Fordrevne ukrainere finder nye hjem i økolandsbyer

Da Rusland i marts måned invaderede Ukraine, fik venskabet mellem LØS og GEN Ukraine en helt ny betydning. Læs en beretning om den fælles indsats for de fordrevne og om krigens betydning for fremtiden i de ukrainske økosamfund.

Af Iryna Kazakova, koordinator for The Green Road-projektet i Ukraine Oversat af Kirsten M. Andersen

Før de militære operationer startede i Ukraine, havde GEN Ukraine mange drømme: Vi ønskede at udvikle et netværk, vi drømte om at økosamfund helt af sig selv ville tilslutte sig netværket, og vi drømte om aktiviteter og tilbagevendende begivenheder.

Med støtten fra det danske økosamfundsnetværk (LØS) og gennem det CISU -støttede projekt ’Launch and Thrive - Awakening Ukraine’ i 2019 skabte GEN Ukraine et kort over 40 økosamfund og begyndte at tænke på økosamfundsstrategier og civil deltagelse som modeller for borgerdrevet bæredygtig udvikling i Ukraine.

Tiden med Covid reducerede bevægelsesfriheden, men øgede ikke desto mindre vores forbindelse til det danske netværk. Sammen optog vi fem film om økobosættelser, husede folk fra byen som frivillige i vores økosamfund og udviklede et træningskursus om måder og muligheder for at leve bæredygtigt under kriser. Helt uden at nogen af os var klar over, hvor højst relevant vores indsats i projektet ’Skab en grøn fremtid’ skulle vise sig at blive så kort tid efter. Ingen var klar til en krig. Økosamfundene i Ukraine er i modsætning til det meste af resten af Europa, hvor økosamfundene i høj grad er grundlagt på idealisme, mere skabt af nødvendighed. Da byerne til vores frygt og overraskelse begyndte at blive bombet, og folk begyndte at flygte ud på landet, endte de ofte i kolde forladte huse, hvor det var meget vanskeligt for kvinder med børn eller ældre folk at leve - især når man tog i betragtning, at de ofte måtte forlade deres hjem uden at få ret meget med sig.

Vores venner i Danmark, anført af Dicte Frost og Camilla Nielsen-Englyst, reagerede øjeblikkeligt. Der gik ikke en uge, inden vi modtog de første donationer fra LØS, GAIA Trust og GEN Europe til nødhjælp som mad, brændstof osv. Vi handlede efterhånden som tingene udviklede sig omkring os. Bølgen af folk begyndte at stige. Og midt i alt dette skulle vi skrive en

Renovering af gamle huse i Ukraine. Green Road er betegnelsen for det netværk af økosamfund, permakultur-centre og gårde i Ukraine og i hele Vesteuropa, der har huset flygtninge siden de allerførste dage af krigen i Ukraine. Gennem de første måneder af invasionen var der en konstant strøm af folk, som kortvarigt opholdt sig i disse refugier på vej til grænsen og udlandet. Kortet over disse steder kom til at fungere som en vej.

ansøgning til DERF-puljen i CISU, sammen med LØS, for at søge mere væsentlig hjælp.

Støtteprojektet ’Akut Hjælp’, som vores danske venner startede, var af afgørende betydning for, hvad der blev kendt som projektet ’The Green Road’. Vi forberedte 35 lokationer og støttede folk med mad, senge, medicin, tøj og andre umiddelbare behov.

Fra begyndelsen forventede vi ikke at kunne huse mere end måske tusinde mennesker. Da vi hurtigt overskred det antal, blev vi bevidste om, at de processer, der skete på vores lokationer, var uigenkaldelige. Livet vil aldrig blive det samme igen for hverken økosamfundsbeboere eller IDP’erne (Internally Displaced Persons).

El- og gaskomfurer til madlavning, køleskabe og vaskemaskiner, køkkenredskaber – det er grundlæggende ting, der gør livet lettere for flygtninge, specielt for kvinder med børn. Men også motorsave, redskaber til at reparere huse og lave møbler med – ting som gør livet lettere for mændene i økosamfundene, som nu ikke kun skal tage sig af deres egne familier, men også af deres nye naboer, ofte ældre folk, kvinder og børn.

Fælles frokost med beboere og IDPer i ukrainsk økosamfund.

Vandpumper til brønde – mere end 30 af dem er blevet renset og bliver nu brugt. Mere end 90 huse er blevet sat i stand til de nye folk. Vi er stadig langt fra at dække alle behovene derude, men vi har allerede ydet stor støtte til medlemmerne i netværket. Folk er taknemmelige, både værterne og gæsterne.

Den massive og akutte hjælp fra LØS, DERF-puljen og senere også andre donorer var afgørende for GEN Ukraine på forskellige niveauer:

Virkelig hjælp til IDP’er, som fandt kort- eller langtidstilflugt på steder, der er meget forskellige fra andre krisecentre, med langt højere grader af menneskelig forbindelse - i økosamfundene.

Lokationerne i de rolige landområder siges at være healende i sig selv. Flere end 3000 IDP’er har fundet ly på vores steder, i det mindste for nogle få nætter på deres vej. Mere end 600 mennesker lever fortsat i vores økosamfund og flere end 450 har besluttet at blive vinteren over.

Assistance til fællesskaberne med både materielle ressourcer, forbedring af infrastrukturer og selve evnen til at være værter. Flere end 35 lokationer har modtaget værktøj, bygnings- og infrastrukturmaterialer. Alt dette gør økosamfundene mere uafhængige og modstandsdygtige, mere tillidsfulde ift. deres fremtid og deres mulighed for at spille en rolle. Økosamfundsbeboere hjælper ikke bare IDP’er, men også hinanden.

At bringe eksisterende medlemmer af fællesskaberne tættere på hinanden og udvide deres fællesskaber og sammenhold. På den ene side skulle de eksisterende medlemmer tage sig af IDP’erne, og på samme tid tilpasse sig og også lære at fordele og dele materielle goder som mad, værktøj og udstyr. På den anden side har mange IDP’er besluttet at tilslutte sig værtsfællesskaberne som egentlige medlemmer og blive og leve der på lang sigt. Det betyder, at fællesskaberne er blevet drastisk større. Vi betragter sådanne forstærkninger af fællesskaberne som ét af de vigtigste resultater for GEN Ukraine. Tidligere manglede vi folk, nu har vi langt flere, end vi kan rumme.

Værtslokationerne har udviklet deres aktiviteter eller etableret nye, som f.eks. rehabiliteringsweekender for frivillige fra byerne, at tage sig af efterladte dyr, at arrangere sommercamps for børnene. Nogle af fællesskaberne er lykkedes med at involvere IDP’erne i deres arbejde, så de selv kan begynde at tjene penge og blive fuldgyldige deltagere i fællesskabets liv.

Netværket er blevet større og stærkere: Der er en stor grad af solidaritet og gensidig hjælp, hvor forskellige steder deler ting med hinanden. Den fælles chat og de ugentlige Zoom-møder mellem koordinatorerne fra værtslokationerne udgør en vigtig teambuilding funktion. Der er begyndt at udvikle sig ugentlige Zoom-møder med psykologhjælp, grupper for fundraising og skrivning af store ansøgninger, kvindecirkler osv.

Kort over The Green Road.

For én dag siden modtog vi den glædelige nyhed, at det næste projekt er blevet bevilget fra CISU. Det blev skrevet i døgndrift på kun tre dage, lige under den årlige GEN Gathering. Vi kalder det IDPowerment. Hovedidéen er at støtte værterne og deres nytilkommende beboere i indbyrdes at danne nye former for stærke og bæredygtige relationer, vha. involvering af IDP’erne i disse processer, så de bliver styrkede i deres kompetencer til at indgå i fællesskabet. Det er i sig selv konfliktforebyggende og det er nødvendigt.

Træning i permakulturelle dyrkningsmetoder er blevet foreslået som en kapacitetsopbyggende metode ift. IDP’erne. Det vil give dem færdigheder i at planlægge landskabsdesign, brug af ressourcer, at dyrke mad på økologisk vis, styrke fødevaresikkerheden og gøre dem mere modstandsdygtige og mindre afhængige af de allerede udmattede værtslokationer og afhængigheden af den internationale finansiering. Det gør godt at være nyttig. Kurser i de mere bløde færdigheder inspireret af GAIA Education er der stort behov for. De 35 mest aktive fællesskaber i Green Road-netværket er værter for ca. 450 IDP’ere på længerevarende ophold og rummer i forvejen det samme antal i deres fællesskaber.

Altså en fordobling af indbyggerne i økosamfundene. De nye folk har i den grad brug for fællesskabsfærdigheder, idet de kommer med en fuldstændig anderledes indstilling og skal bosætte sig i et helt nyt miljø. Når ressourcerne er knappe, kan spændingerne blive store, og situationen kan let blive truet af konflikter. Derfor behovet for IDPowerment projektet.

Situationen i Ukraine er ustabil og afslutningen af krigen er fortsat uforudsigelig. Folk søger svar og ønsker at planlæge deres liv, men situationen gør dette meget svært. Hvad vi med sikkerhed ved er, at med sådan et flot samarbejde både indadtil i Ukraine og med vore venner i Danmark - og over hele verden faktisk - kan både økosamfundene og IDP’erne i vores fællesskaber se ind i deres fremtid med en lille smule større tillid og håb end mange andre folk under krigens strabadser.

Der er ikke tid til at hvile sig. Selv da vi fik nyheden om IDPowerment-projektet, skrev vi allerede på den næste ansøgning - Level Up. Jo mere økosamfundene vokser, jo klarere vil deres stemmer kunne høres. GEN Ukraine har nye medlemmer og har nye ledere. Folk, der har taget ledelse, af ren og skær nødvendighed.

Disse ledere ønsker at blive hørt, i det mindste på det lokale niveau. De har bevist deres værd, taget en rolle på sig, opnået legitimitet. Læring, deltagelse, opnået synlighed og stolthed. Før eller siden vil de lokale myndigheder planlægge de første trin til at gendanne regionerne, til at genopbygge Ukraine. Vores fællesskaber vil ikke længere kun være i stand til at ’gå ved siden af’, men selv tilbyde en skulder at læne sig op ad.

Fødevareuddeling i et af økosamfundene i Ukraine.