In d h o l d Forord 7 1. Indledning – gudsbilledet til debat 9 2. Da Gud blev almægtig – begrebs- og teologihistoriske betragtninger 19 3. Almagtens problemer 59 4. Guds frigørende magt 103 Litteratur 131
Afsked med almagten - INDHOLD.indb 5
21-08-2014 14:15:34
Forord
Forord
Denne bog er et forsøg på at gøre op med troen på Guds almagt. Jeg har tidligere berørt emnet, blandt andet i min bog De gudsforladtes Gud. Kristendom efter postmodernismen fra 2012, men her behandlede jeg stort set kun almagtsforestillingen i forbindelse med min kritik af Jakob Wolfs bog Jobs tårer. Om Gud og det onde. Debatten om Elof Westergaards bispekanditatur i vinteren og foråret 2014, der blandt andet og i høj grad handlede om troen på Guds almagt, har imidlertid overbevist mig om, at det er nødvendigt at foretage en mere udførlig undersøgelse og kritisk gennemtænkning af almagtsforestillingen. For mange mennesker er det en selvfølgelighed, at Gud er almægtig. Jeg vil forsøge at problematisere denne selvfølgelighed, for ved vi i grunden, hvad almagt betyder og indebærer? Er det overhovedet et meningsfuldt begreb? Er det i evangelisk kristen sammenhæng nødvendigt at tro på Guds almagt? Og hvilke konsekvenser har denne tro for gudsbilledet og for vores forståelse af forholdet mellem Gud og menneske? I bogens sidste kapitel peger jeg på et alternativ til troen på Guds almagt. Men jeg vil gerne understrege, at der kun er tale om en løs skitse. Bogens formål består først og fremmest i at problematisere almagten, ikke i at levere en udtømmende redegørelse for, hvad der kan menes med Guds magt. Med henblik på at gøre bogen tilgængelig og læsevenlig har jeg begrænset brugen af referencer og fodnoter til et absolut minimum. Jeg indlader mig heller ikke på lange referater og diskussioner af diverse teologiske afhandlin-
7
Afsked med almagten - INDHOLD.indb 7
21-08-2014 14:15:34
Afsked med almagten
ger om Guds almagt. Citater af klassiske teologer bringes, med få undtagelser, uden henvisning. Af litteraturlisten fremgår, hvilke værker jeg har konsulteret i forbindelse med arbejdet med denne bog, ligesom der naturligvis i både brødtekst og noter vil være henvisninger, når jeg enten citerer direkte, eller når jeg præsenterer et synspunkt eller en idé, jeg er bevidst om, jeg ikke selv har fundet på. Jeg vil gerne takke alle på Forlaget Anis, især redaktør Henrik Brandt-Pedersen, for at stille arbejdslokale mv. til rådighed. Jeg er sikker på, bogen ikke var blevet færdig til tiden uden denne generøsitet. Igen har jeg udnyttet mit venskab med ph.d., post.doc. Mads Peter Karlsen og fået ham til gentagne gange at diskutere emnet med mig samt at læse manuskriptet igennem. Resultatet er blevet et bedre manuskript og en klogere forfatter. Tak. Jeg vil også gerne nævne min kone Mette og vores dejlige børn Sophia og Elias, som giver mig alt, hvad jeg har behov for. Denne bog er til mindet om min kære storebror Sven Sandbeck Nielsen 5. april 1972 – 28. maj 2013
8
Afsked med almagten - INDHOLD.indb 8
21-08-2014 14:15:34
1. Indledning – gudsbilledet til debat
1.
Indledning – gudsbilledet til debat
Guds almægtighed er i dag et af de mest omstridte teologiske emner. Sådan har det ikke været tidligere. Indtil for få hundrede år siden blev forestillingen om, at Gud er almægtig, taget for givet i en sådan grad, at ingen i ramme alvor kunne finde på at anfægte den. Almagtsforestillingens prominente og selvevidente stilling i den kristne teologi blev etableret på et tidligt tidspunkt i historien. Så selvevident har forestillingen været, at almægtighed indimellem ligefrem blev opfattet som et synonym for Gud. Den oldkirkelige biskop Hilarius af Poitiers (ca. 315-367) kunne således retorisk finde på at spørge: “Hvad vil det sige at være almægtig andet end at være Gud?” Og den store kristne filosof Boëthius (ca. 480-525) mente, at forestillingen om Guds almagt var så naturlig og selvevident, at enhver, der kunne finde på at benægte den, nærmest måtte være vanvittig. I dag har almagtsforestillingen imidlertid mistet sin status som selvevident gudsattribut. Man burde derfor ikke længere kunne tage for givet, at almægtighed naturligt hører med til den kristne gudstanke, og derfor burde det heller ikke længere være muligt at opfatte en almagtsbenægter som en gemen kættermager på kanten af det vanvittige. Den moderne kritik af forestillingen om Guds almagt har været hård og til tider polemisk og uforsonende: “Overguden med sin almagt vækker min afsky. Han er en tyran. Og tyranner bør man omstyrte”, erklærede fx den reformerte schweiziske præst Kurt Marti (Jens (red.) 1982, 11). Kritikken er kommet fra mange kanter og har antaget forskellige former. Filosoffer har argumenteret for, at forestil-
9
Afsked med almagten - INDHOLD.indb 9
21-08-2014 14:15:34
Afsked med almagten
lingen om et almægtigt væsen er logisk selvmodsigende og derfor irrationel. Psykologer har hævdet, at forestillingen er en projektion af menneskelige almagtsfantasier, der er blevet grundlagt i den spæde barndom. Sociologer har påpeget, hvordan troen på Guds almagt ofte er forviklet med menneskers bestræbelse på at sikre deres egen sociale (al) magtposition. Og på grund af den kun alt for levende erindring og nagende bevidsthed om Auschwitz og Treblinka, Hiroshima og Nagasaki, Gulag og Cambodja, Columbine High Scholl og Utøya har utallige mennesker efterhånden fået smadret deres tro på Gud som historiens almægtige Herre, skæbnens og forsynets Gud, der direkte forårsager og derfor bærer ansvaret for alt, hvad der foregår i denne verden. I det moderne har almagtsforestillingen ikke kun mistet sin selvfølgelighed. Den har også mistet sin uskyld. Uden på nogen måde at ville forklejne den moralske protest, rædslerne i det 20. århundrede har givet anledning til, mener jeg imidlertid, de stærkeste argumenter imod almagtsforestillingen er internt teologiske. Når man som kristen kan have grund til at tage afsked med almagten, skyldes det ikke kun, at forestillingen om den almægtige Gud kan kritiseres for at være logisk selvmodsigende, psykologisk og sociologisk betænkelig og moralsk anstødelig. Idet kristendommen ikke stiller forhindringer i vejen for, at man bestræber sig på at være et moralsk og logisk tænkende menneske med indsigt i psykologiske og sociale forhold, kan sådanne eksterne, “sekulære” begrundelser naturligvis opfattes som gyldige argumenter også af den kristne. Men den primære årsag til, man som kristen kan finde det legitimt at tage afsked med forestillingen om Guds almagt, må naturligvis være teologisk. I nyere tid har en lang række markante teologer fremført en stærk, bibelsk forankret og ofte kristologisk centreret
10
Afsked med almagten - INDHOLD.indb 10
21-08-2014 14:15:34
Lars Sandbeck Afsked med almagten Et bidrag til det kristne gudsbillede © Forfatteren og Forlaget Anis, 2014 Bogen er sat med Minion Pro på RPC og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-730-0 Omslag: Lena Rasmussen/RPC
Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk
Afsked med almagten - INDHOLD.indb 4
21-08-2014 14:15:34