9 minute read

Ribe

Danmarks ældste by og engang en vigtig havneby. Ribe har værnet om sine gamle huse. Midt i byen ligger den store domkirke, mens vikingerne huserer både inde i og uden for byen.

Ribes hyggelige gader Foto: Wasabi Film

Mens vikingerne frygtede de barske forhold ved Nordsøens møde med vestkysten nord for Blåvand, var Vadehavets vand i læ af vadehavsøerne meget mere fredeligt og tilgængeligt for vikingerne, når de skulle lægge til land. De valgte derfor ved Ribe Å et vadested, som lå lidt hævet over det flade land, og her anlagde de i begyndelsen af 700-tallet en handelsplads, der efterhånden blev til byen Ribe, Danmarks ældste by.

Handelspladsen lå godt ift. andre store markeder i England og i det frankiske rige i den vestlige del af Europa, og Ribe blev efterhånden Nordens port mod vest. Her var en livlig handel af alt fra kamme af ben og smykker med glasperler til krukker, værktøj, sko og ikke mindst kvæg, som nød godt af marskens saftige græs, inden de skulle udskibes til eksport.

Ribe fik også en central placering under udbredelsen af kristendommen i Danmark, da missionæren Ansgar, der var fra Frankrig og havde været biskop i Hamborg, i 850’erne fik tilladelse

til at bygge en kirke i Ribe. 300 år senere, ca. 1150, påbegyndte man byggeriet af den domkirke, som i dag står i Ribe.

Op gennem middelalderen forblev Ribe en vigtig handelsby. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 blev Ribe isoleret, og udviklingen gik i stå, mens den nyanlagte havneby Esbjerg mod nord bare voksede og voksede. Til gengæld bevarede Ribe sin gamle bykerne. Middelalderens gadesystem er næsten intakt, og det trækker i dag tusindvis af gæster fra ind- og udland.

Stormflodssøjle

Med sin forgyldte ”hat” kunne stormflodssøjlen i Ribe ligne en fortøjningspæl for gondolerne i Venedig, og det er heller ikke helt skævt spottet, for søjlen i Ribe er formentlig inspireret af disse pæle, mens inspirationen til selve udsmykningen er hentet fra søjler til et skatkammer i Mykene i Grækenland ca. 1300 f.Kr.

Kobberringe omkring søjlen viser, hvor højt vandet har stået ved de værste storme gennem tiderne. Værst gik det i 1634, da vandet under en pludselig orkan steg til 6,01 meter over normal vandstand. Hele byen var oversvømmet, og i domkirken kan man på søjlen, der bærer præ

Stormflodssøjlen i Ribe Foto: Wasabi Film Maritime Dage i Ribe i juli måned Foto: Wasabi Film

dikestolen se, hvor højt vandet stod inde i kirken, nemlig 1,70 meter over gulvet. Stormflodssøjlen står på Skibbroen.

Skibbroen

Små huse ligger skulder ved skulder på Skibbroen med front ud mod Ribe Å, hvor vikinger i 700-tallet anlagde en handelsplads. De store skibe kunne ikke komme helt ind gennem den inderste del af Vadehavet og frem til Ribe, og de transporterede deres varer det sidste stykke på fladbundede pramme ind til kajkanten.

Ribe Domkirke

Tårnene på Ribe Domkirke rejser sig op som et ikonisk vartegn for den gamle domkirkeby. De kan ses langvejs fra, og hvis man har besøgt byer som

Brugge og Gent i Belgien eller andre byer i Nederlandene, har domkirketårnene en vis lighed med tårne i disse byer. Det er på ingen måde tilfældigt, for handelsmændene fra Ribe kom vidt omkring – både til landene i Vadehavet og længere inde i baglandet, i det frankiske rige.

Ca. 1150 begyndte man at bygge en kirke med såkaldte vulkanske tufsten, som formentlig er hentet fra et brud langs Rhinen syd for Køln. Det skete på et tidspunkt, da kirkens bisp, Elias, kom fra Flandern, nu Belgien. Så der var masser af inspiration udefra, da man indledte byggeriet, der varede i 100 år. I 1283 begyndte man byggeriet af det firkantede tårn, det såkaldte borgertårn, som erstat

ning for et endnu højere tårn, der brasede sammen juledag 1283 og dræbte flere af byens borgere. Efter 50 års byggeri stod Borgertårnet klar. Kirken delte tårnet med borgerne, som satte byens store stormklokker op. De kunne varsle, hvis der var stormflod på vej.

Prædikestolen er fra 1597, det store orgels facade er fra midten af 1600-tallet, og rundt i kirken er bevaret omkring 100 gravsten, som enten står op ad væggene i sideskibene eller stadig ligger i gulvet.

1882-1904 gennemgik den nærmest faldefærdige domkirke en omfattende restaurering, som faktisk ikke blev helt færdig i koret. En dekoration i korbuen blev opgivet flere gange, indtil kunstneren Carl-Henning Pedersen i 1982 fik til opgave at udsmykke den. Det medførte en hidsig debat, som kunne høres i hele landet, men senere har udsmykningen tiltrukket mange gæster, der ved selvsyn vil se resultatet.

Åbne sluseporte ved Kammerslusen Foto: John Frikke Ribe skyline. Domkirken med skibbroen i forgrunden

Foran kirken mod syd står der tre statuer af mænd, der har haft afgørende betydning i Ribe, men også i den danske historie: Ansgar, der ca. 860 anlagde den første kirke i Ribe, og dermed i Danmark, Hans Tavsen, Luthers elev, der blev biskop i Ribe og reformator i Danmark, og endelig biskop Hans A. Brorson, der blev én af de største, danske salmedigtere.

Kannikegården

I 2012 fandt man under udgravninger rester af det gamle kannikekloster, der lå nabo til domkirken, og som brændte i slutningen af 1100-tallet. Ruinerne, som man mener er klostrets spisesal, lå lige præcis der, hvor der var planer om at bygge et nyt menighedshus for domsognet. Derfor fik arkitekterne fra Lundgaard & Tranberg til opgave at bevare ruinerne, så de kunne ses i den nye bygning. Siden indvielsen 2016 har man kunnet se rester af det gamle kloster og dermed ét af de ældste teglstensbyggerier i Danmark i en del af nybyggeriet, som forener nyt og gammelt.

Torvet, over for Domkirken

Museet Ribes Vikinger

Engang forsynede den mangekantede bygning Ribe og omegn med el, men i dag fortæller huset om dengang, vikingerne etablerede en stor og betydningsfuld handelsplads på et vadested ved Ribe Å og dermed grundlagde Danmarks første by, Ribe.

De øverste jordlag i Ribe har været et skatkammer for arkæologer, som har gjort – og stadig gør – et væld af fund fra ikke mindst vikingetiden. Museet danner rammen om en impo

I ØVRIGT

Jacob A. Riis Museum

I mange år lå Jacob A. Riis´ mange dokumentariske fotos af slummen i New York gemt væk i hans to boliger i USA. Heldigvis fandt hans søn dem midt i 1940’erne, og i dag udgør en del af dem grundstammen i Jacob A. Riis Museum, der i 2019 blev indviet i Riis’ fødeby Ribe.

Jacob A. Riis gjorde en forskel i det amerikanske samfund omkring år 1900. I 1870 tog han til USA og de første tre år levede han i Manhattans slum, sulten og uden job det meste af tiden. Ved en tilfældighed havnede han på et pressebureau, hvor han skulle skrive artikler, og det var han god til. Han steg i graderne og blev berømt for sine mange artikler om og senere epokegørende fotos af byens slum. Han blev bedste ven med den senere præsident Theodore Roosevelt, som kaldte Jacob A. Riis for ”den ideelle amerikaner”.

Museet er indrettet i Jacob A. Riis’ barndomshjem midt i Ribe. Her vises hans fotos, og her fortælles hans historie bl.a. i en lille film, der let kan fremkalde en klump i halsen.

Sortebrødegade 1 jacobariismuseum.dk

HEX! – et heksemuseum

Sommeren 2020 åbner endnu et museum i den smukke, gamle Quedens Gaard, hvor Jacob A. Riis Museum ligger. Det er museet HEX!, som handler om hekse. Danmarks nok mest berømte heks Maren Spliid blev brændt i Ribe i 1641, og museet fortæller hendes historie, men også om andre hekseprocesser, og om hvordan og hvorfor hekseforfølgelser fandt sted i 1500- og 1600-tallet.

Ribe Kunstmuseum

I 1800-tallet opstod der flere kunstmuseer på privat initiativ, for nu skulle landets borgere oplyses gennem billedkunsten. Familien Giørtz var meget velstående med bomuldsfabrik og dampvæveri, og den byggede en stor villa midt i byen. Da familien forlod Ribe, blev den smukke villa i stedet indrettet til kunstmuseum, som langt op i 1900-tallet blev drevet af frivillige. Den permanente samling omfatter kunst fra 1750 til 1950. Dertil kommer særudstillinger hvert år.

Sct. Nicolaj Gade 10 ribekunstmuseum.dk

nerende samling, som fortæller om det leben og de mange varer, der er gået gennem Ribe – fra krukker og redskaber til sølvvarer og til f.eks. de 839 glasperler, man har fundet i markedspladsens affaldslag og trukket på snore til de fineste smykker.

Odins Plads 1 ribesvikinger.dk

Ribe Vikingecenter

Hønsene går, hvor det passer dem. Køerne gumler, mens falken sidder på falkonerens arm. Håndværkere og handelsfolk har travlt på handelspladsen, og gæsterne i Ribe Vikingecenter sluger de mange synsindtryk, for her kan de se, hvordan smeden, træskæreren, møntslageren og mange andre arbejdede dengang Ribe var en by i sin vorden omkring 710 og frem.

Lige syd for Ribe ligger Ribe Vikingecenter, som med udgangspunkt i de mange udgravninger og arkæologiske fund i Ribe fortæller historien om vikingerne og byens udvikling, lige fra den tidlige handelsplads til rekonstruktioner af vikingehuse fra 825 og til en gengivelse af Ansgars Kirke, som man mener, den har set ud i 860.

Lustrupvej 4 ribevikingecenter.dk

På Skibbroen i Ribe i juli kan man bl.a. opleve vikingernes værkssted Fotos: Wasabi Film

Arkitekt Dorte Mandrups design reflekterer det omkringliggende landskab, der trækker tråde til vadehavskulturens arkitekturhistorie Foto: Adam Mørk

RUNDT OM RIBE

Kammerslusen

I 1911 begyndte man på anlæggelsen af det store projekt, hvor der dels skulle etableres et 15 kilometer og fire meter højt dige mellem Vester Vedsted og Darum syd for Esbjerg, dels anlægges en sluse med to kamre ved Ribe Ås udmunding i Vadehavet. Gravemaskiner kunne hjælpe, men meget skulle stadig klares ved håndkraft, og det krævede stærke mænd, hvilket en journalist konstaterede i Ribe Stiftstidende, hvor han om de danske og polske arbejdere skrev:

”Arbejderne, lutter haardføre, senestærke Karle – mindre arbejdsføre Folk kan slet ikke klare sig på den Plads – arbejder i den seje Klæg, så det knager i Værktøjet”. I november 1911 blev anlægsarbejdet skyllet noget tilbage, da en stormflod brød diget flere steder, og materiel og mandskabsbarakker blev skyllet langt ind i baglandet. Men i 1912 stod slusen klar, og den blev et stort turistmål. Omkring 1930 blev en række små fritidshuse bygget langs åens dige, og der opstod en farverig koloni af fritidshuse, hvorfra man kunne sejle, fiske og tage på jagt.

Vadehavscentret

En større flok fugle står på pæle i Vadehavscentret. De er af træ. Men når først man kigger i én af kikkerterne, får hver enkelt fugl, man spotter, sit eget liv ude i Vadehavet. Levendegørelsen af trækfuglene er blot én af de oplevelser i Vadehavscentret, som er fyldt med historier om livet ude i Vadehavet. Om fuglenes vilde trækture fra nord til syd og omvendt, om de mindste dyr, som er guf for fuglene, og om Vadehavets største rovdyr, der ellers ser så nuttet ud: Sælen. I museets gårdhave er der anlagt en tundrahave.

Det er ikke kun museets udstillinger, der begejstrer. Det gør museets arkitektur også. Med et ydre konsekvent i tagrør, og med store og lidt skæve linjer passer det fuldstændig til naturen og sit indhold. Af samme grund blev museet, der er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, som blev indviet i 2017, indstillet til årets museum i Europa, European Museum Award 2020.

Okholmvej 5, Vester Vedsted vadehavscentret.dk

This article is from: