IDO PLA LNY IND KAT ENI LITTERATUR NUMMER 6 – 2017
DET ONDE
JACOB SKYGGEBJERG PER AAGE BRANDT ASBJØRN SKOU LUCA TALAMONA GUSTAVE DORÉ NIELS HANSEN JACOBSEN ELOF WESTERGAARD MICHAEL SCHIØLER TINGSGÅRD MARIANNE LARSEN HALFDAN PISKET ZVEN BALSLEV ADAM O. JOHANNES V. JENSEN HANS OTTO JØRGENSEN JOHANNES HOLBEK DORTE NAOMI MADS GRAM CODY O'ROURKE FRYD FRYDENDAHL ANNE-SOPHIE B. MORTENSEN CHARLES JALABERT BÉNIGNE GAGNERAUX NICOLAI ABILDGAARD
Dødsdigt TE KST: LU CA TAL AM O NA
Du hoster og hoster – det kradser i halsen Aqua papa? siger jeg No, siger du Tænd tv’et, siger du fra lænestolen Du har siddet der hele dagen Du får flimmerhjerne, flimmerøjne Che cazzata! Kom nu op at stå, lad os træne lidt eller besøge Alessandro No no, ikke i dag, måske i morgen Ræk mig tæppet Du gnider dig i hænderne – dine ben ryster Her værsgo Grazie Jeg sætter mig på en stol og lægger hovedet på din skulder Ai ai, det er alt for tungt Scusa Jeg flytter hovedet Du tager fjernbetjeningen og zapper Det bliver torden i nat Og GOAL GOAL! Pazzesco! Publikum jubler, et vildt hovedstød fra Pogba Nu til aftensfilmen La meglio gioventù/ The Best of Youth Du lukker øjnene fjernbetjeningen falder ud af hånden på dig Tv’et flimrer * Gigi klør sig bagi og rejser sig fra sofaen og vakler langsomt hen til spisebordet
18
Ma è matto, skal han lede vores land, råber du ad fjernsynet Berlusconi er på skærmen – lille og opblæst Jeg vil styrke landet, genopbygge det give italienerne noget nyt i 1994 mere underholdning til de enlige mødre, til de ensomme Forza Italia! råber han publikum skråler Cazzate, vai via, siger du Mamma, ouh er der snart mad, råber Gigi Mamma er i køkkenet og rører i store gryder med ris salvie og kalvekød damp stiger op Sisi un minuto, siger hun Basta, vi skal se fodbold, siger han Det her er vigtigt, ligesom din søn er, siger du Hvor er Massimo Gigi? Du skal ikke begynde på det igen, han går i skole og er hos sin mor, det er godt No frattelone, han mangler sin far Vil du være fraværende som vores far? Vores far har været meget igennem, siger Gigi Vil du ikke snakke om det? Han ryster på hovedet Vi kunne ikke svine far til på hospitalet Carlo lå i sengen – en slatten bleg oppustet krop uden bevidsthed – han vidste ikke hvem vi var han lå bare der og gylpede og døde som en grøntsag Han gav aldrig mor blomster eller gaver kun vielsesringen Han gav penge til alle andre end os Han stod aldrig råbende med armene i vejret
19
blandt publikum, når du spillede ishockey Han klappede dig aldrig på skulderen, når du vandt Gigi, vi var hans slaver – vi havde kun en funktion kun et mål – arbejde arbejde arbejde Papa var un stronzo! Stai zitto Mario, siger hun og stiller gryderne på bordet Han har ofret sig for jer Ofret sig? Skam dig, siger hun Gigi slubrer grøntsagssuppen i sig Han spiser ikke kød, fordi han ingen kindtænder har kun fem gule fortænder Han vil ikke have gebis – han er bange for tandlæger og deres hvinende boremaskiner Det blændende hvide lys i ansigtet * Du og mor går med syvårige mig i hånden i stinkende og larmende grå Milano med zigzaggende gale på motorcykler Sorte stimer af turister Klik klik klik fra kameraerne Vi besøger farmor, som stadig passer på Gigi som stadig flakker rundt ind og ud af små tilrøgede tætpakkede barer med billig rom og vin – han er ranglet – med en lille ølmave – gullig hud med svamp på armene – koldsvedende med bekymret spinkel 87-årige farmor som går frem og tilbage i soveværelset Gigi Gigi hvor er du? È tua mamma, råbende ud af vinduet Igen er Gigi væk Igen braser Gigi ind af døren
20
og snubler ind i seng – Porco dio cazzo dove sono Med rystende hænder lægger hun tæppet over ham Næste nat lister Gigi ind på gæsteværelset hvor mor og jeg sover Han snupper min pengepung – han smiler krøller sedlerne sammen, ned i lommen, hurtig ud ud i opgangen tager støvler på og åbner døren men når ikke ud – min mor hiver ham i trøjen Farmor har en lille opsparing i en metalboks en opsparing, som du har sagt at hun skal bruge på at flytte Væk fra Gigi’s ætsende tilstand Han minder dig om en kakerlak som lever af tyve smøger om dagen og billig whisky som kun lever fordi hans mor lever som kun trækker vejret fordi hun trækker vejret Hun passer Gigi fordi hun har ondt af ham fordi konen har smidt ham ud fordi vennerne enten er døde af druk eller rejst til udlandet Det er hårdt, jeg kan snart ikke mere, siger hun til veninden Roberta, Gigis ekskone klamrende sig til telefonen Når du siger: Tag med hjem og bo hos os i Danmark eller flyt ind hos din veninde der skal ske noget nyt, noget stabilt No, no, det kan jeg da ikke, se ham lige badeværelset stinker, urin på fliserne han vasker aldrig gulvet, gør aldrig rent han har brug for mig, hvad hvis der sker ham noget, hvad hvis… Hendes skuldre er spændte Mamma, ti prego, han er voksen, det er ikke dit ansvar længere Du holder om hende og kysser hende på panden Hun smiler
21
Måske en dag, siger hun Seks år senere falder hun på badeværelset – gulvet er vådt Aitua mi autia mi, hjælp mig hjælp mig, siger hun med hvæsende stemme hun tisser i bukserne det løber ned ad benene hendes blomstrede kjole – klæbrig en myg lander på hendes ben suger blod og efterlader et rødt mærke hun kan ikke løfte armene ikke vifte den væk Aiuta mi, Gigi, hvor er du henne? hendes mund er tør Mamma! Oh dio oh dio Gigi træder forsigtigt ud på fliserne og prøver at hive hende op, men snubler og falder Aaia, cazzo! Dagen efter braser ambulancefolk ind i lejligheden døren var ikke låst naboen havde hørt hyl og skrig På hospitalet får hun lungebetændelse og dør Gigi forflyttes til et plejehjem ved Comosøen Du besøger aldrig din bror Massimo og Roberta går ture med ham langs olivenlundene skifter hans tøj fodrer og vasker ham Han siger ikke noget, nikker eller ryster kun på hovedet spiser lidt, hoster ikke, svampen er væk hans ansigt er solbrunt leveren svigter fem måneder senere I lejligheden på Østerbro siger du til os: Gigi er skyld i min mors død Mor lægger en hånd på din skulder Du fjerner den og trasker ud ad døren
22
* Jagthunden Wilson hyler – går rundt i ring Han trækker i snoren – det giver et ryk i nakken på ham han falder sammen i græsset Han ligner et fiskeben, ribbenene er helt tydelige vandskålen er tom, han kryber langsomt ind i hundehuset Du rører ved dit bryst – det stikker hjertet banker hurtigt Du har kolde hænder – hvide negle – violette læber Kom her, kom her! siger du Du er stiv i ryggen Du hikster efter vejret – blodårerne i nakken svulmer op Nu! Hvad sker der? spørger jeg og sætter mig på hug foran dig Jeg kan ikk’ træk’ vejret Hvad skal gøre? siger jeg Du åbner munden – hvæsen af og på med brillerne det sortner for øjnene du tager min hånd og klemmer den Papa, hvad skal jeg gøre, hvem skal jeg ringe til? Alessandro Alessandro
23