OmSLAget 1 - 2019

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Ã…rgang 2019 nr. 1

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Mindeord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Arkivernes Dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Fra kalveskind til datasø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 SLA’s kredsmøde den 6. april 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Safe-Haven.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Lokalarkiv som del af kulturcenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Nyt om kirkebøger fra Rigsarkivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Erindringsindsamlinger – genveje og faldgruber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Bliv set på Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Til lykke til Arkibas med de 30 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 SLA’s årsmøde 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Mødekalender SLA’s årsmøde i Middelfart finder sted i weekenden den 5.-6. oktober.

Arkivernes Dag afholdes lørdag den 9. november.

SLA- og Arkibaskurser udbydes for fremtiden gennem foldere, der udsendes til arkiverne, og oversigten over kurserne holdes hele tiden opdateret på SLA’s hjemmeside (under Arkivkurser).

Forsidefoto 17 børn fra FDF i Nakskov sammen med orkestrets leder, Victor Cornelins (1898-1985). Billedet er fra engang i 1930’erne. Cornelins kom til Danmark i 1905, blev efter overdragelsen af De vestindiske Øer til USA uddannet som lærer og virkede i hele 55 år ved skolerne i Nakskov, en tid som viceskole­ inspektør. Nakskov lokalhistoriske Arkiv har ikke kun scannet dette billede, men en lang række kilder om Victor Cornelins’ historie – dagbøger, breve, erindringer m.m., og de skriftlige kilder er nu tilgængelige i kildeviseren på arkiv.dk (Nakskov lokalhistoriske Arkiv). Se også side 22f.

2

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet Allerførst velkommen tilbage til arbejdet efter sommerferien!

Midt i sommerferien kunne vi fra SLA meddele, at stillingen som sekretariatsleder nu var besat, efter at stillingen havde været ledig, siden Hanne Hauge gik på pension med udgangen af april (se side 8f.). Ved ansøgningsfristens udløb var der indkommet 31 ansøgninger, og efter en samtalerunde med forretningsudvalget og repræsentanter for vore ansatte var der enighed om at ansætte den 28-årige Mads Kyvsgaard Mogensen.

Mads er uddannet som cand.mag. i historie og informationsforvaltning fra Aalborg Universitet. I sin studietid var han i praktik på Frederikshavn Stadsarkiv, og det var her, han fik smag for vores verden. Efter sin eksamen i 2018 har han også haft en midlertidig ansættelse på stadsarkivet i ­Frederikshavn, hvor han stod for bevarings- og ­kassationsbehandling samt registrering af kommune­arkivet fra den nu nedlagte Skagen Kommune. Mens han har været tilknyttet arkivet i Frederikshavn, har Mads arbejdet sammen med frivillige ved flere lejligheder, blandt andet i forbindelse med et større transskriberingsprojekt, og samarbejdet med frivillige er noget af det, Mads ser frem til at udbygge i kraft af ansættelsen hos SLA. Mads tiltrådte som sekretariatsleder den 22. august, så når medlemmerne ringer til sekretariatet i Vejle, kan det meget vel være Mads, der tager telefonen. Vi håber, arkivernes medarbejdere vil tage godt imod ham.

Sekretariatet stod i vinter for indsamling af årets kulturstatistik både fra ODA- og fra SLA-arkiver. Der indkom i alt 496 besvarelser ud af 583 mulige. Det giver en svarprocent på 85,1 – og er dermed nogle få procent bedre end de foregående år. Men der er stadig plads til forbedring. I et af de kommende numre af OmSLAget vil vi orientere om, hvad Danmarks Statistik bruger de mange tal til.

En af de opgaver, som har kostet en del ressourcer på sekretariatet og i organisationen i øvrigt er behandlingen af ansøgninger til de midler, som Velux Fonden igen i år har stillet til rådighed for os. Heldigvis viste det sig, at den formular, der var udviklet til at skrive ansøgningerne ind i, forebyggede en del af de misforståelser og mangler, vi tidligere har måttet bruge tid på at udbedre. Alt i alt var der i første runde indkommet ansøgninger til et samlet beløb på lige godt 700.000 kr., og der

SLA’s nye sekretariatsleder, cand.mag. Mads Kyvsgaard Mogensen (Dorthe Søborg Skriver fot.).

blev ­fordelt godt 512.000 kr. til 36 forskellige arkiver.

Vi er sikre på, at bevillingerne gør en forskel for mange arkiver, og vi håber, at arkiverne også her i efteråret vil overveje at ansøge om midler til løsning af opgaver eller indkøb af udstyr inden for aftalens rammer. Se nærmere herom på SLA’s hjemmeside eller i de nyhedsbreve, vi fra tid til anden sender ud. Og bemærk, at vi også tilbyder sparring omkring de løsningsforslag, I har i tankerne – så vi samtidig alle bestræber os på, at det udstyr, arkiverne køber, er bedst muligt inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed.

Til sidst et par bemærkninger i anledning af regeringsskiftet og dermed skiftet på kulturministerposten. Der er næppe nogen tvivl om, at det forslag til nogle beskedne ændringer i arkivloven, som havde været overvejet i et af ministeriet i 2016 nedsat arkivudvalg, nu bliver set igennem en ekstra gang. Sådan er det jo, når nye koste kommer til, og der bliver foranstaltet kasseeftersyn. Og selv om vi ikke var nået til at se en konkret ordlyd af et ændringsforslag, er der for mig at se ingen tvivl om, at den nye kulturminister gør klogt i at se til Norge og Sverige, hvor der for nylig er sat gang i omfattende vurderinger af den indsats, samfundet står for på arkivområdet, som basis for revision af lovstoffet.

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

3

Det er der i Norge allerede kommet en stor betænkning ud af (se side 7), og i Sverige har det nedsatte udvalg frist til november i år.

Set fra lokalarkivernes synspunkt er det ikke mindst væsentligt at få sikret, at der bliver taget et overordnet samfundsmæssigt ansvar for indsamling af digitalt skabt privatarkivmateriale på en måde, så det ikke kun er hensigtserklæringer, men så der faktisk sker noget – og for det andet er det afgørende vigtigt at få sikret en ordning, så lokal- og stadsarkiver i fællesskab fremover kan indsamle, opbevare og behandle digitalt skabt materiale med personhenførbart indhold uden at komme i konflikt med lovgivningen. Alle, der ser, hvad lokal- og

Mindeord Af Jørgen Thomsen, Odense Charlotte S.H. Jensen døde pludselig af et hjertestop den 26. juli, 57 år gammel. Hun var oprindeligt uddannet i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet og fik hurtigt efter eksamen ansættelse som lokalhistorisk konsulent for arkiverne i Vestsjællands Amt. Senere blev hun arkivar ved Landsarkivet for Sjælland og var ved sin død ansat ved Rigsarkivet og Nationalmuseet.

I mange år var hun en kær gæst som foredragsholder ved SLA’s årsmøder og som underviser ved kurser for lokalarkiverne. Deres fremtrædende element af frivillighed satte hun stor pris på, selv om hun selvfølgelig også kæmpede for øgede ­bevillinger til kulturen. Mest af alt betød Charlottes indsats dog for udbredelsen af kulturarven digitalt dog – uden at hun af den grund frasagde sig ­arbejde med mere traditionelle formidlingsformer som foredrag og trykte publikationer.

Fra slutningen af 1990’erne var hun virkelig i førertrøjen, når det gjaldt udnyttelse af de mange nye muligheder i den digitale verden. Nyhedsmediet historie-online.dk, som blev skabt for Dansk Historisk Fællesråd i 2003, var i vidt omfang hendes værk, og hun kæmpede stærkt for en fri og lige adgang til kulturarven. Ord som crowdsourcing og citizen science (borgerforskning) var bare nogle få af dem, hun tog i sin mund længe før de fleste andre i arkivverdenen, og hun var, som den nuværende redaktør af ­historie-online, Poul Porskær Poulsen, har sagt

4

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

stadsarkiver har samlet af vigtig kulturarv i de sidste menneskealdre, vil forstå, hvor hæmmende det vil være, hvis fodboldklubbens medlemsliste fremover ikke må opbevares på ­lokalarkivet, bare fordi den tilfældigvis er udstyret med CPR-numre. Også af den grund er det vigtigt, at vi styrker arbejdet med politisk bevågenhed omkring lokal- og stadsarkivernes arbejde.

PS! Som den kvikke læser nok har bemærket, er dette nummer af OmSLAget det første i år. Den kendsgerning skyldes ikke mindst, at Hanne som nævnt gik på pension i foråret, men vi vil fra styrelsens side stræbe efter at råde bod på de manglende numre her i efteråret.

det, “en energibombe og en meget inspirerende person. Hendes indflydelse på den danske historikerverden kan ikke overvurderes”. For mere end 25 år siden var det også Charlotte, der foreslog navnet til SLA’s medlemsblad, OmSLAget – og op til store begivenheder tonede hun gerne frem i elektroniske medier med sin omfattende viden om danske skikke og traditioner lige fra hekse til julelege.

Lokalhistorisk og slægtshistorisk interesserede, ja, alle med interesse for dansk kulturarv har meget at takke Charlotte for. Hun var i den grad noget for sig selv – men hun var det ikke mindst ved at være noget for andre. Æret være Charlottes minde.

Charlotte S.H. Jensen fotograferet på lokalarkivet i ­Slagelse, da hun var ung lokalhistorisk konsulent i Vestsjællands Amt i 1990 (Christian Gregersen fot., Slagelse Stads- og Lokalarkiv).

Arkivernes Dag En beretning fra Guldager 2018 Af arkivleder Lis Møller, Guldager Sognearkiv “Arkivernes Dag”. Hvad gør man, når man er et lille lokalarkiv uden mulighed for at lave udstillinger og arrangementer i egne lokaler?

I Guldager Sognearkiv har vi gennem mange år arbejdet sammen med den lokale borgerforening, der hvert andet år arrangerer byfest. Har det været en temafest, har vi lavet en udstilling, der knytter sig til temaet, og på den måde vist flaget og er nået ud til mange mennesker, også byens yngre borgere.

De år, hvor der ingen byfest har været, har vi prøvet forskellige tiltag, der nok har vakt en vis ­interesse, men kun er nået ud til et meget ­begrænset antal mennesker.

Da vi i 2016 flyttede fra private lokaler hos ­arkivets tidligere formand til lokaler på Esbjerg International School, den tidligere Guldager Skole, åbnede der sig nye muligheder. På opfordring fra skolens bestyrelse lavede vi en udstilling til skolens årlige julemarked, der afholdes hvert år i november måned. Den første udstilling havde fokus på ­skolens historie fra femklasset landsbyskole til ­international skole. I 2018 lå hovedvægten på de

Kanonrør, der skulle have været anvendt i Tirpitz-stillingen, under skrotning på Guldager Station 1948 (Guldager ­Sognearkiv).

s­ tore byggerier, der netop er afsluttet. Fra arkivet har vi løbende fotograferet de forskellige etaper.

På sådan en dag med åbent hus og julemarked nåede besøgstallet nemt over 1.000 mennesker, børn såvel som voksne, og der bliver lagt mærke til vores bidrag til dagen. Vi håber, vi i samarbejde med skolen kan udvikle projektet, så det bliver spændende og interessant. Så når vi kan skrive så stort et ­antal besøgende på evalueringen af Arkivernes Dag, handler det for os om samarbejde, om at være en levende og synlig del af lokalsamfundet og at del­ tage i de ting, der sker.

Interiørbillede fra Guldager brugsforening omkring 1920 (Guldager Sognearkiv).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

5

“Gemt eller glemt” – Arkivernes Dag 2019 Af Else Gade Gyldenkærne, Faxe Det er ved at være på høje tid at få planlagt aktiviteterne til dette års Arkivernes Dag. I år tilbyder vi et fælles tema for hele Norden. “Gemt eller glemt” er overskriften, og hvad man så vil byde ind med af gemte eller glemte sager, er helt op til de enkelte arkivers fantasi. Senere i artiklen kommer nogle bud på, hvordan overskriften kan fortolkes.

Skulle der være nogen, der endnu ikke ved, hvad Arkivernes Dag går ud på, så kommer her en kort forklaring: Hvert år har arkiverne mulighed for at skabe opmærksomhed om deres virke via et landsdækkende arrangement, kaldet Arkivernes Dag. Det foregår altid den anden lørdag i november. Det vil i 2019 sige lørdag den 9. november.

Typisk byder arkiverne indenfor til åbent hus, og ofte kombineres det med en udstilling, et foredrag eller måske en byvandring. Nogle år er der fælles tema for hele landet eller som i år for hele Norden.

Andre år er det helt op til de enkelte arkiver.

Som lovet er her nogle bud på emner under årets tema. De er hentet fra en brainstorm efter det nordiske arkivmøde i Stockholm i 2018, hvor temaet blev besluttet.

Ud i landskabet Gemte eller glemte stier Glemte huse – måske nedrevne eller ombyggede huse med en tidligere funktion

Gemte/glemte institutioner, man normalt ikke har adgang til Fængsler Militære anlæg Sindssygehospitaler Arkiv og arkivalier Gemte arkivalier bliver aldrig glemt “Huskehjælp” til demente Klausulerede arkivalier Diverse temaer Glemte erhverv Dagbøger Ovenstående er bare nogle få bud på emner, der kan passes ind. Lad endelig fantasien få frit spil.

Fordelen ved et fælles tema er, at vi kan reklamere for det i samlet flok. Men der er ingen tvang.

Skulle et arkiv have fundet på et andet emne, de hellere vil benytte, så er det også okay. Men tidspunktet skal være den anden lørdag i november, eller meget tæt på, for at man kan kalde det ­Arkivernes Dag. Når vi nærmer os november, vil SLA’s sekretariat bede jer om at melde ind med jeres arrangement (tid og sted, emne og aktivitet), så vi kan lægge det på hjemmesiden. Vi vil også bede om efterfølgende at få oplysninger om antal deltagere til brug for vores statistik. Jo mere, vi løfter i flok, jo større muligheder er der for at blive hørt.

Fra kalveskind til datasø Af Jørgen Thomsen, Odense

Det 8. Norske Arkivmøte i Oslo april 2019 Mandag den 8. og tirsdag den 9. april havde jeg fornøjelsen af som repræsentant for SLA at overvære det 8. norske arkivmøde, som løb af stabelen på Oslo Kongrescenter, et par hundrede meter fra det sted i den norske hovedstad, hvor en galning i juli 2011 dræbte syv mennesker ved et voldsomt bombeattentat, rettet mod en af de vigtigste regeringsbygninger i Oslo Centrum. Vi var inviteret af en af arrangørerne, vores norske søsterorganisation, Arkivforbundet, der sammen med organisationen Norsk Arkivråd og det statslige norske arkivvæsen, Arkivverket, stod for arrangementet.

6

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

Tæt ved 600 deltagere var samlet til det todages møde, og der var et omfattende program. Ud over en række fællesarrangementer, nutildags kaldet keynote-forelæsninger (selv i Norge, hvor man ellers ynder at finde på norske udtryk for mange af de begreber, vi andre ofte må leve med på engelsk), typisk af en halv times varighed, var programmet tilrettelagt, så man i to gange halvanden time den første dag og i to og en halv time den anden dag kunne vælge mellem forskellige tilbud – normalt var der fire valgmuligheder ad gangen. Det betød selvfølgelig, at man ikke kunne nå det hele, men var samtidig en sikring af, at der i størst muligt omfang var noget for enhver smag – lige fra sessioner om arkivdannelse i en digital verden og om informationsforvaltning over en session om brugere, publikum og formidling – til sessioner om indsamling af mundtlige kilder og om

Det var en imponerende forsamling, næsten 600 deltagere, der havde fundet vej til arkivmødet i Oslo Kongrescenter i april (Kjetil Landrog fot.).

Norges dokumentarv og om urfolkene og de nationale minoriteter i det område, som nu er Norge. Alt i alt gav det tæt ved 60 indlæg i parallelsessioner i det tætpakkede program, som både var rettet mod folk, der til daglig arbejdede med arkivdannelse i norsk administration, og mod folk, der mere beskæftigede sig med traditionelle arkivopgaver, f.eks. fra statslige arkiver, kommunale arkiver m.v. Og hertil kom, at de to arkivorganisationer, der var medarrangører af mødet, også n ­ åede at få presset deres generalforsamlinger ind i programmet. Jeg overværede selv årsmødet i ­Arkivforbundet, som fik ny formand. Den hidtidige styreleder, Tom Oddby, havde fået nyt job på det norske rigsarkiv. Han trådte derfor tilbage – og ny formand nu er byarkivaren i Oslo, Ranveig Låg Gausdal.

Arkivmødet blev åbnet af den norske kulturminister, Trine Skei Grande, og på andendagen af digitaliseringsminister Nikolai Astrup – et tydeligt vidnesbyrd om, at det er lykkedes for de norske arkivfolk at få arkivpolitiske spørgsmål sat på dagsordenen på en helt anden måde, end det er tilfældet i Danmark. Her sakker vi i hvert fald indtil videre uhjælpeligt bagud.

Og et af de mest interessante indlæg set med danske øjne havde med arkivpolitik at gøre. For flere år siden besluttede den norske regering, at den norske arkivlov skulle fornys – og forud for fornyelsen var det også besluttet at nedsætte et udvalg, der fik 17 måneder til at frembringe et omfattende forslag til revision af den gældende arkivlov, der i sin grundsubstans er fra 1992.

Få dage før arkivmødet afleverede udvalget sin betænkning til Kulturministeriet med et

­ omplet forslag til en ny “lov om samfunds­ k dokumentation og arkiver”, og det er den, der har givet titlen til denne lille orientering. Dens titel, Fra kalveskinn til datasjø, viser noget om de voldsomme forandringer, der er sket i arkivverdenen hen gennem ­århundrederne. Betænkningen kan findes via dette link, https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2019-9/id2639106/ - det er en ordentlig mundfuld, der er tale om, med mere end 290 tætskrevne sider. Heldigvis er der dog et sammendrag, som sætter fokus på de vigtigste af de belyste problemstillinger. Dem får vi forhåbentlig lejlighed til at komme tilbage til senere her i OmSLAget.

Udvalgets leder, en privat advokat, orienterede om betænkningen på arkivmødet, og efterfølgende var der en debat, hvor folk med vidt forskellig baggrund gav en foreløbig bedømmelse af arbejdet. Det er i øvrigt værd at bemærke, at betænkningen ikke bare er skrevet af arkivfolk til arkivfolk, men at man har valgt en noget bredere tilgang.

Givetvis en klog disposition, hvis arbejdet ikke bare skulle affejes som et partsindlæg. Indstillingen i betænkningen var i øvrigt enstemmig.

Hvad der i sidste ende kommer ud af arbejdet med en norsk arkivlovsrevision, er ikke godt at vide, men der ligger i hvert fald nu en grundig betænkning med et fuldt færdigt lovforslag, som de politiske partier kan tage stilling til, og som inter­ esserede parter kan forsøge at påvirke.

Alt i alt var besøget på det 8. norske arkivmøde en bekræftelse på, at vi kan lære meget ved at se over landegrænserne i arkivspørgsmål. Så forskel­ lige er vi nemlig heller ikke!

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

7

AF SVEND-ERIK CHRISTIANSEN, SLA’S STYRELSE

SLA’s kredsmøde den 6. april 2019 Traditionen tro holder vi hvert forår et kredsmøde i SLA. Her kan vi arkivfolk mødes, udveksle erfaringer, blive opdateret på relevante ting for vores arkivarbejde og få en status over de sager, som SLA arbejder med.

Da kredsmødet i år havde rekordmange tilmeldte (omkring 100), kunne vi ikke være i de sædvanlige lokaler ved sekretariatet, og mødet blev derfor flyttet til sognehuset ved Mølholm Kirke inde i Vejle.

Mødet var samtidig også det sidste officielle møde med vores sekretær og tovholder gennem 11 år, Hanne Hauge, ved roret, idet hun havde valgt at gå på pension pr. 1. maj 2019.

Orientering fra styrelsen Efter at have budt velkommen fortalte SLA’s formand, Jørgen Thomsen, bl.a. om, hvorledes mulighederne vil blive i 2019 for støtte via Velux Fonden, der ligesom de foregående år velvilligt har stillet midler til rådighed til udvikling af lokalarkiverne. Persondataforordningen fra maj 2018 fik også et par ord med på vejen, da den jo i arkivsammenhænge er lidt svær at håndtere. Forberedelserne til en revision af arkivloven blev også berørt ligesom spørgsmålet om muligheden for regionale lokalhistoriske konsulenter.

8

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

Efter denne orientering fra formanden fortsatte Dorthe Søborg Skriver fra Arkibas ApS med at fortælle om de nyeste udvidelser og muligheder i programmet Arkibas – udvidelser, som her og nu kun har været mulige takket være fornyet, stor støtte fra A.P. Møller-fondene.

Efterfølgende gjorde styrelsesmedlem Else Gade Gyldenkærne status over indholdet i ArkiWiki og ArkibasWiki – både med hensyn til foretagne opdateringer og med hensyn til frem­ tidige planer.

Nyt fra arkiverne (1. del) Et tilbagevendende punkt på kredsmøderne er “Nyt fra arkiverne”, hvor repræsentanter for arkiverne har mulighed for på 5-10 minutter at fortælle om nye lokale tiltag eller oplevelser, som måske kan inspirere andre.

Torben Falk fra arkivet i Sdr. Bjert indledte med at fortælle om en nyorganisering af arkivet, og hvordan man med en nedskrevet forretningsorden havde fået sat arkivarbejdet i system.

Fra Galten Lokalarkiv kunne Erik Korr Johansen fortælle, at man i et regneark har fået indtastet realregistrene for de lokale ejendomme, så det nu er blevet meget lettere at finde frem til dem og deres ejere.

T.v. et udsnit af de mange deltagere i kredsmødet i ­sognehuset ved Mølholm Kirke den 6. april 2019 (Dorthe Søborg Skriver fot.).

Tak til Hanne Hauge Lige inden frokostpausen var der mulighed for at takke Hanne Hauge for mere end 10 års arbejde i SLA. På styrelsens vegne takkede Jørgen Thomsen Hanne Hauge for en stærkt dedikeret indsats gennem årene. Jørgen overrakte gave fra styrelsen for det veludførte arbejde, og fra flere deltagere blev Hanne også i rosende ord og med gaver og blomster ønsket held og lykke i sin nye tilværelse som pensionist. En af dem, der fik ordet, var SLA’s tid­ ligere formand, Jens Erik Pedersen, der i 2008 var med til at ansætte Hanne.

Nyt fra arkiverne (2. del) Efter frokosten fortalte Svend Ankjær Nielsen fra arkivet i Strib-Røjleskov om deres brug af QR-koder i det offentlige rum til at formidle den lokale historie.

Ole Jacobsen fra Badmintonmuseet berettede om et museumsarkiv, der dækker fra landets første badmintonforening i 1925 og frem til nutiden.

Meget materiale er allerede digitaliseret og vil blive søgbart via arkiv.dk.

Fra Dianalund Lokalarkiv fortalte Jørgen Mogensen om, hvorledes en valgplakat fra arkivet blev fundet via arkiv.dk til en udstilling på museet i Charlottenlund – og i øvrigt udlånt med en forsikringssum på 10.000 kr.

Efter et indlæg af styrelsesmedlem Svend-Erik Christiansen om Slægtsforskernes Bibliotek, som efter en licensaftale med Copydan er begyndt at lægge slægts- og lokalhistorisk litteratur på nettet, så var der tid til kaffe og lagkage.

Professor Poul Duedahl i gang med formidlingen ved kredsmødet - med udgangspunkt i sin bog, Velkommen på bagsiden (Dorthe Søborg Skriver fot.).

Foredrag ved Poul Duedahl Kredsmødet afsluttedes med et foredrag af professor Poul Duedahl, der med udgangspunkt i sin nyeste bog, Velkommen på bagsiden – Danmarkshistorien på vrangen, gav os en spændende og underholdende indsigt i nogle oversete sider af vort lands historie.

Vi hørte bl.a. om den kulsorte slave i Skagen, om djævlekontrakter, om kyssesekten på Mors og om hysteriet i 1848 i forbindelse med det usande rygte om Rendsborgslavernes hærgen op gennem Jylland. Derefter kunne vi tage hjem med en klar fornemmelse af, at det ingenlunde er tilfældigt, at Poul Duedahl nu tre gange har vundet prisen for Årets Historiske Bog.

SLA’s formand i årene 2005-09, Jens Erik Pedersen, der nu er arkivleder for Højderyggens Lokalhistoriske Arkiv i Nr. Snede, ønsker ­Hanne Hauge til lykke med den forestående pensionering (Dorthe Søborg Skriver fot.).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

9

AF PROJEKTLEDER THOMAS BONNEMANN EGEBÆK, DANSK JØDISK MUSEUM

Safe-Haven.dk Lige knap 7.000 jøder og deres familier flygtede til Sverige i perioden 1943 til 1945. Dansk Jødisk Museum besluttede at markere 75-året i 2018 med lanceringen af Safe-Haven.dk, der rummer en database over næsten alle jødiske flygtninge fra Danmark til Sverige samt deres familier. Databasen gør arbejdet lettere for lokalarkiverne og er en nem og spændende kilde for alle med kendskab til eller med jødisk familie.

Safe Haven for lokalarkiverne Databasen har flere søgeparametre. Man kan søge på hele eller dele af navne, afrejse- og ankomstdato, afgangs- og ankomsthavn, fødselsår samt om personen havde børn med eller ej. Alle parametrene kan kombineres for at indsnævre søgefeltet, men man kan også bruge felterne individuelt.

Museet har ved indtastningen af protokollerne krydstjekket med andre databaser. Derfor vil det være muligt at finde yderligere information igennem Safe Haven. Der er fire mulige lister/ databaser, hvor der kan være mere information om en flygtning:

Søgeside på databasen Safe Haven fra Dansk Jødisk Museum.

10

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

Erstatningsrådets arkiv, over personer, der s­ øgte om erstatning fra staten i forbindelse med tab af ejendom og udgifter til flugten.

Museets egen samling, hvor museet kan ligge inde med genstande eller arkivalier, der fortæller mere om en given persons historie.

Københavns Stadsarkiv, særligt arkivet fra ­Københavns socialtjeneste, som kan ligge inde med informationer om en person.

SHOAH Foundation, som er en række video­ interviews med Holocaust-overlevere, deriblandt danske jøder, som flygtede til Sverige.

Hvis en person i Safe Haven fremgår af nogle af de fire lister/databaser, kan det ses med en grå tekstboks med navnet på de givne lister og databaser.

Kildematerialet Databasens kildemateriale er de svenske myndigheders forhørsrapporter, visumansøgninger og fremmedpas i relation til næsten alle danske flygtninge, som ankom i perioden 1943-1945. Materialet er blevet overdraget til Dansk Jødisk Museum i kopiform fra DIIS (Dansk Institut for Internationale

FAKTABOKS 1. Få adgang til Safe Haven ved gå ind på hjemmesiden www.safe-haven.dk.

2. Alternativt kan du tilgå Safe Haven ved at klikke på banneret på Dansk Jødisk Museums hjemmeside, www.jewmus.dk.

3. Skriv efter- eller fornavn i navne-rubrikken, det første felt på siden.

4. Tryk på den orange søgeknap.

5. T ryk på navnet, som du vil vide mere om.

6. For at se rapporten tryk på teksten markeret med orange.

OBS! Vær opmærksom på alternative stavemåder af navne. Både for- og efternavne kan være skrevet alternativt, da de svenske sekretærer ofte har skrevet, hvad de har hørt.

“Abramovitz” kan derfor være stavet “Abramowitz”, “Abramowitch” og “Abramowitsch”.

Kan du ikke finde en rapport, så er du velkommen til at henvende dig til museet på vores e-mail info@jewmus.dk.

Studier), der i 2001 fik materialet kopieret fra Riksarkivet i Stockholm. Protokollerne er derfor ikke scanninger af originaler, men af fotokopier.

I museets registrering og sortering af materialet har vi truffet en række etiske beslutninger af hensyn til efterkommere og slægtninge. I databasen fremgår ingen personer født fra og med 1930, ­såfremt de ikke fremgår af en forældres rapport som børn. Ligeledes er modstandsfolk, politiske flygtninge og kriminelle også blevet frasorteret af hensyn til efterkommere. Til slut har museet valgt at frasortere personer, der i 1943 blev deporteret til Theresienstadt, da deres indrejse til Sverige i april-maj 1945 mere var en organiseret transport end en flugt i det skjulte. Alle de frasorterede protokoller er stadigvæk i museets varetægt og kan fremfindes, hvis arkiverne skulle have behov for det.

Næsten i mål Safe Haven er ikke komplet. På Dansk Jødisk M ­ useum har vi erfaret, at flere flygtninge ikke er at finde i materialet fra Riksarkivet i Stockholm. Det er museets ambition at fremfinde de resterende protokoller. Men da det vil kræve op til flere besøg på svenske arkiver, ligger det på nuværende tidspunkt et stykke ude i fremtiden.

Vi håber, at alle lokalarkiver og deres brugere kan få gavn af Safe Haven og bruge databasen som springbræt til videre undersøgelser i museets samling og arkiv. God søgelyst!

Eksempel på en side fra en af de kilder, der ligger til grund for Safe Haven­databasen, ansøgning om fremmedpas fra Signe Dora Eckert, født 1908. Ansøgningen er udfyldt i Malmö 11. oktober 1943.

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

11

AF JOHN THRANE, CAND.MAG., ODENSE

Lokalarkiv som del af kulturcenter Lokalhistorisk arkiv for Vrå og Omegn samler erindringer, lige nu ikke mindst om 1960’erne Midtvejs mellem Brønderslev og Hjørring ligger stationsbyen Vrå. Byens historie strækker sig ikke langt tilbage. Før 1871 var der slet ikke nogen by, men blot tre små landsbysamfund, Nørre Vrå og Sønder Vrå, Gadehusene samt Borup med nogle få, spredte huse samt en landsbykirke med en præstegård.

Det er først, da Vendsysselbanen mellem Brønderslev og Hjørring kommer til egnen i 1871, at fortællingen om stationsbyen Vrå for alvor begynder.

En historie, der fortæller om et hurtigt voksende bysamfund med et blomstrende kulturliv, omgivet af et opland med foretagsomme bønder.

Historien om stationsbyen Vrå og Løkken-Vrå Kommune kan man læse i et lille skrift, forfattet af arkivleder Hanne Sørensen, der sammen med arkivformand Birger Østergaard og sekretær Birthe Østergaard tager imod i arkivet, der ligger på 1. sal på kornloftet i den gamle korn- og foderstofforretning, J. A. Uhrenholdt, i Jernbanegade midt i Vrå.

Sammen med en håndfuld arkiv-ildsjæle passer de på historien og arkivalierne i Lokalhistorisk arkiv for Vrå og Omegn, der blev stiftet i 1983 som det første lokalarkiv i den gamle ­Løkken-Vrå Kommune.

“Det var Frits Uhrenholdt, der tog initiativ til arkivet. Han var barnebarn af købmand Chr. Johansen, der byggede Uhrenholdts gård 1889-1905, og som i 1918 overdrog forretningen til sin svigersøn, J.A. Uhrenholdt Petersen. Arkivet førte i starten en

­ oget omskiftelig tilværelse”, fortæller Hanne n ­Sørensen, der har været aktiv i arkivet siden 2000.

“Først med adresse i kælderen på det gamle kommunekontor i Østergade 16, derefter i et kælderlokale på kommunebiblioteket og senere i en tidligere pedelbolig på kommuneskolen, inden vi endelig den 1. marts 2008 kunne flytte ind i kulturcentret Uhrenholdts Gaard.

Arkivet gemmer på ca. 120 hyldemeter arkivalier, og i dag danner de rummelige lokaler på det gamle kornloft en fortrinlig ramme om arkivets daglige arbejde, hvor frivillige registrerer afleveringerne.

Arkivet ligger bl.a. inde med en del gamle og nye fotografier af personer og begivenheder fra håndværk og handel, fra huse og ejendomme i omegnen samt en del postkort fra by og land. Der ligger p.t. 1.690 billeder på Arkiv.dk.

Arkivet gemmer på Vrå Avis fra 1915-16 og igen fra 1923-48 - og derefter frem til dato, dog med en del mangler. Derudover har man avisudklip fra Vendsyssel Tidende, senere Nordjyske Stiftstidende, fra 1983 til dato med et slip på ca. et halvt år i 2006.

“Vi har også de gamle skattebøger fra 1930-1963, Mostrups vejvisere fra 1979 til dato, skolebøger og en del trykt litteratur om egnen, og så har vi også Vrå Højskoles årsskrifter fra 1915 til dato samt diverse billeder af højskolens lærere og elever”, fortæller Hanne Sørensen.

Vrå Postekspedition fejrer 25-års jubilæum i 1902. Fra 1871 til 1916 var der postekspedition på jernbanestationen. I 1916 flyttede postekspeditionen til Østergade 3 (Foto: Lokalhistorisk arkiv for Vrå og Omegn).

12

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

Vinterholdet på Vrå Højskole i 1935-36. Højskolens historie strækker sig tilbage til 1872, hvor den blev grundlagt som den første grundtvigske højskole i Nordjylland af Kirstine og Jørgen Terkelsen, der havde været elever hos Christen Kold (Foto: Lokalhistorisk arkiv for Vrå og Omegn).

Syv lokalarkiver “Vi er fem personer i bestyrelsen, og vi har en støtteforening, Slægtshistorisk Forening for Vrå og Omegn, der lige nu tæller 39 medlemmer. Arkivet er medlem af Lokal Arkiverne i Region Nordjylland (LANA), og vi arbejder tæt sammen med de seks andre lokalarkiver i den gamle Løkken-Vrå Kommune. Vi deler faktisk indgang og kontorlokale med Lokalhistorisk Forening for Harritslev-Rakkeby, der har l­okaler i stueetagen i samme bygning som os”, fortæller Bjarne Østergaard.

Arkivet deltager meget aktivt i byens kulturliv, og det har haft stor betydning, at man i 2008 kunne flytte ind i Uhrenholdts Gård, der i dag er et veletableret kulturcenter for byen og omegnen.

Arkivet ligger klos op ad det Det gamle Rugbrødsbageri i Vrå. Rugbrødsbageriet blev opført omkring år 1900 med 3 stokværk, lemme i gavlen og et hejseværk, men var for få år siden nedrivningstruet. Stærke lokale kræfter fik med hjælp af en betydelig donation fra Realdania, Sparekassen Vendsyssel og Hjørring Kommune reddet og renoveret den smukke tidstypiske bygning, der i dag er en integreret enhed i Uhrenholdts Gaard.

“Dermed blev der skabt helt nye udviklingsmuligheder og et stærkere og bredere kulturtilbud omkring Uhrenholdts Gård midt i byen”, fortæller Hanne Sørensen.

“Vores arkiv er helt klart blevet meget mere synligt de senere år, og vi nyder godt af de mange forskellige aktiviteter i kulturcentret. Når vi holder

Åbent Hus i forbindelse med Vrå Marked og Julemarkedet, kommer der mange nysgerrige gæster på besøg i arkivet”.

De tre arkivfolk anslår, at arkivet har mellem 200 og 250 besøgende hvert år. Samtidig er der mange henvendelser via Arkiv.dk og på arkivets hjemmeside.

Nogle af medarbejderne i Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv: Fra venstre sekretær Birthe Østergaard, arkivleder H ­ anne Sørensen og fomand Birger Østergaard foran det gamle skilt for korn- og foderstofforretningen J.A. Uhrenholdt. Bag væggen ligger det gamle rugbrødsbageri, der nu er en del af kulturcentret Uhrenholdts Gaard (Foto: John Thrane).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

13

Købmand A. Chr. Poulsens høkerbutik blev opført i 1872 og var det første hus i to etager i Vrå. A. Chr. Poulsen blev tidligt klar over, at der ville vokse en by op ved jernbanen, og opkøbte derfor en stor del af præstegårdsjorden (Foto: Lokalhistorisk arkiv for Vrå og Omegn).

Kulturcenteret rummer nu arbejdende smedeog tømrerværksteder, og foruden arkivet byder Uhrenholdts Gaard også på et kunstgalleri og et værksted med bl.a. ølbrygning, Vrå Bryghus. Derudover lægger bygningerne også lokaler til en lang række koncerter med både nye og gamle bands, lige fra irsk folkemusik til gamle populære pigtrådsbands fra 1960’erne, og hver fredag er der “Fredagsbar for modne kvinder”.

Pilgrimsvandring og de tre kirker Et helt særligt arrangement i byen, hvor arkivet også er medarrangør, er den årlige pilgrimsvandring i Vrå. Stationsbyen rummer ikke færre end tre kirker: Den gamle sognekirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet, Valgmenighedskirken fra 1900/1918 og Baptistkirken, der stammer tilbage fra 1893, men har skiftet udseende og beliggenhed flere gange i løbet af årene. I dag ligger den over for Idrætscenter Vendsyssel.

“Sammen med de tre kirker og spejderne i Vrå har vi siden 2015 arrangeret en pilgrimsvandring rundt til de forskellige kulturinstitutioner i byen.

Hvert år har sit eget tema, f.eks. “En anderledes kirkegang” eller “Kirke og historie”. Vandringen fører deltagerne rundt i hele byen, hvor der hvert sted er et foredrag, eller der bliver læst en bibeltekst op”, fortæller Hanne Sørensen.

“I 2017 var temaet “Ordet”, hvor vi satte fokus på de mange kendte forfattere, der har boet og levet i Vrå. Vi lavede udstilling på arkivet med bl.a. Erling Kristensen, Thomas Olesen Løkken, Peter Mouritzen og arbejderforfatteren Carl Scharnberg og flere andre”. Også i 2019 er der planlagt en pilgrimsvandring med temaet “Bygge bro”. Den forventes at blive afholdt i begyndelsen af juni måned.

Byvandringer og fortælleeftermiddage Arkivet arrangerer også hvert år byvandringer og kirkegårdsvandringer. På Vrå bibliotek ligger altid forskellige fotoalbums, så gæsterne kan se, hvad arkivet gemmer på, og hvad de kan finde

14

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

oplysninger om på arkivet. På sognegården i Vrå har arkivet også vekslende udstillinger med plancher med temaer fra byens historie.

Siden 2015 har arkivet i samarbejde med den lokale afdeling af Ældresagen afholdt særlige “Fortælleeftermiddage”, hvor lokale og folk fra resten af Hjørring Kommune kommer og fortæller om deres liv og levned.

“Fortælleeftermiddagene er rigtig godt besøgte, og vi har bl.a. haft besøg af Birgit Hjortlund fra Lønstrup, der livet igennem har arbejdet i mange forskellige lande verden over og fortalte om “Mit livs karrusel”. Vi har bl.a. også haft besøg af vores tidligere lokalredaktør, Preben Friis, og tidligere lærer ­Jørgen Bertelsen”, fortæller Hanne Sørensen.

Vrå Avis og Børglum Arkiv Ud over arbejdet med at formidle, hvad arkivet gemmer på, modtager arkivet stadigvæk en hel del arkivalier, både fra foreninger, institutioner og virksomheder.

“Vi råder over en komplet samling af de gamle Vrå aviser fra 1923-48, og vi har de fleste aviser derfra og til dato. Der er mange spændende historier og annoncer fra de handlende i de gamle aviser, og de er meget efterspurgte”, fortæller Birthe Østergaard.

De lokalhistoriske arkiver i den nu hedengangne ­Løkken-Vrå Kommune har siden 2000 opfordret folk til at fortælle deres erindringer. Det har indtil videre resulteret i otte bøger med forskellige temaer; den seneste er Dagligdagen i efterkrigstiden, fra 2016 (Foto: Lokalhistorisk arkiv for Vrå og Omegn).

Prøvenummer af Vrå Avis fra 1915 (Foto: ­Lokalhistorisk arkiv for Vrå og Omegn).

En af de helt store afleveringer, som arkivet har modtaget, er det tidligere sognearkiv fra Børglum, som arkivet fik overdraget i 2016, og arkivet gemmer også på Vrå Andels-Svineslagteris arkiv.

“Børglum arkivet fylder ca. 10 flyttekasser, så vi er ikke nået helt igennem det endnu. Vi mangler at få gennemgået en del af arkivet, men vi er i fuld gang”, siger Hanne Sørensen.

Arkivet gemmer også på Vrå Badminton Klubs arkiv, en klub, der i tidens løb har fostret en række danske landsholdsspillere, bl.a. Mette Sørensen, der vandt en bronzemedalje i damesingle, da Danmark var vært for VM i badminton i 1999.

Arkivet råder også over et lille klenodie i form af en mappe med avisudklip med tekst og billeder af “handelshusene” i Vrå. Mappen blev fundet ved et tilfælde på et loppemarked af en arkivmedarbejder, og hvem der har samlet avisudklippene, vides ikke. Artiklerne er skrevet af stifteren af arkivet, Frits Uhrenholdt, og en del af billederne er taget af fotograf Axel Søgaard, og andre billeder er fra arkivet. Mappen med avisudklippene er nu digitaliseret og kan findes på arkivets hjemmeside. Artiklerne har også dannet grundlaget for en bog, “Udvalgte huse i Vrå”, der med støtte fra Velux Fonden blev udgivet i 2012.

Skriv bare løs – fortæl om 1960’erne De lokalhistoriske arkiver i Løkken-Vrå har siden 2000 opfordret folk til at fortælle deres erindringer. Det har indtil videre resulteret i otte bøger, og det næste bogprojekt er “Fortæl om 1960’erne”, hvortil indsamlingen er godt i gang. Planen er, at de indsamlede historier skal udgives i bogform til efteråret 2020.

“Der er mange, der synes, at de ikke rigtig har oplevet noget særligt, men man skal huske på, at netop beretningen om den almindelige tilværelse

er en vigtig brik i fremtidens syn på fortiden”, siger Hanne Sørensen.

Arkivet har lavet en lille folder med emner og stikord, der giver inspiration til, hvad folk skal skrive om.

Det drejer sig om spørgsmål som disse: Hvordan boede man i by eller på land, hvordan var maden til hverdag og fest, hvordan festede man og fejrede højtiderne (konfirmation, jul, bryllup og fødselsdag)? Hvordan var moden, og hvilken musik lyttede (og dansede) man til, og hvad lavede man i fritiden?

“Vi opfordrer folk til bare at skrive løs og tænke på, at det er indholdet, der har betydning for fremtiden. Det handler om at få folk til at skrive om deres hverdag og bare skrive løs”, slutter Hanne Sørensen.

Lokalhistorisk arkiv for Vrå og Omegn Uhrenholdts Gård Jernbanegade 8D, 9760 Vrå www.vraalokalarkiv.dk Åbent: tirsdag kl. 14.00 - 17.00.

Bøger udgivet af de lokalhistoriske arkiver i Løkken-Vrå • Dagligdag under besættelsen (2000) • Håndværk og håndværkerliv (2002) • Ud at tjene (2004) • Årets skikke og traditioner (2006) • Husker du din skoletid? (2008) • Mejerier (2010) • Min Barndom (2012) • Min Barndom 2 (2014) • Dagligdagen i efterkrigstiden (2016) Se flere bogudgivelser på www.vraalokalarkiv.dk

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

15

Nyt om kirkebøger fra Rigsarkivet I de seneste måneder har Rigsarkivet ved flere lejligheder udsendt ­nyheder omkring digitaliserede kirkebøger. Det begyndte i januar, da man kunne oplyse, at Rigsarkivet havde indgået en aftale med den amerikanske virksomhed Ancestry. I Rigsarkivets pressemeddelelse hed det blandt andet: Aftale med Ancestry Aftalen betyder millioner af nye farvebilleder af kirkebøger på Arkivalieronline og giver mulighed for, at kirkebøger fra 1812-1892 kan blive søgbare hos Rigsarkivet.

Aftalen er en enestående mulighed for at øge tilgængeligheden til Rigsarkivets samlinger og er støttet af Kildeindtastningskomiteen, Danske Slægtsforskere og Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie.

Ancestry har affotograferet alle kontraministerialbøgerne fra 1814-1892. Rigsarkivet har allerede modtaget de første billeder, som er i meget høj kvalitet. Resten kommer i løbet af 2019. Til gengæld har Rigsarkivet givet Ancestry lov til at bruge Rigsarkivets billeder af kirkebøger fra perioden 1893 til 1914 på deres website.

Andet led i aftalen er udveksling af afskrifter af arkivalier. Udover at affotografere kirkebøgerne afskriver Ancestry kirkebøgerne, så de bliver søgbare, og virksomheden har tilbudt, at Rigsarkivet må bruge afskrifterne og publicere dem på Rigsarkivets online tjenester. Ancestry vil desuden gerne have lov til at bruge de afskrifter af folketællinger,

På nettet har man i årevis på Rigsarkivets side Arkivalieronline kunnet finde scannede billeder af gamle kirkebøger. Her et udsnit af vielsesregistret i en kirkebog fra Blenstrup Sogn i Rebild Kommune 1814-16 (Rigsarkivet).

16

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

der ligger i Dansk Demografisk Database (DDD).

Rigsarkivet er derfor ved at indhente samtykker til, at afskrifterne må udleveres fra dem, der har bidraget til indtastningen.

De første kirkebøger scannet i farver I marts udsendte Rigsarkivet en ny meddelelse om kirkebøgerne, idet arkivet nu var klar til at lægge de første af de mange nye farvebilleder af kirkebøgerne, som man havde modtaget fra Ancestry, på nettet. Det hed nu blandt andet: Nyscanningerne af kontraministerialbøgerne publiceres i vilkårlig rækkefølge og sker i etaper i løbet af 2019 som del af den indgåede udvekslingsaftale med Ancestry. I første omgang er det især materiale fra de nordjyske og østdanske amter, som lægges ud. De nyscannede protokoller lægges “parallelt” med de nuværende. De gamle scanninger slettes ikke, og gemte links vil derfor stadig virke.

I forbindelse med offentliggørelsen af de første farvescanninger blev der gjort opmærksom på, hvad aftalen indebar omkring muligheden for download af billeder:

Nyscanning i farver af samme opslag i kirkebogen fra Blenstrup Sogn i Rebild Kommune 1814-16 (Rigsarkivet).

Det er tilladt at foretage download af enkelte billeder til personlig brug til privat eller professionel forskning via “download-knappen” i billed­ viseren. Ønsker man at foretage download af ­billeder i større omfang fra Arkivalieronline, ­ skal man altid kontakte Rigsarkivet, før man begynder at hente billeder.

Ancestry har doneret farvebillederne af kirkebøgerne (indtil 1892). Billederne må ikke downloades af andre firmaer, der har salg af ydelser målrettet slægtsforskere som forretningsområde. Det er tilladt at downloade et eller flere af farvebillederne til personlig brug til privat eller professionel forskning. Det kræver derimod skriftlig tilladelse fra Ancestry, hvis du ønsker at downloade mere end blot nogle få billeder.

Mulighed for at søge i kirkebøgerne I juni kom årets tredje pressemeddelelse fra Rigs­ arkivet om kirkebøgerne. Nu kunne Rigsarkivet oplyse, at det snart ville være muligt gratis at søge i de danske kirkebøger fra perioden 1814-1915 på Rigs­ arkivets hjemmeside. Det hed nu blandt andet:

Det kan godt være en tidskrævende opgave at finde en person i de gamle kirkebøger. Kender man ikke sogn og en – nogenlunde – dato for en kirkelig handling, skal der bladres og ledes en del.

Det er dette arbejde, der nu bliver langt nemmere takket være søgning. Forhåbentlig vil det også gøre kirkebøgerne lettere at bruge for borgere, der ikke på forhånd har erfaringer med kilderne.

Grunden til, at det nu bliver muligt at søge i kirkebøgerne, skyldes en “byttehandel”, som Rigsarkivet og dets brugere har lavet med det genealogiske firma Ancestry.com. I bytte for kirkebogsafskrifterne får Ancestry en kopi af nogle af de indtastede folketællingsdata, som frivillige har indtastet, og som Rigsarkivet gør tilgængelig gennem Dansk Demografisk Database.

Ancestry er fortsat i gang med at afskrive kirkebøgerne, og når arbejdet er færdigt i løbet af efteråret 2019, vil Rigsarkivet modtage en kopi, som lægges online. Det drejer sig om ca. 21 millioner poster fra kontraministerialbøgerne.

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

17

AF MIKKEL CHRISTENSEN, PROJEKTMEDARBEJDER OG ARKIVAR JENS ÅGE S. PETERSEN, ODENSE STADSARKIV

Erindringsindsamlinger – genveje og faldgruber SLA’s seminar om erindringsindsamlinger i Odense 15. maj 2019 Hvad er en valid erindring? Skal erindringer altid starte i barndommen? Kan børn også formidle erindringer tilfredsstillende? Hvordan indsamles de bedst, og hvad er en god kilde? Disse og mange andre spørgsmål blev diskuteret, da SLA 15. maj afholdt erindringsindsamlingsseminar i Historiens Hus i Odense. Næsten 50 var dukket op for at blive klogere på emnet.

Arkivar Andreas Skov fra Odense Stadsarkiv lagde ud med at fortælle om erindringer som kilde til forståelsen af besættelsestiden, og hvordan disse kan bruges til at rekonstruere hændelsesforløb. Hvad gør man eksempelvis, når flere erindringer om den samme begivenhed peger i forskellige retninger?

Herefter fortalte arkivar Janne Marie Barslev fra Aarhus Stadsarkiv om erindringsprojektet “2017 Aarhusianere”, som blev søsat af Aarhus Stadsarkiv, da byen i 2017 var europæisk kulturhovedstad.

Hun fortalte om projektets opstartsfase, håb og drømme, udfordringer undervejs og om konklusionerne. Kan børn eksempelvis formidle historien tilfredsstillende?

Hvad er et erindringsværksted? I Aalborg er der hele tre af slagsen, og Hanne Mortensen og Anni

Hanne Mortensen og Anni Pedersen fra Vestbyens Erindringsværksted i Aalborg i gang med deres oplæg ved seminaret i Historiens Hus i Odense (Jens Åge S. Petersen fot.).

18

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

Pedersen var inviteret for at fortælle om Vestbyens Erindringsværksted, som har eksisteret siden 2001.

Det landsdækkende projekt “Giv det videre” lagde op til, at folk selv skulle skrive deres erindringer. Arkivar Else Gade Gyldenkærne fra Faxe Kommunes Arkiver slog dog alligevel til lyd for, at man som arkivar indsamlede erindringer ved hjælp af mere dybdegående interviews. Det var et reflekteret foredrag, hvor interviewets fordele og ulemper blev belyst - så at sige “interviewets do’s and don’t”.

Endelig fortalte formanden for SLA, Jørgen Thomsen, og stadsarkivar Johnny Wøllekær om erindringsindsamlinger før og nu i Odense. Den første større erindringsindsamling blev gennemført i 1978-79, og i 2019 er der bevilget kommunale midler til endnu en stor indsamling. Hvad var baggrunden for erindringsindsamlingen i 1978-79, hvordan indsamlede man rent praktisk erindringerne dengang, og hvilke udfordringer står man overfor i 2019?

Det er planen, at seminaret skal udbydes igen i Nordjylland, formentlig til foråret. Indtil da kan slides fra oplæggene i Odense ses på SLA’s hjemmeside (under Arrangementer og publikationer).

AF LOUISE TOFT PETERSEN, UNDERVISER, VOJENS

Bliv set på Facebook Facebook kan få lokalhistorien ud til folk, der ­aldrig ville sætte deres ben på arkivet, læse årsskriftet eller finde vej direkte til hjemmesiden.

Facebook fanger nemlig folk, når de har to minutter til overs. Vi kan få dem til at læse de særeste ting, når bare vi lokker med en spændende overskrift og et godt billede.

Heldigvis er der rigtig mange arkiver, der har fået øjnene op for Facebook til formidling.

Først og fremmest husk: det er gratis. Der skal ikke trykkes hæfter, bøger eller indrykkes annoncer i ugeavisen. Man kan bruge det til at annoncere begivenheder, ligesom når man indrykker en annonce i avisen, men så koster det.

Et eksempel: En læge ser tilfældigt gravstenen (på side 20) om fem børn, der er døde af difteritis, og deler den på Twitter. Der ser en arkivar den og deler den på sin personlige profil.

Halvandet år senere deles den stadig, i alt 22 tusinde delinger er det blevet til, hvis hver deling har fået en rækkevidde på 50, så er der altså 110.000, der har set opslaget. Årsagen er naturligvis, at vaccinationsdebatten kører på højtryk, så emnet er aktuelt - og at tragedie og død altid frister læsere.

Ideelt set havde et arkiv fået mest ud af det ved at lave opslaget på hjemmesiden og linke til histo-

rien i opslaget. Derved havde man fået flyttet en masse besøgende til hjemmesiden, hvor man kunne friste med flere historier.

Facebook sider og grupper Sider er synlige for alle. Det er det første, man bør oprette. Man kan godt blot have den som et visitkort på Facebook, men bedst er det naturligvis at dele en masse relevante og spændende opslag.

Man kan lave opslag, linke til hjemmeside, modtage beskeder fra besøgende og tilknytte grupper.

Grupper En gruppe er et fællesskab, hvor man er samlet om en fælles interesse. Det kan være Gamle billeder fra Viby, Ford T klubben, eller det kan være en gruppe for de frivillige til en udstilling. Alle kan lave opslag (hvis man har valgt det i indstillinger) og derved bliver kommunikationen nem, og medlemmerne sørger for aktiviteten. Der kan komme mange nye billeder og informationer på banen, som arkivet ikke har, fordi gruppens medlemmer kan bo i hele landet. Mange er måske født og opvokset i det område, gruppen vedrører, men flyttet derfra senere.

Lærer L.H. Larsen og hustruen Emilie, der ligeledes var lærer, med sølvbryllupsgæster ved Vesterlund Skole i den tidligere Give Kommune – billedet er ifølge arkiv.dk fra 1910 (H.P. Jensen fot., Vejle Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

19

Gravstenen ved Vester Kirke ved Give – et lokalt lærerpar mistede fem børn på fem dage. I vor tid er diskussionerne omkring vaccinationers nødvendighed blusset op, og det er i den forbindelse, billedet er blevet draget frem.

En gruppe kan være offentlig, lukket og hemmelig Jeg vil fraråde at bruge indstillingen offentlig. Hvis gruppen er offentlig, kan alle se opslag i gruppen uden at være medlem. Det betyder også, at når nogen laver et opslag i gruppen, så kan ­personens venner få vist disse opslag i deres newsfeed. Hvis man er meget aktiv i en gruppe, kan det blive meget generende for vennerne.

Den lukkede gruppe gør, at debatten bliver i gruppen, hvilket er bedst i de fleste tilfælde.

Vær opmærksom på, at man kan gøre en offentlig gruppe lukket, men ikke omvendt.

Det daglige arbejde består i at lukke nye medlemmer ind i gruppen, hvilket er et par klik. Derudover skal man sørge for, at de regler, man har opsat for gruppen i beskrivelsen af den, overholdes. Det vil sige slette indlæg, der ikke hører til i gruppen, eller slette kommentarer/lukke for kommentarer, hvor en debat er kørt af sporet. Man skal måske også fra tid til anden slette et medlem, der laver ballade. Det er ret sjældent i historiske grupper, men det kan forekomme.

Begivenheder kan oprettes både via en side og en gruppe. ­Begivenheder har ofte en god rækkevidde og foreslår deltagernes venner at deltage. Når folk melder sig interesseret eller deltager, så minder Facebook dem om arrangementet i tiden op til. At man trykker deltager, betyder dog ikke, at man rent faktisk dukker op. Det er blot at regne for en hensigtserklæring, så bryg ikke kaffe derefter.

20

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

Et par gode råd Altid mere end én administrator Det kan være meget besværligt at genvinde kontrol over en side eller gruppe, hvis den eneste administrator går bort af den ene eller anden grund.

Bed folk om at dele Mange læser og nyder indholdet, men kvitterer ikke for det med et “synes godt om”, ligesom de heller ikke kommenterer eller deler. Vi har brug for, at de interagerer med vores opslag for at få vores indhold spredt så meget som muligt – så det får stor rækkevidde. Så de skal opfordres til det; “Tryk del, hvis du husker, da rådhuset brændte” eller “tryk synes godt om, hvis du har gået på X-skole”. “Hvem husker ...”

Det lyder banalt, men det får altså flere til at like, kommentere og dele.

Bare gå i gang Kast jer ud i det. Få nogle erfaringer. En fejl på Facebook er ikke jordens undergang. Det gør ikke noget, at I kun laver et opslag fire gange om året.

Det er bedre end ingenting, men det formidler naturligvis heller ikke særligt meget. Hvis I opretter en gruppe, kan I få medlemmerne af gruppen til at lave aktiviteten.

Tænk grundigt over navnet på siden eller gruppen, det kan nemlig være svært at ændre senere, hvis det er en væsentlig ændring.

Meld jer ind i andre arkivers grupper og lad jer inspirere af deres opslag.

AF KARIN CONRADSEN OG DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS APS

Til lykke til Arkibas med de 30 år I år runder Arkibas sit første halvskarpe hjørne.

Langt det mest udbredte registreringssystem på de danske arkiver fylder 30, og som ved enhver anden 30 års fødselsdag er det en god anledning til at se tilbage, gøre status og måske kigge lidt i krystalkuglen.

15. juni 1989 blev lokal- og stadsarkiverne præsenteret for Arkibas 1 ved et arrangement på Brandts Klædefabrik i Odense. Forud gik et stort stykke pionerarbejde. Man ønskede at hoppe på EDB-toget, inden det rasede forbi. Gamle kartotekssystemer var ikke længere tidssvarende og kunne på større arkiver slet ikke leve op til krav om sikker registrering og hurtig fremfinding. Arkibas 1 var DOS-baseret med en hel anden brugerflade, end det vi i dag føler os hjemmevant i. Men det fungerede og var driftssikkert. 1989 markerede den første milepæl i historien om Arkibas.

Den DOS-baserede version overlevede helt indtil 2005, hvor Arkibas 4 omsider så dagens lys.

Arkibas 4 var Windowsbaseret og så helt anderledes ud end Arkibas 1-3. Programmet var nemt at navigere rundt i, og det var tydeligt, at ønsket om fællesstandarder og professionalisering af arkivernes arbejde havde været en væsentlig drivkraft i udviklingen. Lanceringen af Arkibas 4 var endnu en milepæl.

Men tiden stod på ingen måder stille. IT-udviklingen bragede derudaf, og man måtte igen trække i arbejdstøjet med henblik på at sikre en høj registreringsstandard og realisere drømmen om en fællesindgang for alverdens brugere. I 2009 blev der nedsat en brugergruppe med repræsentanter fra både lokalarkiver og stadsarkiver. Nu blev der arbejdet med kravspecifikationer til endnu en ny version, som senere kom til at udgøre fundamentet i en ansøgning til A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Ansøgningen udløste en bevilling på 1,8 mio. kroner – vel at mærke efter at Kulturministeriet havde sagt nej til en tilsvarende ansøgning.

Nyheden om A.P. Møller-bevillingen markerede den tredje milepæl i Arkibas’ liv. Fondsmidlerne åbnede for en hidtil illusorisk udviklingsmulighed, som SLA og Arkibas greb og i de kommende år omsatte til det Arkibas 5 og arkiv.dk, vi kender i dag.

Alt det, man fra begyndelsen havde drømt om, blev nu en realitet. Det blev markeret og fejret ved et stort arrangement fredag den 20. februar 2015.

Også denne gang foregik det i Odense, nemlig i Historiens Hus.

Skærmbilleder fra tre generationer af registreringssystemet Arkibas, Arkibas 3, Arkibas 4 og Arkibas 5.

Spændingen den dag var til at tage og føle på!

Et gedigent PR-arbejde havde sikret stor foromtale i både nationale og internationale medier. På storskærm blev der talt ned til åbningen af arkiv. dk, og i samme øjeblik dette var sket, satte en tæller i gang. I salen kunne man følge med i, præcist hvor mange brugere der simultant var i gang på arkiv.dk. Og tallet stormede derudaf.

I dag – fire et halvt år efter – kan vi udråbe både Arkibas 5 og arkiv.dk til gedigne succeser. Brugertallene taler for sig selv, og endnu en bevilling fra A.P. Møller-fondene har sikret en videreudvikling.

Over de seneste par år har vi bl.a. åbnet for, at

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

21

Selv om billedet her ikke hører hjemme på et Arkibas­ arkiv, er det spændende. Det viser den 7-årige Victor ­Cornelins og den ligeledes vestindiske, 4-årige Alberta, da de i sommeren 1905 var et led i Dansk Koloniudstilling i Tivoli. Der var indrettet et indelukke, så børnene kunne holdes inde på den vestindiske stand – de var et stort trækplaster (Nationalmuseet).

­ oogle og andre søgemaskiner kan søge ned i G registreringerne, vi har lanceret en engelsksproget version af arkiv.dk, arkiverne har fået mulighed for at ­præsentere digitaliserede arkivalier, bøger, ­avisudklip, vejvisere mv. igennem kildeviseren, og ­senest har vi lanceret brugerzonen Mit arkiv.dk,

22

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

hvor brugerne kan købe billeder i høj opløsning, man kan abonnere på søgninger, man kan gemme ­favoritter og kommentere registreringer.

Inden længe åbner vi for et nyt kortmodul, så det bliver muligt at søge på kort, vi introducerer historiske kortlag, nye geografiske afgrænsninger, og vi åbner for, at brugerne på Mit arkiv.dk kan hjælpe arkiverne med at geotagge registreringer.

På tegnebrættet ligger også bl.a. et magasinstyringsmodul og skabeloner til registrering af digitale arkivalier og IT-systemer.

Fremtiden tegner lys for vores fødselsdagsbarn. Systemet er i god grundform, og ligesom for alle andre 30-årige stopper udviklingen ikke her.

I­ bestyrelsen og projektgruppen er man opmærksom på ikke at hvile på laurbærrene. Med 606 arkiver, der aktivt bidrager med tilgængeliggørelse af registreringer, digitaliserede billeder og dokumenter, har Arkibas markeret sig som en værdig medspiller for alle arkiver. Den status er et produkt af 30 års kontinuerlig udvikling, og den status skal vi gøre en aktiv indsats for hele tiden at gøre Arkibas fortjent til.

17 børn fra FDF i Nakskov sammen med orkestrets leder, Victor Cornelins (1898-1985). Billedet er fra engang i 1930’erne. Cornelins kom til Danmark i 1905, blev efter overdragelsen af De vestindiske Øer til USA uddannet som lærer og virkede i hele 55 år ved skolerne i Nakskov, en tid som viceskoleinspektør. Nakskov lokalhistoriske Arkiv har ikke kun scannet dette billede, men en lang række kilder om Victor Cornelins’ historie – dagbøger, breve, erindringer m.m., og de skriftlige kilder er nu tilgængelige i kildeviseren på arkiv.dk (Nakskov lokalhistoriske Arkiv).

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver.

OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 579 arkiver i Danmark: 536 ordinære og 43 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen Bogholder Annette Jørgensen Kontorassistent Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.)

Svend-Erik Christiansen Mads Kyvsgaard Mogensen SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk Styrelsesmedlemmer Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk SLA’s forretningsudvalg Jørgen Thomsen Birgitte Thomsen Svend-Erik Christiansen

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 1

23

Da postkortene kom frem, var det ikke tilladt at skrive på den side, der var reserveret til postvæsenet. Her et eksempel fra før liberaliseringen af reglerne – fra Søndergade i Odense lige efter år 1900 (Odense Stadsarkiv).

SLA’s årsmøde 2019 Kære medlemmer Det vil glæde os at se jer til SLA’s årsmøde den 5.-6. oktober i Middelfart.

I år sætter vi fokus på postkort, som vi har mange af i arkivernes samlinger. Postkortene har både været brugt som souvenirs fra eksotiske rejsemål og korte beskeder til familie og bekendte. Men hvordan er det egentlig med postkort i historisk forstand? Hvordan kan vi bruge dem som kilder, og hvad fortæller de os om den tid, hvor de er blevet skrevet, udvekslet og gemt? Det er disse spørgsmål, som vi vil blive klogere på gennem ­forelæsningerne til årsmødet.

Til årsmødet vil der være et historiefagligt spor, som handler om postkort som genre og kommunikationsform, og et arkivfagligt spor, som handler om postkortets forside og bagside.

På det historiefaglige spor får vi besøg Steffen Riis og Stig Svenningsen. Steffen Riis er forfatter til bogen “Danske brevkort og postkorts historie 18712006”. Han vil indføre os i postkortets historie og dermed klæde os godt på til at forstå postkortet som kommunikationsform. Stig Svenningsen ­arbejder på Det Kongelige Bibliotek, og han vil gøre os klogere på, hvordan man kan indsamle og bevare hurtige beskeder, hvad end der er tale om postkort, emails eller Messenger-beskeder.

På det arkivfaglige spor får vi besøg af René ­Rasmussen og Lennart Weber. René Rasmussen

er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland.

Han vil fortælle om den korte kommunikation, og her vil han blandt andet lægge vægt på feltpost fra 1. ­Verdenskrig. Lennart Weber er forfatter til bogen “Postkort fra Hillerød”, hvor han fortæller Hillerøds historie gennem postkortenes korte tekster og illustrative billeder. Han vil igennem denne fortælling vise os, hvordan postkort kan bruges som kilder til fortiden.

Venlig hilsen Sammenslutningen af Lokalarkiver

Parti fra Storegade i Faarup i den tidligere Purhus Kommune en gang i 1960’erne (Stjernefoto Aarhus, ­Purhus Lokalarkiv).