Tøndermarsken

Danmarks største marsk, som tiltrækker tusindvis af trækfugle to gange hvert år. Et stort projekt skal opgradere hele marskområdet blandt andet med en ny sti.

Vidåslusen Foto: Ulrik Pedersen

Tøndermarsken er på mange måder helt sin egen. Det er Danmarks største marsk, den er et kæmpe spisekammer for fugle på træk, og den har gennem århundreder fået sin egen historie med anlæg af diger, sluser og dæmninger. Faktisk er det lidt svært at forestille sig, at Tøndermarsken, der i dag er et stort inddiget område med masser af græsningsarealer, engang var en stor bugt i Vadehavet. En bugt, der løb helt ind til Tønder, som dengang havde en omfattende handel via skibsfarten.

I løbet af 1100-tallet indvandrede frisere fra Friesland (i dag en del af Holland), og de anlagde ved Vadehavet værfter (kunstige forhøjninger), hvor de byggede gårde. Men når Nordsøen var i oprør, steg vandet, og gårde og hele landsbyer blev skyllet væk. I midten af 1500-tallet blev der anlagt et 15 kilometer langt dige ud mod havet fra Højer og ned forbi Lægan og længere mod sydøst. De, der boede i marskområderne, fik retten til deres jord. Til gengæld skulle de vedligeholde digerne. Herfra stammer udtrykket: ”Den, der ikke vil dige, må vige”.

Gennem de næste århundreder blev områder inddiget og afvandet, og områderne blev døbt Højer Kog, Møgeltønder Kog, Gammel Frederikskog, Ny Frederikskog, Rudbøl Kog og senest Margrethe Kog i 1981. Det var glimrende landbrugsjord, der primært blev brugt til afgræsning af stude.

Under en voldsom stormflod i 1976 nåede vandstanden op på knap fem meter over normalen, og et stort område bag digerne blev evakueret. Da stormen havde lagt sig, blev det besluttet at anlægge Det Fremskudte Dige, som officielt hedder Det Dansk-Tyske Dige, fra Emmerlev Klev i nord til Hindenburg-dæmningen i Tyskland.

Slusen består af tre kamre, som lukkes, når der er risiko for stormflod. I modsætning til andre sluser er sejlads gennem slusen ikke mulig. Fra slusen er der en endeløs udsigt ud over Vadehavet. Mod øst er der udsigt ud over den menneskeskabte marsk, som gennem århundreder er blevet tørlagt og kultiveret.

Ved Vidåslusen, uden for Det Fremskudte Dige, har der siden 1975 stået en stormflodssøjle. Det er en helt enkelt egetræstamme med flere bronzebånd, som angiver, hvor højt vandet har stået under forskellige stormfloder. Toppen svarer til vandstanden ved stormfloden i 1976, som var den højeste siden 1825.

Det store digebyggeri i 1500-tallet betød, at større skibe ikke længere kunne komme helt ind til Tønder. Dele af Vidåens delta sandede ganske enkelt til. Derfor blev den lille havn Lægan anlagt syd for Tønder, tæt på Aventoft, hvor skibe kunne lægge an for at læsse varerne over på mindre både, der kunne sejle helt ind til Tønder.

Marskstien er en 54 kilometer lang sti, og den går hele vejen rundt om Tøndermarsken. Det sidste stykke blev anlagt i 2019, og den giver ikke kun mulighed for at vandre og komme forbi en række seværdigheder. Det er også muligt at overnatte i shelters, man kan besøge fugleskjul, hvor man kan studere det imponerende fugleliv uden at forstyrre fuglene, og endelig kan man blive klogere på hele området ved tre formidlingsstationer. De står ved Vidåslusen, pumpestationen ved Lægan og i Højer Mølle.

Bevaringsværdige gårde og huse skal sættes i stand i marskbyen Højer. Et stisystem skal binde Tøndermarsken sammen, historien om den unikke natur i vadehav og marsk skal fortælles, Vidå og Tønder by skal tilpasses klimaudfordringer, og erhverv og turisme i Tøndermarsken skal udvikles.

Det er målet med Tøndermarsk Initiativet, som blev præsenteret i 2016. For at det kan lykkes, er der samlet godt en kvart milliard kroner i en fond, og bidragsyderne er både det offentlige og fonde. Partnerne i projektet er: Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune. Blandt resultaterne kunne i 2020 allerede set Marskstien og istandsættelsen af Højergaard midt i Højer (se side 29).

Tøndermarsken Foto: Ulrik Pedersen