2 minute read

GIS spillede en stor rolle i Odenses kamp mod Coronavirus

GIS spillede en stor rolle i Odenses kamp mod Coronavirus

Pandemien har gjort GIS meget aktuelt at anvende. Det er en hurtig og god måde at skabe sig et visuelt overblik over situationen i et givent geografisk område. Derfor er brugen af GIS kommet i høj kurs det seneste år.

AF ANNETTE VESTERGAARD CHRISTENSEN, ODENSE KOMMUNE

Det seneste år har påvirket os alle. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogle arbejdsområder eller indsatser, som ikke – på den ene eller den anden måde – er blevet påvirket af pandemien. Ingen af os havde prøvet noget lignende før. Derfor var alle på jagt efter løsninger, som kunne gøre nedlukningen kortere og mere effektiv. GIS kom således til at spille en stor rolle i Odenses kamp mod Coronavirus.

Læring af situationen

Selvfølgelig skal der ikke være tvivl om, at alle gerne havde været situationen med Coronavirus foruden, men det har også været en spændende arbejdsopgave at blive inddraget i borgernære løsninger til gavn for samfundet og borgerne. Vi har fået mulighed for at bruge vores evner og muligheder, testet samarbejdsrelationer og lært en masse, som vi uden tvivl kan tage med os.

Vi blev inddraget, da Odense Kommunes Sundhedsberedskab bad os lave et oversigtskort over testcentre, hvor antallet var i kraftig vækst. Vi fik dem geokodet og præsenteret i beredskabsarbejdet på alle relevante kanaler.

Coronaoplysning via velkendt hjemmeside

I Odense har vi i forbindelse med vores store byomdannelse udviklet ”Odense Rundt”. En hjemmeside, som har hjulpet borgerne med at finde rundt i byen. Vi valgte derfor også at udstille de geokodede data via denne kanal, hvor kendskabet allerede var stort hos borgerne.

Løbende fik vi geokodet flere og flere lokationer og kommunale institutioner, hvilket konstant betød, at vores kortdata blev mere relevant og effektivt.

Nye databehov på sogneniveau

Kortdata har haft stigende betydning i den senere tid, hvor smittetal opgøres på specifikke distrikter – nemlig sogne. Det skabte igen nye behov for tilgængelige data for beredskabet.

Pludselig skulle vores kommunale institutioner så som skoler, børnehaver, gymnasier og erhvervsskoler samt fritids og kulturinstitutioner kunne fordeles effektivt på sogne, så vi kunne tilvejebringe lister med alle berørte institutioner, hvis smittetallene steg, og der blev behov for at kunne lukke ned i specifikke sogne.

Det var en opgave, som det havde været umuligt at løse uden et godt samarbejde med alle involverede forvaltninger og afdelinger i kommunen. I Odense har det særlig været Børn og Ungeforvaltningen samt Fritids og Kulturafdelingen, som har leveret data, og det har fungeret upåklageligt.

Fremtidens opdaterede institutionsdata

Hvis vi kigger på fremtiden, har vores arbejde betydet, at vi har taget hul på et centralregister, så vores data på institutioner altid er opdaterede. De ønskede data findes i institutionsregistret, som vi nu – via en APItjeneste (Application Programming Interface) – er ved at undersøge, hvorvidt den indeholder alle de nødvendige oplysninger. Det er positivt i en tid, hvor omverdenen stiller krav til automatiserede arbejdsgange og samspil mellem datakilder.

Nu krydser vi fingre for, at opdateringen kan automatiseres. Hvis det lykkedes, vil det være interessant for samtlige kommuner, da mange bokser med at have aktuelle data på dette område. Vi ved også fra de øvrige fynske kommuner, at de gerne vil benytte samme model via vores fælles fynske geosamarbej de i GeoFyn.

Der er ikke tvivl om, at vi glæder os til at komme ud af Coronas kløer, men professionelt har vi bestemt kunnet lære af perioden. Jeg er overbevist om, at vi får gavn af vores nye erfaringer i de kommende år.

This article is from: