På vej væk

Page 1

På vej væk

Pårørendegrupper til demensramte i kirken

af Lillian Jordan Nielsen

Eksistensen

Tak til Else og Regnar Sommers fond til støtte for demente , der har støttet bogens udgivelse.

Indhold Forord 7

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Kapitel 1 Livet som pårørende til en, der er demensramt . . 15

Kapitel 2 Samarbejde med kommunen . . . . . . . . . . . . 25

Kapitel 3 Kirkens menneskesyn og rolle 35

Kapitel 4 Overvejelser og planlægning af en pårørendegruppe . . . . . . . 53

Kapitel 5 Metode og overvejelser – praktisk hvordan . . . . 61

Kapitel 6 Demens og de forskellige faser for pårørende til demensramte 79

Kapitel 7 Viden om demens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

Kapitel 8 Idekatalog 121 Litteratur 134

Forord

De fleste af os kender en eller flere, der har demens, og kender derfor også til at stå som magtesløse ved siden af og se til, når den, vi elsker, forsvinder ind i en anden verden.

Demens rammer næsten 8.000 årligt i Danmark. Og det tal forventes desværre at vokse som følge af, at vi bliver ældre end før i tiden.

Her spiller folkekirkens sjælesorg en vigtig og måske lidt overset rolle i forhold til de pårørende. Det råder denne bog, du nu sidder med, bod på. Folkekirken bør også fremover prioritere sjælesorg; det vil blandt andet sige at yde omsorg for hinanden, når der er allermest brug for det.

På vej væk tager livtag med de pårørendes sorg. Først mister de pårørende den demensramte, der stadig lever, for derefter at miste nok en gang, når det pågældende menneske dør.

Som pårørende til en demensramt kan det være fristende at gå i hi. Man vil ikke være til besvær.

Samtidig vil omgivelserne ofte sende signaler til den pårørende som: Du skal ikke lade det fylde for meget Du skal jo også leve dit eget liv Det er en lidt

7

overfladisk vinklet Carpe Diem-tilgang: Lev livet i dag uden at tænke over morgendagens bekymringer –inklusiv den demente

På vej væk er en gave til alle, der arbejder profes sionelt med demens, og deres pårørende. Den forfalder ikke til at lukke øjnene for både den barske alvor og den psykiske afmagt, som pårørende til en dement står midt i. Ej heller til de lidt hurtige og overfladiske løsninger om mest at tænke på sig selv og ikke bekymre sig.

Her finder du faglig tyngde og praktiske værktøjer. Ja, og så er På vej væk omsluttet af noget mere og større end nørdet specialistviden og en tung værktøjskasse. Bogen favner os i en grundforståelse af, at tilværelsen trods al bøvl, smerte, afmagt og uretfærdighed, alligevel er dyrebar som Guds elskede skaberværk.

God læse- og arbejdslyst!

8
Ulla
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.