OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)
Årgang 2021 nr. 1
Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Må jeg få en kopi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Birgits dagbog – fra 2. verdenskrig til 2. coronabølge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 På arkivet med skoleelever og Wikipedia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Nyborg indgraveret i hjertet – med guldbogstaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Partnerskabet med Velux Fonden – nye resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20
SLA og Arkibas byder velkommen
Brugen af Arkibas og arkiv.dk
Nye ordinære medlemmer af SLA er Vejen Lokalhistoriske Arkiv, Hjortsvang Museum og Lokalarkiv og Holm Lokalhistoriske Arkiv.
Pr. 27.5.2021 er der 5.035.293 registreringer i Arkibas, 4.110.163 registreringer på arkiv.dk og 2.954.284 billeder på arkiv.dk.
Følgende nye brugere er oprettet i Arkibas: Holm i Sønderborg Kommune, Rudersdal i Rudersdal Kommune og Ringsted i Ringsted Kommune samt på speciallicenser Søby Brunkulsmuseum og Niels Bohr Arkivet.
Frem til og med 7.4.2021 havde arkiv.dk siden åbningen den 20.2.2015 haft 19 mio. besøg og 169,7 mio. sidevisninger. I de sidste 12 måneder frem til 7.4.2021 alene 5,4 mio. besøg og 36,7 mio. sidevisninger.
Mødekalender
Bente Klercke Fonden
Danske Arkivdage bliver afholdt i Odense den 19. og 20. august 2021 under titlen ”Den Private Historie – Arkiver fra erhvervsliv og civilsamfund i en digital tidsalder”.
Lokal- og slægtshistorikere over hele landet kan søge Bente Klercke Fonden om støtte til udgivelse af lokal- og slægtshistorisk litteratur. Fonden yder tilskud til selvstændige, trykfærdige bøger, ikke tidsskrifter og kun til årbøger, hvis en enkelt årgang behandler et særligt tema eller lignende. Der kan undtagelsesvis gives støtte til andet end bøger, eksempelvis lydgengivelser og film. På Fondens hjemmeside www.klercke-fonden.dk kan ses, hvad der tidligere er givet støtte til.
SLA’s årsmøde bliver afholdt i Middelfart den 2. og 3. oktober 2021 med det faglige tema ”SKRIV! – Skriftlig formidling af arkivernes samlinger”. Nærmere om program og tilmelding kommer i nyhedsbreve til arkiverne.
Forsidefoto Slotsgade i Nyborg omkring 1912 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).
2
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
Der ydes almindeligvis støtte på mellem 5.000 kr. og 20.000 kr. Ansøgningsfristerne er 1. marts og 1. september, og der skal søges på særlige skemaer. Med skemaerne skal følge en kopi af manuskript og to tryktilbud. Ansøgningsskema kan hentes på hjemmesiden www.klercke-fonden.dk eller fås ved henvendelse til Fondens formand, som også besvarer evt. spørgsmål: Tove Glud Rasmussen, Grøndalsvej 94, 8260 Viby J. Telefon: 86 14 43 11. E-mail: mailboks@klercke-fonden.dk
AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE
Formanden har ordet Foråret så sagte kommer er titlen på Kaj Munks erindringsbog, og ordene er samtidig gode til at beskrive den langsomme genåbning af samfundet efter coronanedlukningen. Den har haft stor betydning for arkiverne, som alle har været lukket. Nogle arkivfolk har kunnet arbejde hjemmefra, men langtfra alle, og der er, både blandt arkivfrivillige og -ansatte, en stor lyst til at komme tilbage til arbejdspladserne, møde kollegerne og tage fat på de utallige opgaver, som der var gang i, da nedlukningen ramte. Genåbningen har været et kapitel for sig. På sociale medier har man kunnet følge, hvordan frustrationerne bredte sig, hver gang det blev klart, at nu var der igen ikke noget fuldkommen klart om arkivernes mulighed for at genåbne, og det siger vist rigeligt om forvirringen helt ind i Kulturministeriet, at Rigsarkivet på et tidspunkt i april meddelte, at nu genåbnede man læsesalene fra en bestemt dag. Få dage senere, da åbningen netop var sat i værk, måtte man så trække i land og oplyse, at det kun var i København, der blev lukket op – hvor der er læsesal sammen med Det Kongelige Bibliotek – mens man så sig nødsaget til at lukke igen i Viborg, Åbenrå og Odense. Begrundelsen var, at Kulturministeriets retningslinjer kun tillod den slags læsesale at åbne, som var sammen med en biblioteksfunktion. Man tog sig måske til hovedet, men dybest set var forvirringen nok et udtryk for, at arkiverne ikke var drøftet politisk, og at Kulturministeriet derfor kun mente at kunne tillade læsesale at åbne, hvor de lå sammen med biblioteker – for de sidstnævnte var jo faktisk omfattet af den politiske aftale. Problemet ved sådan en fortolkning er bare, at den ikke indholdsmæssigt giver megen mening. Man måtte gerne sidde på et bibliotek og læse i en bog, men ikke på et arkiv og læse i utrykt arkivmateriale. Respekten for bestemmelser og de, der udgiver dem, fremmes jo ikke just af, at der ikke synes at være noget sundhedsmæssigt grundlag for at prioritere biblioteker med stærkere trafik over arkiver med typisk mere ro i kundebetjeningen. En anden gang må vi nok håbe, at kendskabet til arkiverne bliver så stort, også i Kulturministeriet, at de bestemmelser, der udgives, også kommer til at vidne
om fornuftsrelaterede overvejelser. Når alt det er sagt, er det imidlertid slet ikke sikkert, at SLA-arkiverne alle lukker op lige med det samme. Det overlader vi trygt til vore medlemmer selv at bestemme. Samtidig håber vi selvfølgelig, at alle arkiver senest i august er tilbage på fuld styrke. I SLA glæder vi os – også på jeres vegne. Som tidligere beskrevet har SLA været så heldige at kunne fortsætte partnerskabet med Velux Fonden om en ny bevilling, 700.000 kr., som der kunne søges om i december. Denne gang deltager en repræsentant for ODA i uddelingsarbejdet, og de første 11 bevillinger er for nylig besluttet – tilsammen et beløb på omkring 529.000 kr., så der er (som ønsket af Velux Fonden) tale om gennemsnitligt noget større bevillinger end i de tidligere partnerskabsaftaler fra årene 2017-2019. Det kan I læse mere om på bagsiden af dette nummer af OmSLAget – og samtidig vil vi i kommende numre følge op på de projekter, der nu har fået tilsagn om en bevilling. I forlængelse heraf kan vi i øvrigt oplyse, at Velux Fonden for nylig har givet tilsagn om en ny bevilling på 500.000 kr., så der vil i efteråret blive en ny mulighed for ansøgninger fra arkiverne. Til slut blot dette: Som tidligere bebudet har repræsentanter for SLA i april haft et virtuelt møde med Datatilsynet omkring den billedvejledning, vi tidligere har udsendt i en foreløbig udgave. SLA’s styrelse vil drøfte sagen på et møde i juni, og I vil så få en status på eventuelle konsekvenser. Når overvejelserne er tilendebragt, ønsker vi som hidtil at udgive billedvejledningen i trykt form.
Et kig ind i læsesalen på Landsarkivet for Fyn i januar 1945 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
3
AF HENNING SØRENSEN, HISTORISK ARKIV DRAGØR
Må jeg få en kopi? SLA får ofte spørgsmål fra medlemsarkiverne om, hvorvidt man skal tage penge for de arkivbilleder, som brugerne beder om en kopi af. Og i givet fald hvor meget man skal forlange. Svaret lyder som regel, at det er op til hvert enkelt arkiv at beslutte en prispolitik. Heller ikke ønsket om en fælles prispolitik for alle SLA-arkiver kan imødekommes. Begrundelserne for disse ”u-hjælpsomme” svar er flere. Først og fremmest kan SLA ikke overtrumfe en lokal vedtagelse, hvad enten den sker i en foreningsbestyrelse eller en kommunalbestyrelse. Arkivernes organisatoriske forhold er for forskellige, til at vi som organisation kan ensrette. Dernæst er der blandt medlemmerne i SLA sikkert en mangfoldighed af holdninger til spørgsmålet, så selv hvis vi lavede en vejledende prisliste, ville den ikke blive fulgt overalt. Alligevel synes jeg, at det kunne være interessant at kortlægge området lidt nærmere. Derfor lavede jeg i begyndelsen af februar en ganske uforpligtende afstemning på SLA’s Facebookside. Den viste, at et overvejende flertal på 33 arkiver udleverer kopier af fotos uden beregning. Lidt færre, nemlig 23, angav, at de på arkivet tog betaling for kopier. Af dem lå prisen hos ca. halvdelen mellem 20 og 50 kroner pr. kopi. Ikke mindst de mange kommentarer til afstemningen afslørede imidlertid, at verden er broget (også) på dette punkt. Først og fremmest differentierer man nogle steder mellem digitale kopier og
Resultatet af Facebookafstemningen i februar. Skærmfoto.
4
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
fotokopier, og prisforskellen kan blive temmelig markant. Et arkiv tager f.eks. 5-10 kroner for en fotokopi, men 125 kroner for den digitale udgave. Nogle steder tager man sig godt betalt for en kopi til kommercielt brug, mens den til privat brug er gratis. Andre har måske snarere den holdning, at et billede er et billede, og at det ikke er anvendelsen som sådan, man skal betale for, men arbejdet med at digitalisere og bevare det. Endelig har man flere steder den pragmatiske tilgang, at det ikke kan betale sig at bruge tid på at skrive en regning på nogle få kroner og udleverer derfor kopier af enkelte billeder uden beregning. Flere arkiver skrev i undersøgelsen, at deres egne medlemmer fik billederne gratis, mens andre skulle betale. På den ene side forstår jeg godt, at man vil give sine medlemmer nogle fordele, men det forudsætter, at brugerinteressen alene er lokal. Skal man som slægtsforsker så melde sig ind i 20 arkiver for at få varen gratis, hvis billederne af familien findes spredt over hele landet? Det minder lidt om de kundeklubber, som mange forretninger gerne vil have os til at være medlemmer af.
Hvad gør de andre? De 5-600 medlemsarkiver i SLA udgør en væsentlig del af det danske arkivlandskab, men ikke det hele. Lad os se på, hvad man gør andre steder. I de senere år har ord som Creative Commons og Public Domain vundet indpas i flere af de store billedarkiver. De engelske begreber dækker over forskellige grader af det samme: At samlingernes indhold er offentlig ejendom og derfor stilles vederlagsfrit til rådighed for brugerne. Creative Commons har som regel et par betingelser, f.eks. at billedet ikke må ændres, og at ophavsmandens navn skal nævnes, hvis man bruger billedet til noget. For nylig havde jeg brug for en kopi af et maleri, der hænger på Rijksmuseum i Amsterdam. Det tog få sekunder at blive oprettet som bruger og hente billedet i høj opløsning. Det kostede ikke noget, og jeg må gerne gengive billedet i en bog. Jeg er endda helt automatisk blevet medlem af Rijksstudio, der giver mig fri adgang til at lave udsnit af malerier, kombinere dem i nye sammenhænge og lave min egen samling af billederne. Jeg kan altså lave mine egne køleskabsmagneter af renæssancens mesterværker, hvis jeg har lyst. Flere af vores store, nationale billedsamlinger følger disse principper. Det Kongelige Bibliotek,
I Historisk Arkiv Dragør er dette billede et af de mest sete på arkiv.dk. Det er også blevet downloadet og sikkert delt rundt omkring. Billedet er et amatørfoto fra 1937, så fotografens rettigheder er for længst udløbet. Et dejligt billede, som mange gerne må få glæde af.
der ejer over 17 millioner billeder, har som målsætning at stille flest mulige af dem gratis til rådighed. Derfor digitaliseres der på livet løs, og langt de fleste digitale billeder kan downloades. Til gengæld er det op til brugeren at sætte sig ind i og respektere reglerne om ophavsret. Rigsarkivet, der fortrinsvis digitaliserer arkivalier, stiller også materialet frit til rådighed til privat brug. Nationalmuseet har i flere år givet sine mange fotos fri til privat brug. Museet har netop under stor opmærksomhed åbnet en ny tjeneste, hvor de beder brugerne om hjælp til at placere billeder på et kort og berige registreringsdata om dem. Lyder det bekendt? Det har man kunnet på arkiv.dk i flere år. Specialmuseerne i Danmark har lidt forskellig kurs, når det gælder om at lade brugerne downloade fotos fra samlingerne. F.eks. tilbyder Jernbanemuseet og Museet for Søfart at downloade fotos i lav opløsning til privat brug, mens Arbejdermuseet og Danmarks Tekniske Museum ikke gør. Flere stadsarkiver i de største danske byer har udviklet egne løsninger til at præsentere billedsamlingerne. Det kan gøre søgningen efter billeder lidt besværlig, når brugerne skal sætte sig ind i forskellige platforme. Men også reglerne for kopiering og brug er forskellige. I landets største by, København, har arkiver og museer ganske vist lavet en fælles platform, www.kbhbilleder.dk, til præsentation af historiske fotos, men adgangen til download er afhængig af, hvilken institution der
ejer billedet. Derfor kan man opleve, at der gælder forskellige regler for brug af det samme billede. Er et eksemplar bevaret i Københavns Stadsarkiv, kan det ofte ikke downloades, mens et helt identisk eksemplar frit kan hentes, hvis det også ligger i Københavns Museum. På arkiv.dk har vi i flere år haft muligheden for, at brugerne selv kan downloade billeder. Det er dog op til det enkelte arkiv at beslutte, om de vil bruge funktionen, så det kan godt være lidt svært for brugerne at forstå, hvorfor man kan på nogle
En svensk jernbanestation. Billedet er hentet fra den fælles kulturarvsplatform Europeana, hvor det svenske jernbanemuseum har stillet det frit til rådighed. Vi må gerne vise billedet her, fordi det er Public Domain – blot vi husker at fortælle, at fotografen hed Erik Gustafsson.
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
5
Mange museer og andre turistattraktioner tilskynder til at “tage” billeder, der medvirker til at markedsføre institutionerne (Henning Sørensen fot.).
arkiver og ikke på andre. Lige nu er der 54 arkiver, som har åbent for enten at købe eller gratis downloade billeder. Det er ikke så mange ud af de ca. 600 arkiver på arkiv.dk. Tallet er dog i vækst. I 2020 er der solgt/downloadet 273 billeder. 203 er solgt og 70 leveret gratis.
Egne kyllinger i egen hønsegård For nyligt leverede jeg lidt over 100 kopier af fotos fra det arkiv, hvor jeg arbejder, til en yderst interesseret bruger, der gladeligt betalte de over 1.000
kroner, de kostede ham. Så nu ligger de og fylder 80 MB på hans computer, selv om de stadig ligger på Arkibas’ filserver og kan tilgås døgnet rundt. Trangen til at erhverve sin egen kopi af et arkivbillede minder mig lidt om bondemanden, der gerne vil have alle sine kyllinger i hønsegården. Der kan være gode grunde til, at man gerne vil bestille en kopi af et historisk foto. Skal man lave en hjemmeside, holde et foredrag, udgive en artikel eller gøre sin lokalhistoriske udstilling flot, er det nogle gange oplagt at kigge uden for sin egen samling og hente gode illustrationer hos kollegerne. Men når det kommer til den helt private brug, forstår jeg ikke helt trangen til at have en kopi på sin egen computer af et foto, der i forvejen findes på internettet. Hvis jeg abonnerer på en netavis, printer jeg den da ikke ud og lægger den på kaminhylden, for den er jo gemt, så jeg kan gå tilbage og læse den igen og igen. Jeg har ikke brug for mit eget eksemplar. Mange offentlige billedsamlinger – inklusive arkiv.dk – har en facilitet, hvor brugerne kan lave deres eget ”billedarkiv”. Det er naturligvis ikke et fysisk arkiv som de gode, gamle fotoalbums, men en virtuel måde at organisere de billeder, man gerne vil kunne gense eller se i den sammenhæng, man selv vælger. Hvis jeg er slægtsforsker, kan jeg i arkiv.dk samle billeder af familien og de steder, den har levet, som ”favoritter” i min egen samling. Den er
Tidligere var det vist almindeligt, at konfirmander fik et foto af præsten i gave. Det blev muligt i slutningen af 1800-tallet, da negativ-teknikken gjorde det muligt at massefremstille kopier af fotografier. Derfor finder man ofte et portræt af den lokale præst i familiealbummet, selv om præsten ikke var en del af familien. Her Johannes Petersen, der var præst i Holmens Kirke i København (Budtz Müller & Co. fot., Historisk Arkiv Dragør).
6
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
altid ved hånden, blot jeg kan huske mit brugernavn og login. Er jeg helt vild med vandmøller, kan jeg samle alle de fotos, jeg ønsker, på samme måde. Og jo, jeg ved godt, at nogle gerne vil præsentere deres arkivfund, f.eks. i et slægtsforskningsprogram. Men hvad er der egentlig galt med at linke? Digitaliseringen af kulturarvens billeder har skabt en ny slags billedsamlere. De plukker og stjæler fra arkivers og museers samlinger på internettet og deler glad og gerne ud af deres righoldige billedarkiver på de sociale medier. Ofte uden at skrive, hvilken institution der har haft slæbet med at registrere, digitalisere og bevare. Mange arkivfolk harcelerer over at se arkivets fotos delt i Facebookgrupper som ”Os, der kan huske det gamle Korsbæk” o.lign. Men er det egentlig så galt? For det første ejer vi jo alle sammen kulturarven. Arkivbilleder er ikke ”vores”, men alles. I undersøgelsen, som jeg nævnte i starten, sagde flere, at de gerne ville have kontrol med, hvad deres billeder blev brugt til. Et forståeligt argument, synes jeg – men det er også farligt, hvis vi ikke kan give arven videre, fordi der sidder nogle og bestemmer, hvad der er rigtig og forkert brug. Jeg har set en
del eksempler på, at de billeder, jeg møjsommeligt har scannet ind, havner på billeddelingstjenester som Pinterest og Flickr. Som regel begynder jeg med at blive sur, men så bliver jeg glad. Glad, fordi nogen kan bruge mit arbejde til noget. Åbenhed og adgang til vores samlinger kan for mig at se kun være en fordel for arkiverne som institutioner. Jo mere vi bliver brugt, jo mere synlige bliver vi – og desto mere sandsynligt er det, at folk tømmer kommodeskufferne og indleverer deres fotoalbums og USB-nøgler med fotos til os. Mange museer viser vejen. Hvor det før var forbudt at fotografere museumsgenstandene, bliver vi nu tilskyndet til det. Der sidder et kryds på gulvet, hvor du skal stå med mobilen, for at få den bedste vinkel til dit billede. Og inden du går hjem, får du lige det hashtag, du skal bruge på Instagram. Hvorfor mon? Fordi det giver opmærksomhed og flere gæster. Selv om jeg nu er blevet medlem af det hollandske Rijksmuseums brugerklub og har adgang til at se deres ca. trekvarte million malerier på min skærm derhjemme, så afholder det mig ikke fra at besøge museet i virkeligheden. Tværtimod, det skal jeg da - lige så snart jeg får lov igen.
Postkort bruges næppe ret meget mere til korte hilsner, som de oprindeligt blev skabt til. Til gengæld er de samlerobjekter, hvor det gælder om at have det originale kort. En kopi er ikke helt nok. Fotokort fra Sønderborg i begyndelsen af 1960’erne, toget til Mommark på vej gennem Jernbanegade (Stenders Forlag, Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie).
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
7
AF PETER DAMGAARD, KOMMUNEARKIVAR, TÅRNBY STADS-OG LOKALARKIV
Birgits dagbog – fra 2. verdenskrig til 2. coronabølge faktuelt, men dog dagligt. Efterhånden begyndte hun at skrive mere og mere. Hun fortsatte med at skrive dagbog næsten hver dag i hele perioden 1938-1946, fra hun var 13, til hun var 22. De første tre år benyttede hun kontordagbøger, hvor hver side var fortrykt med en dato. Hendes dagbøger i den periode er derfor begrænsede i plads. Fra 1941 begyndte hun at benytte lommebøger med blanke sider, så hun hver dag kunne skrive mere. Dagbøgerne bliver derfor mere omfattende og omhandler også mere interessante emner.
Fra Tårnby Præstegård
Birgit på trappen til Tårnby Præstegård, formentlig 25. september 1938. Hun er flankeret af to mandlige studenter, den ene er Emil Andreasen Lundorff, som hun senere blev kæreste med. Forholdet til ham er nøje beskrevet i dagbogen (Mogens Strunge fot., B9448, Tårnby Stadsog Lokalarkiv).
Tårnby Stads- og Lokalarkiv er begyndt at renskrive en ung piges dagbog fra krigens tid. Sammen med en gruppe frivillige transskriberes teksterne og udgives på nettet, til gavn for lokalhistorisk interesserede. Alt sammen corona-venligt!
Dagbøgernes forfatter Birgit Margrethe Strunge blev født i 1924 og voksede op i Tårnby, hvor hendes far, Mogens Strunge, var præst. Moderen var tandlæge og arbejdede på tandklinikker i København. I løbet af teenageårene begyndte Birgit at skrive dagbog. I starten, som 13-årig, kun kortfattet og
De samlede dagbøger dækker perioden 1938-1946 og et par uger af 1947. De første tre år benytter Birgit kontorkalendere, som kirkekontoret får tilsendt. De har begrænset plads, én side pr. dag. Fra 1941 går hun over til blanke notesbøger, hvor hun kan skrive mere (Tårnby Stads- og Lokalarkiv).
8
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
I de første år handler hendes dagbøger meget om skolen, og hvad hun oplever der, men senere bliver hendes kæresteforhold det vigtigste emne. Men hele tiden skriver Birgit fra sin centrale plads i Tårnby Præstegård og noterer, hvem der besøger hende, og hvem hun besøger. Sammen med familien plejer hun kontakt med store dele af lokalsamfundet på Amager. De omgås andre lokale familier og deltager i deres forskellige familiefester, og som præstedatter er hun velorienteret om forlovelser og bryllupper, som hendes far forestår.
Birgit i amagerdragt ca. 1948. Birgits far var meget historisk interesseret og skrev bl.a. om hollænderne på Amager og deres skikke (Mogens Strunge fot., B9506, Tårnby Stads- og Lokalarkiv).
I 1949 blev Birgit gift med flymekaniker, senere pilot Johan Klit Christoffersen og boede forskellige steder i udlandet, hvor han arbejdede. Bl.a. boede Birgit i en periode i 1950’erne i Israel, hvor dette billede er taget, da hendes mand var ansat ved El Al (B9507, Tårnby Stads- og Lokalarkiv).
Ud over Tårnby omgås hun også sine forældres venner og familie, der omfatter en del læger og teologer. Selv er hun ikke meget ambitiøs, men dog standsbevidst; familien har naturligvis en ung pige i huset, der laver meget af det praktiske arbejde, og Birgit opfatter sig selv som en del af en overklasse, der er mere åndrig end mindre dannede. Dog forventes det næppe, at hun selv gør stor karriere; hun noterer f.eks. i dagbogen, at faderen spørger hende, om hun som voksen helst vil være læge- eller præstefrue. Hendes fornuftige svar: Det kommer an på manden!
tænker dog, at ved at gøre det hjælper hun også Tyskland – og skader dermed England, som hun opfatter som Danmarks allierede. Efterhånden som krigens dagligdag også kommer til Tårnby, noterer hun stort og småt om de ændringer, som familien oplever. Rationering og varemangel omtales tit, hun giver ekstra omtale til gaver eller erhvervelser, som er svære at få fat på: stof, koks, chokolade osv. Hun møder nogle gange tyske soldater, som hun generelt omtaler som flinke, men hun foragter og bagtaler gerne de danske piger, som omgås dem. Hun har ikke meget til overs for nazister og gengiver i dagbogen adskillige Hitler-vittigheder. Samtidig er hun er bange for, at f.eks. håndværkere eller stuepigen fra Sønderjylland kunne være spioner, der ville indberette hendes kritiske holdning, så hun fortryder flere gange, at hun har udtalt sig for bramfrit.
Krig og politik Hun og familien er del af et nationalt sindet, konservativt miljø, moderen og andre slægtninge er aktive i Dansk Samling, og Birgit omtaler Socialdemokratiet med foragt. Hun følger med i international politik generelt og hader kommunismen. Hendes bemærkninger om Europa og krigens gang viser, hvor svært det var at forlige kampen mod kommunismen med nationalt selvforsvar og alliance med England. Under den finske vinterkrig ønsker hun at tage derop og hjælpe Finland, men
Ungdom og begyndende teenage-oprør Birgits forhold til forældrene omtaler hun naturligvis også; hendes far var en halvkendt præst med særlig interesse for de baltiske lande og ifølge dag-
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
9
Badmintonspil i præstegårdshaven ca. 1936. Fra venstre Tage Strunge, Birgit Strunge, Mogens Strunge og Elise Strunge. Tage Strunge var en slægtning, der som medicinstuderende boede i præstegården nogle år. Han nævnes ofte i dagbogens første år. Han blev senere en berømt forsker og professor i Paris (B9508, Tårnby Stads- og Lokalarkiv).
bøgerne et vanskeligt sind. Der beskrives mange konflikter med faderen, hvor Birgit naturligvis hævder sin ret – på den måde er dagbøgerne også en god kilde til den gryende ungdomskultur, hvor teenagere lægger afstand til den ældre generation og forsøger at skabe nye samværsformer. Birgit mødes gerne med andre unge og hører grammofon, hun omtaler forskellige nye danse, der kommer til landet, og hun flirter med unge ”sjejker”, når hun kan slippe afsted med det: hendes første forelskelser og kæresteforhold fylder mange sider.
Efter dagbøgerne Birgit stopper ret pludseligt i 1947 med at skrive dagbog. Som voksen gifter hun sig 1949 med Johan Klit Christoffersen og bor med ham, der bliver pilot, forskellige steder i udlandet. I 1970’erne vender hun tilbage til Amager, hvor hun bor til sin død i midten af 1990’erne. Arkivet har ikke så mange arkivalier om Birgits voksenliv, men giveren af dagbøgerne, Mogens Christensen, var en nær ven af Birgit i hendes alderdom, og han har fortalt os hendes livshistorie. Mogens har også deltaget i et møde for de frivillige renskrivere, hvor han fortalte om Birgit og viste forskellige billeder fra hendes liv.
Udgivelse af dagbøgerne Det har for Tårnby Stads- og Lokalarkiv været et højt ønske at have Birgits dagbøger transskriberet. Udpluk af dagbøgerne er tidligere blevet udgivet i
10
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
vores lokalhistoriske tidsskrift Glemmer Du og i Dino Knudsens Øjenvidner fra besættelsen (2011). Imidlertid gjorde 75-års klausuleringen på arkivalierne, at dagbøgerne dengang ikke kunne offentliggøres fuldstændigt. Det var også kun muligt at slå enkelte begivenhedsrige datoer op og udgive de dages tekst, da en komplet transskribering ville være uoverkommelig for en enkelt arkivar.
Corona fik os i gang Så kom corona-nedlukningen. Ganske som resten af landet lukkede arkivet ned og måtte overveje, hvordan vi kunne tilbyde online, lokalhistoriske aktiviteter. Et af valgene faldt på at undersøge, om nogen ville være med til at transskribere Birgit Strunges dagbøger. Vi skannede derfor hele 1938-dagbogen ind og satte en lille notits i lokalpressen, hvor vi efterlyste frivillige, der ville være med. Heldigvis var der flere, der meldte sig og samvittighedsfuldt begyndte at renskrive siderne.
Hvordan vi gør Det foregik og foregår endnu på den lavpraktiske måde, at vi uploader de skannede sider til en delingsside på nettet (skyfish), ca. en uges dagbogsoptegnelser ad gangen. Vi sender så linket til siderne til en af de medvirkende borgere. Når vedkommende har renskrevet siderne, sendes de pr. mail tilbage til arkivet, som kigger dem igennem og retter eventuelle fejl.
Systemet har en åbenlys svaghed, nemlig at arkivet er bindeleddet og skal sørge for koordinationen af dagbogssider blandt en gruppe på 10-20 personer, som læser og renskriver i forskelligt tempo. Da resten af arkivets kommunalt rettede opgaver (it-arkivering osv.) ikke er sat på corona-pause, opstår der undertiden flaskehalse, hvor der ikke er mulighed for at forsyne renskriverne med nyt materiale eller gennemlæse det færdige resultat. I det store hele er projektet en succes. I løbet af mindre end et år har vi i gruppen renskrevet 19381941 og er i skrivende stund halvvejs med 1942.
Udgivelse på nettet Formålet med transskriberingen er naturligvis ikke kun at få dagbøgerne renskrevet. Selv om det i sig selv giver mening som en corona-venlig aktivitet, er formålet i sidste ende at formidle og bruge dagbøgernes mange lokalhistoriske optegnelser. Vi er derfor begyndt at publicere dagbøgerne på nettet, dag for dag. Ud over dagbøgernes tekst forsøger vi at supplere med billeder, enten fra arkivets billedsamling i øvrigt eller fra den righoldige fotosamling, som arkivet har fra Birgits far, Mogens Strunge, der var en ivrig fotograf. Derfor har vi i flere tilfælde faderens egne fotos af de møder eller ture, som Birgit omtaler i dagbogen. Foreløbig er vores hjemmeside meget simpel, lavet i Wordpress og i traditionel blog-stil, dvs. at de nyeste indlæg ligger først på siden. Det virker naturligt, hvis man besøger siden ofte, så man kun får de nyeste indlæg præsenteret. Men det gør en
Før han blev præst i Tårnby i 1926, var Mogens Strunge præst i Slots Bjergby, hvor dette billede af ham og Birgit på en æselkærre er taget, ca. 1925 (B9509, Tårnby Stadsog Lokalarkiv).
kronologisk læsning ret besværlig, så vi overvejer at ændre rækkefølgen. Det er også et udviklingsønske at få mulighed for at angive på kort, hvor Birgit befinder sig dag for dag, så man kan følge hendes færden i Tårnby, København og på ture til Maribo, Lyngby, Slagelse, Tyskland osv. En sammenhæng mellem tekst, billede(r) og kort dag for dag kunne være interessant, men der findes ikke lige nu meget lette tekniske løsninger, der kan opfylde det. Det kunne være en mulig fælles udviklingsopgave for flere arkiver, da dagbøger findes mange steder. Indtil videre fortsætter vi med transskriberingen og publiceringen.
Formål: udvikling af lokalhistorien Med fortsættelsen af corona-nedlukningen har Birgits dagbøger været et godt valg. Al aktivitet kan foregå hjemmefra. Kun indscanningen af dagbøgerne har krævet fysisk tilstedeværelse på arkivet. Der er stor stabilitet blandt vores renskrivere, som troligt leverer mange sider. Omvendt kommer der ikke så mange nye - der kunne vi sikkert gøre mere for at rekruttere. Ved at arbejde med dagbøgerne opnår vi på arkivet flere formål: vi tilbyder borgere, der ellers ikke kunne bruge Tårnbys biblioteker og arkiv, en lokalhistorisk aktivitet; vi samarbejder på en ny måde med frivillige, der beriger arkivets samlinger; vi afprøver blog-formen som formidling; vi øger interessen for Tårnbys historie og for arkivet og dets samlinger generelt.
I juni 1938 var Birgit på rejse til Estland med sine forældre. Det foregik med skibet Ruhno, hvor hun og moderen her sidder på dækket. Rejsen er beskrevet i dagbogen (B9510, Tårnby Stads- og Lokalarkiv).
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
11
Dertil kommer formålet med at publicere dagbøgerne: at tilbyde mere relevant materiale om Tårnbys historie på en let tilgængelig måde. Da dagbogen er skrevet af en ung pige, med fokus på skole, pubertet og kærester under 2. verdenskrig, kunne den f.eks. udbredes til brug i historieundervisningen i samarbejde med folkeskoler eller gymnasier. For arkivet er det også relevant, at Birgits familie havde kontakt til mange andre familier og personer i Tårnby. Tit er det nogen, som vi har kendskab til på arkivet, f.eks. fordi vi har modtaget billeder eller arkivalier fra dem, eller fordi der findes noget om deres slægt eller ejendomme. Dagbøgerne bliver derfor en anden indgang til at udforske arkivets samlinger, fordi vi kan knytte andre billeder og arkivalier til dagbøgernes tekst, når det giver mening.
Dagbøgernes fremtid Arbejdet med dagbøgerne stopper ikke, når vi en dag – snart! - bliver færdige med transskriberingen.
Tværtimod vil teksten fortsat blive opmærket med flere og flere kommentarer og relationer til andre dele af arkivets samlinger. Vores håb er derfor, at flere vil læse Birgits dagbøger, bruge dem og give deres mening om, hvad de kan bidrage med.
Birgits dagbog kan foreløbig læses på siden strunge.taarnbybib.net Hvad er en louduvikka/ludovika/loduvica – Birgit staver det på forskellig måde, men nævner det ofte som noget, som andre kan skrive i, og som hun viser frem – en slags poesibog? Kender du udtrykket, så skriv gerne til os. Har du i øvrigt oplysninger om Birgit Strunge eller hendes familie, hører vi gerne fra dig. Skriv til os på arkiv.hb@taarnby.dk Peter Damgaard er projektleder og initiativtager til dagbogsprojektet.
AF MAJKEN ASTRUP, HISTORIKER OG JOURNALIST
På arkivet med skoleelever og Wikipedia Et nyt projekt skal gøre det muligt for skoleelever at arbejde med arkivernes viden og materialer i Wikipedia. Det skal foregå i et samarbejde mellem skolen og arkivet. Projektet er endnu ikke finansieret, men vi arbejder på sagen.
Forestil jer, at skoleelever begynder at skrive opgaver om alle tænkelige emner og får hjælp til at skrive dem på det lokale arkiv. Forestil jer så, at skoleelevernes opgaver bliver lagt op på Wikipedia og læst af flere millioner mennesker. At eleverne formidler den viden, de har fået i klasseværelset og på arkivet, på verdens største encyklopædi. Forestil jer, at arbejdet samtidig giver eleverne redskaberne til at arbejde kildekritisk på nettet og forstå fake news? Det handler Wikipedia i Undervisningen om. Vi er i fuld gang med fondsansøgningerne og arbejder på at skabe interesse for projektet. Derfor håber vi, I har lyst til at være med.
12
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
Wikipedia i Undervisningen Der ligger et stort, uforløst potentiale i at udbrede vores fælles kulturarv lokalt, nationalt og globalt gennem Wikipedia. Og det vil åbne for en lang række nye fællesskaber: fysiske, digitale, kulturelle og interessebårne, der alle bidrager til en fælles dansk kulturel hukommelse. Men de fleste mangler central viden om kilder for at kunne læse artikler på Wikipedia med et kildekritisk blik – og de mangler værktøj og indsigt i teknologien for at kunne bidrage til Wikipedia. En indsats allerede i skoleårene vil styrke forståelsen for Wikipedia som forum for demokratisk medborgerskab, tillæring af kildekritik og udvikling af sprog. Vi vil derfor gerne lave undervisningsmaterialer til de ældste elever i grundskolen og til alle ungdomsuddannelserne, som giver eleverne mulighed for at bidrage med ny viden på Wikipedia om dansk kultur, historie og videnskab. Og det skal foregå i et samspil mellem skolerne og de kulturarvsinstitutioner, der har viden og samlinger, nemlig arkiver, biblioteker og museer.
Kulturarven på skoleskemaet I et samarbejde med kulturinstitutioner, Wikimedia Danmark og en række uddannelsesinstitutioner vil vi skabe et fundament af metoder, værktøjer og skabeloner, der tilsammen gør både unge, undervisere og formidlere i stand til at deltage, samarbejde, bruge og bidrage til vores fælles kulturarv og til vores fælles brug af teknologier. Som ramme for vores projekt står Wikipedia, hvor alle kan deltage, hente, bruge, skabe og bidrage. En ramme for et interessefællesskab, hvor både indhold, de åbne vilkår og teknologierne giver enhver borger mulighed for at være med, og hvor det, vi skaber sammen, har værdi for os selv og vores samfund. Både som indhold, men også som et afsæt for, at andre kan hoppe ind i fællesskabet og bidrage. Med projektet Wikipedia i undervisningen lærer børn og unge at kunne deltage i det verdensomspændende vidensprojekt, som Wikipedia er, og vi vil kigge på de unikke muligheder, der opstår, når undervisningen sætter fokus på vores kultur og vores kulturarv.
Hvem er vi, og vil I være med? Projektgruppen består af undertegnede Majken Astrup, som er historiker og journalist, Peter Leth, som er ekspert i mediedidaktik og medstifter af
Skoletube og formand for foreningerne OpenDenmark og Creative Commons Denmark, og Sara Glahn, som er uddannelseskonsulent, billedkunstunderviser og kandidat i didaktik inden for materiel kultur fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).Vi står for udvikling, koordinering og gennemførsel af projektet, men i et tæt samarbejde med skoler, museer, arkiver og biblioteker i hele landet. Indtil videre har vi kørt et samarbejde i stilling med Danmarks Biblioteksforening, Statens Museum for Kunst, Det Danske Filminstitut, Det Kgl. Bibliotek og Wikimedia Danmark, men flere er velkomne. Vi har brug for sparringspartnere, testklasser, kontakter, viden og tid. For vi skal skaffe fondsmidler til projektet, så det kan komme ud i hele landet. Vi har derfor lavet en hjemmeside, der præsenterer projektet og forhåbentlig gør jer arkiver interesserede i at være med. Derudover har vi lavet en tilmeldingsformular, så I kan skrive jer op enten som samarbejdspartnere eller modtagere af undervisningsmaterialerne. Tilmeldingen er selvfølgelig ikke bindende, men med jeres tilkendegivelse kan vi dokumentere interessen for projektet, hvilket vil styrke mulighederne for, at projektet kan få støtte og dermed blive realiseret. Læs mere på www.wikiforalle.dk.
Aagaards glasplader, portrætfotos fra perioden 1857-1880, Kolding Stadsarkiv på Flickr - i public domain. Et spændende eksempel på, hvad arkiver lægger ud til fri afbenyttelse. Og hvad skoleelever kunne aktiveres med enten i form af digitalisering, masseupload, kreativ billedredigering eller historiefortælling på arkivet. Arkiverne ligger inde med Danmarks historie. I et samarbejde med de lokale skoler kan I dels vise de unge vej ind i historien, dels bringe den længere ud til den brede befolkning. Så alle kan få glæde og gavn af jeres viden og materialer.
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
13
AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE
Nyborg indgraveret i hjertet – med guldbogstaver Da jeg på en gråvejrsdag i november 2020 lige inden den anden coronanedlukning mødte op på Nyborg Lokalhistoriske Arkiv, blev jeg bænket sammen med Winnie Foldager, der som kommunens biblioteksleder er den formelle leder af arkivet, Jørgen Havshøi, der er den daglige leder af arkivet, og Peder Gammel, som er en af de godt 20 frivillige. De mange frivillige udgør lige nu staben på et arkiv, der spiller en tydelig rolle i formidlingen af Nyborgs historie. Det var langtfra mit første besøg på stedet, men den gode modtagelse gav mig lidt mere begreb om, hvordan arkivet har fået denne fremtrædende position og nogle meget velegnede lokaler at virke i.
Indvielsen i 1977 Den 24. juni 1977 blev Nyborg Lokalhistoriske Arkiv officielt indviet ved en reception i en af bæltbyens og Danmarks ældste bevarede verdslige bygninger, Korsbrødregården, der stammer tilbage fra første halvdel af 1400-tallet. SLA’s daværende formand, skoleinspektør A. Strange Nielsen, kunne ved indvielsen slå fast, at arkivet var nr. 218 i rækken af lokalarkiver, og etableringen af arkivet fandt sted på et tidspunkt, hvor der blev oprettet rigtigt mange lokalhistoriske arkiver landet over. Fra begyndelsen var der en tæt forbindelse mellem initiativtagerne omkring arkivet og bystyret, og den daværende borgmester, socialdemo-
Kongegade 12 omkring 1990, bygget af murermester Encke efter bybranden i 1797 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).
14
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
Torvedag på Nyborg Torv omkring 1935 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).
kraten Børge Jensen, kunne godt se perspektiverne i at tænke på lokalhistorien i en gammel fæstningsby som Nyborg. Han var også medvirkende til, at arkivet fra begyndelsen fik til huse i de historiske rammer i Korsbrødregården, og kort efter blev arkivet formelt knyttet til den kommunale forvaltning via bibliotekslederen. Selv blev jeg arkivar i 1980 i Odense og traf meget hurtigt Nyborgarkivets første leder, blomsterhandler Knud Haugaard, på en udflugt omkring Svendborg med folk fra amtskredsen. Den stærkt historisk interesserede arkivleder havde åbnet blomsterbutik i Nyborg helt tilbage i april 1940 – så det var jo en historie i sig selv – og han var som arkivleder den helt rigtige. En mand med et dybt kendskab til lokalområdet, mange berøringsflader og butik midt i centrum af den gamle købstad. På Fyn havde de lokalhistoriske arkiver en venlig fødselshjælper i landsarkivaren i Odense, Anne Riising, der ved receptionen mødte op med en større håndskrevet kildesamling til Nyborgs historie, lavet i perioden 1854-1887 af lokalhistorikeren Frederik Eberhard Crone, noget over 1.500 foliosider. På receptionsdagen kom en gammel Nyborgdreng, museumsinspektør Henning Henningsen fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, i øvrigt også med en gave, nemlig manuskriptet til det, som senere blev til bogen Nyborg, da voldene stod (1981). Han havde altid været fascineret af sin barndomsbys historie og udtalte, at han havde navnet Nyborg indgraveret i sit hjerte med guldbogstaver! Og snart begyndte det at vælte ind med materiale til arkivet. Men arkivfolkene indsamlede også aktivt, f.eks. i forbindelse med en fælles fynsk kampagne rettet mod foreninger, og ikke mindst i indsamlingsar-
bejdet blev det hurtigt tydeligt, at arkivlederen i stort omfang havde glæde af en lang række frivillige medarbejdere – noget, som præger Nyborgarkivet den dag i dag. I perioder har der ligefrem været så mange frivillige, at man har måttet oprette en venteliste.
Flere flytninger, nye ledere og gode lokaler De historiske rammer i Korsbrødregården var imidlertid efterstræbt af andre. Den lokale menighed havde set sig varme på den privatejede bygning med den lange historie lige ved siden af Nyborg Kirke, så i 1997 blev arkivet tvunget til at flytte. Jeg selv deltog dengang som repræsentant for SLA sammen med lokale arkivfolk i et møde i Nyborg Kommunes økonomiudvalg, og stemningen var mildt sagt ikke forårsagtig. Efter en række forviklinger lykkedes det dog omsider at finde nye lokaler i Kongegade 7 – også i det gamle centrum – i et lejemål, der blev sat udmærket i stand, men som havde én svaghed – det lå på 1. sal for enden af en lang trappe. Her fik arkivet til huse frem til 2016, og selv om man havde fået acceptable arbejdsforhold i de nye lokaler, havde man stadig øjne og ører åbne for andre muligheder. Men inden den fortsatte jagt blev kronet med held, trak Knud Haugaard sig tilbage som leder efter 25 år på posten. Den næste leder, Leif Trebbien, vidste, hvad han gik ind til, for han havde været med som frivillig helt fra begyndelsen i 1977 og fortsatte som leder frem til sin død i 2019. Og kort efter, i 2020, kom den nuværende daglige leder, Jørgen Havshøi til. Også han var ved sin tiltræden en erfaren frivillig, for han har helt tilbage fra 2000 været en del af det frivillige fællesskab, der står bag Nyborgarkivet.
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
15
”Ford-karavane” på Nyborg Torv 1932 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).
De nuværende lokaler tæt på Nyborg Slot, Nyborg Bibliotek og Nyborg Museum fik man som nævnt rådighed over i 2016, og året efter fandt den formelle indvielse sted. Flytningen skete lige over gaden, til Arbejdernes Landsbanks tidligere bankbygning i Kongegade 4, men nu var der publikumslokaler i stueplan og tilmed store vinduer, der var som skabt til udstillinger med lokalhistoriske emner. Spar Nords fond bekostede 16 udstillingsrammer til vinduerne ud til gaden efter arkivets indflytning i de nye lokaler, og tavlerne har siden været i flittig brug. I november 2020 var der f.eks. en plancheudstilling, som fortalte om havnens historie – et af de steder, hvor Nyborg er undergået størst forandring i de seneste årtier, er jo i havneområdet efter nedlæggelsen af jernbanefærgerne over Store Bælt tilbage i 1990’erne. Da udstillingerne samtidig laves i digital form, har arkivet, når udstillingerne er pillet ned og erstattet med andre, samtidig mulighed for at opbevare digitale kopier, som stilles til rådighed på nettet. Efter flytningen til den tidligere bankbygning har Nyborg Lokalhistoriske Arkivs frivillige virkelig fået nogle fine faciliteter at virke i. Ud over den store glasfacade til udstillinger i form af plancher og det store publikumslokale med tilhørende handikaptoilet findes der også i stueetagen et stort arbejdslokale med syv PC-arbejdspladser og et tilsvarende stort rum til opbevaring af arkivalier. På 1.sal er yderligere et arbejdslokale med tre PC-arbejdspladser og et stort arbejdsbord. I tilknytning hertil er der to arkivrum til arkivalier, et lagerrum til arkivets udgivelser samt et kombineret køkken og mødelokale for de frivillige. Når man begiver sig ned ad trapperne fra 1. sal og forbi stueetagen, befinder man sig i kælderen.
16
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
Her ses efterladenskaber fra den tidligere bankfunktion i form af et rum med to bankbokse og yderligere et rum med en enkelt bankboks samt reoler til lager af arkivkasser m.v. I de nævnte bankbokse opbevares nogle af arkivets mest skrøbelige og ældste arkivalier. Inderst i kælderetagen opbevares lokalarkivets kort-, tegnings- og plakatsamlinger liggende i ståltegningsskabe. Til opbevaring af arkivets bogudgivelser findes ligeledes i kælderen et mindre lagerrum samt et mindre teknikrum, der er udstyret med et arbejdsbord og en reol med håndværktøj.
Formidlingen af Nyborgs historie Kredsen af frivillige på lokalarkivet har gennem årene været omfattende, og det er tydeligt, at man har forstået at udnytte de frivilliges forskelligartede baggrund for deltagelsen i arbejdet. Måske er det en af de vigtige forklaringer på, hvorfor arkivet nærmest med et fingerknips kan stille så meget materiale til rådighed om Nyborg i ældre tid, som tilfældet er. Fra 1998 har arkivet og Nyborg Bibliotek været med til at udgive et årsskrift, Nyborg før og nu, som foreløbig er kommet i 22 årgange. I begyndelsen var det sammen med Nyborg Museumsforening, men efter sammenlægningen af museerne i kommunerne Kerteminde og Nyborg, er Østfyns Museer også med i samarbejdet. Hvert år udgives der et skrift med et solidt arkivaftryk – 2019-årgangen, der udkom i 2020, er således på 184 sider, og årsskriftet er et vigtigt bindeled mellem tidligere og nuværende nyborgensere og Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Men herudover har arkivet gennem årene også udgivet en række enkeltpublikationer. Knud Haugaard færdiggjorde f.eks. i 1989 en bog om bygmester Johan Jacob Encke, som prægede
Nyborg med sine byggerier i perioden 1776-1818 – ikke mindst efter den store bybrand i 1797. Leif Trebbien lavede eksempelvis jubilæumspublikationer om byens borger- og håndværkerforening og dens grundejerforening, og journalisten Jan Witzel har bl.a. bidraget med en film om Nyborg under besættelsen ved 50-året for Danmarks befrielse i 1995 og med forskellige bøger. En af de seneste publikationer i rækken er lavet af en af arkivets nuværende frivillige, John Maalø Larsen, der ved arkivets 40 års jubilæum i 2017 udgav bogen Gade op og gade ned, Nyborgs historie i gadeplan. Som titlen vel antyder, er gadenavnene her i fokus. Bogen er kronologisk opbygget, så man i hver af en række tidsperioder får oplysning om, hvilke gadenavne der nu dukkede op – samt en kort fortælling om byens historie i det relevante tidsrum. Den flot tilrettelagte bog spænder således over fortællinger fra Søndergade, der dukkede op af historiens tåger i 1405, og frem til Midtermolen, der blev navngivet af byrådet i 2016. Men ud over de trykte publikationer omfatter formidlingen meget mere: Besvarelse af forespørgsler, arrangementer på arkivet og fortællinger om byens historie i andre lokale sammenhænge – og med de nye lokaler har man også fået stærkt forbedrede muligheder for at have skole-
Branden i Slotsmøllen 1901 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).
klasser og andre grupper på besøg, ligesom de arkivfrivillige nyder godt af at have fået bedre muligheder for møder, interne kurser m.m. Til disse formål kommer det store publikumslokale med storskærm til sin ret. Storskærmen er bekostet af Spar Nords fond som en påskønnelse af arkivets arbejde for Spar Nord i forbindelse med en byhistorisk konkurrence, som banken afholdt. Endelig skal det nævnes, at de tre arkiver i Nyborg Kommune (Nyborg, Ullerslev og Ørbæk) har en fælles hjemmeside nyborglokalarkiv.dk samt en fælles Facebookgruppe, som har mere end 900 følgere. Ligeledes skal nævnes, at de lokalhistoriske arkiver i Nyborg Kommune er organiseret i et arkivsamvirke bestående af ovennævnte tre arkiver, hvor der tilsammen er tilknyttet 34 personer, som alle er frivillige.
Nyborgs bygningshistorie Ordningen af arkiv- og billedmateriale fra den gamle købstads område (samt fra omegnssognene Aunslev, Bovense og Vindinge, der blev en del af Nyborg Kommune i 1970) kom tidligt i centrum for lokalarkivets arbejde. Det var ganske naturligt, for arkivregistreringssystemet er jo bygget op, så det kan hjælpe til at finde materiale om gader, bygninger, personer, virksomheder, foreninger og
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
17
Nyborg Lokalhistoriske Arkiv, Kongegade 4. Arkivet flyttede i 2016 ind i Arbejdernes Landsbanks tidligere bygning med en lang glasfacade monteret med 16 udstillingsrammer, hvor arkivet med skiftende udstillinger sætter historisk lys på byens aktuelle projekter og mærkedage (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).
en hel masse andet – og orden på materialet er en forudsætning for, at det for alvor kan bruges i formidlingens tjeneste. Men på det bygningshistoriske område er lokalarkivet i Nyborg nået længere end de fleste andre danske byarkiver. Og her har en af de nuværende frivillige, Peder Gammel, indlagt sig uvisnelig fortjeneste ved at arbejde med bygningshistorien for de omkring 810 ejendomme i den gamle bykerne og de gamle forstæder. Det begyndte med ønsket om at lave en ejendomsregistrant på baggrund af studier i skøde- og panteprotokoller, de tilhørende realregistre samt brandtaksationerne, som alle findes på Rigsarkivets afdeling i Odense. Materialet blev gennemtygget grundigt, så den ønskede ejendomsregistrant blev tilvejebragt, men da dette møjsommelige arbejde var afsluttet, gik
Peder Gammel videre med at formidle stoffet i form af en byhistorisk skriftserie, hvor ejendomsregistrantens oplysninger formidles sammen med billeder, kort og andet fra Nyborg-arkivets egen samling. Det hele laves digitalt, men er man særligt interesseret i en enkelt ejendom, kan man også få det relevante fra skriftserien i udprintet form ved henvendelse på lokalarkivet. Den store satsning på bygningshistorien passer godt til en by med et så forholdsvis velbevaret centrum som Nyborg, og satsningen er fulgt op med, at historien også tilgængeliggøres i digital form på arkiv.dk – afgrænser man her sin søgning til Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og skriver R2 i søgefeltet, kommer man f.eks. ind til hele ejendomsregistranten. Skriver man derimod R4 i søgefeltet, kommer man ind til den omtalte skriftserie, som er under stadig udvidelse. Der er næsten kun at sige: Gak du hen og gør ligeså!
Store samlinger og mange frivilligtimer Gennem årene har Nyborg Lokalhistoriske Arkiv fået opbygget en stor samling af arkivmateriale, omkring 350 hyldemeter, en samling af gamle lokale aviser og en stor billedsamling, formentlig omkring 100.000 billeder – så der er også noget at digitalisere for fremtidens arkivfrivillige. Det er arkivleder Jørgen Havshøis bedste skøn, at de 21 frivillige – uden for coronatiden – lægger samlet mindst 5.600 timer på arkivet om året. Selv om der givetvis er store forskelle, er det et gennemsnit på omkring 260-270 timer pr. frivillig eller 5 timer om ugen, så man kan roligt sige, at byen har grund til at prise sig lykkelig over den beslutning, der blev
Færgelejerne i Nyborg 1950 – inden anlæggelsen af overfarten Knudshoved-Halskov (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).
18
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
taget tilbage i 1977. Arkivet får masser af henvendelser og kan bekræfte, hvad vi også ser på mange andre arkiver, at præsentationen på arkiv.dk har bevirket et stigende antal henvendelser til arkivet, ikke mindst på mail.
Nyborg Slot I forbindelse med arbejdet for at styrke formidlingen omkring byen Nyborg har Østfyns Museer i de senere år arbejdet stærkt for at modernisere formidlingen omkring Nyborg Slot. Der er lavet et stort projekt, som blandt andet har fået tilsagn om støtte fra store, nationale fonde, og som allerede har betydet nedrivninger omkring slottet og en omdannelse af byens torv, og som – hvis det kan gennemføres – vil medføre en del nybyggeri omkring slottet, alt sammen for at styrke formidlingsmulighederne. Projektet har været længe undervejs, og i december 2020 blev projektet ramt af skibbrud, idet Miljø- og Fødevareklagenævnets flertal vendte tommelfingeren nedad. Hvad der nu sker, er ikke godt at vide, men under alle omstændigheder har Nyborg Lokalhistoriske Arkiv været med til det arbejde om en kulturarvsmasterplan, som er lavet sideløbende med slotsprojektet – endnu et vidnesbyrd om den placering, arkivet har opnået gennem mere end 40 års arbejde.
Afslutning Da jeg kom ud fra arkivet efter mit besøg, gik jeg nogle få skridt og kiggede op. Mine øjne faldt på en mindeplade for filminstruktøren Erik Balling, der blev født i Nyborg i 1924, mens hans far var præst i byen. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at skuespilleren Holger Juul-Hansen – bankdirektør Varnæs i Matador – også var fra Nyborg og født
Del af arkivets store publikumslokale i forbindelse med arkivets 40 års jubilæum i 2017 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).
samme år som Balling. Endelig gik det op for mig, at Nyborg Byråd i 2017 besluttede at navngive en lille plads ved byens biograf efter Erik Balling – og man fik endda den da 100-årige Lise Nørgaard kaldt til byen for at stå for navngivningen. Så havde jeg også fået Matador nok for den dag – men bestemt ikke på arkivet. For selv om man der beskæftiger sig med fortiden, foregår det langtfra på nogen Matador-agtig måde. Tværtimod.
Nyborg Lokalhistoriske Arkiv, Kongegade 4, 5800 Nyborg e-mail: lokalarkiv@nyborg.dk Tlf.: 6333 7076 Åbningstider: Mandag: 14.00 – 17.00 Tirsdag: 10.00 – 12.00 Torsdag: 14.00 – 17.00
OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 569 arkiver i Danmark: 531 ordinære og 38 ekstraordinære medlemmer. SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk
SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk
Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.
Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk
Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Mads Kyvsgaard Mogensen
Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk
Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
19
AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE
Partnerskabet med Velux Fonden – nye resultater Velux Fonden og SLA har siden 2017 løbende indgået partnerskabsaftaler, der har givet mulighed for at imødekomme ønsker fra arkiverne om tilskud til udstyr, kurser og formidlingsaktiviteter inden for en samlet ramme på 3,9 mio. kr. - alt sammen rettet mod de aktive ældre frivillige, der udgør så stor en del af de aktive på arkiverne, og som medvirker til at indsamle, registrere, bevare og formidle dansk lokalhistorie. Under disse aftaler har arkiverne syv gange haft mulighed for at søge tilskud. I efteråret 2020 indgik Velux Fonden og SLA en ny partnerskabsaftale, der bibeholdt målretningen mod de aktive ældre frivillige på arkiverne. Arkiverne i SLA og arkiver i ODA, der samarbejder med SLA-arkiver, fik dermed mulighed for at søge om andel af en pulje på 700.000 kr. med udgangspunkt i denne beskrivelse:
529.458 kr. Fem ansøgninger er endnu under behandling. Som led i aftalen vil der i de kommende numre af OmSLAget blive orienteret nærmere om de projekter, der har opnået støtte.
“Programmets tematiske fokus er i 2020-2021 at stimulere og opmuntre ældres aktiviteter inden for følgende områder: – Arkivernes digitalisering af strategisk vigtigt materiale, større billed- og filmsamlinger og den tilknyttede registrering og tilgængeliggørelse af det digitaliserede materiale – Udvikling af digitale formidlingsformer – Arkivuddannelse, primært i tilknytning til de nævnte fokuspunkter, arrangeret af arkiver eller arkivsamvirker. På grund af fokus på strategisk vigtige aktiviteter lægges der reelt set op til større uddelinger, hvor flere arkiver samarbejder omkring indkøb af fælles digitaliseringsudstyr, en fælles metodisk indgang til digital formidling og etablering af fælles kursusvirksomhed.” Et udvalg bestående af tre repræsentanter for SLA og en repræsentant for ODA har nu behandlet de 26 ansøgninger, der var indkommet inden fristen 15.12.2020, og Velux Fonden har efterfølgende tiltrådt udvalgets indstillinger. På den baggrund er der for nogle uger siden givet 11 ansøgere meddelelse om bevillinger på til sammen 20
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
En hyggestund på værtshuset “Nummer 18”, i daglig tale kaldet “Nummeret”, 1904. Ifølge Harald Knudsens optegnelser er billedet rekvireret af fisker Adolf Jansen, Rudkøbing, der her optræder i selskab med Anders Hansen (også kaldet “Pandekagen”) og styrmand Stæhr – det er formentlig styrmanden til venstre, fiskeren til højre og ”Pandekagen” i midten (Harald Knudsen fot., Rudkøbing Byhistoriske Arkiv).
Mange tak til Velux Fonden – og held og lykke til de 11 arkiver med bevillingerne til de forskellige projekter. Samtidig kan vi – som nævnt på side 3 i bladet – glæde os over, at Velux Fondens bestyrelse på et møde i maj 2021 har besluttet at reservere et nyt beløb på 500.000 kr. til uddeling inden for partnerskabet omkring de aktive ældre frivillige på lokal- og stadsarkiver. Arkiverne vil i et nyhedsbrev og på vores hjemmeside senere få meddelelse, når den nye pulje er åben for ansøgninger.
