Geoforum 240 - Januar

fra kommunerne

Aktiviteter i Geoforum 2

Leder 3

Er Odense på gyngende grund? 4

IT-infrastruktur og strategi for IoT-enheder 10

Fremtiden har været her længe 12

LER er en opgave, der bliver ved med at gi’ 14

Ajourføring af grundejerforeningers kontaktoplysninger 16

Efteruddannelse i foråret 2023 18

Portræt af et medlem 19

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer 20 Nyt fra virksomhederne 21 Godt nytår! 24

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 2.1. 2023 GEOFORUM nr. 240 udkommer – Tema: Beretninger fra kommunerne 13.1 Kursus: Grundlæggende programmering i Python – Del 2 – Virtuelt – Kompetenceudvalget 16.1 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 241 19.1 Virtuel nytårskur – Kompetenceudvalget 26.1 Kursus: Grundlæggende programmering i Python – Del 3 – København – Kompetenceudvalget 26.1 Dialogmøde med GeoForum Norge 30.1 Online møde i redaktionen for Geoforum Perspektiv 31.1 Temaudgivelser af Geoforum Perspektiv om uddannelse og Kortdage udkommer

31.1 1. møde i Kortdagsudvalget 2023 1.2 GEOFORUM nr. 241 udkommer – Tema: Forsyning

LEDER

Spændende udfordringer, arbejdsgange og perspektiver i en kommunal hverdag

AF ANNE ULRIKSEN DYBKJÆR, MEDLEM AF GEOFORUMS BESTYRELSE

Kære læser!

Godt nytår! Vi håber, I alle er kommet godt i gang med det nye år og har nydt en tiltrængt juleferie. Med dette nummer af GEOFORUM dyrker vi de kommunale erfaringer, og i dette perspektiv ser vi tilbage på en af mange vellykkede aktiviteter i 2022 – Kortdage.

Et ofte gentaget ønske i evalueringen har været, at en større del af Kortdagsprogrammet præsenterer kommunale opgaver, arbejdsgange og tekniske løsninger. Imidlertid har det været vanskeligt at imødekomme ønsket pga. få kommunalt indsendte abstracts i de senere år. Med kommunerne som en væsentlig del af såvel medlemsgruppen i Geoforum som deltagerne ved Kortdage har der i 2022 været en målrettet indsats for at imødekomme ønsket om flere kommunale foredrag ved konferencen, hvilket siden viste sig udbytterigt. På de følgende sider, bringes artikler, der gengiver centrale budskaber og beskrivelser, og som med sit indblik stiller skarpt på noget af det værdifulde arbejde, der udføres i de danske kommuner.

Kommunerne beskæftiger sig med et bredt udsnit af opgaver i Geodatabranchen, er store dataanvendere og -skabere, ligesom de er dybt afhængige af support og stærke samarbejdsrelationer til øvrige aktører. Den kommunale hverdag er mangfoldig og under løbende udvikling. Samtidig stilles der dagligt krav til en fortsat fornuftig forvaltning af kommunale arealer, til håndtering af essentielle datasæt og til optimerede arbejdsgange.

Hvordan håndterer man fx, at der samtidig med et stigende behov for flere arealer – og dermed

Temanummer

Årets første temanummer af GEOFORUM har vi kaldt: ”Beretninger fra kommunerne”. Ved Kortdage 2022 gjorde Geoforum en indsats for at få flere kommunale indlæg med end tidligere, fordi dette har været efterspurgt. Det kom der meget godt ud af, hvorfor vi har valgt i denne udgivelse at supplere på skrift med,

landvindinger og inddæmning – også hersker risiko for stormflod og oversvømmelser som følge af det øgede pres? I Odense Kommune følges de vertikale sætninger nøje i et forsøg på at være på forkant med fremtidige ødelæggende naturbegivenheder. I artiklen beskrives den anvendte metode samt flere af de perspektiver, kommunen ser for fremtidige anvendelsesmuligheder.

Gennem en længere årrække er der sket en stigende erkendelse af, at arbejdsgange må være datadrevne. Det stiller både krav til kvaliteten af data, men også til den bagvedliggende, teknologiske infrastruktur og til præsentation af data på en brugervenlig og let tilgængelig platform. Dette uagtet, om det er kontaktoplysninger på foreninger, datahøst fra IoT-sensorer eller byplanlæggeres anvendelse af GIS som centralt værktøj i deres arbejdsgange – for blot at nævne nogle eksempler.

Også ved lovpligtige opgaver er der forskellige tilgange til løsning og store erfaringer at hente undervejs. En aktuel opgave er implementering af LER 2.0. Her er det både nødvendigt at vurdere eksisterende datasæt – inkl. det i arkiver – ligesom der stilles krav om prioritering af ressourcer og en vurdering af, om opgaven skal løses internt eller ved en ekstern aktør. Hedensted Kommune kommer her med nogle interessante betragtninger herom.

I Geoforum glæder vi os over, at vi er med til at sprede de værdifulde, kommunale erfaringer, der høstes i disse år.

Rigtig god læselyst!

hvad der aktuelt rør sig af geofagligt kommunalt stof.

Næste temanummer bliver til februar med fokus på forsyning. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM i 2023, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Er Odense på gyngende grund?

Jorden under Danmark er som udgangspunkt ret stabil, men der er steder med betydelige lokale bevægelser og sætninger. Et af de steder er Odense, der i sin ekspansion til landets tredjestørste by har udført betydelige landvindinger ved inddæmning af moser, søer og andet lavland til landbrugsjord og bebyggelse. Der er etableret diger for beskyttelse af de inddæmmede områder, men både diger og lavbundsarealer kan over tid sætte sig. Det kan få store konsekvenser – især i

forhold til oversvømmelser ved stormflod fra Odense Fjord.

Brug af satellitdata

Den nye teknologi, der tages i brug for at få en mere detaljeret kortlægning af de steder, hvor der forekommer vertikale sætninger i kommunen, er InSAR (Interferometrisk Syntetisk Apertur Radar). Anvendelsen af satellitbaserede radarbilleder skal være med til at give et mere nøjagtigt og sikkert billede af hvor, der optræder vertikale terrænbevægelser, og af omfanget af sætningerne.

De to Sentinel-1 radarsatellitter, der er en del af EU-kommissionens jordobservationsprogram, Copernicus, indsamler de nyttige InSAR-data. Satellitterne passerer over Danmark hver 6. dag. Målte forskelle i refleksioner mellem to radarbilleder kan fortælle noget om, hvordan overfladen har bevæget sig – med millimeters nøjagtighed.

Opsætning af radarreflektorer øger kvaliteten Odense Kommune har i samarbejde med Geopartner Inspections opsat otte radarreflektorer. Disse skal sikre et kraftigt retursignal, som let kan identificeres i Sentinel-1 satellittens radarbillede.

Reflektorerne er lavet af aluminium og måler 0,5 x 0,5 x 1,5 meter. De er placeret på et fundament, der nedgravet til frostfri dybde. De er opstillet på udvalgte lokaliteter, hvor de indgår i overvågningen af vertikale terrænbevægelser.

Nogle steder

i Odense sætter sig over tid. Det kan få store konsekvenser i forhold til oversvømmelser ved stormflod fra Odense Fjord. Nu tages der ny teknologi i brug for at få en mere detaljeret kortlægning af de steder i kommunen, hvor der forekommer vertikale sætninger.

AF STEN FRANDSEN, ODENSE KOMMUNE, OG KARSTEN VOGNSEN, GEOPARTNER INSPECTIONS

Copyright Starling Air.

FME SERVER ER NU NEMMERE

Igen kan vi se tilbage på et år med god tilvækst i brugen af FME. Ikke kun har vi fået nye kunder. FME er i stigende grad udbredt i kundernes organisationer.

Download den nye version FME 2022.2 og oplev de mange forbedringer!

Det er helt gratis at prøve en test version.

Med FME sparer kommuner timer, dage og ugers arbejde ved at bruge færdige værktøjer til dataintegration.

FME Server er nu blevet så meget nemmere at arbejde med. Flere og flere indser, hvordan det både forstærker de eksisterende fordele med FME desktop, og på en enkel måde skaber helt nye muligheder.

Med de nye kommunelicenser og vore startpakker ønsker vi at gøre det endnu nemmere.

Du kan bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering. Vi hjælper dig gerne med et bud på, hvordan eksempler fra forskellige andre virksomheder kan realiseres i din organisation.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center.

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

Projektet er igangsat i samarbejde med Vandcenter Syd og delvist finansieret med EU-midler i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt i

Seden Strandby ved Odense Fjord. Opsætningen af to reflektorer her skal give viden om sætningsraten på et nyanlagt dige.

Optimering af beslutningsgrundlag for klimasikring

Vi har arbejdet med InSAR-data i fire til fem år, og vi forventer, at de nye tiltag med opsætning af radarreflektorer og mere intens monitorering af landsætningerne kan være med til at optimere beslutningsgrundlaget for klima- og stormflodsikringen i Odense Kommune.

Overalt i Odense findes der naturlige reflektorer. De består typisk af infrastruktur og vinklede bygningsværker, som sender gode retursignaler tilbage til radarsatellitterne. Når målingerne fra de naturlige reflektorer kombineres med målingerne

de

Nye dynamiske fikspunkter

Reflektorerne er vertikalt indmålt med præcisionsnivellement og horisontalt med statiske GPSmålinger. De kan derfor anvendes som præcise fikspunkter, hvor koten løbende kan vedligeholdes alene ved hjælp af satellitberegninger, og udgør således et dynamisk fikspunkt.

Fikspunktsnettet i Odense Kommune er ikke blevet vedligeholdt igennem mange år. Mange punkter er gået tabt, ligesom en række af de resterende punkter er fejlbehæftede på grund af sætninger. Det er forventningen, at det dynamiske fikspunkt i stor udstrækning kan erstatte et meget ”slidt” højdefikspunktnet, fordi det er dynamisk, hvorved nye koter kan beregnes løbende.

Vi forventer dog, at der stadig er behov for højdefikspunkter i byområder med høj bebyggelse, hvor bygninger kan hindre anvendelsen af GPSmålinger. Det dynamiske fikspunkt kan altså bidrage til en revolution i opmålingen med færre omkostninger og en betydelig højere kvalitet på højden, end når der anvendes netværks-GPS (RTK) eller fejlbehæftede fikspunkter.

fra

opsatte aluminiumsreflektorer, kan der beregnes landbevægelser i absolut størrelse eller i forhold til det landsdækkende højdesystem, DVR90.

DELTAG I FORÅRETS STØRSTE GIS-KONFERENCE

30. SEPTEMBER - 1. OKTOBER

Vil du med på konferencen, hvor mere end 200 GIS-folk fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS?

Danske eksperter i Esri-teknologi og eksperter fra Esri stiller deres viden til rådighed for dig. Og du får rig lejlighed til at drøfte udfordringer og tendenser og få inspiration til egne projekter med GIS-kolleger og eksperter.

EARLY BIRD

Tilmelder du dig inden 1. februar er deltagerprisen 3.750 kr. for fuld deltagelse. Efter 1. februar er prisen 4.125 kr.

BLIV UDSTILLER

Som udstiller får du din egen stand, hvor du kan vise dit GIS-projekt frem overfor nogle af Danmarks dygtigste GIS-professionelle.

GIV ET ABSTRACT

Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde og inspirere dine kolleger i GIS-branchen - og du sparer samtidig 1.000 kr. på billetten.

PROGRAM

Programmet er spækket med spændende indlæg, som du kan gå på opdagelse i. De fire spor opdateres løbende, så hold øje med programmet.

Fokus på korrekt afsætning og sætningsskader Brugen af reflektorer og løbende InSAR-beregninger vil højne sikkerheden for korrekte afsætninger i forbindelse med større byggerier og infrastrukturprojekter, da de præcist indmålte reflektorer vil agere dynamisk og være med til at forbedre nøjagtigheden for de eksisterende fikspunkter.

Monitorering af terrænsætninger kan også være med til at præcisere og udpege sætninger og ledningsbrud i forsyningsnettet for vand, spildevand og varmeforsyning. Alvorlige sætningsskader på forsyningsnettet kan være en bekostelig affære og forværre situationer med oversvømmelser fx ved kraftige skybrud.

Andre anvendelsesmuligheder

De otte reflektorer er opsat, så de dækker størstedelen af Odense by. Det gør det muligt at monitorere det meste af kommunens bebyggede areal.

En af de opsatte reflektorer er placeret i nærheden af Odense Kanal og Odense Fjord, hvor kommunens to vandstandsmålere er placeret til varsling ved højvande. Det er derfor af afgørende betydning, at vandstandsmålerne er kalibreret

korrekt, så en adskillelse af vandstandsstigning og landsænkning kan påvises.

I 2023 overflyves Odense og det øvrige Fyn i flere forskellige sammenhænge. Foråret byder på den årlige geodataindsamling til fotogrammetrisk ortofoto- og vektorproduktion. Indsamling af skråfotos og LiDAR-data er også planlagt i 2023. Det er intentionen at anvende reflektorerne som præcise og valide fikspunkter (Ground Control Points) i forbindelse med indsamling af disse geodata.

Odense Kommune ser ind i en fremtid, hvor introduktionen af InSAR-teknologien gør det muligt at forbedre på mange parametre. Vi forventer samlet set, at vi opnår et forbedret datagrundlag til brug for beslutninger til klimaog stormflodssikring, samt til korrekte vandstandsmålinger. Vi opnår også et forbedret fikspunktsnet til brug for fremtidige afsætninger og i forbindelse med indsamling af geodata. Endelig er en bedre monitorering af sætninger i ledningsnettet en gevinst.

Der vil givetvis dukke nye anvendelsesmuligheder op, når vi bliver mere fortrolige med brugen af InSAR-data og ser flere resultater.

IT-infrastruktur og strategi for IoT-enheder

At kommunikere trådløst var muligt for 100 år siden. Enheder, som måler luft- eller vandtemperatur, fugtighed, vandhøjde eller vandkvalitet, fandtes for 50 år siden. Det er næsten umuligt at forestille sig en verden uden Internet, og alligevel er Internet Of Things – IoT en relativt ny teknologi. Ikke så ny i sin eksistens som i sin implementering og udbredelse i organisationer.

AF LEILA IMER, SILKEBORG KOMMUNE

Allerede i 2018 blev det klart for os i Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune, at denne nye teknologi kunne hjælpe os med at øge kvaliteten af vores service og at udføre vores arbejde mere effektivt. Derved begyndte vores spændende rejse mod en moderne datainfrastruktur. For at være klar havde vi IoT for ti år siden. Vi – ligesom mange andre kommuner –implementerede parkeringsskiltene for at hjælpe bilisterne med at navigere til ledige parkeringspladser. Men begrebet IoT var ikke populært dengang. I hvert faldt ikke hos os. Hvis vi havde IoT, ville det have været nogle særskilte løsninger.

Forstå IoT-arkitekturen Så, hvad er det, der gør det svært at adoptere IoT? Inden jeg svarer på dette spørgsmål, er det vigtigt at forstå IoT-arkitekturen, se figur 1.

Selve enhederne, som bruges til at måle noget, har som regel ikke forbindelse til Internet. Afhængigt af enhedens type kan de måle en eller flere ting, og de kan placeres på nogle fjerne steder fx på vandets overflade eller under overfladen i en sø. Derfor er det upraktisk, at de har forbindelse til Internet. I stedet bruger disse enheder forskellige transmissionsprotokoller til at sende data.

I nærheden af enhederne findes en eller flere Gateways, som modtager data fra enhederne. Gateway er også en enhed, som til gengæld har forbindelse til Internet. Gateway sender data videre, typisk til en database i skyen. Signalerne, som enhederne sender til Gateway, kommer i et analogt format – i et format, som vi ikke forstår. Her omsættes data til noget, som vi kan bruge: 20 ºC, 50 cm, 4 personer, etc.

Endelig analyseres, kombineres og visualiseres data, og bruges til at træffe beslutninger.

Figur 1: IoT-arkitektur med sensorer, gateway, dataprocessering samt applikation

Overvejelser med IoT-løsningen

For at dække et konkret behov kan man købe hele pakken – dvs. alle fire lag af denne arkitektur hos en IoT-leverandør, altså alt fra enhederne til en smart applikation og ofte en dataportal. Problemet er, at man ikke kan købe alt hos én leverandør, fordi nogle leverandører kun specialiserer sig i trafikdata, mens andre arbejder med en bestemt transmissionsprotokol, fx ”Sigfox”. Nogle er ekstremt dyre og en overvejelse er, at det ikke altid kan betale sig at købe løsningen. Det, man ender med, er en række uafhængige løsninger og en række forskellige dataportaler, som hver kræver forskellige loginoplysninger, og i den sidste ende kan man ikke kombinere data og bruge det som supplement til eksisterende data.

I takt med, at vi i Silkeborg Kommune eksperimenterede med IoT, var vi i gang med at implementere digitaliseringsstrategi i Teknik og Miljø. Denne strategi havde bl.a. data i fokus. Ifølge strategien skulle data skabe sammenhæng og udnyttes optimalt, data skulle understøtte beslutningsprocesser, der skulle øge dataanvendelse på flere områder, og der skulle bruges forskellige former for data. Hvis vi skulle være i stand til at understøtte digitaliseringsstrategien, så lå det klart, at vi

skulle have data hos os, hvilket indebar, at vi skulle bygge en robust infrastruktur, der kunne håndtere data. Så vi gik i gang med at implementere vores digitaliseringsstrategi.

Vi startede med at skabe overblik over vores nuværende (AS-IS) arkitektur. Ud fra digitaliseringsstrategien tegnede vi et billede af vores målarkitektur (TO-BE) og lavede en ”Gap-analyse”, dvs. en analyse, der fortæller, hvad det er, der skal til for at komme i mål. Analysen resulterede i en række mindre projekter.

IoT-datamodel

Vi har lavet en model for IoT-data, hvor data er organiseret i faktatabeller og dimensionstabeller, se figur 2.

Uanset hvad det er, vi måler, og uanset, hvor data kommer fra, så bliver data altid konverteret i denne model. Der er flere fordele ved denne model, idet det er nemmere at kombinere data, når man skal lave analyser, og det er nemmere at udstille data, fordi det er standardiseret.

Infrastruktur i skyen

Vores forventning var, at IoT-data, men også data generelt, ville eksplodere i mængden. Derfor byggede vi en infrastruktur i skyen for at aflaste almindelig drift, men også for at udnytte skyens potentiale og fleksibilitet.

Driftsovervågning og datakvalitet

Nogle enheder kan sende batteristatus, men når en enhed løber tør for batteri, kan den ikke sende noget. Derfor implementerede vi vores egen enhedsstyring (Device Management), se figur 3. Det kontrolleres, om data er indkommet, og hvis ikke, så sættes en alarm i gang, så man kan tage stilling til de enheder, som er blevet inaktive.

Infrastrukturovervågning

Der kommer omkring 2 millioner beskeder ind i vores databaser om dagen fra forskellige enheder. Data kommer i forskellige intervaller.

Nogle enheder sender data hvert minut, nogle hvert kvarter og nogle kun et par gange om dagen. For at sikre os, at vores databaseservere og integrationsservere kan klare data, og at de kører fejlfrit, implementerede vi infrastrukturovervågning.

Kommunikationsplatform

For at gøre det nemt at tilgå data og for at sikre, at der kun er en indgang til data, lavede vi vores egen dataportal. Både medarbejderne og ledelsen i Teknik og Miljø, men også medarbejdere fra andre af kommunens afdelinger, kan nemt navigere i portalen og finde data, som er relevant for dem.

I dag har vi en moderne datainfrastruktur, som sikrer en let, ensartet og hurtig adgang til data, dataserier og analyser, og som kan anvendes på tværs af organisationen.

Dato

Tid

Lokation

Sensor

Sensor_Detaljer Målinger

Figur 2: IoT-datamodel med faktatabeller og dimensionstabeller.

Figur 3: Oversigt over IoT-enheder - Device Management

Fremtiden har været her længe

I takt med, at mere information er blevet digitaliseret, har brugen af GIS fået en større betydning i arbejdsgange inden for byplanlægning. Dette betyder lavpraktisk, at vitale informationer nu kun er tilgængelige i GIS, hvorfor medarbejderne i Københavns Kommune har en større berøring med GIS enten direkte eller ved brug af webGIS-løsninger.

AF RASMUS EKMAN, KØBENHAVNS KOMMUNE

Udover de åbenlyse fordele, der er ved denne udvikling, så er der overordnet også to risici: For det første kræver det, at medarbejdere, som genererer viden, kan ajourføre det i GIS. For det andet kræver det, at medarbejdere, som trækker information, kan udnytte mulighederne til at optimere deres arbejdsgange.

WebGIS som mødested

I Klimatilpasningsafdelingen i Københavns Kommune sidder cirka 50 medarbejdere og administrerer kommunens 250 klimatilpasningsprojekter, som skal integreres i den øvrige byudvikling. For at skabe flest mulige synergier er det vigtigt, at der screenes grundigt i planlægningsfasen. Det er også vigtigt, at nødvendig information om projekterne deles frit i projekterings- og anlægsfasen, samt at viden om det udførte projekt er tilgængelig for medarbejdere i andre afdelinger.

Her spiller KK-kort, der er Københavns Kommunens WebGIS-løsning, en central rolle i, hvordan afdelingerne videndeler og koordinerer den førnævnte viden. Det er gennem KK-kort, at medarbejdere, som fysisk sidder på forskellige lokationer, finder hinanden og skaber de nødvendige synergier. Det er derfor forbundet med stor risiko, hvis information i KK-kort ikke er opdateret eller hvis medarbejdere ikke ved, hvor den tilgås.

Rammer, som fremmer Efter en kortlægning af optimeringspotentialer i afdelingen blev der udvalgt to fokusområder. Det ene var at optimere screeningsprocessen, da den var meget tidskrævende. Den anden indsats var at sikre, at klimatilpasningsdata i KK-kort altid er opdateret. Da projektlederne ikke har normale arbejdsgange i GIS, blev selve opdateringen af

KK-kort anset som en afrapporteringsopgave, der ikke skabte fremdrift i selve projektet.

Det overordnede formål var derfor at sørge for, at arbejdet i GIS blev en integreret del af projektledernes eksisterende arbejdsgange. De affødte ændringer i arbejdsgangene skulle leve op til følgende krav: Den nye arbejdsgang skal være nemmere og mindre tidskrævende end den forrige. Projektlederen må ikke kunne komme i mål uden at udføre den. Den nye arbejdsgang må ikke være afhængig af en enkelt person.

Standardværktøj, som skubber grænser I den indledende planlægningsfase af projektet skal projektområdet screenes for en lang række parametre såsom fredninger, forurening, servitutter, særlige ledninger og andre anlægsprojekter. Den fulde screening omfatter 97 forskellige lag i KK-kort, og blev førhen foretaget manuelt.

I den nye arbejdsgang bliver alle 97 lag samlet på en side for sig, og planlæggerne bliver introduceret til et overlapværktøj, der ud fra et projektområde kan udtrække alle lag, som området skærer med. Disse lag bliver dels eksporteret til Excel, hvor attributtabellen kan ses, og dels til et pdfdokument, hvor der autogenereres kort for alle overlappene. Før planlæggerne kan benytte sig af værktøjet, skal de dog tegne deres projektafgrænsning ind i GIS. Hvis et projekt udvikler sig og får en ny afgrænsning, skal screeningen foretages igen. Det gøres ved, at projektafgrænsningen igen opdateres i GIS og derpå vil være retvisende igen i KK-kort.

Ændringen sikrede, at projektafgrænsninger for planlagte projekter altid er retvisende, og den sparrer planlæggerne for flere dages arbejde pr.

PUBLICERINGPÅWEBGIS

AUTOMATISK SCREENING

KORTPRODUKTION

screening. Derudover er den nye arbejdsgang nemmere end den tidligere, idet den ikke er personafhængig, samt at projektets øvrige fremdrift er afhængig af handlingen.

Fokus på WebGIS

For at understøtte anlægskoordinering på tværs af projekter er det vigtigt, at informationen i KK-kort er opdateret. I Klimatilpasningsafdelingen gjaldt dette for hydrologiske inddelinger af byen, for planlagte, igangsatte og afsluttede projekters afgræsninger og for stamdata.

For at skabe bevidsthed om GIS blev alle kort og billeder på afdelingens intranet erstattet med direkte links til KK-kort. På denne måde blev medarbejdere vant til at søge information i KK-kort. Samtidig blev de også mere opmærksomme på, hvorvidt deres egne informationer er opdaterede.

I alle faser fra bevilling til ibrugtagning er anlægsprojektledere afhængige af at få produceret kort, som formidler projektet. Disse kort blev førhen produceret af grafikere i kommunikationsafdelingen, hvor de skulle bestilles i god tid.

Gennem tæt samarbejde med grafikerne blev der sat layouts op i GIS, der levede op til organisationens designmanual, så en række standardkort nu kan produceres lokalt. Alle lag, der bliver arbejdet

med i GIS, er nu direkte linket til KK-kort, så ændringer automatisk slår igennem. Det gør det nemmere og mere fleksibelt for projektlederen at få produceret kort, og geometrierne er altid ajour online. Herudover er det nødvendigt at få skabt en relation mellem projektlederens arbejdsprogram og GIS, så information om opstart i marken, kontaktoplysninger, mv. også er ajour.

Ændringen sikrede, at stamdata for projekter altid er opdateret og at geometrierne som oftest er det. Den nye arbejdsgang er nemmere, har færre led og den er essentiel for projektlederens fremdrift. Målet var, at alle ændringer skulle kunne udføres selvstændigt, men dette var ikke muligt at opnå, da kortproduktionen bliver varetaget af en GIS-medarbejder i stedet for en grafiker.

”So last year”-værktøjer er på mode igen Samlet set har arbejdet indtil nu vist, at der er mange lavthængende frugter, når det kommer til bredt at optimere GIS-arbejdsgange i ens organisation. Screeningseksemplet viser, hvordan et eksisterende værktøj, som ikke er revolutionerende for en GIS-medarbejder, kan rykke grænser for andre. At finde disse potentialer og implementere løsninger kræver en GIS-medarbejder, der er lokalt til stede i en overgangsperiode. GIS er dog så smart, at det er stærkt vanedannende, så når først ens kolleger er kommet i gang, er de fanget.

LER er en opgave, der bliver ved med at gi’

Selvom Hedensted Kommune var opmærksom på LER-opgaven allerede i 2019, har det alligevel været noget af en opgave at få løst. I denne artikel kigges nærmere på de ting, som kommunen har arbejdet med i løbet af 2022 – og hvad, der er på tapetet for 2023.

AF MERETE LANDBERG GRANDJEAN,

LE34

Allerede i 2019 ved vedtagelsen af loven om LER 2.0 var Hedensted Kommune opmærksom på, at der kom en ny opgave som ledningsejer. Opgaven blev organisatorisk placeret i vejdriftsafdelingen, hvor der var interesse for at etablere et komplet datasæt over deres vejafvandingsinfrastruktur gennem opmåling. Ambitionerne blev dog stoppet af Corona-nedlukninger, og andre mere håndgribelige opgaver kom foran i køen. I sensommeren 2021 blev fokus ift. LER-opgaven ændret.

”Vi kom frem til, at der bliver ved med at være gamle, støvede tegninger. Nu var det tid til at fokusere på de nye ledninger, så vi i det mindste fremadrettet får registreret efter LER 2.0”, siger Betina Krogslund Rasmussen fra Hedensted Kommune.

Eksisterende ledningsoplysninger

Som følge af det ændrede fokus blev der indgået en aftale med os om digitalisering af eksisterende ledningsplaner. Hedensted Kommune vidste, at de havde nogle landevejsplaner fra det gamle amt, som skulle digitaliseres. Derudover manglede en gennemgang af det gamle arkiv.

”Motivationen for at finde relevant materiale frem er blevet større, fordi vi kan se, at LE34 får digitaliseret ledningsoplysningerne langt hurtigere, end hvis vi selv skal finde ressourcer til det”, fortæller Betina Krogslund Rasmussen.

Start på LER 2.0

I februar 2022 skiftede Hedensted Kommune fra at besvare LER-forespørgsler via mail til LER 2.0 – også selvom arbejdet med at digitalisere ledningsoplysninger ikke var tilendebragt. Kommunen var de første i området, der skiftede til LER 2.0, så skiftet skete i spænding om, hvorvidt det resulterede i sure graveaktører i telefonen.

I forbindelse med skiftet sendte vi en mail ud til graveaktører, som tidligere havde søgt LER hos Hedensted Kommune, og gjorde opmærksom på, hvad LER 2.0 var, og hvordan de nu skulle tilgå ledningsoplysningerne. Alt tyder på, at det var et

klogt valg, for Hedensted Kommune har ikke modtaget en eneste henvendelse om manglende aflevering af ledningsoplysninger.

Fokus på de nye ledninger For at skabe opmærksomhed på LER-opgaven i Hedensted Kommune har vi været forbi og afholdt møder med medarbejdere i anlægsafdelingen, kommunale ejendomme, vandløbsafdelingen og driftsgården. Formålet var til dels at gøre opmærksom på lovgivningen og også på, hvordan rollen som ledningsejer påvirker kommunens interne processer.

Forud for møderne har vi lavet et udkast til den fremtidige vedligeholdelse, og herunder hvad, der skal kommunikeres til eksterne entreprenører. Udkastet blev gennemgået, og det har helt klart gjort opgaven lettere for de medarbejdere, som er blevet præsenteret for LER 2.0 for første gang, og som nu skal indarbejde det i dagligdagens rutiner.

Samarbejde med forsyningen Vejafvandingsnettet hænger uløseligt sammen med forsyningens ledningsnet. Derfor inviterede Hedensted Kommune til et fællesmøde, hvor den fremtidige vedligeholdelse af ledningsnettet, behovet for registreringer og muligheden for at se hinandens registreringer blev drøftet.

Mødet gav et fælles billede af, hvordan kommune og forsyning spiller hinanden gode – ligesom det gav konkrete muligheder for samarbejde fx om fælles tv-inspektion af ledningsanlægget.

Mål for 2023

I 2022 har Hedensted Kommune generelt haft fokus på processen for vedligeholdelse af ledningsnettet. Det er først i slutningen af året, at der har været møder på tværs af kommunen og med forsyningen.

I 2023 vil fokus være på, om planen for vedligeholdelse holder, og om aftaler bliver fulgt. Derudover kan det da ikke afvises, at der også kommer en vejafvandingstegning eller to fra arkivet, som skal digitaliseres.

Ajourføring af grundejerforeningers kontaktoplysninger

Silkeborg Kommunes eksisterende tema med grundejerforeninger var plaget af, at grundejerforeningerne ikke selv meldte ændringer til kontaktoplysninger ind, når en ny bestyrelse eller formand var valgt på deres generalforsamlinger.

Dertil kommer, at flere af grundejerforeningerne i kommunen har nærtbeslægtede navne. Fx er Buskelund, Buskelund 2009 og Buskelundtoften tre forskellige grundejerforeninger. Dette understreger behovet for entydig identifikation.

Kommuner har til opgave at godkende grundejerforeningers vedtægter og vedtægtsændringer for at sikre lovmedholdeligheden. Her ved vi, at det er svært at holde styr på navnene uden et entydigt ID at læne sig op ad.

Centrale registerdata

Her kommer tankegangen fra Grunddataprogrammet ind i billedet. I Silkeborg Kommune har vi valgt LOIS fra LIFA som den databaseløsning, vi henter grunddata og andre registerdata igennem.

AF KRISTIAN RISAGER LARSEN, SILKEBORG KOMMUNE

Det nye register med grundejerforeninger får kun delvist opdateringer via CVR. Det er fordi, at ”Foreningsdanmark” – heldigvis – ikke får stillet mange lovkrav. Livet som forening er dog ret besværligt uden at have registreret sin virksomhed. Det gælder fx ejerskab til en bankkonto. Når kommunen får daglige opdateringer fra CVR, kan grundejerforeningernes kontaktoplysninger blive opdateret med samme frekvens – vel vidende, at det ikke er et område, der hyppigt får ændringer. At trække på Det centrale virksomhedsregister har samtidig den fordel, at grundejerforeningerne kun skal ajourføre oplysninger ét sted, og så bliver det opdateret hos banken, kommunen, forsikringsselskabet og potentielt også hos andre.

Gammeldags breve

For at få ajourført de nuværende data sender Silkeborg Kommune alle grundejerforeninger et brev om de oplysninger, der i øjeblikket er registreret om dem. Det bliver sendt med brevpost, fordi de digitale løsninger ikke kan garantere levering på samme vis.

Brevet indeholder også instruktioner om, hvordan eventuelt uaktuelle oplysninger bliver berigtiget. Er foreningerne CVR-registrerede, så er det på virk.dk, de skal opdatere, og har de ikke et CVR-nummer, kan de vælge at registrere sig. Alternativt skal de sende nye kontaktoplysninger til kommunen.

«Navn» «Adresse» «Postnr» «By» Att.: Bestyrelsen

Ajourføring af oplysninger om grundejerforeningen

Kære **

I Silkeborg Kommune er vi ved at ajourføre vores register over grundejerforeninger. Det har tidligere været ført som et manuelt vedligeholdt register, og vi ønsker fremadrettet at hente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, i størst muligt omfang.

Det betyder, at I kan nøjes med at registrere ændringer i CVR, som så slår igennem både i forhold til Silkeborg Kommune, bankforbindelse m.v.

Vi har ikke registreret et CVR-nummer for grundejerforeningen. Hvis I har et CVR-nummer, vil vi bede jer om at oplyse det pr. mail til geodata@silkeborg.dk

• Hvis grundejerforeningen ikke har et CVR-nummer, så kan I oprette et CVR- nummer til jeres forening på https://virk.dk/ med selvbetjeningsløsningen Start virksomhed Det er ikke et krav.

Vi har registreret følgende kontaktoplysninger: Foreningens navn: Adresse:

Kristian Risager Larsen (26998) Teknik og Miljø krl@silkeborg.dk Søvej 3, 2. sal Sagsnr.: EMN-2022-04721 Søvej 1 · 8600 Silkeborg Tlf.: 89 70 10 00 www.silkeborg.dk

Videre i datamøllen Registreret skal bruges internt, og når GeoFA åbner for opdatering af tema 5700 med grundejerforeninger og vejlaug, så er datamodellen indrettet, så Silkeborg Kommune hurtigt kan levere til den, se tabel 1.

I forvejen kan borgerne finde grundejerforeningernes præcise arealer og navn via kommunens webkort.

Tabel 1. Grundejerforeninger og vejlaug planlægges til at blive en del af GeoFA. Tabellen er lånt af GeoDanmark.

Efteruddannelse i foråret 2023

Virtuel nytårskur Deltag og oplev fire af de mest velbesøgte foredrag fra Kortdage 2022. På baggrund af de positive erfaringer med afholdelse af en virtuel nytårskur i Geoforum i 2022, vil Kompetenceudvalget og Kortdagsudvalget også i år give medlemmerne en god fyraftensoplevelse på en råkold dag.

19. januar 2023

Adresseseminar 2023 Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden. Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. adresser, ligesom vi ser nærmere på anvendelsen af adresser hos slutbrugerne, så det tydeliggøres, hvordan adressedata bruges og hvorfor adressemedarbejderens arbejde er vigtigt. Dette kunne fx være beredskabet, GPS-firmaer, statslige myndigheder eller forsyningsselskaber.

30. marts 2023 i Vejle

Tour de GIS Sommeren 2022 bød på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv? Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter?

Kom og hør de rutinerede kræfter fra Folkemødet, Roskilde Festival, Smukfest, Politiet og fra flere kommuner, når de fortæller om, hvordan de bruger GIS til at planlægge de store arrangementer med. Og hør også om, hvordan det forløb, da Tour de France kom cyklende igennem Sønderborg Kommune.

25. april 2023 i Roskilde

Kursus i danske grunddata I forlængelse af undersøgelsen om kompetencer i Geodatabranchen, der blev gennemført op til Kortdage 2022, påtænker Kompetenceudvalget at gennemføre en kursusrække over 5 dage. Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GISmedarbejdere har efterspurgt.

Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klima og højdemodellen.

Vi arbejder på højtryk med at fastlægge form, indhold og tidspunkt, og det bliver i maj/juni – vi opdaterer løbende.

Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus

Hvad er din civile status?

Jeg er gift med Marie, som jeg mødte på en højskole i løbet af mit sabbatår. Vi bor i et rækkehus i Odense, men drømmer om at flytte ud på landet. Jeg elsker at spille brætspil, motionere i naturen og ikke mindst at rejse. Et af årets højdepunkter er en cykeltur med vennerne, som bl.a. har bragt mig nord for polarcirklen, ud på de kirgisiske højsletter og i Kaukasus-bjergene.

Hvad er din baggrund?

Jeg er opvokset i Slovakiet og uddannet geograf med speciale i kartografi og geoinformatik fra Comenius Universitet i Bratislava. Efter endt uddannelse flyttede jeg til Aarhus, hvor jeg i en årrække arbejdede med scanning og geokodning af luftfotos hos I-GIS. Jeg arbejdede bl.a. med 1945-luftfoto, som er den tidligste landsdækkende samling af luftfotos i Danmark.

Siden 2014 har jeg været i ansat i Kerteminde Kommune som GIS-koordinator.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche?

Jeg har altid syntes, at kort, lande og andre kulturer var spændende, så det var naturligt for mig at vælge den vej, og især geoinformatik fangede min interesse. Men det var først, da jeg landede i Kerteminde Kommune, at jeg for alvor stiftede bekendtskab med SQL-forespørgsler og databaser. En hel ny spændende verden har åbnet sig.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Jeg er ansat som GIS-koordinator, og det er mig, der er kommunens ’GIS-afdeling’. Det medfører en bred vifte af forskellige opgaver, fordi mit arbejde potentielt servicerer hele organisationen. Min hovedopgave er at drifte og vedligeholde kommunens geodatabase og GIS-systemer, men ikke to dage ligner hinanden. Dagen starter måske med at udtrække en liste over ejere af oliefyr til en oplysningskampagne om omlægning af varmekilder, og fortsætter med klargøring af et datasæt til vintertjeneste for en kollega eller med at finde en løsning på distriktsoptimering i hjemmeplejen.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

At mit arbejde giver mening og værdi. Det gør det fx, når jeg kan udbrede kendskabet blandt mine kolleger i kommunen til, at GIS og data kan optimere arbejdsgange i opgaveløsningen på rigtig mange fagområder.

Stillingsbetegnelse GIS-koordinator

Hvor i landet bor du? Odense

Hvor i landet arbejder du? Munkebo

Det at være én mand på et fagområde kunne måske lyde lidt ensomt, men heldigvis har vi et rigtig godt geodata-netværk i form af Geo Fyn, hvor der altid er sparring og inspiration at hente.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Jeg ser et stort potentiale i at placere geodatakompetencerne sammen med andre datakompetencer, som man er begyndt at gøre i nogle kommuner. Der kan opstå nogle meget brugbare synergier, når folk med dataforståelse bringer deres viden fra forskellige fagområder i spil sammen.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Ved at holde workshops har jeg hjulpet folk til at blive mere selvkørende på mange områder, så i stedet for, at jeg løser deres opgaver, kan jeg i højere grad udgøre en support-funktion.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden? Flere steder i det offentlige oplever vi allerede nu udfordringer med rekruttering. I de mindre kommuner, hvor vi sidder en eller to, er det nødvendigt, at den nye medarbejder er nogenlunde selvkørende fra dag et. Det kan gøre det svært for mindre erfarne at få den erfaring, der kræves.

Navn

Roman Højsager Varinsky Alder 39 år

Arrangementer

Kursus: Grundlæggende programmering i Python - del 2

13. januar 2023 Online kursus

Virtuel nytårskur 19. januar 2023

Kursus: Grundlæggende programmering i Python - del 3 26. januar 2023 København

Adresseseminar 2023 30. marts 2023 Vejle

Tour de GIS 25. april 2023 Roskilde

Kursus i danske grunddata Maj/juni 2023

Geoforums arrangementsudvalg vender tilbage i 2023 med spændende gratis arrangementer, som vi håber, at I vil støtte op om.

Virtuel nytårskur

Torsdag, den 19. januar 2023 kl. 14:30 - 16:30

På baggrund af de positive erfaringer med afholdelse af en virtuel nytårskur i Geoforum i 2022, vil Kompetenceudvalget og Kortdagsudvalget også i år give medlemmerne en god fyraftensoplevelse på en råkold dag.

Deltag og oplev fire af de mest velbesøgte foredrag fra Kortdage 2022.

Deltagelse er gratis for Geoforums medlemmer, men du skal huske at registrere dig, hvis du vil have adgang.

Den virtuelle nytårskur gennemføres som et webinar i Livehouse. Du vil om morgenen den 19.1 modtage en e-mail med oplysninger om, hvordan du får adgang til webinaret.

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Adresseseminar 2023

Torsdag, den 30. marts 2023 kl. 10:00 - 16:00

Se Kompetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 2022 på: https://geoforum.dk/kursus

Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden. Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. adresser, ligesom vi ser nærmere på anvendelsen af adresser hos slutbrugerne, så det tydeliggøres, hvordan adressedata bruges og hvorfor adressemedarbejderens arbejde er vigtigt.

Tour de GIS

Dette kunne fx være beredskabet, GPS-firmaer, statslige myndigheder eller forsyningsselskaber. Sted Bygningen Ved Anlæget 14B 7100 Vejle

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Tirsdag, den 25. april 2023 kl. 10:00 - 16:00

Sommeren 2022 har budt på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv?

Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter?

Hør om, hvordan man bruger GIS til at planlægge store arrangementer. Sted Roskilde Festival (Hal 1) Rabalderstræde 7 4000 Roskilde

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Risikokort - CARMS

På Carms.dk er det første sæt af landsdækkende risikokort for oversvømmelser fra skybrud, hav og vandløb publiceret. Kortene dækker risiko i dag og for to fremtidsscenarier for klimaudvikling.

Formålet med risikokortene er at understøtte kommunernes planlægning af klimatilpasning – som ofte sker i samarbejde med det lokale forsyningsselskab. Risikokortene er beregnet på grundlag af offentligt tilgængelige data fra bl.a. SDFI (sdfi.dk) og DMI’s Klimaatlas (dmi.dk/ klimaatlas). Beregningerne af risikokortene er gennemført i henhold til anbefalinger fra IDA’s Spildevandskomité (Skrift 31).

Den nye webservice er udviklet af Atkins Danmark, Hydroinform og CBMC Group som led i et projekt støttet af Miljøministeriet gennem Ecoinnovation MUDP programmet.

Så tøv ikke, men besøg https://carms.dk i dag og sign up.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357

Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk

Ny InfoVision - til håndtering af

affald

Den stærke datamodel, der er udviklet gennem mere end 20 år i tæt samarbejde med kunderne, er nu kombineret med den nyeste teknologi.

InfoVision er et fleksibelt system til håndtering af affaldsadministrationen i kommuner og forsyningsselskaber.

Med den nyeste teknologi optimerer vi affaldsadministrationen gennem øget brugervenlighed og funktionalitet. Vi gør det muligt for brugeren selv at administrere og konfigurere deres ordninger og store dele af funktionaliteten.

Gennem et udvidet rapportmodul er det nemt at holde styr på de store datamængder og sikre en høj datakvalitet.

WSP tilbyder både en fuldt hostet løsning, samt en løsning sat op lokalt hos organisationen. Interesseret i at høre mere? Så kontakt os endelig.

Kontaktperson: Julie Keldebæk Rasmussen

Telefon: 51 52 07 51

Email: julie.k.rasmussen@wsp.com Hjemmeside: wsp.com

Konferencer og webinarer fra Hexagon

Hexagons danske brugerforening HUGdks årlige konference finder sted på Munkebjerg Hotel d. 22.-23/3 med udveksling af erfaringer, brugerpræsentationer og produktopdateringer.

Den internationale HxGN Live 2023 konference finder sted i USA d. 12.-15/6 og dækker en række brancher som beredskab, forsyning, opmåling, geospatial og geodata.

Du kan også deltage i Hexagons webinar d. 24/1 om, hvordan forsyninger kan spare tid og penge på at digitalisere arbejdsgange for bestilling, modtagelse, validering og deling af TV-Inspektioner.

Hexagon afholder webinar om erfaringerne med udrulning af LER2-løsning d. 26./1. Emner som mapning til LER2, håndtering af koter, oprindelse, fareklasse, udtagelse til manuel behandling, samt videresendelse af generelle og linkede dokumenter vil blive behandlet.

Tilmelding til webinarer: go.hexagonsi.com

Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141592

Email: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: www.hexagon.com

Opmål

med dit

mobilkamera med Cloud Catch

Med den brugervenlige Cloud Catch app forvandler du din kameratelefon til et professionelt måleinstrument. Med mobilen kan du optage ledninger i åben grav, konstruktioner m.m. Cloud Catch omdanner data til en punktsky, så du har 3D data til f.eks. 3D-dokumentation, volumenberegning, vedligeholdelse og kvalitetssikring.

Fakta om Cloud Catch:

• Cloud Catch tjenesten består af en app og en RTK-antenne. App’en kan bruges alene eller med RTK-antenne for GPS-nøjagtighed.

• App’en guider og sikrer, at der kan laves en punktsky ud fra billederne.

• Billeder sendes nemt direkte fra marken til online processering eller gemmes for senere at uploades.

• Punktskyerne kan integreres som reference i eget GIS

• Ud fra punktskyerne kan der digitaliseres data til både Dandas, Danvand og andre standarder

• App’en fungerer på IOS og android

Kontaktperson: Anders Flensborg Iversen

Telefon: 28694032

Email: afi@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

Dansk Esri Konference 2023

Meld dig allerede nu til forårets største GIS-konference - Dansk Esri Konference 2023, som finder sted 9. – 10. maj. Vi er i fuld gang med planlægning af programmet, så check det ud på www.geoinfo.dk/ Events/dansk-esri-konference-2023.

Hvis du har lyst til at dele dit GIS-arbejde i form af et abstract som godkendes, giver vi 1.000 kr. i rabat på tilmeldingen. Husk også, at der er Early Bird-rabat, hvis du tilmelder dig inden 1. februar 2023. Som udstiller på Dansk Esri Konference kan du få dialog med nogle af Danmarks dygtigste GIS-professionelle. Du får taletid på plenary, i ét af de fire spor, eller i ’Lyntalen’, og du får eksponering i vores nyhedsbrev, som sendes til mere end 300 GIS-faglige personer hver måned.

GIS-kurser

Husk at se forårets nye GIS-kurser på: https://www.geoinfo.dk/ Uddannelse/Standardkursusoversigt.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

Email: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Data Integration

FME er det foretrukne værktøj for rigtig mange, når det handler om dataintegration og automation.

Der bliver gode muligheder for at mødes i 2023. Forårets kursusplan findes nu på: https://dataflow.center.

Vi holder også gerne et tilpasset kursus hos dig.

Alle kommuner vil blive inviteret til en dedikeret dag, hvor vi diskuterer og viser nye løsninger på fælles udfordringer.

Der afholdes en stor FME Konference i Bonn 5.-7. september. Herudover har vi nye licens-modeller, tilpasset en lang række brugsscenarier i alle dele af din organisation.

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 53 72 12 93 Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: www.sweco.dk

Stedsregistreringer og 3D bygningsmodeller Byrummet under Rådhus–pladsen i København

Mølbak Landinspektører A/S laver nøjagtige og detaljerede stedsregistreringer og 3D bygningsmodeller.

Bygningsmodellerne bruges direkte i FM-systemer af arkitekter, rådgivere og bygherrer og laves i overensstemmelse med danske standarder fx DiKon, Molio.

I Åbenrå Kommune har vi scannet og modelleret et bygningskompleks med skole, SFO og børnehave. Scanningerne var grundlag for den ønskede 3D-model, som kommunen bruger til at forbedre og opgradere deres FM- og driftssystemer. Med vores erfaring inden for Scan-2-BIM-projekter rådgav vi kommunen til at finde en behovsorienteret løsning og hjalp med at udarbejde en kravsspecifikation, så modellen levede op til kommunens forventninger.

I 2022 har vi indtil videre scannet mere end 100.000 kvadratmeter fordelt ud på forskellige projekter og kunder.

Kontaktperson: Lone Hendriksen Telefon: 29103941

Email: lsh@molbak.dk Hjemmeside: https://molbak.dk

Københavns Museum og Geo skaber en digital model af byen, som den har set ud fra stenalderen til de store københavnske brande i 1700-tallet.

Jorden under Rådhuspladsen rummer mange fortidsminder og vigtige brikker til byens historie: Byporte, voldgrave, grave og tørlagt havbund. Københavns Museum, Geo og Københavns Stadsarkiv er i gang med at skabe en digital model i 3D, hvor byens borgere kan gå på opdagelse i byrummet under jorden. 3D-modellen bygger på et væld af bl.a. geologiske, arkæologiske og kulturhistoriske undersøgelser og data. ”Byrummet under Rådhuspladsen’” indsamler viden om det fundament, den moderne by står på. Projektet vil levere en nytænkende visualisering af de skjulte rester af byen, som københavnerne og andre interesserede kan gå på opdagelse i.

Læs evt. mere på Københavns Museums hjemmeside: www. copenhagen.dk.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard

Telefon: 31740188

Email: mrm@geo.dk

Hjemmeside: www.geo.dk

Ny droneteknologi til kortlægning og opmåling

NIRAS har indgået en aftale med den amerikanske droneproducent SKYDIO om at være ”Early Access Partner”. Dette betyder, at NIRAS, bl.a. i kraft af vores EU-godkendelser til droneoperation, er udvalgt som én ud af tre firmaer i Europa til at teste nyt udstyr fra SKYDIO. Dronerne er fuldt autonome i modsætning til konventionelle droner, der alene navigerer i forhold til en operatør, GPS og indbyggede sensorer. SKYDIOs droner kortlægger og modellerer selv de omgivelser, som dronen registrerer via. meget stor on-board processorkraft og foretager derefter en fuld kortlægning af de valgte objekter baseret på AI-beregninger.

Den fotogrammetriske kortlægning fra dronen lægges derefter op i softwaren TWINSPECT, der er en kollaborativ, on-line viewer, hvor flere parter kan samarbejde og lave annotationer direkte i modellen. Kombinationen af drone og software gør kortlægningen langt mere kosteffektiv, ligesom mulighederne for at samarbejde om modellerne er væsentlig forøget.

Kontaktperson: Flemming Kristensen

Telefon: 30169260

Email: fkn@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering/droner

Godt nytår og velkommen til 2023

Alle os fra LIFA vil gerne takke kunder og samarbejdspartnere for samarbejdet igennem et begivenhedsrigtigt 2022.

Året bød på mange spændende opgaver, hvor bl.a. vores webservices og LOIS-databaser nu indeholder begge grunddataplatforme fra hhv. OIS og Datafordeleren. Mange supplerende datasæt er kommet til og endnu flere på vej, bl.a. Motorregister, DUBU, NOVA byggesag samt geografiske data som DAI, Jupiter og MiljøGIS.

Vores Censusunivers fortsætter også med udvidelser, og kombinationen af geografi og ledelsesinformation viser fortsat store gevinster for dataunderstøttelsen. Nye tiltag som befolknings- og skoleprognose, og indlejring af FLIS-, energi- samt virksomhedsdata forventer vi os meget af i 2023.

Vi glæder os meget til det forsatte samarbejde med nye som gamle bekendtskaber.

Kontaktperson: Henrik Skov Uldall Telefon: 41175969 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: www.lifa.dk

Septima 10 år - den 20. januar

2023

I oktober kunne vi fejre 10-året for aftalen om de frie data - en aftale, som fik kolossal betydning for hele geodatabranchen og gav helt nye muligheder for innovation, løsningsudvikling og effektivisering.

Kort tid efter stiftede vi Septima - 7 ildsjæle med stor appetit på at analysere, berige og visualisere data på en kreativ måde: Spatiale data, digitale kortdata og offentlige data i øvrigt, alt sammen for at gøre data til information og “guld” for vores kunder.

I begyndelsen havde vi hverken opgaver eller produkter på hylderne. Det ændrede sig heldigvis og i dag - 10 år senere - er vi mere end 3-doblet og har en bred vifte af glade kunder og samarbejdspartnere. Fredag den 20. januar fejrer vi Septimas 10-års fødselsdag - så sæt X i kalenderen - vi åbner ‘huset’ på Frederiksberggade - det bliver sjovt!

Læs mere her: septima.dk/10aar

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

Email: bo@septima.dk

Hjemmeside: septima.dk/10aar

Med en digital tvilling i GIS leverer Elværk markant effektivisering

Har du læst artiklen på Green Power Denmark om, hvordan det danske eldistributionsselskab Elværk i et tæt samarbejde med Volue har etableret den digitale tvilling i GIS, der gør Elværk i stand til i dag at arbejde mere effektivt og fleksibelt?

https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/netselskab-bygger-naesten-tro-kopi-virkeligheden

I et tæt samarbejde har Elværk og Volue analyseret muligheder, krav, data og processer - og det blev klart, at potentialet for forbedring var til stede.

Sammen har vi derefter konverteret og konsolideret data og leveret de løsninger, Elværk har brug for i deres daglige datavedligehold og -analyse.

På baggrund heraf er kvaliteten af data ved Elværk i dag så stor, at processer er effektiviseret, og værdien af data udnyttes fuldt ud.

Det er med stor tilfredshed, at Volue har indgået i dette udbytterige samarbejde.

Kontaktperson: Jens Dalsgaard Telefon: 23317889

Email: jens.dalsgaard@volue.com Hjemmeside: www.volue.com

Godt nytår!

Geoforums sekretariat ønsker alle vores medlemmer, udvalgsdeltagere og samarbejdspartnere et godt og lykkebringende nytår.

Vi glæder os til et spændende 2023.

De bedste hilsner Mette og Jesper