2
Højmessen - Indhold.indd 2
10-03-2020 14:52:23
Bent Flemming Nielsen
Højm es s en Histor ie o g t eo l o g i
Ek sistens en Kø b e n h av n 2020
3
Højmessen - Indhold.indd 3
10-03-2020 14:52:23
Højmessen Historie og teologi Bent Flemming Nielsen © Forfatteren og Eksistensen, 2020 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro og Gill Sans på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0715-1 Omslag: Eksistensen Forsidebillede: Sámal Joensen-Mikines (1906-1979) Jesus på Genesaret sø (1944) Tak til familien Mikines og Listasavn Føroya, National Gallery of the Faroe Islands, for tilladelse til at gengive billedet
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
Højmessen - Indhold.indd 4
10-03-2020 14:52:23
I nd hold Forord .......................................................................................................... 9 I. De første fem århundreder ................................................................ 13 Hvordan det hele begyndte ................................................................ 13
Når menigheden samles .......................................................................... 14 Paulus’ omtale af nadveren ...................................................................... 15 Jesus og evangelierne ............................................................................... 21 Tiden efter apostlene ............................................................................... 21
Monogenese og polygenese – Didaché ............................................. 22 Fejringer, ofre og præster .................................................................... 26
Justin Martyr ........................................................................................... 26 Rubrik: Om læsninger i gudstjenesten............................................ 30 a. Eukaristi og gnosis ............................................................................... 32 b. Lidelsens mysterium ........................................................................... 34 c. Åndens virksomhed ............................................................................. 36 d. Liturgi og treenighed .......................................................................... 40 e. Liturgisk grundform ............................................................................ 41
Overgang fra antikken til middelalderen ........................................ 43 II. Middelalderen .................................................................................... 45 Den romerske stationsmesse .............................................................. 45 Fra gammelromersk religion til et kristent kejserrige – messens nye status ......................................................................... 48 Folkereligion og kirke .............................................................................. 50 Pædagogisk .............................................................................................. 52 Embedsmæssigt ....................................................................................... 52 Liturgisk ................................................................................................... 53 Filosofisk .................................................................................................. 54 Sakramenterne ......................................................................................... 55 Rubrik: Fra senmiddelalder til reformation – metodiske overvejelser.................................................. 57
Højmessen - Indhold.indd 5
10-03-2020 14:52:23
III. Martin Luthers liturgiske reformer ............................................. 61 Martin Luthers lære om gudstjenesten ............................................ 61 Gudstjenesten i Wittenberg ............................................................... 68
Wittenberg under Luthers fravær ........................................................... 69 Rubrik: Karlstadts ritualkritik ........................................................ 70 Luther vender tilbage .............................................................................. 71 Luthers gudstjenesteordninger ................................................................ 73 Deutsche Messe 1526 ............................................................................. 77
IV. Kirkeordinansen og kirkeritualet ................................................ 83 Kirkeordinansen 1539 ......................................................................... 84 Dåbspraksis ........................................................................................... 89 Reformationstidens salme- og alterbøger ........................................ 90 Rubrik: Kirke og samfund................................................................ 92
Kirkeritualet af 1685 ........................................................................... 95 Kirkeritualets gudstjeneste .................................................................. 95 Nadveren ................................................................................................ 99 V. “Hvorfor besøges vore Kirker saa lidet?” .................................... 103 Biskop Peder Herslebs betænkning 1736-40 ................................. 104 Den liturgiske fejde 1785 .................................................................. 105 Den adlerske agende 1796 ................................................................ 108 Biskop Boisens ritualforslag 1806 .................................................... 109 Biskop J.P. Mynsters ritualforslag 1839 .......................................... 110 Anden tekstrække i 1885 ................................................................... 116 VI. Det 20.-21. århundrede ................................................................. 119 Nye praksisformer og en revision af ritualer for dåb, nadver og brudevielse 1912 ........................................................... 119 Rubrik: Set med andre øjne.......................................................... 124
Dansk Kirkesangs forslag 1943 ........................................................ 126 Forslag til Ritualbog 1963 ................................................................. 127 Liturgikommissionen 1970 ............................................................... 130 Liturgikommissionens Forslag til Alterbog, Betænkning nr. 1057, 1985 ........................................................... 135
Højmessen - Indhold.indd 6
10-03-2020 14:52:23
VII. Autorisationen af ny højmesseordning 1992 .......................... 139 Hastværk eller dødvande ................................................................... 139 Gudstjenesten og Bibelen .................................................................. 144 VIII. Efterord – et essay ....................................................................... 149 Om ritualer .......................................................................................... 149 Højmessens forudsætninger .............................................................. 151 Om ændrede vilkår – fra den ydre til den indre scene ................. 152 Liturgi og dyb mening ....................................................................... 154 Gudstjenestens mening – rite og kunst ........................................... 156 Sproget – nærvær og fremmedhed ................................................... 159 Litteratur ................................................................................................. 163 Personregister ......................................................................................... 171
Højmessen - Indhold.indd 7
10-03-2020 14:52:23
Højmessen - Indhold.indd 8
10-03-2020 14:52:23
Forord Beretningen om gudstjenesten og dens historie og teologi sammenfatter en periode på omtrent 2000 år. Det er naturligvis alt for meget for en lille tynd bog. Derfor må der skæres til og kortes ned for at skabe et vist overblik. I bogen bliver denne lange og komplicerede historie fortalt i en kort version gennem en række nedslag på centrale steder fra begyndelsen til nutiden. Jeg har valgt at skrive Højmessen i stedet for gudstjenesten i bogens titel, men vil for at undgå ensformighed bruge ordene lidt i flæng. Betegnelsen gudstjeneste har de senere år gennemløbet en inflationær udvikling, således at det ikke mere er ganske klart, hvad der menes med ordet. Det bruges efterhånden i en mængde sammenhænge, hvor man tidligere blot ville have sagt sammenkomst, møde, koncert eller kirkeligt arrangement. Med ordet højmesse tænkes der derimod på noget ret præcist, den vestkirkelige søndagsgudstjeneste, som i dansk sammenhæng også kaldes sognets hovedgudstjeneste, nadvergudstjenesten søndag morgen. Ordet liturgi bruges for det meste i dets nutidige betydning i luthersk sammenhæng, hvor det er betegnelsen for den skriftlige forordning for kirkens afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger. Bogen indledes med en omtale af apostlen Paulus og hans breve til Korinth og fortsætter med det ældst kendte dokument uden for Bibelen, som fortæller om de kristnes sammenkomster om søndagen, skriftet Didaché fra omkring første århundredskifte. Sammenkomsten blev kaldt eukaristia. Ordet betyder taksigelse og relaterer til den takkebøn, som udgjorde en væsentlig del af sammenkomsten. Fra den næstfølgende tid møder vi nogle af de ældste dokumentationer fra oldtidens gudstjenester og sporer heri mange af de tendenser, som skulle blive bestemmende for de næste mange århundreders udviklinger. Hvis vi sætter overgangen fra antikken til tidlig middelalder til omkring år 500, så giver det samtidig et brugbart perspektiv på gudstjenestens historie, idet vi fra tidlig middelalder har en række relativt gode dokumentationer bl.a. fra de såkaldte stationsgudstjenester 9
Højmessen - Indhold.indd 9
10-03-2020 14:52:23
Forord
i Rom. Vi lader denne fase, den middelalderlige, vestlige tradition, strække sig indtil reformationen i det 16. århundrede. Generelt samler fremstillingen sig om de vestlige traditioner, som historisk set udgør rodnettet til Martin Luthers liturgiske reformation i byen Wittenberg. Det drejer sig om de gudstjenesteformer, som skulle få afgørende betydning også i dansk sammenhæng frem til i dag. De gudstjenesteformer, som blev udviklet i Romerrigets østlige provinser især i patriarkaterne i Jerusalem, Byzans (Konstantinopel), Antiokia og Alexandria gik delvist deres egne veje allerede på et tidligt tidspunkt, liturgisk og teologisk. Den ortodokse kristendom, som er denne traditions arvtager, tegner sig for en særlig variation af liturgien, hvilket vi ikke vil komme videre ind på i det følgende. Med det 16. århundredes reformationer i Sachsen, i Schweiz og efterhånden i store dele af Nordeuropa sker yderligere en udskilning, idet de enkelte lande og fyrstedømmer efter bruddet med den romerske pavekirke skaber deres egne liturgiske traditioner. Martin Luthers liturgiske ordninger fungerer som paradigmer i de områder, som tilsluttede sig hans reformation, herunder det dansk-norske kongedømme under Christian III. Dette kræver en uddybende redegørelse dels for Luthers teologiske baggrund for at skabe liturgiske forandringer, dels en gennemgang af hans konkrete ordninger samt historien bag. På denne skitserede baggrund i oldtid, vestlig kristendom og reformation foretager fremstillingen herefter noget af et sporskifte, idet vi i resten af bogen koncentrerer os om den danske – delvist dansk-norske – liturgihistorie i tiden efter reformationen. Liturgihistorisk er dette naturligvis kun en lille gren på et stort træ, hvis øvrige grene (blandt andet den anglikanske) jeg ikke kan komme ind på her. Liturgihistorien i Danmark i tiden fra reformationen og indtil i dag er et noget underbelyst område. Nærværende korte fremstilling kan heller ikke udbedre denne mangel ved at gå i dybden, men jeg forsøger at antyde en linje ved at referere til en del af de mange forslag til gudstjenestelige liturgier, som i tidens løb har været fremsat fra mere eller mindre officiel side – som regel uden at der kom noget ud af det. På dette punkt er der ganske enkelt behov for mere forskning for at råde bod på den usikkerhed og mangel på viden, der stadig gør sig gældende. Til alt held foreligger der en række indsigtsfulde artikler og detailstudier om enkelte perioder og personer, som fremstillingen har kunnet benytte sig af. 10
Højmessen - Indhold.indd 10
10-03-2020 14:52:23
Forord
Fremstillingen slutter ved den seneste autoriserede danske højmesse liturgi og alterbog fra 1992, vel vidende at der i de sidste 4-5 år har været ført en ganske intens diskussion i Danmark om højmesseliturgien og i det hele taget om forståelsen af gudstjenesten. Konkret har det givet sig udslag i, at biskopperne i 2016 nedsatte tre arbejdsgrupper med ret brede kommissorier angående gudstjeneste, sakramenter og spørgsmålet om autorisation. Udvalgene har nu (2018/19) barslet med deres overvejelser, og disse er bragt til offentlighedens kendskab med opfordring til diskussion og forslag. Da bogens forfatter har valgt at udtræde af en af arbejdsgrupperne, ønsker jeg ikke for nærværende, mens processen er i gang, at gå ind i en direkte kommentering af det foreliggende materiale. Bogen er historisk fremadskridende og ledsages af betragtninger, som spejler forfatterens refleksioner og analyser af de pågældende historiske liturgier og epoker. De rubrikker – fem i alt – som er indskudt, repræsenterer systematiseringer, kommentarer og overblik, som også kan betyde, at den historiske linje brydes for overblikkets skyld. Målet med bogen er derfor dobbelt, både at give en historisk tilgængelig oversigt over en lang epoke, og at fremsætte tolkende og perspektiverende synspunkter på stoffet. Det skulle på den måde blive muliggjort at se den nuværende danske liturgi i et noget større perspektiv, end det, der almindeligvis forekommer. Endelig skal det eksplicit nævnes, at bogens begrænsede omfang indebærer, at en lang række meget vigtige emner slet ikke eller kun sporadisk er omtalt. Det gælder vigtige emner som dåbspraksis, kirkemusik, kirkearkitektur og i nogen grad også tekstrækker og salmesang. Bogens omfang og hele anlæg har gjort dette nødvendigt, og den interesserede læser henvises til selv at søge andre kilder. Litteraturlisten angiver en række forslag. Forfatteren er ikke kirkehistoriker, men af fag dogmatiker, praktisk teolog og præst, hvilket utvivlsomt – men vel også forventeligt – vil kunne mærkes under læsningen. Til Forlaget Eksistensen samt redaktør Henrik Brandt-Pedersen skal lyde en særlig tak for imødekommenhed og engagement i forbindelse med udgivelsen. Bogen tilegnes Lise-Lotte. Helsingør, Fastelavn 2020 Bent Flemming Nielsen 11
Højmessen - Indhold.indd 11
10-03-2020 14:52:23