Still going strong Folkebevægelsen bliver jævnligt dømt død i medierne, men virkeligheden ser anderledes ud: Vi går frem både på stemmer og medlemmer.
Ny Europolreform Den nye reform kommer til at betyde mere kontrol med borgerne og mindre demokratisk kontrol med Europol.
Leder – side 2
side 3
TEMA: EU og lækager
Beretning fra Brexit
Flere kontroversielle lækager har de sidste måneder løftet sløret for EU-toppens ageren i sager, som ellers skulle have været skjult for offentligheden. side 4-5
Folkebevægelsens udsendte har været en tur i Storbritannien og følge Brexit-afstemningen. Læs deres beretning på bagsiden! side 8
Folk i Bevægelse
Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU
Nr. 3 – Juni-juli 2016
Foto: Olivier Hansen
Demokratiet skal vi værne om Vores demokratiske rettigheder er under voldsomt pres i disse år, ikke mindst fra EU. Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
møder også direkte angreb fra unionen.
// Når vi på søndag fejrer grundlovsdag, er det i høj grad vores demokratiske rettigheder, vi fejrer. Det er blandt andet retten til at deltage i de demokratiske processer, retten til indsigt i, hvordan magthaverne forvalter deres magt, og retten til at kunne kommunikere uden at blive udsat for vilkårlig masseovervågning. Det er der god grund til at fejre! Men sandheden er, at netop de demokratiske rettigheder er under voldsomt pres i disse år – ikke mindst fra EU. Det handler ikke bare om, at stadigt flere beslutninger om vores samfund flytter væk fra borgerne, når de bliver flyttet til Bruxelles. Nej, vores rettigheder
I sidste måned vedtog et flertal i EU-parlamentet for eksempel en ny reform af EU’s overstatslige politimyndighed Europol, som kommer til at betyde mere kontrol med borgerne og mindre demokratisk kontrol med Europol. Reformen betyder blandt andet, at Europol får magt til at indsamle oplysninger om borgerne på nettet hos for eksempel Facebook, Twitter eller andre steder, hvor de har en konto. Det er den samme slags masseovervågning, som Snowden afslørede, at USA’s efterretningstjeneste NSA laver, som Europol nu også får mulighed for at foretage. Det er en helt grundlæggende demokratisk ret at kunne kommunikere og søge information i fred,
Mere overvågning
uden at blive overvåget af staten, når man ikke er under mistanke for noget kriminelt. Derfor er det særligt bekymrende, at den demokratiske kontrol med Europol bliver svækket samtidig med, at myndigheden får mere magt.
Lyssky aftaler EU sætter også vores demokratiske rettigheder under pres gennem de handelsaftaler, som EU-kommissionen lige nu forhandler om på vegne af medlemslandene. TTIP, TiSA og CETA kommer til at få omfattende betydning for de demokratiske beslutningsprocesser, blandt andet ved at sikre de store virksomheder afgørende indflydelse på lovgivningen og ved, at mange love i fremtiden skal afstemmes med USA. Handelsaftalerne bliver forhandlet i dybeste hemmelighed. Hverken
journalister eller resten af offentligheden kan få indsigt i de planer der bliver lagt for vores samfund. De oplysninger vi har, har vi kun gennem lækkede dokumenter. Derfor er det tankevækkende, at EU netop i disse uger også optrapper forfølgelsen af whistleblowere, altså folk, der lækker fortrolige dokumenter til offentligheden.
Forfølgelse af whistleblowere I sidste måned begyndte retssagen mod den 28-årig revisor Antoine Deltour i Luxembourg. Han risikerer 10 års fængsel for at afsløre dokumentation for, hvordan Luxembourg lod multinationale firmaer slippe billigt i skat, hvis de kanaliserede deres overskud til landet; oplysninger, som er i åbenlys offentlig interesse. Anklagen mod Deltour er at have »stjålet og viderebragt forretnings-
hemmeligheder«, og netop den formulering går igen i et direktiv, som EU-parlamentet vedtog i april; det såkaldte Trade Secrets Directive. Direktivet pålægger landene i EU at gøre det lettere for store virksomheder at retsforfølge whistleblowere på samme måde som Deltour nu bliver det. Igen et eksempel på, at virksomhedernes interesse bliver sat over borgernes og demokratiets. Alle disse sager kan man læse mere om i dette nummer af Folk i Bevægelse. Her kan man også læse, hvordan man kan støtte Folkebevægelsens arbejde for at forsvare de demokratiske rettigheder mod EU’s angreb. Jeg håber, at I har lyst til at være med! Demokratiet er nemlig noget, som vi skal værne om og bruge. Rigtig god grundlovsdag!
2
Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016
Still going strong // På Enhedslistens nyligt overståede års møde besluttede man at opstille en egen liste til EU-parlamentsvalget i 2019, hvor man vil søge valgforbund med Folkebevægelsen mod EU. Samtidig vedtog årsmødet et nyt EU-program, hvor ikke blot EU-modstanden betones, men også et ønske om dansk udmeldelse af EU. Hertil kommer, at årsmødet slog fast, at Enhedslisten fortsat er kollektivt medlem af Folkebevægelsen, og ligeledes blev det pålagt ledelse og afdelinger at afsætte flere af partiets ressourcer til at styrke Folkebevægelsen. Så beslutningen var mere kompleks, end de fleste medier har givet udtryk for, og en skilsmisse er det langt fra. Men det har været temmelig trættende at opleve, hvordan flere kommentarer allerede på forhånd havde besluttet en dagsorden om at beslutningen kunne lægge »Folkebevægelsen i graven«. Som om resultatet entydigt ville være, at Enhedslisten »tog« Folkebevægelsens parlamentsplads. Det er klart, at Folkebevægelsen mod EU står over for andre udfordringer efter års mødet end før årsmødet. Men Folkebevægelsen er meget langt fra sottesengen. Ved de seneste to EU-parlamentsvalg er vi af medier og diverse analytikere, som er uden kontakt med Folkebevægelsen eller viden om Folkebe-
vægelsens reelle tilstand, blevet dømt ude. Vi blev dømt døde efter bruddet med Juni Bevægelsen og ved de efterfølgende valg måtte vi igen opleve det. Også her var der to listetilbud til EU-kritikere og modstandere.
»
’Den, som lyves død, lever længe’, siger et gammelt ord. Og vi har faktisk tænkt os at blive ved med at leve!
Og – hey – det er altså os, som stadig er her. Still going strong og tværpolitisk med en konsekvent EU-modstand. // Realiteten er den, at Folkebevægelsen har haft en stærk stemmefremgang ved de seneste to parlamentsvalg, vi oplever en kraftig medlemsfremgang og aktivitetsfremgang. Folkebevægelsen er faktisk i en god gænge, og vi oplever stigende interesse. Vi oplever en stigende EU-modstand og EU-kritik i Danmark såvel som i flere andre EU-lande, og Brexit-afstemningen i Storbritannien kan hurtigt ændre den politiske dagsorden og i hvert tilfælde skabe ny debat om
EU-medlemskabet. Nu må vi indrette vores arbejde efter, at vi nu er to modstanderlister med to forskellige profiler. Enhedslistens afgørelse ændrer ikke på, at Folkebevægelsen fortsat kan appellere bredt til EU-modstandere over størstedelen af det politiske spektrum. Og selv om vi nu skal dele EU-modstanderstemmerne med en anden modstanderliste, så vil der fortsat være mange enhedslistefolk, som arbejder i Folkebevægelsen, ligesom vi må arbejde på at mobilisere endnu flere EU-modstandere til at stemme på modstandere ved det kommende parlamentsvalg. Jeg er overbevist om, at der potentielt mange nye vælgere til Folkebevægelsen mod EU. »Den, som lyves død, lever længe«, siger et gammelt ord. Det har i allerhøjeste grad sin rigtighed i Folkebevægelsens tilfælde, hvor man flere gange har forsøgt at erklære os døde og borte. Vi både lever og spræller. Vi har faktisk tænkt os at blive ved med det, og jeg er sikker på, at rigtig mange og flere endnu aktivt vil hjælpe os med at gøre de
dystre spådomme til skamme ved at slutte op om Folkebevægelsen mod EU.
Af Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær
NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Andersen, politisk rådgiver
FARVEL OG VELKOMMEN TIL MEDARBEJDERE // I midt juli siger vi desværre farvel til Folkebevægelsens nuværende presse- og kommunikationsmedarbejder, Freja Wedenborg, som har været med os siden januar 2016. Freja blev hevet ind som stand in i en periode, hvor Folkebevægelsen ikke havde en fast presse- og kommunikationsmedarbejder. Desværre kan vi ikke beholde Freja, idet Freja begynder et nyt job efter sommeren hos Ugebrevet A4. Freja har ydet en kanon indsats og smed alt, hvad hun havde i hænderne og sprang til på et tidspunkt, hvor vi havde allermest brug for hende. Den gode nyhed er dog, at vi omsider har fundet en fast pressekommunikationsmedarbejder. Han
hedder Per Bergholdt Jensen og begynder at arbejde på Folkebevægelsens parlamentariske kontor i Bruxelles fra 1. juni. Selvom Per vil være baseret i Bruxelles vil have han have faste dage om måneden på landssekretariatet i København for at koordinere med Folkebevægelsens mange frivillige. Per har en omfattende baggrund i ulandsmiljøet. Han har tidligere været udsendt som kommunikationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke og U-landsorganisationen IBIS i hhv. Mozambique og Mellemamerika. Han har desuden arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp og UNICEF i Danmark. Stort farvel til Freja og stort velkommen til Per.
DEN CANADISKE UDGAVE AF TTIP // I de seneste par år har Folkebevægelsen sat fokus på forhandlingerne om en ny frihandelsaftale mellem EU og USA – også kaldet TTIP. En aftale vi har haft mindre fokus på, men som er lige så farlig for demokratiet og velfærden, er EU’s frihandelsaftale med Canada også kaldet CETA. Forhandlingerne om CETA begyndte i 2011 og indeholder stort set de samme elementer som TTIP. Det drejer sig for eksempel om yderligere deregulering på tjenesteydelsesområdet, yderligere åbning for udenlandske virksomheder på offentlige indkøb og ikke mindst den betændte investorer-til-stat tvistbilæggelses mekanisme (ISDS), som har været genstand for massiv offentlig kritik i TTIP-forhandlingerne med USA. En tilsvarende mekanisme er altså også til stede i frihandelsaftalen med Canada. Faktisk er de to frihandelsaftaler politisk tæt forbundet. CETA-forhandlingerne med Canada gik i gang to år før TTIP-forhandlinger
med USA og er derfor langt tættere på en afslutning. Faktisk mangler aftalen blot at blive godkendt af de involverede parter. Mange frygter, at CETA-aftalen med Canada kan blive en murbrækker for TTIP-aftalen med USA. For det første drejer det sig om, at en succesfuld afslutning på CETA-aftalen kan give fornyet momentum til TTIP. Da den off entlige kritik af CETA er langt mindre end den af TTIP, er det tilsvarende langt mindre farligt for politikere og statsledere at sige Ja til CETA . Mange frygter, at hvis politikerne først har sagt Ja til CETA, så bliver det svært at få dem til at sige Nej til TTIP, fordi de to aftaler er så ens. For det andet drejer det sig om, at CETA på meget konkret vis kan give amerikanske virksomheder mulighed for at sagsøge de europæiske statskasser, selv hvis der ikke opnås en TTIP-aftale mellem EU og USA. Samtidig er begge frihandelsaftaler baseret på det grundlæggen-
de WTO princip om ’Most Favoured Nation’, som i princippet indebærer, at USA vil kunne importere de handelsfordele, som Canada og EU aftaler om i CETA-aftalen. Hvis man er imod TTIP, er der altså god grund til også at være imod CETA. I store dele af den europæiske og canadiske fagbevægelse har man allerede vendt tommelfingeren ned og krævet en grundlæggende genforhandling af aftalen. Også miljø og forbruger organisationer advarer imod aftalen med Canada, fordi de frygter, at CETA vil betyde deregulering af standarder til stor skade for naturen og forbrugerne. Aftalen forventes at blive sendt til Rådets godkendelse i juni måned, hvorefter den skal godkendes af EU-parlamentet formentlig i oktober. Der er fortsat uklarhed om, hvorvidt aftalen skal godkendes af de nationale parlamenter. Sagt med andre ord er det på ingen måde for sent at gå ind i kampen mod CETA.
Folk i Bevægelse – Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk Redaktion: Poul Gerhard Kristiansen, Freja Wedenborg, freja.wedenborg@europarl.europa.eu. Ansv.h.: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 4 er den 29. august. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
3
Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016
MIN MODSTAND
I hvert nummer af FiB giver vi ordet til en af Folkebevægelsens unge aktive. Her er det Morten Dam, 28 år, ungekonsulent i Frederiksberg Kommune, medlem af Enhedslisten og suppleant til landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU. Afsløringerne af NSA’s omfattende overvågning af almindelige menneskers færden på nettet har ført til protester verden over, og som her i København. Nu får Europol mulighed for at foretage den samme slags overvågning. Foto: Andrea Sigaard
Trods kritik: Ny Europolreform vedtaget i parlamentet Den nye Europol-reform vil betyde mindre demokratisk kontrol med Europol og mere overvågning af borgerne. Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder // Mere kontrol med borgerne og mindre demokratisk kontrol med Europol. Det er essensen i den reform af EU’s overstatslige politimyndighed Europol, som et flertal i EU-parlamentet vedtog på Strasbourg-samlingen i maj. »Selvfølgelig er internationalt politisamarbejde nødvendigt. Men Europol har udviklet sig fra at være et samarbejde mellem landene til at være en overstatslig politimyndighed. Og med den nye aftale får Europol markant mere magt til blandt andet øget overvågning, som udfordrer borgernes demokratiske rettigheder. Samtidig svækkes kontrollen med, hvordan Europol forvalter sin magt. Det er bekymrende,« siger MEP Rina Ronja Kari, der som den eneste danske parlamentariker stemte imod aftalen. Dansk Folkeparti stemte blankt, mens resten af de danske parlamentarikere stemte for reformen.
Mere digital overvågning Danmark står uden for Europol-aftalen på grund af retsforbeholdet, men flere elementer i aftalen kommer alligevel til at få betydning for danske borgere. Det gælder blandt andet EU’s øgede muligheder for elektronisk masseovervågning. Det sker i Europols nye inter-
net-enhed ’Internet Referral Unit’, som blev oprettet sidste sommer. Enheden får blandt andet mulighed for at indsamle private oplysninger gennem private virksomheder. Det kan for eksempel være virksomheder som Facebook, Twitter og andre,
»
Den slags masseovervågning, som Snowden afslørede, at NSA har foretaget, bliver nu gjort til europæisk praksis gennem Europol. Rina Ronja Kari
Kontrolgruppen kan bede Europols chef om at møde op i parlamentet og orientere om Europols arbejde, men de har ikke mulighed for at kontrollere, om Europol overholder de demokratiske spilleregler eller sanktionere, hvis de ikke gør. Gruppen har ikke magt til at godkende eller afvise Europols arbejdsprogram og kan heller ikke føre kontrol med eller kræve indsigt i Europols operationelle arbejde, sådan som eksempelvis Folketingets kontroludvalg kan det med PET’s arbejde.
Det mener Folkebevægelsen Folkebevægelsens landsledelse
diskuterede den nye Europol-reform på landsledelsesmødet 21-22. maj. På mødet besluttede landsledelsen, at vi i Folkebevægelsen mod EU umuligt kan bakke op om den nye reform. Der er for store problemer. Samtidig besluttede landsledelsen, at vi naturligvis fortsat bakker op om, at Danmark skal samarbejde med Europol, og at vi anbefaler et operationelt samarbejde i stil med det samarbejde, som Norge blandt andet har. Dermed undgår vi de værste problemer med Europol, samtidig med at vi sikrer, at dansk politi kan samarbejde med Europol.
der tilbyder en social medieplatform. »Det er den samme slags digitale masseovervågning, som Edward Snowden afslørede, at USA’s efterretningstjeneste NSA har foretaget, som nu bliver gjort til europæisk praksis gennem Europol,« siger Rina Ronja Kari.
Svækket demokratisk kontrol Samtidig svækkes den demokratiske kontrol med Europol markant. Den nye reform etablerer en såkaldt ’fælles parlamentarisk kontrolgruppe’, som skal bestå af EU-parlamentets retsudvalg samt repræsentanter fra de nationale parlamenter.
Europol-reformen og Folkebevægelsens kritik blev på afstemningsdagen dækket af en del medier, og Rina var både live på DR og TV2 News. Man kan se en samlet oversigt over omtalen på Folkebevægelsens hjemmeside.
Det handler om demokrati! // For mig er demokrati den mest basale rettighed vi kan have som befolkning. Jeg tror på, at vi har ret til at vælge vores egen regering, og at vi skal have mulighed for at holde den ansvarlig, hvis den laver dårlig lovgivning. Derved kan en ny regering vælges, og lovgivningen laves om. Når en EU-lov er vedtaget, er der intet vi kan gøre for at lave den om – hverken som befolkning, Folketing eller den danske regering. Der er altså ingen direkte demokratisk kontrol med EU-systemet. EU er dermed ikke alene udemokratisk. EU er direkte ANTI-demokratisk. Derfor kan man heller ikke påvirke EU i en progressiv retning. Kampen mod det anti- demokratiske EU et derfor ikke et spørgsmål om at styrke en højre- eller venstrefløj. Det er simpelthen et spørgsmål om kampen mod uretten for os alle hver dag. // Efter mange års kamp står briterne over for den vigtigste folkeafstemning i nyere historie. Vigtig Ikke bare for Storbritan nien, ikke bare for Europa, men for hele verdens måde at samarbejde på. Udfaldet af afstemningen vil danne grundlag for, om vi fortsat skal give afkald på vor suverænitet for at være en del af en større politisk monetær union, hvor befolkningerne ingen indflydelse har på de beslutninger, der bliver taget af de ikke-valgte i Bruxelles og Strasbourg. Derfor er jeg på gaden hver uge for at samle underskrifter og snakke med folk. Jeg mener, at den danske befolkning også fortjener en folkeafstemning om EU. Vi fortjener mere end blot at være en sølle stjerne på et elitært og antidemokratisk flag!
4
TEMA
Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016
EU
OG LÆKAGER
Nye TTIP-læk afslører angreb på miljø og demokrati
TTIP-forhandlingerne har ført til protester over hele verden. Her fra London. Foto: Wikimedia Commons
Fremtidige love skal koordineres med USA og virksomheder skal sættes over miljøhensyn. Det er ikke småting, der den sidste måned er kommet frem gennem nye læk af TTIP-dokumenter. Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder // Forhandlingerne mellem EU-kommissionen og USA om handelsaftalen TTIP foregår stadig i dybeste hemmelighed. Men de sidste måneder har en række afsløringer løftet sløret for flere af aftalens omfattende konsekvenser. I marts blev der lækket et dokument med EU-kommissionens forslag om et såkaldt »reguleringsmæssigt samarbejde«, der indgår i forhandlingerne med USA om den kontroversielle handelsaftale.
Koordinering med USA Dokumentet viser, at EU-kommissionen lægger op til en omfattende koordinering mellem EU og USA om strømlining af både nuværende og fremtidig lovgivning. Det betyder, at USA i fremtiden skal tages med på råd, før EU-kommissionen kommer med nye udspil til love og regler, hvis EU underskriver TTIP-aftalen. Dokumentet, der blandt andet kan ses på Folkebevægelsens hjemmeside, indeholder også afsnit om, hvordan virksomheder og andre parter skal sikres mulighed for indflydelse på lovgivningen. »Det kan i princippet lyde meget uskyldigt, men når virkeligheden er, at de store virksomheder har langt flere ressourcer til at sikre sig indflydelse, betyder det reelt, at erhvervslivet kommer til at kunne sætte dominerende aftryk på lovgivningen fremover. Selve formålet med TTIP er jo at fjerne såkaldte »handels
barrierer« mellem EU og USA, altså love og regler, der hindrer virksomhedernes muligheder for få den størst mulige fortjeneste. Det kan eksempelvis være love, der skal beskytte miljø og forbrugere i forhold til brug af giftige stoffer og farlige kemikalier eller love, der skal sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold,« siger Rina Ronja Kari.
Mindre miljøbeskyttelse I maj kom så endnu en lækage i form af 248 sider med USA’s krav til handelsaftalen som blev offentliggjort af miljøorganisationen Greenpeace.
»
EU-kommissionen lægger op til en omfattende koordinering mellem EU og USA om strømlining af både nuværende og fremtidig lovgivning.
De klassificerede dokumenter udgør mere end to tredjedele af USA’s udspil til den samlede aftaletekst og dækker 13 afsnit om alt fra telekommunikation til regulatorisk samarbejde, pesticider, fødevarer og landbrug. Teksten viser, at USA ønsker at afskaffe væsentlig beskyttelse af klima og miljø og sikre de store virksomheder og deres lobbyister afgørende indflydelse på fremtidens lovgivningsprocesser.
»Disse lækkede dokumenter bekræfter, hvad vi har sagt i lang tid: TTIP vil sætte virksomheder i centrum for den politiske beslutningsproces til skade for miljøet og folkesundheden. Vi ved allerede, at EU’s holdning er skadelig, og nu ser vi, at den amerikanske holdning er endnu værre. Et kompromis mellem de to vil være uacceptabelt,« siger direktør for Greenpeace EU, Jorgo Riss.
Skjult for offentligheden Ligesom med handelsaftalerne TiSA og CETA bliver forhandlingerne om TTIP holdt skjult for offentligheden. Parlamentarikerne kan få lov at læse udvalgte forhandlingsdokumenter i lukkede læserum, men de får ikke de vigtigste dokumenter at se og må heller ikke fortælle videre til journalister og andre, hvad de har set. Aftalernes omfattende konsekvenser kendes kun gennem lækkede dokumenter. I juni 2015 lækkede whistleblowerorganisationen WikiLeaks en række dokumenter fra forhandlingerne om TiSA, den aftale om privatisering af offentlige tjenester, som EU og USA forhandler med 21 andre lande om. Dokumenterne viste blandt andet, at USA og EU planlagde at mørklægge aftalen i fem år efter forhandlingernes afslutning, sådan at offentligheden ikke ikke kunne få indsigt i aftalen. WikiLeaks har nu udlovet en dusør på 100.000 euro for lækkede dokumenter fra TTIP-forhandlingerne.
Fakta: TTIP, TiSA og CETA EU-toppen arbejder i øjeblikket på flere kontroversielle handelsaftaler: TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) er en handelsaftale mellem EU og USA, og den største og mest omfattende frihandelsaftale i historien. Den skal fjerne såkaldte »handelsbarrierer«, hvad der blandt andet hentyder til lovgivning om miljø og arbejdstagerrettigheder. EU-Kommissionen forhandler stadig om TTIP. CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement) er en handelsaftale mellem EU og Canada, der svarer til TTIP med USA. CETA er underskrevet af parterne og mangler nu kun at blive ratificeret. TiSA (Trade in Services Agreement) er en handelsaftale mellem EU, USA og 21 andre lande, som har til formål at udvide den globale handel med serviceydelser. EU-Kommissionen forhandler stadig om TiSA.
5
Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016
NYT FRA BEVÆGELSEN
Luxembourg: Whistleblower risikerer 10 års fængsel
KOLDING RYKKER: LAVER EGEN KAMPAGNEBIL // Folkebevægelsen mod EU i Kolding har sendt dette skønne foto ind! Komitéen har nemlig fået sin helt egen kampagnebil. Det er medlem Mikael Betzer, der har udsmykket sin bil, så den kan bruges, når der samles underskrifter for en folkeafstemning om EU-medlemskabet i Kolding. Sejt gået, Kolding!
Mens whistlebloweren bag LuxLeaks-afsløringerne trues med fængsel, er den øverste ansvarlige for den skatteskandale, han afslørede, endnu ikke blevet undersøgt. Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder
NY LOKALKOMITÉ I RANDERS
// I april begyndte retssagen mod den 28-årige revisor Antoine Deltour fra revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers. Deltour er sammen med sin kollega Raphael Halet anklaget for at have afsløret dokumentation for, hvordan Luxembourg gav lukrative skatterabatter til multinationale selskaber, hvis de kanaliserede deres overskud fra andre europæiske lande til landet – den såkaldte LuxLeaks-sag. Det skete mens EU-kommissionens nuværende formand, Jean-Claude Juncker, var skatteminister og siden premierminister i det lille fyrstedømme. Deltour og Halet er anklaget for at have »stjålet og viderebragt forretningshemmeligheder« – en forbrydelse, som kan give op til 10 års fængsel i Luxembourg. Mens whistleblowerne bag LuxLeaks bliver retsforfulgt, er de forbrydelser, de afslørede, endnu ikke blevet undersøgt. Efter LuxLeaks-afsløringerne forsøgte Rina Ronja Kari og en række andre parlamentarikere at rejse mistillidsvotum til Juncker for at få ham til at gå af. Men et stort flertal i parlamentet fredede ham, og Juncker blev aldrig undersøgt. I dag er han stadig kommissionsformand.
// I Folkebevægelsen har vi mere end 90 aktive komitéer over hele landet. Seneste skud på stammen er Randers mod EU, som blev stiftet i april. Det blev markeret med en pressemeddelelse, som førte til en fin omtale i Randers Amtsavis. »Vi vil omgående gå i gang med at samle underskrifter ind til et krav om en afstemning om dansk EU-medlemskab, ligesom Den 28-årige revisor Antoine Deltour risikerer op til 10 års fængsel for at have afsløret skattesvig i Luxembourg. EU-parlamentet nedsatte også et udvalg, som skulle se nærmere på spørgsmålet om skattely, men halvandet år efter er der endnu ikke kommet nogle konkrete forslag på bordet. »På den måde gentager EU den skammelige tradition fra lignende sager både i USA, Danmark og resten unionen: Whistleblowerne bliver forfulgt, mens deres afsløringer aldrig bliver undersøgt og de skyldige går fri,« siger Rina Ronja Kari. >> Man kan skrive under på en støtte erklæring for den 28-årig whistleblower på https://support-antoine.org/en/
briterne har fået lov til,« udtalte bestyrelsesmedlem Gert Madsen i den forbindelse. Lokalkomitéen har valgt Poul Andersen som formand. Stort velkommen til Randers mod EU!
FØLG BRITERNE: NY FOLDER PÅ GADEN // Folkebevægelsen og EUD har lavet en fælles folder med overskriften »Følg briterne – Støt kravet om dansk afstemning om EU-medlemskabet«. Folderen giver gode argumenter for, hvorfor vi også i Danmark bør afholde en afstemning om EU-medlemskabet og hvorfor det er en fordel for Danmark at melde sig ud af EU. Folderen er lavet i 100.000 eksemplarer og landssekretariatet melder, at der kun er 27.000 stk. tilbage på Tordenskjoldsgade. Bestil gerne foldere ved at sende en mail med din adresse til: fb@folkebevægelsen.dk – husk at oplyse hvor mange du ønsker!
EU vil gøre det lettere at forfølge whistleblowere Et nyt direktiv forpligter EU’s medlemslande til at gøre det nemmere for store virksomheder at retsforfølge whistleblowere, der lækker forretningshemmeligheder. Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder // Når whistlebloweren bag LuxLeaks-sagen, Antoine Deltour, risikerer op til 10 års fængsel i Luxembourg, sker det på anklager om at have »stjålet og viderebragt forretningshemmeligheder«. Den formulering går igen i et kontroversielt direktiv, som EU-parlamentet vedtog i april – det såkaldte Trade Secrets Directive. Direktivet skal gøre det lettere for virksomheder at retsforfølge folk, der står bag lækager af forretningshemmeligheder. En lang række presseorganisationer har protesteret mod direktivet, som de mener er et alvorligt angreb på pressefriheden og whistlebloweres ytringsfrihed. Direktivet, som har været undervejs siden 2013, blev oprindeligt sat i gang af EU-kommissionen efter opfordring fra de multinationale virksomheders lobbyorganisationer.
Det forpligter medlemslandene til at sikre, at virksomheder kan rejse retssag mod folk, der lækker forretningshemmeligheder og at de kan kræve kompensation. Det slår ganske vist fast i nogle meget generelle vendinger, at det er vigtigt, at det ikke fører til indskrænkninger i pressefriheden eller angreb på whistleblowere, som afslører ulovligheder. Men bevisbyrden for, om der er tale om ulovligheder, bliver lagt på journalister og whistleblowerne selv. Hvis det ikke kan dokumenteres, skal retslige skridt ikke forhindres, påpeger direktivet. Der er ingen bestemmelser om at beskytte whistleblowere eller journalister i direktivet. Direktivet om forretningshemmeligheder blev vedtaget i EU-parlamentet, blandt andet med støtte fra de danske socialdemokrater og DF’ere, og medlemslandene har nu to år til at finde ud af, hvordan det nye direktiv skal indarbejdes i den nationale lovgivning.
Amager Lokal komité i aktion. Foto: Aage Christensen
KAMPAGNESLUTSPURT: HUSK AT SKRIVE UNDER! // Briterne skal stemme d. 23. juni om deres EU-medlemskab, og vi vil også stemme! Folkebevægelsen mod EU samler derfor underskrifter ind for en dansk folkeafstemning om vores EU-medlemsskab. Vi samler underskrifter ind både online på folkebevaegelsen.dk/stem og på gaden. I skrivende stund har 4500 skrevet under online og vi har indtil videre fået indleveret 1786 underskrifter, som vores seje aktivister har indsamlet på gaden.
Kampagnen går nu ind i sin slutspurt, og det er supervigtigt at give den en skalle. Del underskriftssiden på Facebook, print underskriftslister fra hjemmesiden og husk at få alle på grundlovsarrangementerne til at sætte deres navn på, at vi selvfølgelig skal stemme om EU! www.folkebevaegelsen.dk/stem
6
Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016
EU-KRATI Af Jørgen Bitsch
7
Folk i Bevægelse nr. 3 – 2016
KALENDEREN SJÆLLAND Hillerød går på gaden Tid: 21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni og 18. juni. Alle dage kl. 10 Sted: Hillerød Torv Hillerød går på gaden flere lørdage i træk, for at dele løbesedler og samle underskrifter ind til Folke bevægelsen mod EU’s kampagne: »Vi vil også stemme«.
Østerbro går på gaden Tid: 28. maj, kl. 11-13 Sted: Føtex Lyngbyvej/Østerbro centret Tid: 1. juni, kl. 7-9 Sted: Nordhavn Tid: 11. juni, kl. 11-13 Sted: Søerne Tid: 15. juni, kl. 7-9 Sted: Svanemøllen Tid: 18. juni, kl. 11-13 Sted: Øster Fælled Torv Kom og hjælp Østerbro Komiteen med gadeuddeling og indsamling af underskrifter. Kontaktperson: Ole Gleerup Tlf: 39 27 34 09 E-mail: olegleerup@hotmail.com
Indre by/Christianshavn: underskriftsindsamling Tid: 27. maj, kl. 15:30-16:30 Sted: Nørreport station ved hovedindgangen Tid: 28. maj, kl. 11-13 Sted: Torvehallerne ved Israels Plads Aktivister samler underskrifter, deler løbesedler ud og taler med folk i kampagnen: »Vi vil også stemme.« Kom og giv en hånd med!
20 ÅR I EU-MODSTANDENS TJENESTE Poul Gerhard Kristiansen kan her i sommeren fejre intet mindre end 20 års jubilæum som landssekretær for Folkebevægelsen. // Poul Gerhard, der er cand. mag. i religion og historie og medlem af Retsforbundet, blev aktiv i Folkebevægelsen forbindelse med folkeafstemningen om dansk EF-medlemskab i 1972 og ansat som landssekretær i 1996. Folkebevægelsens aktive kender ham for hans altid gode humør, enorme viden om EU og modstanden og skarpe politiske tæft. Det glæder vi os til at nyde godt af mange år fremover. Stort tillykke til Poul Gerhard og Folkebevægelsen! Han bliver fejret ved en reception fredag den 26. august klokken 14-18. Receptionen er åben for alle - hold øje med vores hjemmeside for lokale.
GRUNDLOVSDAG JYLLAND
Roskilde: Underskriftsindsamling Tid: 4. juni, kl. 10-12 Sted: Stændertorvet i Roskilde Uddeling af materiale og indsamling af underskrifter. Roskilde: Sommermøde, grill og Brexit Tid: 16. juni, kl. 18 Sted: H/F Roars Gave 15 i Roskilde Roskilde komiteen holder sommermøder med grill og snak om folkeafstemningen i Storbritannien. Grillmaden koster 50 kr. Tilmelding senest den 14. juni til Ingrid Seidenfaden 29 86 18 57. Halsnæs komiteen: Sommerfest Tid: 26. juni, kl. 14:00-18:00 Sted: Den økologiske landsby i Torup, Nordstjernen 14, Hundested Halsnæs Komiteen indbyder til frokost i den økologiske landsby i Torup, hvor vi forhåbentlig kan hygge os over Briternes nej til fortsat medlemsskab og ja til at selv bestemme udvikling i eget land. Alle er velkomne til den hyggelige dag. Tilmelding senest den 23. juni. Pris for frokost: 50 kr. Drikkevarer kan købes til høkerpriser. Kim og Kirsten Bilfeldt Tlf: 22 94 19 10 Gladsaxe, Lyngby og Gentofte: Medlemsmøde Tid: 22. august, kl. 19:00-21:00 Sted: Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220
FYN Fyn: Medlemsmøde Tid: 7. juni, kl. 19:30 Sted: Absalonsgade 26 Medlemsmøde! Venligst Lissie Thording (26277822)
Folkebevægelsen mod EU fejrer grundlovsdag over hele landet med en lang række af arrangementer. Du kan finde et i nærheden af dig herunder eller i vores kalender: folkebevaegelsen.dk/kalender
Esbjerg: Gadeaktiviteter Tid: 28. maj. Sted: Esbjerg Esbjerg går på gaden og samler underskrifter ind til Folkebevægelsen mod EU’s kampagne »Vi vil også stemme«.
København Tid: kl. 13-17 Sted: Gammel Torv Folkebevægelsen holder stort grundlovsarrangement på Gammel Torv. Tale ved blandt andre MEP Rina Ronja Kari. Reserver kalenderen!
EU-kritisk netværk Herning: Sommerfest Tid: 17. juni, kl. 18 Sted: Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, Sunds Vi fejrer sommerens komme med en sommerfest. Medbring selv kød/andet til grillen.
Bornholm Tid: kl. 14-17 Sted: Holkadalen, Gudhjem Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten Bornholm inviterer til grundlovsarrangement i Holkadalen. Taler ved 1. suppleant til EU-parlamentet Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU og folketingsmedlem Maria Gjerding fra Enhedslisten.
EU-kritisk netværk Herning: Underskriftsindsamling Tid: 28. maj, kl. 10:30-12 Sted: På torvet i Herning EU-kritisk netværk Herning går på gaden og samler underskrifter ind til vores kampagne »Vi vil også stemme«! EU-kritisk netværk Herning: Medlemsmøde Tid: 30. august, kl. 19-21 Sted: Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, Sunds Næste medlemsmøde hos Hans Kristian Steffensen. Vel mødt!
Aarhus Tid: kl. 12 Sted: Tumlepladsen ved Riis Skov Traditionsrigt grundlovsmøde med musik og taler, blandt andet ved Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen.
Århus: Debatmøde Tid: 28. maj, kl. 14-16 Sted: Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Århus C 23. juni skal briterne stemme om deres EU-medlemskab. Der er gode grunde til, at Danmark også bør have en sådan afstemning. Det er udgangspunktet, når Folkebe vægelsen mod EU inviterer til debat. Oplæg af: Ditte Staun, medlem af Skive Byråd for Det Radikale Venstre, Karen Sunds, medlem af Kommunistisk Parti og Jakob Lindblom, formand for Folkebevægelsen mod EU, Århus. På mødet afspilles et skype-interview med Kelvin Hopkins, som kommer fra venstrefløjen i partiet Labour.
Esbjerg Sted: Strandbyparken, Esbjerg Esbjerg fejrer endnu engang grundlovsdag, med Folkebevægelsens Karen Sunds som hovedtaler.
Holstebro Tid: kl. 14-17 Sted: Borbjerg Mølle Vi holder grundlovsmøde med spændende taler af Sven Skovmand – medlem af Landsledelsen FB om »Hvad koster EU?« og Poul Gerhard – Landssekretær i FB om »Folkebevægelsen i fremtiden«. Alle er velkomne, debat efter kaffepausen, fri entre, fællessang og fælles kaffebord. Arrangører: Folkebevægelsen mod EU og Danmarks Retsforbund i Midt- og Vestjylland. Arrangementet støttes af »Nævnet for fremme af debat og Oplysning om Europa«. Fyn Tid: 14:30-18 Sted: Brandts klædefabrik, Brandts passage, Odense På Fyn afholder vi vores traditionsrige Grundlovsmøde med taler af bl.a. Bjørn Schwartz (sanger og antropolog), Jan Hoby (Landsforeningen for Socialpædagoger), Helle Hagenau (Nei til EU, Norge), Trine Pertou Mach ( tidl MF (SF), medl. af bestyrelsen af MS) og Jean Thierry (økonom og medlem af Folkebevægelsens landsledelse). Arrangører: Frit Norden og Folke bevægelsen mod EU. Aalborg Tid: 13:30-16:30 Sted: Gamle skole, Egholm Der vil blandt andet være tale ved Søren Søndergaard. Musik af Søren Bruun Jensen, Perlefar og Nikolaj Derosche.
Hvis I afholder arrangementer, møder eller lignende, som I gerne vil have i kalenderen enten på hjemmesiden eller i Folk i Bevægelse, kan de sendes til Mille@folkebevaegelsen.dk Deadline til kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 4 er den 29. august – udkommer 16. sept. 2016. Følg med og se den opdaterede oversigt på folkebevaegelsen.dk
FOLKEBEVÆGELSEN PÅ FOLKEMØDET FOA-formand Dennis Kristensen og rapperen Ham den Lange er blandt hovednavnene på årets program for Folkebevægelsen på Folkemødet. // Folkebevægelsen mod EU deltager sammen med EUD (Europeans United for Democracy) for femte gang i folkemødet på Bornholm. I år med temaet: »Verden er større end EU«, hvor vi med bl.a. oplæg og debatter vil belyse de forskellige problematikker som EU skaber. Derudover skal vi selvfølgelig deltage i den traditionsrige fodboldkamp mod Europabevægelsen og vi håber på at kunne hjembringe pokalen for fjerde gang! Vi har sammensat et spændende
program, og vi håber selvfølgelig på, at I vil kigge forbi, få en snak eller høre et oplæg. Folkebevægelsen kan findes i telt C6 på Cirkuspladsen.
PROGRAM: TORSDAG 16/6 – flygtningesituationen: 16:00–16:30: Thorbjørn Beck- Rossen aka Ham den Lange, Rapper: »At være frivillig i en flygtningelejr« 17:30–17:50: Joakim Hesse Lundstrøm Seniorrådgiver, Amnesty International: »Hvem er i krise? EU, Danmark eller flygtningene?«
FREDAG 17/6 – EU’s handelsaftaler:
LØRDAG 18/6 - Folkebevægelsen vs. Europabevægelsen:
10:00–10:30: Nanna Clifforth, Talsperson for Handel, Noah: »EU’s handelspolitik i fokus: Hvad med Miljøet?« 13:00–13:20: Astrid Rinder Alex andersen, Aktivist i Forum for Madsuverænitet: »EU’s fiskeri politik: En form for Ocean Grabbing?« 15:00–15:25: Dennis Kristensen, Forbundsformand, FOA: »Frihandelsaftaler må aldrig blive en bagdør til liberalisering af den offentlige sektor« 16:00–16:20: Caroline Bjerglund Andersen, Aktivist, Afrika Kontakt: »Frihandel – Frihed for hvem?«
12:30–13:00: Rina Ronja Kari og Stine Bosse, Folkebevægelsen mod EU og Europa Bevægelsen. »EU eller ej? – Debat mellem Rina Ronja Kari og Stine Bosse« 13:15–14:00: Europabevægelsen og Folkebevægelsen, Fodboldkamp 20:30–23:00: Vi fejrer at verden er større end EU
SØNDAG 19/6 – Norden som alternativ til EU: 11:00–11:40: Jesper Morville og Lave K Broch, Folkebevægelsen mod EU: »Norden som et Alternativ til EU«
FLERE MEDLEMMER OG AKTIVE i Folkebevægelsen
q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsens trykte
niske nyhedsbrev – gratis
Folkebevægelsen mod EU faglige nyhedsbrev – gratis Navn
+ + + 10435 + + + Adresse
0893 Sjælland USF B Postnr./By
Tlf./mob. E-mail Ved indmeldelse:
Fødselsdato Underskrift
Nye medlemmer kan begynde her – for kun en 50’er frem til 31. december 2016. Og nuværende medlemmer kan bruge den gunstige lejlighed til at skaffe flere medlemmer til Folke bevægelsen mod EU. Jo flere medlemmer, jo stærkere er vi – og har I spurgt familie, venner, arbejdskolleger, medstuderende, naboer med mange flere om et medlemskab? Der er stadig plads til nye med-
God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf: 35 82 18 00.
q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsen elektro-
nister, studerende og arbejdsløse)
De nye medlemmer fordeler sig på regionerne således: Hovedstaden 114 Sjælland 38 Syddanmark 33 Midtjylland 73 Nordjylland 35
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
JEG VIL MED!
q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for
q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-
medlemskab frem til 31. december 2016
lemmer, selvom også kampagnen op til 3. december gav et pænt antal nye medlemmer. Siden 1. september 2015 er vi nu oppe på næsten 300 nyindmeldelser – og vi tæller stadig. // Vi har stadig brug for flere for at forsvare nej’et og styrke os i kampen for at forsvare os mod undergravning af retsforbeholdet; mod TTIP, TISA, bankunion. Og afstemningen i Storbritannien kan jo ændre helt på EU-dags ordenen.
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K.
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
Nr. 3 – Juni-juli 2016
Folk i Bevægelse
Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU
Foto: Franz Krejbjerg
Internationalt udvalg er desuden med til at arrangere et TEAM-møde i London lørdag den 11. juni, hvor der vil være oplæg om: 1) skræmmekampagner i forskellige EU-lande, 2) alternativer til EU og 3) EU, verden og freden. Hvis du er i London og har lyst til at deltage, så send en mail til Jesper Morville: jespermorville@mail.dk. Det gælder også hvis du regner med at være i London på afstemningsdagen, for vi regner med at være en gruppe fra Folkebevægelsen, der rejser til London og er der den 23. juni. Den britiske afstemning kan ende med at få meget stor betydning for EU-modstanden i Danmark og i resten af Europa. Lad os håbe på at Storbritannien melder sig ud af EU!
Folkebevægelsens Lave K. Broch og Jesper Morville har været i London sammen med Franz Krejbjerg fra Århus-komiteen. Delegationen fik talt med flere britiske EU-modstandere, og der blev også tid til Leave-øl på et værtshus tæt på Westminster.
Britisk EU-afstemning bliver en
Folkebevægelsen mod EU havde en delegation i Storbritannien i starten af maj. Det var Jesper Morville, formand for internationalt udvalg, Franz Krejbjerg fra Århus-komiteen og mig. Vi mødtes med forskellige britiske EU-modstandere f.eks. Jenny Jones, der er medlem af Overhuset for De Grønne, socialistiske John Boyd fra Campaign against Euro-federalism og konservative Lee Rotherham fra den officielle Vote Leave-kampagne. Franz fik lavet nogle video-interviews fra rejsen, der kan ses på Folkebevægelsens youtube-side.
Hilsen fra London
De forskellige ud-kampagner dækker hele det politiske felt, og folk knokler hårdt. Det er derfor ikke urealistisk, at afstemningen – på trods af skræmmekampagnen - kan ende med en britisk udtræden af EU.
GYSER!
af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU // Fronterne er trukket skarpt op op til folkeafstemningen den 23. juni, skriver Lave K. Broch, der har været et smut i Storbritannien. Nu er der under en måned til at briterne i en folkeafstemning skal afgøre om Storbritannien skal forblive i EU eller træde ud af unionen. Fronterne er trukket skarpt op og meningsmålingerne viser stort set dødt løb mellem »remain« og »leave«. Vi kan derfor forvente en gyserafstemning, hvor de sidste uger bliver helt afgørende. Skræmmekampagnen kører for fuld kraft. En lang række EU-tilhængere kommer med grove trusler. Den britiske finansminister George Osborne påstår f.eks. at Brexit vil koste hver familie ca. 4.300 pund (ca. 42.000 kroner) om året, og der trues stort set med alt det vi plejer at opleve i Danmark: renten vil stige, aktiekurserne falde, arbejdsløs heden vil stige, og ud af EU vil føre til ufred i Europa.
Utidig indblanding Også udenlandske politikere blander sig. Det ser dog ud til, at USA’s præsident Barack Obamas indblanding ikke fik den store effekt. Obama påstod ved et besøg i Storbritannien bl.a. at en britisk udtræden af EU vil forsinke muligheden for en handelsaftale med USA med 5-10 år. Den spanske udenrigsminister Jose Manuel Garcia-Margallo er kommet med den måske mest besynderlige trussel indtil videre. Han mener Spanien vil kræve kontrol over Gibraltar, hvis briterne melder sig ud af EU (dailymail.co.uk den 7/3-16).