OmSLAget 2 - 2021

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Årgang 2021 nr. 2

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Fra teori til praksis – et praktikforløb på SLA’s sekretariat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 SLA’s årsberetning 2020/2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 På Vejen til fremtiden (om Vejen Lokalarkiv) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 GDPR, Datatilsynet, SLA og arkiverne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

SLA og Arkibas byder velkommen Nyt ekstraordinært medlem af SLA er Niels Bohr Arkivet, og som ny bruger af Arkibas er oprettet Deutsches Archiv Nordschleswig.

Kursuskalender Se det righoldige udvalg af kursusmulig­ heder på kursuskalenderen, som findes på SLA’s hjemmeside under Arkivkurser – ­eller se den trykte kursuskalender, som udsendes sammen med dette nummer af OmSLAget.

Mødekalender Regionale møder online med indlæg om den forestående arkivlovsrevision, GDPR, ny ansøgningsrunde om midler fra Velux ­Fonden, Arkibas m.m. afholdes den 7. og 8. september kl. 16-18. Deltagelse kræver til­ melding, som kan finde sted via SLA’s hjem­ meside eller se nyhedsbrevet, som er sendt til arkiverne.

SLA’s årsmøde afholdes den 2.-3. oktober på Hotel Park i Middelfart. Tilmelding sker via SLA’s hjemmeside – og der er ­tilmeldingsfrist den 16. september.

Arkivernes Dag er lørdag den 13. november.

Bliv venner med SLA og Arkibas på Facebook Sammenslutningen af Lokalarkiver: www.facebook.com/groups/SLAarkiver Arkiverne: www.facebook.com/arkiverne Arkivernes Dag: www.facebook.com/groups/arkivernesdag

Forsidefoto Margarinefabrikant og gårdejer Johannes Lauridsen omgivet af sin familie og tjenestefolk uden for gården Grønvang i Vejen omkring år 1900. Lauridsen, der ses med hunden i forreste række, var den mest betyd­ ningsfulde i Vejens udvikling i årtierne omkring forrige århundredskifte og mindes derfor på flere måder i Vejen, bl.a. med en buste foran stationsbygningen (Vejen Lokalarkiv).

2

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet I SLA’s styrelse glæder vi os meget til at genoptage virksomheden for fuldt blus – og ikke på det våge­ blus, der i mangt og meget har kendetegnet coro­ na-perioden. Og vi glæder os til at komme ud på arkiverne og møde frivillige og ansatte og at se dem til nogle af de mange SLA-kurser.

Der er rigtig store udfordringer foran os. Det gælder Arkibas-udviklingen – se årsberetningen inde i bladet – og det gælder også på arkivlovens område. Efter at den nu afgåede kulturminister, Joy Mogensen, sidste år lovede, at der skal nedsættes en kommission til overvejelse af hele arkivloven, er det klart, at SLA er nødt til at prioritere nogle af vore ressourcer til at forberede vores repræsentation i en sådan kommission, så vi kan forsøge at påvirke lov­ giverne både gennem kommissionsarbejdet, og når fokus rykker fra kommissionen til den politiske be­ handling. Her bliver der med andre ord behov for at prioritere arbejdsopgaverne på en helt anderledes måde, end det er foregået indtil nu.

Den kommende arkivkommission vil formentlig få medlemmer med meget forskellige interesser, og hvis vi fra lokal- og stadsarkivernes side skal gøre os forhåbninger om at få indflydelse på fremtidens lovgivning på området, finder jeg det soleklart, at vi nødvendigvis må have afstemt vore synspunkter med Organisationen Danske Arkiver (ODA), inden vi går i brechen for dem. Hvis vi ikke gør det og forstår hver vore roller bedst muligt, risikerer vi reelt at sæt­ te vore politiske muligheder over styr. Vi har også brug for at vide, hvad Rigsarkivet ser som de vigtig­ ste pejlemærker for en arkivlovsrevision.

Der er flere ting, vi som arkivsammenslutning har brug for. Helt overordnet gælder det, at det er nødvendigt, at der kommer en generel hjemmel til lokalarkivernes indsamlings- og formidlingsarbejde, sådan som det allerede gælder for de offentligt or­ ganiserede arkiver, stadsarkiverne og Rigsarkivet. Vi kan ikke have, at der på grund af GDPR-betragtnin­ ger sættes spørgsmålstegn ved, om frivillige kræfter har en plads i arkivarbejdet, bare fordi meget af det materiale, der kan indsamles med personfølsomme oplysninger, nu er blevet digitalt. Igennem årtier har frivillige kræfter spillet en væsentlig rolle for ind­ samlingen af den lokale historie, og der skal natur­ ligvis skaffes et lovgrundlag for, at det kan fortsætte.

Men derudover er det jo også en gåde, hvordan det kan være, at staten uden at blinke betaler for udvikling af registreringssystemer på både muse­ ums- og biblioteksområdet, men ikke synes at mene, at man har den samme forpligtelse på arkiv­

området. Der bør selvfølgelig via arkivloven sikres et fundament under et sådant landsdækkende regi­ strerings- og formidlingssystem, og fra SLA’s side deltager vi meget gerne i overvejelser om, hvordan noget sådant kan strikkes sammen. Præcis hvordan løsningen skal være, er det for tidligt at sige noget om – måske er der bare brug for en fælles indgang til flere underliggende systemer og en fast støtte til udviklingsarbejdet for Arkibas/arkiv.dk, men udvik­ lingen må under alle omstændigheder gennem­ tænkes med udgangspunkt i brugernes behov.

Endelig kan vi i SLA ikke se bort fra, at vore medlemsarkiver har meget forskelligartede behov, og at vi, for at kunne bistå dem bedst muligt, også har brug for økonomiske ressourcer til at løfte en langt mere udbygget konsulent- og kursustjene­ ste, end vi har mulighed for at stable på benene for nærværende.

Der er givetvis andre forhold, som set fra et lo­ kal- og stadsarkivsynspunkt bør adresseres ved et kommende lovgivningsarbejde, og det bliver sik­ kert en lang proces, men lad os håbe, at der vil blive lyttet til arkivfolks forslag og bekymringer i det kommende arbejde.

For et par uger siden afholdtes anden udgave af Danske Arkivdage i Odense, stablet på benene af Rigsarkivet, ODA og SLA. Emnet for arkivdagene var ”Den private historie” – arkiver fra erhvervsliv

SLA’s faste personale fotograferet 15. juni 2021, da styrelsen sagde farvel og tak til SLA’s sekretariatsleder gennem to år, Mads Kyvsgaard Mogensen. De øvrige er fra venstre kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver og bogholder Annette Jørgensen.

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

3

og civilsamfund i en digital tidsalder – og selv om der desværre kun var et par håndfulde deltagere fra SLA-arkivernes kreds, er emnet vigtigt for alle arkiver. Vi ved, at meget af det, vi bør samle ind fremover, er digitalt materiale. Det stiller helt an­ dre krav til indsamling og bevaring end papir og traditionelle positivbilleder, men det er selvfølgelig vigtigt at få samlet ind fra den digitale tidsalder, idet arkiverne ellers vil få meget store huller i deres samlinger. Og danskerne vil få en meget ringere historie, end det ellers kunne blive tilfældet.

Indsamlingen af materiale om virksomheder og foreninger er vigtig for alle arkiver fra Rigsarki­ vet til det mindste lokalarkiv, men ændringen i arkivlandskabet i det seneste par menneskealdre har betydet, at Rigsarkivet så at sige samler ind fra oven i samfundet, mens mere lokalt prægede virk­ somheder og foreninger typisk vil have arkivmate­ riale, som først og fremmest er af interesse for lo­ kal- og stadsarkiver. Der vil selvfølgelig – præcis som i papirtidsalderen - blive tale om afgræns­ ningsproblemer, men det vigtigste er, at vi alle kommer i gang og i øvrigt udveksler erfaringer med indsamlingsarbejdet. I den forbindelse skal SLA også pege på behovet for statslige puljemid­

ler til udviklingsprojekter, præcis som det findes på museums-og biblioteksområdet. Med andre ord må staten i højere grad vedkende sig sit an­ svar for den samlede kulturarv og ikke – som det er nu – for kulturarven minus arkivalierne.

I slutningen af maj meddelte vores sekretariats­ leder siden 2019, Mads Kyvsgaard Mogensen, at han havde fået nyt job ved Rigsarkivet i Aabenraa.

Det var vi selvfølgelig rigtig kede af på SLA’s veg­ ne. Stillingen var opslået sammen med mange andre som følge af 2020-ændringen i arkivloven, hvorefter folk nu har retskrav på oplysninger om sig selv. Ændringen har ført til en sagspukkel uden lige, først og fremmest på Rigsarkivet, og med Mads’ baggrund som historiker ønskede vi selvføl­ gelig Mads til lykke med det nye job. Tak for en dedikeret indsats siden august 2019!

SLA har derefter i to omgange haft opslået stil­ lingen som sekretariatsleder, og vi fik i anden om­ gang rigtig mange ansøgninger, som et ansættel­ sesudvalg nu har behandlet. Der har også været afholdt samtaler, og når der er underskrevet en kontrakt, vil SLA’s medlemmer i et nyhedsbrev blive orienteret om, hvem der er blevet valgt til ny sekretariatsleder.

AF CECILIE BIRK DOMINO, HISTORIESTUDERENDE

Fra teori til praksis – et praktikforløb på SLA’s sekretariat En forårsdag i 2021 gik jeg spændt ind ad døren til SLA’s sekretariat i Vejle. Efter næsten tre år på uni­ versitetets læsesale og i auditorier og eksamenslo­ kaler glædede jeg mig til at bruge al min nye vi­ den fra historie og museologi i “den virkelige verden.” På kontoret mødte jeg mine søde nye kolleger, som jeg skulle dele arbejdsplads med de næste to måneder. Det skulle vise sig at blive et rigtigt spændende forløb med godt humør og mange lærerige oplevelser. Praktikperioden mun­ dede ud i en række artikler på ArkiWiki og nye hi­ storier på arkiv.dk.

På gensyn til universitetet og goddag til arkivverdenen Før jeg fik min dagligdag i Vejle, brugte jeg mine hverdage på Aarhus Universitet. Mit grundfag er historie - et fag, som på mange måder har åbnet mine øjne for de spændende historier, som gem­

4

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

mer sig blandt nye og ældre kilder rundt om­ kring på landets mange arkiver. Arkiv.dk har flere gange været et godt sted at starte min research, når en ny opgave skulle skrives. Jeg var derfor allerede en smule bekendt med arkiv.dk’s mange muligheder og skjulte skatte, inden jeg begyndte min praktik på sekretariatet.

Lige så glad jeg er for min baggrund i historie, lige så fint har museologi vist mig, hvordan man formidler sin viden til omverdenen.

Der var dog specielt én ting, som de tykke bø­ ger om verdenshistorien og forelæsninger i for­ midling ikke kunne give mig: Praktisk erfaring.

Det har SLA til gengæld kunnet levere i massevis.

Fortiden er spændende – lad os vise det!

Under mit praktikophold skulle jeg tage del i det daglige arbejde på SLA’s sekretariat. Jeg har derfor været i gang med at udarbejde nye og opdatere

En del af Cecilies arbejde som praktikant var at skrive artikler til ArkiWiki, som kan findes på arkiwiki.dk.

ældre online manualer og artikler til ArkiWiki.

Den største opgave lå i artiklerne om formidling.

Jeg skulle koge indhold fra SLA og viden fra uni­ versitetet ned til korte, brugbare og læsevenlige manualer til arkiver i hele landet.

Som jeg skrev på mine udkast til manualerne, gik det op for mig, at udstillinger og andre typer formidling er en glimrende måde at ”åbne” arki­ verne på, men at det samtidig også kan føles som et tidskrævende projekt for de frivillige og ansatte.

På universitetet kan man hurtigt få en masse ideer om, hvordan “verden bør være”, og hvad “folk skal gøre”. Men det nytter ikke noget, hvis man knækker nakken på idealerne – det er lysten til at formidle, der skal drive værket.

Derfor blev min indgangsvinkel til manualerne, at man endelig skal prøve at dele sin arkivviden med lokalområdet, men at man ikke behøver at lave en ny stor Blockbusterudstilling eller skrive lange bø­ ger. Mindre udstillinger og korte artikler kan også sagtens gøre en stor forskel for arkivets synlighed.

Kig forbi ArkiWiki og find de nye artikler om at lave udstillinger, skrive artikler og holde foredrag.

Desuden ligger der også en opdateret version af artiklen om arkivuddannelsen og registrering af billeder, der vender forkert.

Den spanske syge, eneboeren og (d)et lille hus på prærien En anden opgave, jeg har taget del i, er at skrive nye historier til forsiden af arkiv.dk. Jeg skrev et kort opslag i Facebook-gruppen ”SLA - Sammen­

slutningen af Lokalarkiver”, hvor jeg søgte gode ”arkivhistorier,” som kunne omskrives til arkiv.dk.

Lige så stille tikkede en række historier ind på min mailbakke, og jeg kunne tage fat på skrivearbejdet.

Resultatet blev de tre historier: Turen går til ­Amerika! – og hjem igen, Da den spanske syge ramte Danmark og Den belæste eneboer i jordhulen.

At skrive historierne var en spændende opgave, jeg havde glædet mig til. Som historiestuderende er det jo altid sjovt at få lov til at arbejde med forti­ den og sidde med hænderne nede i kildemateria­ let. Og arkiverne var rigtig søde til at hjælpe med informationer og billeder til historierne.

Historiernes formål er at underholde, men også skabe lyst til at lære mere. Tanken er, at historierne kan være en indgang til at dykke ned i de digitale arkivalier på arkiv.dk og alle de spændende fortæl­ linger om fortiden, der gemmer sig i dem.

Personligt mærkede jeg selv historiens vinge­ sus, når portrætterne af de unge eventyrlystne nybyggere kunne ses, imens jeg læste deres livshi­ storie. Jeg håber, at historierne kan give den følel­ se videre til andre læsere.

Turen går til Vejle! – og hjem igen til Aarhus

Cecilie Birk Domino fotograferet, da hun var praktikant på SLA’s sekretariat i foråret 2021.

Jeg forlod Andkærvej 19 en regnvejrsdag i maj.

Turen gik nu hjem til Aarhus og tilbage til universi­ tetet. Som toget forlod perronen, tænkte jeg over, hvad jeg havde lært de sidste to måneder.

Jeg har lært noget om arbejdsmarkedet, og hvad jeg kan bruge min viden til – og hvad jeg sta­ dig har at lære. Jeg har lært noget om arkiverne i Danmark, og hvor stort et arbejde de frivillige ­laver. Jeg har lært noget om formidling, og hvor­ dan man fanger folks opmærksomhed. Sidst og måske vigtigst har jeg lært, hvor vigtigt det er at prøve sin teori af i praksis uden for universitetets gule mure. Jeg vil derfor anbefale mine medstu­ derende at tage i praktik.

Tak til SLA’s sekretariat for at gøre mit praktik­ ophold til en rigtig god oplevelse.

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

5

AF SLA’S STYRELSE

SLA’s årsberetning 2020/2021 1. Styrelsen På SLA’s generalforsamling lørdag den 3. oktober 2020 blev Svend-Erik Christiansen, Brabrand-År­ slev, Henning Sørensen, Dragør, og Martin Philip­ sen Mølgaard, Skanderborg, genvalgt til styrelsen for en toårig periode.

Som 1. suppleant genvalgtes Linda Nielsen, Grene, Billund Kommune, og som 2. suppleant genvalgtes Kurt Risskov Sørensen, Kerteminde.

Hanne Skriver, Saxild-Nølev, genvalgtes som kritisk revisor, og Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing, genvalgtes til posten som revisorsuppleant. Stats­ autoriseret revisor Kasper Toftegaard Winkler, Re­ visionskontoret Fredericia-Vejle, genvalgtes som revisor.

Styrelsen konstituerede sig i forbindelse med årsmødet uændret med Jørgen Thomsen som formand, Birgitte Thomsen som næstformand og Svend-Erik Christiansen som det tredje medlem af forretningsudvalget. Kassererposten varetages (som det er tilladt i vore vedtægter) af SLA’s bog­ holder, Annette Jørgensen – der ikke er medlem af styrelsen – og Annette deltager normalt i styrelses­ møderne under det eller de punkter, der har med økonomi at gøre.

I skrivende stund har styrelsen (ud over det konstituerende møde) afholdt fire styrelsesmøder siden sidste årsmøde, typisk af omkring fem ti­ mers varighed – et af møderne var dog virtuelt på grund af corona-epidemien. Hastesager er be­ handlet ved e-mailkorrespondance eller gennem forretningsudvalget, som i den forbindelse har afholdt en lang række virtuelle møder af mere uformel karakter.

På en ekstraordinær generalforsamling den 21. november 2021 gennemførtes to vedtægtsæn­ dringer. Den ene gjorde det muligt for styrelsen at nedlægge SLA’s forlag og arkivbutik, og den an­ den ændrede forpligtelsen til at afholde et årligt kredsmøde til en forpligtelse til årlige regionale møder (se nedenfor).

2. Corona og regionale møder Corona-epidemien påvirkede SLA’s arbejde på mange områder. Først og fremmest betød ned­ lukning, genåbning, nedlukning og ny genåbning, at året blev præget af usikkerhed – og af, at næ­ sten alle arkiver i lange perioder var helt lukkede.

Nogle steder havde arkivfolkene slet ikke adgang til deres lokaler, mens der andre steder var mere fleksible løsninger – men vi kan da glæde os over,

6

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

at tallene bl.a. fra Arkibas viser, at arbejdet på arki­ verne nok blev påvirket, men det gik på ingen måde fuldstændig i stå. Mange arbejdede mere eller mindre hjemmefra – og det gjaldt både an­ satte og frivillige.

I forbindelse med nedlukning og genåbning har vi gennem sekretariatet forsøgt at holde med­ lemsarkiverne orienteret om Kulturministeriets holdning til, hvilke regler der på et givet tidspunkt fandt anvendelse på arkivområdet, men det viste sig hurtigt at være svært, fordi ministeriet diplo­ matisk sagt ikke stod i første række, når forslag til genåbning blev forhandlet, og formentlig også var udfordret af en overvældende arbejdsmæng­ de på et delvis ukendt område – og hvis man en­ delig fik forelagt noget, dækkede det i hvert fald i første omgang ikke arkivområdet. Et særligt ind­ tryk af, hvor lavt arkivområdet var prioriteret i gen­ åbningsforhandlingerne, fik man, da Rigsarkivet først meddelte, at nu genåbnede man på alle adresser, men få dage senere måtte oplyse, at det kun var den læsesal, man nu har fælles med Det Kongelige Bibliotek i København, som kunne gen­ åbne – for den lå sammen med et bibliotek! Den beslutning, som lå bag dette lettere farceagtige forløb, savnede i et vist omfang elementær sund fornuft – for hvordan kunne arkivarbejde på ste­ der med få ansatte, frivillige og arkivbrugere, være farligere end møder på biblioteker med me­ get mere intensiv brug. Det fik vi aldrig nogen forklaring på – og for SLA var det selvfølgelig ikke sjovt at skulle forklare medlemmerne, at når vi spurgte i Kulturministeriet, fik vi ikke tilfredsstil­ lende svar i tide.

Kursusvirksomheden inden for SLA og Arkibas blev i de første måneder stort set indstillet, men snart begyndte vi at eksperimentere med on­ line-kurser, som vi også regner med at kunne bru­ ge som et supplement til fysisk fremmøde ved kurser på både kort og langt sigt. Der er nok en grænse på et par timer for, hvor lang tid opmærk­ somheden kan holdes fanget under et onlinekur­ sus eller et onlinemøde, men selvfølgelig betød usikkerheden, at der måtte mange aflysninger og ny planlægning til.

I 2020 vedtoges det at erstatte tidligere tiders kredsmøde, som var indskrevet i SLA’s vedtægter, med regionale møder, og styrelsen har efterføl­ gende ved flere lejligheder vedtaget, at nu var det tiden for afholdelse af møderne. Vi har nok ikke haft tilstrækkeligt fokus på, hvor vigtigt det var at

Et ungdomshold fra Hårslev Gymnastikforening med skjolde til skjolddans stillet op til fotografering i begyndelsen af 1900-tallet (Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

tilbyde en generel orientering til medlemmerne, men når dette læses, er der indkaldt til to regiona­ le møder den 7. og 8. september, så vi der i et ro­ ligt format kan orientere om væsentlige spørgs­ mål vedrørende både Arkibas og SLA – og samtidig være til rådighed og forsøge at besvare medlemmernes spørgsmål.

3. Økonomi SLA´s driftsregnskab for 2019 udviste i lighed med sidste år et overskud. Overskuddet blev, som det fremgår af det udsendte regnskab, på 106.630 kr. eller omkring 5,7 % af omsætningen, noget mere end året forud. Det er der flere forklaringer på.

Først og fremmest skyldes det, at en række ak­ tiviteter faldt bort eller blev slemt begrænset i et kalenderår, som var næsten fuldkommen domine­ ret af coronaen. Det gav væsentligt lavere udgifter til kursusvirksomhed, årsmødekurser og general­ forsamling, møder i styrelse og forretnings­udvalg og ekstern mødevirksomhed. Lønudgiften var sti­ gende, først og fremmest på grund af almindelig lønudvikling, og fordi der ikke var nogen vakance i sekretariatslederstillingen som i 2019, ligesom vi anvendte flere penge på OmSLAget, hvor vi kom­ penserede for, at der i 2019 kun udkom tre numre.

I 2020 blev der i stedet lavet fem. Endelig fremgår det af regnskabet, at nedlæggelsen af SLA’s arkiv­ butik og forlagsvirksomhed (der har givet under­ skud stort set uafbrudt i mange år og derfor levede på lånt tid) har betydet, at det var nødvendigt at nedsætte priserne drastisk for at komme af med det meste af restlageret. Det gav et endnu større underskud end normalt i forlaget.

Ligesom i 2019 besluttede styrelsen at overføre et større beløb til det af SLA 100 % ejede anparts­ selskab, Arkibas ApS, for at styrke selskabets mulig­ hed for at arbejde med de udviklingsprojekter, som er beskrevet andetsteds i denne beretning. I år overførtes 200.000 kr., og det er efter styrelsens opfattelse vigtigt, at vi prøver at gå på to ben, så vi dels udvikler de almindelige medlemstilbud og det arkivpolitiske arbejde inden for SLA, men sam­ tidig sikrer, at Arkibas ApS har mulighed for at va­ retage både drifts- og udviklingsopgaver på et ni­ veau, medlemmerne kan være tilfredse med. Det er ingen hemmelighed, at det er en udfordring for SLA og Arkibas ApS at tilvejebringe den tredjedel af de samlede udviklingsomkostninger, som vi selv skal bidrage med i henhold til, hvad vi har lovet A.P. Møller-fondene i forbindelse med de to milli­ onbeløb, fondene har givet til udviklingsarbejdet.

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

7

Grundlæggende er SLA’s økonomi fornuftig, idet vi i foreningen bestræber os på at anvende netop så mange midler til gavn for vore medlems­ rettede aktiviteter, som vi får ind via medlemmer­ nes kontingenter, Kulturministeriets tilskud og andre mindre indtægtsposter. Det er ikke altid, det lykkes helt, og selvfølgelig gav coronaen en påvirkning i arbejdet, som også afspejles i regn­ skabet. Bestræbelsen på at tilstræbe årlig lige­ vægt vil under alle omstændigheder blive fortsat – også og ikke mindst fordi det er en forudsætning for Kulturministeriets tilskud, at de rent faktisk anvendes på de aktiviteter, de er bevilget til, og ikke lægges til side til andre tider.

Revisorens regnskab er opstillet efter bestemte regnskabsprincipper, som vi ikke synes er så over­ skuelige, som vi kunne ønske, idet det kombinerer SLA’s regnskab med datterselskabet Arbibas’ regnskab. Derfor har vi selv udarbejdet et sam­ mendrag, der gør det lettere at se, hvordan pen­ gene er anvendt, og dette sammendrag er ud­ sendt til medlemmerne. Vi gør opmærksom på, at tallene selvfølgelig er de samme i revisorens regn­ skab, blot opstillet på en anden måde. Revisorens

regnskab er fremlagt ved generalforsamlingen og offentliggjort på SLA’s hjemmeside, og alle er na­ turligvis velkomne til at orientere sig også i denne udgave af regnskabet for 2020.

Tildelingen af tilskud fra Kulturministeriet for perioden 1.4.2021-31.3.2022 har i skrivende stund endnu ikke fundet sted – sidste år kom meldingen om tilskuddet den 24.8. Det er SLA’s hensigt at søge om en forhøjet bevilling både nu og i de kommende år, ikke mindst på baggrund af de for­ øgede udgifter, som GDPR-forordningens gen­ nemførelse har påført både Arkibas og SLA. Når den tid, som sekretariatets medarbejdere har brugt på denne opgave, regnes med, kommer vi ikke langt ind i 2022, før SLA’s og Arkibas’ samlede udgifter alene til dette formål overstiger en halv mio. kr., hvortil kommer, at der formentlig årligt vil være faste udgifter på området på ikke under 100.000 kr.

I forbindelse med arbejdet for øgede bevillinger har styrelsen også fokus på behovet for at yde ser­ vice til medlemmerne på et højt niveau og fortsat udvikle denne. Styrelsen har i den forbindelse en særlig opmærksomhed henledt på, at vi gerne vil

Stodderkongen, kendt som Den Syngende Sadelmager, får sig en øl på et værtshus på Odenses Nørrebro i 1951. Han var valgt af kollegerne på Egeskov Marked og angav selv at have været model for mange af Storm P.s tegninger – det skulle også være Storm P., der havde foræret ham den overdimensionerede samfundshjælper (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

8

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

kunne stille en styrket konsulenttjeneste til rådig­ hed for arkiverne. Forud for strukturreformen i 2006-07 havde knapt halvdelen af de daværende amter en konsulentordning rettet mod arkiverne, men desværre er mange af de midler, som den­ gang blev brugt til formålet, nu forsvundet andre steder hen.

Endelig hører det med i det økonomiske bille­ de, at styrelsen på foranledning af vores kasserer i juni 2021 vedtog, at vi snarest muligt vil styrke revi­ sionen af SLA’s og Arkibas’ regnskab. Vi vil snarest afholde møde med det valgte revisionsfirma og derefter med de kritiske revisorer, så indsatsen dels styrkes med mulighed for uanmeldt kasseef­ tersyn m.v., og sådan at der dels bliver mere klar­ hed over, hvilke opgaver vi skal have revisionsfir­ maet eller andre til at løfte, og hvilke opgaver der naturligt falder ind under de kritiske revisorers område. Når der er truffet beslutning herom, vil medlemmerne selvfølgelig blive orienteret.

4. Arkivpolitisk arbejde Allerede for flere år siden skærpede GDPR-forord­ ningen SLA’s opmærksomhed på spørgsmålet om reglerne for offentliggørelse af billeder på inter­ nettet, altså på arkiv.dk og i andre sammenhæn­ ge. I anden forbindelse blev der i november 2019 fokus på, at GDPR-reglerne kunne opfattes som stærkt begrænsende for lokalarkivernes virke, ikke mindst på billedområdet, og det kom til en offent­ lig diskussion. Som grundlag for et svar fra justits­ ministeren til folketingsmedlem Eva Kjer Hansen kom Datatilsynet med en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgik, at lokalarkiverne ikke har nogen di­ rekte lovhjemmel til deres arbejde (i modsætning til de offentligt organiserede arkiver som f.eks. stadsarkiver). ”Lokalarkiverne skal derfor overholde databeskyttelsesreglerne i forbindelse med en­ hver behandling af personoplysninger til arkivfor­ mål”, lød det ildevarslende. I udtalelsen anbefalede Datatilsynet direkte SLA at udarbejde en ”ad­ færdskodeks” til vore medlemsarkiver, jævnfør ar­ tiklen på bagsiden af dette nummer af OmSLAget.

I de senere år har SLA gennem sin repræsenta­ tion i Privatarkivudvalget, der har rigsarkivaren som formand (SLA’s repræsentanter er Birgitte Thomsen, Tønder, og Jørgen Thomsen, Odense), været med i overvejelserne om en national privat­ arkivstrategi, som populært sagt skal sikre, at der bliver samlet tilstrækkeligt ind af privat arkivmate­ riale til at supplere materialet i offentlige arkiver – og vel at mærke det vigtigste. I den forbindelse er den manglende hjemmel til lokal­arkivernes arbej­ de blevet et stadigt tydeligere handicap for de mange hundrede lokalarkivers fortsatte virke. Det kan godt være, at vi lige nu kan prøve den kendte taktik med at dukke hovederne for at se, om uvej­

ret vil gå over, men SLA’s styrelse anser det ikke for at være en anbefalelsesværdig strategi. Derfor har vi da også i Privatarkivudvalget helt tilbage i 2019 stillet forslag om, at der skulle etableres et pilot­ projekt omkring indsamling af materiale i et sam­ arbejde mellem stadsarkiver og lokalarkiver i sam­ me kommune, sådan så projektet kunne være med til at belyse mulige løsninger på den lovgiv­ ningsmæssige klemme.

Desværre er det endnu ikke lykkedes for SLA at få stablet et sådant pilotprojekt på benene, og vi kan ikke skyde skylden på andre. Vi har for længst fået tilsagn fra ODA om at medvirke i et sådant projekt med et ODA-stadsarkiv og et SLA-lokalarkiv fra en kommune, hvor noget sådant findes, men muligvis har corona-epidemien været med til at fjerne fokus fra opgaven. Det er meget uheldigt, idet vi ikke kan regne med, at en ændring af ar­ kivloven på dette punkt – til noget, lokalarkiverne bedre ville kunne leve med – vil dumpe ned fra himlen. Det skal der kæmpes for, men selv om det er en retfærdig og rimelig kamp, fordi arkiverne jo arbejder i samfundets interesse, og fordi der reelt ikke har været nogen som helst alvorlige sager, hvor arkiverne har virket imod ånden i GDPR (i modsætning til talrige tilfælde i den offentlige for­ valtning med skødesløs omgang med personoplys­ ninger og tvivlsomme handlinger fra private firma­ ers side med en kommerciel hensigt), ja så vil en ændring ikke komme af sig selv, og vi er i den kom­ mende arkivsæson nødt til at få et sådant projekt sat i gang. Måske er opgaven så omfattende, at der skal søges ekstern støtte til den, for det er nok de færreste stadsarkiver, der opfatter det her som de­ res helt specielle problem eller udfordring. Og hvis lokalarkiverne ikke opfatter det som deres udfor­ dring, er det først og fremmest, fordi vi fra SLA’s side har været for dårlige til at forklare problemet.

I oktober 2020 henvendte ODA sig til Folketin­ get i forbindelse med behandlingen af den meget omtalte ændring af arkivloven, som blev endeligt vedtaget i december 2020. Ændringen vedrørte indførelsen af en ret til indsigt i egne personoplys­ ninger, men ODA’s henvendelse gav udtryk for, at det, der var indeholdt i lovforslaget, ikke var til­ strækkeligt – og man foreslog også, at der blev nedsat en egentlig kommission til en gennem­ gang af hele arkivloven, der ikke har været be­ handlet i sammenhæng i de seneste mange år.

Folketingets kulturordførere fik et løfte om en så­ dan kommission af kulturministeren, og selv om der nu har været et skifte på ministerposten, må vi gå ud fra, at løftet står ved magt.

Med andre ord er det styrelsens opfattelse, at vi i den kommende tid må fokusere en væsentlig del af vore ressourcer på at få formuleret SLA’s synspunk­ ter i denne forbindelse og på arbejdet for at vinde

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

9

støtte til disse synspunkter. Det kræver, at sekretari­ at og styrelse prioriterer arbejdet langt mere, end det er sket hidtil – og det er klart, at noget sådant betyder, at andre ting må nedprioriteres.

Samtidig betyder løftet om en arkivlovskommis­ sion, at det er tiden for overvejelser om, hvordan ODA og SLA kan bringes til at trække på samme hammel. Det vil simpelt hen være gift for både lo­ kal- og stadsarkivers mulighed for at påvirke lovgiv­ ningsmagten gennem kommissionen, hvis vi taler i øst og vest og ikke på forhånd har afstemt vore synspunkter så meget, som det nu lader sig gøre.

Et sådant arbejde og samarbejde kræver man­ ge ressourcer, men de må skaffes til veje inden for organisationernes nuværende budgetter, og SLA’s styrelse har for nylig påbegyndt drøftelsen af, hvordan vi selv får struktureret vores del af arbej­ det. Kun når vi har klarhed over egne synspunkter og forståelse for, hvor andre parter (incl. Rigsarki­ vet) står, kan vi gøre os forhåbninger om indflydel­ se. Heldigvis har der i de seneste år været grundi­ ge gennemgange af arkivlovene i Norge og Sverige, og der er ingen tvivl om, at vi også kan lade os inspirere gennem nøjere undersøgelser af det materiale, der er udarbejdet i disse lande, selv om de ikke 1:1 kan overføres til danske forhold.

Det er efter styrelsens opfattelse afgørende for lokalarkivernes fremtid, at vi opnår et realistisk retsgrundlag for fortsættelsen af arkivernes virk­ somhed, og det er lige så vigtigt, at samfundet i en arkivlov erkender et overordnet ansvar for ind­ samling og tilgængeliggørelse af materiale af pri­ vat oprindelse, sådan at historien om vores egen tid ikke blot skal skrives på grundlag af kilder fra den offentlige administration. Det er der ingen, der kan være tjent med.

Siden 2012 har SLA haft en samarbejdsaftale med ODA, og samarbejdet er blevet udbygget på forskellig måde i de forløbne år, f.eks. i forbindelse med kursusvirksomhed, publikationsvirksomhed og aftalen om ret til offentliggørelse af billeder på in­ ternettet (VISDA-aftalen), og i det forløbne år er der tillige etableret samarbejde omkring uddelingen af midler fra Velux Fonden. SLA’s bogholder er samti­ dig bogholder for ODA, men det er klart, at der er mange samarbejdsmuligheder, der endnu ikke har været drøftet indgående. Kan udsigten til en kom­ mende arkivlovskommission og -revision medvirke til, at vi bliver klogere på hinandens synspunkter og ønsker, vil meget være vundet, og der skal ikke her­ ske tvivl om, at vi fra SLA vil gå til sådanne drøftelser med et åbent sind. Eftertiden vil i hvert fald ikke takke os, hvis vi bare sidder i hver sit hjørne og fremfører egne synspunkter ukoordineret.

Samarbejdet med ODA har ligesom i de foregå­ ende år også omfattet indsamling af oplysninger til den årlige kulturstatistik. Rigsarkivet rekvirerer

10

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

materiale fra os, og det indsendes/videresendes til Danmarks Statistik. Sekretariatet stod i vinter og foråret for indsamling af årets kulturstatistik, og corona-perioden forlængede i realiteten dette ar­ bejde, ikke mindst fordi mange arkiver længe var lukket. Medio august var der indsendt omkring 400 ud af 579 mulige besvarelser, noget mindre end de foregående år, så i skrivende stund fort­ sætter arbejdet med at få hjælp fra de glemsom­ me og dem, som har været forhindret i at kunne indsende oplysningerne.

Vi er vist nødt til at love hinanden, at indsatsen på dette område skal styrkes væsentligt til næste år – for hvis der ikke indsendes solide indberetnin­ ger, ender det jo bare med, at de indsendte tal heller ikke bliver offentliggjort. Der påhviler såle­ des hvert enkelt arkiv en alvorlig forpligtelse på dette område. Hvis vi vil tages alvorligt, er det en første forudsætning også for de offentlige bevillin­ ger til vore arkiver, at vi vil fortælle, hvor meget vi har, og hvor meget det bliver brugt. Vi modtager et helt uundværligt årligt tilskud fra Kulturmini­ steriet gennem tipsmidlerne, og vore medlemsar­ kiver må derfor kunne indrette deres arbejde så­ dan, at de bare én gang om året afgiver et mindstemål af oplysninger om deres samlinger og benyttelsen af dem!

Samarbejdet med Rigsarkivet har i lighed med tidligere år også været udfoldet i det såkaldte K-udvalg, der er et samarbejdsforum med Rigsar­ kivet på det kommunale arkivområde, og endelig har vi sammen med ODA og Rigsarkivet været medarrangør af Danske Arkivdage 2021, der løb af stabelen i Odense 19.-20. august med fokus på pri­ vatarkivmateriale i den digitale tidsalder.

Det nordiske samarbejde med søsterorganisatio­ ner har ligget stille i corona-perioden, men forventes snarest genoptaget. En repræsentant for Arkivfor­ bundet i Norge deltog dog i Danske Arkivdage 2021.

5. Partnerskabsaftalen med Velux Fonden Igennem årene 2017-2019 har Velux Fonden og SLA haft et partnerskab, som har betydet, at vi har kunnet imødekomme 279 ansøgninger fra arkiver og arkivsamvirker til et samlet beløb af 3,9 mio. kr – eller mere end alle arkiverne tilsammen har be­ talt i kontingent til SLA i den samme treårs perio­ de. Det er alt sammen udsprunget af Velux Fon­ dens fokus på at støtte aktive ældre i deres frivillige arbejde – her altså i arkivarbejdet.

På årsmødet sidste år kunne vi orientere om, at Velux Fonden var indstillet på at fortsætte part­ nerskabet, og fonden bevilgede i første omgang 700.000 kr., som skulle uddeles i 2020(-2021). I den nye aftale, som blev underskrevet i september 2020, var der efter ønske fra Velux Fonden lagt vægt på større digitaliseringsprojekter og på en

Fem vejarbejdere på tromlen, der er i gang med asfalteringen af en vej på Nordfyn en gang i midten af 1930’erne (Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

højere grad af samarbejde mellem de arkiver, der stod bag en ansøgning. Maximumsbeløbet, der kunne søges, blev derfor også sat op fra 70.000 kr. til 125.000 kr. – og ikke mindst i forbindelse med den stærkere vægt på samarbejde mellem arki­ verne i forbindelse med ansøgninger blev der som ventet et større behov for rådgivning dels fra SLA’s sekretariat, dels fra den IT-arkivar på Odense Stadsarkiv, Timm Frank, hvor SLA betalte for råd­ givning på timebasis. Set fra Velux Fondens side betød ændringerne, at der skulle færre sager gen­ nem deres fondssystem, og at de gennemsnitlige bevillinger under den nye aftale ville blive væsent­ ligt højere end under de tidligere.

Forventningerne kom til at holde stik forstået på den måde, at der i de første tre års partnerskab havde været tale om gennemsnitlige bevillinger på lige under 14.000 kr. og en lang række bevillinger til billedscannere, mindre multifunktionsmaskiner, en eller to bærbare eller stationære computere o. lign. pr. ansøgning. Under den nye aftale er der foreløbig fordelt 529.458 kr. til 11 ansøgninger, mens to ansøgninger stadig er under behandling. I alt indkom der 26 ansøgninger inden ansøgnings­ fristen den 15. december 2020. Det gennemsnitlige bevillingsbeløb er således foreløbig på omkring

48.000 kr., men vil nok falde lidt, såfremt der opnås enighed med ansøgerne til de to udestående pro­ jekter. Det er helt klart, at arkiverne i meget stort omfang havde forstået budskabet om, der skulle lægges op til reelle samarbejder for at opnå en be­ villing – derfor var antallet af ansøgninger også meget lavere end ved de tidligere runder.

I den nye partnerskabsaftale var der efter for­ slag fra SLA også indsat en bestemmelse om, at arkiver, som udelukkende er medlemmer af ODA, kunne søge om midler, hvis det foregik i samarbej­ de med et eller flere SLA-arkiver. Årsagen til dette forslag var en erkendelse af, at noget af det udstyr eller nogle af de projekter, der kunne tænkes at komme på tale, ville have stor gavn af, at der på mindst et af de deltagende arkiver var en IT-kyndig arkivar – f.eks. i forbindelse med brugen af strim­ melscannere, protokolscannere o.lign. – og her var samarbejde jo også af andre grunde fornuftigt, fordi det ikke gav så meget mening at stille dyrt udstyr af denne slags ind på lokalarkiver med mere begrænsede samlinger. ODA stillede også – efter opfordring fra SLA – med en repræsentant til det udvalg, som vurderede ansøgningerne (det bestod herudover af SLA’s forretningsudvalg med SLA’s sekretariatsleder som tovholder).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

11

En ukendt landmand malker sin ko på Nordfyn, formentlig omkring 1920 (Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

I maj 2021 – da det stod klart, at de 700.000 kr. ikke ville blive brugt fuldt op på de foreliggende ansøgninger – forlængede Velux Fonden og SLA partnerskabet, idet fonden stillede yderligere 500.000 kr. til disposition til de formål, der allerede var enighed om. Da der samtidig resterer et beløb på rundt regnet 100.000 kr. fra 2020-aftalen, vil SLA’s medlemmer inden årsmødet i oktober få et nyhedsbrev, som beskriver rammerne for nye an­ søgninger med en frist noget efter årsmødet.

Også her gælder kravet om samarbejde mellem flere arkiver og/eller arkivsamvirker, og også denne gang vil det være muligt for samarbejder mellem ODA- og SLA-arkiver at komme på tale til en bevil­ ling. Endelig vil ODA også i forbindelse med den nye bevilling få en repræsentant i det udvalg, der skal stå for bevillingerne.

De nye aftaler fra 2020 og 2021 betyder som nævnt et øget behov for rådgivning omkring an­ søgningerne. Men samtidig bliver der med færre bevillinger bedre mulighed for at få de enkelte bevillingsmodtagere til at formidle deres erfarin­ ger i OmSLAget omkring de projekter, de har fået støtte til. Den gode historie skulle gerne kunne inspirere andre, og når der f.eks. er givet en større bevilling til udvikling af en lokalhistorisk app, som arkiverne i et lokalområde selv skal kunne fylde

12

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

med relevant materiale, lægger SLA også vægt på at følge projektet, sådan at det bliver lettest og billigst muligt for andre arkiver andre steder i lan­ det at købe sig ind i den samme teknologi. På den måde kan SLA få en rolle som brobygger, der kan gøre arkiverne opmærksom på nye muligheder, og det er for SLA en velkommen følge af partner­ skabets udvikling, selv om vi også får mere admi­ nistrativt arbejde i forbindelse med administratio­ nen af bevillingerne, som nu udbetales af SLA til de enkelte ansøgere på basis af forskudsbeløb fra Velux Fonden. Tidligere udbetaltes bevillingerne fra Velux Fonden direkte til ansøgerne.

6. Arkibas ApS Hos Arkibas stod en stor del af arkivåret 2020/2021 i coronaens tegn, som det også var tilfældet hos arkiverne, men på trods af dette har vi fået 10 nye arkiver med på Arkibas i det forgangne år. Syv nye ordinære arkiver, heraf fem på eksisterende kom­ munelicenser og to på helt nye kommunelicenser.

Og så har vi fået tre arkiver/museer med på spe­ ciallicenser. Der er også fire arkiver, som har for­ ladt Arkibas. To arkiver på speciallicens og et på en virksomhedslicens, som enten ville noget andet med deres samlinger, eller som ikke fik brugt pro­ grammet. Et ordinært arkiv er blevet nedlagt og

samlingerne overført til et naboarkiv. I skrivende stund har vi således 612 arkiver med på Arkibas.

Vi arbejder stadig på at komme i mål med de sidste opgaver, som vi fik penge til fra Den A.P. Møllerske Støttefond, men udviklingsarbejdet trækker ud, bl.a. på grund af at Arkibas selv skal finansiere 1/3 af udviklingsarbejdet, og derfor må vi trække arbejdet ud over flere år, da Arkibas’ øko­ nomi desværre ikke tillader så store udgiftsposter til udviklingsarbejde.

I det seneste år har vi også prioriteret andet påkrævet udviklingsarbejde frem for A.P. Møl­ ler-opgaverne. Det drejer sig om en del GDPR-re­ laterede udviklingstiltag, som var nødvendige at gennemføre, for at systemet kunne leve op til de nyeste lovgivningskrav, og opdatering af en del 3. parts komponenter, som benyttes i Arkibas, for at alle funktioner i systemerne fungerer efter hensig­ ten. Disse blev opgraderet til de nyeste versioner for at holde systemerne opdaterede og sikre.

Udviklingsopgaverne omkring GDPR-tiltagene blev påbegyndt i december 2020 og blev lagt i drift i april 2021. GDPR-tiltagene dækkede pri­ mært over at forbedre sikkerheden omkring login til systemerne, bedre muligheder for at slette data permanent og nyt cookiebanner på arkiv.dk.

Desværre viste vores nye tiltag omkring slet­ teservicen for nedlagte arkiver at skabe en del problemer. Da vi først lagde den i drift bygget ind i selve programmet, så trak den på så mange af Arkibas’ ressourcer, at den lagde programmet fuldstændig ned. Herefter måtte vi flytte servi­ cen til at blive afviklet i selve databasen, men da vi lagde den i drift her, så viste det sig desværre, at der ikke blot blev slettet data fra nedlagte ar­ kiver, der blev også slettet visse typer data i akti­ ve arkiver. Det drejede sig primært om materia­ letyper på enkelte billeder og billedserier samt aftaler på journaler. Servicen blev straks stoppet, da vi opdagede det, og alle slettede data kunne herefter reetableres ud fra en backup. Vi er nu i samarbejde med vores udviklingsfirma i gang med at få strammet op på, hvordan vi håndterer udrulningen af ny funktionalitet, og vores backupprocedure.

Opdateringen af 3. parts komponenter arbejde­ de vi på i foråret 2021, og de blev udrullet i juli 2021.

Opdateringen af Elastic Search – søgemotoren bag Arkibas og arkiv.dk – skabte i begyndelsen lidt problemer med søgningen, som dog relativt hur­ tigt blev løst. Vi har dog stadig et par mindre og ukritiske uhensigtsmæssigheder efter opdaterin­ gen, som vi skal have kigget nærmere på.

Siden vi gik i luften med Arkibas i november 2014, er der sket meget med Arkibas. Ny funktio­ nalitet er kommet til, som har fået systemet til vokse og blive mere komplekst. IT-området har

udviklet sig og gjort behovet for en opdatering af bagvedliggende komponenter påkrævet. Da­ tamængden er vokset og har gjort behovet for at optimere systemet og kigge på svartid nød­ vendig. Ny lovgivning har bidraget til mange nye udgiftskrævende opgaver for Arkibas. Alt i alt er der sket rigtig meget på de snart syv år, som Ar­ kibas har været i luften, og det har skabt et be­ hov for at se nøjere på Arkibas og arkiv.dk, og hvordan vi bl.a. skal drive og udvikle systemet fremadrettet, og ikke mindst, hvordan vi skal finansiere det. Efteråret 2020 blev bl.a. brugt på, at udviklingsgruppen lavede et oplæg til besty­ relsen om de udfordringer, som vi ser, at Arkibas står overfor, og vi fik afholdt et første indledende møde i bestyrelsen, hvor vi begyndte at drøfte disse. I løbet af foråret har bestyrelsen fået ned­ sat yderligere arbejdsgrupper, som skal arbejde med disse udfordringer, en gruppe, som skal kigge på driften, herunder hosting, optimering af lange svartider og opdatering af systemet. Det helt store spørgsmål på langt sigt bliver naturlig­ vis, hvad gør vi med den tekniske forældelse af systemet. Skal vi satser på at udvikle Arkibas6, eller skal vi løbende opdatere systemet og skifte de bagvedliggende komponenter ud efterhån­ den, som deres levetid udløber.

Et andet stort spørgsmål, som presser sig ge­ valdigt på, er, hvordan skal vi finansiere driften og udviklingen af Arkibas og arkiv.dk fremover. Det har vi også nedsat en arbejdsgruppe til at se nær­ mere på. Vi har dog allerede tilbage i 2020 set lidt ind i disse udfordringer, og bestyrelsen besluttede, at licensen for 2021 skulle stige mere end sædvan­ ligt, nemlig med 8 %, og varslede samtidig en for­ højelse på nogenlunde samme niveau for 2022.

Finansieringsgruppen vil både kigge nærmere på Arkibas’ licensmodel, men naturligvis også arbej­ de med at finde ekstern finansiering fra f.eks. statslig side. Der er næppe mulighed for konstant at få finansieret nødvendig udvikling gennem til­ skud fra private fonde.

Helt sikkert er det i hvert fald, at I vil komme til at høre meget mere om dette strategiarbejde i den kommende tid. Og der vil også komme fokus på, om samarbejde med andre kan bidrage til at sikre, at der fortsat er opdaterede værktøjer til lo­ kal- og stadsarkivernes registreringsarbejde og katalogpræsentation.

En af de ting, som har fyldt meget i sekretaria­ tets arbejde i foråret 2021, er den IT-revision, som Arkibas står overfor, hvor vi skal have en IT-revisor til at lave en erklæring om, at Arkibas overholder da­ tabeskyttelsesforordningen og persondataloven både i forhold til systemets tekniske set-up, ho­ sting, procedurer på kontoret mv. Inden vi kan få selve erklæringen, skal vi lave en masse forarbejde i

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

13

Lensbaron Hans Berner Schilden Holsten og hustruen Louise fotograferet i deres hjem på Langesø på Nordfyn sammen med deres fire børn ved den yngste søn, Henriks konfirmation i 1932 (H. Lønborg fot., Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

form af fortegnelser over, hvor og hvordan vi hånd­ terer persondata, risikovurderinger, IT-sikkerheds­ politikker, privatlivspolitikker, instrukser til medar­ bejdere vedr. håndtering af persondata og meget mere. Til at hjælpe os med dette arbejde ansatte vi i december 2020 og frem til sommerferien 2021 Si­ mone Freja Thranholm som studentermedhjælper, og I har allerede set det første arbejde fra hendes hånd, nemlig en databehandleraftale baseret på Datatilsynets nyeste standardkontraktbestemmel­ ser på området. Den blev i juni sendt ud til alle arki­ ver, som endnu ikke har indsendt en underskrevet databehandleraftale, og vi arbejder fortsat med at få alle aftaler i hus.

På VISDA-området skete der også noget nyt i 2020. Aftalen skulle nemlig evalueres, og her blev parterne enige om en lille ændring til aftalen, nemlig at flytte afregningstidspunktet fra oktober til januar, så der nu indberettes for et kalenderår.

Ud over alle Arkibas-arkiverne, så er 18 kulturin­ stitutioner tilmeldt aftalen. Det er et fald fra 22 til 18 siden sidste år og dækker over, at fire arkiver/ museer, som aldrig har indberettet tal, har meldt

14

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

sig ud af aftalen. Af de 18 kulturinstitutioner ind­ berettede 14, mens fire enten ikke indberettede eller indberettede nul billeder. I alt blev der indbe­ rettet 5.635.912 billeder. Det er en tilvækst på 840.327 billeder siden sidste år. Af samtlige bille­ der står Arkibas og Det Kongelige Bibliotek for 92,7 %. Allerede sidste år passerede vi grænsen på 4 mio. billeder, hvor prisen begynder at falde. I 2020 kostede de første 4 mio. billeder 12,35 øre og de næste 1.635.912 billeder kostede 9,57 øre. Det gav en gennemsnitspris på 11,54 øre pr. billede.

Dette tal var i 2019 11,82 øre.

En del tid hos Arkibas går naturligvis også med support til arkiver og brugere af arkiv.dk.

Den årlige generalforsamling i Arkibas blev af­ holdt i slutningen af maj, og her var der genvalg til alle seks bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen fort­ sætter herefter med Jørgen Thomsen, tidligere stadsarkivar i Odense som formand, Karin Conrad­ sen fra Vejle som næstformand, Birgitte Thomsen fra Tønder, Karsten Madsen fra Ansager, Mette Vibjerg Hansen fra Give og Henning Sørensen fra Dragør. Der var også genvalg til begge supplean­ ter: Mikkel Hansen Stage fra Greve som første sup­ pleant og Inger Marie Skovager fra Gørlev som anden suppleant. Mette Vibjerg Hansen var kort før generalforsamlingen gået på barsel, men valg­ te dog at genopstille. I hendes fravær fungerer første suppleanten Mikkel Hansen Stage som be­ styrelsesmedlem.

Vi skal naturligvis også lige runde nogle tal for Arkibas. I diagrammet over udviklingen i registrerin­ ger i Arkibas og på arkiv.dk ses en jævn stigning i antallet af registreringer i både Arkibas og på arkiv. dk. Fra august 2020 til august 2021 steg antallet af registreringer i Arkibas med 6,9 pct., mens antallet af registreringer på arkiv.dk steg med 9,9 pct. Det sam­ lede antal nytilkomne registreringer i Arkibas steg knapt så meget som de to foregående år, hvor stig­ ningstaksten lå over 8 pct. Denne nedgang kan mu­ ligvis skyldes, at mange ikke havde mulighed for at komme på arkiverne under de to corona-nedluknin­ ger, mens det dog var muligt at sidde hjemme og gennemgå og tilrette allerede eksisterende upubli­ cerede registreringer og få dem lagt ud på arkiv.dk.

Den lidt svagere udvikling i antallet af registre­ ringer ses også på antallet af billeder, som vises på arkiv.dk. I diagrammet over udviklingen i antallet

af billeder på arkiv.dk er antallet kun steget med 9% fra 2020 til 2021, hvor antallet over de seneste tre år har ligget stabilt på omkring 13-15 %. En del af stigningen fra 2019 til 2020 hidrørte dog også fra corona-perioden.

Udviklingen i besøgende og sidevisninger på arkiv.dk kan vi desværre ikke sige noget konkret om længere, da vi på grund af. reglerne i cookie­ bekendtgørelsen ikke må registrere, hvor mange der besøger siden, medmindre de giver samtyk­ ke. Så med implementeringen af den nye cookie­ bar på arkiv.dk i april 2021, mistede vi mulighe­ den for at følge denne udvikling. Sidste dag vi kunne følge udviklingen var den 8. april 2021, og på denne dag havde vi haft 18.970.679 besøgen­ de og 169.706.794 sidevisninger på arkiv.dk siden lanceringen den 20. februar 2015 – og med en tydeligt stigende tendens over årene. I perioden fra 8. april 2019 til 7. april 2020 var der 4,1 mio. be­ søg på arkiv.dk og 31,9 mio. sidevisninger. I det følgende år var antallet steget til henholdsvis 5,4 mio. besøg og 36,7 mio. sidevisninger. Der var med andre ord 30 % flere besøg og 15 % flere si­ devisninger i corona-året 2020-2021.

7. Publikationer (OmSLAget og Journalen) SLA’s medlemsblad, OmSLAget, udkommer for tiden med fire numre pr. årgang, typisk med 2028 sider i A4-format. Det redigeres af et redakti­ onsudvalg med to medlemmer fra styrelsen (Svend-Erik Christiansen og Jørgen Thomsen) og sekretariatslederen. Efter årsmødet i 2021 vil der således udkomme to numre af bladet.

OmSLAget har eksisteret siden 1990’erne, men vi forsøger til stadighed at udvikle det og forsyne det med et blandet indhold, som skulle ramme bredt i arkivverdenen. Én serie artikler – nemlig arkivpor­ trætterne – er et fast indholdspunkt, og her indgår efter aftale med ODA en gang imellem også et ODA-arkiv i rækken af portrætter. Fremover vil nog­ le af vore ekstraordinære medlemmer også kunne blive portrætteret, såfremt de er interesseret i no­ get sådant. Styrelsen lægger dog også op til nye typer af artikler med spørgsmål som: Hvad laver en arkivleder? Hvad skal man gøre som frivillig? Hvor­ dan opleves det, når et arkiv skal flytte til andre lo­ kaler? Og hvordan er forskellige arkiver organiseret?

OmSLAget giver efter styrelsens opfattelse en rigtig god ramme for meddelelser til vore med­

Arbejdsstyrken på Albanibryggeriet i Odense i april 1893 – da bryggeriet snart efter indførte tapning på flasker, kom der også ­kvindelige arbejdere! Bryggeriets pensionerede bestyrer fra oprettelsen i 1859, Theodor Schiøtz, ses nederst til ­venstre og hans efterfølger V. Arntz i samme række med armen på øltønden (Chr. Pedersen fot., Odense Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

15

Udviklingen i registreringer i Arkibas og på arkiv.dk 6.000.000

4.500.000

4393138 4044929

3.000.000 6.000.000

5081980

4755332

3761210 Udviklingen i registreringer i Arkibas og på arkiv.dk 3443883

3375881

3174908

2855637 2278630

1.500.000 4.500.000

3.000.0000

4393138

August 2016

1.500.000

August 2017 2855637

3174908

Registreringer i Arkibas

August 2016

16

Registreringer på arkiv.dk

August 2017

August 2018

August 2019

August 2020

Registreringer på arkiv.dk

August 2021 3005661

2758647

1858638

3005661

1516109

2758647 2420517

1084447 2142111 1858638

1.600.000

0

August 2021

2420517

1.600.000

800.000

August 2020

Udviklingen i antallet2142111 af billeder på arkiv.dk

3.200.000

0

August 2019

Udviklingen i antallet af billeder på arkiv.dk

2.400.000

800.000

3841057 3443883

August 2018

Registreringer i Arkibas

2.400.000

4221770

4044929

3375881

2278630

3.200.000 0

5081980

4755332

3761210

4221770

3841057

1516109

2015 1084447

2015

2016

2016

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

2017

2017

2018

2018

2019

2019

2020

2020

2021

2021

Stort familieopbud i anledning af et diamantbryllup i 1912 – en af de deltagende drenge var Karl Jensen, som senere blev smed i Hemmerslev på Nordfyn (Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

lemmer og for at udbrede kendskabet til, hvad der foregår i arkivverdenen. Heldigvis kommer der også fra tid til anden bidrag fra medlemmerne, og vi håber derfor fra styrelsens side, at bladet kan tjene som et godt indspark i det lokale arkivarbej­ de. Vi kan kun opfordre medlemmerne til at bruge bladets muligheder for at komme i kontakt med andre i størst muligt omfang.

Helt generelt understreger vi, at der er tale om et blad, hvor artiklerne gerne skulle have et arkiv­ mæssigt læringsperspektiv (artikler, der kun om­ handler lokale forhold og mere er af kulturhisto­ risk interesse, hører hjemme i Journalen eller i lokale årbøger/tidsskrifter).

OmSLAget udsendes til medlemmerne pr. post, men det lægges samtidig med udsendelsen også op på SLA’s hjemmeside, sådan at medlem­ mer, der ønsker at dele bladet i bestyrelsen for det lokale arkiv eller blandt arkivmedarbejderne, både kan gøre dette ved cirkulation og ved deling af linket til den digitale udgave.

Det tilstræbte mellemrum på tre måneder mellem udgivelsen af OmSLAget har i de senere år gjort, at vi jævnligt også udsender nyhedsbreve fra sekretariatet på mail. Kombinationen af ny­ hedsbreve pr. mail samt artikler i OmSLAget samt brugen af en gruppe på Facebook og hjemmesi­ den tilfredsstiller styrelsens ønsker om kommuni­ kation til medlemmerne, og vi håber naturligvis, at denne vurdering deles af medlemmerne selv.

Tidsskriftet Journalen udgives som tidligere i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening og ODA. Samarbejdet forløber helt uden proble­ mer, og SLA’s styrelse er glad for sammen med vore søsterorganisationer at kunne tilbyde et blad med vægt på artikler inden for lokal- og kulturhi­ storie. Det er inden for sit emnefelt tænkt som inspiration for DLF’s, ODA’s og vore egne med­ lemmer, og samtidig får arkiver og foreninger mulighed for at få deres publikationer anmeldt i det årlige anmeldernummer. Hvis de da ellers husker at sende dem til Journalen! Der gøres lø­ bende forsøg på at få øget arkivernes opmærk­ somhed på dette punkt – også hos ODA-arkiverne som de sidst tilkomne.

Der er i beretningsåret i lighed med de sene­ ste år publiceret to almindelige numre med ar­ tikler på 36 sider pr. nummer samt et lidt større anmeldernummer. Stadsarkivar Johnny Wølle­ kær, Odense Stadsarkiv, er som tidligere redak­ tør for Journalen, og han støttes af en redakti­ onsgruppe med repræsentanter både for DLF, ODA og SLA. Denne gruppe mødes én gang år­ ligt. Da der til de tre foreninger tilsammen an­ vendes væsentligt over 1.000 eksemplarer, er oplaget så stort, at det heldigvis ikke har været nødvendigt at overgå til publicering af tidsskrif­ tet på nettet. Vi håber, at medlemmerne deler styrelsens opfattelse af, at papirudgaven er et selvstændigt gode.

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

17

8. Medlemstal, udvalg, kurser m.m.

SLA har i august 2021 præcis samme antal ordinæ­ re medlemmer som sidste år ved samme tid, nem­ lig 531. Antallet af ekstraordinære medlemmer er derimod faldet med 3 til 36. Det er styrelsen, som formelt optager nye medlemmer, men opgaven varetages i det daglige af udvalget for medlemsop­ tagelse, der sørger for overholdelse af de krav til medlemmer, der er defineret i SLA’s vedtægter.

Det er uddannelsesudvalget, der planlægger SLA’s kursusaktivitet i samarbejde med sekretaria­ tet. Det omfatter modulkurserne på arkivuddan­ nelsen, IT-kurser i brugen af Arkibas, WordPress og Facebook, kurserne på årsmødet og særlige semi­ narer. Modul- og IT-kurser er faste elementer hvert år, mens årsmødekurser og seminarer kan variere meget i tema og frekvens fra år til år.

Aktiviteten i foreningsåret 2020-2021 har været væsentligt lavere end det foregående år, som end­ da også var præget af corona-epidemien en del af året, og både styrelse og sekretariat glæder sig til, at vi i 2021-2022 forhåbentlig kommer til at se mange flere på vore kurser. I efteråret 2020 var der 90 deltagere fordelt på fire onlinekurser, og samti­ dig var der 110 deltagere fordelt på 9 kurser med fysisk fremmøde. I foråret 2021 har 215 deltaget på Arkibas - og IT kurser online og 8 på et Arkibas kursus ved fysisk fremmøde.

For efteråret 2021 er der planlagt fem to-dages modulkurser, fordelt forskellige steder i landet, 10 Arkibas- og IT-kurser i Vejle samt syv online-kurser, så vi håber, der er stor lyst til at deltage i mange af de tilbud, som nu dels kan ses på SLA’s hjemmesi­ de og dels i det kursuskatalog, som distribueres til arkiverne.

Der har i årets løb kun været afholdt et en­ kelt møde i hjemmesideudvalget og et par mø­ der i uddannelsesudvalget, mens aktiviteten i materialeudvalget har været begrænset til del­ tagelse i møder hos Museumstjenesten. Ende­ lig har der ikke været afholdt møder i indsam­ lingsgruppen.

I løbet af beretningsåret har styrelsen ved et par lejligheder drøftet SLA’s udvalgsarbejde og udvalgsstruktur, og det står klar for styrelsen, at det efter årsmødet er nødvendigt med væsentli­ ge ændringer i udvalgsstrukturen og i samarbej­ det mellem udvalg og sekretariat. I årenes løb er udviklingen gået i retning af, at stadig mere kon­ kret arbejde udføres af sekretariatet, og da coro­ na-tiden med de mange virtuelle møder har lært os, at det ikke er nødvendigt altid at rejse langt for at diskutere, hvad der nu skal laves, er det styrel­ sens forhåbning, at det vil være muligt at lave en mere moderne og slankere udvalgsstruktur, som dels betyder, at mange får lyst til at deltage i ar­ bejdet, men sådan at det ikke bliver mange hele

18

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

arbejdsdage, man nødvendigvis skal lægge i at være udvalgsmedlem.

På langt de fleste arkiver betød coronaen og de restriktioner mod større forsamlinger, som var gældende, at der ikke blev afholdt arrangementer på Arkivernes Dag 2020. Derfor indsamlede SLA heller ikke statistiske oplysninger om aktiviteterne, som vi ellers plejer at gøre det. Det nordiske sam­ arbejde har også på dette område ligget stille un­ der corona-epidemien, men vi ser også på her frem til mere normale tider.

SLA er herudover repræsenteret i en række for­ skellige eksterne udvalg, brugerråd m.v. i lighed med tidligere år.

9. Sekretariatet SLA har normalt fire medarbejdere på sekretaria­ tet i Vejle. Berit Juul Brorly er ansat som kontor­ assistent med 32 timer pr. uge, bogholder Annet­ te Jørgensen har som udgangspunkt 8 timer om ugen, og direktør for Arkibas ApS, Dorthe Søborg Skriver er ansat på fuld tid. Sekretariatslederstil­ lingen var indtil 31.7.2021 besat med Mads Kyvs­ gaard Mogensen, som sagde sin stilling op i maj 2021, da han fik ansættelse på Rigsarkivets afde­ ling i Aabenraa. Fuldtidsstillingen som sekretari­ atsleder har herefter været slået op i to omgan­ ge, og blandt rigtig mange ansøgere har styrelsen valgt at ansætte cand.mag. Lars Fro­ berg Mortensen fra Fredericia i stillingen. Lars tiltræder den 1. oktober 2021 og vil således blive præsenteret på årsmødet.

Som nævnt ovenfor har vi ikke mindst i forbin­ delse med det ekstraordinære GDPR-arbejde og i forbindelse med forberedelsen af årsmødet 2021 under en vakance i sekretariatslederstillingen haft en studentermedhjælper ansat – i efteråret 2021 er det historiestuderende Cecilie Birk Domi­ no, der også var praktikant i et par måneder i for­ året. ­Cecilie har bl.a. arbejdet med at skrive artik­ ler til onlinemanualerne ArkiWiki og ArkibasWiki (og hermed understøttet et arbejde, Dorthe i for­ vejen var i gang med) og udarbejdet opslag til SLA’s Face­bookgruppe samt formidlingsartikler til arkiv.dk.

I efteråret 2020 flyttede sekretariatet kontorer i Andkærhus i forlængelse af, at kontorhuset efter en konkurs havde fået ny ejer. Efter ønske fra se­ kretariatet sidder medarbejderne nu alle i ét stor­ rumskontor i stedet for to kontorer, og lige ved siden af kontoret er der et (møde)lokale, der også kan bruges til kurser med op til ca. 10 deltagere (typisk Arkibas- og IT-kurser).

Styrelsen takker sekretariatet for det gode ar­ bejde i det forgangne beretningsår.

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

På Vejen til fremtiden Stort gå-på-mod og mange opgaver på Vejen Lokalarkiv Det gælder givetvis ikke for de lokale eller for folk med familieforbindelser til området, men forfatte­ ren til denne artikel er mange gange bare kørt forbi stationsbyen Vejen mellem Kolding og Es­ bjerg. I forskellige sammenhænge har jeg gen­ nem årene besøgt højskolerne i Askov og Rødding og andre lokaliteter med en landskendt historie i nærheden, men hver gang er jeg kørt uden om Vejen. Da dette arkivportræt skulle udarbejdes, fik jeg heldigvis mulighed for at rette op på fortidens forsyndelser og fandt (i stedet for en søvnig stati­ onsby) et større bysamfund med en levende by­ midte, der langt overgik, hvad jeg havde forestillet mig. Og det var også her, jeg fandt Vejen Lokalar­ kiv i en bygning, som oprindelig var opført til kom­ munekontor, og som senere er blevet fredet.

Tidligt på færde En lokal ildsjæl, skoleinspektør Wilhelm Rasmus­ sen, begyndte arkivvirksomheden i det, der var Vejen Kommune op til 2007, og det skete tilsynela­ dende i årene omkring 1970 i Andst et par kilome­ ter øst for Vejen. I 1972 fandt man dog ud af, at det var bedst at knytte arkivet til det kommunale bibli­ otek i kommunens hovedby, og derfor fik arkivet i årene frem til 1989 plads på Vejen Bibliotek. Da ordningen blev indført, ydede staten endnu støtte til lokal biblioteksvirksomhed udregnet efter, hvor mange penge kommunen selv brugte til formålet, og også derfor var mange af 1970’ernes lokalarki­ ver placeret under eller på folkebiblioteker.

Vejen Kommunekontor, fotograferet 1933 – det er her i den fredede bygning, arkivet nu har til huse (Vejen Lokalarkiv).

Postkort af Margarinefabrikken Alfa, der var stærkt medvirkende til Vejens vækst i begyndelsen af det 20. århundrede (Vejen Lokalarkiv).

Da Vejen Kommune allerede inden den seneste strukturreform havde en stor udstrækning, vok­ sede der også sognearkiver frem andre steder i kommunen, som det var at vente i en egn med en stærk historisk bevidsthed. Vejen Sogn græn­ ser mod syd til Kongeåen, hvor landegrænsen gik 1864-1920, og Vejen Kommune er efter 2007 navnet på en sammenlægning af den gamle kommune med samme navn plus Holsted og Brørup kommuner (nord for Kongeåen) samt Rødding Kommune (syd for Kongeåen), og der er nu mindst 17 arkiver i den nye kommune. De er samlet i Arkivrådet i Vejen Kommune, og Vejen Lokalarkiv er som de øvrige arkiver også med i sammenslutningen Sydvestjyske Arkiver.

Længe inden den nye kommunesammen­ lægning var Vejen Lokalarkivs forhold ændret grundlæggende. Det skete i 1989, da tømrerme­ ster Helge Kragelund var i gang med at restaure­ re herregården Sønderskov omkring 5 kilometer sydvest for Vejen. En lokal gruppe med interesse for kulturhistorie arbejdede samtidig på at lave et egnshistorisk museum, og parterne fandt sammen – også med Vejen Kommune, hvorefter der blev lavet en driftsaftale mellem kommunen og det nye museum om driften af Lokalhistorisk Arkiv for Vejen Kommune, der samtidig blev flyt­ tet til det gamle kommunekontor. Arkivet har endnu i dag til huse i bygningen, som ligger me­

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

19

Ansatte og frivillige

Højskolemanden og fysikeren Poul la Cours forsøgsmølle i Askov, hvor han gjorde vigtige opdagelser, der har fremmet vindkraftens udnyttelse (Vejen Lokalarkiv).

get centralt i Vejen, lige ved siden af byens kunstmuseum (den første stationsby med eget kunstmuseum!) og tillige tæt ved det næsten nybyggede rådhus, den centrale forretningsgade m.m. Og helt bortset fra skiftet i den organisato­ riske placering, hvor man nu er sammen med museet, satser man fra arkivets side også på samarbejde med eksterne aktører generelt, som f.eks. et samarbejde med biblioteket eller lokale erhverv. Man vil gerne forholde sig åbent til om­ verdenen. Forholdet til museet er selvfølgelig nært i kraft af driftsaftalen og personalefælles­ skabet. Dækningsområdet for museet er hele den nye Vejen Kommune, mens det for lokalarki­ vet er den gamle kommune minus de sogne i den gamle kommune, som selv har et arkiv.

Aftalen fra 1989 har givet Vejen Lokalarkiv faste rammer gennem mere end 30 år, og den har til­ ladt, at der også kunne være ansat personale sammen med den række af frivillige, der også her yder et meget vigtigt bidrag til arkivdriften. I 2020 var både museet på Sønderskov og lokalarkivet igennem nyansættelser. Museumsleder er nu cand.mag. Anne Cathrine Lorentzen, mens arkivet ledes af cand.mag. Christian Ditlev Rasmussen – sidstnævnte deles om arkivararbejdet med cand.mag. Nick Schaadt, og de arbejder således begge for arkiv og museum. En arkivassistent, Lena Brønd, er også knyttet til arkivet, og da jeg var på besøg, var der også en praktikant, som ar­ bejdede på arkivet. Før Coronaen havde man hjælp af 14 frivillige på arkivet, men for tiden er der i underkanten af 10, og man vil meget gerne have flere igen nu, hvor genåbningen ser ud til at være nogenlunde stabil.

De frivillige spiller også en stor rolle i museets arbejde, og alle frivillige inviteres typisk på en årlig udflugt som tak for deres indsats. I september i år går turen til Kongernes Jelling og Den Geografiske Have i Kolding.

Samlingerne Udviklingen omkring landsbyen Vejen var i gang, inden der i 1874 kom en station syd for den gam­ le landsby ved jernbanen mellem Kolding og Es­ bjerg, men anlæggelsen af banen forbedrede mulighederne for den industri, der nu voksede frem. Gårdejer Johannes Lauridsen (1847-1920) blev den erhvervsmand, der for alvor fik sat Vejen på landkortet i årtierne omkring 1900, og snart

Vejen Station 1911.

Ved anlæggelsen af banen i 1874 lå stationen et stykke vej fra den gamle landsby, men snart voksede stationsbyen og landsbyen sammen (Vejen Lokalarkiv).

20

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

Højskoleforstander Ludvig Schrøder på talerstolen i Askov Højskoles foredragssal, postkort efter maleri af Erik Henningsen 1902. Askov hører under Vejen-arkivets dækningsområde (Vejen Lokalarkiv).

voksede bebyggelsen omkring den nye station sammen med den gamle landsby.

En buste af den gode mand er derfor opstillet foran stationsbygningen i Vejen, og på arkivet har man også en gipsbuste af Lauridsen, som blandt andet gjorde sig bemærket ved at grundlægge en cikoriefabrik og margarinefabrikken Alfa (som se­ nere blev en af landets største). Han havde også fingeren med i spillet, da den lokale bank blev op­ rettet og den senere landskendte tagpapfabrik, Phønix. I 1907 blev han medlem af Landstinget for Venstre og året efter (i kølvandet på Alberti-skan­ dalen) endda landbrugsfaglig direktør i National­ banken. Jernbane og industrialisering satte med andre ord deres tydelige præg på den stærkt vok­ sende by i en egn, hvor landbruget i forvejen stod stærkt – og der har derfor været masser af virk­ somhedshistorie og foreningshistorie at doku­ mentere gennem arkivindsamlingen siden 1972.

Vejen Lokalarkiv har en samling, der fylder ca.

115 hyldemeter. I dette materiale finder man en del bygningshistorisk viden samt arkiver fra en lang række mindre, lokale foreninger og erhverv.

Arkivalierne reflekterer på mange måder den lokale udvikling i Vejen, som siden slutningen af 1800-tallet blev påvirket af den driftige familie Lauridsen, hvis aftryk kan findes mange steder i arkivets samling. Desuden har arkivet et stort materiale omhandlende genforeningen og Kon­ geåen som grænse. Blandt andet ligger Vejen Lokalarkiv inde med arkivet for Skibelund For­ eningen, som omhandler Skibelund Krat og dets virke som samlingspunkt for dansksindede ved den dansk-tyske grænse 1864-1920.

Arkivet ligger desuden inde med omkring 18.000 registrerede billeder og ikke mindst en velassorteret lokalhistorisk bogsamling.

Vejen Lokalarkivs samlinger var indtil 2020 registreret i Arkibas3, så da de nye folk blev an­ sat, forestod der en stor og – viste det sig – ret kompliceret opgave med at få overført data fra det gamle system til Arkibas5. Et privat IT-firma løste dog opgaven på baggrund af udprint fra det gamle system, da en umiddelbar konverte­ ring ikke var mulig. I foråret 2021 kom arkivet således på Arkibas5, og arkivets registreringer er søgbare på arkiv.dk. Hvis man i dag søger på arkiv.dk, vil man da også finde f.eks. 2.345 resul­ tater med billeder samt en hel masse andet re­ gistreret materiale fra lokalarkivet. Samtidig med denne ændring var det, at arkivet skiftede navn fra det lange Lokalhistorisk Arkiv for Vejen

Postkort fra det nationale mindested i Skibelund Krat tæt ved Vejen. Skibelund var rammen om mange fester, der også tiltrak dansksindede fra Nordslesvig, som lå lige på den anden side af Kongeåen, mindre end en kilometer syd for mindestedet (Vejen Lokalarkiv).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

21

Fra arkivets læsesal en gang i 1970’erne – manden på billedet er Wilhelm Rasmussen, der var foregangsmanden bag arkivet (Vejen Lokalarkiv).

Kommune til det mere mundrette og præcise, Vejen Lokalarkiv.

Når et arkiv har omkring 50 år på bagen, er det naturligt, at rammerne er ved at sprænges, og en af de samlinger, som man gerne vil kunne gøre noget mere ved, er det, der kort og godt beskrives som 3 tons glaspladenegativer. ”Vi har på nuvæ­ rende tidspunkt gennemgået og nummereret omkring 25.000 af glaspladerne, men vi er langt fra færdige. Vi har estimeret, at der vil være om­

kring 75.000 glasplader i alt fra den indkomst af glasplader”, fortæller Christian Ditlev Rasmussen. I bygningen i Østergade, hvor arkivet har kontor­ plads, publikumslokale samt et mindre magasin, som er indrettet med kompaktreoler, er der langt­ fra plads til, hvad man har fået samlet i de mange år, så man har også magasinplads andetsteds – og publikumslokalet, hvor de frivillige også sidder og arbejder på skift, giver ikke mulighed for besøg af større grupper, undervisning o.lign. – så man hå­ ber naturligvis, at fremtiden vil bringe gode nyhe­ der også med hensyn til lokaler.

Scanning eller affotografering af så mange glaspladenegativer, som man har i Vejen, er selv­ følgelig noget, der skal tænkes godt igennem, inden det sættes i gang – og ved mit besøg blev det da også til en hurtig diskussion om, hvordan sådan et projekt kunne gribes an – og om der var mulighed for at søge om midler fra det partner­ skab, som SLA har indgået med Velux Fonden.

Formidlingen af Vejens historie På arkivet er man meget fokuseret på, at formid­ lingen af historien om stationsbyen Vejen skal

50 års jubilæet for andelsmejeriet i Andst tæt ved Vejen markeres, 1937 (Vejen Lokalarkiv).

22

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

forstærkes i de kommende år. Der er ikke lavet nogen egentligt sammendrag af byens historie siden 1940’erne, så i mange tilfælde er der brug for et stort forarbejde for at formidle historie om bestemte emner. Det, man finder frem på den måde, vil man selvfølgelig gerne kunne bruge på flere platforme, og arkiv og museum er da også aktive på sociale medier, blandt andet med Fa­ cebook-siden Museet Sønderskov.

Samtidig lægger man vægt på at fortælle hi­ storie, der har spillet en væsentlig rolle i området, og da jeg var på besøg, var den forestående høst­ fest på Sønderskov et af temaerne. Her skulle hi­ storien formidles ved et arrangement, som både byggede på museums- og arkivsamlinger. Tema­ et i år var Landmandsliv i gamle dage. Arkivarer­ ne bidrog her med flere formidlingsaktiviteter, og arrangementet nød godt af, at der på museet på Sønderskov er indrettet en restaurant i herre­ gårdskælderen – og at der i den gamle margari­ nefabriks lokaler i Vejen nu er oprettet et mini­ bryggeri, selvfølgelig med navnet Alfa; det var til stede på høstfesten med fadølsservering fra dets lille tuc-tuc-vogn. På tilsvarende vis har man for nylig været impliceret i en lokal kartoffelfestival.

Man tænker også på at tilbyde byvandringer og komme tættere på bylivet ved et samarbejde med den lokale handelsstandsforening, f.eks. i forbindelse med open-by-night-arrangementer.

Jeg fik i det hele taget ved besøget på lokalarki­ vet indtryk af en stærk bevidsthed om, at muse­ um og arkiv kan understøtte hinanden rigtigt meget i formidlingssammenhæng.

Afslutning Vejen Lokalarkiv har en lang historie bag sig og dækker et område, hvor den store historie med adskillelse og genforening har været tæt vævet ind i egnens historie på grund af beliggenheden ved den tidligere landegrænse. Efter at mange nye kom til museum og arkiv i 2020, er der store ambitioner om at udvikle arkivarbejdet og her­ under ikke mindst arkivformidlingen, så arkivet kan få en mere fremskudt position i det lokale kulturbillede, end det allerede har. Der er masser af opgaver, fortælles det, men der er tydeligvis også stor lyst til at få dem løst så hurtigt, som tiden tillader det. Af de ansatte og de frivillige i skøn forening.

Vejen Lokalarkiv Østergade 2, 6600 Vejen e-mail: vejenarkiv@sonderskov.dk Tlf.: 79 96 52 75 Åbningstider: Mandag: 10.00-18.00 (i juli 10.00-16.00) Tirsdag: 9.00-13.00

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det ­redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv.

Kontakt evt. (efter 1.10.) Lars Froberg Mortensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og ­servicerer 567 arkiver i Danmark: 531 ordinære og 36 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsleder (efter 1.10.) Lars Froberg Mortensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik ­Christiansen, Lars Froberg Mortensen

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

23

AF HENNING SØRENSEN, HISTORISK ARKIV ­DRAGØR, OG DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS

GDPR, Datatilsynet, SLA og arkiverne GDPR – eller General Data Protection Regulation, som spøgelset hedder – har fyldt meget i dan­ skernes hverdag de senere år. Også arkiverne har måttet skærpe opmærksomheden om reglerne for at beskytte data om den enkelte borgers pri­ vate forhold.

I SLA har vi efter bedste evne forsøgt at vejlede medlemmerne om, hvad der er op og ned i GD­ PR-reglerne. Foreløbig har vi udsendt en vejled­ ning om publicering af billeder på internettet, og den skal følges op af tilsvarende guider for arkiva­ lier og andre typer arkivmaterialer.

Ingen af os i SLA’s sekretariat og styrelse er jurister eller GDPR-hajer. Vi kontaktede derfor i foråret Datatilsynet, som er den myndighed, der administrerer loven om databeskyttelse og sikrer overholdelse af reglerne i Danmark. Henvendel­ sen kom bl.a. efter, at et folketingsmedlem havde rejst spørgsmålet om arkivernes ret til at opbeva­ re og publicere deres materiale efter gennemfø­ relsen af GDPR. Vi bad om et møde, hvor vi kunne blive kloge­ re på, om vores indsats var på rette vej. Inden mødet med tilsynet havde vi sendt vores bud på en billedvejledning til de medarbejdere, vi mød­ tes med – i håb om at de ville give os deres eks­ pertvurdering. Desværre fik vi ikke noget ”blåt stempel” eller bare en vejledning i, hvordan vej­ ledningen kunne gøres bedre.

Som mange af os ved fra online-møder, er det ofte vanskeligt at aflæse de ikke-udtalte signaler fra mødedeltagerne, men måske hørte vi en stil­ tiende anerkendelse af vores vejledningsmateria­ le? Det blev ganske vist ikke udtrykt direkte, men ingen af tilsynets repræsentanter gav heldigvis udtryk for, at vi var helt på vildspor. Og Datatilsy­ net har nok heller ikke til opgave at komme med

Et af Danmarks første fotografier er Peter Fabers daguerrotypi fra Gråbrødretorv i København fra 1840. Det er formentlig også det første danske personbillede, for hvis man ser godt efter, ligger der en mand på soklen, der bærer skamstøtten for Corfitz Ulfeldt til venstre for midten af billedet. Vi kender ikke mandens identitet, men er sikre på at måtte bringe billedet. Han må helt sikkert opfylde bestemmelsen om, at personbilleder som regel gerne må offentliggøres, hvis personen har været død i mere end ti år. Foto (public domain) i Københavns Museum.

24

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 2

den slags konkrete vurderinger, medmindre der foreligger klager, det skal forholde sig til.

Centralt i vores snak med Datatilsynet var imidlertid drøftelse af en model, som tilsynet er ved at udvikle. Den handler om, at en organisati­ on kan lave et adfærdskodeks for sine medlem­ mer, når det gælder overholdelse af persondata­ reglerne. Vi forstod, at det dels var et ret komplekst og tidkrævende arbejde, dels forud­ satte det, at organisationen selv kontrollerer, om reglerne i adfærdskodekset bliver overholdt.

Med andre ord: Datatilsynet forventer, at ræ­ ven selv vogter gæssene!

I SLA har vi hverken ressourcer til eller lyst til at føre tilsyn med vores medlemmer. Som inter­ esseorganisation støtter vi arkivernes faglige ar­ bejde og rådgiver så godt, vi kan. Derfor vil vi føl­ ge det spor, vi har lagt ud: Vi informerer, vi vejleder, og vi uddanner i de svære GDPR-regler.

Men i sidste ende ligger ansvaret for at følge lov­ givningen hos det enkelte arkiv.

Selv om GDPR-reglerne er ret præcise, rummer de som så meget anden lovgivning mulighed for fortolkning og giver sjældent de meget håndfaste svar, som arkiverne kunne ønske sig.

Dydens sti er dog i denne sammenhæng ikke helt så smal, som i mange andre forhold. Derfor er der i spørgsmålet om respekten for offentlig­ gørelse af det enkelte menneskes rolle i lokal­ historien plads til en hel del brug af individuel vurdering og anvendelse af sund fornuft.