Pixi retspolitik by Folkebevaegelsen

EU’s overnationale retspolitik – og Danmarks retsundtagelse

11 påstande og svar om EU’s overnationale retspolitik og den danske retsundtagelse og et bonusudsagn om Grundlovens bestemmelser.

EUDemocrats

Indholdsfortegnelse Forord af Bjørn Elmquist …………………………………………………………………………………………………… 3 Indledning af Søren Søndergaard …………………………………………………………………………………… 6 Retsundtagelsen …………………………………………………………………………………………………………………… 9 Påstandene: 1. Vi ryger ud af Europol …………………………………………………………………………………………… 15 2. En fuldstændig ophævelse af retsundtagelsen vil være godt for flygtninge og indvandrere ……………………………………………………………………………… 18 3. Danmark kan ikke samarbejde med de andre EU-lande om trafiksikkerhed ………………………………………………………………………………………………………… 22 4. Det er voldsramte kvinder, der betaler for retsundtagelsen………………………… 23 5. Retsundtagelsen gør Danmark til et fristed for menneskehandel og narkohandel ……………………………………………………………………………………………………………… 24 6. Danmark kan ikke bekæmpe anden grænseoverskridende kriminalitet, f.eks. terrorisme ……………………………………………………………………………… 26 7. Danmark bliver et terrormål, fordi vi har undtagelser i EU………………………… 28 8. Danmark kan slet ikke deltage i EU’s retspolitik …………………………………………… 29 9. Vi mister indflydelse på retspolitikken ……………………………………………………………… 31 10. Med en svækket retsundtagelse (en tilvalgsordning) er det Folketinget, der bestemmer …………………………………………………………………………………… 33 11. Nogle ting løses bedst internationalt, og derfor må vi afskaffe retsundtagelsen ………………………………………………………………………………………………………… 34 12. Det er usikkert, om Danmarks Grundlov tillader en dansk tilvalgsordning i stedet for retsundtagelsen ……………………………………………………… 35 Afslutning………………………………………………………………………………………………………………………………… 37

Forsidefoto: EU-Kommissionen

ISBN 97 887 875 86160

Forord Retspolitik – kernen i udøvelse af suverænitet Af Bjørn Elmquist, advokat, formand for Retspolitisk Forening og tidl. MF for Venstre og Det Radikale Venstre ● De danske EU-forbehold er ofte genstand for debat. Blandt de fleste folkevalgte dog helst ikke i forbindelse med folketingsvalg. Det er simpelthen for risikabelt. De fleste af dem er bange for at miste stemmer, hvis de – som partidisciplinen kræver det – skal ud og anbefale, at forbeholdene opgives. Der er blandt andet af den grund en masse uklarhed om, hvad der er op og ned i diskussionen af fordele og ulemper. Hvad der er fakta eller løse påstande. Det retlige forbehold er klart det,

Bjørn Elmquist de fleste partier herhjemme vender sig imod. Og det finder jeg noget besynderligt. For mig hænger retsområdet ganske nært sammen med spørgsmålet om »Europas Forenede Stater«. Eller med andre ord, hvor langt unionstanken og integrationen skal drives. Og 3

Fotograf: Thorkild Jensen / Folketinget

Danmarks Grundlov udstillet på Christiansborg. ret beset er der jo ikke så mange af den slags tilhængere tilbage. Retspolitikken har overordnet set til formål at beskytte den indre sikkerhed og retssikkerheden og hører til de klassiske magtbeføjelser, der tilkommer den suveræne stat. Iflg. teorierne om anerkendelse af nye stater eller nye styrer er netop udøvelsen af den 4

beføjelse på et givet territorium afgørende. Retspolitiske holdninger er ofte nært forbundne med kultur, menneskeopfattelse og livsholdninger, der går i arv fra generation til generation. Hermed ikke være sagt, at de ikke udvikler sig i takt med bl.a., hvad der sker i andre lande. Det gør de selvsagt

– og sådan bør det iflg. min opfattelse også være. Det, der kendetegner et retssamfund i et frit demokrati, er, at der er visse principper med hensyn til individets menneskerettigheder og retssikkerhed, som er hævet op over »den daglige politiske tummel« og derfor ikke kan eller bør kunne ændres ved almindelig lov vedtaget af et eller andet midlertidigt »tilfældigt« flertal. Udover at anbringe sådanne principper i grundloven bør man også sikre deres eksistens ved bindende internationale ordninger. Sådan har vores retlige forhold været organiseret næsten lige siden nazisternes nederlag og 2. verdenskrigs voldsomme opgør og efterfølgende reformer. Både Den universelle Menneskerettighedserklæring og Den europæiske Menneskerettighedskonvention

samt oprettelsen af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol under Europarådet i Strasbourg udgør det helt nødvendige bolværk mod nationale politiske anslag imod »ret og retfærdighed«. Vil en opgivelse af vores retlige forbehold, også kaldet retsundtagelsen, ødelægge alt det? Det kan ikke siges med sikkerhed, men eksistensen af hele det »set up« hører med i den samlede vurdering, når det påstås, at denne undtagelse isolerer os og kobler Danmark af de internationale bestræbelser på at skabe ordnede og menneskeværdige forhold. Men læs nu pjecen her med åbent sind og opmærksomhed. Så bliver man med garanti klogere.... Den 24. november 2011, Bjørn Elmquist 5

Indledning Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU ● Med Lissabon-traktaten, der blev vedtaget uden en dansk folkeafstemning, fik EU endnu mere magt. Et af de områder, hvor der er sket et tigerspring, er retsområdet. Kort sagt vil EU få overnational kompetence over retspolitikken med Lissabon-traktaten. Men for Danmarks vedkommende betyder retsundtagelsen, at Danmark kun kan samarbejde med EU mellemstatsligt. Det vil sige, at Danmarks og Norges forhold til EU på retsområdet i stigende grad vil ligne hinandens, selvom Danmark er med i EU, og Norge ikke er det. Norge kan derfor inddrages i en saglig analyse af Danmarks handlemuligheder med retsundtagelsen. 6

Søren Søndergaard I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at retsundtagelsen er fordelagtig, fordi den gavner demokratiet og retssikkerheden og giver os mulighed for at vælge de mest effektive måder at bekæmpe kriminalitet på i Danmark. Desuden er det en vildfarelse at tro, at

en svækkelse af retsundtagelsen giver Danmark en mere humanistisk udlændingepolitik. For det første fordi flertallet i Folketinget med en svækket retsundtagelse stadig ønsker at fastholde netop udlændingepolitikken på danske hænder, og for det andet fordi, selv hvis udlændingepolitikken på et tidspunkt skulle gå hen og blive overdraget til EU, er der ingen garanti for, at den bliver mere human. Det kan f.eks. ses på de aftaler, som unionen har haft med nabolande, og hvordan EU har stoppet mennesker ved grænsen, før de overhovedet har haft mulighed for at søge asyl. Retsundtagelsen sikrer, at folkevalgte politikere kan stilles til ansvar for de strafferammer, der er i Danmark, for de regler der er om overvågning, for de terrorlister Danmark tiltræder, for

den måde som vi behandler de kriminelle på, og for det politisamarbejde som Danmark deltager i med andre EU-lande. Hvis undtagelsen afskaffes eller svækkes, som et folketingsflertal ønsker det, så vil vi opleve en ensrettet vej, hvor retspolitik overføres til EU og ikke kan trækkes tilbage, hvis vi senere mener, at dette er fordelagtigt. Danmark kan stadig samarbejde med andre lande i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, hvis vi fastholder retsundtagelsen, men vi beholder den overordnede kontrol med, hvad der sker retspolitisk. En mellemstatslig aftale med EU vil desuden altid kunne ophæves, hvis et flertal senere skulle ønske det. Men en svækkelse eller afskaffelse af retsundtagelsen vil være næsten umulig at rulle tilbage, medmindre Danmark melder sig ud af EU. 7

Forskellige modstandere af retsundtagelsen har allerede været synlige i debatten. Retsundtagelsen bliver beskyldt for at gøre Danmark til et fristed for menneskehandel, svække indsatsen mod vold i hjemmene og skade trafiksikkerheden i Danmark. Dette er formentlig kun toppen af isbjerget. Vi kan derfor forvente en

meget grov kampagne fra dem, der vil afskaffe retsundtagelsen. Men med denne »pixi-bog« vil Folkebevægelsen mod EU forsøge at lægge grunden for en saglig debat om Danmarks retsundtagelse. God læselyst!

Retsundtagelsen:

EU’s retspolitik og Lissabon-traktaten ● EU’s retspolitik dækker bl.a. over spørgsmål om flygtninge og indvandrere, civilret, grænsekontrol, politisamarbejde og strafferet. Det er et af de områder, der har gennemgået den største forandring, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Hvor EU før var delt op i et overstatsligt samarbejde om grænsekontrol, asyl og indvandring (søjle I) og et mellemstatsligt samarbejde om politi- og strafferet (søjle III) gjorde Lissabon-traktaten hele samarbejdet overstatsligt. Det betyder i praksis, at de to forskellige søjler smeltes sammen. De fleste beslutninger vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. at EU-parlamentet lovgiver sammen med EU’s ministerråd, og mange beslutninger tages med flertal i Minister-

rådet i stedet for enstemmighed. Fem år efter den endelige godkendelse af Lissabon-traktaten kommer området under EU-domstolens kontrol, hvilket dele af det ikke er i dag. Disse ændringer har stor betydning for Danmarks retlige undtagelse.

Hvad betyder Lissabontraktaten for den danske undtagelse? Danmark deltager kun i den mellemstatslige del af EU’s retssamarbejde på grund af retsundtagelsen. Indtil Lissabon-traktaten ville det sige, at Danmark deltog i det mellemstatslige politi- og strafferetssamarbejde (søjle III), men stod uden for den overstatslige del af samarbejdet om flygtninge, indvandrere og civilretten (søjle I). Dette kaldes i EU-jargon en »opt-out«. 9

Efter at Lissabon-traktaten trådte i kraft og gjorde hele retsområdet overstatsligt, er Danmark som udgangspunkt nu undtaget fra nye EUtiltag på retsområdet. Vores retspolitiske forhold til EU minder derfor om Norges.

Ændringer i den danske undtagelse i Lissabontraktaten Danmark har bevaret retsundtagelsen i en protokol til Lissabon-traktaten. Dog er der sket to vigtige ændringer: 1) Danmark kan selv ændre sin retsundtagelse til en tilvalgsordning (ifølge EU-tilhængere et rent tagselv-bord), hvor Danmarks Folketing i princippet fra retsakt til retsakt vil kunne bestemme, om Danmark vil deltage eller ej. Vil 10

Danmark det, er man bundet overstatsligt af den pågældende retsakt. Denne model svarer stort set til de ordninger, der gælder for Irland og Storbritannien på det retlige område i dag. Denne ordning kaldes populært en »opt-in« eller »tilvalgsordning«. Der er en række problemer og ulemper ved denne ordning, som vi kommer ind på i det følgende. 2) Men samtidig får de øvrige medlemslande i opt-in-modellen som noget helt nyt mulighed for at vurdere, om Danmark skal ekskluderes fra en oprindelig retsakt, hvis Danmark nægter at være med til en videreudvikling af denne retsakt og hvis det i praksis betyder, at retsakten bliver umulig at gennemføre. Der findes domme fra EU-domstolen, der bekræfter denne tolkning.

Foto: Rådet

Retsundtagelsen har ikke hindret dansk deltagelse i EU’s møder for justitsministre. Her sidder justitsminister Morten Bødskov med ved bordet i Bruxelles 27. oktober 2011. Danmark har således ikke mulighed for at blokere for den retlige udvikling på området.

3 muligheder for den danske undtagelse i fremtiden Med Lissabon-traktaten er der 3 muligheder for den danske retsundtagelse: bevarelse, svækkelse/ændring eller ophævelse.

1) Ophæves undtagelsen, deltager Danmark fuldt ud i og er bundet overstatsligt af hele EU’s retssamarbejde. De Radikale støtter denne mulighed. Men et mindretal i partiet vil bevare undtagelsen (se www.radikaleukritik.dk). 2) Svækkes undtagelsen (ændres til en »tilvalgsordning«), deltager Danmark fuldt ud i og er bundet over11

statsligt af EU’s retssamarbejde på de områder, som et flertal af det danske Folketing vælger at tilslutte sig. Nyere domme viser dog, at der er grænser for valgfriheden. Partitoppen i Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og SF støtter denne idé. Men der er også modstand internt i partierne. Bl.a. har Konservativ Ungdom besluttet, de vil bevare retsundtagelsen (og de andre undtagelser), og Liberal Alliance overvejer, om de skal gå ind for at bevare retsundtagelsen i stedet for at støtte en tilvalgsordning. Kongstanken bag tilvalgsordningen er, at et EU-positivt folketingsflertal kan stemme ja til udvidet politi- og terrorsamarbejde, mens et »udlændingestramt« flertal kan stemme nej til EU’s udlændingepolitik og dermed bevare den dan12

ske udlændingelovgivning. En ændret version af retsundtagelsen til opt-in-modellen vil sandsynligvis betyde, at Danmark kommer til at deltage i hele EU’s retspolitik med undtagelse af udlændingedelen. 3) Bevares undtagelsen i sin nuværende form, deltager Danmark fortsat i det mellemstatslige samarbejde, indtil dette er blevet omsat til overstatslige retsakter. Danmark vil fortsat kunne deltage i den overstatslige del af samarbejdet ved at indgå såkaldte parallelaftaler med EU, som kun binder Danmark mellemstatsligt. Det vil sige, at Danmark til enhver tid kan opsige aftalen med EU igen.

EU’s retspolitik og retssikkerheden Ifølge EU skal unionens retspolitik

skabe »et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed«. Men det er tydeligt, at retssikkerheden svækkes for almindelige borgere, samtidig med at flygtninge ikke får den hjælp, som de har ret til. Dertil kommer, at fjernelsen af paskontrollen har gjort det nemmere for kriminelle at operere i hele Schengen-området, samtidig med at politiet skal lave flere kontroller i de enkelte lande. Efter terrorangrebene den 11. september 2001 og efterfølgende i London og Madrid har EU særligt fokuseret på sikkerhedsdelen i form af antiterrorlovgivning. EU har således lavet sine egne terrorlister, som det er forholdsvis nemt at komme på, men næsten umuligt at komme af igen (selvom man har EU-domstolens ord for, at man ikke er terrorist). Man har lavet regler for indefrysning af midler, om

storlagring af telekommunikationsoplysninger, (hvem sender mails og ringer til hvem hvornår), som forbrugerne i sidste ende betaler for, om udveksling af personfølsomme oplysninger til USA (de såkaldte PNR- og SWIFT-aftaler), om udlevering af danskere til retsforfølgelse (nogle gang for bagateller) til andre medlemslande, selvom eksempelvis Bulgarien og Rumænien topper Menneskerettighedsdomstolens liste over lande, der har svært ved at overholde helt basale retsgarantier i forbindelse med retssager. Man har indført biometri i alle EU-pas (foto og fingeraftryk) velvidende, at alle hijackere bag angrebene den 11. september rejste på deres egne, gyldige pas. Samtidig har EU bygget de ydre mure højere og dermed gjort det sværere at komme ind i EU. EU’s tilgang til udlændinge bygger på et behov13

princip. Man har således lavet en Bluecard-ordning inspireret af det amerikanske green-card, der sætter tærsklen for, hvem der må komme ind, så højt, at det i praksis kun er de højtuddannede tredjelandsborgere, der lovligt kan komme til EU. Dermed tager man vigtig arbejdskraft fra ulande, der i forvejen har mangel på højtuddannede. EU’s regler og hegn hindrer naturligvis ikke andre i at gøre forsøget. Over hegnet ved Ceuta og Melilla mellem Marokko og spanske Andalusien eller De Kanariske Øer. Over floden mellem

Tyrkiet og Grækenland. Eller over havet fra Nordafrika i små, overfyldte træbåde til Italien. Mange dør på vejen. Det er den slags retspolitik, vi sætter spørgsmålstegn ved. Vi mener, at ovennævnte eksempler viser, at der er problemer med retssikkerheden i forhold til store dele af EU’s retspolitik. I det følgende stiller vi skarpt på EU’s retspolitik og kigger på flere eksempler, myter og påstande, der omgiver retsundtagelsen.

Påstande:

1. Vi ryger ud af Europol ● Europols ca. 600 ansatte arbejder tæt sammen med de retshåndhævende myndigheder i EU-medlemslandene. Men de samarbejder også tæt med lande uden for EU som f.eks. Australien, Canada, USA og Norge i bestræ-

belserne på at bekæmpe grov international kriminalitet og terrorisme. Indtil retsakterne om Europol ændres efter Lissabon-traktaten, er Danmark bundet mellemstatsligt af dem ligesom de andre medlemslande. Hvis

Europol – EU’s politimyndighed Europol er EU’s politienhed og har hjemsted i Haag. Europol blev etableret i oktober 1998 i henhold til Maastricht-traktaten. Europol er i dag en EU-institution. Europol-konventionen ophørte derfor med at gælde den 1. januar 2010 og blev erstattet af »Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)«. Ændringen indebærer, at Europol, Europols

direktør, stedfortrædende direktører og personale skal have den immunitet og de privilegier, som følger af protokol nr. 7 i Lissabon-traktaten vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. Link: www.eu-oplysningen.dk/ dokumenter/traktat/protokoller/70 samt Europols hjemmeside: www.europol.europa.eu

retsakterne ændres, kan Danmark ligesom Norge anmode om en tæt tilknytning til Europol. Det er svært at

forestille sig, at Europol i jagten på kriminelle ville sige nej til dette. De andre medlemslande har brug for at

EU kræver overvågning af dine sms’er Vidste du, at EU har vedtaget et direktiv om overvågning af sms’er, emails og telefonopkald? Direktivet kræver, at telefon- og internet-udbydere skal gemme abonnentoplysninger i seks måneder til to år samt informationer om, hvem du skriver eller sms’er til og taler i telefon med. Direktivet er fra 2006 og kaldes datalagringsdirektivet. Sverige har ikke indført direktivet, og derfor kører der en sag i EU-domstolen mod Sverige. I en rapport fra april 2011 konkluderer EU dog, at direktivet i

sig selv ikke er en garanti for, at dataene lagres, udtrækkes og anvendes i fuld overensstemmelse med retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger. Det har betydet, at domstole i visse medlemsstater har annulleret den nationale lovgivning, der skulle gennemføre direktivet. Kommissionen vil se på en revision af reglerne. Så længe Danmark har retsundtagelsen, er Folketinget ansvarligt for lovgivningen på dette område.

Foto: Europol

Retsundtagelsen sikrer, at Danmark samarbejder mellemstatsligt med Europol. samarbejde med Danmark, ligesom Danmark har brug for at samarbejde med andre lande om grænseoverskridende kriminalitet. Derudover skal man huske, at forbryderne ikke stopper ved EU’s

grænser. Der foregår således også vigtigt samarbejde og udveksling af oplysninger internationalt ved hjælp af en række internationale konventioner f.eks. via Interpol og i nordisk regi.

2. En fuldstændig ophævelse af retsundtagelsen vil være godt for flygtninge og indvandrere ● Der lægges fra partiledelserne i Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og SF’s side slet ikke op til en fuldstændig ophævelse af retsundtagelsen. Det ligger tværtimod i kortene, at Danmark ved at bruge den foreslåede tilvalgsordning vil deltage i stort set alle andre dele af EU’s retspolitik end reglerne for flygtninge- og indvandrere.

13.000 døde på vej til Europa Over 13.000 mennesker omkom i deres forsøg på at komme til Europa i perioden mellem 1993 og juli 2009. (Kilde Nei til EU's skriftserie Vett nr. 2, november 2009)

Men hvis der alligevel skabes flertal for helt at ophæve retsundtagelsen, er EU’s flygtninge- og indvandrerpolitik bestemt ikke solidarisk eller udarbejdet med flygtningesog indvandreres bedste for øje. Det gælder ikke mindst i forhold til opbygningen af Fort Europa, som ikke alene forhindrer flygtninge i at komme ind i EU, men som også skaber flygtningestrømme gennem sin protektionistiske politik over for de fattige lande. EU’s svar på flygtninge- og indvandrerstrømme har indtil videre været at skærpe patruljeringen af de ydre grænser. EU har oprettet et grænseagentur (FRONTEX), der blandt andet patruljerer ud for den nordafrikanske kyst for at sørge for, at både med flygt-

Foto: EU-Kommissionen

EU sendte flygtninge retur til Libyen mens Gaddafi stadig havde magten i landet. 19

ninge og indvandrere aldrig når til et EU-land. De flygtninge og indvandrere, det alligevel lykkes at komme ind i EU, bliver for størstedelens vedkommende ved hjælp af »tilbagesendelses-aftaler« sendt direkte tilbage til tredjelande, der ikke lever op til helt basale menneskerettighedskrav som forbud mod tortur. EU sendte f.eks. flygtninge retur til Libyen mens Gaddafi havde magten

i landet. Dette på trods af, at Gaddafis regime ikke havde godkendt FN’s flygtningekonvention. Dertil kommer EU’s regelsæt om behandling af asylansøgere, den såkaldte Dublin- forordning. I henhold til denne forordning har en flygtning kun krav på at få behandlet sin sag i det første EU land, hvor han registreres. Hvis en flygtning eksempelvis an-

Flygtninge sendes tilbage til tortur ”På den ene side har man sagt, at man gerne vil støtte menneskerettigheder og demokratiseringsprocesser. På den anden side har man støttet udvidede grænsekontroller samtidig med, at mange af disse lande ikke har underskrevet internationale konven-

tioner og ikke tager hensyn til de flygtninge eller asylansøgere, der er i strømmene, og som risikerer at blive sendt tilbage til tortur.” Migrationsforsker ph.d. i jura Thomas Gammeltoft-Hansen om EU’s politik over for nordafrikanske lande.

kommer og registreres i Grækenland som første EU land, men flygter videre til Danmark, kan Danmark sende vedkommende tilbage til Grækenland, der bl.a. af Amnesty International kritiseres skarpt for ikke at overholde de internationale regler for flygtninge – noget der fik flere medlemslande og eksempelvis Norge, der har indgået en parallelaftale med EU om Dublin-konventionen, til at nægte at sende flygtninge tilbage til Grækenland. I januar 2011 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Europarådets domstol) en dom om, at det græske asylsystem ikke garanterer flygtninge

og indvandrere helt grundlæggende menneskerettigheder. Det fik Danmark til at stoppe med at sende asylansøgere tilbage til Grækenland. I forhold til indvandring fører EU en politik, hvorefter kun de veluddannede kommer gennem EU’s nøglehul. Hermed fratager man tredjelande de mennesker, der i virkeligheden skulle have været med til at opbygge deres land. Dette fænomen kaldes populært »hjerneflugt« eller »braindrain« Det ville være langt mere solidarisk at tage f.eks. flere FN-kvoteflygtninge og føre en solidarisk økonomisk politik over for lande uden for EU.

3. Danmark kan ikke samarbejde EU-lande om trafiksikkerhed ● EU fastsatte i 2005 regler for gensidig anerkendelse af bødestraffe (for eksempel for trafikforseelser), som

Danmark deltager i. Reglerne betyder i praksis, at hvis en dansker får en bøde for at køre over for rødt i Tyskland elFoto: EU-Kommissionen

De andre EU-lande har en interesse i at samarbejde med Danmark om opkrævning af bøder selv om vi bevarer suveræniteten over retspolitikken. 22

med de andre ler et af de andre medlemslande, så vil det være det danske politi, der står for at opkræve bøden og sikre, at den betales. Skulle reglerne blive ændret efter Lissabon-traktaten, er Danmark ikke længere bundet overstatsligt af aftalen. Men der er intet i den danske retsundtagelse, som forhindrer, at Danmark tiltræder ordningen via en parallelaftale. Det eneste, som kan forhindre det er, hvis de øvrige medlemslande ikke vil have Danmark med. Men det er svært at forestille sig, at de ikke vil det. De andre medlemslande er naturligvis også interesseret i, at det danske politi står for at indkræve bøderne fra de danskere, som måtte forsynde sig mod færdselsreglerne på de europæiske landeveje. Desuden har der længe været et nordisk samarbejde på dette område.

4. Det er voldsramte kvinder, der betaler for retsundtagelsen ● Titusinder af danske kvinder og en del mænd bliver slået af deres partnere. EU har lavet en plan for, hvordan voldsofre bliver beskyttet mod deres overfaldsmænd/-kvinder, usanset hvilket EU-medlemsland man befinder sig i. Det er bestemt godt, og Danmark vil kunne indføre den samme lovgivning, hvis der er flertal for det i Folketinget. Men hvem siger, at Danmark ikke kan lave en endnu bedre lovgivning end EU, hvis vi beholder retsundtagelsen? Danmark deltager i øvrigt allerede i det internationale arbejde mod vold i hjemmet, bl.a. gennem FN (herunder Verdenssundhedsorganisationen), OSCE, Europarådet og det nordiske samarbejde. Se f.eks. dette link: www.coe.int/t/dg2/equality/domesticviolencecampaign 23

5. Retsundtagelsen gør Danmark til et fristed for menneskehandel og narkohandel ● Dette er en helt absurd påstand. Det er helt urealistisk, at Folketinget skulle støtte, at Danmark bliver et fristed for menneskehandel og narkohandel, hvis Danmark beholder suveræniteten over retspolitikken. Menneskehandel og narko er forbudt i Danmark. Dette vil næppe ændre sig, hvis vi fastholder dansk suverænitet på retsområdet og dermed

retsundtagelsen. Men Folketinget vil til gengæld have frihed til at vedtage den lovgivning, som et flertal mener bedst kan løse udfordringer på disse områder. Vi kan desuden som vælgere nemmere stille politikerne til ansvar for deres politik på disse områder. Norge har desuden vist, at de uden EU kan være et foregangsland i kampen mod menneskehandel, og Dan-

Dansk politi: EU årsag til kvindehandel Dansk politi mener, at EU-regler bærer en del af skylden for, at kvinder ender i prostitution i Danmark. I følge politiet har mange af de nigerianske kvinder opholdstilla-

delse i EU-landene Spanien eller Italien, når de bliver sendt til Danmark af menneskehandlere (Kilde: Politiken.dk den 19. juli 2008).

Foto: UN Photo/Martine Perret

Mange internationale organisationer bekæmper menneskehandel f.eks. FN, Europarådet og Nordisk Råd. mark vil også kunne forsøge at gøre tingene bedre end unionen. Derudover vil vi altid kunne indgå parallelaftaler med EU, når det er fordelagtigt at løse opgaver sammen med EU-landene. Nogle EU-tilhængere påstår, at EU måske ikke vil være interesseret i sådanne aftaler med Danmark. Men hvorfor skulle EU sige nej til at samarbejde med Danmark i kampen mod

disse udfordringer. Hvis EU skulle sige nej til det, så er det jo EU, der er skurken. EU er heller ikke det eneste internationale samarbejde, som vi kan bruge i kampen mod narko og menneskehandel. Her har vi f.eks. allerede et samarbejde i Norden og FN, som også kan hjælpe os.

6. Danmark kan ikke bekæmpe anden grænseoverskridende kriminalitet, f.eks. terrorisme ● Det er selvfølgelig forkert. Danmark indgår i et tæt internationalt samarbejde på retsområdet, ikke mindst gennem Interpol. Danmark vil også fort-

sat kunne samarbejde med EU-landene, selvom vi har retsundtagelsen. Grænseoverskridende kriminalitet stopper heller ikke ved EU’s grænser.

Imod atom-sprængninger? Så rejs ikke til Schengen-landene! Newzealandske Stephanie Mills var hverken illegal immigrant, dømt eller mistænkt for nogen kriminel handling. Men Frankrig havde i 1995 registreret hende som en ”trussel mod den offentlige orden” i SISregistret, fordi hun havde organiseret en kampagne imod de franske atomvåbensprængninger ved Mururoa. En sådan registrering betyder, at Frankrig har bestemt, at Mills ikke

kan komme ind i noget Schengenland. Dermed er Stephanie Mills også forhindret i at besøge Danmark, selvom hun havde den samme holdning til franske atomprøvesprængninger som de fleste danskere. Kun Frankrig kan slette registreringer, der er lagt ind af Frankrig. Schengen-aftalen er i dag en del af EU’s retspolitik. (Kilde: Nei til EU’s skriftserie nr.4, 1998).

Foto: Europol

Ulovlig kopiering af kreditkort er et grænseoverskridende problem. Det er derfor vigtigt, at dette også ses i et større perspektiv. Danmark og andre lande er derfor nødt til at samarbejde regionalt og globalt. EU’s udenrigs- og handelspolitik har desuden sin del af skylden for den desperation, der findes i unionens nabolande. En desperation, der giver næring til terrorister. EU sælger således

våben til en række diktaturstater, og Libyens regime under Gaddafi kunne købe våben fra EU indtil februar 2011. EU’s handels- og fiskeripolitik er også med til at fjerne livsgrundlaget for mange mennesker i fattige lande. En reel indsats mod terrorisme må derfor også bygge på en mere retfærdig udenrigs- og handelspolitik. 27

7. Danmark bliver et terrormål, fordi vi har undtagelser i EU ● Dette er et lavmål i debatten og selvfølgelig helt ubegrundet. Spanien og Storbritannien er EU-lande, der har oplevet terrorsprængninger i nyere tid. Spanien har ikke en rets- eller forsvarsundtagelse, og Storbritannien har ikke en forsvarsundtagelse. Til gengæld har Storbritannien den type retsundtagelse, som netop et flertal i Folketinget støtter. Det vil sige en tilvalgsordning (opt in). Men terrorister tænker næppe på rets- og forsvarsundtagelser, når de vælger deres mål. Tværtimod vil netop rets- og forsvarsundtagelsen kunne bidrage til et mere fredeligt Danmark. Hvis Danmark bevarer retsundtagelsen, vil vi kunne følge det norske eksempel og støtte FN’s terrorliste i stedet for EU’s terrorliste. Det betyder, at Danmark ikke automatisk vil være

nødt til at stemple organisationer som terrororganisationer. Dermed kan vi forsøge at mægle i konflikter i stedet for at stemple folk og organisationer som venner eller fjender.

EU’s terrorliste er ikke overnational Danmark tilsluttede sig EU’s terrorliste mellemstatsligt. Norge valgte ikke at gøre de af hensyn til fredsarbejdet i bl.a. Mellemøsten og Sri Lanka. Hvis terrorlisterne bliver overnationale i EU, så vil Danmark med retsundtagelsen stadig have frihed til selv at bestemme på dette område.

8. Danmark kan slet ikke deltage i EU’s retspolitik ● Det er ikke rigtigt. For det første vil Danmark fortsat deltage i spørgsmål om visumpolitik, da denne ikke falder under retsundtagelsen. For det andet vil Danmark sandsynligvis også deltage i alt om Schengensamarbejdet, da retsundtagelsen giver mulighed for, at Folketinget kan ”optein” på alt om Schengen-samarbejdet. Og det har Danmark valgt at gøre på alle Schengen-retsakter indtil nu. For det tredje ryger Danmark ikke ud af det, vi allerede har indgået mellemstatslige aftaler med EU om (en såkaldt parallelaftale), hvilket betyder, at Danmark alligevel deltager i visse dele af samarbejdet. Det er et flertal i det danske Folketing, der afgør, om Danmark skal forsøge at forhandle en parallelaftale på plads. Får Danmark ja til sådanne parallelaftaler, er vi bundet

på mellemstatsligt vis i stedet for på overstatsligt niveau. Danmark har indtil nu indgået 3 parallelaftaler om 4 retsakter med EU. Det drejer sig om en aftale om 2 retsakter på udlændingedelen nemlig i forhold til Eurodac (databasen med fingeraftryk fra asylansøgere) og Dublin II forordningen (hvilket land, der er ansvarlig for behandling af en asylansøgers ansøgning om asyl). Derudover har Danmark indgået 2 civilretlige parallelaftaler: Forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) og forordningen om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelsesforordningen). For det fjerde kan Danmark indgå 29

Foto: Europol

Danmark vil på linje med Norge fortsat kunne samarbejde retligt med de andre EU-lande. nye parallelaftaler med Kommissionen i fremtiden, ligesom Norge, Island og Schweiz har gjort i forhold til de dele af EU’s retspolitik, de gerne vil være med i på mellemstatsligt grundlag. For Danmarks vedkommende kunne det eksempelvis dreje sig om en parallelaftale om en retsakt om bekæmpelse af børnepornografi, menneskehandel eller terrorisme. Nægter Kommissionen Danmark en parallelaftale om sådan30

ne spørgsmål, så er det Kommissionen – og ikke Danmark – der holder børnene og ofrene for menneskehandel og terrorisme som gidsler. For det femte vil Danmark sandsynligvis fortsat være bundet på mellemstatsligt niveau i forhold til de mange retsakter, som er vedtaget efter tidligere traktater og nu langsomt ændres til overstatslige retsakter, efter at Lissabon-traktaten er trådt i kraft.

9. Vi mister indflydelse på retspolitikken ● Det er ikke rigtigt, at vi mister indflydelse, fordi vi bevarer suveræniteten

over retspolitikken. Med retsundtagelsen vil Danmarks Folketing have

Danskere udleveres til EU-lande EU’s arrestordre betyder, at Danmark ikke skal efterprøve mistankegrundlaget, hvis en person her i landet kræves udleveret, hvis straffen er over et år, og hvis forbrydelsen også er strafbar i Danmark. Men er forbrydelsen til en straf over tre år, kan Danmark ikke sige nej, heller ikke selvom forbrydelsen takseres lavere i Danmark eller ikke er strafbar. I 144 tilfælde er danske borgere og udlændinge med ophold i Danmark blevet udleveret til udenlandske politimyndigheder. Det viser en opgørelse over udleveringer i pe-

rioden 1. januar 2004 til 30. september 2010 fra Justitsministeriet. Det er ikke oplyst, hvorfor de 144 er blevet udleveret fra Danmark. EU har tidligere opgjort, i hvilke sager arrestordren har været taget i brug på EU-plan: Eksempelvis har EUlande udstedt arrestordrer på baggrund af tyveri af bildæk, en pattegris, fisk fra et dambrug og besiddelse af 0,45 gram cannabis (Kilde: TV2 den 21. maj 2010: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id30691516:20-danskere-udleveret-tiludlandet.html)

den endelige indflydelse over retspolitikken i Danmark, samtidig med at vi kan samarbejde internationalt. Danmark vil desuden fortsat være repræsenteret i EU’s ministerråd, herunder i udvalg og arbejdsgrupper, selvom vi vælger at stå uden for EU’s overnationale retspolitik. Udenrigsministeriet bekræftede under forhandlingen af Lissabon-traktaten i Folketinget, at »uanset det retlige forbehold er Danmark altid repræsenteret i forhandlingerne«. Det er klart, at vi ikke vil kunne stemme om forslag, vi ikke skal deltage i. Men hvis retsundtagelsen ophæves, vil Danmark alligevel ikke alene kunne blokere for et forslag, som vi er lodret imod skal blive dansk lov, , da hovedreglen bliver, at retspolitiske tiltag vedtages med flertal.

Retsundtagelse hindrer social dumping I juli 2010 barslede EU-kommissionen med et forslag til sæsonarbejderdirektiv, der vil betyde, at løn og arbejdsvilkår kan forringes. Da direktivet hører under EUkommissionens indvandringspolitik, gælder det ikke for Danmark på grund af retsundtagelsen.

10. Med en svækket retsundtagelse (en tilvalgsordning) er det Folketinget, der bestemmer ● Både ja og nej. Dels gælder reglerne om, at de øvrige medlemslande kan ekskludere Danmark fra en oprindelig retsakt, hvis Danmark nægter at være med til en videreudvikling af denne retsakt, hvis det i praksis betyder, at retsakten bliver umulig at gennemføre. Foto: Folketinget

Nyere domme fra EU-domstolen bekræfter dette. Dels kan man heller ikke se bort fra de politiske hensigtserklæringer: Allerede under forhandlinger om Forfatningen – som i det store hele svarer til Lissabon-traktaten – advarede det daværende italienske formandskab om, at en ændring af den danske undtagelse til et fleksibelt forbehold (en tilvalgsmodel) ikke er lig med, at Danmark vil kunne vælge helt frit. Det bliver ikke »et EU á la carte«, hed det fra italiensk side. Derudover skal man huske, at et ja er et ja. Når Folketinget via den foreslåede tilvalgsmodel først har sagt ja til at deltage i en retsakt, fanger bordet. Samtykket kan ikke trækkes tilbage, og loven kan ikke egenhændigt ændres af det danske Folketing. Mellemstatslige (parallelaftaler), der kan indgås under den nuværende retsundtagelse, har 33

derimod den afgørende forskel fra de overstatslige aftaler, at man har mulighed for at sige til og fra – og at man på et hvilket som helst tidspunkt kan ophæve aftalen igen. Desuden vil et ja til en svækket retsundtagelse føre til, at der sandsynligvis aldrig kommer yderligere folkeafstemninger i Danmark om retspolitikken og EU.

EU-landes retsforhold er ikke ens ”En europæisk arrestordre bygger på en formodning om, at retssystemer og fængselsforhold er ens i medlemslandene, og at man behandler fangers ens. Men det er jo en myte”. Jacob Mchangama, Chefjurist for tænketanken CEPOS.

11. Nogle ting løses bedst internationalt, og derfor må vi afskaffe retsundtagelsen ● Det er rigtigt, at der er spørgsmål, som er grænseoverskridende. Det gælder ikke mindst menneskehandel, narkokriminalitet og terrorisme. Det er derfor vigtigt, at der findes internationale løsninger på disse områder. Men for det første vil det ofte være nødvendigt at finde sammen også med lande, der ikke er med i EU. For det andet kan Danmark godt samarbejde med EU-lande og andre lande, selvom vi bevarer vores suverænitet på dette område. Retsundtagelsen kan derfor ses som en garanti for, at vi som borgere har en mere direkte indflydelse på retspolitikken.

12. Det er usikkert, om Danmarks Grundlov tillader en dansk tilvalgsordning i stedet for retsundtagelsen Fotograf: Thorkild Jensen / Folketinget

Grundloven sætter grænser for dansk suverænitetsafgivelse.

● Dette argument kommer ikke fra partiledelsen i et af de partier, der ønsker at revidere den danske retsundtagelse, så det bliver en såkaldt »tilvalgsordning« eller en såkaldt »opt-in« ordning. Det er en ordning, hvor Folketinget fra område til område beslutter, hvorvidt Danmark skal indordne sig under EU’s overnationale regler. En sådan ordning har Storbritannien og Irland, men den danske Grundlov står ifølge professor Peter Pagh i vejen for, at Danmark kan få den. Grundloven kræver nemlig, at enhver kompetence, der gives til EU, skal foretages efter Grundlovens § 20, der kræver folkeafstemning, hvis ikke mindst 150 af Folketingets 179 medlemmer stemmer for den. Peter Pagh mener ikke, at dette kan lade sig gøre, og efter hans opfattelse 35

er valget et enten eller i forhold til retsundtagelsen. Hvis et flertal i Folketinget ønsker at bevare en dansk særstilling, må man efter professorens opfattelse f.eks. skrive direkte i tiltrædelsesloven, at Danmark ikke er omfattet

af artiklerne 77-80 i traktaten om EU’s funktionsmåde, der netop omhandler grænsekontrol, asyl og indvandring. Kun på den måde kan man undgå at fifle med Grundlovens bestemmelser, mener Pagh.

Retsundtagelsen blev brugt til at forhindre traktatafstemning For at undgå en folkeafstemning om Lissabon-traktaten valgte Fogh-regeringen at støtte en udvidelse af retsundtagelsen. Det betød f.eks., at retsgrundlaget angående vedtagelsen af foranstaltninger ang. pas, identifikationskort, opholdstilladelser og om indefrysning af aktiviteter for at bekæmpe terrorisme samt databeskyttelse i forhold til politimæssige og strafferetlige samarbejde nu hø-

rer under den danske retsundtagelse. Danmark samarbejder derfor kun mellemstatsligt med EU på disse områder. Om dette var tilstrækkeligt for at undgå en folkeafstemning juridisk set, vil blive afgjort af danske domstole. I marts 2012 bliver sagen behandlet af Østre Landsret, og derefter vil den med stor sikkerhed blive sendt videre til Højesteret. Se mere på www.lissabonsagen.dk

Afslutning ● Spørgsmålet om retsundtagelsen drejer sig først og fremmest om folkestyre og retssikkerhed. Hvis vi bevarer retsundtagelsen, kan vi nemmere stille politikerne til ansvar for den retspolitik de fører, og dermed vil det være langt nemmere at kræve en høj grad af retssikkerhed i Danmark. Samtidig kan Danmark fortsat samarbejde internationalt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Norge er et levende bevis på, at et land kan bevare retspolitisk suverænitet og samtidig bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Hvis vi afskaffer retsundtagelsen eller svækker den, er der til gengæld risiko for, at retssikkerheden i Danmark bliver svækket. Det er en illusion, at EU-landene har de samme traditioner eller niveau på retsområdet. Dette gælder både for

domstolenes og politiets arbejde og retsopfattelsen i befolkningerne og blandt politikere. Det gælder korruptionsniveau, og det gælder lovgivning. Hvis EU’s arrestordre bliver overnational, så vil det betyde, at Danmark bindes yderligere til et system, hvor danske borgere kan udvises til retsforfølgelse i andre EU-lande for handlinger, der ikke opfattes som forbrydelser i Danmark. Et lovforslag i Litauens parlament vil således kunne betyde et forbud mod information til børn om homoseksualitet. Hvis man ikke må fortælle om dette i et EU-land, hvordan skal homoseksuelle forældre så kunne fortælle om deres forhold til deres egne børn? Selvom forslaget ikke nødvendigvis bliver vedtaget, er det et eksempel på, at retsopfattelser er meget forskellige. Hvis vi allerede nu kan kon37

statere, at der er problemer med de andre EU-landes syn på, hvad der er ret og forkert, så bør vi i det mindste vente med at afgive suverænitet over et så væsentligt område. Hvis vi fastholder retsundtagelsen, kan vi fortsat samarbejde med de andre lande uden at give køb på vores egen retssikkerhed. Det er Norge et levende eksempel på. Der er næppe nogen, der vil sige, at Norge er et fristed for menneskehandel eller andre typer af grænseoverskridende kriminalitet. Til gengæld er Norge et land, som inspirerer andre lande i kampen mod menneskehandel. Uden en retsundtagelse er Danmark nødt til at vedtage love på retsområder, som der ikke nødvendigvis er støtte til i befolkningen og i Folketinget. Det vil også blive vanskeligere

at stille politikere til ansvar. Det kan vi allerede se med f.eks. EU-parlamentets rejsecirkus og landbrugspolitikken. Stort set alle danske partier er imod disse EU-forhold. Men ingen kan stilles til ansvar. Det er dog mere alvorligt for den enkelte borger i Danmark, hvis EU indfører dårlig lovgivning på retsområdet, og vi ikke kan få den ændret. Der er brug for internationalt samarbejde i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, men EU er ikke hele verden. Ved en opretholdelse af retsundtagelsen kan vi fortsat indgå i et internationalt samarbejde i Norden, Europa og globalt. Men vi skal bevare suveræniteten over den retspolitik, der skal føres i Danmark. Det er bedst for folkestyret og retssikkerheden.

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil vide mere! ■ Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU / EUD ■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse)

■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) Navn

Folkebevægelsen mod EU /

Adresse

E-mail

Ved indmeldelse: Dato

+ + + 10435 + + + 0893 Sjælland USF B

Underskrift

Udgivet af EUD og Folkebevægelsen mod EU, december 2011. Redaktion: Mette Tonsberg og Lave K. Broch. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk. Oplag: 5.000.

Tlf.nr.

EUD

Postnr.

1 G N R . 54

Forhindrer retsundtagelsen samarbejde om menneskehandel, narkokriminalitet og trafiksikkerhed? Vil en afskaffelse være godt for flygtninge og indvandrere? Gør undtagelsen os til et terrormål? Og tillader Danmarks Grundlov en tilvalgsordning i stedet for undtagelsen? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i dette hæfte. Her stiller vi skarpt på EU's overnationale retspolitik, Danmarks retsundtagelse og de påstande og myter der omgiver emnet. Vi håber, at hæftet giver inspiration til fornyet debat og dialog om EU’s retspolitik. God læselyst.

ISBN 97 887 875 86160