påske i ny læseprøve

Påske i New York

Blaise Cendrars

Påske i New York

På dansk ved Troels Hughes Hansen

Gladiator

Påske i New York © Gladiator 2022

Omslagsillustration: Zven Balslev Omslag: Josefine Bøgh Lassen På dansk ved Troels Hughes Hansen Sats: Josefine Bøgh Lassen Bogen er sat med Minion og trykt hos Specialtrykkeriet Viborg Printed in Denmark 2016 ISBN 978-87-93128-29-3

Denne bog er produceret efter Gladiator-modellen. Modellen sikrer forfatteren 50% af overskuddet af salget fra først solgte eksemplar. Ligeledes sikrer modellen, at forfatteren kan få sine rettigheder til bogen tilbage efter 2 år, altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.

Indhold

Forord 9

Påske i New York 12

Forord

Påske i New York er et skelsættende digt i Blaise Cendrars’ (1887-1961) forfatterskab. Det udkom i 1912, og som årstallene i parentesen afslører, er Cendrars på dette tidspunkt egentlig på papiret stadig en ung mand. Men ved udgivelsen har den unge eventyrer allerede været omkring Moskva (i lære som guldsmed), skt. Petersborg, Paris, London, New York, Bruxelles. Senere kommer de lange rejser ind i urskoven, ud på havet, ned i junglen, op på tundraen, langt ud i ørkenen. Og de store romaner følger i kølvandet på forfatterens forbifart: Guldet (1925), Moravagine (1926), Dan Yack (1929), Rhum (1930), La Main coupée (1946), Bourlinguer (1948). Men før romanerne var poesien.

I tiden umiddelbart op til Første Verdenskrig hang Cendrars ud i Paris med tidens avantgarde: Braque, Picasso, Léger, Modigliani, Delaunay, Apollinaire, Chagall osv. Han blev et velkendt ansigt på fortovscaféerne, og under en oplæsning i 1912 fremførte Cendrars sit Påske i New York for en begejstret forsamling. Apollinaire blev efter sigende så forført af den særegne blanding af form og opbrud, at han bad om at låne manuskriptet til det endnu utrykte digt med hjem. Cendrars fik en ret direkte indvirkning på Apollinaires formeksperimenter, der igen fik stor betydning for det 20. århundredes modernistiske poesi. Ved første øjekast er Påske i New York et underligt digt. Først og fremmest er der opbygningen. Fra første linje henvender digterjeget sig til Jesus. Han sid-

der på sit kammer som en munk og er blevet inspireret af fortællingen om Jesu lidelser. Påsken er den højtid, der minder om frelserens død på korset, og i Cendrars’ digt danner hele Jesu lidelseshistorie og den katolske liturgi et bagtæppe for digterjegets moderne erfaring af splittelse, lede og betagelse. Digtet er drevet af splittelsen mellem det guddommelige og det jordiske, og underfulde tegn flytter fra myten over i den konkrete, moderne hverdag, som New York viser frem på alle hylder. Jesu ansigt skinner som en lampe i teatret, og hans blod ligger størknet i en bankboks på Wall Street. Togene banker omkring, og den vilde folkemængde er i brunstig flok på jagt efter dollars. Digterens New York er et potpourri af bibelske myter og moderne erfaringer.

Digterjeget bevæger sig med Kristus ved sin side fra sit munkekammer ned mod byen. Det er en parallel bevægelse. Hvis skrivermunken fra fordums tid nedskrev kristusmyten, er den moderne digter på vej ned for at skrive en ny skabelsesmyte. Denne skabelse starter med immigrationen: Fra alle verdenshjørner vælter flygtninge og indvandrere ind over kajerne i New York. Den moderne verden fødes for digterjeget i New York med disse vældige folkemassers babelske virvar på gaden. Digteren bader selv i de brusende masser, men bliver svimmel og må trist og nedtrykt vende tilbage til sit kammer, hvor han helt ør og med vildt dansende snurretoppe for øjnene ender med at proklamere, at han nu ikke længere tænker på sin guddommelige kompagnon. I den forstand kan han minde om Baudelaires ’poète maudit’, der i Paris i midten af 1800-tallet er lige ved at blive kørt over af en hurtig droske og taber sin glorie i mudderet. Digteren er ikke længere forbundet med det guddommelige gennem inspirationen, men må nu som en anden lektor Blomme kæmpe om pladsen i bussen med de andre dødelige.

Som Baudelaire er Cendrars interesseret i katolicismens mystiske dimensi-

on, der får en berusende, sansemættet dimension i poesien. Skrin, artefakter, splinter fra kors, reinkarnationer af Maria Magdalena, ligklæder med Kristi ansigt, øjne af guld, røgelse, præstekjoler. Hos begge digtere indgår traditionen uden problemer i partnerskab med moderniteten. Der åbnes mystiske korridorer i altings sprækker til et dybere, mere umiddelbart, ja, hos den senere Cendrars nærmest primitivt ur-liv, der forbinder menneskeheden på tværs af tid og sted ved mytens kraft. Et andet interessant aspekt ved Påske i New York er formen. Ved første øjekast er den nem at gennemskue. En stadig række strofer à 2 vers med enderim. Det virker egentlig alt sammen meget klassisk. Som poesi har været skrevet siden tidernes morgen. Hjerte rimer på smerte. Men allerede fra starten står det klart, at Cendrars ikke benytter sig af en gennemgående versefod, tværtimod varierer versenes rytme konstant. Undertiden har de mere til fælles med amerikaneren Walt Whitmans frie vers, hvor versemålets form er brudt op og erstattet af en mere messende, frit flydende rytme, der er bedre i stand til at indfange den moderne verdens rigdom af lokomotiver og hængebroer. Men Cendrars er ikke gået lige så langt, og selvom versene varierer i længde, er der for det meste en form for rytme, der kan følges i oplæsningen. Klassisk er det dog langtfra, og nogle gange spænder rytmen snarere ben for en gnidningsfri, højstemt oplæsning.

Så er der større konsekvens i brugen af rim. De første mange strofers dobbeltvers gør brug af enderim, der i de fleste tilfælde er relativt stærke. Men også dette princip brydes pludselig og tilsyneladende umotiveret. Nogle af dobbeltversene har samme ord til sidst: ” Tågede juveler fylder pladsen ud for øjne/Og bønder går på knæ og kysser stille dine øjne.” Andre rimer slet ikke eller kun tilnærmelsesvis som ’défroques’ [de fråk] på ’microscope’ [mi krå skåp]. Hvad