OmSLAget 3 - 2020

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Ã…rgang 2020 nr. 3

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mennesker, marsvin og Middelfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Grønlandsregistranten fra Arktisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Styring af byens udvikling mellem fortid og nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ny partnerskabsaftale med Velux Fonden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lokal- og stadsarkiver får fri adgang til Mediestream-aviser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Brugen af arkiv.dk Siden åbningen 20. februar 2015 har arkiv.dk i skrivende stund (16.11.2020) haft 16,6 mio. besøg og 153,4 mio. sidevisninger – heraf alene 4,8 mio. besøg og 34,3 mio. sidevisninger inden for det seneste år.

Der ligger 2.826.232 billeder online på arkiv.dk pr. 16.11.2020. Der er 4.831.589 ­registreringer i Arkibas og 3.916.809 ­registreringer på arkiv.dk Vi minder om, at brugerne selv på Arkibas­ forsiden kan finde statistik over brugen af deres eget materiale på arkiv.dk m.m.

Mødekalender SLA er med til at arrangere anden udgave af Danske Arkivdage i Odeon i Odense.

På grund af coronaen er arkivdagene udskudt til 1.-2. juni 2021.

Arkibas byder velkommen Hjortsvang i Hedensted Kommune, Seest i Kolding Kommune og Vejen i Vejen Kommune er kommet med på Arkibas siden ­sidste nummer af OmSLAget. Hellebæk­ Aalsgaarde i Helsingør Kommune er også kommet med (på en ny kommunelicens).

Der er p.t. 610 arkiver og andre kulturarvs­ institutioner samt virksomheder, som anvender Arkibas.

Forsidefoto Odenseanske lystfiskere på Lillebælt - ude for at se, om de kunne sikre sig en nytårstorsk.

Billedet er fra december 1953 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

2

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

3 4 9 11 13 16

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet Desværre har efteråret ikke fået det forløb, vi havde ønsket os – hverken i SLA eller på vore mange medlemsarkiver. Mange steder kom man dårligt i gang igen efter forårets og sommerens coronapause og ferie, før nye restriktioner ramte.

Udfordringerne ramte også SLA, da vi følte os nødsaget til at gennemføre vores årsmøde i en stærkt amputeret skikkelse. Kurserne i forbindelse med årsmødet blev aflyst, men generalforsamlingen blev gennemført, så den både levede op til vore vedtægter og til de regler, som var gældende for hotellets muligheder for at have gæster. Det hele begyndte med et styrelsesmøde sidst på formiddagen, og alt sluttede efter generalforsamlingen i bedste traditionelle stil med kaffe og kage.

Selv om vi kun var omkring 15 deltagere, er det godt, at vi trods alt kunne overholde de regler, SLA skal drives efter. Samtidig blev selve generalforsamlingen livestreamet, og godt 50 fulgte med undervejs. For dem, der ikke havde chancen for at lytte og se med den dag, er den stadig til stede, for optagelsen kan findes på SLA’s hjemmeside.

På hjemmesiden kan I også følge med i det løbende tilbud om kurser – både dem, der stadig kan gennemføres, og dem, der må aflyses – og samtidig kan I også her løbende finde tilbud om nogle af de online kurser, som vi prøver at arrangere som en erstatning for det, der må aflyses.

Bekymringen for, om alt arkivarbejde er gået i stå, er heldigvis gjort til skamme. Lige før årsmødet gjorde vi op, at der i de 12 forudgående måneder var publiceret 365.000 nye billeder på Arkiv.dk – året før var det tal 258.000, så trods lukninger var der tale om en fremgang på over 40 %. En tilsvarende fremgang kan nok ikke ses for de almindelige registreringers vedkommende, men fremgangen på billedområdet afspejles også af brugertallene på Arkiv.dk.

Når man sammenligner perioden 12. marts til 1. oktober i 2020 med 2019, var der i år 29,7 % flere sidevisninger og 15,7 % flere besøg på sitet, så vore brugere har haft tid til at få ekstra glæde af Arkiv.dk.

Den gældende aftale om betaling for publicerede billeder på Arkiv.dk med fotografernes ophavsretsorganisation, VISDA, er som forudset blevet evalueret i august 2020. Parterne var enige om en stort set uændret forlængelse – og priserne forbliver, som de én gang var aftalt. For fremtiden vil opgørelsen af det billedantal, det enkelte arkiv har publiceret, dog ske omkring 1. januar mod hidtil omkring 1. oktober, men for arkiverne spiller det ingen rolle – de vil stadig blive opkrævet for deres respektive andel først på året, sammen med licensopkrævningen til Arkibas.

I de seneste tre år har Velux Fonden stillet til sammen 3,9 mio. kr. til rådighed for SLA-arkiverne.

Det har I bl.a. kunnet læse om her i OmSLAget. Da det beløb, der var afsat i den seneste partnerskabsaftale med fonden (for 2019), var brugt op, har vi indsendt en evaluering til fonden og samtidig drøftet mulighederne for en ny aftale. Fonden har nu ønsket et lidt andet fokus, efter at der i de seneste år er delt penge ud i form af omkring 280 bevillinger – eller i runde tal til halvdelen af SLA’s medlems­ kreds. Velux Fonden ser gerne, at de kommende ansøgninger kommer til at anspore til et øget samarbejde mellem arkiverne om større strategiske projekter, og det har vi fra SLA’s side selvfølgelig sagt ja tak til. Der er afsat 700.000 kr. i den nye partnerskabsaftale, der som noget nyt også lader ODA-arkiver være medansøgere (når det er sammen med SLA-arkiver). Vi siger mange tak til Velux Fonden – og I kan læse mere om aftalen og mulighederne for at søge på side 13 og fremefter.

SF-folketingsmanden, professor Morten Lange i færd med at grave aspargeskartofler op ved sit sommerhus ved Elsehoved mellem Svendborg og Nyborg i 1979. Negativet til billedet er i pressefotograf Frede Christensens arkiv, som er afleveret til Odense Stadsarkiv, og som frivillige nu scanner på den strimmelscanner, som Svendborg Byhistoriske Arkiv og Odensearkiverne har købt i fællesskab, stærkt understøttet af midler fra Velux Fonden (Odense Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

3

AF MADS KYVSGAARD MOGENSEN, SLA’S SEKRETARIAT

Mennesker, marsvin og Middelfart Portræt af Middelfart Byarkiv Når man kører fra Jylland mod Fyn over den gamle Lillebæltsbro, bliver man ført direkte ind i Middelfarts smukke omgivelser, hvor charmerende små huse står i holistisk kontrast til et havnemiljø, der emmer af fynsk finhed. I hjertet af byen ligger der en smuk, sandfarvet bygning, som huser hele Middelfarts historie. Når man går ind ad hoveddøren, bliver man på venlig og tidstypisk vis mindet om at afspritte sine hænder. Bygningen huser både Middelfart Museum og Middelfart Byarkiv, og det er museet, som man først får øje på. Til højre for indgangen ser man straks en indbydende og farverig museumsbutik, til venstre ses Café Inga, og ligefrem for hovedindgangen kan man opleve museets nuværende særudstilling, der markerer 50-året for den nye Lillebæltsbro, hvor interviews, billedsamlinger og tekstfelter skaber en levende fortælling om broens historie.

Det er imidlertid ikke museet i stueetagen, der er fokus for denne artikel. For at finde frem til essensen skal vi derimod ned i bygningens kælder.

Her hører Middelfart Byarkiv hjemme, og arkivleder Alexander Styhr Kristensen står klar til at give os en grundig rundvisning i arkivets læsesal, ­arbejdsstationer og magasiner.

Organisation og samarbejde Alexander Styhr Kristensen er ansat som arkivleder for Middelfart Byarkiv, men samtidig varetager han også posten som stadsarkivar ved Middelfart Stadsarkiv. Det giver en travl hverdag, hvor der skal findes en balance mellem bevaringen af henholdsvis de lokale og de kommunale arkivalier.

Alexander forklarer det således: ”I løbet af en arbejdsuge bruger jeg fem timer på arbejdet på byarkivet, mens 25 timer tildeles arbejdet ved byarkivet. Arbejdet med bevaringen af de kommunale arkivalier tager megen tid, da jeg skal sørge for, at Middelfart Kommunes papirarkivalier indsamles, registreres og bevares efter arkivlovens forskrifter, og samtidig arbejder vi intensivt i kommunen med at sikre bevaringen af de digitalt skabte arkivalier, som findes i kommunens digitale fagsystemer. Min rolle som stadsarkivar fokuserer altså primært på den lovbundne opgave, som §7-arkiverne er sat i verden for at udføre.

De fem ugentlige timer på byarkivet bruger jeg primært på projektstyring og vejledning af arkivets frivillige i juridiske, arkivtekniske og administrative spørgsmål. Jeg er ansat som arkivleder

Middelfart Byråd i 1949. Bordet befinder sig i dag på ­Middelfart Byarkiv (Middelfart Byarkiv).

4

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

ved byarkivet, og på mange måder udfylder jeg en rådgivende rolle for arkivets frivillige. Vi er så heldige, at vi har en fast skare på 17 frivillige, som sidder og laver det primære arkivarbejde på byarkivet. De frivillige arbejder meget med registrering i Arkibas og digitalisering af billeder, men de bidrager også med at løse opgaven med bevarings- og kassationsvurdering af de afleveringer, som kommer ind til arkivet. Samtidig fungerer flere af arkivets frivillige som rådgivere inden for brugeres spørgsmål vedrørende slægtsforskning og andre lokalhistoriske emner, som vi får en del henvendelser på. Vi udfører ikke slægtsforskning selv, men vi er gode til at få hjulpet brugerne af arkivet i gang med egne projekter”.

Konstruktionen med arkivet som en del af Middelfart Museum betyder i praksis, at større formidlingsprojekter sker i samarbejde mellem arkiv- og museumsfagligheder, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem udstillingen om den nye Lillebæltsbro. Her har byarkivet spillet en aktiv rolle med at finde billederne, som udgør en stor del af udstillingens visuelle fremtoning. Et andet eksempel herpå er årbogen Vends, som er blevet udgivet hvert år siden 1992. Bogen udgives af Vends Herreds Udgiverselskab, der er et samarbejde mellem lokalhistoriske arkiver og foreninger i Middelfart, forgængerkommunerne Nørre Aaby og Ejby samt Middelfart Museum. Her bidrager arkivets frivillige til tider med indhold i form af lokalhistoriske artikler. Formidlingssamarbejdet mellem arkiv og museum kommer også til udtryk gennem Middelfart Museums skoletjeneste, som består af en række faglige tilbud for primært folkeskoleelever. Her står byarkivet for tilbuddet ”Slægtsforskning i børnehøjde”. Her inviterer de frivillige skoleklasser fra 3. til 6. klasse ind på arkivet, hvor eleverne kan blive klogere på og få indsigt i, hvad det vil sige at undersøge sin slægt, hvor der også inkorporeres slægtsbaserede rollespil.

Under coronapandemien kom samarbejdet også til udtryk gennem en indsamlingsindsats, hvor arkiv og museum aktivt indsamlede dokumentation af samfundet i Middelfart under nedlukningen og de mange restriktioner, som smitterisikoen medførte og stadig medfører. Alexander Styhr Kristensen fortæller om indsamlingsindsatsen: ”Da coronapandemien brød ud i Danmark i begyndelsen af foråret, så vi rundt omkring i landet, at mange arkiver og museer begyndte at efterspørge billeder af og beretninger om, hvordan folk håndterede den nye virkelighed med nedlukning, afspritning og social distancering.

Det kastede vi os også ud i, og det har indtil videre medført, at vi har fået indsamlet billeder af coronatomme gader og dagbøger, der beskriver hverdagen under de mærkelige omstændighe-

Peter Lorents Fangel laver stereoskoper sammen med familien. Fangel selv ses stående til højre (Middelfart Byarkiv).

der. Vi begyndte allerede vores indsamlingsindsats vedrørende corona den 13. marts, hvilket kun var to dage efter nedlukningen af samfundet.

Her gjorde arkivet en særlig aktiv indsats vedrørende spørgsmålet om samtykke til indsamling og tilgængeliggørelse af disse arkivalier, som er kommet meget i fokus med den nye databeskyttelseslov. Her blev mit arbejde som arkivar også udvidet til at finde hoved og hale i de mange ­GDPR-relaterede udfordringer, som samtidsdokumentation medfører”.

Selv om de større formidlingsprojekter ofte køres i samarbejde med museet, så arbejder arkivet aktivt med formidling og servicering hver eneste dag, hvor de frivillige hjælper med at besvare de mange henvendelser, som arkivet modtager i løbet af et år.

I 2019 modtog Middelfart Byarkiv 195 fysiske og 175 skriftlige henvendelser, mens der var over 2.000 besøg på arkivets hjemmeside og over 53.000 unikke visninger på arkivets offentliggjorte billeder online. Mange af henvendelserne handler om slægtsforskning og forespørgsler på billeder og illustrationer til historiske bøger, men en gang imellem kommer der også særlige henvendelser. Det skete blandt andet, da Middelfart Brandvæsen planlægger at fejre sit 120-års jubilæum i 2021, hvor de bad om at få indsigt i samtlige arkivalier vedrørende brandvæsnets historie. Den slags kilder viser en spændende fortælling, der kontekstualiserer Middelfarts lange historie, og arkivet bugner af samlinger, som ligeledes giver unikke perspektiver på livet i byen ved Lillebælt.

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

5

Bogen i væggen Nede i kælderen holder Middelfart Byarkiv som nævnt til, hvor man finder en separat indgang til arkivet ind gennem slippen til højre for museets hovedindgang, som er åben for arkivets brugere hver tirsdag og torsdag. Så snart man kommer ind ad døren, bliver man mødt af en velkomstdisk, hvor man bliver budt velkommen af en af arkivets frivillige medarbejdere. Herefter bevæger man sig ind blandt de frivilliges arbejdsstationer, som er udstyret med computere, scannere og andet digitaliseringsudstyr, som bruges til byarkivets arbejde med at gøre Middelfarts kulturarv tilgængelig for brugerne af arkivet. Her bydes velkommen til brugere af både stads- og byarkivet. Op til læsesalen ligger et stort aflangt lokale, hvor man straks får øje på et smukt langbord i træ, som tidligere har stået i det gamle Middelfart Rådhus’ byrådssal. Det er således ikke blot samlingerne, men også inventaret på Middelfart Byarkiv, der har en historie.

Her præsenterer Alexander Styhr Kristensen straks en af de mere særprægede og unikke samlinger fra arkivets magasiner, nemlig arkivalier fra Middelfart Marsvinelaug. Middelfart har en stærk tradition for organiseret jagt, og fiskeriet efter marsvin var ganske udbredt i Middelfart i slutningen af 1800-tallet, hvor tran fra marsvinene kunne anvendes i flere industrielle sammenhænge. Samlingen består af laugets love og vedtægter, medlemslister, protokoller samt flere udklip og beretninger om marsvinejægernes lev-

Algade 8, fotograferet 1936. Huset var i mange år folkebibliotek og blev i 2005 omdannet til Historiens Hus, hvor Middelfart Museum og Middelfart Byarkiv i dag har til huse (Middelfart Byarkiv).

6

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

ned. Vedtægterne stammer helt tilbage fra 1593, så der er i den grad tale om historisk materiale, som ­følger hele Middelfarts lange historie. Industrialiseringens arkivalier kan også findes i arkivets samling fra Nordiske Kabel- og Traadfabrikker A/S, som havde et trådværk, der gik under det ganske præcise navn, Traadværket, som i 1899 påbegyndte driften i Middelfart. Værket producerede oprindeligt kobber-, jern- og pigtråd og søm.

Her er det særligt de gamle bygningstegninger over værket, som er blevet bevaret til eftertiden på byarkivet. Disse samlinger er med til at skabe en sammenhæng mellem dengang og nu, da begge foretagender stadig eksisterer i en eller anden form den dag i dag. Marsvinelauget er i dag en historisk forening, hvor marsvinejagten er skiftet ud med fortællinger og arrangementer, mens jernproduktionen i dag går under navnet ITW Construction Products, efter at Middelfart-filialen blev opkøbt af den amerikanske koncern, Illinois Tool Works. Historien bliver på den måde bundet sammen med nutiden, og byarkivet er med til at levere dokumentationen for, hvordan det hele hang sammen.

Det er imidlertid ikke kun inden for Middelfarts bymure, at historien om byens borgere skrives, og somme tider kommer der endda materiale ind fra den anden side af Atlanterhavet. Hans Kristian, der har været frivillig ved Middelfart Byarkiv i mere end 14 år, fortæller således: ”For et par år tilbage fik vi en henvendelse fra en kvinde i San Francisco i Amerika. Hun havde

Nordisk Kabel- og Trådfabrik set fra luften. Ved kajen ligger “Falstria”, der var et søsterskib til “Jutlandia” og “Selandia” (Middelfart Byarkiv).

været i gang med at renovere sit hus, og i den forbindelse havde hun slået en væg ned. Inde i væggen fandt hun imidlertid et hulrum, hvor der lå en række dagbøger, der viste sig at stamme fra en mand, der oprindeligt kom fra Middelfart.

Kvinden havde formået at få oversat dagbøgerne fra dansk til engelsk, og på den måde fik det hende på sporet af Middelfart. Hans Jørgen ­Jørgensen var en ung tømrersvend, der i begyndelsen af 1900-tallet var emigreret fra Danmark til Amerika. Dagbøgerne indeholdt informationer om en kvinde, som Hans Jørgen havde haft kontakt med, og som han tydeligvis havde en romantisk relation til. Vi fandt imidlertid ud af fra andre kilder, at Hans Jørgen var blevet gift i 1910, og det viste sig, at giftermålet ikke havde været med den kvinde, som var beskrevet i dagbøgerne. Dette har sikkert også været grunden til, at dagbøgerne var blevet gemt i første omgang.

Ulykkelig kærlighed kan ofte være en stærk motivation. Kvinden, der i første omgang fandt dagbøgerne, fandt frem til Middelfart Byarkiv, og dermed har vi fået fotokopierne tilsendt, som vi på et tidspunkt gerne vil have digitaliseret. Kvinden har

yderligere ytret ønske om at komme en tur til Middelfart, hvad coronaen dog i første omgang har sat en stopper for. Coronanedlukningen har jeg dog alligevel fået brugt produktivt til at transskribere dagbøgerne”.

Et yderligere dyk ned i arkivets magasiner synliggør en anden interessant samling fra byarkivet, som har et særligt moderne twist. Her har byarkivet bevaret samtlige taler fra den tidligere borgmester i Middelfart Kommune, Steen Dahlstrøm, der var borgmester fra 1986 til 2007 før strukturreformen, og som fortsatte som borgmester for den nye Middelfart Kommune fra 2007 til 2017.

Der er mere end 1.800 dokumenter i samlingen, og Alexander Styhr Kristensen fortæller da også, at borgmesteren selv en gang imellem laver forespørgsler på sine gamle taler for at finde inspiration til taler til nye arrangementer.

Mange af disse samlinger, hvad enten de stammer fra Middelfarts industrielle historie eller fra det amerikanske kontinent, er fyldt med dokumenter og tegninger, som gennem tekst og illustrationer gør historien levende, men Middelfart Byarkiv har også stort fokus på billedmateriale.

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

7

Alexander Styhr Kristensen er arkivleder ved Middelfart Byarkiv, samtidig med at han udfylder posten som stads­ arkivar ved Middelfart Stadsarkiv (Middelfart Byarkiv).

Den fotograferende ligkistemager De frivillige medarbejdere på Middelfart Byarkiv har igennem tiden arbejdet systematisk med bevaring, registrering og digitalisering af billeder, og det har blandt andet medført, at arkivet samlet set har over 23.000 billeder, som er registrerede. En stor del af disse billeder er samtidig tilgængelige på internettet, hvor man på arkiv.dk kan se over 16.500 billeder fra Middelfart og omegn, som alle sammen stammer fra Middelfart Byarkiv. En stor del af billederne stammer fra private fotografer, som havde hjemme i Middelfart i den sene del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Et eksempel herpå er Lisbergs samlinger, som var et foretagende ført af en far og søn, som primært beskæftigede sig med fotografier af Middelfart.

Byarkivet har fra dem bevaret en stor mængde negativer, som sikrer, at byens visuelle historie er blevet bevaret i skarp kvalitet. En anden stor del af Middelfart Byarkivs billedsamling stammer fra Peter Lorents Fangel. Fangel var oprindeligt snedker og brugte de første år af sit arbejdsliv på at lave ligkister efter at have stået i snedkerlære hos sin far. I 1872 begyndte han imidlertid at udvikle sine egne kameraer, som han brugte til at fremstille stereoskopiske fotografier, og gennem sin

8

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

virksomhed Stereoskop-Fabrik P. Fangel producerede han i 1892 en serie af stereoskopfotografier af Danmark, ligesom han i 1894 tog til Bornholm og lavede en række optagelser. En del af billederne solgte Fangel ydermere til kunder i Amerika. Fangel producerede i alt omkring 7.000 plader med sine hjemmebyggede kameraer, og størstedelen af dem er blevet afleveret til Middelfart Byarkiv.

Fangel førte ydermere en udførlig protokol, som byarkivet har arbejdet på at få transskriberet, så det er nemmere at søge ned i materialet.

Billederne i Middelfart Byarkivs samling er samtidig grundlaget for et stærkt samarbejde mellem de omkringliggende arkiver i Middelfart Kommune.

De frivillige ved byarkivet sidder koncentreret og analyserer billedsamlingerne for at finde sammenhænge mellem billederne til brug for mere detaljerede registreringer. Her bliver billeder, der hører til andre arkivers indsamlingsområder, sendt af sted til de relevante arkiver, og på den måde er byarkivets arbejde med til at sikre, at egnsspecifikke arkivalier sendes hen til deres lokale tilhørssteder. Ud over udvekslingen af arkivalier deltager arkivet også i Middelfart Kommunes kulturhistoriske samråd, som arbejder for at fremme kulturhistoriens vilkår.

Her skal arkivet blandt andet i 2021 bidrage med historiske fortællinger til projektet ”Kulturarvsboksen”, som er en omrejsende ombygget container, der formidler den (vest)fynske kulturarv.

Middelfart Byarkiv kan besøges på adressen Algade 8, 5500 Middelfart på arkivets faste åbningsdage tirsdag og torsdag fra 10.00 til 14.00.

Derudover kan arkivet kontaktes på telefon 64414741 eller på mail byarkiv@middelfart-museum.dk. Slutteligt kan man læse mere om arkivet på dets hjemmeside www.middelfart-museum. dk/besoeg/byarkiv-og-stadsarkiv/.

Den gamle Lillebæltsbro. Bygningen af broen påbegyndtes i 1925, og i 1935 stod broen færdig (Middelfart Byarkiv).

AF LONE RIIS, PROJEKTLEDER, ARKTISK INSTITUT

Grønlandsregistranten Kalaallit Nunaat Ujarlerfik

– én digital indgang til Grønlands­relaterede arkivalier i Danmark, Grønland og på Færøerne Arktisk Institut påbegyndte i august 2020 det treårige projekt ”Grønlandsregistranten – en digital indgang for Grønlandsrelaterede arkivalier i Danmark, Grønland og på Færøerne”. Grønlandsregistranten (GR) er tænkt som en onlinedatabase for arkiv- og museumsmedarbejdere, forskere, forfattere, journalister og andre med interesse for Grønland og danske aktiviteter i Arktis, hvor de kan søge efter Grønlandsrelaterede arkivalier via registranter fra relevante arkiver, museer og andre samlinger (Rigsarkivet og andre arkiver bruger betegnelsen registratur om et register eller liste over arkivalier. Arktisk Institut benytter betegnelsen registrant).

Forhistorie På Arktisk Institut har vi gang på gang mødt frustrationer over, hvor vanskeligt det er at indkredse Grønlandsrelaterede arkivalier, fordi de ligger spredt i utallige arkiver inden for rammerne af Rigsfællesskabet. Det sker, at et arkiv eller museum får indleveret en komplet samling arkivalier efter en person eller et projekt; men det er sjældent. Hovedreglen er, at arkivmateriale ad omveje dukker op i forskellige arkiver og museer. Denne hovedregel gælder ikke mindst for historisk materiale vedrørende Grønland, og det volder store besværligheder for forskere såvel som for andre arkivbrugere. Som professionelt arkiv hjælper instituttet ofte brugere med at søge videre efter historisk materiale, som befinder sig i andre arkiver, fordi det ganske enkelt er for uoverskueligt for den almindelige bruger.

Mål Det er vores overbevisning på Arktisk Institut, at Grønlandsregistranten derfor vil være et relevant online arkivværktøj for arkivbrugere i Rigsfællesskabet. Bl.a. fordi det giver brugeren mulighed for at skabe sig overblik over relevante registranter, og dermed arkivalier, via én fælles onlinedatabase uden at skulle foretage lange, besværlige og undertiden forgæves rejser til arkiver og museer i Danmark, Grønland og på Færøerne. GR vil optimere brugernes søgninger og vil samtidig medvirke til at formidle og udbrede viden om Grønlandsrelaterede arkivalier i endnu højere grad end for indeværende.

Så arkivalierne bliver læst, formidlet og diskuteret – det er jo derfor, vi alle sammen passer på dem.

Arktisk Institut har til huse midt i København i Det Arktiske Hus sammen med Afdeling for Grønlandske og Arktiske ­Studier ved Københavns Universitet, filmselskabet ­Chroma Film og rejsebureauet Culture Adventure ApS – Arctic ­Friend. Siden 1953 har Arktisk Institut indsamlet og opbevaret dokumenter, fotografier og andet materiale vedrørende danske ­aktiviteter i Arktis, herunder i særlig grad materiale fra danske polarekspeditioner (Arktisk Institut).

Blåstempling Grønlandsregistranten har været i støbeskeen hos Arktisk Institut et par år; faktisk siden 2017, hvor Arktisk Instituts direktør Bent Nielsen sammen med museumsinspektør for Knud Rasmussens Hus & Arkiv Søren la Cour Jensen diskuterede behovet for en fælles registrant for Grønlandsrelaterede arkivalier. Vi har siden været i kontakt med en række andre arkiver med Grønlandsrelaterede

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

9

arkivalier, som har tilkendegivet åbenhed for deltagelse i GR; bl.a. Danmarks Nationalmuseum, Det Kongelige Bibliotek, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv samt Rigsarkivet. Vi har desuden forhørt os hos NUKAKA (Sammenslutningen af Lokalmuseer i Grønland), ODA (Organisationen Danske Arkiver), ODM (Organisationen Danske Museer) og SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver), som alle er positive stemt over for projektet.

Grønlandsregistranten er lige nu i en udviklingsfase; derfor er alle informationer om relevante arkiver, museer og samlinger velkomne. Ligesom der er stor åbenhed for gode råd og overvejelser om den bedste måde at håndtere de mange forskellige samlinger på.

Samarbejde på tværs af Rigsfællesskabet For at Grønlandsregistranten skal blive funktionel og brugbar for fremtidige brugere, er vores mål, at den kommer til at indeholde registranter fra danske, grønlandske og færøske museer, arkiver og samlinger, som har Grønlandsrelaterede arkivalier.

Derudover vil vi også meget gerne have foreningslivet og øvrige kulturinstitutioner med, ligesom vi også er interesserede i at få kontakt til virksomhedsarkiver, som har (haft) aktiviteter i Grønland; det kan f.eks. være inden for fragt og transport, fødevarehandel, byggeri eller andet.

Alle indkomne dokumenter arkiveres, registreres og indskrives i Dokumentdatabasen efter principper, som er almindeligt gældende for danske arkiver. Databasen er søgbar online (Arktisk Institut).

Opfordring Vi er klar over, at en registrant kan have mange formater; et håndskrevet papir, en digital udgave, hånd- eller maskinskrevne kort, eller noget helt andet. Vi er interesserede i dem alle, uanset om de er digitale eller analoge, eller om de indeholder 10 poster eller 1.000 poster. Vi vil med nærværende tekst derfor gerne opfordre til, at man kontakter projektleder Lone Riis, hvis man ligger inde med Grønlandsrelaterede arkivalier. Så vil vi nemlig meget gerne indgå i en dialog om, hvordan og i hvilket omfang registranter fra arkiver, museer og andre samlinger kan indgå i databasen, og hvordan Grønlandsregistranten kan fungere som en platform, hvor de deltagende institutioner kan vise deres Grønlandsrelaterede materiale frem.

Dokumentarkivet indeholder dagbøger, manuskripter, rapporter, observationer, breve og meget andet skriftligt materiale ved­ rørende Grønlands historie og det øvrige Arktis (Arktisk Institut).

10

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

Faktaboks Arktisk Institut blev grundlagt i 1954 med greve og polarforsker Eigil Knuth og kaptajn Ejnar Mikkelsen som de mest prominente initiativtagere. Arktisk Institut er en ikke-erhvervsdrivende fond med det formål at indsamle, opbevare og registrere materiale vedrørende Grønland og det øvrige Arktis samt gøre dette materiale tilgængeligt for publikum.

Arktisk Institut har til huse i et af de gamle pakhuse på Christianshavn, sammen med bl.a. Polarbiblioteket og Afdeling for Grønlandske og Arktiske Studier ved Københavns Universitet. Arkivet består af et dokumentarkiv, et fotoarkiv, en kunst- og genstandssamling, en film- og lydsamling og en kortsamling; alt sammen med hovedvægt på danske aktiviteter i Arktis.

Grønlandsregistranten er delvist realiseret gennem velvillige donationer fra Augustinus Fonden, Den Grønlandske Fond, Knud Højgaards Fond, 15. juni Fonden, Frantz Hoffmanns Mindelegat og Frederik Paulsen.

Kontaktinfo: Arktisk Institut, projektleder Lone Riis, Strandgade 102, 1401 Kbh. K. https://arktiskinstitut.dk/ Registrant@arktisk.dk (+45) 3231 5052

MIKKEL ELKÆR IBSEN, BYPLANLÆGGER, NYBORG KOMMUNE

Styring af byens udvikling mellem fortid og nutid Gennem den fysiske planlægning kan offentligheden påvirke byer og lokalsamfunds udvikling. I Nyborg Kommune bruger vi lokalarkivernes materiale til at skabe det bedste grundlag for planlægningen af morgendagens by I Nyborg Kommune arbejder vi med vores byer og lokalsamfunds historie og kulturarv som en ressource til at skabe gode og attraktive steder at bo og besøge. Til det formål har vi oparbejdet et godt og tæt samarbejde med både Østfyns Museer og lokalarkiverne i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk - og en god tradition for at bruge www.arkiv.dk i vores arbejde med byernes udvikling.

areal, varierende fra store byområder til enkelte byggeprojekter. Lokalplanens bestemmelser skal overholdes, når boligejere, investorer mv. disponerer over deres ejendom. Lokalplaner vedtages af de lokale kommunalbestyrelser efter en periode med offentlig debat.

En masterplan for kulturarven Det tætte samarbejde har båret frugt i mange henseender. Af de mere spektakulære succeser har Nyborg Kommune vedtaget en kulturarvsmasterplan for Nyborg by, der er en plan for bevaring og udvikling af de smukke bevaringsværdige kulturmiljøer i Nyborgs middelalderlige bykerne. Planen bygger på en omfattende registrering af arkitektoniske værdier og en gennemgang af historiske registre, hvor det lokalhistoriske arkiv i Nyborg har spillet en central rolle.

Formålet er at give de bedste muligheder for både ejendomsejere, investorer og den kommunale forvaltning for at bevare byens gamle huse og gader. Indsatsen er en del af arbejdet med at få Nyborg by optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Selve planen er udgivet i bogform og som digitalt opslagsværk (www.kulturarvsmasterplan.nyborg. dk). I 2020 er der prioriteret midler til, at der også laves en kulturarvsmasterplan for landdistrikterne i kommunen.

Arkiv.dk og lokalplaner Kulturarvsmasterplanen er et vigtigt værktøj for Nyborg bys udvikling, men det er i det daglige arbejde med byens udvikling, at samarbejdet med lokalarkiverne og ressourcen www.arkiv.dk for alvor kommer til sin ret.

I Danmark styres byer og lokalsamfunds udvikling bl.a. igennem plansystemet, hvor det for borgeren vigtigste element er lokalplanen. Lokalplanen er en regulering, der gælder for et afgrænset

Oprindelig facadetegning for, hvad der nu er Provst Hjortsvej 9D, der huser Nyborg Kommunale Dagpleje.

Bygningen er i dag optaget i kommuneplanen som ­bevaringsværdig. Den blev opført i 1920. Af lokalplanen fremgår det, at ”ombygning af de bevaringsværdige bygninger skal ske med respekt for det eksisterende, og bygningerne skal så vidt muligt føres tilbage til og bevare deres oprindelige udtryk” (Nyborg Kommune).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

11

Lokalplaner laves typisk for at muliggøre nye større byggeprojekter, eller hvis der skal planlægges et nyt byområde. Men lokalplaner kan også bruges til at regulere eksisterende byområder, f. eks. hvis kommunen vil passe ekstra godt på et bevaringsværdigt bymiljø.

I Nyborg Kommunes arbejde med lokalplaner i eksisterende byområder bruger vi som fast rutine www.arkiv.dk til at forstå det område, der planlægges for. For hvad er det vi bygger videre på, når vi i dag bygger nyt? Det gælder særligt, når vi laver bevarende lokalplaner for bymiljøer i Nyborg og landsbyerne, og når vi planlægger en omdannelse af et område fra en tidligere anvendelse, f.eks. industrihavn, og til et nyt boligområde ved kajkanten.

Med historiske billeder og kort fra www.arkiv.dk kan arbejdet med planarbejdet informeres, så planerne kan sikre bevaring af de mest værdifulde bygninger. Men ressourcerne kan også bruges til at få et overblik over, hvor der sandsynligvis er forurenet jord, f.eks. fordi der har været oplag af tjæretønder og meget andet.

Fra epileptikerhjem til børnehave Et typisk eksempel på brugen af ressourcerne fra www.arkiv.dk og lokalarkiverne i byplanlægningen er en lokalplan for udvidelse af en institution i det sydøstlige Nyborg.

I skønne grønne omgivelser er der i dag børnehave, vuggestue, musikskole og meget andet i, hvad der ligner en stor park ved Provst Hjortsvej i Nyborg. Børnehaven skulle udvide, og derfor skulle der laves en ny lokalplan. Men det var ikke sådan lige til, for det var ikke et helt almindeligt område, som børnehaven havde til huse i.

Børnehaven ligger i, hvad der engang var et epileptikerhjem eller –hospital. Et gennemplanlagt område fra begyndelsen af det 20. århundrede, hvor smukt dekorerede bygninger blev placeret for enden af lange lige alleer flankeret af træer.

Alt dette var imidlertid ikke umiddelbart synligt i det 21. århundrede, hvor den stramme landskabsplan var sløret af tilvoksede områder og spredt bebyggelse. En søgning på www.arkiv.dk viste dog hurtigt, hvilket område det havde været, da det blev anlagt. Luftbilleder, plan- og facadetegninger og gamle fotos bragte anlægget frem i alt dets pragt. Et fornemt dansk eksempel på ”helbredende arkitektur”, ”der kan tåle sammenligning med Frederiksberg Hospital og det fredede Bispebjerg Hospital i København”, som det nævnes i lokalplanen.

På baggrund af fundene blev der gravet videre sammen med det lokalhistoriske arkiv, og mere materiale kom for dagen.

Med de originale planer mv. kunne kommunen med lokalplanen arbejde for, at det historiske område blev bragt tilbage til sin tidligere stand - ved

12

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

at sikre, at nye bygninger blev placeret i overensstemmelse med den oprindelige landskabsplan af arkitekt Aug. Colding, og at de særlige elementer i denne landskabsplan blev bevaret. Én ting er at lave den fagligt set bedste plan for et område. Med de originale planer i hænderne er det også nemmere at vise og forklare interessenter såsom ansøgere, ejendomsejere, investorer, politikere m.fl., hvorfor en bestemt løsning er den rigtige. Og så kan det give stolthed og ejerskab blandt brugerne af det historiske område.

En fast del af hverdagen Historien om børnehaven og epileptikerhjemmet er langtfra enestående. Hver gang vi dykker ned i den store mængde tilgængeligt materiale på www.arkiv.dk eller spørger vores samarbejdspartnere på de lokalhistoriske arkiver til råds, bliver vi klogere og vores planer for fremtidens byer bedre.

Tiden rækker sjældent til de store tilbundsgående undersøgelser inden for alle emner i det daglige arbejde med planer for byens fremtid. Det er derfor utrolig vigtigt og brugbart at have en tilgængelig og brugervenlig løsning til at give en hurtig indføring i et byområdes fortid, ligesom www.arkiv.dk.

Om mine kolleger i landets andre kommuner har fået øjnene op for dette, ved jeg ikke. Ellers håber jeg, at de får det.

Plantegning for disponering af området til epileptikerhjemmet, udført af arkitekt Aug. Colding i begyndelsen af det 20. århundrede. Området ser i dag anderledes ud, men den oprindelige tanke med bygninger flot placeret for enden af alleer og med åbne grønne områder imellem blev ført ud i livet og kan stadig ses i dag (Nyborg Kommune).

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Ny partnerskabsaftale med Velux Fonden Nye chancer ved samarbejde mellem arkiver: 700.000 kr. afsat til at understøtte større digitaliserings- og formidlingsprojekter m.m. SLA klar med råd og vejledning Arkiverne skulle nu i form af et nyhedsbrev have fået den glædelige meddelelse om, at Velux Fonden har ønsket at fortsætte partnerskabet med SLA. Dette partnerskab har i de seneste tre år udløst tilsammen 3,9 mio. kr. – et beløb, som SLA har kunnet medvirke til at fordele i form af omkring 280 bevillinger til arkiver, arkivsamvirker, kredse m.v. I gennemsnit har bevillingerne altså ligget på omkring 14.000 kr., og rundt regnet halvdelen af SLA’s medlemsarkiver har således på en eller anden måde fået gavn af de midler, som arkiverne har kunnet søge gennem syv ansøgningsrunder. Der har været en minimumsgrænse på 2.000 kr. og et maximum på 70.000 kr. for bevillingerne, og rigtig mange arkiver har fået nyt udstyr i form af nye pc’ere, nye billedscannere og tilsvarende, stærkt nødvendige redskaber til deres arbejde. Derudover har der været givet bevillinger til kursusvirksomhed og enkelte formidlingsprojekter.

Velux Fonden har gennem mange år haft aktive frivillige ældres arbejde som et af sine fokusområder, sådan som det ved grundlæggelsen blev bestemt af Velux Fondens stifter, civilingeniør Villum Kann Rasmussen (1909-1993). Denne fokusering kom derfor også til at gælde fra den første partnerskabsaftale med SLA i 2017, og det hed heri, at de relevante ældre skulle være 60 år eller derover. Denne afgrænsning bliver nu ændret, så det først og fremmest er aktive frivillige ældre på 67 år og derover, der så at sige tæller med i opgørelsen – andre på arkiverne må selvfølgelig også gerne få gavn af en bevilling, men som udgangspunkt er aldersgrænsen ændret i erkendelse af, at stadigt flere lever længere og samtidig trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Helt grundlæggende har vi ikke overraskende fra Velux Fondens side mødt stor interesse for at understøtte de frivilliges arbejde på arkiverne, og det gælder også i den nye aftale, der stiller 700.000 kr. til rådighed for SLA. Når beløbet til sin tid er brugt, skal der gennemføres en evaluering af de givne bevillinger i forhold til den eksisteren-

de aftale, og derefter vil det blive besluttet, om partnerskabet kan fortsætte med en ny bevilling.

Når beløbet er mindre denne gang end i de tidligere aftaler, skyldes det blandt andet, at den

Slagelse Arkiverne har anvendt tilskuddet fra Velux Fonden til digitaliseringsudstyr til arkivernes samlinger af blandt andet smalfilm. Arkiverne har fået en Windows 10 PC, der er designet til videodigitalisering samt bearbejdning af videofiler.

Der er udviklet en løsning, der passer til arkivets behov fra det professionelle firma In-Site, der også har leveret hjælp, råd og vejledning undervejs. Det betyder også, at arkiverne har fået en videokonverter, der kan arbejde direkte sammen med den helt nye videoredigeringssoftware, for fondsmidlerne.

Den nye computer er tilpasset de frivilliges egenudviklede opstilling til digitalisering af gamle filmformater. I første omgang smalfilm fra K.B. Rasmussens store samling i Korsør. På billedet ses opstillingen af fremvisere med et påmonteret videokamera, der optager og digitaliserer filmen. Opstillingen og den nye computer kan digitalisere en til en, så en times smalfilm bliver digitaliseret på en time ved hjælp af den nye computer. Råfilmene bliver gemt til eftertiden i MPEG-4, som Rigsarkivet anbefaler. Der bliver afholdt filmaftener, hvor de frivillige selv har bearbejdet og redigeret filmene, der bliver vist. Slagelse Arkiverne består af tre lokalarkiver og stadsarkivet, der på sigt alle kan anvende det nye digitaliseringsudstyr (Slagelse Arkiverne).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

13

Nakskov Skibsværft leverede kørebanerne til den nye Lillebæltsbro i 1967, og arbejdet tog ca. tre år. Værftet var underleverandør til entreprenørfirmaet A/S Monberg & Thorsen. Der blev i alt leveret 93 sektioner, hver med en længde på 12 meter og en bredde på 33 meter. Switzers slæbebåd Skuld bugserer her broelementer fra Nakskov til byggepladsen ved Staurby på Fyn (Thomas Hald fot., Nakskov Lokalhistoriske Arkiv).

nye aftale har et ændret sigte. Og vi kan lige så godt være ærlige og sige, at vi forventer en vis udfordring ved denne ændring som ved alle andre ændringer i vaner, der er mere eller mindre indarbejdede.

Nu er det ikke primært udskiftning af ældre pc’ere eller indkøb af enkeltstående billedscannere, der skal i centrum. I stedet har Velux Fonden ønsket at opfordre og anspore til et øget samarbejde arkiverne imellem og samtidig skruet op for størrelsen af de maximale bevillinger, så der nu kan bevilges beløb helt op til 125.000 kr. til ansøgere. SLA har endvidere besluttet, at der skal være en minimumsgrænse på 10.000 kr. for at understrege, at fokusområdet har skiftet karakter.

Det allermest centrale afsnit i den nye aftale præciserer, at bevillinger gives til dækning af udgifter forbundet med aktiviteter af almennyttig karakter inden for følgende områder: • A rkivernes digitalisering af strategisk vigtigt materiale, større billed- og filmsamlinger og den tilknyttede registrering og tilgængeliggørelse af det digitaliserede materiale • Udvikling af digitale formidlingsformer • Arkivuddannelse, primært i tilknytning til de nævnte fokuspunkter, arrangeret af arkiver eller arkivsamvirker Og samtidig hedder det: Ud fra strategiske overvejelser vil Velux Fonden og SLA gerne opfordre de ansøgende arkiver til at lave større ansøgnin-

14

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

ger til mere strategisk vigtige projekter, end der tidligere har været lagt op til.

Arkivsamvirker skal her forstås meget bredt som samarbejde mellem to eller flere arkiver. I betragtning af, at der i den nye aftale er lagt op til arkivsamarbejde i meget større udstrækning end tidligere, har vi fra SLA’s side inviteret vores søsterorganisation, ODA, med i samarbejdet under den nye aftale. Det betyder, at vi meget gerne vil opfordre til, at SLA-arkiver i samarbejde med f.eks. deres lokale stadsarkiv (oftest i ODA) tager udfordringerne op og enes om et projekt, som man gerne vil søge om tilskud til. Det har vi blandt andet gjort, for at det bliver mere realistisk for arkiverne at løse større digitaliseringsopgaver, hvor f.eks. udstyret kan være så kompliceret at tage i brug og anvende, at det vil være formålstjenligt at have IT-arkivarer med i projekterne – og det kunne givetvis også være en god idé i forbindelse med andre typer ansøgninger. ODA’s bestyrelse har heldigvis sagt ja tak til denne invitation, som Velux Fonden er indforstået med, men også i relation til ODA-arkiver er det en betingelse, at bevillingerne skal gøre det lettere for de arkivfrivillige ældre på de pågældende arkiver at bidrage til arkivarbejdet. Og ODA-arkiver vil ikke kunne søge alene.

Alle ansøgninger til puljen vil blive bedømt af SLA’s forretningsudvalg sammen med en repræsentant for ODA – og vi vil tage de sædvanlige forholdsregler mod inhabilitet, så ingen er med til at behandle ansøgninger fra ens egne arkiver.

Når alt det er præciseret, så tal med jeres naboarkiver, jeres arkivsamvirke eller stadsarkivet i jeres kommune og se, om I sammen kan få gode ideer til, hvad der nu kan ansøges om. Og vi vil hellere have for mange ansøgninger end for få. En liste over mulige ideer er indeholdt i det nyhedsbrev, som vi har sendt ud til arkiverne – læs den, inden I træffer en beslutning om, hvad I nu kan gøre!

I erkendelse af, at der kan være mange spørgsmål, som dukker op for arkiverne i denne forbindelse, tilbyder vi nu i endnu større omfang end tidligere, at I kan få sparring ved at kontakte SLA’s sekretariat. Det gælder ikke kun, hvordan ansøgninger rent faktisk udformes, men også hjælp til at få afklaret, hvad der kan tages med i en ansøgning, og hvad der falder udenfor. Og det gælder tilmed også spørgsmål omkring det tekniske udstyr og de tekniske løsninger, I kan forestille jer at ansøge om. Men allervigtigst er det jo i denne forbindelse, at I får etableret et godt og tillidsfuldt samarbejde med andre arkiver, så det bliver realistisk at løfte større opgaver sammen. Alt i alt forventer vi, at der bliver behov for mere bistand fra SLA’s sekretariat og vores i denne sammenhæng tilknyttede IT-konsulent, og det er vi forberedt på at skulle yde.

Onsdag den 22. juni 1977 kom dronning Margrethe og prins Henrik på ­officielt besøg i Nakskov som led i en rundrejse til danske købstæder.

Prins Henrik og prinserne ­Frederik og Joachim besøgte Nakskov Skibsværft og blev bl.a. vist rundt af værftets direktør, O. Kongsted (Thomas Hald fot., Nakskov Lokal­ historiske Arkiv).

SLA skal i henhold til den nye aftale administrere beløbet på de 700.000 kr., og det vil således være fra SLA, at eventuelle bevillingsmodtagere vil få udbetalt deres bevillinger. Det er noget nyt, idet bevillinger hidtil har været udbetalt fra fondens sekretariat. Vi tager det som et udtryk for, at Velux Fonden har tillid til vores sekretariat, og vi vil selvfølgelig gøre vores yderste for at leve op til den tillid. I den forbindelse vil vi fra SLA’s styrelse gerne understrege, at det er fantastisk vigtigt, at arkiverne er medspillere hele vejen igennem forløbet – også når de har fået pengene udbetalt. Det er rigtigt væsentligt, at arkiverne lever op til kravet om at indsende en rapport over projektforløbet, så både Velux Fonden og SLA/ODA kan se, hvor meget positivt der kommer ud af de projekter, der har fået tilskud.

Til allersidst blot dette: Skulle nogen ved at læse ovenstående have fået den idé, at så vil de i stedet søge Velux Fonden direkte om midler f.eks. til udskiftning af en pc eller indkøb af en ny billedscan-

ner til 5.000 kr., vil jeg blot sige, at vi har givet Velux Fonden løfte om, at det er den nye aftale, der skal udfolde Velux Fondens satsning inden for de arkivfrivilliges ældres arbejdsområder på arkiverne, så længe partnerskabsaftalen er i kraft, og derfor vil ansøgninger, der måtte blive indsendt til fonden, blive videresendt til SLA og blive lagt nederst i bunken, hvis de ikke lever op til de krav, der er stillet i den nye aftale. Det er vist et udtryk for, at Velux Fonden ikke ønsker over en længere årrække at være en slags erstatning for, hvad arkiverne selv må kunne rejse midler til, f.eks. via deres kommune eller via deres støtteforeninger. Det er en holdning, vi udmærket forstår i SLA’s styrelse, og det håber vi også, I på arkiverne har forståelse for. Den eneste undtagelse er som hidtil ved bogudgivelser med lokalhistorisk indhold. De falder ikke ind under aftaleområdet og kan fortsat sendes direkte til fonden.

Vi glæder os til samarbejdet omkring udfoldelsen af den nye aftale!

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 570 arkiver i Danmark: 531 ordinære og 39 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Mads Kyvsgaard Mogensen

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3

15

Meddelelse fra Det Kongelige Bibliotek

Lokal- og stadsarkiver får fri adgang til Mediestream-aviser Kære Lokal- og Stadsarkiver, Lokalarkiver og stadsarkiver over hele Danmark har nu mulighed for at tilbyde deres brugere gratis adgang til historiske danske aviser i Mediestream. Aviserne udgør ca. 6,5 mio. avissider udgivet mellem 1919 og 2002 fordelt på 67 titler.

Man har hidtil kun kunnet få adgang til aviserne via folkebiblioteker og udvalgte uddannelses­institutioner, men som noget nyt har Det Kongelige Bibliotek sikret adgang via lokal- og stadsarkiver gennem en aftale med Copydan Tekst & Node og Kulturministeriet.

En glædelig nyhed: Den 9. april 2015 åbnede adgangen til digitaliserede aviser fra Statsbibliotekets samling. Statsbiblioteket er nu ­fusioneret med Det Kongelige Bibliotek, og antallet af tilgængelige aviser på ­Mediestream er udvidet meget siden 2015. Nu bliver mange årgange af såkaldt ejerløse aviser (67 avistitler) tilgængelige også på lokal- og stads­arkiver. Det gælder i første omgang i de 81 kommuner, hvis biblioteker abonnerer på Mediestream Folkebibliotek ­ (Det Kongelige Bibliotek).

Aftalen betyder, at lokal- og stadsarkiver, uden merbetaling, kan inkluderes i den kommunale adgang som Det Kongelige Bibliotek allerede tilbyder landets folkebiblioteker.

Adgangen forudsætter, at det kommunale folkebibliotek abonnerer på Mediestream.

Sådan får I adgang i 2021 Fra uge 43 i 2020 har folkebibliotekerne mulighed for at tegne eller gentegne abonnement til Mediestream Folkebibliotek for 2021.

Her har de mulighed for at inkludere deres kommunale arkiver i den IP-dækning som rent ­teknisk giver adgang via computere på folkebiblioteket og arkivernes fysiske lokationer.

Det er de abonnerende folkebiblioteker, som har ansvar for at inkludere de kommunale arkiver.

Vi anbefaler, at du kontakter dit kommunale bibliotek for at aftale adgang og indberetning af IP-adresser til Det Kongelige Bibliotek.

Du kan se, om dit kommunale bibliotek allerede abonnerer på tjenesten ved at bruge dette link (og scrolle ned til sidens nederste del): http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/info/16 Vi håber, at lokal- og stadsarkiverne sammen med folkebibliotekerne vil tage godt imod ­nyheden. Har I generelle eller tekniske spørgsmål til arkivernes adgang, er I velkomne til at skrive til forbiblioteker@kb.dk Med venlig hilsen Det Kongelige Bibliotek

16

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 3