7 minute read

Husum

Engang lå Husum langt fra Vadehavet, men det ændrede én af de værste stormfloder. Husum er i dag en fin handelsby med blandt andet museet Nissenhaus.

Stormflodssøjlen i Husum Foto: Wasabi Film

Det var intet mindre end en katastrofe, der for alvor satte gang i udviklingen i Husum. I 1362 hærgede en stormflod i tre dage i Vadehavet i Nordfriesland. Tusindvis af mennesker omkom, og marskområder og store dele af øer forsvandt i havet. Da vinden lagde sig, kunne indbyggerne i Husum konstatere, at havet stod helt ind til den gest (forhøjning), hvor Husum lå. Dermed fik byen pludselig direkte adgang til Nordsøen, og en havn blev anlagt.

Husum bliver nævnt for første gang i 1252 og hed dengang Husumbro, et sted, som kvægdriverne ad Hærvejen passerede. Efter anlæg af havnen fik byen et stort kvægmarked, som fik meget stor betydning for Husum og oplandet. Korn fra Nordfriesland blev udskibet fra Husum til primært Nederlandene, og trafikken gennem Husum blev også hjulpet godt på vej af den danske konge Christian I, som i 1461 gav Amsterdam ret til en handelsrute fra Husum til Flensborg og herfra videre ud i Østersøen.

Byen voksede og blomstrede, og når man i dag står på byens

Nissenhaus, NordfrieslandMuseum Foto: Husum-tourismus.de

store markedsplads eller nede på havnen, kan man stadig se nogle af de smukke købmandshuse fra byens velmagtsdage i 1400- til 1600-tallet.

Midt på pladsen ligger Marienkirche. Her har der i mange hundrede år ligget en kirke, men i 1828-1833 byggede man en helt ny kirke tegnet af arkitekt og kgl. Hofbygmester Christian Frederik Hansen, C.F. Hansen. Hans far kom fra Husum. Han var den helt stor arkitekt inden for klassicistiske byggerier i Norden og tegnede bl.a. domkirken i København, slotskirken ved Christiansborg og Vonsild Kirke lige syd for Kolding.

I mange år foregik handelen med kvæg på den store markedsplads midt i byen, men senere rykkede det ud nord for byen og slottet. Markedet havde stor betydning for byen, både for havn og for butiks- og restaurationslivet i

byen helt frem til 1970, da det var slut med kvæghandelen.

Nordfriesland Museum Nissenhaus

Der var engang i Vadehavet en by, der hed Rungholt. I mange år troede man faktisk, at byen var en myte, men forskning gennem de seneste mange år har anskueliggjort, at det ikke var en myte, at byen Rungholt sank i havet på en nat i 1362. Den voldsomme stormflod, som kaldes Den Store Manddrukning, ramte Nordfriesland og sønderrev hele vadehavslandskabet. Øer forsvandt, øer blev halveret, og byen Rungholt og alle dens indbyggere forsvandt i det oprørte hav.

Den historie fortælles på Nordfriesland Museum Nissenhaus i Husum, men det er blot én af mange historier på museet, hvor der også fortælles om stormfloder, kystsikring, digebyggeri, og hvordan man har levet og lever med vand i vadehavsområdet. Der er malerier med vadehavsmotiver, modeller af vadehavsgårde f.x. haubargen, og der er interiør fra en gammel gård på øen Föhr.

Museet er også kendt som Nissenhaus, opkaldt efter Ludwig Nissen (1855-1924), som skænkede sin formue og kunstsamling til sin barndomsby Husum. Han udvandrede som ung i 1872 til New York, og trods en svær begyndelse i den store indvandrerby lykkedes det ham at skabe sig en karriere inden for perle- og diamanthandel. Han blev en meget respekteret erhvervsmand, og han var ved forskellige lejligheder rådgiver for præsident Roosevelt, nøjagtig som udvandreren fra Ribe, Jacob Riis (se s. xx). I 1937 blev Nissenhaus indviet som museum, hvor der også er plads til fortællingen om husets grundlægger.

Herzog Adolfl Strasse 25 museumsverbundnordfriesland.de

Maritimhistorisk Museum

Der var engang, da Husum lå inde i Nordtyskland, men flere voldsomme stormfloder, ikke mindst stormfloderne i 1362 og 1634 ændrede fuldstændig på landskabet. Store områder og øer skyllede væk, og efterhånden fik Husum direkte adgang til havet. De voldsomme ændringer af landskabet ud fra Husum kan ses på Maritimhistorisk Museum, der ligger på havnen i Husum.

Museets samling omfatter gamle skibsvrag bl.a. en lille hollandsk fragtbåd, som for 400 år siden gik ned ud for Husum. Besætningen bestod af to mænd, som sejlede med korn. Båden blev fundet i 1994 og er nu en del af

udstillingen, som også omfatter gallionsfigurer, skibskort, skibsmodeller og meget mere.

Zingel 15 schiffahrtsmuseum-nf.de

Nationalpark-Haus Husum

Lige ud til den indre havn i Husum ligger Nationalpark-Haus Husum, et besøgscenter med mange informationer om Vadehavet, om naturen og fuglelivet, og om hvordan man kan komme ud i Vadehavet på vadehavsvandring eller udflugter. I besøgscentret er der også en verdensbutik, hvor der sælges fairtrade varer fra store dele af verden.

Hafenstrasse 3 nationalpark-wattenmeer.de

Theodor Storm Haus

Theodor Storm blev advokat lige som sin far. Han var født og opvokset i Husum og vendte tilbage til barndomsbyen, da han havde afsluttet jura-studierne i Kiel. Ved siden at sine studier og sit arbejde skrev han digte og noveller, og de flød fra hans hånd i en lind strøm. I 1853 drog han i eksil i Berlin, da han nægtede at underskrive en loyalitetserklæring over for den danske konge efter Slesvig-Holstens nederlag til Danmark i Første Slesvigske Krig. Da han i 1866 vendte tilbage til Husum, flyttede han med sin kone ind i den store købmandsvilla med 14 værelser i Wasserreihe midt i Husum. Her boede han i 14 år, mens han var foged, siden dommer. Han afsluttede i 1888 sin vel nok mest berømte novelle Skimmelrytteren (Der Schimmelreiter), der handler om en digegreve. Han døde senere samme år. Huset er i dag indrettet som museum, hvor man i de smukke rum bl.a. kan se det skrivebord, hvor han skrev Skimmelrytteren.

I ØVRIGT

Slot Husum

Hvis du synes, at Husum Slot (Schloss vor Husum) minder lidt om Frederiksborg Slot i Hillerød, så er det med god grund, for det danske slot i Nordsjælland var inspirationen, da slottet i Husum blev opført i årene 1577-1582. Det trefløjede slot er bygget i nederlandsk renæssancestil og blev op gennem 1600-tallet mest brugt som enkesæde for hertuginder fra Gottorp bl.a. hertuginde Augusta, der var datter af Frederik II. Da hun boede på slottet, blev det til et kulturelt center. Efter Store Nordiske Krig blev Slesvig-Holsten i 1721 dansk – og det blev slottet i Husum også.

Flere kulturinstitutioner har i dag sæde på slottet. Dels er der musikskole, dels er der et museum for dukketeater, og endelig kan man i den kulturhistoriske del se, hvordan de tidligere beboere har indrettet sig i salonerne og soveværelserne. Ikke mindst store og meget udsmykkede kaminer gør et stort indtryk.

Slottet er omgivet af en voldgrav, og på slotsøen er der et have- og parkanlæg, som i dag især er kendt for sit tæppe af blomstrende violette krokus i foråret. I parken står der en buste af byens store forfatter Theodor Storm.

König Friedrich V Allee museumsverbund-nordfriesland.de

Slot Husum Foto: Wasabi Film

RUNDT OM HUSUM

Roter Haubarg

Når man står inde midt i en haubarg, må nakken langt tilbage for at se op til spidsen af taget, og det overdækkede gårdrum er overvældende. Byggestilen haubarg blev importeret af hollændere til halvøen Eiderstedt i løbet af 1600-tallet. Det kan bedst betegnes som en firlænget gård, som er overdækket med et stort, spidst tag af strå. Med andre ord – selve gårdrummet er også dækket af tag. Det enorme tag er båret af fire eller seks kæmpe søjler. Alt arbejdet på gården kunne foregå i tørvejr og i ly for vinden, og skulle en stormflod blive så voldsom, at den kunne rive væggene ned, kunne haubargens beboere kravle op på høloftet øverst oppe.

Byggestilen begrænsede sig mere eller mindre til halvøen Eiderstedt, og i midten af 1800-tallet var der knap 500 af slagsen. På det tidspunkt begyndte gårdtypen imidlertid at miste sin betydning og blev afløst af andre gårdtyper. I det er der ca. 45 gårde af typen haubarg på Eiderstedt, og Roter Haubarg er den eneste, som er offentlig tilgængelig.

I den imponerende lade fortælles på plancher om byggestilen og dens historie, og udstillingen suppleres af gamle landbrugsredskaber.

Selve boligdelen er indrettet til en hyggelig restaurant i små lokaler med gamle malerier, møbler og fliser.

Der står ved Roter Haubarg en skulptur af en djævel med henvisning til et sagn om, en ung fattig mand, der boede i et lille hus, hvor Roter Haubarg i dag ligger. Han var forelsket

i smedens datter, der boede overfor, og han ville på en nat med hjælp fra djævelen bygge en flot gård, så smedens modvilje ville vendes til velvilje over for et ægteskab mellem den unge mand og datteren. Der manglede faktisk et vindue, før hanen galede, men smeden gav alligevel den unge mand lov til at gifte sig med datteren.

Sand 5, Witzwort roterhaubarg.de

Roter Haubarg. En haubarg er et imponerende bygningsværk. Arkitekturen er importeret fra Nederlandene Foto: Wasabi Film

This article is from: