Tryllekunstneren fra A INDHOLD TRYK.indd 1
16/10/15 14.08
ngang for snart længe siden levede en berømt tryllekunstner, der hed Nivelli. Han optrådte for fulde sale i Berlins største og fineste teatre. Aften efter aften klappede og hujede publikum og råbte på mere magi. ”Bravo!” lød det, når Nivelli til slut trådte frem på scenen og bukkede dybt. Men det hører til en anden og lykkeligere tid, en tid før jøderne i Europa blev gennet sammen og sendt i koncentrationslejre …
E
3
Tryllekunstneren fra A INDHOLD TRYK.indd 3
16/10/15 14.08
I Auschwitz blev den kaldt familielejren. Men da Werner trådte ind i den barak, hvor han nu skulle bo, vidste han, at dette sted om noget var et fængsel. Endeløse køjer fyldte siderne af bjælkehuset. Der var ingen puder, ingen tæpper, ingen madrasser, ikke engang lidt halm, der kunne gøre det ud for senge. De andre fanger var alle mænd og større drenge, kvinder og små børn boede for sig. Fangerne maste og skubbede Werner fra alle sider for at få en plads i en af de laveste køjer. ”Jeg kan ikke klatre så højt op,” forklarede en ældre mand, han pressede sig forbi Werner og nåede frem til en af de nederste pladser. Hver køje havde tre etager og skulle have plads til seks mand. ”Det er kun de stærkeste, der overlever,” mumlede en anden og fandt sig en plads i en midterkøje. Werner så rundt og lod øjnene hvile på en af de øverste køjer. De må ikke tro, jeg er svag, tænkte han og trak sig selv op i armene til en overkøje. På kanten og med benene hængende udover sad en lavbenet, firskåren mand med øjne, der hældte en anelse til siderne. Øjnene kiggede på Werner, og Werner måtte gøre sig umage for ikke at stirre tilbage på sin nye køjemakker. Manden rakte sin arm frem for at vise ham sit nummer – A1676.
4
Tryllekunstneren fra A INDHOLD TRYK.indd 4
16/10/15 14.08
5
Tryllekunstneren fra A INDHOLD TRYK.indd 5
16/10/15 14.08
”Vi må have været med det samme tog,” sagde Werner og viste manden sin venstre arm. Han skar ansigt, da hans hånd ramte den nye tatovering – A1828. Kun 152 numre adskilte ham fra den fremmede. ”Jeg hedder Levin,” sagde manden og gav Werner hånden. Hans stemme var blød, helt anderledes end vagternes hårde råb og lyden af deres knurrende schæferhunde. ”Goddag, hr. Levin.” Werners forældre havde altid lært ham, at han skulle vise respekt for dem, der var ældre end ham selv, og denne mand var mindst 35, måske 40. Han vidste, at han skulle tiltales med hr. ”Er du her sammen med nogen?” spurgte manden. Werner rystede på hovedet. Hans far var død for mange år siden. Og sidste gang han havde set sin mor, marcherede hun rundt i gården på politistationen, hvor Werner også var blevet holdt fanget, før han blev sendt videre her til. ”Jeg aner ikke, hvad der er sket med min storesøster,” sagde Werner og sænkede blikket. Han havde ikke set Renate i mere end to år, ikke siden en kristen familie havde tilbudt at skjule hende. ”Jeg håber, hun klarer den.” Han kørte hånden henover sin nøgne hovedskal; vagterne havde barberet håret af alle fanger i samme øjeblik, de vaklede ud af togene.
6
Tryllekunstneren fra A INDHOLD TRYK.indd 6
16/10/15 14.08
Hr. Levin sukkede og klappede Werner på skulderen. ”Det er godt at have håb. Min kone og søn er her – et eller andet sted.” Han lukkede øjnene og trak vejret dybt. Werner kiggede nøje på ham. Han virkede helt forkert på det her sted. Dette dødbringende fængsel var for de hårde, dem der forstod at kæmpe imod. Hr. Levin var et blidt menneske – en gentleman.
7
Tryllekunstneren fra A INDHOLD TRYK.indd 7
16/10/15 14.08