Tag fat i livet uddrag

Page 1


Tag fat i livet teologiske tagfatlege med konfirmander Af Inger Birgitte Bruhn Š Forfatteren og Eksistensen, 2017 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-410-0400-6 Omslag og layout: Claus Nielsen Tryk: Toptryk Eksistensen Frederiksberg AllÊ 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk


Tag fat i livet teologiske tagfatlege med konfirmander

af Inger Birgitte Bruhn

Eksistensen



Indhold Indledning

7

Øgleæg (skabelsen, menneskets ansvar, gudbilledlighed)

10

Trække tyr (fællesskaber, Zakæus’ møde med Jesus)

15

Ballonbalance (Guds kærlighed, kvinden i farisæerens hus)

21

Befrielsesaktionen (Jesus helbreder mennesker)

28

Hanekamp (broderrivalisering, den fortabte søn)

36

Tøjklemmetagfat (synd; »det gode, som jeg vil…«)

42

Nordenvind og søndenvind (tilgivelse, den gældbundne tjener)

47

Krydstagfat (stedfortrædende lidelse og død)

53

Pip og monster (disciplen Peter)

58

Bang’, bang’, kapow (Kristi Himmelfart)

63

Hemmelig efteraber (Kristi efterfølgelse)

69

Krøllet kropsakrobatik (diakoni, lemmer på Kristi krop)

73

Oversigt over bibeltekster anvendt i materialet

78

Indhold 5



Indledning Tag fat i livet Store tanker kræver højt til loftet. Og store spørgsmål kræver himmelrum. Nogle gange næres de dybe samtaler bedst af et godt grin og et tydeligt pulsslag, fordi det afvæbner os, så vi bedre kan tale om det, der virkelig betyder noget. Målet med denne undervisningsbog er at skabe sammenhæng mellem hverdagsliv og trosliv eller hverdagsliv og de bibelske for­ tællinger, så man opdager, at de bibelske beretninger ikke bare skete for nogen engang, men at de på en eller anden måde taler ind i vores liv i dag. Det kan man naturligvis finde ud af på mange måder. Denne tilgang går gennem legen, en løbeleg eller en anden leg, hvor pulsen sættes op, og blodet løber lidt hurtigere i årerne og dermed også til hjernen, og tankerne myldrer frem.

Involvering Når vi i kirken underviser børn og unge i kristendom og kristentro, vil vi gerne et spadestik dybere end slet og ret vidensformidling. Leg som pædagogisk redskab kan noget andet end samtalen, gruppearbejdet og den kreative udfoldelse. Den gode leg kræver involvering af den enkelte, og den kræver, at man giver noget af sig selv til fællesskabet. Det håber vi også, at samtalen, gruppearbejdet og de andre indfaldsvinkler er med til, men i leg går det ofte lettere. Som indgang til at tale og reflektere over eksistentielle temaer åbner legen nogle døre til dybder i den enkelte, som kan være sværere at åbne for i de mere traditionelle tilgange. Måske hænger det sammen Indledning 7


med, at alvoren i en leg er begrænset af de tydelige regler, der oftest er, og så kan man med sindsro give sig hen i legen. Næste skridt er så at bevæge sig fra legens alvor til livets alvor, altså at opdage, at der er noget større på spil, end om jeg bliver fanget eller taber eller vinder. Og at lige så dybt jeg involverede mig inden for legens ramme, lige så meget og lige så dybt skal jeg nu give mig selv i den efterfølgende snak/opgave/udfordring.

Leg og latter hænger sammen Den umiddelbare glæde, der udløses af en sjov løbeleg, afvæbner os og skaber en fælles erfaring og et fælles rum, som vi allerede er gået ind i sammen i legen. Når det fælles rum først er skabt, er skridtet blevet mindre til også at være fælles om at udforske vores fælles rum. Ved mere traditionel klasseundervisning bliver det ofte de veltalende og velreflekterede konfirmander, som markerer sig i samtalen, men med legen som fælles erfaring kan der vendes rundt på dette mønster. Det kropslige element, der er i legene, smitter af på samtalen bagefter, så det ikke nødvendigvis kun er de dygtige, som byder ind med deres erfaringer.

Leg med formål Egentlig er en god leg vel kendetegnet ved, at den er sit eget formål. Der er ingen bagtanker med den. Som pædagogisk redskab er der dog en bagtanke og et formål, fordi legen sættes ind i den sammenhæng og det tema, vi som undervisere vil sætte på dagsordenen. Men tiden er som oftest knap for den, der har meget på hjerte. Derfor er denne undervisningsbog bygget op omkring lege, der egentlig kan stå for sig selv som et indslag, der styrker glæden og sammenholdet, men samtidig er legene udvalgt, så de giver medeller modspil til store livstemaer. Formålet med legen tydeliggøres 8

TAG FAT I LIVET


i den efterfølgende samtale om temaet. Legene er enkle og lette at gå til. Det er derfor ikke nødvendigt at komme med indledende bemærkninger om legens formål. Det finder konfirmanderne selv frem til i den efterfølgende samtale eller diskussion.

Kapitlernes opbygning Hvert kapitel er bygget op over den leg, der skal bruges i det pågældende kapitel. Som underoverskrift angives den tematik, der også er på spil i legen ud over at have det sjovt og bruge kroppen. Legen er så at sige den nøgle, som låser temaet op og efterfølgende skal udmønte sig i dialog, samarbejdsøvelser, en kreativ opgave og måske endnu en leg. Alle kapitler har desuden tydelige bibelhenvisninger, salmeforslag og måske nogle overvejelser til brug i en andagt, der indleder eller runder det hele af. Der er stof til en hel undervisningsgang og supplerende forslag til noget, man kan arbejde videre med. Rækkefølgen af de enkelte elementer kan varieres. Man behøver ikke nødvendigvis at starte med legen; den bibelske fortælling kan også være det, der åbner temaet. Bogen er tænkt til konfirmandundervisningen, men med justeringer hist og her kan den også bruges i andre sammenhænge. Et godt råd, når du kaster dig over de teologiske tagfatlege: •• Leg selv med! •• Leg (helst) ude i den friske luft! •• Le sammen, for det er sjovt! •• Tag fat i livet! God fornøjelse!

Indledning 9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.