OmSLAget 3 -2022

Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Indholdsfortegnelse

Formanden har ordet 3

Nærhed og lokalkendskab 4

Lokalarkiverne og forsikringer 9 SLAs årsberetning 2021-2022 12

Find hjælp på ArkiWiki og ArkibasWiki

SLA og Arkibas byder velkommen

Velkommen til Nordisk Teaterlaboratorium

- Odin Teatret i Holstebro, som nu er tilmeldt Arkibas.

Har sekretariatet de korrekte oplysninger?

Husk at give SLAs sekretariat besked, hvis arkivet flytter, får nyt telefonnummer, ny mailadresse mv., hvis der er ændringer til faktureringsoplysninger, eller hvis der er udskiftninger på arkivlederposten, formandsposten eller kassererposten.

Bliv venner med SLA og Arkibas på Facebook

Sammenslutningen af Lokalarkiver: www.facebook.com/groups/SLAarkiver

Arkiverne: www.facebook.com/arkiverne

Arkivernes dag: www.facebook.com/groups/arkivernesdag

Vi opfordrer til, at arkivet benytter en arkivmailadresse til kommunikation med arkivet frem for mailadresser tilhørende privatpersoner, da vi desværre ofte oplever, at mails og regninger ikke kommer frem til arkivet, fordi den pågældende ikke længere er tilknyttet arkivet.

Ændringer kan sendes på mail til sla@danskearkiver.dk

Forsidefoto

Gæsterne på Restaurant Staldgården på Rugårdsvej i Odense troede ikke deres egne øjne, da to elefanter fra Cirkus Benneweis med ledsagere engang i sommeren 1953 fik lyst til at få dyppet snabelen. De fik kun én omgang, men reklameværdien var god. Mellem de to elefanter ses tjener Falsig i færd med at drikke en øl. Ifølge en arkivbruger er domptøren til venstre Sonny Benneweis (Fyens Stiftstidendes pressefotosam ling, Odense Stadsarkiv).

Formanden har ordet

Noget af det mest opløftende, vi i SLAs styrelse har oplevet gennem mange år, har været den ildhu, hvormed arkivernes medarbejdere har holdt næ sen i sporet og er fortsat med at indsamle, regi strere og formidle igennem de syv et halvt år, der er gået, siden Arkibas5 blev en kendsgerning og arkiv.dk gik i luften. Coronaen betød selvfølgelig et afbræk, men de regionale møder, vi gennemførte i foråret 2022, viste tydeligt, at arkivfolkene er på vej tilbage. At der nu ligger mere end tre gange så mange billeder på arkiv.dk som i februar 2015, er det allersynligste udtryk for, at arkiverne er leven de organismer, som helt generelt yder en fanta stisk indsats, i stort omfang båret af frivillige kræf ter. Det er med rette noget af det, som får os til at rette ryggen som danskere, når ord som frivillig hed, folkelighed, tillid og sammenhængskraft vi ser store resultater, som vi alle kan glæde os over.

Netop derfor har det for styrelsen været en for nøjelse i forbindelse med indsatsen omkring GDPR og lokalarkiverne at se, hvor stor politisk interesse der også landspolitisk er for at sikre arkiverne an stændige arbejdsvilkår og bestemmelser, der er til at leve med. Samrådet i Folketingets Kulturudvalg den 31. august er bestemt et af højdepunkterne i SLAs historie, for det viste meget tydeligt denne interesse. Inden længe forventer vi at kunne præ sentere nye og lettere håndterbare retningslinjer fra Datatilsynet for, hvordan vi kan gribe vores arkivarbejde an – og landspolitikerne har klart vist, at de i hvert fald ikke er i tvivl om, at lokalarkiverne ligesom de offentligt godkendt §7-arkiver (stadsar kiver) arbejder i hele samfundets interesse.

På den baggrund var det da også noget af et koldt gys, da vi i begyndelsen af september blev opmærksomme på, at en lukning af tre arkiver i Frederikshavn Kommune truede i horisonten. “Politikernes sparekrav får voldsomme konse kvenser for Nordjyllands Kystmuseum. Vi skal nedlægge en fuldtidsstilling og to deltidsstillin ger, som er tilknyttet museets arkiver i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Alle tre arkiver kan vi ikke længere holde åbent for offentligheden, og vi op siger lejemålene i Skagen og Sæby.” Sådan hed det i Nordjyske fra den 12. september, og den be grundelse, som I selv kan finde på nettet, var klas sisk. Museet stod i en trængt situation, og så gav man sig til at kigge på sit budget. Nogle opgaver havde man i henhold til museumsloven forpligtet sig til over for Slots- og Kulturstyrelsen, mens an dre ikke var bundet op på en lovgivning – det gjaldt bl.a. arkivernes virke.

Nu ser det heldigvis ud til, at lukningen bliver taget af bordet, og at besparelserne bliver mindre drastiske, men historien fra Frederikshavn Kom mune var endnu en gang en beretning, som viste, hvordan det er en meget tvivlsom konstruktion med arkiver budgetmæssigt koblet op til statsan erkendte museer, der med mellemrum skal have deres godkendelse fornyet af Slots- og Kultursty relsen. Så kommer argumentationen om skal-op gaver contra kan-opgaver, og så længe vi ikke har parallelle bestemmelser for museer og arkiver, falder beslutningerne fra museernes ledelse næ sten altid ud til skade for arkiverne.

Med andre ord: Hvis I lokalt kan gøre noget for at få udskilt arkivopgaverne fra museernes bud getter (så det er noget, der kræver en selvstændig politisk behandling), kan det ikke gå for hurtigt at få det gjort. Bemærk venligst, at det her handler ikke om, hvorvidt man skal samarbejde mellem museum og arkiver. Selvfølgelig skal man det. Men det giver bare ingen mening at sætte museernes ledelser i dette kan/skal-dilemma. Heldigvis ser det ud til, at både folkelige kræfter og lokale politikere og forvaltning har været med til at løse op for den vanskelige situation i Frederikshavn Kommune. Forløbet er i hvert fald en lærestreg i de kommu ner, hvor arkivernes budgetter ikke figurerer selv stændigt på de kommunale budgetter.

Morud Friluftsbad på Fyn er oprindelig fra 1930’erne. I 1962 arbejde de 93 mand gratis i fritiden for at genopbygge stedet. Arbejdet tog to år, og den 14 årige Hans Bach fra Søndersø var første mand i de ferske bølger efter renoveringen (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Nærhed og lokalkendskab

Det gør frivilligt arbejde på lokalarkivet til noget særligt

Langt de fleste mindre arkiver har ikke ansatte arkivarer til at registrere og formidle samlingen, men drives udelukkende af frivillige kræfter. Denne gang besøger SLA Saxild Nølev Lokal historiske Arkiv i Østjylland, hvis to frivillige holder meget af nærheden på arkivet og i lokal området – faktisk ville de ikke være det foruden.

ger, hjemmesideredigering, udstillinger, registre ring og tilføjelse af QR-koder på gamle gravsten, så historierne kan bevares for eftertiden – det er altsammen opgaver, som bliver løftet. Lisbeth påpeger også, at Hanne Skriver, som er frivillig på arkivet, er med til at skabe et dyrebart fællesskab på arkivet og samtidig løfte en række vigtige ar kivopgaver, heriblandt læsning af gotiske tekster, som hun er meget dygtig til.

Lokalhistorisk Arkiv

Det lille arkiv har til huse i områdets gamle sogne rådslokale på Saksild Skole. Lidt gemt væk, men efter man har passeret en masse glade skolebørn og besteget en stejl trappe, finder man arkivet på 1. sal. Arkivet blev grundlagt i 1971 af lokale ildsjæ le, som ønskede, at området skulle have et lokal historisk arkiv, og den beslutning mødte opbak ning fra byens borgere, som deltog i læsegrupper og foredrag.

I dag hedder arkivlederen Lisbeth Bonde, og hun fortæller, at der fortsat er stor lokal opbak ning til arkivets fremtidige beståen. Da arkivet var lukningstruet i 2010 på grund af en sparerun de i Odder Kommune, trådte det lokale bylaug til, så arkivets overlevelse var sikret. Derefter blev arkivet lagt under bylauget, som hvert år giver en årlig økonomisk bevilling til arkivets drift.

Ud over Lisbeth Bonde er der én anden frivil lig tilknyttet arkivet – og måske er der én til på trapperne. På sådan et lille arkiv har man som arkivleder mange forskellige opgaver: Byvandrin

Andelsmejeriet Kjældsdam i Saxild fotograferet med folkeholdet omkring 1910. Det er formentlig mejeribestyreren, Niels Marius Nielsen, som står i midten. Øvrige navne kan findes på arkiv.dk (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

Arkivet i byen Et særligt kendetegn ved det lille arkiv, som ude lukkende er drevet af frivillige, er den store hjælp, der er at hente hos resten af byernes borgere. Hverken Lisbeth Bonde eller Hanne Skriver er op vokset i området, så derfor er der en gang imellem brug for en hjælpende hånd til at samle fortidens tråde til sammenhængende historier. Og det er der som regel mange, der er klar til at hjælpe med. Desuden er det ikke længe siden, at arkivet hav de behov for et par stationære computere. Derfor besluttede Lisbeth sig for at skrive et kort Facebook opslag, og derefter gik der ikke lang tid, før hun fik doneret computere af en privatperson i Nølev.

Lisbeth er derfor ikke i tvivl om, hvad der gør det frivillige arbejde på et lokalarkiv til noget særligt: “Jeg tror, det er nærheden og det lokale kendskab (i området, red.).” Hanne Skriver stem mer i og tilføjer, at det også er nærheden på arki vet: “Jeg kendte jo ikke Lisbeth på forhånd, og vi har det rigtig dejligt sammen. Og selv vores mænd er blevet involveret (i arkivarbejdet, red.).”

Formidling af lokalhistorien

Rent fysisk er arkivet ikke nemt at komme til, og derfor vælger arkivet i stedet at møde borgerne andre steder.

Et initiativ er de nye kulturelle spotpunkter i arkivets dækningsområde. Arkivleder Lisbeth Bonde siger “Jeg er gået med i en gruppe med nogle lokale kunstnere, hvor vi laver historiske spotpunkter. Her er vi i arkivet historieformidlere, og så er jeg tovholder på gruppen. Vi har to kunstnere fra “Det bedste Hug” i Rude, som laver stenkunst af lokalt fundne sten, samt en billed kunstner, der levendegør historien gennem fine motiver i laserskåret cortenstål på blandt andet infotavlernes sokkel.”

På spotpunkterne fortælles vidt forskellige historier. I Nølev fortælles om smedens rolle i de gamle landsbysamfund, i Saxild om fællesskabet

og de gamle landsbysamfund, og i Rude, som fortsat ligger med gårdene bevaret i den gamle bymidte, vil man i løbet af det næste år komme til at kunne opleve “I fæstebondens spor”, som formidler de forandringer, der skete for bonde standen i lokalområdet efter hoveriets ophør.

Hvis man foretrækker at opleve lokalhistorien sammen med andre, er der også mulighed for at snøre støvlerne og tage på byvandring, kirke gårdsvandring eller strandvandring med arkivet.

Mandeklubben fra plejecenteret Bronzealdervej i Odder har blandt andet været på køretur i områ det med Lisbeth som guide og sluttede i sogne gården, hvor Hanne Skriver serverede hjemmela vet æblekage til stor glæde for mændene.

Den lille historie i den store

Og hvilke historier ligger arkivet inde med? I arki vets gemmer finder man både præstehistorie, sko lehistorie, andelsmejerihistorie og meget mere. Men det er faktisk også sådan, at arkivet kan fortæl le om en hel del fra den “store Danmarkshistorie” –heriblandt Englandskrigene i 1800-tallet. Det er selvfølgeligt lokalt forankret. Og nu spørger du nok, hvad har Englandskrigene med Østjylland at gøre?

“Jo ser du”, siger Lisbeth Bonde, “der har været udkigspunkter her i området. Det var jo et knude

Arkivet i Saxild drives af frivillige, først og fremmest af arkivleder Lisbeth Bonde (til venstre) og hendes mangeårige medarbejder Hanne Skriver (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

I april 2022 indviedes et af de i artiklen omtalte spotpunkter, nemlig Smedens Hjørne i Nølev, stort set der hvor der tidligere både havde været gadekær og landsbysmedje. Billedet viser den gamle landsbykirke i baggrunden og info tavlen om spotpunktet til højre. Arrangementet samlede god tilslutning og var markedsført på Facebook (Tage Bonde fot., Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

punkt under Englandskrigene, fordi der var meget handel her. Natten mellem den 5. og 6. maj 1808 forsøgte englænderne at kapre et skib læsset med mursten, men befalingsmanden på skansen, kro mand Jens Chr. Kjerulff var på sin post og jog, godt hjulpet af sine kanoner og 15 mand, englæn derne ud af havnen. Historien fortæller, at bragene var så høje, at spaniolerne i Aarhus kunne høre det. De satte kursen mod Norsminde, men eng lænderne var jaget på flugt, da de ankom. Spanio lerne besøgte i stedet kroen, og historien fortæller, at det var en meget munter flok, der returnerede til Aarhus. Kromanden fik i øvrigt Dannebrogs mændenes Sølvkors for den indsats.”

Badeliv ved Saxild Strand omkring 1950. Saxild Strand har i perioden fra 1899 og til nu udviklet sig til et rent turistmekka med sommerhuse, campingplads og ba degæster i stort tal på en af Østjyllands fineste bade strande (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

En anden spændende person med relation til Napoleonskrigene er sømanden Jens Rasmussen, kaldt “Sørøveren fra Saxild”. Han ligger begravet på Saxild Kirkegård. I sit erhverv som sømand blev han kapret og endte i engelsk fangenskab. På det te tidspunkt foregik der en del kapervirksomhed, altså private sørøvere, som havde kongens tilladel se til at begå sørøveri mod fjenden, for eksempel England. Om Jens Rasmussen selv var kaper, eller

om han som sømand blot var uheldig at støde på et engelsk skib, ved Lisbeth ikke, men tilfangeta get blev han nu engang. Heldigvis for Jens Ras mussen blev han befriet fra engelsk fangenskab den 15. juni 1814 og endte senere sine dage i Saxild. Både Odder Museum og arkivet ligger inde med forskellige papirer og klenodier efter Jens Rasmussen, og på kirkegårdsvandringen kan man høre hans historie blive fortalt.

På den måde bliver Saxildområdet til en lille puslespilsbrik i den store Danmarkshistorie om Englandskrigene, og indkvarteringen af spanske soldater i blandt andet Aarhus er på den måde også et led i fortællingen om Napoleonskrigene.

Samlingen

I Arkibas har arkivet lige nu over 1.800 registrerin ger, men arbejdet med at registrere indholdet i ar kivkasserne og på hylderne fortsætter. Arkivæsker ne indeholder selvfølgelig andet end historier om Englandskrigene, krudt og kugler. De er fyldt med beretninger og spor efter familiers liv gennem flere hundrede år, og mødet med fortiden kan somme tider bringe følelserne frem til overfladen.

For ikke længe siden fik arkivet besøg af en kvinde, hvis oldefar stammede fra området. Lisbeth Bonde fortæller om forløbet, at “hun havde jo set på Arkiv.dk, at vi havde noget om hendes oldefar. Så jeg siger, at det har vi rigtig

nok, og jeg har også noget indscannet, som jeg kan sende til dig. Men hun ville egentlig gerne op på arkivet, og det var hun selvfølgelig velkom men til, selv om vi ikke havde mere end det ind scannede. Så hun tog turen fra Vejleområdet. Og hun var virkelig rørt. Hun sad og aede den gamle bog. Det var virkelig særligt for at hende at røre noget originalt.” Med ét blev der skabt et fysisk bånd til familieanerne igennem arkivets samling.

Det er nemlig ikke udelukkende arkivets ar bejde at indsamle repræsentativt materiale. Lis beth er nemlig klar over, at slægtsforskere landet over er interesseret i netop sin egen slægts papi rer, og en skudsmålsbog, som arkivet har en del af, må ikke bare være en tilfældig skudsmålsbog fra perioden. Med andre ord er det ikke skuds målsbogens historie, arkivet vil fortælle, men lo kale menneskers historie.

Præst i Saxild og Nølev Sogne fra 1937 til 1973 Otto Ri chard Hansen (1908 1980) blev gift med Gudrun Munch den 24. februar 1937 i Hornborg Kirke. I en menneskealder kom de til at præge det lille samfund, de var en del af i så mange år (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

Skolebillede fra Nølev Skole 1878 1880 med lærer Jens Jensen i baggrunden. Arkivet har oplysninger om ca. 70% af elevernes navne (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

Foto af sømanden Jens Rasmussen og Mette Sørensdatters gravsted på Saxild Kirkegård. Gravstenen bærer inskriptionen: Befriet af engelsk fangenskab den 15. juni 1814 (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv i fremtiden

Inden interviewet med Hanne Skriver og arkivle der Lisbeth Bonde rundes af, er det altid spæn dende at høre, hvad arkivet har af ønsker for frem tiden. Selv om arkivet forsøger at nå ud til interesserede borgere på anden vis, har Lisbeth et stort ønske om at flytte arkivet op i byen og gerne i et lokale, som er mere tilgængeligt for folk, som er dårligt gående.

Afslutningsvis er der også et ønske om flere frivillige “kolleger” på arkivet – og gerne nogle yngre kræfter eller nogen, som kender til andre hjørner af arkivets dækningsområde. Forskellige interesser er meget velkomne, for som Lisbeth siger: “Hvis der er noget, man brænder for, så får man lov til at sidde med det. Fordi jeg tror, det handler meget om at brænde for det, man be skæftiger sig med, det kan være naturen, de ind dæmmede arealer ved Kysing, de gamle slægts gårde, de gamle erhverv eller noget helt femte. Man skal synes, det er spændende, og så bringer den ene historie den næste med sig.”

Den farverige Hans Valde mar Alrøe (1879 1965), der i mange år var krovært på Norsminde Kro. Han var desuden fabrikant af “Ole Opfinder” typen og lokal taxavognmand. Arkivet har talrige anekdoter om manden med splitskæg get, som i 1947 skal have siddet på hans ansigt i 50 år. Blandt hans mange opfindelser var bl.a. en langhalmstærskemaskine, en rote rende blomsterkumme båret af elefanter og et Danmarks monument (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

Ungersvend på knallert. Henning Møller, Saxild, på vej på arbejde i Odder på sin NSU Quickly i 1958. Ifølge Henning Møller kunne knallerten skyde en god fart (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv Rudevej 100, Saxild, 8300 Odder CVR: 40710833

Arkivleder: Lisbeth Bonde Tlf. 42 48 80 95, mail: lib@saxildarkiv.dk Åbningstider: Den første onsdag i måne den kl. 13.00 til 15.00. Arkivet er lukket på skolelukkede dage.

Pastor Henrik Georg Bruun og fru Emma Sofie, født Mønster, fotograferet omkring 1880. Pastor Bruun var præst ved Saxild Kirke fra 1858 til 1884 (Wilhelm Riber holt fot., Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

Der er så dejligt derude på landet. Den første Ferguson i Assedrup, hvor tre raske drenge i 1950 viser, at en traktor kan bruges til meget mere end markarbejde. I midten ses Olaf Tikiøb med familiens københavnske feriebørn, som kom på landet om sommeren for at nyde den friske luft og gode mad (Saxild Nølev Lokalhistoriske Arkiv).

Lokalarkiverne og forsikringer

En status som udgangspunkt for fællesløsninger?

Vores ca. 600 lokalhistoriske arkiver i Danmark er organiserede på vidt forskellige måder. Arkivernes personale dækker hele spektret fra løst ansatte uden nogen form for ansættelseskontrakt og til lønnede personer med et helt almindelig ansæt telsesforhold. De ulønnede er dog absolut langt de fleste. Den formelle arbejdsgiver kan også variere. Det kan være en kommune, et museum, men det kan også være lokalarkivernes medarbejdere, der som en forening selv er den formelle arbejdsgiver.

De ikke-statslige arkiver, som er organiseret i SLA, er ligeledes meget forskellige i størrelse. De mindste arkiver rummer kun nogle få hyldemeter arkivalier, mens de største har flere kilometer af hylder med arkivalier.

Alt dette er selvfølgelig væsentligt, når et ar kivs ønsker og behov omkring forsikringer skal vurderes.

Et forsikringsselskab er en forretning, og jo mere uklart en kundes behov er og risikoen for at skulle udbetale erstatning, des højere vil den årli ge præmie utvivlsomt blive sat. Der vil sikkert nok kunne opnås en lavere årlig præmie ved en kollek tiv aftale af en slags for alle arkiver, men da arki vernes forsikringsbehov er meget forskellige, og flere af arkiverne allerede er forsikringsdækket på flere områder, er det ikke ligetil at sammensætte en sådan fælles landsdækkende aftale for lokalar kiver. Men da andre kulturarvsinstitutioner har fundet gangbare løsninger, kan vi måske også.

Bygningsforsikring

Det er nok de færreste lokalarkiver, som selv ejer den bygning, hvor arkivet har til huse, og dermed er det også andre, f.eks. kommunen, der sørger for forsikringen af selve bygningen.

Storegade 45, Varde, med Hafnia Forsikrings kontor ca. 1965 (Herbert Andersen

fot., Varde Lokalhistoriske Arkiv)

En sådan forsikring kan tegnes i forskellige niveauer, og hvor den foruden brand også kan dække f.eks. storm- og skybrudsskader eller hærværk. Der er ikke noget lovkrav om en bygningsforsikring, og bor arkivet i en kommu nal ejendom, har kommunen måske valgt en selvforsikringsløsning.

Forsikring af arkivets indhold (brandforsikring, vandskade, tyveri) Arkivernes inventar, vores “maskinpark”, opslags værker o.l. kan med hjælp fra en forsikring er stattes, men langt det meste af arkivernes ind hold er unikt og kan ikke værdisættes eller genanskaffes.

En forsikring af unikt materiale, som mistes ved brand eller tyveri, er ikke meget bevendt, da tingene som udgangspunkt ikke kan genanskaf fes for penge. Ved vandskade derimod kan en dyr og besværlig frysetørring komme på tale. Her kan en forsikring give mening, men her kan man let nå den aftalte maksimale dækning af forsikringen.

Da en tegnet forsikring kun i begrænset om fang kan afbøde tabet ved brand, vand eller ty veri, må vi på arkiverne - efter de muligheder som vi har – forsøge at opbevare arkivalierne med størst mulige omtanke. Ingen arkivalier di rekte på gulvet eller nær et vandrør, og vi bør tilstræbe at få arkivalierne pakket i arkivæsker, da æskerne beskytter overraskende godt mod både brand og vand.

I takt med de senere års faldende priser på computere, skærme, scannere o.l. ser det heldig vis ud til, at tyveknægte har dalende interesse for sådant udstyr.

Forsikring af arkivernes frivillige Som frivillig ved et lokalarkiv er man i sagens na tur i et noget uklart ansættelsesforhold. Der er flere ting, som har betydning for, om der skal teg nes en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for de frivillige, og det kommer i høj grad til at bygge på et skøn. Der skal bl.a. ses på de frivilliges tilknyt ning til arkivet/arkivforeningen, om der bliver ud ført “ikke-normale” arkivopgaver, om opgaverne er pålagte, om de frivillige selv har en interesse i opgaverne, og om der er tale om arbejde, som normalt lønnes.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (det, som tidligere hed Arbejdsskadestyrelsen) har udgivet en guide, hvori man har forsøgt at præcisere, hvornår der skal tegnes en arbejdsskadeforsik ring, men det giver stadig ikke noget klart svar på, hvornår frivillige faktisk skal forsikres.

Der er eksempler på, at kommuner forsikrings dækker personer, der yder frivilligt humanitært

Affugtere i magasin på Hjørring Kommunearkiv, 2015 (Michael Johansen fot., Hjørring Kommunearkiv)

Vand er trængt ned i arkivet i Christiansfeld fra lejligheden ovenpå, 2010 (Jytte Møller Ludvigsen fot., Christiansfeld Arkiv).

Bøger og tidsskrifter, som blev vandskadet, 2010 (Jytte Møller Ludvigsen fot., Christiansfeld Arkiv).

arbejde (f.eks. som besøgsven på et plejehjem), og at kommunen også lader dette omfatte frivilli ge ved arkiverne.

En frivillig, der påføres skade, eller der påføres skade af en frivillig, vil kun sjældent kunne anse kommunen som ansvarlig. Der er ikke i den skrevne lovgivning regler, der regulerer kommu nernes mulighed for at tegne ulykkes- og an svarsforsikring for frivillige. Det kan derfor være de uskrevne regler om kommunalfuldmagten. Kommunalfuldmagten indebærer, at en kom mune alene kan afholde omkostningerne til en forsikring for de frivillige, hvis der er den nødven dige kommunale interesse i dette, og hvis teg ning af forsikringen ikke udgør ulovlig støtte til enkeltpersoner. Det kan f.eks. være skrevet ind i en kommunal frivillighedspolitik, hvis en kom mune har en sådan.

Ansvarsforsikring for arkiver

Selv om et lokalarkiv nok ikke er en af de farligste arbejdspladser, så kan besøgende på et arkiv komme til skade eller få ejendele ødelagt. En så dan ansvarsforsikring er ikke lovpligtig, og hvor vidt en sådan forsikring dækker, afhænger af flere ting, bl.a. de frivilliges tilknytning til arkivet. Det kan også være den frivilliges egen ansvarsforsik ring, som kommer i spil ved en påført skade, hvis ikke arkivet/arkivforeningen kan opfattes som ar bejdsgiver.

Der er også mulighed for at tegne en bestyrel sesansvarsforsikring eller en rådgiveransvarsfor sikring, men for langt de fleste lokalarkiver er det nok ikke relevant.

Netbanksforsikring

Det overrasker nok de fleste, at en uretmæssig adgang til en bankkonto knyttet til en forening almindeligvis ikke dækkes af banken i modsæt ning til, hvis det er en tale om en privatpersons konto. En sådan forsikring er frivillig, men efter sigende kræver nogle banker en sådan forsikring i forbindelse med oprettelse af foreningskonti. De fleste lokalarkiver håndterer vist så små beløb, at en netbanksforsikring ikke står først for.

Opsamling

Under alle omstændigheder bør man på det en kelte arkiv finde ud af, hvordan man faktisk står forsikringsmæssigt, og hvilke typer af forsikring man eventuelt kunne have interesse i.

SLA vil forsøge, hvis der viser sig interesse nok, at kontakte nogle forsikringsselskaber omkring mulighederne for forsikring af frivillige, forsikring af arkivalier, inventar m.m.

Materiale på læsesal efter vandskade i kælder på arkivet i Nakskov, 1998 (Ove Ottesen fot., Nakskov Lokalhistoriske Arkiv).

5–7 cm vand i Odder Lokalhistoriske Arkivs underetage, 2018 (Odder Lokalhistoriske Arkiv).

Gl. Skanderborg Forsikrings kontor, Adelgade 92 i Skander borg, 1986 (Leif Tychsen fot., Skanderborg Historiske Arkiv).

SLAs årsberetning 2021-2022

1. Styrelsen

På SLAs generalforsamling lørdag den 2. oktober 2021 blev Else Gade Gyldenkærne, Faxe, Birgitte Thomsen, Tønder, Jørgen Thomsen, Odense, og Lis Vestergaard, LANA, genvalgt til styrelsen for en toårig periode.

Som 1. suppleant valgtes Christian Ditlev Ras mussen, Vejen, og som 2. suppleant genvalgtes Kurt Risskov Sørensen, Kerteminde. Erik Korr Jo hansen, Galten, genvalgtes som kritisk revisor, og Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing, genvalgtes til posten som revisorsuppleant. Statsautoriseret revisor Kasper Toftegaard Winkler, RevisionsKON TORET Fredericia-Vejle, genvalgtes som revisor.

Styrelsen konstituerede sig efterfølgende med Jørgen Thomsen som formand, Birgitte Thomsen som næstformand og Svend-Erik Christiansen som det tredje medlem af forretningsudvalget. Kassererposten varetages (som det er tilladt i vore vedtægter) af SLAs bogholder, Pia Starning – der ikke er medlem af styrelsen – og Pia deltager nor malt i styrelsesmøderne under det eller de punk ter, der har med økonomi at gøre.

I skrivende stund har styrelsen afholdt syv sty relsesmøder siden sidste årsmøde - typisk af om kring fem timers varighed. Der har været tre fysi ske og fire virtuelle styrelsesmøder. Derudover har der været en del virtuelle møder i forbindelse med ansøgning til Kulturministeriet om øgede midler til SLA og forberedelser til GDPR og arkiv-sagen. Hastesager er blevet behandlet ved e-mailkorre spondance eller gennem virtuelle forretningsud valgsmøder.

2. Regionale møder

SLA afholdt i foråret 2022 seks regionale møder. Det skete i Odense, Sorø, Herning, Maribo, Sven strup og Haderslev. De seks regionale møder var således de første fysiske regionale møder, som det var muligt at afholde efter to år med coronaen.

Det var godt at komme ud igen og mødes med medlemmerne ansigt til ansigt. Temaerne, der blev gennemgået og diskuteret, var SLAs arkivpo litiske arbejde i forbindelse med GDPR og arkiver ne, SLAs ansøgning til Kulturministeriet om flere midler, Arkibas, ændring af SLAs udvalgsstruktur, samarbejdet mellem SLA og Velux Fonden og krav til kommende ansøgninger, forsikring og bankge byrer for foreninger. Der var gode og relevante spørgsmål, som affødte konstruktive diskussioner,

hvilket igen klart demonstrerer vigtigheden af de regionale møder.

Samlet set var der små 300 deltagere på de seks regionale møder. SLA håber naturligvis, at deltagerantallet vil stige ved næste afholdelse af de regionale møder.

3. Økonomi

Overskuddet i 2021 blev, som det fremgår af det udsendte regnskab, på 40.702 kr. ud af en omsæt ning på knap 1,9 mio. kr. eller godt 2 % af omsæt ningen, noget mindre end det foregående år.

Der er flere grunde til dette forhold: Selv om der igen er kommet gang i kursusvirksomheden efter coronaepidemien, er den samlede kursusdeltagel se stadig mindre end tidligere. Det samme gjorde sig gældende for deltagelsen i årsmødet, hvor vi også knapt kunne mønstre det samme antal delta gere som i 2019 og i de foregående år. Dertil kom mer, at styrelsen og forretningsudvalget i stort om fang har gjort brug af virtuelle møder, hvad der har bidraget til at sænke omkostningerne til møder og rejser. Lukningen af vores forlagsvirksomhed og arkivbutik har medvirket til at fjerne et årligt un derskud på denne del af SLA, men har samtidig givet væsentligt forhøjede udgifter til SLA som hel hed, da f.eks. lokaleudgiften nu kun kan deles mel lem SLA og Arkibas uden forlaget som en tredje part. Endelig spillede det ind, at vi i forbindelse med skiftet på sekretariatslederposten havde to måneder, hvor stillingen var ubesat.

Ligesom i 2020 besluttede styrelsen at overføre et større beløb til vores anpartsselskab, Arkibas ApS (100 % ejet af SLA), for at styrke selskabets mu lighed for at arbejde med de udviklingsprojekter, der er beskrevet andetsteds i denne beretning. I 2021 overførtes 275.000 kr. (mod 200.000 kr. i 2020 og 175.000 kr. i 2019). Det har efter styrelsens opfat telse været nødvendigt, selv om der samtidig for årene 2021 og 2022 er gennemført ekstraordinære prisforhøjelser på Arkibas-licenserne (8 % mod nor malt 2 %). Heri ligger, at det først og fremmest er blevet dyrere at varetage den normale drift for Ar kibas. Men hertil kommer den syndflod af udgifter, der er fulgt i kølvandet på, at vi har skullet justere Arkibas, arkiv.dk og databehandleraftaler, så de er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, og endelig er det en kendsgerning, at det ud fra de normale indtægter i selskabet er blevet tilta gende vanskeligt at tilvejebringe den tredjedel af

“Kan det have sin rimelighed, at man må køre sin vogn midt ud på en jernbanelinje for at se, om toget kommer?” Dette relevante spørgsmål stillede en østfynsk bilist for 60 år siden i en artikel i Fyens Stiftstidende. Han henviste til en overskæ ring 300 meter syd for Trellerup Trinbræt ved Kertinge Nor. Som det fremgår af billedet, var mandens spørgsmål forståeligt – mirabellehegnet på højre side af vognen forhindrede udsynet. Direktør Axel T. Petersen, Odense Kerteminde Martofte Jernbane fortalte, at man intet kunne gøre fra banens side. De sikkerhedsmæssige foranstaltninger skal påbydes af myn dighederne, i dette tilfælde politiet, sagde han (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

de samlede udviklingsomkostninger, som vi selv skal bidrage med i henhold til, hvad vi har lovet A.P. Møller-fondene i forbindelse med de to bevil linger, fondene har givet til udviklingsarbejdet. Det er skræmmende at tænke på, hvor svært det ville have været at nå så langt med udviklingen uden denne fondsstøtte. Eller for at sige det, som det er: Vi ville aldrig have fået arkiv.dk, hvis arkiverne selv havde skullet spare op til det.

Grundlæggende er SLAs økonomi fornuftig in den for de givne rammer, idet vi tilstræber at anven de netop de midler til medlemsrettede aktiviteter, som vi primært får ind via medlemmernes kontin genter og Kulturministeriets tipsmiddeltilskud. Be stræbelsen for at følge denne linje vil blive fortsat, ikke mindst fordi det med rette er en forudsætning for tilskuddet fra tipsmidlerne, at pengene rent fak tisk anvendes på de aktiviteter, de er bevilget til, og ikke lægges til side som buffer til dårligere tider.

Regnskabet fra revisoren, som vil være frem lagt ved generalforsamlingen og samtidig er of fentliggjort på SLAs hjemmeside, er opstillet efter bestemte regnskabsprincipper, som ikke er umid delbart overskuelige, idet der er set på den samle de økonomi for SLA og Arkibas. Derfor har vi selv udarbejdet et sammendrag, der gør det lettere at se, hvordan pengene er anvendt, og sammendra get er udsendt til medlemmerne. Vi gør opmærk

som på, at tallene selvfølgelig følger revisorens regnskab, men detaljeringsgraden er højere, da styrelsen har et ønske om detaljeret at redegøre for, hvad vi bruger medlemmernes penge til.

Som bebudet sidste år har styrelsen besluttet at søge om forøget offentlig støtte til vores og Ar kibas’ virksomhed. Derfor indsendte vi en ansøg ning herom i april 2022 til Kulturministeriet – se mere nedenfor under Arkivpolitisk arbejde.

Der har i august 2022 været afholdt møde med revisoren for SLA og Arkibas med henblik på fra 1.1.2023 at få et klarere grundlag for revisionen, så det bliver tydeligere, hvad vi forventer af den be talte revision, og hvad vi forventer af de af general forsamlingerne valgte kritiske revisorer.

Samtidig forventer vi at indføre et system, der populært sagt kræver godkendelse fra to personer for udbetalinger over en vis størrelse. Når disse ændringer indføres, vil medlemmerne selvfølgelig blive orienteret.

4. Arkivpolitisk arbejde

Allerede for flere år siden skærpede GDPR-forord ningen SLAs opmærksomhed på spørgsmålet om reglerne for offentliggørelse af billeder på inter nettet, altså på arkiv.dk og i andre sammenhæn ge. I anden forbindelse blev der i november 2019 fokus på, at GDPR-reglerne kunne opfattes som

Telefonkursus for håndværkeres koner, 1962. Når man ringede til en håndværker, var det ofte mesters kone, man fik i rø ret, og hun måtte lægge øre til meget. Håndværksrådet lavede et kursus, så konerne kunne lære at smile i telefonen til deres mands kunder. På navneskiltene står tidstypisk “fru Carl Christensen, fru Ivan Sørensen” osv. (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

stærkt begrænsende for lokalarkivernes virke, ikke mindst på billedområdet, og det kom til en offentlig diskussion. Som grundlag for et svar fra justitsministeren til folketingsmedlem Eva Kjer Hansen kom Datatilsynet med en udtalelse, hvor af det blandt andet fremgik, at lokalarkiverne ikke har nogen direkte lovhjemmel til deres arbejde (i modsætning til de offentligt organiserede arkiver som f.eks. stadsarkiver). “Lokalarkiverne skal der for overholde databeskyttelsesreglerne i forbin delse med enhver behandling af personoplysnin ger til arkivformål”, lød det ildevarslende. I udtalelsen anbefalede Datatilsynet direkte SLA at udarbejde et “adfærdskodeks” til vore med lemsarkiver, og da vi i april 2021 i forbindelse med et virtuelt møde med Datatilsynet forsøgte at få kommentarer til den billedvejledning, vi havde lavet, og som vi også havde forsøgt at tillempe efter Datatilsynets ændrede retningslinjer på bil ledområdet, var svaret igen, at vi burde lave sådan et adfærdskodeks og så kontrollere, om vore medlemmer overholdt det. Ikke just en ønskepo sition for SLA, der er sat i verden for at servicere og repræsentere vore medlemmer. Da SLA blev oprettet i 1949, var der nok ikke ret mange af stif terne, der mente, at de havde brug for en for ening for kontrollens skyld, men snarere for at bi drage til arkivfolks oplæring og for at give dem inspiration til, hvordan man på anstændig vis kan drive et arkiv, som opnår sit formål – at redde og

altså indsamle materiale, der kan bruges til at for midle nutidens og fortidens historie til fremtidens mennesker i deres lokalområder, og i samme sammenhæng at tage alle rimelige krav til per sonbeskyttelse. Det er sådan set derfor, vi siden har undervist i at være forsigtig med offentliggø relse af det, der kunne have en stødende karakter, og at vi er lykkedes med det.

Når alt det er sagt til indledning, ved vi godt, at Danmark efter alt at dømme står over for en revisi on af arkivloven. Det har vores søsterorganisation, ODA, været med til at presse på for – desværre uden at inddrage os – og ODA foreslog også, at der blev nedsat en egentlig kommission til en gennemgang af hele arkivloven, der ikke har væ ret behandlet i sammenhæng i de seneste rundt regnet 20 år.

Folketingets kulturordførere fik et løfte om en sådan kommission af den tidligere kulturmini ster, og selv om der i sommeren 2021 var et skifte på ministerposten, har den nuværende minister senere i flere omgange bekræftet dette løfte, i hvert fald for så vidt angår en mere omfattende lovrevision.

Derfor blev det allerede sidste år fremhævet i styrelsens årsberetning, at vi i den kommende tid måtte fokusere en væsentlig del af vore ressourcer på at få formuleret SLAs synspunkter i denne for bindelse og på arbejdet for at vinde støtte til disse synspunkter. Det krævede, skrev vi for et år siden,

at sekretariat og styrelse prioriterer arbejdet langt mere, end det er sket hidtil – og heldigvis kan vi nu slå fast, at det også er det, som er sket – vel viden de, at noget sådant har betydet, at andre ting måtte nedprioriteres.

Styrelsens drøftelser i vinteren 2021-22 skal ikke følges i detaljer her. Det er nok at slå fast, at vi spær rede øjnene op, da vi i december 2021 blev op mærksom på en rapport fra Datatilsynet til Justits ministeriet, afgivet i april samme år i forbindelse med, at Justitsministeriet havde iværksat en såkaldt erfaringsindsamling på GDPR-området. Man kan let finde rapporten på nettet selv ved at google de tre ord, erfaringsindsamling + Datatilsynet + GDPR.

I et afsnit om arkiverne blev det her igen slået fast, at lokalarkiverne manglede hjemmel til ind samling af materiale med personfølsomme oplys ninger, men samtidig understregede tilsynet, at det reelt stod politikerne frit for gennem en æn dring af arkivloven at give lokalarkiverne en sådan hjemmel og dermed formelt sidestille dem med Rigsarkivet og de kommunalt organiserede stads arkiver. Da vi for alvor havde indset, at den mulig hed efter tilsynets opfattelse lå inden for række vidde, besluttede vi os for et sporskifte. Vi havde – som omtalt i sidste års årsberetning – arbejdet for at få sat et pilotprojekt i gang, hvor stadsarkiver og lokalarkiver i nogle kommuner gik sammen for at finde ud af, hvilke bevaringsmuligheder der kunne være for digitalt arkivmateriale fra den pri vate sektor (personer, foreninger og virksomhe der), så lokal- og stadsarkiver deltes om opgaver ne. Det gik det ærligt talt trægt med at få i gang – så i stedet besluttede vi os for at følge en mere umiddelbar vej, nemlig at involvere os meget ty deligere i den offentlige debat og at forsøge at påvirke politikernes holdning til arkivernes vilkår både lovgivningsmæssigt og økonomisk.

Styrelsen og forretningsudvalget holdt herun der mange møder, men langt de fleste var virtuel le og dermed relativt kortvarige. Det betyder me get, at arbejdet tilrettelægges sådan, at det skæres op i bidder, og sådan at deltagerne tyde ligt fornemmer, at der er en fremdrift fra møde til møde – så bliver det både spændende og tilfreds stillende at bruge sin tid på.

Undervejs besluttede vi os også for at spørge en freelance kommunikationskonsulent om hjælp. Hun havde for syv år siden hjulpet os med

Fra landkrabbebænken på havnen i Assens, 1957. Fyens Stiftstidende skulle ændre sit image fra at være Odenses avis til at være hele Fyns derfor tog man ud i sommer landet for at se, hvad der rørte sig. I Assens gik det stille og roligt i afdelingen for bolværksmatroser på en bænk ved havnen (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

at lancere arkiv.dk, da vi var klar til at åbne lokalog stadsarkivernes præsentationsplatform. Det var vi meget tilfredse med dengang, og det samme har gjort sig gældende i denne omgang.

Det hele mundede ud i tre initiativer For det første påpegede vi over for Kulturministeri et igennem en ansøgning, som vi indsendte i be gyndelsen af april, at SLA og Arkibas (og arkiver ne!) havde haft store udfordringer og udgifter i forbindelse med implementeringen af GDPR og de deraf følgende danske databeskyttelsesregler. Vi søgte derfor om at få forhøjet vores årlige bevil ling fra omkring 750.000 kr. til 2,5 mio. kr., så vi dels kunne dække de stigende omkostninger, for anlediget af GDPR, og dels kunne få råd til at styr ke undervisningen for vore medlemsarkiver, ikke mindst i de GDPR-relaterede regler, og endelig til at deltage i et nationalt og offentligt finansieret registreringssamarbejde, meget gerne i samarbej de med Rigsarkivet (sådan som det er helt natur ligt, at det foregår på biblioteks- og museums området).

For det andet fik vi flikket et indlæg sammen, som blev publiceret på Altinget.dk den 20. april under overskriften Lokalarkiver: GDPR-regler kvæ ler lokalhistorien, og for det tredje udsendte vi i begyndelsen af maj en pressemeddelelse via Rit zau med nogenlunde samme indhold som artik len. Genklangen ikke mindst af de sidste to initiati ver viste sig at være utroligt tydelig. Snart blev vi bestormet af politikere og journalister med spørgsmål, og endnu bedre: Diskussionen blev rejst af adskillige folketingsmedlemmer fra en række partier på Christiansborg, og desuden blev vi hurtigt inviteret til møde både af Datatilsynet og Kulturministeriet.

Den 8. juni havde fem fra styrelsen og sekreta riatet foretræde for Folketingets Kulturudvalg. Den 16. juni var vi tre fra SLA til møde med Datatil

synet, og den 22. juni var der møde med Kulturmi nisteriet. Det sidste blev fulgt op med et nyt møde i slutningen af august forud for det samråd med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, som fandt sted i Folketingets Kulturudvalg den 31. august. Alle steder blev vi mødt med dyb interesse og en indstilling om, at man ville hjælpe lokalarkiverne, hvis virksomhed rigtig mange fik lejlighed til at udtale deres påskønnelse af.

Vi har stadig til gode at se, hvad der kommer ud af det hele, men samlet set er der ikke tvivl om, at lokalarkiverne i 2022 har fået mere politisk op mærksomhed end nogensinde tidligere. Når vi tænker på, hvad politikere i den forbindelse har udtalt, kan vi på arkivernes vegne godt være no genlunde tilfredse. Vi drøfter i skrivende stund et sæt retningslinjer for vores område med Datatilsy net, og vi håber at kunne præsentere retningslin jerne i forbindelse med det kommende årsmøde – i hvert fald vil vi gøre det hurtigst muligt, når drøftelserne er tilendebragt. Vi håber også, at akti viteterne har bidraget til, at politikerne ved den kommende arkivlovsrevision ikke kan undgå at tage stilling til en sikring af lokalarkivernes vilkår. Vi fornemmer stor velvilje på tværs af det partipoli tiske spektrum til at inddrage lokalarkiverne under lovens område i et eller andet omfang, og fra SLAs

side lægger vi op til at få det gjort på en så ubu reaukratisk måde som muligt. Endelig håber vi selvfølgelig, at der også kommer noget ud af det initiativ, vi har taget for at få forhøjet bevillingen til SLA/Arkibas (herunder til en konsulentordning med rådgivning og undervisning som centrale elementer) og til et nationalt registrerings- og præsentationssamarbejde. Politikerne har ansva ret for gennemførelsen af GDPR-forordningen i Danmark og dermed for de forøgede omkostnin ger, vi har kunnet mærke, ikke mindst i Arkibas –og de har også ansvaret for, at en masse tidligere konsulentordninger i de gamle amter forsvandt i kølvandet på strukturreformen i 2007. Derfor er det fuldkommen naturligt, at vi nu forsøger at få hjælp til at få løst nogle af de problemer, arkiverne og SLA stilles overfor i det daglige arbejde.

I den forbindelse er det klogt at bevare propor tionssansen: For 20 år siden var SLA ikke budt med til bords, da en nedsat arbejdsgruppe forbe redte den sidste store arkivlovsrevision, men vi kan vist roligt gå ud fra, at vores ønsker til loven vil bli ve taget anderledes alvorligt ved det kommende lovrevisionsarbejde. Ellers skal vi nok bestræbe os for at holde politikerne til ilden.

Siden 2012 har vi som bekendt haft en samar bejdsaftale med ODA. Det har været lidt småt med møderne mellem vore organisationer i de sidste år – men Velux-midlerne har dog givet et nyt område at samarbejde om. Da vi fra SLAs side i august 2022 gerne ville give kulturministeren og Folketingets kulturpolitikere så godt et grundlag for deres drøftelser i det nævnte samråd om lo kalarkiverne som muligt, pressede vi fra SLA’s side på for at få et møde i stand. Det skete heldigvis, og efter mødet tillempede vi vores materiale i forlæn gelse af de synspunkter, ODAs repræsentanter havde fremført på mødet, inden vi indsendte det til de relevante parter. Det vil, synes vi fra styrel sens side, være enormt vigtigt også i de nærmeste måneder og år at styrke samarbejdet med ODA, ikke mindst på arkivlovsområdet, for kun hvis vi står sammen, får vi mulighed for reel indflydelse på lovgivningsarbejdet. Kan udsigten til en kom mende arkivlovsrevision bidrage til, at vi bliver klo gere på hinandens synspunkter og ønsker, vil me

Populær mælkemand stoppede i 1967 – på et tidspunkt, hvor det for alvor var ved at være sidste udkald for mæl kemænd med hestevogn. Efter 36 år som mælkemand i Bolbro var det tid at lægge op for Ejnar Rasmussen, som begyndte at køre for Mejeriet Sanderum i 1931 og senere fulgte med over i Mejeriet Odense. På den sidste tur var der mange blomster og gaver, også fra en af hans trofa ste hjælpere, 12 årige Birgit Hansen, som her har fået lov at køre med (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Konditor Poul From, ejer af Prior Conditoriet i Vestergade og Froms Conditori på Skibhusvej i Odense, havde i 1968 drevet selvstændig virksomhed i 25 år. På billedet ses han med et stort kransekagehorn i sin butik på Skibhus vej (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

get være vundet, og der skal ikke herske tvivl om, at vi fra SLA vil gå til sådanne drøftelser med et åbent sind. Eftertiden vil i hvert fald ikke takke os, hvis vi bare sidder i hvert sit hjørne og fremfører egne synspunkter ukoordineret.

Det er efter styrelsens opfattelse afgørende for lokalarkivernes fremtid, at vi opnår et realistisk retsgrundlag for fortsættelsen af arkivernes virk somhed, og det er lige så vigtigt, at samfundet i en arkivlov erkender et overordnet ansvar for ind samling og tilgængeliggørelse af materiale af pri vat oprindelse, sådan at historien om vores egen tid ikke blot skal skrives på grundlag af kilder fra den offentlige administration. Det er der ingen, der kan være tjent med.

Samarbejdet med ODA har ligesom i de foregå ende år også omfattet indsamling af oplysninger til den årlige kulturstatistik. Sekretariatet stod i vinter og foråret for indsamling af årets kulturstati stik, og det var også SLA, som indsendte det til Danmarks Statistik 3. maj 2022. Coronaperioden forlængede i realiteten dette arbejde, ikke mindst fordi mange arkiver længe var lukket. 3. maj 2022 var der indsendt omkring 471 ud af 585 mulige besvarelser til SLAs sekretariat. Dette giver en del tagelse på 80,5 %. Det er procentvis en mindre nedgang i forhold til før-corona tiden. Men til gen gæld lidt højere end i coronatiden. Vi skal her komme med en tydelig opfordring til, at arkiverne svarer på kulturstatistikken, når den udsendes fra sekretariatet.

Vi er vist nødt til at love hinanden, at indsatsen på dette område skal styrkes væsentligt til næste år – for hvis der ikke indsendes solide indberetnin ger, ender det jo bare med, at de indsendte tal heller ikke bliver offentliggjort. Der påhviler såle des hvert enkelt arkiv en alvorlig forpligtelse på dette område. Hvis vi vil tages alvorligt, er det en første forudsætning også for de offentlige bevillin ger til vore arkiver, at vi vil fortælle, hvor meget vi har, og hvor meget det bliver brugt. Vi modtager et helt uundværligt årligt tilskud fra Kulturmini steriet gennem tipsmidlerne, og vore medlemsar kiver må derfor kunne indrette deres arbejde så dan, at de bare én gang om året afgiver et mindstemål af oplysninger om deres samlinger og benyttelsen af dem!

Samarbejdet med Rigsarkivet har i lighed med tidligere år været udfoldet i Privatarkivudvalget og

i det såkaldte K-udvalg, der er et samarbejdsforum med Rigsarkivet på det kommunale arkivområde. Det nordiske samarbejde med søsterorganisati oner har ligget stille i coronaperioden, men fra SLAs side vil vi gøre vores til, at det snarest bliver genoptaget.

5. Partnerskab med Velux Fonden

Som nævnt i sidste årsberetning kunne vi i kraft af partnerskabsaftaler med Velux Fonden i årene 2017-2019 uddele 3,9 mio. kr. fordelt på omkring 280 ansøgninger fra arkiver og arkivsamvirker. Det var mere, end alle SLA-arkiverne tilsammen betal te i kontingent i den samme treårs periode og ud sprang alt sammen af Velux Fondens fokus på at støtte aktive ældre i deres frivillige arbejde på arki verne.

Fonden bevilgede herefter i 2020 yderligere 700.000 kr. til partnerskabet, samtidig med at fon den meddelte, at den ønskede, at vi nu gik over til at prioritere større digitaliseringsprojekter og lag de vægt på en høj grad af samarbejde mellem de arkiver, der stod bag en ansøgning. Disse vilkår accepterede SLA selvfølgelig. Maximumsbeløbet, der kunne søges, blev ved samme lejlighed hævet fra 70.000 kr. til 125.000 kr. pr. ansøgning. Det viste sig ikke overraskende, at de nye spilleregler udlø ste et større behov for rådgivning fra SLAs sekreta riat og fra den IT-arkivar ved Odense Stadsarkiv, som vi har betalt for rådgivning på timebasis. Fra fondens side betød ændringerne, at der skulle færre sager gennem deres fondssystem, og de gennemsnitlige bevillinger blev under den nye aftale da også væsentligt større end under de tidli gere aftaler. Det var tydeligt, at arkiverne havde forstået budskabet om øget samarbejde om større projekter, og vi kom i 2020-2021 af med mellem 500.000 og 550.000 kr.

Den nye aftale blev samtidig startskuddet til, at ODA-arkiver nu også kan søge om midler – vel at mærke, hvis det sker i samarbejde med et eller flere SLA-arkiver, og en repræsentant fra ODA har siden deltaget i arbejdet med prioritering af bevillinger.

Velux Fonden indgik i maj 2021 på en forlæn gelse af partnerskabet inden for de nye rammer og stillede da yderligere 500.000 kr. til disposition til de formål, der allerede var enighed om. Da der samtidig resterer et beløb på mere end 100.000 kr. fra 2020-bevillingen, blev der med en frist i slut ningen af januar 2022 indkaldt nye ansøgninger. Vejledningen til ansøgningsproceduren var gen nemgået forud for den nye runde, og der indkom 13 ansøgninger. Desværre viste det sig, at de ni af ansøgningerne ikke i tilstrækkelig grad opfyldte de krav, der var stillet i partnerskabsaftale og vej ledning. Vi bevilgede til tre af ansøgerne til sam men 54.419 kr., hvilket betyder, at vi har mellem 600 og 700.000 kr. i “opsparede midler” til rådig hed i den kommende runde.

Vi har adresseret denne ret triste kendsgerning på de seks regionale møder, hvor vi også har dis kuteret med de fremmødte, hvad vi kan gøre for at hjælpe arkiverne yderligere med at beskrive projekter, som kan komme igennem nåleøjet, her under f.eks. lave en liste med skitser til projekter, som kunne komme i betragtning ved vurderin gen. Styrelse og sekretariat er i skrivende stund ved at prøve at gennemskrive vejledningen, og vi håber, at det vil hjælpe os til yderligere at fremme Velux Fondens gode intention om at støtte de æl dre aktive frivilliges arbejde på lokalarkiverne.

En frist for nye ansøgninger vil snarest blive meldt ud.

6. Arkibas ApS

Arkibas har i år præcis det samme antal arkiver som brugere som ved samme tid sidste år. Det betyder dog ikke, at der ikke er sket noget i forhold til sammensætningen af arkiver på Arkibas, for tal let dækker dels over fire nye arkiver, men også over at fire arkiver har valgt at forlade Arkibas.

I løbet af året har vi fået to ordinære lokalarki ver med på eksisterende kommunelicenser og to museer med på speciallicenser. I samme periode

Elevbillede fra Søndersø Skole engang i 1940’erne. 4. klasse sammen med lærerne Ejnar Bundsgaard (til høj re) og Gunner Bruntse i baggrunden (Søndersø & Om egns Lokalhistoriske Arkiv).

var der også to ordinære arkiver, som valgte at for lade Arkibas. Ét, fordi arkivet blev nedlagt og sam lingerne overdraget til naboarkivet, og ét, fordi de aldrig var kommet i gang med at benytte pro grammet og derfor valgte at nedlægge deres Arki basarkiv, indtil de får nogle frivillige, som har mod på at tage Arkibas i brug. Herudover har to lidt uortodokse Arkibasbrugere på speciallicenser valgt at forlade os igen, da de aldrig havde fået taget programmet i brug.

Det seneste år har I ikke set så megen ny funk tionalitet på Arkibas og arkiv.dk, men det betyder dog ikke, at vi ikke har lavet noget på udviklings fronten. I februar lagde vi en ny version ud af sy stemerne, som rettede nogle mindre fejl; ellers er meget af udviklingsgruppens tid gået med at af klare de resterende moduler fra det projekt, som vi i 2017 fik penge til fra Den A.P. Møllerske Støtte fond. I første omgang har vi arbejdet med at afkla re, hvordan modulerne til registrering af digitale arkivalier og til registrering af forespørgsler skal skrues sammen. Til at klarlægge behov og ønsker til funktionalitet har vi haft inddraget arkivarer fra forskellige arkiver, som sidder med disse opgaver til hverdag, og som har gjort sig tanker om, hvad de har af behov for funktionalitet, og hvordan dis se moduler skal fungere. Efterfølgende har vi af holdt nogle møder med udviklerne, så de har fået en indgående forforståelse af vores ønsker, inden de i april gik i gang med selve udviklingsarbejdet. I skrivende stund er udviklingsarbejdet stadig i gang, og ud over de to helt nye moduler, så har vi også prioriteret at få lavet nogle fejlrettelser og nogle ændringer til eksisterende funktionalitet, som ikke virkede helt efter hensigten. Alt udvik lingsarbejdet skal nu testes grundigt igennem og rettes til, inden vi er klar til at lægge det i drift lidt senere på året.

Den sidste opgave inden for A.P. Møllerbevillin gen – magasinstyring og bestilling af arkivalier til læsesal - er vi også så småt begyndt at afklare. I maj har udviklingsgruppen været i København for at besøge Rigsarkivet og folkene bag Starbas for at høre om deres erfaringer med at bygge et mo dul til magasinstyring. Nu er vi så i gang med at samle en mindre følgegruppe af arkivarer fra arki ver af forskellig størrelse, som skal bistå udviklings gruppen med overvejelser og drøftelser af, hvor dan vi bedst skruer sådan et modul sammen, så det kan benyttes af alle størrelser arkiver. Dette modul vil vi begynde udviklingen af sidst på året.

Det seneste år har vi også fortsat det omfatten de arbejde med at indhente databehandleraftaler fra arkiverne og forberedelserne til en IT-revision.

Ud af 612 arkiver, der benytter Arkibas, har 513 arkiver udfyldt og indsendt en databehandlerafta le svarende til 83,82 pct. Vi nærmer os mål, men der er stadig lang vej igen, da de sidste 99 aftaler enten dækker over arkiver, som vi slet ikke har hørt noget fra, arkiver som er udfordret af at udfyl de aftalen, eller kommuner som ønsker ændringer til vores standardaftale. Vi mangler også fortsat at få 23 licensaftaler på plads. Her er det dog ikke det enkelte arkiv, som skal underskrive aftalen, men derimod enten det arkiv eller arkivsamvirke, som har tegnet aftalen på vegne af alle arkiver i en kommune. I alt har vi 98 aftaler ud af 121 i hus, sva rende til 80,99 pct.

Det meget omfattende forberedelsesarbejde til IT-revisionen skrider også fremad. Vi nærmer os mål med de mange beskrivelser og procedurer, som vi skal udarbejde for at kunne få selve revisi onserklæringen. Vi har også undervejs måttet revi dere vores tidsplan, da vi tilsyneladende havde være lidt for optimistiske med, hvad vi magtede af opgaver oven i vores daglige opgaver. Til at begyn

de med forventede vi at kunne være klar til revisio nen efter påske, men denne deadline har vi måt tet rykke til efter efterårsferien.

I efteråret 2020 og foråret 2021 satte Arkibasbe styrelsen et strategiarbejde i gang omkring Arki bas’ udviklingsmæssige fremtid og ikke mindst finansieringen. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som skulle arbejde videre med disse spørgsmål. Dette arbejde er også fortsat i 2021-2022. En drifts gruppe arbejder med den daglige drift af syste met. Gruppen skal bl.a. se nærmere på, hvordan driften kan optimeres, hostingen, forbedring af eksisterende funktionalitet mv. Dette arbejde har i det seneste år bl.a. været gennemført i samarbej de med udviklingsgruppen, som står for at udvikle ny funktionalitet til systemet. Her har vi bl.a. gen nemført en del fejlrettelser, og inden længe læg ger vi også ændringer til eksisterende funktionali tet i drift. I efteråret vil bl.a. optimering af svartider i Arkibas stå højt på vores opgaveliste.

I forhold til den fremtidige finansiering af Arki bas, så har Arkibasbestyrelsen og SLAs styrelse arbejdet tæt sammen om den henvendelse til Kul turministeriet, som blev sendt tidligere på året. I denne henvendelse har vi udover at udtrykke

Poul Bundgaard i Glamsbjerg. Kommunen havde i april 1970 indbudt dens pensionister til fest i Glamsbjerg Hallen. Festen var en afslutningsfest for vinterens hobbyarbejde, og i forbindelse med festen blev der åbnet en lille udstilling med nogle af resultaterne af de ældres hobbyarbejder. Som underholdning havde man hyret den landskendte skuespiller Poul Bundgaard til at fylde hele det store rum med sin store stemme. Her er der gang i det populære program (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

ønske om behovet for en arkivlovsændring også udbedt os et større tilskud, som bl.a. skal gå til drift og udvikling af Arkibas. Det kan I læse mere om et andet sted i denne årsberetning. Herudover hæve de vi ved årsskiftet endnu en gang licensen med 8 pct. i lighed med året før for at få et mere stabilt finansieringsgrundlag for Arkibas her og nu.

Det er obligatorisk for Arkibasarkiver at deltage i VISDA-aftalen og betale et beløb for de billeder, som gøres offentligt tilgængelige på arkiv.dk. An dre kulturinstitutioner kan også tilmelde sig afta len, og det valgte 16 andre kulturinstitutioner at gøre for 2021. Det er to færre end i 2020. Af disse undlod én institution at indberette, mens en ind berettede 0 billeder. I 2021 blev der i alt indberet tet 5.900.228 billeder. Det er en stigning på 264.316 billeder i forhold til 2020, hvilket dog kun svarer til 1/3 af stigningen, som vi så fra 2019 til 2020. Arkibas og Det Kongelige Bibliotek står for langt hovedparten af indberettede billeder, nem lig 93,4 pct., men i modsætning til tidligere år, så var det denne gang Arkibasarkiverne, som indbe rettede langt den største stigning (224.051), mens Det Kongelige Bibliotek kun havde en lille stig ning i forhold til tidligere år (62.237). I 2019 passe rede vi for første gang 4 mio. grænsen, hvor pri sen for billeder begynder at falde. I 2021 er prisen således et gennemsnit af 4 mio. billeder til den højeste pris på 12,40 øre og 1,9 mio. billeder til den næsthøjeste pris på 9,60 øre. Det gav en gennem snitspris i 2021 på 11,50 øre pr. billede mod en pris i 2020 på 11,54 øre. Prisen indeksreguleres årligt, og de aktuelle priser kan altid findes på www.dan skearkiver.dk.

En del tid bruges også på supportopgaver via mail og telefon. I den forbindelse vil vi også lige

minde om, at vi har lavet en hjemmeside med de taljerede vejledninger i brugen af Arkibas. Den fin des på www.arkibaswiki.dk og kan med fordel kon sulteres, inden man henvender sig til supporten.

Den årlige generalforsamling i Arkibas blev af holdt i slutningen af maj 2022, og her var, som foreskrevet i vedtægten, alle seks bestyrelsesmed lemmer på valg. Karin Conradsen genopstillede ikke, og i stedet blev suppleant Mikkel Hansen Sta ge valgt, mens der var genvalg til resten af besty relsen. Bestyrelsen fortsætter herefter med Mette Vibjerg Hansen, tidligere Give; Karsten Madsen, Ansager; Mikkel Hansen Stage, Greve; Henning Sørensen, Dragør; Birgitte Thomsen, Tønder, og Jørgen Thomsen, Odense. Inger Marie Skovager fra Gørlev valgte ikke at genopstille til suppleant posten, og der var herefter nyvalg af Karin Conrad sen, Vejle, og Helene Møller Jensen, Herning, som bestyrelsessuppleanter. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Thom sen som formand og Henning Sørensen som næstformand.

Væksten i antallet af registreringer i Arkibas og på arkiv.dk har igen i år ligget lavere, end vi tidlige re har set. Både i Arkibas og på arkiv.dk har tilvæk sten af nye registreringer ligget på 4,5 pct. fra 2021 til 2022. Det er lavere end året før, hvor samfundet var nedlukket i en længere periode end sidste år. Her lå væksten på henholdsvis 6,9 pct. og 9,9 pct. Den lavere tilvækst skal muligvis stadig ses i lyset af coronaen, hvor mange frivillige på arkiverne kan have været mere forsigtige med at møde ind igen. Det ser i hvert fald ud til at være en generel ten dens hos alle foreninger, at det svært at få de frivil lige på banen igen efter coronanedlukningerne. Den samme tendens ser vi i tilvæksten af billeder

på arkiv.dk, hvor stigningen 2021-2022 kun har lig get på 7,9 pct., mod 9 pct. året før og stigninger på mellem 13 og 15 pct. i årene før det.

7. Publikationer (OmSLAget og Journalen) SLAs medlemsblad, OmSLAget, udkommer for tiden med fire numre pr. årgang. I de fire numre, der er udkommet siden sidste årsmøde, har der været ét nummer med 16 sider og tre numre med 20 sider, trykt i A4-format. Det redigeres af et re daktionsudvalg med to medlemmer fra styrelsen (Svend-Erik Christiansen og Jørgen Thomsen) og sekretariatslederen.

OmSLAget har eksisteret siden 1990’erne, men vi forsøger til stadighed at udvikle det og forsyne det med et blandet indhold, som skulle ramme bredt i arkivverdenen. Én serie artikler – nemlig arkivportrætterne – er et fast indholdspunkt, og her indgår efter aftale med ODA en gang imellem også et ODA-arkiv i rækken af portrætter. Frem over vil nogle af vore ekstraordinære medlemmer også kunne blive portrætteret, såfremt de er inter esseret i noget sådant. Styrelsen vil gerne bringe nye typer af artikler med spørgsmål som: Hvad laver en arkivleder? Hvad skal man gøre som frivil lig? Hvordan opleves det, når et arkiv skal flytte til andre lokaler? Og hvordan er forskellige arkiver organiseret? Men for at være helt ærlig er det ty deligvis lettere at få de gode ideer end at få dem udført i praksis. Vi håber dog, at det kommende år vil byde på en forbedring på dette område.

OmSLAget giver efter styrelsens opfattelse en god ramme for meddelelser til vore medlemmer og for at udbrede kendskabet til, hvad der foregår i arkivverdenen. Heldigvis kommer der også fra tid til anden bidrag fra medlemmerne, og vi håber derfor fra styrelsens side, at bladet kan tjene som god inspiration i det lokale arkivarbejde. Vi kan kun opfordre medlemmerne til at bruge bladets muligheder for at komme i kontakt med andre i størst muligt omfang. Helt generelt understreger vi, at der er tale om et blad, hvor artiklerne gerne skulle have et arkivmæssigt læringsperspektiv (artikler, der kun omhandler lokale forhold og mere er af kulturhistorisk interesse, hører hjemme i Journalen eller i lokale årbøger/tidsskrifter). Om SLAget udsendes til medlemmerne pr. post, men

lægges samtidig med udsendelsen også op på SLAs hjemmeside, sådan at medlemmer, der øn sker at dele bladet i bestyrelsen for det lokale arkiv eller blandt arkivmedarbejderne, både kan gøre dette ved cirkulation og ved deling af linket til den digitale udgave. Meddelelserne i OmSLAget kan imidlertid ikke dække behovet for medlemsinfor mation, og derfor anvender vi i høj grad også ny hedsbreve, udsendt pr. mail til arkiverne. Endelig er der også en SLA-Facebookgruppe samt vores hjemmeside til dækning af forskellige informati onsbehov. Vi tror, at behovet hermed dækkes på fornuftig vis, men hvis medlemmerne synes, det ikke er tilstrækkeligt eller ligefrem for meget, vil vi være glade for tilbagemeldinger herom.

Tidsskriftet Journalen udgives som tidligere i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening og ODA. Samarbejdet forløber helt uden proble mer, og SLAs styrelse er glad for sammen med vore søsterorganisationer at kunne tilbyde et blad med vægt på artikler inden for lokal- og kulturhi storie. Det er tænkt som inspiration for DLFs, ODAs og vore egne medlemmer, og samtidig får arkiver og foreninger mulighed for at få deres publikationer anmeldt i det årlige anmeldernum mer. Hvis de da ellers husker at sende dem til Journalen! Der gøres løbende forsøg på at få øget arkivernes opmærksomhed på dette punkt – men der er stadig plads til forbedring. Det er lidt pinligt, at oversigten i det årlige anmeldernummer viser så stor en skævhed, som tilfældet er, mellem for skellige egne af landet.

Der er i beretningsåret i lighed med de seneste år publiceret to almindelige numre med artikler på 36 sider pr. nummer samt det lidt større anmel dernummer. Stadsarkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv, er som tidligere redaktør for Journalen, og han støttes af en redaktionsgruppe med repræsentanter for de tre udgiverforeninger.

Arkivuddannelsens modul 4, afholdt af Lokalarkiverne i Østjylland, 2022. På modulkurset fik deltagerne en smagsprøve på, hvordan man afholder en byvandring (Henning Sørensen fot.).

Fra danseskolen på Søndersø Kro engang i perioden 1955 1965. På billedet ses seks af de unge elever (Sønder sø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

Gruppen mødes én gang årligt. Da der til de tre foreninger tilsammen anvendes væsentligt over 1.000 eksemplarer, er oplaget så stort, at det hel digvis ikke har været nødvendigt at overgå til pub licering af tidsskriftet på nettet. Det opfatter SLAs styrelse som noget positivt, og vi håber, medlem merne er enige.

8. Medlemstal, udvalg, kurser m.m. Den seneste opgørelse over medlemmer af SLA viser, at der er 533 ordinære medlemmer (lokalar kiver) og 37 ekstraordinære medlemmer (museer, institutioner og lignende). Det er en stigning med to ordinære medlemmer og et ekstraordinært medlem i forhold til sidste års beretning.

Det er SLAs styrelse, der optager nye medlem mer og sørger for overholdelse af SLAs medlems krav. Kravene udspringer af SLAs vedtægter.

Principielle sager vedrørende medlemsopta gelse drøftes i SLAs styrelse. Ekstraordinære med lemmer er andre typer af kulturinstitutioner, der indsamler og formidler materiale af historisk inte resse. Optagelse som ekstraordinært medlem er åben for mange slags institutioner, og ekstraordi nære medlemmer har de samme rettigheder som ordinære medlemmer, dog ikke stemmeret.

SLA er i gang med at restrukturere udvalgsar bejdet i foreningen. Udviklingen i SLA har været, at stadig flere opgaver udføres af sekretariatet. Der arbejdes hen imod et slankere og mere fleksibelt

Sdr. Boulevard, en taxa uden mislyde 1955. 125.000 km! Så langt havde taxavognmand V. Jacobsens Mercedes die seltaxa kørt uden at skulle på værksted, og denne bedrift blev markeret hos Mercedesforhandleren “Autro” på Sdr. Boulevard 80 i Odense. Afdelingschef Erik Gulbøg over rækker vognmanden et særligt Mercedes diplom med guldnål, til venstre ses repræsentant Chr. Clausen (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Odense Svømmehal opføres. Her er der rejsegilde, hvor håndværkerne nyder en forfriskning, 1937 (Odense Stadsarkiv).

udvalgsarbejde. Ad hoc-udvalg med konkrete op gaver er én af de overvejelser, der arbejdes med. Det tager tid at få det på plads, da det skal være velfunderet, gennemtænkt og fremtidssikret.

Der har været gang i kursusaktivitet i for eningsåret 2021/22. Det er tydeligt at mærke, at vi er kommet ud på den anden side af corona-pan demien, og tak for det. Der har været 11 modulkur ser af to dages varighed med i alt 222 deltagere og 11 Arkibas- og IT-kurser med 105 deltagere. Dertil skal lægges 12 onlinekurser med i alt 185 deltage re. Som tallene viser, er kursusaktiviteten og enga gementet vendt tilbage hos lokalarkiverne. Det håber vi også, at tallene for de kommende kurser vil vise. I efteråret 2022 er der planlagt fem modul kurser og 13 Arkibas- og IT-kurser. De kan ses på SLAs hjemmeside, danskearkiver.dk.

9. Sekretariatet

SLA har for tiden fem medarbejdere, hvoraf to er fuldtidsansatte, Lars Froberg Mortensen og Dor the Søborg Skriver.

Lars blev ansat 1.10.2021 og er som sekretariats leder den, som medlemmerne oftest vil møde ved henvendelser, der ikke vedrører Arkibas. Han del tager bl.a. i styrelsens møder og skriver referaterne fra møderne, er stærkt involveret i tilrettelæggel sen af årsmødet og varetager desuden en bred vifte af sekretariatsforretninger. Lars deltager bl.a. i et klimaprojekt i samarbejde med Rigsarkivet, Det kongelige Bibliotek, Netarkivet, Det Grønne Muse um, Nationalmuseet, Aalborg Stadsarkiv og Muse um for Forsyning og Bæredygtighed. Lars tager sig også af medlemsarkivernes vedtægter, når der sker ændringer, som skal godkendes, skriver artik

ler til OmSLAget og vejleder i forbindelse med Velux-ansøgninger osv.

Dorthe Søborg Skriver er direktør for det an partsselskab, som Arkibas drives gennem. Hun er medlemmerne bekendt gennem talrige Arki bas-kurser, ligesom hun har forestået udviklingen af SLAs CMS hjemmesidesystem, beregnet på mindre arkiver uden egen hjemmeside, eller som ønsker en fornyelse uden at kaste sig ud i vold somme udgifter. Siden sin ansættelse i 2013 har hun også fungeret som projektleder på Arki bas-udviklingsprojektet, og hun er også den, der tager imod forespørgsler omkring driften af Arkibas på sekretariatet.

Herudover er Berit Brorly ansat på sekretariatet og er sekretariatets blæksprutte. Berit har normalt 32 timer pr. uge. Hendes mangeartede opgaver er bl.a. at forestå faktureringer. Hun bistår desuden i forbindelse med de mange kursusaktiviteter (også for Arkibas ApS). Endvidere står hun for indsamlin gen af de mange oplysninger til kulturstatistikken, som Rigsarkivet på vegne af Kulturministeriet har udbedt sig, og endelig er hun ansvarlig for hånd teringen af de mange ansøgninger, som Velux Fondens bevillinger har kastet af sig, herunder også rådgivning af ansøgere, evt. ved viderestilling til andre, der kan hjælpe.

Fra december 2021 er Pia Starning blevet ansat som bogholder for SLA – med et varierende time

tal, typisk 8 timer pr. uge. Pia er normalt på sekre tariatet tirsdag og onsdag formiddag. Ud over den normale bogføring og regnskabsafslutning laver hun bl.a. økonomirapporter til styrelsen og Arkibas ApS. Pia deltager også normalt i styrelsesmøder ne, når der er drøftelser om økonomi.

Cecilie Birk Domino er studentermedhjælper på sekretariatet og er ligesom Berit en blæksprutte på sekretariatet. Cecilies primære arbejde har dog været arbejdet med databehandleraftaler for Arki bas ApS. Hertil kommer udarbejdelse af foldere om vore kurser, program for årsmøde, at skrive vejled ninger til ArkiWiki, artikelskrivning til OmSLAget, opdatering af hjemmeside, oprydning i SLAs arkiv m.m. Cecilie er ansat med 400 timer på årsbasis.

Styrelsen vil ved afslutningen af beretningen rette en varm tak til sekretariatets medarbejdere for en stor og dedikeret indsats i det forløbne år.

OmSLAget

ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Lars Froberg Mortensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 570 arkiver i Danmark: 533 ordinære og 37 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

Sekretariatsleder Lars Froberg Mortensen, bogholder Pia Starning, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Redaktion

Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Lars Froberg Mortensen

SLAs styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk

Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk

Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk

Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Folkepension var et ukendt begreb, da den tidligere kalk brænder og legetøjsmager Emil Jensen, Ringe, fyldte 100 år. Han var stadig aktiv og leverede på et par år mere end 3.000 legetøjsgeværer til et firma i København (Fyens Stiftstiden des pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

AF CECILIE BIRK DOMINO,

Find hjælp på ArkiWiki og ArkibasWiki

Det er helt almindeligt, at der opstår tvivl og spørgsmål i forbindelse med arkivarbejdet. Hvordan registrerer man bøger? Hvordan laver man interviews? Hvilke krav stiller SLA til arkivets vedtægter, for at det kan blive medlem? Spørgsmålene er mange, men heldig vis er der hjælp at hente hos arkivernes to bedste venner, ArkiWiki og ArkibasWiki.

Hvad er ArkiWiki og ArkibasWiki?

Wikierne er to gratis digitale opslagsværker, som arkivmedarbejdere kan ty til, når de har behov for hjælp og gode råd. Hjemmesiderne drives af SLA, og artiklerne skrives af medlemmer af SLAs styrelse, Arkibas’ bestyrelse og sekretariatets medarbejdere. Wikiernes nuværende artikler bliver løbende ajour ført, og en gang imellem kommer en helt ny artikel til. Hvis I mangler en artikel på en af wikierne, er I meget velkomne til at kontakte sekretariatet.

ArkiWiki rummer råd og vejledninger om arkiv drift – en slags vidensbank til arkiver. Her kan du finde artikler om forsikringer, GDPR, formidling og meget mere.

Hvis dit spørgsmål handler om brugen af Arki bas-programmet, er det derimod ArkibasWiki, du skal have fat på. ArkibasWiki er en praktisk manual og er et godt sted at starte, når du møder udfor dringer med programmet.

Lad os tage et par eksempler på, hvilke spørgs mål man kan finde svar på i wikierne.

ArkiWiki: Hvorfor vender billedet forkert? Mange oplever, at et billede umiddelbart vender rigtigt, når man åbner filen på computeren, imens det samme billede på Arkibas pludselig vender forkert (på hovedet, på siden osv.). Rotationen skyl des den proces, der foregår, når man indscanner et billede på sin scanner. I artiklen “Registrering af billeder – Billedet vender forkert” kan man læse om, hvorfor problemet opstår, og få hjælp til, hvor dan man løser det.

Forklaringen er, at når man indscanner et bille de, får den gemte billedfil automatisk tilføjet et “Exif-tag”. Tagget fortæller computeren, hvordan billedet skal roteres, så det vender rigtigt. Et bille de, der er scannet forkert ind, vil på den måde automatisk blive roteret i den rigtige retning, når man åbner filen på computeren. Arkibas under støtter dog ikke Exif-tags og roterer derfor ikke billedet. Billedet vises i den retning, det blev scan net ind, og man kan derfor opleve, at billedet ven der forkert på hjemmesiden. Den nemmeste løs ning er at scanne billedet korrekt ind fra start. I artiklen kan man finde billeder af korrekt indscan

ning og et link til et program, som kan gemme billedet i den rigtige retning, hvis man ikke har mulighed for at indscanne billedet igen.

ArkibasWiki: Hvordan låser man op for låste brugere? Sekretariatet modtager ofte henvendelser om låste brugere i Arkibas. Men faktisk kan en Arkibasbru ger med administratorrettigheder på arkivet selv låse op for arkivets øvrige brugere i Arkibas. I Arki basWiki kan man finde den korte guide, som følger her: “Når en bruger er blevet låst på grund af for mange log ind-forsøg, skal en administrator-bruger låse brugeren op. Det gøres under Arkivadministra tion -> Brugere. Klik herefter på den bruger, som skal låses op. Når en bruger er låst, vises en ekstra knap på bruger-profilen “Lås bruger op”. Klik på knappen og bekræft, at brugeren skal låses op. Nu kan brugeren igen logge ind med sin profil. Hvis brugeren har glemt sin adgangskode, så kan den ændres her ved samme lejlighed.”

SLA håber, I vil have wikierne i baghovedet, når I arbejder på arkivet og/eller bruger Arkibas-pro grammet. God læselyst.

Der ligger for tiden 200 artikler i ArkibasWiki og 36 artikler i ArkiWiki. Det er let at finde rundt via søgefelt og/eller den tydelige opdeling af siderne.