OmSLAget 1 - 2022

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Årgang 2022 nr. 1

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Lokalarkiverne kvæles i bureaukrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 SLA’s regionale møder 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Historien i din lomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Ny udvalgsstruktur i SLA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Ny bogholder ved SLA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Rekruttering af undervisere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Klima bliver temaet på årsmødet 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Bliv venner med SLA og Arkibas på FaceBook Sammenslutningen af Lokalarkiver: www.facebook.com/groups/SLAarkiver Arkiverne: www.facebook.com/arkiverne Arkivernes dag: www.facebook.com/groups/arkivernesdag

Kursus- og mødekalender Regionale møder kl. 16.30-19.30 Sorø den 11. maj 2022 VKST-Huset, Fulbyvej 15, 4180 Sorø Nordjylland den 17. maj 2022 Svenstrup Sognegård, Gl. Viborgvej 19, 9230 Svenstrup J Haderslev 24. maj 2022 Haderslev Idrætscenter, Sydbank Park, Stadionvej 7, 6100 Haderslev Fuglsang Loungen

Kurser

Har sekretariatet de korrekte oplysninger?

Husk at give SLA’s sekretariat besked, hvis arkivet flytter, får nyt telefonnummer, ny mailadresse mv., hvis der er ændringer til faktureringsoplysninger, eller hvis der er udskiftninger på arkivlederposten, formandsposten eller kassererposten.

Vi opfordrer til, at arkivet benytter en arkivmailadresse til kommunikation med arkivet frem for mailadresser tilhørende privatpersoner, da vi desværre ofte oplever, at mails og regninger ikke kommer frem til arkivet, fordi den pågældende ikke længere er tilknyttet arkivet. Ændringer kan sendes på mail til sla@danskearkiver.dk

2

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

Online kurser Der er tre onlinekurser tilbage i foråret 2022, hvor man stadig kan tilmelde sig: Arkibas kurser 9. maj - Kom godt i gang med Arkibas og lav en journal 17. maj - Administrator Wordpress 9. juni - Brug af standard-editoren Gutenberg Tilmelding via SLAs hjemmeside: https:// danskearkiver.dk/arkivkurser/ NB: Husk at I selv kan arrangere jeres egne lokale kurser.

Kontakt sekretariatet for råd og vejledning.

Forsidefoto Soldater på vagt ved Prinsens Port i Fredericia omkring år 1900 (Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn).

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet Hvor er det dog dejligt at være tilbage på landevejene – nogenlunde sådan havde jeg det, da jeg i sidste uge kørte til Herning for sammen med vores sekretariatsleder, Lars, og direktøren for Arkibas ApS, Dorthe, at møde nogle af SLA’s medlemmer fra Midt- og Vestjylland. Det første af de annoncerede regionale medlemsmøder fandt sted i Odense den 6. april, og når dette læses, vil vi også have besøgt Maribo. I maj måned er der så møder i tre andre egne – og jeg håber meget, at mange af SLA’s medlemmer vil møde frem og høre på, hvad vi har at sige, samt ikke mindst stille spørgsmål om alt det, der er væsentligt hjemme på arkiverne. Heldigvis har spørgelysten ikke fejlet noget på de første møder – lad os håbe, det fortsætter.

Lige inden påske indsendte vi en ansøgning til Kulturministeriet om at få det årlige tilskud fra tipsmidlerne forhøjet. Vi har samtidig sendt an-

søgningen til kulturordførerne for partierne i Folketinget, og ansøgningen ligger i forlængelse af, hvad vi har gjort opmærksom på mange gange i de seneste år. GDPR-bestemmelserne og det forøgede fokus på beskyttelse af personoplysninger giver rigtig mange udfordringer for lokalarkiverne, fordi arkiverne ikke er omfattet af den gældende arkivlov. Det betyder – ifølge Datatilsynet – at arkiverne skal have samtykke for at indsamle og opbevare materialet – og til at bruge det, hvis det skal ske inden 10 år efter, at den person, som måtte være omtalt eller afbildet, er død. Den ordning truer med at stoppe alt lovligt indsamlingsarbejde – og den truer med at skabe et dybt hul i kilderne til både den lokale og den nationale historie om danskerne. Men oven i denne urimelighed kommer, at vi også er nødt til at indrette vores registreringssystem, Arkibas, samt præsentationsplatformen arkiv.dk sådan, at vi lever op til de krav, som

Der er igen krig i Europa – og vi kender indtil videre kun glimtvis krigens indvirkninger på vores eget land. Billedet her er fra befrielsesdagen 5. maj 1945 og viser bevæbnede unge modstandsfolk på Flakhaven i Odense (Otto Nørmark fot., Odense Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

3

Der har været store omvæltninger inden for banksektoren og opfattelsen af den, siden dette billede blev taget i Nr. Broby på Fyn i 1961.

Landbo-Sparekassen for Fyn indviede en ny bygning til den stedlige filial, som hidtil havde holdt til i en lejet kælder. Den var tegnet af arkitekt E. Eriksen, Odense. Fra venstre ses formanden for tilsynsrådet, Niels Engbæk, Oure, bankens bestyrer Kr. Hansen samt de to sparekassedirektører C.A. Sørensen og S.A. Svanøe (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

lovgivningen og nogle brugerarkiver kræver. Det er en dyr omgang – og i mangt og meget fører det til lange databehandleraftaler, som næppe bliver læst i detaljer, men som det koster en hulens masse penge at udforme og administrere – lige nu er vi på 3. udgave af aftalerne med de over 600 brugerarkiver på Arkibas, og den er på 24 sider. Behovet for undervisning på arkiverne er også tydeligt stigende, og det viser sig nu at være en rigtig dårlig idé, at alle de amtskonsulentstillinger, som fremsynede amtsråd havde sørget for inden strukturreformen i 2007, er nedlagt – på nær lige en enkelt. Det skal vi have gjort noget ved, og derfor er ønsket om forøget bistand til arkiverne til undervisning, koordinering og udvikling også med i vores ansøgning til Kulturministeriet.

Vi er i SLA klar over, at der et stort arbejde foran os – både omkring ansøgningen og den retning, vi nu forsøger at følge, og omkring det vidererækkende mål, som vi også synes, situationen lægger op til, nemlig at få lokalarkiverne omfattet af den arkivlov, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har lagt op til snart skal tages op til revision.

Datatilsynet har heldigvis givet klart udtryk for, at lokalarkivernes virksomhed vil kunne føjes ind i arkivloven – hvis ellers lovgiverne i Folketinget vil sørge for det. Noget sådant vil lette arkivarbejdet fra indsamling og til formidling i relation til persondatabeskyttelsesreglerne. Så hvis I møder et folketingsmedlem, er det i arkivernes interesse at gøre opmærksom på dette stærke ønske! I forlængelse af denne klumme kan I læse en artikel, som vi onsdag den 20. april offentliggjorde på Altinget. dk – den prøver at sammenfatte det vigtigste budskab for SLA i relation til en kommende arkivlovsrevision.

De lokalhistoriske arkiver og foreningerne omkring dem er imidlertid også udfordret på andre måder. Det har vi klart erfaret ved de første regionale møder, og Sydvestjyske Arkiver, der organise-

4

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

rer 61 SLA-arkiver i Sydvestjylland, har drøftet spørgsmålet på sit årsmøde, nemlig det, som organisationen med rette kalder den “betænkelige udvikling på bankområdet m.h.t. foreningskonti”.

Der er både kommet krav om CVR-numre for alle foreninger, krav om en omfattende dokumentation af, hvem der udgør foreningernes bestyrelser – og ikke mindst, der er kommet voldsomt stigende gebyrer. I styrelsen vil vi i maj drøfte, hvordan vi rejser spørgsmålet politisk – der har allerede været initiativer på dette område fra andre sider – men samtidig er det nok også klogt, hvis vi som arkivernes serviceorganisation prøver at få klarlagt, hvilke gebyrregler de forskellige pengeinstitutter opererer med – for de er bestemt forskellige, og hvis vi kan medvirke til at skabe klarhed over forskellene, er det altid arkivernes og foreningernes egen beslutning, om de så vil skifte til en billigere bankforbindelse. Vi kan let sætte os ind i, at det kan være en svær beslutning, men første forudsætning for at kunne træffe den må være nogenlunde klarhed over, om man selv bliver dårligt behandlet af sit pengeinstitut.

Til slut en servicemeddelelse: Da vi i januar 2022 modtog ansøgninger til en ny runde af midlerne fra Velux Fonden, var der ikke mange arkiver, som havde søgt, og endnu færre, som havde levet op til de krav, der var stillet i vejledningen om, at samarbejde mellem arkiver var vigtigt for at have en god chance for at få tildelt en bevilling. Vi lægger dette åbent frem på de regionale møder, og vi vil – når der kommer en ny runde til efteråret – blive endnu klarere i spyttet og prøve at gøre det lettere for arkiverne at komme med i et samarbejde, der giver mulighed for bevilling. Alle spørgsmål i den forbindelse kan I roligt rette til sekretariatet!

Og som allerede nævnt følger her den artikel, som er offentliggjort på Altinget.dk – den er udformet i et samarbejde med SLA’s forretningsudvalg og sekretariatet.

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Lokalarkiverne kvæles i bureaukrati Lokalarkiverne er ikke omfattet af Arkivloven og risikerer at blive kvalt i de mange ekstraopgaver, der er fulgt i kølvandet på GDPR Datatilsynet har for længst udlagt teksten. Lokalarkiverne har ikke hjemmel til at indsamle og opbevare data med personhenførbare data, selvom lokalarkiverne først og fremmest opbevarer lavrisikomateriale. Det er kun offentligt ejede arkiver som Rigsarkivet og stadsarkiverne, der inden for Arkivlovens rammer må indsamle og behandle materiale, som på en eller anden måde omfatter personoplysninger.

Det betyder, at lokalarkiverne kun må arbejde efter de regler i GDPR-bestemmelserne, der kaldes for samtykkemodellen. Den indebærer, at lokalarkivernes medarbejdere, som helt overvejende er frivillige, skal sikre samtykke fra alle omtalte eller viste personer for at gemme materialet. Det gælder både nyt og gammelt materiale. Fra den lokale håndboldklubs medlemsliste til billeder af det lokale fodboldhold fra 1943. Og det gælder ikke kun det materiale, arkiverne får ind nu, men også det, de modtog for mange år siden – så bliver det med samtykke jo utroligt svært!

Danskernes interesse for den lokale historie fejler ellers bestemt ikke noget. Lokal- og stadsarkivernes fælles præsentationsplatform, arkiv.dk, havde fra april 2020 til april 2021 5,4 millioner besøgende og 36,7 millioner sidevisninger. Arkiv.dk er med andre ord Danmarks største og mest brugte fotoalbum med gratis adgang til flere millioner billeder og andre arkivalier.

Næsten 5.000 frivillige lægger tusindvis af timer på de ca. 600 danske lokal- og stadsarkiver.

Mindst 3.000 af dem arbejder på arkiver, der udelukkende drives af frivillige, som brænder for den lokale historie.

Man kunne jo forledes til at tro, at den slags ville nyde stor opmærksomhed og påskønnelse fra det offentlige Danmark. Lad os bare sige Kulturministeriet. Men sådan er det langtfra, og nu har GDPR nærmest tvunget de frivillige i knæ og truer lokalarkiverne på livet.

Lokalarkiverne er simpelthen blevet ofre i en fuldt berettiget kamp for at sikre persondata i det digitale samfund. Det er bare endt som i Smeden og Bageren, hvor en sagesløs person straffes.

Utvivlsomt helt utilsigtet, men som et trist eksem-

pel på et manglende virkelighedstjek i forbindelse med lovgivning.

Og det stopper desværre ikke her. For den IT-udvikling, som Sammenslutningen af Lokalarkiver driver – godt hjulpet på vej af fondsstøtte – er også blevet gjort voldsomt besværlig af GDPR-bestemmelserne, selvom det mildt sagt ikke er fra lokalarkiverne, danskerne har grund til at føle deres persondata truet.

I Sammenslutningen af Lokalarkiver kører vi allerede nu på tredje udgave af individuelle databehandleraftaler med ca. 600 lokalarkiver. Hver aftale er på 24 sider, og det æder både foreningens tid og penge, så vi dårligt kan bistå arkiverne med de klassiske arkivopgaver. Det er næsten så trist, som det kan være.

Arbejdet med den lokale historie står over for noget, man bedst kan sammenligne med et kalkuleret jordskælv. Og konsekvenserne er tydelige.

Der vil ikke blive samlet meget ind i vores tid, så vores efterkommere vil stå med et stort hul, når de leder efter arkivernes kulturarv fra vores tid.

Vi kender nok alle frygten for, at store, internationale techfirmaer indsamler data om os, og vi ser også jævnligt utilsigtede læk af persondata fra offentlige forvaltninger. Men der er vist ikke ret mange, der reelt frygter, at deres data bliver kompromitteret, fordi et lokalarkiv får et billede eller et lavrisikodokument. Og det er der en rigtig god grund til. De frivillige arkivmedarbejdere er nemlig uddannet til at læne sig op ad Arkivloven og sørge for kun at stille det materiale til rådighed, som bør være offentligt tilgængeligt her og nu. Alt andet må vente.

I Sammenslutningen af Lokalarkiver håber vi, at de danske lokalarkiver så hurtigt som overhovedet muligt bliver omfattet af Arkivloven – ligesom Rigsarkivet og stadsarkiverne – så vi kan slippe ud af GDPR’s stramme greb og inden for Arkivlovens rammer indsamle og behandle materiale, der også omfatter personoplysninger.

Hvis det ikke sker, risikerer vi alle sammen at miste lokalhistoriens folkelige forankring.

Men der er brug for politisk opmærksomhed, og det kan kun gå for langsomt!

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

5

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SEKRETARIATSLEDER, SLA

Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn Indledning Det er slående, at så snart man træder ind i Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn på Frederik d. III’s Vej i Fredericia, mødes man med imødekommenhed og varme. De lidt slidte lokaler vidner om en stor og dedikeret indsats for arkivet gennem årene fra både frivillige og ansatte.

Historik Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn blev oprettet den 28. maj 1973 af en gruppe interesserede frivillige med lektor Anton Hemmingsen og genealog Arne Markussen i spidsen. Arkivet dækkede Fredericia Kommunes geografiske areal, hvilket stadig er gældende.

Arkivet fik fra september 1973 til huse i to kælderlokaler med tilhørende toilet på Ullerupdalvej 139 og havde i begyndelsen åbent to timer hver mandag aften. Der blev nedsat en række arbejdsgrupper, men alle arbejdede frivilligt og gratis; Fredericia Kommune bevilgede et “symbolsk” beløb til dækning af husleje og hjalp med brugt inventar fra biblioteket.

I foråret 1976 fik arkivet overladt 300 kvadratmeter kælderlokaler under det gamle bibliotek på

hjørnet af Vendersgade og Jyllandsgade, og man flyttede ind i lokalerne i den tilstand, de var i - men i løbet af vinteren 1976/77 havde arkivets frivillige travlt med at istandsætte og male de nye lokaler og samtidig indrette dem mere praktisk.

I Vendersgade fik arkivet en lang række gode arbejdsår, hvor arkivets samlinger stille og roligt voksede, og derudover fik arkivet også efterhånden flere lokaler i det tidligere bibliotekskompleks.

I 1986 rundede det årlige besøg på arkivet 1.000 mennesker; og samlingerne fortsatte med at vokse. Efterhånden blev forvaltningen af arkivet mere, end man med rimelighed kunne forlange af den frivillige medarbejderskare. Derfor ansatte man i efteråret 1987 den første faguddannede og lønnede leder for lokalhistorisk arkiv.

1992 blev et skelsættende år for det lokalhistoriske arkiv. Fra kommunalpolitisk side blev det besluttet, at en del af de lokaler, som Lokalhistorisk Arkiv havde i Vendersgade, skulle overlades til en anden forening. Dette betød, at der måtte findes andre lokaler til Lokalhistorisk Arkiv. Løsningen blev stueetagen og kælderen i den gamle kittelfabrik på Frederik III’s Vej, hvor Lokalhistorisk Arkiv fra efteråret 1992 fik rådighed over i alt 430 kvadratmeter.

Der er ofte besøg af skoleelever på arkivet i Fredericia inden for rammerne af kommunens skoletjeneste (Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn).

6

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

Dampbåden “Dan” i Gammel Havn i Fredericia omkring år 1900. Båden sejlede i lystfart til Snoghøj og Fænø (Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn).

Fra slutningen af 1993 blev arkivlederstillingen opnormeret fra halv til fuld tid, og Lokalhistorisk Arkiv fik samtidig ansat en halvtids sekretær. Derudover havde arkivet lige siden 80’erne haft et vekslende antal medarbejdere i forskellige beskæftigelsesordninger. En del af disse medarbejdere fortsatte efter udløbet af deres ansættelse som frivillige, ulønnede medarbejdere ved arkivet – noget, som klart viser, hvor “bidt” man kan blive af det lokalhistoriske arbejde, og hvor godt Fredericias lokalarkiv fungerer. Dette forhold er stadig aktuelt og gældende for arkivet.

I 2001 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Museerne i Fredericia og Lokalhistorisk Arkiv, der sikrede samarbejde og udvikling de to institutioner imellem. Dette samarbejde blev i 2010 udvidet ved, at de to kulturhistoriske institutioner gik sammen under fællesnavnet Museerne i Fredericia. Dermed blev Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn en egentlig kommunal institution.

Lokalhistorisk Arkiv besøges nu årligt af omtrent 2.500 gæster – når der ikke er corona. ­Arkivets samlinger omfatter ca. 700 hyldemeter arkivalier, 46.000 registrerede billeder og 500.000 negativer. Derudover har arkivet alle aviser ud­ givet i Fredericia fra 1849 til nu, en mængde ­kirkebøger, folketællinger og et righoldigt lokalhistorisk bibliotek.

Arkivet ledes i dag af arkivleder Lisbeth Aagaard Lykke. Hun har et par meget dedikerede og dygtige ansatte på nedsat tid til at hjælpe sig.

Derudover er der en skare af meget trofaste, erfarne og ligeledes dybt dedikerede frivillige, som gør en stor og utrættelig indsats på og for arkivet.

Arkivet er en ligeværdig og integreret del af Museerne i Fredericia, og sammen står de bag en del udstillinger, digital formidling, byvandringer og foredrag osv. Der er både synergi og symbiose arkiv og museum imellem.

Frivillige Foreningen af frivillige medarbejdere ved Lokalhistorisk Arkiv i Fredericia har beskrevet sit formål således, at den skal: • arbejde for Lokalhistorisk Arkiv i Fredericia i nært samarbejde med de ansatte medarbejdere på Lokalhistorisk Arkiv • udbrede kendskab til og interesse for den lokale historie, blandt andet gennem arrangementer og ved at støtte indsamling af materiale • drive Lokalhistorisk Forlag ved en selvstændig bestyrelse Den frivillige medarbejderskare er til stadighed umådelig vigtig for Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn. For tiden er der ca. 30 frivillige

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

7

Østrigske soldater ved en kanonstilling i kastellet i Fredericia under krigen i 1864 – fra voldanlægget bevogtedes sejladsen gennem Lillebælt. Stillingen var nogle dage forinden blevet rømmet af den danske hær (Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn).

medarbejdere eller medlemmer, som i alder spænder fra 29 til 90 år.

Foreningen af frivillige medarbejdere ved Lokalhistorisk Arkiv har for år tilbage oprettet et forlag. Deres “Lokalhistorisk Forlag” er en selvejende institution. Forlagets hidtidige udgivelser har alle haft et lokalhistorisk indhold og været af en høj faglig kvalitet. Udgivelserne er ofte sket med bidrag fra fonde og lignende. Forlaget er dog presset af vigende interesse, og at mange udgiver deres materiale på privat basis.

Skoletjeneste Arkivet indgår i en omfattende skoletjenesteordning sammen med kollegerne på museet i Fredericia. Skoletjenesten betjener børn og unge fra børnehaveklassen og op til og med ungdoms­­ uddannelserne. Aktiviteter og tilbud omfatter blandt andet rollespil, rundvisninger, skattejagter, guidede ture, kursus i kildesøgning, en stor og bred vifte af undervisningsmaterialer samt opgave- og eksamensvejledning.

Der lægges særligt fokus på brug af IT, innovation, bevægelse, indlevelse og tværfaglighed. Skoletjenesten ved Museerne i Fredericia (og herunder jo så også arkivet) har samarbejdsaftaler med Erritsø Fællesskole, Fredericia Gymnasium samt FALIHOS (Foreningen af lærere i historie og samfundsfag), som sammen med skoletjenesten har afholdt en række arrangementer med fokus på

8

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

didaktik og formidling inden for museums-/arkivog undervisningsområdet. Endelig arbejdes der tæt sammen med kommunens naturvejleder og andre museers skoletjenester. Hvert år deltager omkring 4.000 elever i Museerne i Fredericias skoletjenestes aktiviteter. Det er fortrinsvis lokale elever, der prøver skoletjenesten, men også udenbys skoler benytter sig af skoletjenestens aktiviteter.

Skimmelsvamp I 2020 havde Danmark en kold og fugtig juli, som blev afløst af hedebølge i august. Dette i kombination med en skade på en gavl ved arkivets bygning var nok hovedårsagen til, at arkivets samling i kælderen, bestående af kort, fotos og aviser, blev udsat for en omfattende gang skimmelsvamp. Arkivleder Lisbeth Lykke husker klart luften, da de vendte tilbage efter sommerferien. En tung og fugtig luft bredte sig, når man gik ned i kælderen. Lisbeth husker, at “flere bøger og samlinger var helt hvide af skimmel. Det var ikke godt”. Heldigvis var den store samling af aviser i kælderen bundet ind i store bøger. Så i mange tilfælde var skimmelen ikke trukket ind på selve siderne, men dog på nogle.

Man hidkaldte straks eksperterne fra Konserveringscenter Vejle. De tog de mest ramte bind med til Vejle for at rense dem. Derudover gik arkivet selv i gang – under kyndig vejledning fra Vejle – med at rense resten. Det var et stort, omfangsrigt og tidsrøvende arbejde. Et bind ad gangen blev

renset og støvsuget. Det gjaldt om at være yderst omhyggelig med rensningen, da bare en enkelt fejl kunne indebære, at når bindet blev sat tilbage på hylden til de andre rensede bind, kunne det smitte de andre bind med skimmel, hvis det ikke var totalt fjernet.

Samtidig med at skimmelen blev fjernet på materialerne, blev bygningens skade udbedret og et dræn blev lagt rundt om huset. Alligevel blev det besluttet at droppe kælderen til magasin. I stedet blev læsesalen omdannet til opbevaring og arbejdsplads for de frivillige. Dette indebar dog desværre, at der ikke fremover var plads til foredrag og undervisning. Men sådan måtte prioriteringen være for at sikre samlingen og et godt arbejdsmiljø. Hele dette scenarie stod på under store dele af coronanedlukningen, hvilket “løste” plads­ problemerne for en stund.

Arkivet er også i 2022 præget af manglen på plads. Der kan stadig kun være et mindre antal besøgende og frivillige ad gangen på arkivet, hvilket naturligvis ærgrer arkivlederen. Men der er lys forude for arkivets aktiviteter og samling.

Fremtid Fredericia Byråd besluttede i efteråret 2021, at arkivet skulle flytte fra den nuværende adresse til en anden given adresse. Det har været et udtalt ønske, at arkivet og museet blev slået fysisk sammen for at opnå en større synergieffekt end den, der allerede er. Den første adresse blev dog opgivet, da den ikke kunne rumme arkivet og dets samling og museets personale på én gang. Der er nu fundet en ny adresse og bygning til arkivet, dets samling og til museets personale. Bülows Kaserne, som ligger med udsigt ud til Lillebælt i hjertet af

Efter et omfattende angreb af skimmelsvamp i arkivets magasin kom konservatorer på besøg for at rense ramte materialer grundigt, 2020 (Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn).

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

9

Postkort fra Danmarksgade i Fredericia set mod øst fra Vendersgade omkring år 1900 (Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn).

Fredericia, bliver fra starten af 2023 hjemsted for Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn og museets personale. Håndværkere er nu i gang med at opdatere og indrette lokalerne til brug for arkivet. Arkivet får herved meget mere plads. En af de nye ting, som arkivet kommer til at råde over i de nye lokaler, er et undervisningslokale til omkring 30 personer. Dette vil sandsynligvis bl.a. blive brugt til SLA-kurser. Det kan både være modulkurser samt Arkibaskurser.

Arkivet er nu i fuld gang med at forberede sig til at flytte. Det er ikke noget, man bare lige gør.

Det kræver planlægning, logistik og overblik.

En vigtig pointe og et klart valg fra arkivlederen er, at ansatte og frivillige - som hidtil - deltager og deler opgaverne og glæderne imellem sig. Ligesom der ikke skelnes mellem ansatte og frivillige til frokoster og pauser. De frivillige udgør en ressource, som arkivet er fuldstændig afhængige af og nyder godt af. Det ligger i arkivets DNA, at dette skal fortsætte også i de nye lokaler. Som i øvrigt alle glæder sig til at flytte hen til og benytte.

de. Men arkivet kan også i 2023 fejre 50-års jubilæum. Derfor vil OmSLAget vende tilbage til Fredericia i løbet af 2023 for at høre og berette om jubilæet samt de nye omgivelser.

Afslutning 2023 bliver et stort år for Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn. Ikke alene flytter arkivet i nye lokaler, som er omdannet til netop arkivarbej-

10

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

Lisbeth Aagaard Lykke, arkivleder i Fredericia siden 2019 (Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn).

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SEKRETARIATSLEDER, SLA

SLA’s regionale møder 2022 Som tidligere meddelt har styrelsen oven på coronanedlukningerne følt et stort behov for at komme ud for at høre, hvad medlemmerne synes om SLA’s arbejde – og hvad medlemmerne ønsker, vi skal arbejde med og for i fremtiden.

I skrivende stund har de to første møder været afviklet i Odense og i Herning – det skete henholdsvis den 6. og 19. april – og når bladet når ud, har der yderligere været møde i Maribo den 27. april. Ved møderne i Odense og Herning var der rigtig god spørgelyst.

Fra sekretariatet deltager direktøren for Arkibas ApS, Dorthe Søborg Skriver og sekretariatslederen i alle møder. Det samme gør SLA’s formand. De seks andre styrelsesmedlemmer deltager hver i mindst et af de regionale møder.

Vi håber at se mange af vore medlemmer til de sidste tre møder i maj måned. Husk tilmelding til sekretariatet!

Program for alle møder kl. 16.30-19.30: Kl. 16.30: Velkomst • VELUX ansøgninger • Arkibas Pause i 5-10 minutter • Ny udvalgsstruktur • Forsikringer og bankgebyrer • Praktisk info: Vedtægter, opdatering af stamdata + nye arkivledere, kontaktmail Kl. 18.00-18.30: Sandwich • Ønsker fra medlemmer: • Kurser?

• Kommunikation?

• Eventuelt andre?

• Arkivslovsrevison • SLA / Arkibas økonomi Kl. 19.30: Slut

De sidste tre møder afholdes således:

Sorø den 11. maj 202: VKST-Huset, Fulbyvej 15, 4180 Sorø Nordjylland den 17. maj 2022: Svenstrup Sognegård, Gl. Viborgvej 19, 9230 Svenstrup J Haderslev 24. maj 2022: Haderslev Idrætscenter, Sydbank Park, Stadionvej 7, 6100 Haderslev.

Fuglsang Loungen

Der var mødt omkring 55 spørgelystne arkivfolk frem til det regionale møde i Historiens Hus i Herning den 19. april (Dorthe Søborg Skriver fot.).

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

11

AF NICOLAI KIRK FLYMAN, TØNDER

Historien i din lomme Når dokumenter, billeder, kort og andet materiale lander på et arkiv, er det ikke sikkert, folk ser det igen. Sådan sagde en besøgende, som gerne ville indlevere en tegning af Højer Sluse fra midten af 1800-tallet til Museum Sønderjylland, men ikke til et lokalhistorisk arkiv – i håb om, at museet var bedre til at sørge for, at folk kan se det, de afleverer, igen. Ærligt, det var lidt et slag i ansigtet som glad arkivfrivillig – det, der blev ramt, var den opfattelse, at arkiverne er rigtig gode til at samle ind og bevare, men knap så gode til at formidle det, de har på hylderne. Der blev ret kontant givet udtryk for, at der er plads til forbedring! – og det er der måske også?

De fleste arkiver formidler da i forvejen meget til deres brugere på forskellig vis, men måske særligt synligt til medlemmer i form af medlemsblade og årsskrifter, og via hjemmesider og sociale medier. Og arkiverne har selvfølgelig også arkiv.dk som den helt formidable vej til at vise, hvad der findes på arkiverne. Men kunne der være andre muligheder?

Tjah, og når arkiverne så samtidig hører om, at virkelig mange mennesker begyndte at gå ture under corona-nedlukningerne – og blev ved med det, fordi de fandt ud af, at det var dejligt at komme

ud og røre sig og samtidig se sig omkring, der hvor man nu lige fandt på at gå tur – så lå det jo lige for at flytte ud af arkivet og bruge de gode historier, arkiverne har på hylderne, til at fortælle dem, der går tur, en historie om det, de ser undervejs.

Når man ser på formidlingstilbud i dag, er det især de auditive løsninger, der bliver efterspurgt.

Sat lidt på spidsen er der efterhånden flere lydbogsportaler end lydbøger, og podcast-tilbuddene er eksploderet de sidste par år. Museer kan finde på stort set at droppe tekst og kun bruge audioguides. Det er en formidlingsform, der efterspørges - og den kan også give god mening for arkiverne at tilbyde.

Det forestiller Arkivsamvirket i Tønder Kommune sig i hvert fald. Samvirket med 14 arkiver i stalden vil udvikle en digital formidlingsplatform, som bygger videre på den digitalisering, der foregår i arkiverne omkring samlinger og registreringer.

Digitaliseringen vil blive båret videre til formidlingen og ud af arkivet. Og det skal ske gennem smartphones.

Smartphones er nemlig flyttet ind; de er vores navlestreng, også når vi bevæger os udenfor – vi søger og finder alt muligt på dem – også historie og gode historier. De historier skal alle kunne lytte

Pernille går forbi kredshuset, eller amtshuset, i Tønder, som blev opført i 1907. Fra 1907 til 1920 i den tyske tid var bygningen kredshus for Tønder Kreds og blev så fra 1920 til 1970 hjemsted for Tønder Amt. I mødesalen på 1. sal findes malerier af forskellige tyske landråder og danske amtmænd som udtryk for den historie, der har udspillet sig i bygningen. Efter 1970 blev kredshuset eller amtshuset udlejet til forskellige formål, blandt andet har Lokalhistorisk Arkiv i Tønder i sine første leveår i 1980’erne haft lokaler helt oppe under taget. I dag bor blandt andre Tønder Kommunes Kulturafdeling i huset, og den gamle mødesal bruges til vielser (Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune).

12

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

til gennem en app, når de går rundt i byen, i landskabet, i parken, eller hvor de nu bevæger sig.

App’en skal tilbyde alle en anden måde at opleve historie på – gennem en auditiv guide. Ofte går man jo bare forbi de gode historier uden at se dem eller opdage dem – med app’en får man dem foldet ud via ørerne, lige dér hvor man går forbi.

Sammen med IT-firmaet ITAGIL er Arkivsamvirket for Tønder Kommune nu i gang med at udvikle app’en GuideU, som skal formidle den rigdom af gode historier, der findes overalt på arkiverne – med det præcise formål, at app’en skal tilbyde muligheden for at gå rundt på egen hånd og lytte via en smartphone – på en planlagt gåtur, en gåtur på må og få, eller med et særligt emne for gåturen. De frivillige på arkiverne får tilbud om at udvælge og forsyne app’en med indhold, kan selv indtale eller forsyne andre “indtalere” med indhold. Og alle lokalarkiver skal på den lange bane have mulighed for at bidrage til og anvende GuideU. App’en skal fungere helt simpelt med GPS-koordinater, GPS-“points-of-interest”, som giver brugeren mulighed for at høre om det sted eller den bygning, de er tæt på. Historierne stammer fra arkivernes hylder, bliver indtalt af arkivfolk og suppleres med billeder fra arkivet.

App’en GuideU vil altså brede arkivernes historier ud til alle, der gerne vil vide noget om det sted, de befinder sig på lige nu, når de går forbi et GPS“point of interest”. Arkiverne vil på den måde udnytte det, at hvad er bedre end at lytte til en god historie? GPS-teknologien giver muligheden for at sætte gang i at lytte til en god historie, når man bevæger sig dér, hvor historien er.

Til udviklingen af app’en og projektet med arkiverne har samvirket modtaget en virkelig flot bevilling fra Veluxfonden, fra den særlige pulje til arkiver og arkivernes frivillige, så samvirket nu kan sætte i gang i det, der kaldes alfa-testen for de første arkiver. Udviklingen af, hvordan app’en skal fungere, hvad den skal indeholde, og hvordan arkiverne som brugere skal kunne anvende den så ukompliceret som muligt, blev sat i gang 1.8.2021.

Der er nu udarbejdet kravspecifikationer, forberedt grafisk design af navn og byline, design af navigation på app, forberedt design af tilhørende hjemmeside, udarbejdet udkast til indhold/form/ kriterier/praktik og lavet en lille film om app-projektet, især med henblik på nye fondsansøgninger og information til arkiverne og arkivernes frivillige. Der er også udarbejdet en styringsplan for forløb med arkiverne og arkivernes frivillige i Tønder Kommune og i Sønderjylland, dvs. deres involvering og deltagelse i projektet, samt den praktiske udførelse, som for alvor begynder at rulle i løbet af foråret 2022.

Pernille lytter til historien om skulpturen “Torso Maskulin”, en gave til Tønder Kommune fra Magda og Antoni Andre­sen, som grundlagde grænsebutikkerne Calle.

Prins Henrik skabte både små og store skulpturer, og nogle af dem findes i det offentlige rum som “Torso ­Maskulin”, der står tæt ved Tønder Rådhus ud til Kongevejen, lige ud til Vidåen. Den blev stillet op i 2016 ­(Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune).

Arkiverne i Tønder Kommune er altså de første, der prøver sig frem – og de næste er arkiverne i Sønderjylland. Og så kommer turen til resten af arkiverne i hele landet, der alle vil få tilbuddet om at være med og bidrage med indhold til app’en.

Det betyder selvfølgelig nye opgaver til arkivernes frivillige: der skal findes materiale, udvælges steder/bygninger, skrives manuskript, indtales, udvælges billeder osv. Men arkiverne har i mange år arbejdet med digitalisering af deres omfangsrige samlinger, så samvirket vurderer, at indsatsen med at fylde indhold i app’en vil give arkiverne en platform, hvor det ikke kun er arkivernes brugere, der benytter materialerne, men at arkiverne også selv kan komme ud med deres gode historier på en anden måde end med årsskrifter, medlemsblade, udstillinger, hjemmesider, Facebook, Instagram osv. Arkiverne bliver både indsamlere, bevarere og skabere af digitalt historisk indhold - og flytter arkivernes indhold op i det format, der er efterspurgt nu, ud i en form, hvor bevægelse og fordybelse via det auditive kombineres.

Og måske kan en gåtur med gode historier i ørerne være med til at ændre opfattelsen – at arkiverne er gode til at samle ind, bevare og også formidle de gode historier, de har på hylderne.

Den digitale historiske guide, som fungerer overalt i Danmark, kan tage livtag med tanken om, at indleveret materiale til arkiverne sjældent bliver set igen.

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

13

AF HENNING SØRENSEN, SLA’S STYRELSE

Ny udvalgsstruktur i SLA Vil du være med i SLA’s faglige arbejde?

I mange år har vi i SLA haft en række faglige udvalg. Nogle af dem har efterhånden kun nogle få medlemmer – som meget sjældent mødes. I et par af udvalgene har formanden nedlagt sit hverv, og så er det vanskeligt at gennemføre arbejdet på fornuftig vis. Desuden har udvalgsarbejdet gennem de senere år fået en anden karakter, end det havde tidligere. Vi har et velfungerende sekretariat, der i det daglige løser mange af de opgaver, som skal varetages i en landsorganisation som vores. Dermed får udvalgene i højere grad en rådgivende og inspirerende funktion, mens de ansatte i sekretariatet får tingene til at ske.

På baggrund af dette besluttede styrelsen i 2021 at reformere udvalgsstrukturen, så vi i stedet for de nuværende syv udvalg fremover nøjes med tre. Det ene udvalg er selvskrevet, for i vores vedtægter står der, at styrelsen udpeger tre af sine medlemmer til et forretningsudvalg.

De andre udvalg har derimod aldrig været obligatoriske, men de er nok opstået gennem tiden, når der har været et særligt behov for det. Vi kan dog frit ændre arbejdsformen, så den er mere tidssvarende – og det gør vi nu. Fremover vil der derfor i SLA være to stærke udvalg, som inspirerer og rådgiver styrelse og forretningsudvalg.

Vi har ikke fundet navne til de nye udvalg endnu, så indtil videre kalder vi dem Fagligt Udvalg og Organisatorisk Udvalg.

Det faglige udvalg skal tage sig af spørgsmål om f.eks. indsamling, registrering og digitalisering.

Det er også her, vores samarbejde med Museumstjenesten og planlægningen af Arkivernes Dag forankres. Og udvalget kan også understøtte sekretariatet i den vigtige opgave med vejledning til medlemmerne om stort og småt.

Det organisatoriske udvalg skal have sit fokus på vores egne aktiviteter i SLA. Det gælder ikke mindst kursusvirksomheden og årsmødet, men også arbejdet med vores websider og wiki’er.

Nu kommer det spændende: De to nye udvalg skal nemlig befolkes med dygtige, kompetente, inspirerende, perspektivrige og kreative arkivfolk.

Og så tænker du: “Det er da lige mig!” Så mon ikke du skulle ringe eller skrive til sekretariatet og tilbyde dig som en del af de nye, stærke SLA-udvalg?

Der bliver nok rift om pladserne, men vi har ikke sat nogen øvre grænse for, hvor mange medlemmer udvalgene skal have. Vi kender heller ikke i detaljer arbejdsformen, men mon ikke nogle af erfaringerne fra coronatidens alternative mødeformer kunne videreføres her? Enkle og praktiske spørgsmål kan ofte klares ved at svare på en e-mail. Til gengæld skal der være god plads til idéudvikling og faglig inspiration, så udvalgene må gerne mødes fysisk et par gange om året. Her refunderer SLA som hidtil transportomkostningerne, og der plejer at være en varm kop kaffe og en god frokost til deltagerne.

I, der sad i de hidtidige udvalg, har fået tilbuddet om at beholde pladsen – eller skifte til en anden. De nye udvalg løbes i gang i indeværende år, og vi håber at kunne præsentere dem på årsmødet til oktober.

Den afgående kommunalbestyrelse i Dragør Kommune ved sit sidste møde i marts 1970 (Historisk Arkiv Dragør).

14

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SEKRETARIATSLEDER, SLA

Ny bogholder ved SLA Velkommen til Pia Starning, ny bogholder for SLA.

SLA skulle i efteråret 2021 have ny bogholder, da vores tidligere bogholder stoppede på arbejdsmarkedet. SLA var så heldig, at Pia søgte den ledige stilling, og det er vi meget glade for.

Pia var i en længere årrække kontorleder med ansvar for administration, lagerlogistik, kontering og bogføring.

Pia har ligeledes været revisorassistent med ansvar for kontering og bogføring af debitorer, kreditorer og finansbilag samt momsafregning og lønindberetning. I perioden 2013-2021 har hun haft egen virksomhed sammen med sin husbond, hvor hun stod for alt bogholderi, dvs. løn, moms samt klargøring af årsregnskab til revisor. Foruden sine ugentlige 8 timer på SLA-sekretariat har Pia derudover en del mindre virksomheder, hvor hun står for alt bogholderi, løn og momsindberetning. Hun bistår bl.a. et revisorfirma med klargøring af regnskab.

Pia er superbruger af regnskabsprogrammet e-conomic, som vi bruger i SLA. Pia er sammen med sin mand ved at renovere et ældre hus inden for voldene i Fredericia og ser meget frem til at flytte ind senere på året.

Rekruttering af undervisere SLA søger undervisere, som har lyst til at arbejde med undervisning af engagerede arkivfrivillige. Vi udbyder kurser inden for arkivfaglige emner, formidling, scanning, brugen af Arkibas mv.

Se mere om SLA’s kursusvirksomhed på vores hjemmeside https://danskearkiver.dk/ arkivkurser/ Antallet af undervisningstimer er afhængige af efterspørgslen på kurser, så der kan ikke garanteres et fast antal undervisningstimer. Undervisningen kan evt. kombineres med en deltidsstilling. Undervisningen forudsætter erfaring fra arkivverdenen. Du skal være serviceminded, udadvendt og god til at omgås mennesker. Undervisning foregår ved sekretariatet i Vejle og rundt om i landet.

Aflønning ifølge Folkeuniversitetets takst.

Er du interesseret, eller kender du én, der er interesseret, så ring og få en uformel snak med SLA’s sekretariat på 75 84 08 98.

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det ­redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv.

Kontakt evt. Lars Froberg Mortensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og s­ ervicerer 570 arkiver i Danmark: 532 ordinære og 38 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsleder Lars Froberg Mortensen, bogholder Pia Starning, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik ­Christiansen, Lars Froberg Mortensen

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 1

15

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SEKRETARIATSLEDER, SLA

Klima bliver temaet på årsmødet 2022 Det bliver samtidig udgangspunkt for et samarbejdsprojekt under Privatarkivudvalget Privatarkivudvalget, som er nedsat af kulturministeren, har eksisteret siden vedtagelsen af arkivloven fra 1992 og har til opgave at fremme samarbejdet mellem de danske arkiver og andre kulturelle og videnskabelige institutioner, der indsamler og bevarer privat arkivmateriale. Rigsarkivet er samtidig i arkivloven pålagt at samarbejde med og rådgive de nævnte institutioner.

Privatarkivudvalget – hvor SLA er repræsenteret af foreningens formand og næstformand – vedtog i efteråret 2018 en strategi med baggrund i det bekymrende faktum, at kulturbevaringsinstitutionerne gennem en lang årrække ikke har indsamlet meget væsentlige dele af den bevaringsværdige dokumentation, der skabes i den private sektor.

Det er hensigten at imødegå denne udfordring ved at udstikke en retning for, hvad udvalget skal arbejde med og samle sin opmærksomhed om.

Strategien skal føre frem til igangsættelsen af mere konkrete initiativer på området.

Strategien er foranlediget af et fælles ønske blandt udvalgets medlemmer om at sikre den historiske dokumentation, der allerede eksisterer, og

som den private sektor i fremtiden vil generere – hvad enten dokumentationen har form af papirarkiver eller er skabt digitalt. Privatarkivudvalget vil med denne strategi derfor gøre det muligt for både nutiden og for fremtidige generationer at formidle og forske i kilder fra den private sektor og således blive i stand til skrive hele det danske samfunds historie.

Privatarkivudvalget nedsatte ved det seneste møde i februar 2022 en projektgruppe, der skal udforme et klimaprojekt med definitioner, indhold, tidsplan, økonomi, fonde, samarbejdspartnere, produkter osv. SLA er repræsenteret i projektgruppen ved sekretariatslederen. Arbejdet er i fuld gang, og SLA’s medlemmer vil løbende blive orienteret via SLA’s nyhedsbreve, Facebook og OmSLAget.

I forlængelse af det kommende klimaprojekt vil SLA’s årsmøde i weekenden 8.-9. oktober i Middelfart have “klima” som overordnet tema. Oplægsholdere er allerede nu ved at blive fundet og booket. Der vil på årsmødet naturligvis også blive orienteret og fortalt om Privatarkivarkivudvalgets klimaprojekt og om lokalarkivernes rolle i det.

Fra dengang, da der endnu var masser af sne i mange vintre. Snekastningsmandskabet er i gang med en nærmest umulig opgave på landevejen mellem Odense og Nyborg i begyndelsen af februar 1952 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

16

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 3