fra
Jeg har villet glemme denne pige. Glemme hende rigtigt, dvs. ikke mere have lyst til at skrive om hende. Ikke mere tænke, at jeg skal skrive om hende, hendes begær, hendes vanvid, hendes idioti og hendes hovmod, hendes sult og hendes ophørte blødninger. Det er aldrig lykkedes mig.
Pressen om Pigen fra ’58:
‘Annie Ernaux … har stillet kropslige erfaringer … til rådighed kollektiv refleksion og personlig Det er overmåde relevant, gavmildt.’
‘Annie Ernaux beskriver sin opvågnen med både realisme Erindringerne er ubarmhjertige kontrast til det enkle, elegante
‘Knivskarp og elegant.’
‘ En sublim bog, der føjer sig mesterværk til Annie Ernaux’
‘Annie Ernaux er dronningen autobiografiske litteratur.’
Pressen om Min far & Kvinden
‘ Med kortromanerne Min far befæster franske Annie Ernaux, transformerer sit eget liv til europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab.’
‘To små gribende fortællinger.’
[6-7]
Pigen
‘58 Forlaget Etcetera Roman Annie Ernaux Pigen fra ‘58 ILITTERATUR NOBELPRISEN 2022Annie Ernaux
POLITIKEN
LITTERATURSIDEN
INFORMATION
ELLE
DIE ZEIT
INFORMATION
LITTERATURSIDEN
hvor
9 7 8 8 7 9 3 3 1 6 1 7 1 ISBN 978-87-93316-17-1
hovedværkerne i Annie er blevet moderne de to romaner
måneder efter, at hun I Min far tegner staldknægt, der blev nordfransk by, og som arv. En retskaffen, årene blev gladere der forsigtigt, datter for alt det, hun uendeligt langt fra forholdet mellem en forsøg på at indfange uafhængigt af af faren er det tilsammen selvstændig, arbejdsom sig nøje med et sig det liv som som vogtede skarpt hun kunne få alt
Pressen om Pigen fra ’58:
‘Annie Ernaux … har stillet subtilt kropslige erfaringer … til rådighed kollektiv refleksion og personlig Det er overmåde relevant, overmåde gavmildt.’
POLITIKEN
‘Annie Ernaux beskriver sin opvågnen med både realisme Erindringerne er ubarmhjertige kontrast til det enkle, elegante
‘Knivskarp og elegant.’
INFORMATION
‘ En sublim bog, der føjer sig mesterværk til Annie Ernaux’
‘Annie Ernaux er dronningen autobiografiske litteratur.’
Pressen om Min far & Kvinden
‘ Med kortromanerne Min far befæster franske Annie Ernaux, transformerer sit eget liv til europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab.’
‘To små gribende fortællinger.’
FORLAGET ETCETERA . KATALOG 2022
‘Med kortromanerne Min far og Kvinden befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab.’ INFORMATION ‘To små gribende fortællinger.’ LITTERATURSIDEN ‘Annie Ernaux er dronningen af den nye
autobiografiske
litteratur.’ DIE ZEIT
Annie Ernaux Min far & Kvinden
ISBN 978-87-93316-21-8 9 788793 316218 ANNIE ERNAUX Forlaget Etcetera ILIT TERATU RN OBELPRISEN 2022
LITTERATURSIDEN
ELLE
DIE ZEIT
INFORMATION
LITTERATURSIDEN
ROMAN
Annie Ernaux
Min far & Kvinden
Oversættelse: Hans Peter Lund
• 172 s. / 229 kr.
• Udg.dato: 8.9.2020
• Orig.titel: “La place” (1984) og “Une femme“ (1988)
• ISBN: 978-87-93316-21-8
Min far og Kvinden er to af hovedværkerne i Annie Ernaux’ (f. 1940) forfatterskab, og de er blevet moderne klassikere i fransk litteratur. Her kan de to romaner læses samlet.
Min far. Annie Ernaux’ far døde nøjagtig to måneder efter, at hun var blevet uddannet til gymnasielærer. I Min far tegner hun et portræt af den uuddannede staldknægt, der blev café- og købmandsejer i en lille nordfransk by, og som hele sit liv kæmpede med sin sociale arv. Hun tegner billedet af en retskaffen, hårdtarbejdende mand, som med årene blev gladere og gladere for livet. Men også af en far, der forsigtigt, næsten modvilligt, beundrede sin datter for alt det, hun opnåede, alt imens hun fjernede sig uendelig langt fra alt, hvad han kendte.
Kvinden. Kvinden er et fantastisk billede af forholdet mellem en mor og en datter. Det er Ernaux’ forsøg på at indfange moren som det individ, hun var, og den kvinde, der levede uafhængigt af datterens blik. Ligesom i portrættet af faren er det morens vaner, ord og bevægelser, der tilsammen aftegner et stærkt billede af en selvstændig, arbejdsom og handlekraftig kvinde, som ikke lod sig nøje med et fattigt fabriksarbejderliv, men skabte sig det liv som butiksfrue, hun drømte om. En mor, som vogtede skarpt over sin datters dyd og skolegang, så hun kunne få alt det, moren aldrig selv havde fået.
[8-9]
⬤
FORLAGET ETCETERA . KATALOG 2022
[10-11]
FORLAGET ETCETERA . KATALOG 2022 Sylvie Bocqui Roman Forlaget Etcetera En blomsts lange og langsomme fald, lyden af den mod jorden, som en blød og tom pose. ‘Forfatteren skriver de rå sansninger frem.’ LIBÉRATION ‘Sylvie Bocqui udforsker bruddet og lystens tilbagevenden i en hyldest til ordenes sanselige plasticitet.’ LIVRES HEBDO ‘Ud af de små ting fødes et helt univers.’ LE MATRICULE DES ANGES
Sylvie Bocqui
Langt og langsomt fald
Oversættelse:
Hans Peter Lund
• 96 s. / 199 kr.
• Udg.dato: 1.11.2022
• Orig.titel: “Paulownia“ (2019)
• ISBN: 978-87-93316-26-3
En kvinde og en mand skilles. Det er manden, der går fra hende og deres to børn, han er allerede langt væk, fanget ind af en anden kærlighedshistorie. Lidt efter lidt kommer kvinden til sig selv, vender tilbage til livet, åbner sig igen for sansninger, for tegn. Og så kommer en anden mand, nye rejser, et tog, som hun ikke tager. Derefter skriften. Muligheden for at skrive.
Langt og langsomt fald er en sammensmeltning af sansninger, lyde og farver, det er historien om enden på kærligheden og det, der følger efter.
Foto:
© Klara Beck
Den franske forfatter (f. 1962) romandebuterede i 2013 med En sæson, der bl.a. var nomineret til den prestigefyldte Goncourtdebutantpris. Godt ti år før havde hun på et lillebitte parisisk forlag udgivet hybridværket Uendelig muslinger, der genremæssigt placerer sig et sted mellem fortælling og digt. På dansk er desuden udkommet En pige som hende (2020). Langt og langsomt fald er hendes tredje roman.
[12-13]
⬤ ROMAN
I forbindelse med udgivelsen af Langt og langsomt fald har vi interviewet Sylvie Bocqui om, hvad det er, ordene og skriften kan, og hvordan det føles at lade teksten rejse ud i verden oversat til et andet sprog.
kunnet lugte dem helt deroppe. Det viste sig at være kejsertræerne. Kejsertræets blomster lever et meget flygtigt liv; de er så tunge, at de falder af, før de når at visne. Jeg kiggede på dem, som de lå dér på jorden, og jeg opdagede, at de stadig var friske og duftende. Senere fandt jeg ud af, at kejsertræet stammer fra Kina, og at det er meget modstandsdygtigt over for forurening. Det er derfor, man planter dem i byerne.
Du har fortalt i tidligere interviews, at skriften fejler, eller risikerer at fejle.
Hvad mener du med det?
I din nye bog spiller kejsertræet og det franske ord for træet, ’paulownia’, en stor rolle for fortælleren – det bliver næsten et symbol på bruddet mellem manden og kvinden. Kan du fortælle os lidt mere om kejsertræet?
S. B. ⬤ For nogle år siden boede jeg i en lejlighed på fjerde sal uden gardiner, og jeg havde udsigt til tre kejsertræer. Om foråret var der en kraftig duft af violer, men det kunne ikke være violer, for jeg boede for højt oppe, jeg ville ikke have
S. B. ⬤ For mig er der en sammenhæng mellem skriften og melankoli. Det betyder ikke, at det er trist at skrive, eller at det, jeg skriver, er trist. Det betyder, at det at skrive om virkeligheden, at skrive om en hændelse, det er altid allerede for sent. Man er nødt til at acceptere, at man skriver om noget, der allerede er forsvundet. Og man skal have styrken til at få det til at komme tilbage til nuet. Man skal brænde lidenskabeligt for at få det til at komme tilbage. Det er orfisk, nærmest. Og det kræver et vist storhedsvanvid (griner).
Rilke sagde: ”Jeg hylder”. Han blev spurgt: ”Hvordan kan du som digter holde det unævnelige, det dødelige ud?” Og Rilke svarede: ”Jeg hylder.” I min bog er hyldesten også nødvendig. Det er det eneste, der er tilbage at gøre. Kærligheden er forsvundet, parret er gået fra hinanden, børnene er revet midt over af forældrenes skilsmisse. Deres barnlige uskyld er blevet taget fra dem. Eller det føler moren i hvert
FORLAGET ETCETERA . KATALOG 2022
fald, måske er det i virkeligheden ikke så slemt for dem, som hun tror, men for hende er det en tragedie. Hun er en kvinde, der allerede blev sønderrevet, da hun fik sit første barn. Fordi hun pludselig forstod noget ret banalt, ufatteligt banalt faktisk, nemlig at det er et dødeligt væsen, man bringer til verden. Et barn, der bevæger sig gennem livet med sin egen dødelighed. Så da hendes mand går fra hende og deres to børn, mærker hun igen den samme ensomhed, og ikke mindst løftet, der ikke blev holdt. Hun bliver forladt for anden gang. Og det at skrive, det er også lidt dét, for mig; det er at vende tilbage fra forladtheden. At skrive er at genfinde. At skrive er at vende tilbage, få ting til at komme igen.
Der er en glæde i det at skrive. En nydelse, endda. Det mærker jeg, når teksten tager fart. Jeg har en meget stram, kontrolleret, lidt stiv skrivestil. Men så pludselig en gang imellem begynder skriften at strømme, at folde sig ud, punktummerne bliver skiftet ud med kommaer. Og lige dér er det fantastisk.
Hvad betyder det så for dig at se skriften blive oversat – eller transponeret, kunne man sige – til et andet sprog?
S. B. ⬤ Det er en meget svimlende fornemmelse at lade teksten rejse ud i verden. For jeg forstår ikke dansk. Jeg ved ikke, hvordan teksten vil være på den anden side. Når det andet sprog er meget fremmed, så er det en anden verden; så er det som at stå på havnen og se et skib lægge
fra kaj; jeg vinker med et lille lommetørklæde, og skibet sejler over på den anden side af havet. Og jeg ved ikke, hvordan der ser ud derovre. Sproget er et andet land.
Så ja, jeg læser mine bøger i den danske oversættelse, men ved du, hvad der sker?
Ingenting! Det er, ligesom når jeg læser et partitur. Foran mine øjne er der et stykke musik, der folder sig ud, men jeg kan ikke høre det. Det er en døv læsning. Det danske er en musik, jeg ikke kan tyde, uden lyde, uden mening, uden klang. Det synes jeg er forunderligt!
Jeg er glad for at være oversat til dansk. Jeg forestiller mig det danske sprog som meget mineralsk. Det er sjovt, men jeg kan slet ikke forestille mig mine tekster oversat til italiensk eller spansk. Selvom man selvfølgelig sagtens kunne, og sprogene stadig ville være tro over for det franske! Så hvorfor siger jeg dét om det danske – og mere generelt de nordiske –sprog? Mineralsk, gråt, sand, tilbageholdende, hemmelighedsfuldt, ærligt, en mumlen, diskret. Og bliver originalteksten klædt på af oversættelsen? Er mine franske ord oversat til dansk iklædt en mineralsk, hvid, sandet, hemmelighedsfuld frakke eller en parasol ligesom hos skagensmalerne? Ville de på italiensk have en blomstret rød kjole og orange sandaler på og suse af sted på en Vespa? Selvfølgelig ikke! Men det er det, jeg forestiller mig.
[14-15]
Uden rigtig at vide hvorfor har André i nogle dage tænkt over, om faren gerne ville have kendt ham. Han har en ukendt far, så han må også være en ukendt søn.
‘Formidabel fortællekunst.’ POLITIKEN ‘Et raffineret og underspillet værk, der subtilt kredser om det almengyldige spørgsmål: Hvor kommer vi fra?’
WEEKENDAVISEN ‘[Lafon] fanger sine personer levende såvel som døde i et signifikant øjeblik og lader dem fortælle om deres følelser, minder og overvejelser.’
JYLLANDS-POSTEN
FORLAGET ETCETERA . KATALOG 2022
Marie-Hélène Lafon En søns historie
Oversættelse: François-Eric Grodin
• Udg.dato: 1 9.4.2022
• 160 s. / 229 kr.
• Orig.titel: “Histoire du fils“ (2020)
• ISBN: 978-87-93316-25-6
Foto: © Arnaud DelruE
RENAUDOTPRISEN
Sønnen, det er André, født i 1924. Den ukendte søn af den ukendte far. Fra André var tre uger gammel, har han boet i Figeac i den midtfranske bjergregion Auvergne hos sin moster og onkel; dem, han regner som sine rigtige forældre. Hver sommer kommer hans biologiske mor Gabrielle med toget fra Paris for at holde tre ugers ferie med familien på landet. Først da André bliver gift, afslører hun hemmeligheden om, hvem hans far var. Men inden da er et fireårigt barn død på tragisk vis, et skæbnesvangert møde har fundet sted på drengegymnasiet i Aurillac, to verdenskrige har sat deres spor, der har været begravelser, fødsler og bryllupper – og alle disse mærkedage fletter Marie-Hélène Lafon sammen til en fortættet familiesaga, der spænder på kryds og tværs gennem tid og rum.
(f. 1962) voksede op på forældrenes bondegård i Cantal, et udslukt vulkanlandskab i Auvergne, som indtager en central plads i hendes forfatterskab. Hun har udgivet ni romaner og flere novellesamlinger og vundet et hav af priser for sine værker, bl.a. Goncourt-prisen for bedste novellesamling (2016) og senest den prestigefyldte Renaudot-pris (2020) for En søns historie. Marie-Hélène Lafon bor og arbejder i Paris, hvor hun ved siden af sit forfatterskab underviser i klassisk litteratur og sprog.
[16-17]
⬤ ROMAN
2020
FORLAGET ETCETERA . KATALOG 2022 www.etcetera-forlag.dk Den sommer han fylder atten, genkender en ung pianist en sang radioen. Han begynder at synge med. En stemme stiger, et uvejr bryder ud. Med dæmpet stemme – mezza voce – er et udtryk fra musikkens verden. Her er det historien om en ung mand, der ved et tilfælde opdager, at han har et særligt talent. Om en musikalsk karriere fuld af omveje og succeser, storslåede operahuse og karismatiske dirigenter. Men først og fremmest historien om den menneskelige stemme, dens kraft og evne til at bevæge sine tilhørere. Célia Houdart (f. 1970) er forfatter, dramatiker og lydkunstner, født og opvokset Paris. Med dæmpet stemme er hendes fjerde roman. På dansk er tidligere udkommet Carrara (2013). PRIX DEAUVILLE LIVRES & MUSIQUES 2015 Célia Houdart Forlaget Etcetera Célia Houdart Roman Med dæmpet stemme Célia Houdart har et imponerende fast greb om formen, og man fascineres unægtelig, når hun lader virkeligheden flimre forbi en usorteret blanding af store og små dramaer.’ En lille fransk-italiensk smykkesten.’ som med Helle Helles værker, linjerne, som romanen handler om.’ Sylvie Bocqui Forlaget EtceteraPigen fra ‘58 Annie Ernaux Pigen fra ‘58 ILITTERATUR NOBELPRISEN 2022Annie Ernaux Annie Ernaux (f. 1940) bliver betragtet som en af de vigtigste litterære stemmer sit hjemland, Frankrig. Hendes mere end 20 romaner er alle blevet hyldet af både læsere og kritikere, og hun er en stor inspirationskilde for mange af Frankrigs unge forfattere. disse år får Annie Ernaux desuden stor opmærksomhed udlandet. 2022 er hun tildelt den mest prestigefyldte litteraturpris af dem alle, Nobelprisen litteratur. På Forlaget Etcetera Min far & Kvinden (2020). Pigen fra ’58 kropslige erfaringer … til rådighed for kollektiv refleksion og personlig fortolkning. Det er overmåde relevant, overmåde gavmildt.’ Annie Ernaux beskriver sin seksuelle opvågnen med både realisme og sårbarhed. Erindringerne er ubarmhjertige og skarp kontrast til det enkle, elegante sprog.’ ‘Knivskarp og elegant.’ En sublim bog, der føjer sig som endnu et mesterværk til Annie Ernaux’ forfatterskab.’ Annie Ernaux er dronningen af den nye autobiografiske litteratur.’ Med kortromanerne Min far Kvinden befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab.’ ‘To små gribende fortællinger.’ ‘Jeg har villet glemme denne pige. Glemme hende rigtigt, dvs. ikke mere have lyst til at skrive om hende. Ikke mere tænke, at jeg skal skrive om hende, hendes begær, hendes vanvid, hendes idioti og hendes hovmod, hendes sult og hendes ophørte blødninger. Det er aldrig lykkedes mig.’ Det er sommeren 1958. Sommeren, hvor den purunge Annie D rejser fra sin katolske kostskole til feriekolonien S Normandiet. Her møder hun H, der ligesom hun selv er ansat som pædagog sommeren over. Det er første gang, hun er sammen med en mand, og oplevelsen udløser en bølge af ulykkelig forelskelse, skam og bulimi. Siden bliver hun en berømt forfatter og skriver bøger med udgangspunkt sit eget liv, bare aldrig om denne sommer. Ikke før nu, næsten 60 år efter, hvor hun ud fra fotografier, breve og minder prøver at genskabe den unge pige, hun var: Pigen fra ’58. www.etcetera-forlag.dk Annie Ernaux Min far & Kvinden www.etcetera-forlag.dk Min far og Kvinden er to af hovedværkerne Annie Ernaux’ (f. 1940) forfatterskab, og de er blevet moderne klassikere fransk litteratur. Her kan de to romaner læses samlet. Annie Ernaux’ far døde nøjagtig to måneder efter, at hun var blevet uddannet til gymnasielærer. Min far tegner hun et portræt af den uuddannede staldknægt, der blev café- og købmandsejer en lille nordfransk by, og som hele sit liv kæmpede med sin sociale arv. En retskaffen, hårdtarbejdende mand, som med årene blev gladere og gladere for livet. Men også en far, der forsigtigt, næsten modvilligt, beundrede sin datter for alt det, hun opnåede, alt imens hun fjernede sig uendeligt langt fra alt, hvad han kendte. Kvinden er et fantastisk billede af forholdet mellem en mor og en datter. Det er Ernaux’ forsøg på at indfange moren som den kvinde, hun var, uafhængigt af datterens blik. Ligesom portrættet af faren er det morens vaner, ord og bevægelser, der tilsammen aftegner et stærkt billede af en selvstændig, arbejdsom og handlekraftig kvinde, som ikke lod sig nøje med et fattigt fabriksarbejderliv, men skabte sig det liv som butiksfrue, hun drømte om. En mor, som vogtede skarpt over sin datters dyd og skolegang, så hun kunne få alt det, moren aldrig selv havde fået. ANNIE ERNAUX Forlaget Etcetera Annie Ernaux (f. 1940) bliver betragtet som en af de vigtigste litterære stemmer sit hjemland, Frankrig. Hendes mere end 20 romaner er alle blevet hyldet af både læsere og kritikere, og hun er en stor inspirationskilde for mange af Frankrigs unge forfattere. disse år får Annie Ernaux desuden stor opmærksomhed udlandet. 2022 er hun tildelt den mest prestigefyldte litteraturpris af dem alle, Nobelprisen litteratur. På Forlaget Etcetera Pigen fra ’58 ILITTERATU RN OBELPRISEN 2022 Pigen fra ’58 Annie Ernaux … har stillet subtilt beskrevne kropslige erfaringer … til rådighed for kollektiv refleksion og personlig fortolkning. gavmildt.’ Annie Ernaux beskriver sin seksuelle opvågnen med både realisme og sårbarhed. Erindringerne er ubarmhjertige og skarp kontrast til det enkle, elegante sprog.’ ‘Knivskarp og elegant.’ En sublim bog, der føjer sig som endnu et mesterværk til Annie Ernaux’ forfatterskab.’ Annie Ernaux er dronningen af den nye autobiografiske litteratur.’ Min far Med kortromanerne Min far Kvinden befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab.’ ‘To små gribende fortællinger.’ FE_Min far/Kvinden 3rd reprint AW.indd
Forlaget Etcetera er et forlag dedikeret til den franske romankunst. Romaner skrevet i det nye årtusind, som har kvalitet, originalitet og fremragende sproglige oplevelser som fællestræk. Skrevet af forfattere, som har en særlig evne til at sætte ord på den virkelighed, vi lever i. Oversat til dansk, selvfølgelig – så alle, der elsker en god bog, kan få glæde af dem.
