OmSLAget 3 - 2019

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Ã…rgang 2019 nr. 3

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Proaktivt arkiv under historiske vingeslag. Portræt af et ODA-arkiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 SLA’s årsmøde 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Et arkivparadoks – Kulturstatistikken 2011-2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 40 år på 40 minutter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Nordisk arkivmøde i Malmö den 11. og 12. november 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Mindeord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Rigsarkivet publicerer billeder på Arkiv.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Mødekalender SLA’s kredsmøde 2020 annonceres i OmSLAgets næste nummer.

Den 30. januar holder Landsforeningen til bevaring af Foto og Film (LFF) seminar i Historiens Hus i Odense under overskriften The Future is now - Billedgenkendelse og maskinlæring i arkiver, på biblioteker og museer – se nærmere på www.fotoogfilm.org

SLA og Arkibas byder velkommen Nyt ordinært medlem af SLA er Lokalhistorisk Arkiv for Struer Kommune.

Der er nu 610 arkiver og andre kulturarvsinstitutioner samt virksomheder, som anvender Arkibas.

Siden sommeren 2019 er følgende kommet med på Arkibas: Korsør By- og Overfartsmuseum, Skærum Lokalhistoriske Arkiv, Hatting Sogns Lokalhistoriske Forening, Greve Kommunearkiv, Industrihistorisk Samling Sønderborg, Orø Minder, Fængselshistorisk Selskab, Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne, Uldum Mølle, Harlev-Framlev Lokalhistoriske Arkiv, Svanninge Folkemindesamling, Ølstrup Lokalhistoriske Arkiv og Lokalhistorisk Arkiv for Struer Kommune.

2

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

Den 12. og 13. maj afholdes Danske Arkivdage 2020 i Odense. Nærmere oplysninger fremkommer senere.

SLA- og Arkibas-kurser udbydes gennem foldere, der udsendes til arkiverne, og oversigten over kurserne holdes hele tiden opdateret på SLA’s hjemmeside (under Arkivkurser).

Brugen af arkiv.dk Siden åbningen 20. februar 2015 har arkiv.dk i skrivende stund (16.12.2019) haft 12,1 mio. besøg og 121,4 mio. sidevisninger – heraf alene 3,9 mio. besøg og 31,6 mio. sidevisninger inden for det seneste år.

Der ligger 2.480.235 billeder online på arkiv.dk pr. 16.12.2019.

Vi minder om, at brugerne selv på Arkibasforsiden kan finde statistik over brugen af deres eget materiale på arkiv.dk m.m.

Forsidefoto Elever fra Ørnevejens Skole i Frederikshavn med deres lærer i 1930 (Ukendt fotograf, Frederikshavn Stadsarkiv).

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet For et par uger siden kom det frem, at folketingsmedlem Eva Kjer-Hansen fra Venstre den 11. november havde stillet spørgsmål til justitsministeren, hvor udgangspunktet var en artikel, bragt i Vejle Amts Folkeblad allerede i juli. Den omhandlede udfordringerne med databeskyttelse i forbindelse med at udsende et arkivs årsskrift, og det var også emnet for Eva Kjer-Hansens spørgsmål.

Justitsministeren har nu svaret på spørgsmålet ved at indhente en udtalelse fra Datatilsynet. Heri slår tilsynet fast, at lokalarkiverne ikke er omfattet af arkivloven, og at de derfor ikke – som offentlige arkiver – kan bruge databeskyttelsesreglernes særlige regler om behandling af personoplysninger til arkivformål: ”Lokalarkiverne skal derfor overholde databeskyttelsesreglerne i forbindelse med enhver behandling af personoplysninger til arkivformål”.

Det kan godt være, det lyder lidt indviklet, men det kan også udtrykkes helt enkelt: Det er bestemt ikke blevet lettere at være lokalarkiv efter indførelsen af de nye databeskyttelsesregler.

I svaret omtales også reglen om beskyttelse i 10 år efter personers død, og et andet sted hedder det, at lokalarkiverne skal ”foretage en konkret afvejning mellem arkivformålet og hensynet til den registreredes integritet. Det vil derfor være afgørende, at hensynet til den registrerede ikke overstiger lokalarkivernes berettigede interesse i behandlingen af personoplysninger. I den forbindelse vil lokalarkiverne bl.a. kunne lægge vægt på materialets alder og karakteren af oplysningerne heri”.

Med andre ord vil der også i fremtiden skulle foretages en konkret vurdering, hvis et lokalarkiv f.eks. vil offentliggøre et billede i et årsskrift, på en udstilling eller på arkiv.dk.

Datatilsynet lover til sidst i sin udtalelse, at det vil tage kontakt til SLA for at vejlede os i spørgsmål om en ”adfærdskodeks …, der vil kunne hjælpe lokalarkiverne med at overholde databeskyttelsesreglerne”.

Dette tilbud vil vi fra SLA’s side selvfølgelig tage imod – og vi vil orientere vore medlemmer om resultatet så hurtigt som overhovedet muligt. Faktisk havde SLA’s styrelse, allerede inden svaret forelå 6. december, besluttet at lave en opdateret vejledning på billedområdet, og vi håber selvfølgelig, at det kan ske hurtigt, så usikkerheden ikke slår dybere rødder.

Indtil da er det et godt råd at fortsætte arbejdet som hidtil – og herunder som en selvfølge også at tage billeder ned fra arkiv.dk, hvis I får henvendelser fra folk, der ikke vil have billeder af dem selv vist på arkiv.dk. Heldigvis er det mit indtryk, at det er relativt få henvendelser af den art, arkiverne får.

SLA’s styrelse besluttede også i november, at vi – inden sommeren 2020 – vil lave en ny række regionale medlemsmøder. Der vil efter alt at dømme ligesom i 2018 blive seks af den slags møder – et på Lolland-Falster, et på Sjælland, et på Fyn og tre i henholdsvis Nordjylland, Midtjylland og Sønderjylland. Og her vil databeskyttelsesreglerne og vores råd til arkiverne i den forbindelse selvfølgelig komme til at stå centralt. Én ting er imidlertid de nugældende regler og den nuværende arkivlov – noget helt andet SLA’s ønsker til fremtiden, og her er det i hvert fald klart, at usikkerheden omkring databeskyttelse har været til stede helt fra den dag i februar 2015, da vi satte arkiv.dk i drift og dermed i meget større omfang gav umiddelbar adgang til vore samlinger.

Usikkerheden er givetvis taget til i forbindelse med GDPR og de store bøder, der har været en del af snakken om de nye databeskyttelsesregler, og for SLA er det helt klart: Tiden er kommet til at gøre det klart for politikerne, at det er nødvendigt med et egentligt lovgrundlag for lokalarkivernes arbejde.

Når man i databeskyttelsessammenhæng skelner klart mellem, hvad offentlige arkiver må, og hvordan f.eks. lokalarkiver skal arbejde, er det grundlæggende dybt problematisk. Så bliver der nemlig sat særligt snævre rammer for lokalarkivernes arbejde – og jeg er 100 % sikker på, at det bestemt ikke har været hensigten fra de politikeres side, som med de nye regler har forsøgt at ramme kriminel og urimelig kommerciel omgang med persondata og sløset omgang med data i den offentlige forvaltning. Det ser desværre bare ud til at være en følgevirkning af de nugældende bestemmelser, en virkning, som ingen tilsyneladende har overvejet i forbindelse med, at de blev indført.

Det er en stor skam, og fra SLA’s side vil vi blandt andet på den baggrund henvende os til regeringen for at få taget initiativ til en mere omfattende arkivlovsrevision end den, der hidtil har været på tale. Vi kan simpelt hen ikke leve med, at de mange frivillige, som arbejder i lokalarkiverne, skal føle, at de bevæger sig på en knivsæg, når

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

3

Godt nytår til alle i arkivverdenen! Om mindre end to måneder er det fem år siden, at arkiv.dk gik i luften. Dette billede prydede invitationen til at deltage i præsentationen i Odense den 20. februar 2015, og arkiv.dk har betydet en masse for kendskabet til arkiverne i offentligheden. De seks cyklister er fotograferet på Lumbyholmvej ved Nr. Lyndelse omkring 1905-1910 (Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv).

sandheden er, at de i årtier har udført et enormt samfundsnyttigt arbejde – uden at nogen har sat alvorlige fingre på det. Det er da også et arbejde, som både Venstres Eva Kjer-Hansen og Socialdemokratiets Jeppe Bruus umiddelbart har bakket op om i forbindelse med den offentlige debat om spørgsmålene. Og jeg er sikker på, at den indstilling har næsten alle Folketingets partier, når de bliver opmærksomme på problemet.

Alle arkiver – offentlige arkiver og lokalarkiver – kæmper i forvejen med masser af tekniske og økonomiske udfordringer og indsamler kun i betænkeligt ringe grad digitalt skabt materiale (måske med undtagelse af billeder) fra vores egen tid.

Kulturministeriet er nødt til at komme på banen

4

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

for at tage et overordnet ansvar for, at vores egen tid kildemæssigt ikke bliver et enormt sort hul, og i samme forbindelse må der skabes et solidt lovmæssigt grundlag for lokalarkivernes arbejde. Der kan være mange måder at gøre det på, men lige nu er det nærmest tragikomisk: Bestemmelser, der er indført for at rydde op i problemer, som er skabt og udfoldet af store kommercielle foretagender og udfordrede offentlige forvaltninger, er nu blevet til en udfordring for lokalarkiverne, selv om det givetvis ikke har været hensigten. Det må der gøres noget ved. Nu. Og kulturministeren sidder med en af de vigtigste nøgler til at få arbejdet med en arkivlovsrevision i gang. Det er der virkelig brug for.

AF MADS KYVSGAARD MOGENSEN, SLA

Proaktivt arkiv under historiske vingeslag.

Portræt af et ODA-arkiv På Frederikshavn Stadsarkiv samles hele kommunens historie til glæde for både borgere og administration

”I vores arbejde fokuserer vi på at følge dokumentation fra vugge til grav. Vi vil ikke blot læne os tilbage og vente på, at der lander en bunke arkivalier på vores trappetrin.

Vi er proaktive i vores tilgang til arkivarbejdet for at sikre os, at Frederikshavns kommunale kulturarv er dækkende og retvisende for fremtidige generationer.”

Når man går ind ad hoveddøren på Frederikshavn Rådhus, finder man lynhurtigt Frederikshavn Stadsarkiv. Det er faktisk næsten de første døre, man ser, så snart man bevæger sig fra den nordjyske råkulde og ind i rådhusets lune lobby. Arkivet er fordelt på to kontorer, hvor de tre fastansatte arkivarer ofte kan findes med næsen begravet i digitale arkivalier og formidlingsstrategier, mens

en arkivassistent, to seniormedarbejdere og en praktikant altid har bordene fyldt med arkivkasser og billedmapper, mens de sidder med bunker af materiale i forbindelse med registreringer i Arkibas, arkivforespørgsler og retrodigitalisering. Det er ikke arbejdsopgaver, de mangler på Frederikshavn Stadsarkiv. Det er imidlertid ikke kun arbejdsopgaver, som der er nok af, men også ambition og lyst til at tage livtag med opgaven om at bevare den historiske og administrative kulturarv fra Frederikshavn Kommune.

Arkiv for hele kommunen Frederikshavn Stadsarkiv blev oprettet i 2008 som en reaktion på kommunalreformen fra 2007, da Frederikshavn Kommune blev sammenlagt af Skagen Kommune, Sæby Kommune og Frederikshavn Kommune. Faglig koordinator Karen Olesen fortæller: ”Efter kommunalreformen i 2007 blev der nedsat en arkivgruppe i kommunen, som skulle afkla-

Elever fra Bangsbostrand Gamle Skole poserer foran skolebygningen. Billedet er dateret til perioden 1906-1910, og det kan findes på arkiv.dk (Frederikshavn Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

5

har vi en proaktiv tilgang til bevaringen af kommunens kulturarv.”

Stadsarkivet er med 11 år på bagen et af de yngre arkiver i Danmark, men det er ikke nødvendigvis, fordi det afspejler sig i hverken mængden eller diversiteten af det bevarede materiale. Rådhusets kældermagasiner er således fyldt med stamkort og byrådsreferater, mens arkivets store magasin under Sæby Rådhus er fyldt til randen med de gamle sognekommuners historie. Samlingerne er overvejende af kommunal herkomst, men der sniger sig også enkelte privatarkiver ind hist og her, hvor stadsarkivet bl.a. råder over fotograf Knud Bonnemanns mange 60’er- og 70’er-billeder fra Frederikshavn og omegn.

De gamle folkeregisterkort er guf ikke mindst for slægtsforskere, men Frederikshavn Stadsarkiv modtager også henvendelser fra advokater, der skal bruge oplysninger om slægtskabsforbindelser gennem kortene (Frederikshavn Stadsarkiv).

re, hvordan kommunens arkivalier skulle håndteres. Arkivgruppens overvejelser endte med, at kommunen valgte at oprette et helt nyt §7-arkiv, som blev til Frederikshavn Stadsarkiv. Vi er altså født ud af den kommunale administration, og det har haft stor betydning for, hvordan vores arbejdsopgaver har formet sig i tidens løb.”

De første år af stadsarkivets eksistens gik med at få overblik over og indsamle de gamle papirsager fra de tidligere kommuner, mens der samtidig var stor fokus på at indsamle og registrere de gamle sognerådsprotokoller, som for en stor dels vedkommende stammer helt tilbage fra 1800-tallet. For fem år siden blev det så tid til at fokusere på kommunens digitale materiale, og som Karen Olesen fortæller, har det betydet, at stadsarkivet efterhånden spænder over en lang række kerneopgaver: ”Vi dækker mange af de traditionelle arkivopgaver såsom registrering af arkivalier, formidling til glæde for bl.a. slægtsforskere og retrodigitalisering af analoge kilder, men vi har samtidig valgt at fokusere meget på at forbedre kvaliteten af kommunens data. Her rådgiver vi bl.a. kommunen om arkivspecifikationer ved anskaffelse af nye IT-systemer, og vi står samtidig for at administrere sagsprofiler, som bruges af den kommunale forvaltning, når sager skal journaliseres. På den måde

Forhenværende stadsarkivar Ruth Hedegaard (til højre) og nuværende faglig koordinator Karen Olesen betragter en af de mange protokoller, som ligger på stadsarkivets hovedmagasin i Sæby (Frederikshavn Stadsarkiv).

6

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

Digitale kompetencer Den proaktive tilgang gør sig både gældende for det digitale og det analoge materiale, hvilket i praksis betyder, at arkivet selv har taget ansvaret for at ordne og sortere i informationsmængderne.

Arbejdsmængden herved er stor, men Frederikshavn Stadsarkiv har afhjulpet dette ved at sørge for, at de rette kompetencer er blevet knyttet til arkivet. Digitalarkivar Mia C.B.B. Nielsen forklarer således:

5. F på Ørnevejens Skole var i 1919 stillet op til klassefotografering. Billedet kan findes på arkiv.dk (Frederikshavn Stadsarkiv).

”Opgaven som digitalarkivar er først og fremmest møntet på at sikre afleveringen og bevaringen af kommunens store IT-systemer, som er bevaringspligtige ud fra arkivlovens bestemmelser.

En digitalarkivar à la Frederikshavn har altså fokus på materiale, som er digitalt skabt og forankret.

Vores digitale arkivalier bliver opbevaret og vedligeholdt af KOMDA, der specialiserer sig i bevaringen af kommunale arkiveringsversioner, men det er os selv, som tager ansvaret for datakvaliteten. Vi deltager således i tests af arkiveringsversionernes funktionalitet, og det er også os, som dykker ned og søger i materialet, hvis der kommer forespørgsler på sager eller dokumenter fra gamle IT-systemer.”

Netop forespørgslerne udgør en stor del af arbejdet på stadsarkivet, og Karen Olesen bemærker da også, at selve antallet af forespørgsler har været støt stigende i de sidste år fra både interne og eksterne kanaler, hvor særligt borgernes behov for eksamensbeviser og den kommunale administrations behov for sagsdokumentation fylder meget i hverdagen. Arkivet besvarede f.eks. omkring 1.500 unikke forespørgsler i 2018 alene. ”Vi har arbejdet hårdt for at gøre os synlige for den kommunale administration, så kommunens sagsbehandlere ved, at de altid kan kontakte stads­arkivet, hvis de har brug for at finde noget.

Samtidig har vi valgt en model, hvor forespørgsler fra borgerne udføres uden ekstra omkostning. Det er f.eks. gratis at få tilsendt sit eksamensbevis. Vi ser det som vores raison d’être at stå til rådighed

for borgerne og dermed sikre, at kulturarven er tilgængelig”, fortæller Karen Olesen.

Intern og ekstern formidling Frederikshavn Stadsarkiv rimer i hvert fald i overført forstand på formidling, og dette bliver taget så seriøst, at der i 2018 blev ansat en formidlingsarkivar, som skulle styrke formidlingsarbejdet ved arkivet og opdyrke nye arbejdsområder. Formidlingsarkivar Anders Lykke Widt arbejder til dagligt med arkivets formidlingsindsats, og han lægger vægt på, at formidling er relevant i både kulturhistoriske og administrative sammenhænge: ”Vi kører flere forskellige formidlingsaktiviteter, hvor vi bl.a. har fokus på nogle traditionelle formidlingstyper. For tiden kører vi en fotokampagne på Facebook, hvor vi sætter fokus på gamle fotos fra Frederikshavn og sammenligner dem med spritnye billeder af samme motiver, hvor vores kollega Carl Christian Mortensen tager rundt og genskaber de gamle fotografiers motiver med sit kamera. Derudover samarbejder vi med lokalhistorikere, og helt aktuelt har vi et samarbejde kørende med Henning Jensen, som har skrevet en bog om blomsterhandlere i Frederikshavn de sidste 100 år. I denne sammenhæng har vores praktikant Mike Mathiesen lavet en udstilling i rådhusets udstillingslokale, ”Det Kreative Rum”.

Samtidig fokuserer vi også på formidling internt i kommunens forvaltning. Vi udarbejder vejledninger til journalisering, og vi tager rundt omkring i kommunens afdelinger og underviser i journalise-

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

7

Arkivets faste skare af frivillige var på studietur til Skagen Rådhus for at se rådhusets gamle arkiv, som blev ordnet og pakket i løbet af sommer og efterår 2018. I den forbindelse blev der også tid til et lille besøg på Skagen Bibliotek (Frederikshavn Stadsarkiv).

ring og vejledning. Vi har en erkendelse af, at arkivering kan virke obskurt eller fjernt, hvis man ikke sidder i det til daglig. Vores arbejde med intern formidling fokuserer derfor på at gøre arkivet tilgængeligt og forståeligt for den almindelige sagsbehandler i det kommunale system.”

Samarbejdet med lokalmiljøerne vægtes højt, og stadsarkivet har derfor repræsentanter med, når der f.eks. afholdes Slægtens Dag for de nordjyske slægtsforskere, ligesom arkivet i 2018 samarbejdede med Ældre Sagen i Frederikshavn om at lave erindringsforedrag for ældre.

Akademisk samarbejde På stadsarkivet mærker man tydeligt, at der er en tæt forbindelse til Aalborg Universitet. Samtlige arkivarer ved arkivet er uddannede historikere fra AAU, men forbindelsen med den akademiske verden giver sig også udslag på anden vis. Siden 2015 har Frederikshavn Stadsarkiv været repræsenteret ved en årlig praktik- og projektmesse ved Aalborg Universitet, hvor studerende har mulighed for at skabe kontakt til bl.a. professionelle arkiver og andre kulturarvsinstitutioner. Samarbejdet har indtil videre kastet en række praktikanter, studentermedhjælpere og specialeafhandlinger af sig, og for tiden er Mike Mathiesen tilknyttet som studiepraktikant. Mike studerer en kandidatgrad i informationsforvaltning ved Aalborg Universitet, og han fortæller, hvad han får ud af at tage livtag med arkivfaget: ”For mig har det været utroligt gavnligt at få en indsigt i, hvordan en arkivinstitution fungerer og arbejder i praksis. På uddannelsen har vi fået mange gode perspektiver på arkivfagets teoretiske del,

8

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

men den praktiske dimension mangler. Lige nu sidder jeg og arbejder med formidlingsopgaver i forlængelse af Henning Jensens bog om blomsterbutikker, og jeg kan mærke, hvordan jeg kan anvende min teoretiske viden til at skabe resultater i virkeligheden.”

Den travle arkivhverdag er samtidig ikke gået Mikes næse forbi, og man må sige, at arkivet sørger for, at han har arbejdsopgaver nok: ”Formidlingsarbejdet er min primære opgave, men det er klart, at jeg har haft fingrene nede i de fleste af de forskellige aspekter ved arbejdet på et stadsarkiv, hvad enten det drejer sig om forespørgsler eller diverse ad hoc-opgaver. Jeg har hurtigt lært, at man er en decideret arkivblæksprutte med armene nede i en masse forskellige gøremål og projekter”, fortæller Mike med et sigende smil.

Frivillige skaber fællesskab En stor del af registrerings- og transskriberingsarbejdet klares af stadsarkivets faste skare af frivillige. Hver tirsdag møder der således syv frivillige op på kontoret, hvor der er sørget for arbejdspladser med computere og scannere til dem. De arbejder både digitalt og analogt, og deres store engagement har betydet, at Frederikshavn Stadsarkiv har kunne deltage i større nationalt dækkende projekter. ”Vi har på arkivet valgt at have en fast gruppe af frivillige tilknyttet, og de er en uundværlig del af vores arbejde. Vi behandler dem på lige fod med vores andre kolleger, og det har skabt et fællesskab og sammenhold, der gør, at vi har oparbejdet en stor indbyrdes tillid. På den måde er vi også i stand til at påtage os store digitaliseringsprojekter, hvor vores frivillige indtager en central rolle. Vi er således engageret i Projekt Retro, hvor de frivillige bruger transskriberingssoftwaren Transkribus til at digitalisere og transskribere en lang række af kommunens gamle sognerådsprotokoller. Dem kan vi så efterfølgende gøre tilgængelige på vores hjemmeside, hvor den brede befolkning nemt og effektivt kan gøre sig kloge på de historiske beslutningsprocesser, som har formet vores kommune”, fortæller Karen Olesen.

De frivillige medarbejdere giver ydermere god sparring til de professionelle arkivarer, og deres store viden om de frederikshavnske lokalmiljøer hjælper til bedre og mere præcise registreringer.

Frederikshavn Stadsarkiv har faste åbningstider for besøgende mandag og tirsdag fra 12.30 til 15.00 og torsdag fra 12.30 til 17.00. Man kan dog altid sende forespørgsler til arkivet på stadsarkiv@ frederikshavn.dk, og det er muligt at tilgå en række af arkivets arkivalier på hjemmesiden www. stadsarkiv.frederikshavn.dk og på www.arkiv.dk.

AF MADS KYVSGAARD MOGENSEN, SLA

SLA’s årsmøde 2019 Den 5. og 6. oktober 2019 var det 70. gang, at SLA afholdt ordinært årsmøde og generalforsamling. 69 gange før havde SLA’s bestyrelse mødt de mange medlemsarkiver i øjenhøjde og diskuteret de store perspektiver og de små detaljer, som alt i alt udgør vores danske arkivverden. Det var imidlertid første gang, jeg selv deltog. Jeg var startet som sekretariatsleder hos SLA i slutningen af august, og nærmest al min arbejdstid var gået med at planlægge årsmødets afholdelse. Jeg var mildt sagt forventningsfuld, da jeg lørdag morgen stillede mig klar i lobbyen på Hotel Park i Middelfart.

Arkivfolkene begyndte at møde op omkring klokken 9 lørdag morgen, og jeg kunne straks mærke, at der var tale om erfarne folk, som tydeligvis havde været til et årsmøde eller to før. De ankomne havde favnen fuld af baggage og arkivalier, og straks når de ankom, gik de målrettet hen til de opstillede borde og lagde dokumenter, bøger og tidskrifter frem til skue og bytte. Mellemgangen på Hotel Park var med ét blevet forvandlet til et regulært arkiv, og som duften af kaffe og lyden fra softicemaskinen begyndte at brede sig, stod det klart: Årsmødet var i gang.

Klokken 10.15 bød formand Jørgen Thomsen officielt velkommen til de fremmødte. Han præsenterede årets tema, som under titlen ”Den Korte Kommunikation” skulle fokusere på indsamlingen, bevaringen, tilgængeliggørelsen og formidlingen af postkort. Formanden introducerede ydermere årsmødets introduktionsforedrag og foredragsholderen, Martin Gerster Johansen.

Martin arbejder ved museet ENIGMA, og med sit foredrag gav han os en indføring i kommunikationens historie, hvor han på små 40 minutter nåede fra vikingetidens bavnebål til informationssamfundets internet med spredte nedslag i postvogne og radiofoni. Han præsenterede derpå ENIGMA’s formidling af kommunikationshistorie, hvor vi fik set eksempler på oral history fra arkadespilsnørder og brevskrivningscafeer. Martins eksempler på utraditionelle formidlingsformer var både inspirerende og provokerende, og sessionen endte da også med en række spørgsmål fra salen.

Generalforsamlingen og årets gang Efter en solid frokostbuffet i Hotel Parks nybyggede orangeri blev det tid til selve generalforsamlingen.

Jeg havde fornøjelsen af at sidde ved et bord og udlevere stemmesedler til de stemmeberettigede arkiver. Styrelsen havde taget plads ved et langbord

foran i lokalet, og hele seancen blev flittigt dokumenteret fotografisk af Niels Løgager Nielsen. Kim Furdal blev valgt som dirigent, og da det tydeligvis ikke var Kims første rodeo, blev hvervet som dirigent afviklet uden slinger i valsen. Forretningsordenen for generalforsamlingen blev således hurtigt vedtaget og generalforsamlingen dømt lovlig.

Formand Jørgen Thomsen indtog derefter talerstolen og berettede om SLA’s virke i 2019. Året havde været præget af succeser gennem samarbejdet med Velux Fonden og et stadigt stigende antal billeder i Arkibas og på arkiv.dk, som også bliver brugt mere end nogen sinde, men udfordringer med GDPR og administrative ændringer på sekretariatet blev også omtalt. Herefter blev regnskabet og budgettet for det kommende regnskabsår fremlagt, og det blev godkendt af forsamlingen uden nogen stemmer imod. Valget til styrelsen forløb også uproblematisk, idet samtlige styrelsesmedlemmer på valg blev genvalgt uden slinger i valsen. Til allersidst kom årsmødets indbudte gæster op til talerstolen og bragte hilsner. I år havde vi på årsmødet besøg af Aase Windeballe fra Dansk Lokalhistorisk Forening og Per Andersen fra Danske Slægtforskere. For første gang havde SLA også fornøjelsen af at modtage en videohilsen. Denne kom fra Kjetil Landrog, som er generalsekretær for Arkivforbundet i Norge. Han kunne desværre ikke deltage ved årets møde, men han gav den danske arkivverden og SLA’s medlemmer de bedste ønsker med på vejen.

Stjerne Foto, Arkibas og festmiddag Da generalforsamlingen var formelt afsluttet, kom der igen gang i kaffen og softicen før resten af lørdagens program. Med fyldte kopper satte vi os alle ind i forelæsningslokalet igen, hvor Svend-Erik Christiansen fra SLA’s styrelse præsenterede Stjerne Foto. Stjerne Foto er en samling af postkortnegativer, som SLA købte for omkring 30 år siden. Samlingen lå til grund for årets tema, og Svend-Erik redegjorde for, at styrelsen er i gang med at finde ud af, hvorvidt og hvordan samlingen kan digitaliseres og tilgængeliggøres for den brede offentlighed.

Efter fremvisningen af Stjerne Foto blev det Arkibas’ tur. Anledningen var, at Arkibas i oktober havde lagt et kortmodul i drift, så registreringer nu kan tagges og fremvises på et digitalt kort på arkiv.dk. Direktør for Arkibas Dorthe Søborg Skriver viste os, hvordan de nye funktioner virker i Arkibas, mens styrelsesmedlem Henning Sørensen fremvi-

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

9

Et uudgivet postkort fra 1. verdenskrig, hvor tyske soldater får sig et velfortjent hvil på den såkaldte ”Donnerbalken”, hvilket på dansk bedst kan oversættes til tordenbjælke (Ukendt fotograf, Museum Sønderjylland).

ste funktionaliteten af kortmodulet på arkiv.dk.

Det var min klare opfattelse, at salen var meget interesseret i de nye muligheder, som kortmodulet giver, og der kom også en række velplacerede spørgsmål om funktion og metode.

Arkibasdemonstrationen blev det sidste faglige indspark om lørdagen, og efter en lille time, hvor deltagerne kunne få sig et velfortjent hvil på værelserne, satte vi os til bords i hotellets orangeri.

Mad og drikke flød i en lind strøm, og hotellets bar blev da også indtaget af arkivfolk efter middagens afslutning. Jeg kravlede personligt i seng lidt over midnat, og uden at udlevere navngivne arkivarer var jeg absolut ikke sidste person i kanen.

Søndagsforedrag og udflugt Søndagen var en dag i faglighedens tegn, hvor SLA havde inviteret fire foredragsholdere, som alle havde forberedt præsentationer om postkort i forskellige afskygninger. Tidligt på formiddagen var det René Rasmussen fra Museum Sønderjylland og Stig Svenningsen fra Det Kgl. Bibliotek, som skulle stå på de skrå brædder. René Rasmussen fortalte om feltposten fra 1. verdenskrig, hvor mange sønderjyske soldater sendte breve og postkort hjem til deres familier, og han gav det tilhørende publikum en masse eksempler på, hvordan postkortenes motiver var blevet anvendt som propaganda, mens postkortenes indhold ofte blev underlagt skarp censur. Stig Svenningsens foredrag handlede om Det Kgl. Biblioteks samling af danske postkort, hvor institutionen har modtaget eksemplarer af de fleste danskfremstillede postkort.

Han fortalte om Det Kgl. Biblioteks projekt, som skal munde ud i, at postkort med topografiske motiver fra perioden 1880-1950 skal tilgængeliggøres på internettet. Her fik publikum blandt andet et indblik i Det Kgl. Biblioteks avancerede postkortscanner, som kan scanne og samle forside og bagside af de mange postkort.

Formiddagens sidste foredrag bød på to vaskeægte entusiaster i form af Lennart Weber og Stef-

10

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

fen Riis, som begge er postkortsamlere, og de berigede SLA’s medlemmer med udgangspunkt i deres store viden om og velvoksne samlinger af postkort. Lennert Weber lagde særligt vægt på postkort, som skildrer Hillerøds historie, og han viste os en masse eksempler på, hvordan man kan udlede historier af postkort og anvende dem som kilder. Steffen Riis gav publikum en mere generel indføring i postkortets historie, hvor han startede helt tilbage i 1869 i Østrig med de allerførste postkort samt de første danske postkort fra 1887. Her kom han blandt andet med eksempler på, hvordan postkortet havde udviklet sig til en hurtig og billig kommunikationsform, og hvorfor man fra tid til anden skrev på billedsiden af postkortene.

Efter foredragene og en frokost blev det tid til årsmødets afslutning. Formand Jørgen Thomsen sagde tak til de fremmødte, og for omkring halvdelen af deltagerne betød det farvel og tak til SLA’s årsmøde 2019. Arkivarer skyndte sig frem og tilbage, og der blev sagt farvel og på gensyn, mens bordene med arkivalier langsomt blev pakket sammen. For omkring 40 mennesker var der imidlertid en ekstragevinst i form af en eftermiddagstur til Fredericia. Her besøgte vi Den Reformerte Kirke, hvor kirkens formand, Peter Honoré, gav os en indføring i Fredericias historie som religiøs fristad. Herefter blev vi guidet rundt på Fredericias volde, hvor gamle kanoner stadig står og peger ud over voldenes kant, om end de i dag er rettet mod boligkvarterer og ikke avancerende hære. Vi kom også et smut forbi et af Fredericias mest markante mindesmærker, Den Tapre Landsoldat, og derefter aflagde vi besøg på den jødiske gravplads, inden dagen blev afsluttet med kage og lagkage over for byens tidligere banegård.

De afsluttende indtryk Da de allersidste arkivarer var taget hjem, havde jeg en stille stund i hotellets lobby, hvor jeg kunne reflektere over årsmøde, generalforsamling og lokalarkiver. Der er ingen tvivl om, at det var et fantastisk årsmøde, hvor vi alle blev klogere på vores fag og den fremtid, som arkiverne går i møde. Det står klart, at vi har en masse udfordringer foran os, når det kommer til spørgsmål om digitalisering, finansiering og de usikkerheder, som GDPR har introduceret os for. Jeg er dog ganske rolig for fremtiden, og mødet med de mange lokalarkiver har givet mig denne ro. Min oplevelse var, at de danske lokalarkivarer er engagerede og sultne efter ny viden, mens de stadig har fødderne solidt plantede i den lokalhistoriske tradition. Digitaliseringen skræmmer dem ikke, men der er bred enighed om, at papirmaterialet stadig er interessant og relevant.

Til næste år vil årsmødet og generalforsamlingen blive afholdt i weekenden 3.-4. oktober.

AF MADS KYVSGAARD MOGENSEN, SLA

Et arkivparadoks – Kulturstatistikken 2011-2018 Det forkromede overblik Arkivernes position i kulturlandskabet er forankret i over 600 institutioner, men det har til tider været vanskeligt at danne sig et komplet overblik over arkivernes samlede virke. I 1997 udgav SLA en større undersøgelse af lokalarkiverne med bogen Vi passer på historien: En undersøgelse af lokal­ arkiverne, hvor arkiverne blev kortlagt gennem Poul Porskær Poulsens analyser af samlinger, personale, formidlingsindsats og arkivernes fysiske forhold. Undersøgelsens høje detaljegrad har vi ikke set siden, men det betyder ikke, at vi er stoppet med at føre statistik over arkivernes virke.

Siden 2011 har SLA indsamlet statistisk materiale fra lokal- og stadsarkiver i Danmark på vegne af Danmarks Statistik, som tilgængeliggør disse informationer gennem Statistikbanken. Her er det muligt at følge udviklingen i arkivernes samlinger og virke fra 2011 til 2017. Tallene fra 2018 forventes at blive lagt ind i Statistikbanken på et senere tidspunkt, ligesom tallene fra 2019 indhentes i begyndelsen af 2020. I 2011 fik SLA tilbagemeldinger fra 308 institutioner, mens dette tal i 2018 var steget til 488 tilbagemeldinger. Dette skyldes grundlæggende, at indsamlingen i begyndelsen blot fokuserede på SLA’s medlemsarkiver, men i 2013 blev også ODA’s medlemsarkiver inkluderet i den statistiske indsamling. Samtidig er arkiverne over årene blevet bedre til at indberette deres informationer. Statistikbankens informationer giver os et godt grundlæggende overblik over de danske lokal- og stadsarkiver, men det står også klart, at detaljerne bag statistikken ikke skinner igennem. Formålet med denne artikel er derfor at belyse de bagvedliggende faktorer, som kan udledes af de indberettede tal, hvor vi også vil tage udgangspunkt i tallene fra 2018.

faktorer. For det første kan tallene vedrørende henvendelser fra 2011 og 2012 ikke anvendes til sammenligning med tallene fra 2013 til 2018, da ODA-arkiverne ikke fremgår af de tidlige tal. For det andet kan vi konstatere, at tilbagemeldingen fra arkiverne er lidt svingende, hvilket vil give os betragtelige skyggetal i statistikken. Et eksempel herpå er de fysiske besøgstal. Ud fra statistikken fremgår det, at arkiverne i gennemsnit havde 328 besøgende i 2014, mens tallet er faldet til 275 i 2018. Det giver indtrykket af et kraftigt fald, men i virkeligheden skyldes det i hvert fald delvis, at der er kommet flere mindre arkiver med i statistikken i 2018 med meget begrænsede åbningstider, mens der samtidig mangler 2018-tal fra flere større arkiver. Det giver med andre ord ikke et fuldt retvisende billede af arkivernes situation. Mere

Henvendelser og hjemmeside Der er en usikkerhed i tallene, når vi betragter antallet af henvendelser til arkiverne i det statistiske materiale fra 2011 til 2018. Dette skyldes en række

Arkivernes billedskatte 1: De Unges Idræt (DUI) var arbejderbevægelsens børne- og ungdomsbevægelse, oprettet 1905. I mange år havde afdelingen i Bogense eget orkester. Det er her fotograferet i 1922 (G.Chr. Nielsen fot., Bogense Lokalhistoriske Arkiv).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

11

klart tager det sig ud, når vi betragter tallene for skriftlige henvendelser og hjemmesidebesøg. De skriftlige henvendelser til arkiverne har været stigende fra 111 henvendelser i gennemsnit i 2013 til 150 henvendelser i 2018. Hjemmesidebesøgene har dog set den langt mest eksplosive vækst. I 2013 indberettede arkiverne 2.562.480 hjemmesidebesøg i alt, og dette tal var steget til hele 5.159.082 hjemmesidebesøg i 2018.

Stigningen i de skriftlige henvendelser og hjemmesidebesøgene hænger sammen med arkivernes stigende tilstedeværelse online. Det er blevet mere normalt for arkiver at oprette hjemmesider, hvor arkivernes samlinger formidles aktivt, og samtidig giver de store tilgængeliggørelsesdatabaser som arkiv.dk, kbh-billeder.dk og aarhusbilleder.dk mulighed for, at de almene brugere kan finde frem til arkivernes arkivalier direkte i baserne eller gennem en Googlesøgning. Eksempelvis har arkiv.dk haft lige over 12 millioner besøg i perioden fra 2015 til nu. Den store eksponering giver selvsagt brugerne bedre vilkår for at lave en eventuel forespørgsel.

Hyldemeter og digital tilvækst Tilvæksten i samlingerne udtrykt i antal hyldemeter har været vekslende over årene. Den gennemsnitlige tilvækst har svinget mellem et lavpunkt på 4,6 hyldemeter i 2011 og et højdepunkt på 20,9 hyldemeter i 2017. Også her betyder det selvfølgelig en del, at der ikke var så mange store arkiver med i tallene fra 2011 og 2012. Der er altså stadig papir, som skal indsamles, men fordelingen mellem de forskellige arkivinstitutioner er markant. I 2018 var der således 57 arkiver, som ikke oplevede tilvækst overhovedet, mens flere større stadsarkiver oplevede en tilvækst på flere hundrede hyldemeter. Her kan det særligt være indsamling af kommunale

institutionsarkiver samt papirrester fra kommunalreformen i 2007, som giver udsving. Samtidig er der i disse tal en stor ubekendt faktor i, hvor engagerede arkiverne er i det aktive indsamlingsarbejde.

Indsamlingsprojekter kan være med til at rykke disse tal, men store indsatser kræver samtidig midler, og det kan derfor være svingende fra år til år.

Humlen i dette er, at den fysiske indsamling og bevaring stadig finder sted på trods af den gennemgående digitalisering, som det danske samfund har gennemgået de sidste 20-30 år. Arkivernes samlinger fylder således i 2018 godt 227.000 hyldemeter. Den digitale tilvækst er imidlertid eksplosiv.

Indsamling af statistik om de digitale samlinger startede i 2017, hvor arkiverne lå inde med næsten 200.000 GB, og dette tal var steget til 300.000 GB i 2018. Her er det særligt stadsarkivernes arkivering af offentlige IT-systemer, som giver den store mængde. Der er endnu mange af de mindre lokalarkiver, som ikke modtager eller indsamler digitalt skabte data, hvilket samtidig knytter sig til problemstillingen om, at der generelt indsamles meget lidt digitalt skabt materiale fra private, hvad enten det drejer sig om virksomhedsarkiver, foreningsarkiver eller privatpersoners efterladte materiale. Dette er imidlertid et indsatsområde, som prioriteres af både SLA, ODA og Rigsarkivet, og projekter med dansk deltagelse såsom Collecting Social Photography arbejder med at udvikle metoder til indsamling af eksempelvis Instagram-billeder.

Billeder Indsamlingen og formidlingen af billeder er en kerneopgave for arkiverne, og ud fra tallene fra 2011 til 2018 kan vi se, at antallet af billeder kun vokser på de danske arkiver. Tallene her er usikre, men rundt regnet har arkiverne i 2018 indberettet, at der findes omkring 39 millioner bevarede billeder i arkivernes samlinger. Billedernes betydning for arkiverne er enorm, hvilket man blandt andet kan se på arkivernes Facebook-aktivitet. Billeder bliver ofte brugt i opslag, og de bliver flittigt delt.

Interessen for at bringe billederne i spil ses også på de store tilgængeliggørelsesportaler. Tal over formidlede billeder indgår ikke i Statistikbankens datasæt, men vi kan se, at der er offentliggjort flere millioner af billeder på tværs af de forskellige platforme. På arkiv.dk ligger der i skrivende stund 2.480.235 billeder online fra 542 arkiver og museer i hele landet, på kbh-billeder.dk ligger der 102.381 billeder fra stadsarkiverne i København og på Fre-

Arkivernes billedskatte 2: Dansk Kvindesamfunds afdeling i Hørning ved Skanderborg, møde i maj 1921 (Hørning Lokalarkiv).

12

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

Arkivernes billedskatte 3: Et arbejdssjak på vejarbejde med damp på tromlen, Nordfyn ca. 1935 (Søndersø Lokalhistoriske Arkiv).

deriksberg, mens der på aarhusbilleder.dk ligger 42.169 billeder fra Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By. Hvad enten der er tale om landsdækkende eller mere lokalt funderede systemer, udfører arkiverne et stort stykke arbejde med at digitalisere og tilgængeliggøre billeder online.

Den nye GDPR-lovgivning er den store udfordring, når det kommer til arkivernes billeder, og så sent som i september 2019 ændrede Datatilsynet sin praksis på området, så der ikke længere skelnes mellem portræt- og situationsbilleder. Konsekvenserne ved denne ændring er os stadig ukendte, og det er endnu for tidligt at sige, om implementeringen af GDPR har haft en effekt på mængden af tilgængeliggjorte billeder. Vores forhåbning er, at de indsamlede tal fra 2019 kan gøre os klogere på denne problematik, og i skrivende stund er SLA i gang med at revidere vores billedvejledning, så den også kan afspejle Datatilsynets nye praksis. Vi kan dog i hvert fald sige så meget: GDPR har ikke bragt arkiverne i fuldkommen panik, for fra efteråret 2018 til efteråret 2019 er der offentliggjort mere end 250.000 nye billeder på arkiv.dk.

Medarbejdere og den frivillige indsats I de seneste år har vi desværre set en nedgang i antallet af lønnede medarbejdere på arkiverne.

Hvor antallet af lønnede medarbejdere målt i årsværk i 2013 i gennemsnit lå på 0,48 medarbejder pr.

arkiv, er dette tal i 2018 faldet til 0,40 medarbejdere.

Det er ingen hemmelighed, at det danske kulturliv er presset, og det mærker vi også i arkiverne, hvor blandt andet omprioriteringsbidraget har medført årlige offentlige besparelser på kulturlivet. Det er en klar tendens, at det er de store stadsarkiver, som har den fastansatte arbejdskraft, mens mange af de lokalhistoriske arkiver drives alene ved frivilligt arbejde. Den frivillige arbejdskraft er imidlertid steget markant. I 2011 blev der indberettet 341.389 frivillige arbejdstimer fra arkiverne, og i 2018 var dette steget til 756.494 timer, og det er både stads- og lokalarkiver, som anvender de frivilliges engagement. I gennemsnit betyder det, at der blev lagt 1.108 frivillige timer i arkiverne i 2011, mens tallet for 2018 i gennemsnit var 1.550. Stigningen over årene skal ses i lyset af flere faktorer, men grundlæggende set har teknologien haft en stor indvirkning. Tilgang til internettet har betydet, at det er blevet nemmere og nemmere at udføre arkivarbejde hjemmefra. Samtidig er der blevet lagt mere vægt på crowdsourcing-projekter, hvor store mængder af frivillige kan afhjælpe arkivernes behov for registrering og transkribering gennem online portaler.

Et arkivparadoks De indsamlede tal i Statistikbanken giver os et grundlæggende billede af arkivfagets tilstand i Danmark, og det står hurtigt klart, at de danske OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

13

Arkivernes billedskatte 4: Afholdsbevægelsen var stærk i årene omkring 1. verdenskrig, selv om den aldrig fik samme styrke som hos vore nordiske naboer. Her er der optog i Bredgade i Herning i forbindelse med en afholdsfest i 1913 (Atelier Moderne fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

arkiver befinder sig i en paradoksal situation. På den ene side stiger efterspørgslen på arkivernes samlinger og kompetencer, de formidlede billeder ses af flere og flere, og væksten i de digitale samlinger vil kun stige i de kommende år. På den anden side er antallet af lønnede medarbejdere faldet over de seneste år. Denne problemstilling intensiveres kun, hvis vi samtidig betragter nogle af de arkivparametre, som ikke er inkluderet i Statistikbankens data. Arbejdet med retrodigitalisering fremgår ikke af de indberettede tal, men vi ved til gengæld, at netop dette arbejde er en stor prioritet for arkiverne. På arkiv.dk kan man eksempelvis finde over 13.400 indscannede og registrerede kilder fra landets arkiver, der hermed formidler tilgængelige og søgbare kilder til den danske lokalhistorie. Et andet eksempel er Projekt Retro, hvor en række danske stadsarkiver har digitaliseret og tilgængeliggjort over 120.000 sider fra kommunale forhandlingsprotokoller. Retrodigitaliseringen har selvsagt haft en stor betydning for, at arkiverne nu i højere grad end nogen sinde før kan formidle historien til den almene befolkning.

Netop formidlingen og arbejdet med den er en anden faktor, som ikke direkte fremgår af den indsamlede statistik. Formidling er i de senere år ble-

14

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2 3

vet en mere og mere central arbejdsopgave for arkiverne, og hvis man følger arkiverne på Facebook, kan man tydeligt se, at der bliver afholdt mange arrangementer i arkivlandskabet såsom byvandringer, udstillinger, foredrag og workshops.

For en stor del af lokalarkiverne foregår disse særligt på Arkivernes Dag, mens mange større stadsarkiver også har kulturformidlingen som et centralt punkt i deres vedtægter. De timer, som bliver lagt i arkivernes virke, hvad enten der er tale om betalte timer eller frivilligt engagement, dækker altså over mange forskellige faktorer, som ikke blot kan beskrives ud fra hyldemetre og henvendelser.

Ud fra de indsamlede statistikker og Statistikbankens formidling kan vi gøre os nogle forsigtige konklusioner om de danske arkivers tilstand, men som det også fremgår af denne artikel, er det ikke nok til at give os et samlet billede af det danske arkivlandskab. Vi har behov for en større undersøgelse ligesom den, der blev udarbejdet i 1997. I tallene gemmer der sig nemlig stærke argumenter for, at arkiverne udfylder en vigtig samfundsmæssig rolle, som offentligheden i højere og højere grad efterspørger, men vi bliver nødt til at komme ud over kanten, så både den almene borger og vores politikere kan få øje på os.

AF KIM FURDAL

40 år på 40 minutter Som vi skrev om i sidste nummer af OmSLAget, markerede Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland (LASS) i september 2019 sit 40 års jubilæum. Den mangeårige lokalhistoriske konsulent og leder af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie, museums­leder, Ph.D. Kim Furdal, Ærø Museum holdt ved denne lejlighed et causeri. Kim giver her et indtryk af arbejdet – og linjen i causeriet.

Indledning Det blev til 23 år som leder af Institut for sønderjysk lokalhistorie fra 1994 til 2017, så mit blik på de første 40 år af LASS’ historie tager sit afsæt fra dette sted og denne periode.

Udviklingen af de lokalhistoriske arkiver i Sønderjylland kom med ti års forsinkelse i 1980’erne i forhold til resten af landet. Til gengæld kom den med samme intensitet. Det var godt set, da daværende landsarkivar Peter Kr. Iversen, sammen med arkivleder i Tinglev Esther Feddersen, tog initiativ til at oprette LASS i 1979. Oprettelsen kom som et svar på udfordringer, der krævede fælles løsninger, især på uddannelsesområdet.

Det var også Iversen, der stod bag oprettelsen af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i 1985 med Henrik Fangel som instituttets første leder. Blandt instituttets mange formål stod arbejdet som lokalhistorisk konsulent, et virke som frem for noget bar et fast årligt tilskud hjem fra Sønderjyllands Amt. I januar 1994 døde Henrik Fangel alt for tidligt. Efter en rekonstruktion af Instituttet med øget amtslig støtte til konsulentarbejdet startede jeg som leder i august 1994.

Et af de absolut hotte emner ved min tiltrædelse var opsøgende konsulentbesøg hos de lokalhistoriske arkiver. Mange steder blev det opfattet som kontrol, og de selvsamme steder havde tydeligvis ingen større interesse for at involvere sig uden for arkivernes dækningsområde. Kontrol har aldrig været min tilgang. Jeg har haft det som en nu afdød købmand sagde: “Jeg har et godt tilbud”.

Så måtte arkiverne vælge, om de ønskede at tage imod tilbuddet. Men gennem årene er det blevet til rigtig mange besøg på arkiverne for at hjælpe med større og mindre problemer fra kassation til brandsikring og ikke mindst med arkivernes evige økonomiske problemer.

Kursusvirksomhed I stedet for et utal af konsulentbesøg forsøgte jeg at udbygge kursusvirksomheden og udvikle den, så deltagerne kom igennem de mange facetter af arkivarbejdet. I starten var kurserne meget ad hoc prægede. Alle bestyrelsesmedlemmer i LASS og undertegnede deltog som undervisere eller som praktiske medhjælpere. Og så var der ikke krav om tilmelding til kurserne! Det sidste fik jeg hurtigt sat en stopper for, efter vi en arkivlørdag blev væltet omkuld af deltagere, så ikke kun landsarkivets store sal og mødelokaler men også instituttets kontorer var fyldt op med kursister. Kravet om tilmelding blev mødt med protester, men sønderjyderne bærer ikke nag, og i løbet af et par år havde de fleste affundet sig med de nye tider.

Omkring år 2000 fik vi indført en mere formel arkivuddannelse. Ideen blev født af de lokalhistoriske konsulenter i Danmark og taget op af SLA. Arkivuddannelsen var en ubetinget styrkelse af arkivarbejdet og et af de steder, hvor LASS og ISL har opnået de største resultater. Men let var det ikke, og tankevækkende nok var det først efter kommunalreformen i 2007, at arkiverne for alvor tog imod kursustilbuddene, visse steder med stærk kommunal opbakning.

Foreningskampagnen og foreningsregistraturen Ved min tiltrædelse var en af Henrik Fangels “nachlass” den sønderjyske foreningskampagne, som led under mangel på penge. Jeg anbefalede LASS, at vi hellere måtte udgive en foreningsregistratur med mangler end et forkromet værk, som aldrig ville komme. De indsamlede oplysninger lå gemt på ISL’s Arkibas, som blev anskaffet til dette formål.

Til trods for barberingen af projektet blev det en ualmindelig svær proces. De sidste indtastninger blev foretaget af skiftende medarbejdere på forskellige arbejdsmarkedsordninger. Det sværeste var dog at få dataene konverteret fra Arkibas-sprog til et sprog, som blev anvendt af den grafiske industri. Det kostede ubegribeligt med tid.

Det var i slutningen af 1990’erne ualmindeligt dyrt at udgive en trykt foreningsregistratur sammenlignet med en CD-løsning. Jeg beregnede dengang, at prisen for trykning af registraturen kunne finansiere såvel en CD-udgivelse af foreningsregistraturen som en splinterny computer til halvdelen af de lokalhistoriske arkiver i Sønderjylland. Problemet var blot, at vi ikke havde penge

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

15

Kong Christian 10. og dronning Alexandrine besøgte i forbindelse med Genforeningen den 10. juli 1920 det genvundne Sønderjylland. De besøgte i den forbindelse også Folkehjem i Aabenraa, hvor de her ses i billedets midte, blandt andet flankeret af deres to sønner, kronprins Frederik (til venstre) og arveprins Knud (til højre). Folkehjem har i over 100 år været et centrum for mangfoldige sønderjyske møder, og det var meget passende også her på Folkehjem, at LASS i september 2019 markerede sit 40 års jubilæum (Museum Sønderjylland).

til at forære den anden halvdel af arkiverne en ny computer. Men registraturen kom på gaden i 1999 med en flot forside lavet af en grafiker ved Sønderjyllands Amt.

Kommunalreformen i 2007 Med kommunalreformen stod det klart, at det var nødvendigt med arkivsamvirker, der kunne formidle samarbejdet mellem kommunerne og de mange arkiver i de nye storkommuner. Det var visse steder en ualmindelig hård nød at knække.

Jeg erindrer en erfaren politiker, som i en stille stund udtrykte det med ordene: “Jeg har aldrig set så mange krigere som inden for arkivverdenen”.

Han havde ret. Personligt har jeg det nok sådan, at når lederne af arkiverne mødes, starter spillet, hvem skal være kalif for kaliffen.

Men der var også reelle problemer. I Tønder var den nye forvaltning meget konsekvent og fjernede i dølgsmål støtten til arkiverne kort efter kommunesammenlægningen. Det var bestemt ikke Tønder Kommune værdigt. I Sønderborg havde kommunen valgt at pulje støtten til arkiverne sammen og fordele dem på ny. Det var der en vis ræson i. Problemet var blot, at arkivet i Nordborg før kommunalreformen var det arkiv, som fik suve-

16

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

rænt flest skattekroner. Så det blev en omfordeling med én bidragyder og mange modtagere.

Det var bestemt ikke fremmende for det nye, skrøbelige samarbejde.

Der er kommet nye kommunegrænser, som brød med de historisk stærke bånd for samarbejde i Sønderjylland. Men jeg håber, at båndene fortsat binder, selv om kommunesamvirkerne har en tendens til at opløse det stærke sønderjyske samarbejde.

SLA Det er ingen overdrivelse, at interessen for SLA hos arkiverne i Sønderjylland har været til at overse.

Efter i mange år at have opfordret arkiverne til at melde sig ind i SLA var det interessant at se, hvorledes kommunalreformen i løbet af forbløffende kort tid fik arkiverne til at bakke op omkring SLA og Arkibas. Med til billedet hører dog også de favorable kommunemedlemsskaber og enkelte kommuners øremærkede bevillinger til medlemskab af SLA og Arkibas.

Tak for mange gode år i den lokalhistoriske arbejdsmark i Sønderjylland. Det har til tider været hårdt. Men jeg vil ikke undvære en eneste time og de mange sønderjyske arkivvenner.

AF MADS KYVSGAARD MOGENSEN, SLA

Nordisk arkivmøde i Malmö den 11. og 12. november 2019 Der har historisk set været en stærk tradition for faglig sparring og erfaringsudveksling mellem Danmark, Norge og Sverige i arkivsammenhænge.

Grundet vores historie, samfundsmodeller og verdensopfattelse har vi i Danmark mange udfordringer, som vi deler med vore svenske og norske fagfæller. I SLA-regi begyndte der allerede fra omkring 1980 et samarbejde med først svenske og senere også norske arkivorganisationer, hvor erfaringerne fra de forskellige landes arkiver flød på tværs af landegrænserne.

Der er imidlertid løbet en del vand i åen siden 1980’erne, og arkivfaget har ændret sig markant, godt hjulpet på vej af teknologiske innovationer.

Der var derfor med stor glæde og forventning, at SLA mødtes med Arkivforbundet fra Norge og Svenska Arkivförbundet den 11. og 12. november 2019 i Malmö, for det var jo nærmest et 40-års jubilæum for vort eget nordiske arkivsamarbejde.

Dagsordenen var domineret af de forskellige organisationers tilstand anno 2019, indsamlingen og bevaringen af private arkivalier og samarbejdsprojekter på tværs af nationale grænser.

organisationer, det allerede omtalte Folkrörelsernas Arkivförbund og Näringslivsarkivens Förening. Det nye forbund har også en ambition om at være en samlende stemme for private arkiver i Sverige, og man fokuserer stærkt på at samarbejde med FALK, der er en svensk arkivorganisation for kommunale arkiver, og Riksarkivet.

Fælles for begge organisationer er, at de ikke er faglige organisationer som SLA, så de afholder eksempelvis ikke mange arkivfaglige kurser for deres medlemmer, ligesom de ikke har sekretariater på helt samme måde som SLA. De har dog lige som SLA stort fokus på private og foreningsdrevne arkiver, men de typiske norske og svenske arkiver er meget forskellige fra de danske. I Norge og Sverige har man ikke frivilligt drevne arkiver i samme omfang, som vi ser i Danmark. Langt de fleste norske og svenske arkiver har først og fremmest professionelle arkivarer ansat, mens vi i Danmark har stort fokus på frivillige med mange forskellige faglige baggrunde. Vi oplevede dog bred enighed om, at de forskellige nationers fokus på privatarkiver (trods forskellene) bør intensiveres.

De nordiske organisationer

Politisk fokus

Både Arkivforbundet og Svenska Arkivförbundet er relativt unge organisationer, som er blevet oprettet i 2010’erne, men de har begge forgængere, som SLA har samarbejdet med – i Norge Landslaget for Lokal- og Privatarkiv (fra dets oprettelse midt i 1980’erne) og i Sverige Folkrörelsernas Arkivforbund (fra omkring 1980). I Norge blev Arkivforbundet oprettet i 2016 med det ønske, at arkivlandskabet i Norge skulle have én samlet stemme, som kunne samarbejde tæt med det norske rigsarkiv, Arkivverket, og de norske politikere, ikke mindst Kulturministeriet. Arkivforbundet er en fortrinsvis politisk organisation, som fokuserer på digitaliseringen i arkiverne i Norge og på at sætte arkiverne på den politiske dagsorden. Her har Arkivforbundet blandt andet opnået at få sat en arkivslovsrevision i gang, mens det samtidig har været med til at sikre over én million euros til udviklingen af de norske arkivers arbejde med privatarkivområdet.

Svenska Arkivförbundet er en helt ny organisation, som blev formelt oprettet i 2019. Organisationen er en fusion mellem to tidligere svenske arkiv­

Alle de repræsenterede kunne berette om privatarkivernes tilstand i de respektive lande, og den helt klare fælles problemstilling var økonomi. De forskellige landes arkivlove sikrer, at der bevares arkivalier fra offentlige institutioner, men det er endnu ikke lykkedes at sikre fast finansiering til privatarkivområdet. Der har dermed været en tendens på tværs af nationale skel til, at offentlige arkivaliers bevaring prioriteres over de private arkivalier. Særligt Arkivforbundet i Norge har været proaktive i dette spørgsmål, og generalsekretær Kjetil Landrog kunne berette om, hvordan Arkivforbundet havde haft succes med målrettet politisk arbejde, som har sikret midler til det norske arkivlandskab på privatarkivområdet. SLA kom i denne sammenhæng på banen med Arkibas og arkiv.dk, hvor Jørgen Thomsen redegjorde for, hvordan SLA-arkiverne og andre Arkibas-brugerarkiver havde kunnet mærke en øget interesse for deres materiale, efter at arkiv.dk kom i luften i 2015.

Svenskerne kunne berette om crowdsourcing-projekter, hvor den almene svensker deltager i arkivernes arbejde, og ordförande Eva Sjögren Zipsa-

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

17

Mødet, som skal bidrage til at revitalisere det nordiske arkivsamarbejde, blev meget symbolsk afholdt på Radisson Blu Hotel Malmö, hvis facade er sammenbygget af et gammelt bindingsværkshus og en tilbygning i fuldkommen moderne arkitektur. Mødedeltagerne er fra venstre generalsekretær Kjetil Landrog (Norge), styreleder Ranveig Låg Gausdal (Norge), formand Jørgen Thomsen (Danmark), ordförande Eva Sjögren Zipzane (Sverige), utvecklingsansvarig Per Lundin (Sverige) og sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen (Danmark).

ne fortalte om en stor offentlig interesse for arkivernes workshops.

Det var således tydeligt, at vi alle har stærke og forskelligartede kompetencer at byde ind med, når det kommer til spørgsmålet om at gøre de private arkiver synlige i samfundet. Der var således også bred enighed om, at vi skulle være bedre til at arrangere tværnationale seminarer og sørge for at invitere repræsentanter fra de andre lande til vores respektive konferencer, så vi kan sikre os, at vidensdelingen og den faglige sparring altid er i fokus. Vi vil således fra SLA invitere en repræsentant fra hver af vore søsterorganisationer til Danske Arkivdage i maj 2020 (og som sædvanligt til vores årsmøde i oktober).

Samarbejdsprojekter I spørgsmålene om de strategiske og politiske arkivproblemstillinger i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige er det klart, at vi kan få stor inspiration fra hinandens arbejde, men problemstillingerne egner sig ikke til direkte samarbejdsprojekter. På trods af mange ligheder og fællestræk er de politiske og økonomiske rammer forskellige i de respektive lande, og det ville ikke give mening at drive politisk arbejde på tværs af grænserne. Vi blev imidlertid hurtigt enige om, at der var flere projekter af anden karakter, som kunne være givtige for os at diskutere. Det mest centrale projekt i denne sammenhæng er Arkivernes Dag. 18

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

Arkivernes Dag begyndte oprindeligt som et svensk initiativ tilbage i 1990’erne for at skabe fokus på og synlighed for arkiverne. Eva Sjögren Zipsane var med til arbejdet allerede det første år med Arkivernes Dag i Sverige, og i dag bliver begivenheden afholdt i både Norge, Sverige og Danmark. Her er der allerede et samarbejde mellem de nordiske lande, hvor der eksempelvis har været et fælles tema for Arkivernes Dag i 2019. På mødet besluttede vi, at vi ville dele erfaringer imellem os og dermed søge inspiration til nye og spændende aktivitetsformer hos hinanden. Der var samtidig snak om, at Arkivernes Dag også skulle kunne udvikles i nye retninger.

I snakken om projekter formulerede organisationerne også et ønske om at få skabt en udvekslingsordning, hvor eksempelvis danske arkivarer ville kunne komme i korte udvekslingsforløb ved et eller flere arkiv(er) i enten Norge eller Sverige. På den måde ville danske arkivarer kunne holde sig opdateret på nye teknikker og metoder og vidensdele, når de kom hjem – og rejserne kunne selvfølgelig også gå den modsatte vej. SLA, Arkivforbundet og Svenska Arkivförbundet undersøger i øjeblikket, hvordan dette vil kunne lade sig gøre i praksis, da det vil kræve både midler og dedikation.

Til mødets slut blev det hurtigt aftalt, at et lignende møde skal afholdes i 2020. Det var klart for alle repræsentanter, at vi kan hente megen inspiration og innovation hos hinanden, selv om de nationale rammer kan være forskellige.

AF JØRGEN THOMSEN, FORMAND FOR SLA

Mindeord Lørdag den 30. november 2019 sov tidligere arkivleder Jacob Bang Jensen stille ind i sit hjem i Pederstrup på Midtfyn, 88 år gammel.

Jacob voksede op i fødebyen Rudkøbing, hvor han fik sin uddannelse som radiomekaniker. I midten af 1950’erne blev han ansat ved Post- og Telegrafvæsenets radio- og tv-tjeneste, og derfra kom han i 1957 til tv-stationen i Sdr. Højrup, hvor han blev, til han gik på efterløn i 1993 – og hvor han også stiftede familie.

Jacobs første kontakt med lokalhistorien var som forfatter til et jubilæumsskrift ved det lokale forsamlingshus’ 100 års fødselsdag i 1977. Så var han indfanget, og da han samtidig havde det fornødne gå-på-mod, stoppede han ikke her. Snart fik han føling med ligesindede både i Ringe og på det øvrige Fyn, og så var kursen sat: I januar-februar 1979 var han med til at oprette Ringe Lokalhistoriske Forening, hvis første formand han blev – og efter et midlertidigt ophold i forsamlingshuset i Sdr. Højrup fik det nystiftede arkiv i 1980 lokaler i Ringes gamle rådhus. Her kom der fuld gang i indsamlingsarbejdet i de 11 sogne i Ringe Kommune. Både Jacob og hustruen Käthe brugte oceaner af tid på arkivet, og her voksede det i de følgende år til at være et af de største stationsbyarkiver i landet. Ikke nok med det, der blev også registreret på livet løs og med en perfektionisme, der undertiden kunne tage pusten fra andre. Selv husker jeg, hvordan jeg i 1991 sammen med deltagerne på en nordisk arkivkonference i Nyborg besøgte ”Jacobs

arkiv” – som han elskede at vise frem.

Indsamlingsarbejdet blev fra begyndelsen drevet aktivt og ikke kun som passiv modtagelse. Jacob kom også ud og fotograferede ved begivenheder i lokalsamfundet, og han holdt gennem årene et utal af foredrag og forevisninger af film og lysbilleder, hvad der medvirkede ham til at gøre ham kendt i lokalsamfundet.

Foreningsmæssigt var han også aktiv uden for Ringe. Nogle år var han formand for SLA-Fyn, hvor han blev et lysende eksempel for mange andre fynske arkivfolk, og fra 1985 til efter årtusindskiftet sad han i SLA’s styrelse. Han var derudover også altid parat til at give en hjælpende hånd, når der var praktiske opgaver, der skulle udføres.

Jacob var en ildsjæl, og først i 2017 opgav han posten som arkivleder. Hans uegennyttige engagement og enorme flid i arkivarbejdet og hans indsats for den midtfynske lokalhistorie vil blive husket længe. Æret være hans minde.

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 580 arkiver i Danmark: 537 ordinære og 43 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Mads Kyvsgaard Mogensen

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

19

PRESSEMEDDELELSE FRA RIGSARKIVET

Rigsarkivet publicerer billeder på Arkiv.dk I september 2019 fik Arkiv.dk et iøjnefaldende nyt bidrag, idet Rigsarkivet valgte at publicere de første 500 historiske billeder fra sine samlinger på den meget populære platform. Nedenstående er et let redigeret uddrag af Rigsarkivets pressemeddelelse om offentliggørelsen.

Rigsarkivet har nu publiceret 500 historiske billeder fra A/S Kryolith Mine- og Handelsselskabets arkiv på Arkiv.dk. Aktieselskabet drev minevirksomhed i Ivigtut, Grønland fra 1854 til 1987.

Billederne giver et indtryk af både arbejde og dagligliv i minebyen Ivigtut, der opstod omkring verdens eneste kryolitmine. I begyndelsen var det hovedsageligt danske funktionærer og arbejdere, som drev minen, men senere blev grønlændere også engageret. Store aftagere af kryolit var Øresunds Chemiske Fabriker i København og forskellige industrier i Europa og USA.

Udvalgte billeder De 500 billeder, der nu er tilgængelige via Arkiv. dk, er udvalgt fra virksomhedens store billedsamling. De er både taget af virksomheden selv, af medarbejdere og af privatpersoner. Ud over billeder fra selve bruddet er der også indtryk fra bygden og området omkring Arsukfjorden.

Et fotoalbum fra privatlærerinden Ellen Jacobi er en særlig del af samlingen. Hun opholdt sig 1910-12 i Ivigtut for at undervise kontrollørens søn.

Under sit ophold tog og samlede hun billeder af venner, bygdeliv og udflugter.

Soda, emalje og aluminium Kryolitforekomsten i Ivigtut var den eneste i verden egnet til minedrift. Brydningen begyndte i 1850’erne, og den nu lukkede mine var den første i Grønland. I 1865 overtog A/S Kryolith Mine- og Handelsselskab minen. Kryoliten blev afskibet til både København, andre steder i Europa og USA. Her blev den først brugt i fremstillingen af soda, emalje og glas.

I 1880’erne opdagede internationale forskere, hvordan kryolitten kunne indgå i en effektiv aluminiumsproduktion. Over det næste halve århundrede blev aluminium uundværlig i moderne krigsproduktion, og under 2. verdenskrig blev der eksporteret store mængder kryolit til USA. Kryolitten blev blandt andet brugt til at producere aluminium til den amerikanske flyindustri.

20

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 3

Tre mænd spiller kort – og hunden er kommet med på billedet. Billedet er formentlig taget i Ivigtut omkring 1910 (Fra privatlærerinde Ellen Jacobis album, Rigsarkivet).

Indtil 1960’erne blev der brudt ca. 4 mio. tons kryolitmalm i Ivigtut. Så var minen tom. Selve udskibningen af kryolit fortsatte dog helt til 1987.

Ud over den store billedsamling indeholder arkivet efter Kryolithselskabet forhandlingsprotokoller, kontrakter, regnskaber og årsrapporter, sager vedr. brud, bygninger og skibe samt meget mere. Det kan man alt sammen finde registreret i Rigsarkivets egen søgedatabase, Daisy.

Rettigheder til billedmaterialet Rigsarkivet har ved denne offentliggørelse valgt at publicere billeder, hvor ophavsretten med sikkerhed er udløbet. I mange tilfælde har det været svært at identificere en fotograf, og derfor er de 500 billeder fra Ivigtut alle af ældre dato. Det fremgår også af eksemplet her på siden.

Rigsarkivet har tillige valgt at gøre de offentliggjorte billeder tilgængelige via brugerzonen Mit arkiv.dk. Her kan man tilgå og downloade billederne i høj opløsning. Det eneste, man skal gøre, er at verificere sig med Nem-ID og oprette en brugerprofil. Det kan man alt sammen læse mere om på Arkiv.dk.