeles for at markere, at Geoforum ønsker at bakke op om alle de gode idéer, som

Indsend dit eksempel til Geodataprisen på: brugstedet.dk

www.geoforum.dk/kalender G E OFORUM • JUNI 2021

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE 3D bymodeller i skyen En række danske kommuner benytter NIRAS‘ serviceløsning, som er baseret på Bentleys CityPlanner Online. 3D bymodellerne produceres og administreres af NIRAS i en samlet løsning, som også indeholder terrænmodeller og en bred vifte af WMS-lag. Bymodellerne lagres primært i databaser, men kan også håndteres som filer. OpenCities Planner bruges internt som platform for deling af viden om planer og projekter, men også eksternt i den borgerrettede kommunikation. OCP har eksempelvis et modul til borgerinddragelse, hvor brugerne kan kommentere aktuelle planer eller bidrage med lokal viden og forslag. Med et meget intuitivt interface kan der genereres skyggediagrammer, visualiseres ’urban topografi’, måles i bymodellerne, produceres panoramabilleder og videosekvenser, som med få klik publiceres på Internet – alt sammen standardfunktioner i OCP. Kontaktperson: Jesper Rye Rasmussen Telefon: 4810 4200 Email: jrra@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

Kommuner styrker smitteberedskab med kombineret GIS og SMS-løsning De seneste uger har vi set eksempler på kommuner, der har været nødsaget til at lukke sogne, fordi smittetrykket pludselig er steget lokalt. Når smittetrykket stiger i et bestemt område, er en målrettet og effektiv nedlukning helt essentiel. Derfor har Hvidovre Kommune og Rudersdal Kommune styrket deres smitteberedskab og service til borgerne ved at kombinere Swecos WebGIS-løsning Spatial Suite med Blue Ideas SMS-service. Med Spatial Suite kan kommunerne afgrænse sogne – eller et hvilket som helst andet område – geografisk, og Blue Idea kan så sende SMS-beskeder til mobilnumre, der er knyttet til adresser i det specifikke område. Det giver kommunerne mulighed for at kontakte de berørte borgere med målrettede informationer om en mulig nedlukning og dermed bremse smittespredning hurtigt og effektivt. Kontaktperson: Kenneth Thom Olsen Telefon: 4348 6828 Email: kennethtom.olsen@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

QR-koder skal løfte fremtidens ledningsregistrering til nye højder

Hvordan kan du få udbytte af DataFORDELeren?

Herning Vand og WSP arbejder for tiden tæt sammen om et projekt, der kan revolutionere Asset management- og registreringsopgaven hos danske forsyninger. Ved at scanne QR-koder fra relevante komponenter i forsyningens ledningsnet bliver informationer fra produktkataloger automatisk overført til blandt andet ledningsregistreringssystemet. Systemet kan kobles sammen med en GPS, så opmåling og dataregistrering kan gøres i én arbejdsgang.

Med Datafordeleren kan du nu hente grunddata ét sted. Det er en stor fordel, men det rejser nye spørgsmål: Hvad kan du bruge de rå data til? Hvordan griber du de nye registre an? Hvordan kan data skabe værdi i din forretning?

Færre fejlkilder og mindre manuelt arbejde eﬀektiviserer forsyningen Automatiseringen skal sikre højere grad af sporbarhed, bedre datakvalitet samt hurtigere registrering. Slut med papirlapper, overlevering af forkert data, fejltastninger og manuelt arbejde, der tager tid og kræfter fra det, forsyningerne er gode til. Et pilotprojekt er igangsat, og alle interesserede er velkomne til at følge projektet. Kontaktperson: Alan Nissen Telefon: 5162 5760 Email: alan.nissen@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-DK/hubs/informatik

GE OF OR UM • JUN I 2 0 2 1

I Datafordeleren finder du data om personer, virksomheder, adresser, fast ejendom, geografiske data og kort. Data kan høstes og indgå i applikationer eller berige dit datawarehouse. Mulighederne er mange og store. Ofte opstår der nye erkendelser og muligheder, når data kobles sammen på tværs og med dine egne forretningsdata. I LIFA hjælper vi dig med at få svar på alle dine spørgsmål, så du kan komme i gang med at høste alle fordelene ved Datafordeleren. Ring og få uforpligtende sparring og rådgivning fra en af vores mange eksperter på området. Kontaktperson: Henrik Skov Telefon: 6313 6856 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Vejdirektoratets nye asset management-system Veje, broer og fortove – er alt sammen infrastruktur, der løbende skal vedligeholdes og investeres i for at bevare et velfungerende samfund. I de kommende år får Vejdirektoratet et nyt digitalt asset managementsystem, som giver et samlet overblik og indsigt i Vejdirektoratets broer, bygværker og vejbelægninger.

COWI S-PLAN – et nyt digitalt værktøj til data på spildevandsområdet COWI har netop lanceret S-PLAN, et nyt webbaseret og digitalt værktøj, som er udviklet i fællesskab med Haderslev, Svendborg og Slagelse Kommuner.

Vejdirektoratet har valgt Deighton Associates Limited med Atkins Danmark som rådgiver til at levere løsningen, der bygger på Deightons avancerede asset management-platform, dTIMS. Atkins Danmark står bag konfigurering af systemet til Vejdirektoratets behov.

S-PLAN giver kommuner og forsyninger overblik over deres data til spildevandsplanen. Data kan integreres med andre kommunale planer, hvilket skaber et effektivt værktøj, der styrker helhedsplanlægningen i kommunen.

Vi ser frem til samarbejdet med Vejdirektoratet samt Deighthon.

Brugervenlighed, fleksibilitet samt lovgivningen på spildevandsområdet har været væsentlige fokusområder i udviklingen af værktøjet. S-PLAN understøtter bl.a. løbende ajourføring af kloakoplande og regnbetingede udledninger, indberetning til både PULS 2.0 og plandata.dk, samt nem og fleksibel dataudveksling.

Læs mere på https://lnkd.in/esJHj5P eller kontakt os for at høre nærmere. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 5251 9357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk

Læs mere på s.plan.dk og https://www.cowi.dk/om-cowi/nyheder-og-presse/digitale-planer-kan-sikre-bedre-datakvalitet-ogreducere-tidsforbrug Kontaktperson: Sophia H. Rode-Festersen Telefon: 5640 4271 Email: soph@cowi.com Hjemmeside: www.cowi.dk

Nye kurser i QGIS, PostgreSQL og MSSQL Det seneste år har vi delt viden og indsigt med over 180 kursister alene i Danmark. Af naturlige grunde har mange kurser været online, og vi har fået god response på vores format, hvor vi forener flere kortere online sessioner med selvstændige opgaver og spørgetimer. Det giver mulighed for fordybelse, “hands-on” og dialoger. Vi udvider derfor med nye kurser både online og fysisk. Emner er QGIS på alle niveauer, QGIS-teknikker, plus PostgreSQL, PostGIS og SQL Server, eller individuelt efter jeres behov. Som noget nyt tilbyder vi også QGIS-kurser på engelsk. Med Kurt Menke på holdet har vi nu også internationale kurser, fx havde “QGIS for Hydrological Applications” i marts over 2200 kursister fra 130 lande! Kurt kører i øvrigt løbende QGIS-kurser i både USA og Australien - og nu altså også her hos os.

Danmark i 3D Nu leverer vi hele Danmark som 3D-model på baggrund af de landsdækkende skråfotos. Er detaljeringsgraden ikke tilstrækkelig, supplerer vi 3D-modellen med aktuelle data fra fly eller drone. Byg din 3D-visualisering af f.eks. byggeprojekter med et målfast og tekstureret 3D-mesh - eller brug 3D-modellen som en virkelighedstro baggrund til BIM-modeller ved f.eks. borgermøder. Vi leverer også 3D-modeller i en udgave, som enkelt vises i en webbrowser, så kunder, samarbejdspartnere eller borgere på egen hånd kan studere projekter nærmere. Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 7026 9426 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: kortomatic.com

Læs mere på septima.dk/kurser Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 9132 6940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: www.septima.dk

K RTOMATIC GEO FO RUM • J UNI 2021

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Gå ikke glip af Dansk Esri Konference

Gratis Hexagon-ortofotos hjælper myndigheder

Deltag i konferencen den 30. september - 1. oktober, hvor flere hundrede ArcGIS-entusiaster fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS.

Hexagon tilbyder gratis ortofotos til europæiske og amerikanske myndigheder samt velgørenhedsorganisationer, der beskæftiger sig med håndtering af Corona-krisen. Opløsningen er på henholdsvis 15 cm og 30 cm alt efter område og bebyggelsesgrad. Data leveres direkte fra Hexagons servere i WMS/WMTS-format og kan anvendes i desktop og webgis som ESRI ArcMap, ArcGIS Online, Global Mapper, AutoCAD, GeoMedia, MapInfo og QGIS.

Du kan også deltage som udstiller med din egen stand eller som oplægsholder, hvor du viser dit GIS-projekt frem til kolleger i GIS-verdenen. Læs mere og tilmeld dig på: www.geoinfo.dk/Events/Dansk-Esri-Konference-2021. Forårets webinarer 8. juni kan du deltage i webinaret ArcGIS for Power BI, hvor du bl.a. lærer, hvordan du opretter flotte kortvisualiseringer, der afdækker mønstre og tendenser i data. Du har også mulighed for at se eller genbesøge de mange gratis webinarer, vi afholdte i løbet af vinteren og foråret, se:. www.geoinfo.dk/Uddannelse/Webinarer/Kender-du-dine-ArcGIS-apps. Kurser Hold øje med vores ArcGIS-kurser her: www.geoinfo.dk/Uddannelse/ Standardkursusoversigt.

Læs mere om tilbuddet her: hxgnspotlight.com/data-can-keep-us- safer-amid-coronavirus-crisis. Kunne du tænke dig at få fat i disse data? Henvend dig da på info.content@hexagon.com (på engelsk). HUGdk 2021 flyttes fra juni til oktober Da mange offentlige virksomheder og organisationer stadig arbejder hjemme og derfor ikke må deltage i konferencer, flyttes vores årlige brugermøde til 25. – 26. oktober. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535 Email: jackie.sandgaard@hexagonsi.com Hjemmeside: https://hxgncontent.com/

Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 3157 6676 Email: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Modelgrundlag og lærings platform

Registrering af overløbsbygværker – til gavn for miljøet

Der er travlt i vores geodata- og modelleringsafdeling i Geo. Vi laver i øjeblikket større gennemgribende opdateringer af de geologiske modeller på lokal og regional skala og har tilmed arbejde på national plan. Mere om det nationale arbejde i en senere nyhed. Størstedelen af arbejdet udføres on- og offshore i havneområderne i København, samt ved Valby.

Geopartners forsyningsteam kan hjælpe med at få det fulde overblik over alle forsyningens overløbsbygværker. Dette sker bl.a. gennem opmåling og detailregistrering af bygværkernes indretning, så alle relevante data indsamles i én arbejdsgang. Herved er grundlaget for fremtidig drift og vedligehold sikret.

De geologiske modeller er sammen med boringsdata og andre undersøgelser af undergrunden i høj grad grundlæggende analyser, som benyttes meget flittigt i GeoAtlas Live. Sidste år ramte vi næsten 100.000 stk. geologiske profiler lavet af brugerne og aktiviteten stiger støt. Geo udvikler også en geoscience læringsplatform, som skal ud til alle ungdomsuddannelser. Arbejdet er i fuld gang. Platformen trækker på samme format som GeoAtlas Live. Skriv til data@geo.dk, hvis I vil høre mere. Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 3174 0188 Email: mrm@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

GE OF OR UM • JUN I 2 0 2 1

Data afleveres direkte til forsyningernes ledningsdatabaser og udgør dermed et vigtigt bidrag til et komplet datasæt, der efterfølgende anvendes af forsyninger og kommuner ift. en skærpet indsats mod overløb og deraf følgende miljøbelastninger af recipienter. Vi besidder den forsyningstekniske viden, som gør det muligt at finde den rette løsning, og har erfaringer fra løsning af lignende opgaver – forsyningernes sikkerhed for en værdiskabende opgaveløsning. Kontakt vores forsyningsteam for at høre, hvordan vi kan hjælpe jer videre. Kontaktperson: Hans Holm-Tygesen, Forsyningskonsulent Telefon: 4087 4080 Email: hht@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

BLIV SET

– SÆT DIN ANNONCE I GEOFORUM Som virksomhedsmedlem i Geoforum kan du få mere ud af markedsføringsbudgettet med en aftale om løbende annoncering i Geoforums medlemsblad. Vi giver nemlig store rabatter ved større sammenhængende annoncekøb. Hvis du køber hel- eller halvsides annoncer gælder: 2 numre i træk giver 10 % rabat For hvert yderligere nummer giver vi ekstra 5 % rabat, så: 3 numre i træk giver 15 % rabat 4 numre i træk giver 20 % rabat... osv. frem til ... 10 numre i træk giver 50 % rabat Find de gældende annoncepriser på: https://geoforum.dk/annonce

Kortdage 2021 24.-26. november 2021 i Aalborg Tilmeldingen til årets konference åbner onsdag den 11. august 2021 klokken 10.00. Læs om planlægningen af årets GISog geodatakonference og få mere information på: https://kortdage.dk

GEOFORUM 225 - Juni

Articles inside

Portræt af et Geoforummedlem

Geografi sk visualisering til COVID19overvågning

Situationen med Coronavirus påvirker også geodatabranchen

Geoforums generalforsamling 2021

GIS spillede en stor rolle i Odenses kamp mod Coronavirus

Leder

Bornholm som COVID19 testø

Åbne data kan være et vigtigt innovations værktøj

Alt sker et sted – også smittespredning