Intentionelle fællesskaber - hvad kan vi lære af fortiden?

I 2017 spurgte vores amerikanske storesøster COMMUNITIES Magazine hvad vi kan lære af intentionelle fællesskabers hidtidige historie. Vi er glade og taknemmelige for her at kunne bringe den førende autoritet på feltet Dr. Bill Metcalfs svar baseret på hans mange års forskning og erfaringer.

Af Bill Metcalf Oversat af Sakina Sarjan og Kirsten M. Andersen fra Learning from our past, COMMUNITIES Magazine #176.

Temaet for denne udgave af COMMUNITIES inviterer os til at lære af fortiden for de intentionelle fællesskaber, som vi lever i, og til at lære af vores egen personlige fortid - herunder når vi har boet i eller udenfor fællesskaber. Dette har fået mig til at reflektere over mine 45 års forskning, skrivning og undervisning om og liv i intentionelle fællesskaber over hele verden. Mit første strejftog ind i bevægelsen foretog jeg som ung kandidatstuderende.

Sammen med fire venner dannede jeg et bykollektiv i 1972. I bagklogskabens klare lys er det, vores uvidenhed om hvad vi forsøgte at gøre taget i betragtning, et mirakel, at det holdt i næsten to år og at vi skiltes som venner.

Siden da har jeg levet i fællesskaber det meste af mit liv og har næsten uafbrudt forsket i intentionelle fællesskabers fortid og nutid. Jeg har skrevet syv bøger, mine doktorafhandlinger, og snesevis af akademiske og populære artikler om denne bevægelse. Som COMMUNITIES’ internationale korrespondent har jeg skrevet om intentionelle fællesskaber fra hele verden og de sidste to århundreders historie. Nu vil jeg gerne dele noget af det, jeg har lært.

Først og fremmest har jeg lært, at intentionelle fællesskaber har eksisteret op gennem den nedskrevne historie og sandsynligvis også før. Nogle mener at Homakoeion, etableret af Pythagoras ca. 625 f.kr. i det, der i dag er kendt som Italien, er den tidligste kendte gruppe, mens andre mener, at én eller flere af de tidlige indiske ashrams kom forud for denne.

Men der kan meget vel have været endnu tidligere grupper, som ikke efterlod sig nogen optegnelser. Der har helt sikkert været både storheds- og nedgangstider for dannelsen af intentionelle fællesskaber, men det ser ud til at være en naturlig menneskelig trang at forsøge at skabe et bedre samfund gennem styrket fællesskab.

Mens nogle af disse sociale eksperimenter har været intenst fælles, har andre begrænset det daglige sociale samspil. For eksempel har nogle haft former for åbne seksuelle forhold, mens andre har adskilt kønnene.

Én observation, når man ser på dette årtusinder gamle mønster, er, at de fleste grupper bliver mindre fælles over tid. Og vi kan se det samme mønster i dag i de intentionelle fællesskaber - udviklingen inden for en gruppe går normalt væk fra fællesskab og henimod individualisme.

Hvis det ikke bliver modarbejdet, vil dette naturligvis føre til enden på det intentionelle fællesskab. De fleste intentionelle fællesskaber ender ”ikke med et brag, men en klynken” (med tak til T.S. Elliot), fordi ukontrolleret individualisme har forringet den fællesskabelige drift til et punkt, hvor det intentionelle fællesskab ikke så meget kollapser som slet og ret ophører med at eksistere.

Fem eller flere personer fra mere end én familie eller slægt, som frivilligt samles for at afhjælpe opfattede sociale problemer og utilstrækkeligheder. De søger et liv uden for det almindelige samfund ved at praktisere et bevidst udviklet og som regel velgennemtænkt socialt og kulturelt alternativ. I jagten på deres mål deler de væsentlige aspekter af deres liv. Deltagerne er karakteriseret af en ‘vi-bevidsthed’ og ser sig selv som en langsigtet gruppe der er separat fra og på mange måder bedre end det omgivende samfund.

Økosamfund: Et intentionelt fællesskab hvor miljømæssig bæredygtighed tilstræbes sammen med social retfærdighed, lighed, fred osv.

Definitioner fra Bill Metcalf: The Findhorn Book of Community Living

Når folk beder mig om råd til at danne et intentionelt fællesskab af en hvilken som helst art, har jeg lært at reagere med et ”Lad være”, som jeg så tydeliggør med et ”I det mindste ikke før du har boet længe nok i flere intentionelle fællesskaber til at vide, hvad du virkelig ønsker dig, hvad der er muligt, og hvad der driver dig til vanvid.” Jeg følger op med: ”Er du sikker på, at det intentionelle fællesskabsliv er noget for dig?”, ”Er du sikker på, at der ikke findes et intentionelt fællesskab derude, som leder efter én som dig?” og ”Har du de følelsesmæssige, sociale og økonomiske ressourcer og den rette baggrund til at give dette projekt en god chance for at lykkes?”. Penge og energi bliver spildt af folk uden de nødvendige evner, når de prøver at skabe et intentionelt fællesskab, som næsten ikke har nogen chance for at blive til noget, for slet ikke at tale om at overleve på længere sigt.

Jeg har lært, at når nogen ønsker at tilslutte sig et intentionelt fællesskab, er det vigtigt at have nok personlig og social bevidsthed til at se et godt match. Jeg har set ikke-kristne, der blev oprørte efter at have tilsluttet sig en kristen gruppe, blufærdige mennesker, der blev oprørte efter at have tilsluttet sig en naturistgruppe, og andre sådanne absurditeter. At deltage i et intentionelt fællesskab er lidt som at finde én eller flere livsledsagere - man må først kende sig selv meget, meget godt.

Jeg har lært, at ligegyldigt hvornår medlemmer af et intentionelt fællesskab leder efter nye medlemmer, gælder de samme regler: Medlemmerne må være åbne om og klare over, hvad de har gang i, hvad de søger hos et nyt medlem, og hvad de har at tilbyde. Det er unfair, næsten bedragerisk, at lokke nogen til at tilslutte sig en gruppe under falske forudsætninger. Det er afgørende, at et fremtidigt medlem forstår og accepterer gruppens ’raison d’etre’ – hvorfor de gør, hvad de gør, hvordan de fungerer osv. Selvfølgelig kan alt dette ændre sig, men at optage nogen, hvis mål det er at ændre gruppen, er direkte dumt.

Jeg har lært, at de vigtigste sociale samspil i et intentionelt fællesskab ikke finder sted under møder, men under måltider, snakke, arbejde med bierne osv. Socialt samspil, på et eller andet niveau, er en næsten konstant aktivitet i et vellykket intentionelt fællesskab - selv hvis det er så simpelt som en varm øjenkontakt. Vi har alle brug for en ’time-out’, men for meget betyder enden på fællesskabet. Det er vigtigt for folk, der ønsker at deltage, at vide, hvad der forventes af dem og vurdere, om de er klar til det.

Mange mennesker antager, at intentionelle fællesskaber skal styres med konsensus, og at en sådan konsensus betyder tab af individualitet, samt sigter mod den laveste fællesnævner. Jeg har lært, at det er helt forkert. Konsensus kan kun fungere, når folk er tætte nok på at have en ’Vi-bevidsthed’; dvs. at tænke på ’os’ som værende vigtigere end ’mig’. Dette sker ofte i normale familier såvel som med livspartnere. Det kan også ske i intentionelle fællesskaber, men kun efter en stor grad af mellemmenneskeligt arbejde.

Gruppebeslutninger kan så blive taget på baggrund af ’hvad der er bedst for os’ i stedet for ’hvad er bedst for mig’. Indtil en gruppe har opnået denne grad af intimitet er det bedre at følge en form for demokrati med kvalificeret flertal ift. bestemte problemer, eller måske sociokrati. God styring med andre former end konsensus, kan med tiden føre til fortrolighed og tillid – og så kan konsensus vokse frem, som en blomst om foråret.

Jeg har lært, at konflikter kan opstå hver gang mennesker interagerer - og meget af det er sundt og produktivt. Når vi har forskellige mål, perspektiver, meninger eller lidenskaber, skal vi have konflikter.

Spørgsmålet er ikke, hvordan vi undgår konflikt, men hvordan vi håndterer det konstruktivt. Under en konflikt må vi lytte ekstra godt, forsøge at komme ind i den andens hoved/ hjerte-rum, prøve at forstå vedkommendes position - og prøve at dele vort eget perspektiv roligt og klart. Kun da kan folk finde fælles fodslag. Og i et intentionelt fællesskab, som i et hvilket som helst aspekt af livet, er der nogle gange vindere og nogle gange tabere, og sådan er livet bare.

Mange mennesker antager, at børn har det godt i intentionelle fællesskaber, og at for mange ældre medlemmer er et problem. På opfordring er der sjældent nogen, der kan citere bevis for dette. Jeg har lært, at beviserne er klare ift. at intentionelle fællesskaber er gode for børn - men det omvendte er ikke nødvendigvis tilfældet.

Børn kræver, ligesom kæledyr, energi og ressourcer og kan være årsag til konflikter pga. larm, roderi, osv. Et stort antal børn i et intentionelt fællesskab kan betyde, at der er meget lidt energi og tid for de voksne til at hellige sig fællesskabsfunktioner, som koordinering, personlig udvikling og konflikthåndtering. Af disse grunde er mange modne intentionelle fællesskaber forsigtige med at acceptere for mange børn.

En anden observation er, at forældre til små børn ofte er utroligt konservative og kan blokere nødvendige ændringer i et intentionelt fællesskab. Måske lidt kontraintuitivt er ældre medlemmer ofte de mest villige til at foretage dramatiske ændringer, prøve nye processer, osv. De har som regel mere fritid til at hellige sig fællesskabsaktiviteter, generelt har de større social modenhed, og som regel har de bedre sociale færdigheder osv., hvorfor de ofte ses som kernepersoner i et intentionelt fællesskab.

Én af buddhismens mange lektioner er forgængelighed; at alt ændrer sig hele tiden. Jeg har lært, at i et intentionelt fællesskab betyder dette, at de regler medlemmerne etablerede sidste år, og som har fungeret godt, måske ikke er så relevante mere. Fordi vi gjorde noget sidste gang, skal vi så gøre det samme igen? Fordi du og jeg tidligere har haft sammenstød er det så sandsynligt, at vi vil støde sammen igen?

Intentionelle fællesskaber er ligesom alle andre sociale strukturer og alle mennesker, altid under forandring. Forandring er hverken godt eller dårligt – det ER simpelthen bare. Ikke-tilknytning betyder ikke ligegyldighed. Så selvom medlemmer ikke må være ligegyldige overfor forandringer, må de ikke være så knyttede til én bestemt måde at gøre tingene på, at de lider, hvis dette ændrer sig. Intentionelle

fællesskaber drejer sig om vækst på alle måder.

Jeg er forbløffet over den energi folk i intentionelle fællesskaber helliger halmballebyggeri, solceller og økologisk havearbejde, mens de ignorerer de menneskelige dimensioner. Som Karen Litfin skriver i Ecovillages: Lessons for Sustainable Community: ”Intet fællesskab er nogensinde brudt sammen pga. mangel på solceller eller komposttoiletter, men mange er gået i småstykker, når der manglede tillid.” Jeg har lært, at fiasko kan være en god lærer, og de fleste mennesker, der trives i blomstrende intentionelle fællesskaber, er der, fordi de har lært af tidligere fejl. Alle laver fejl, men kun idioter fortsætter med at gentage dem - uden at lære. Fokusér på mellemmenneskelige relationer, og så kommer solceller, halmhuse og økologiske grøntsager af sig selv.

Intentionelle fællesskaber synes at være for opadgående, lige meget hvor jeg kigger hen. De to bedst kendte modeller er økosamfund og bofællesskaber. Jeg er sikker på, at nye økosamfund vil opstå i landdistrikterne rundt om i hele verden, men forventer at vækstraten vil falde. På den anden side har vi bofællesskaber, specielt for ældre. Jeg forudser, at de vil stige hurtigt i takt med at babyboomerne bliver ældre.

Det er sådan en indlysende form for intentionelle fællesskaber, rettet mod en demografi, der ofte har de finansielle ressourcer, den sociale modenhed og de livserfaringer, der skal til, for at få det til at fungere. Den anden form for intentionelle fællesskaber, som jeg forudser, vil vokse hurtigt, er by-fællesskaber, enten i lejligheder/rækkehuse eller store huse.

Eskalerende huspriser, faldende ægteskabsrater, flere én-persons husholdninger og miljømæssige hensyn i de fleste vestlige lande, alle peger de på logikken i bymæssigt fællesliv - formentlig i grupper på 10 eller mindre. Jeg skrev om en sådan gruppe, Mish’ol, i COMMUNITIES #149.

En del af denne form for fællesskaber, der synes at vokse dramatisk i hele det moderne samfund er ’Flere generationer plus’, hvor byfællesskaber bliver dannet af mindst tre generationer af en kernefamilie plus andre, der slutter sig til dem. Deres økonomiske kapacitet til at opkøbe store byhuse og deres store aldersspredning, betyder at mange fungerer rigtig godt. Denne model vil helt sikkert øges.

Jeg har lært, at intentionelle fælles skaber uanset størrelse og orientering varetager så mange menneskelige behov, at de næsten kun kan brede sig. Når det er sagt, er der stadig megen uvidenhed om denne form for socialt liv, hvor mange folk prøver og fejler, for så fejlagtigt at konkludere, at der er noget fudamentalt galt med det at leve i fællesskab.

At leve i intentionelle fællesskaber er at deltage i et kollektivt eksperiment og i en livslang workshop i personlig udvikling. At leve i et fællesskab er som en hvilken som helst anden form for menneskelig social interaktion, såsom at være en ven, forælder eller livspartner: Det må læres og teknikkerne må finpudses. For de, som engagerer sig seriøst, er udbyttet fantastisk.

Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer. Læs mere: www.okosamfund.dk

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Mads Højlyng Kirsten M. Andersen Sanne Dahlbom

Layout og DTP: Emilie Rasmussen, V18 Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S

Forpersoner: Freja Friborg, Camilla Nielsen-Englyst, Susanne Koch-Andersen E-mail: ledertrio@okosamfund.dk

Sekretariatsleder: Sanne Dahlbom E-mail: sanne@okosamfund.dk Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet: Rubrik: 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side: 340 kr. 1/3 side: 600 kr. 1/2 side: 800 kr. 2/3 side: 1000 kr. 1/1 side: 1600 kr. Bagside: 1400 kr. Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

* Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Fællesskab på vej: 500 kr. Op til 20 deltagere: 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr. Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr. *Light medlemskab uden fysisk blad: 150 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7. marts 1993

Økosamfundet Dyssekilde, Hundested Hertha Levefællesskab, Galten Hesbjerg, Blommenslyst Svanholm Storkollektiv, Skibby Andelssamfundet i Hjortshøj Økosamfundet Hallingelille, Ringsted Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Tornsbjerggaard, Hundslund Det ny samfund (D.N.S.), Thylejren, Frøstrup Den selvforsynende landsby, Vester Skerninge Fri & Fro, Nykøbing Sj. Toustrup Mark, Sporup Christiania, København Friland, Rønde Åbakkehuse, Mern Birkegården (økosamfund på vej), Kirke Eskilstrup Ananda Gaorii Ashram Community, Vig Udgaarden, Sabro Tranehøj, Snertinge Karise Permatopia, Karise Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping Biodynamisk Landbofællesskab (økosamfund på vej), Ringkøbing/Skjern Torpegård Bofællesskab (økosamfund på vej), Sydfyn OASIS Eco-village, Jystrup Kirstinelund, Skanderborg Sjællandsk Muld (økosamfund på vej), Lejre Levefællesskabet Nordjylland (økosamfund på vej), Tårs Sæsing Hegnetslund (økosamfund på vej), Herfølge Overdrevet, Hinnerup Økosamfundet Egeskoven (økosamfund på vej), Egebjerg Odsherred Fryd (økosamfund på vej), Sydfyn Foreningen Hvideland (økosamfund på vej), Lejre Grobund (økosamfund på vej), Ebeltoft Sorø Økosamfund (økosamfund på vej), Sorø Himmelbjerggården, Ry Økolandsbyen Friskoven, Klemensker, Bornholm Økosamfundet Gaiaville (økosamfund på vej) Fyn Bofællesskabet Orø Fællesskabet Orø Fællesjord, (økosamfund på vej) Orø

Merkur bank, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Thy Råd og Dåd Butikken, Brovst Levende Lokalsamfund, Karise, Permatopia Egen Vinding og Datter ApS, Ringsted Kilian Water, Bryrup Vestjyllands Højskole, Ringkøbing Den Økologiske Butik Taraxacum, Hundested Den Grønne Genbrugshal, Christiania Brenderup Højskole, Brenderup HOUSE Arkitekter, København UNL/ Michael Thomsen, Roskilde Gartneriet Rødmose, Viuf Den Rytmiske Højskole, Vig Bærebo, Nørresundby Fabulas, Risskov Domicil, Virum Økosamfund i Danmark

Afsender: Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Rosmosevej 1C 3450 Allerød Modtager:

- datoen og stedet er endnu ikke fastlagt, men

mere info følger på hjemmeside, i nyhedsbrevet

og på LØS’ Facebook-side (https://www.facebook.

com/okosamfund).