3 minute read

Nyt fra Bestyrelsen

Det sidste halve år har været præget af masser af projekter, hvor særligt vores indsats i Ukraine har haft stort fokus. En ny bestyrelse kom til i maj i år til stort fælles årsmøde med De Grønne Venner på Avnø Højskole. Og så har sommeren stået i den internationale økosamfundsbevægelses tegn. Her reflekterer vi over, hvad der er sket siden sidst.

Da vi i sidste nummers ’Nyt fra Bestyrelsen’ i december berettede om aktiviteterne i LØS, og hvilke økosamfundstendenser vi så spire, havde vi ikke drømt om, at vi stod på tærsklen til det måske mest hektiske, svære, rørende og inspirerende forår i LØS.

Advertisement

Ukraine-krigen og historisk samarbejde mellem økosamfund

Ruslands invasion af Ukraine d. 24. februar vendte hurtigt op og ned på LØS’ aktivitetsplaner. Et længere og tæt samarbejde med det ukrainske økosamfundsnetværk GEN Ukraine gjorde, at LØS hurtigt kunne handle. LØS var faktisk den første civilsamfundsorganisation, der oprettede en ’alert’ i CISU-systemet, så Nødhjælpspuljen blev åbnet og LØS kunne søge om midler til at støtte GEN Ukraine i arbejdet med at huse de internt fordrevne. Ikke kun i Ukraine, men også i Danmark og i hele Europa har økosamfundene åbnet døre og fælleshuse. I LØS er vi blevet beriget med, på trods af de triste omstændigheder, en gruppe aktivister fra GEN Ukraine, der nu arbejder sammen med os om at informere danskerne om dette helt unikke civilsamfundsinitiativ. Læs mere om alle Ukraine-aktiviteterne i dette nummer, der naturligt har Ukraine som et vigtigt fokus.

Ny bestyrelse

En drøm blev til virkelighed, da vi var flere grønne organisationer, der i maj måned gik sammen om at holde et fælles årsmøde. Både LØS, LØB (økologisk byggeri), MiMundo, ØkoNet og Permakultur DK mødtes og erfaringsudvekslede i smukke forårsomgivelser på Avnø Højskole. Vi har meget at lære fra hinanden, og det er motiverende at mærke, at vi er mange, der arbejder for en grøn dagsorden.

Vi har igen fået god respons på at holde fælles årsmøde som ’De Grønne Venner’ og gentager formodentlig succesen til næste år. Til årsmødet holdt LØS også generalforsamling, hvor en ny bestyrelse kom til. En blanding af gamle LØS-folk og nye kræfter fra bl.a. Munksøgård, Hallingelille, Fryd og Friskoven udgør nu den nye bestyrelse. Vi glæder os til samarbejdet i denne nye

LØS’ ny bestyrelse

Foto: Tamara Mahomedova & Alexander Mackenzie & GEN Europe

konstellation og siger tak til vores medlemmer for tilliden.

International økosamfundssommer

For dem, der bor i økosamfund eller blot er interesserede i økosamfundslivsstilen og -værdierne, har Danmark i den grad været et hotspot denne sommer. Der var både ICSA-konferencen (International Communal Studies Association) på Audonicon ved Skanderborg, hvor verdens ledende forskere inden for communal life var samlet og delte ud af deres viden for en broget skare af nysgerrige sjæle, også fra hele verden.

Den årlige Ecovillage Gathering, som det europæiske økosamfundsnetværk GEN Europe står bag, blev også afholdt på dansk jord i år. Det var Ananda Gaorii - et dansk, spirituelt økosamfund lidt uden for Vig - der var værter. Mere end 300 mennesker fra hele verden samledes under juli-solen og deltog i forskellige workshops, talks og erfaringsudvekslinger mellem ledende frontfigurer i bevægelsen og repræsentanter fra alverdens økosamfund ikke bare i Europa, men hele verden.

Vi fra bestyrelsen, som deltog, blev blæst bagover af inspiration, forhåbninger for fremtiden og, ikke mindst, vigtigheden af at mødes i og styrke disse internationale fællesskaber. Vi står så meget stærkere sammen, og det var denne Ecovillage Gathering et rørende bevis på. GEN Ukraine havde en central plads med 25 aktivister, der lærte om at afholde en sådan begivenhed - så de er klar til selv at afholde, når tiden kommer.

Vigtigheden af samarbejde i en krisetid Samarbejde er en absolut nødvendighed med de mange kriser, vi står over for i dag. Det internationale økosamfundsfællesskab har mange ressourcer og erfaringer at byde ind med i håndteringen af disse globale kriser. Vi kan ikke forudsige, hvad der kommer til at ske, men økosamfund har bygget resiliens, eksperimenteren, omsorg for jorden og fællesskabsånd ind i vores DNA, og der er ingen tvivl om, at det bliver kerne-kompetencer i tiden, vi går i møde.

Det har The Green Road-projektet i Ukraine været et smukt eksempel på, og samtidig har det måske også været en varsling om den slags samarbejde, vi kommer til at skulle have meget mere af i den nærmere fremtid. I LØS er vi i fuld gang med at opbygge erfaringer.

Foto: Tamara Mahomedova & Alexander Mackenzie & GEN Europe