Ballum

En lille landsby, hvor historien om istandsættelsen af mange af de gamle, smukke huse faktisk er attraktionen. Og så ligger Danmarks smukkeste gård i den østre ende.

”En landsby i landsbyernes superliga”. Sådan betegnede Kulturstyrelsen landsbyen Ballum, da de i 2007 udarbejdede et kulturarvsatlas for Vadehavet. Få år senere sendte A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond 23 millioner til forskønnelse af de gamle huse. Mærsk-slægten stammer fra Rømø, og den første, der bar navnet, var Anders Niels Mersch (1617-1698) fra Ballum.

54 ud af 75 ejendomme i Vesterende Ballum og Østerende Ballum søgte om tilskud. Tagplader blev erstattet med strå. Vinduer, døre og porte blev skiftet ud, så husene fik det oprindelige udseende. Hele vejen rundt om kirken ligger der fine eksempler på gamle huse, sågar det gamle Tinghus, men også ud ad vejen gennem Østerende er der smukke eksempler på den gamle byggestil.

Klægager - den gamle digegreves gård Foto: Wasabi film

På Østerende 13 ligger gården Klægager. Den blev i 2017 kåret som Danmarks smukkeste gård. Den firlængede gård, bygget i vestslesvigsk stil, er fra 1857, og det er sjette generation, der ejer gården. Det er en gammel digegrevegård, og det vil sige, at manden på gården i et par generationer som digegreve har været formand for digelaget, der skulle passe diget. I 2005 gennemgik gården en omfattende restaurering og fik bl.a. sit stråtag tilbage. I dag anvendes gården til Bed&Breakfast, festsal og udflugtsmål.

Østerende 13

Nord for Ballum ligger to små bygninger, Markmandhuset og Møllehuset. Møllehuset ligger på et værft lige ved Ballummøllerne. Grundvandet og vandet i marskens grøfter var for salt til vanding af dyrene. Derfor blev der etableret såkaldte bevandingsmøller, som pumpede vand op fra åen. Fra 1842 og frem til 1965 sørgede sneglemøllerne for fersk vand til dyrene. Møllerne kan kun ses om sommeren. Om vinteren ligger vingerne i Møllehuset, hvor der også er en lille udstilling om deres funktion og historien i området.

Markmandhuset, lidt længere mod nord, blev bygget i 1809 til markmanden eller fårehyrden i Ballummarsken. Det ligger på ét af de værfter, som frisere anlagde fire-fem meter over havet for at bygge gårde, da de i 1300-tallet kom til området. Enklaven af gårde hed Misthusum, men efter flere voldsomme stormfloder, senest i 1720, flyttede bønderne efterhånden ind på gesten, hvor de lå mere

I vadehavsområdet i Danmark og Tyskland er der bevaret mange huse og gårde i vestslesvigsk byggeskik, og i de senere år er der taget en række initiativer for at bevare den bygningsarv f.eks. i Højer og Ballum.

Den vestslesvigske byggestil ses ofte i gårdene, der typisk ligger let hævet i overgangen mellem geest og marsk. De består af en lang længe med facaden mod syd. Stalden ligger i den vestlige del af bygningen, mens beboelsen ligger i øst, i læ af stalden, som må tage imod den til tider barske vestenvind. Der findes varianter af den lange længe. Der er også den firelængede gård (fx Højergaard i Højer), og der er den mere sjældne haubarg, hvor gårdens fire længer og selve gårdrummet er dækket af et stråtag (fx Roter Haubarg i Tyskland, se side 59).

Karakteristisk for en vestslesvigsk bygning er den smalle gavlkvist over indgangsdøren, et arkengab, som i øvrigt fører ind til en forstue, der går gennem hele huset og deler stald og beboelse.

De vestslesvigske gårde er bygget med sten af brændt klæg, der er den lokale ler fra Vadehavet, en blanding af ler, organisk materiale og sand, der aflejres ved tidevandet.

Klægager, den gamle digegreves gård Foto: Jens L. Hansen

i sikkerhed. Markmandshuset er bygget af materialer fra de efterladte gårde. Man kan gå på Æ Markmandssti mellem Møllehuset og Markmandshuset.

Fra Ballum Sluse er der et flot kig ud over Vadehavet og ikke mindst de mange fugle, som samles ved Brede Å’s udmunding. Tre stormfloder var hårde ved Ballummarsken i begyndelsen af 1900-tallet, og man enedes om at bygge et dige. Byggeriet blev påbegyndt i 1914, men 1. Verdenskrig brød ud samme år, og byggeriet blev forsinket og først afsluttet i 1919 med hjælp fra russiske og franske krigsfanger.