Februar 2016
Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU
l
Nr. 1 l 20. årgang
Fagbevægelsen bør råbe vagt i gevær over TTIP Frihandelsaftalen vil give multinationale virksomheder frit spil til at lægge sag an mod lande, som stiller krav til miljø og arbejdsforhold, siger Palle Bisgaard fra 3F’s byggegruppe. Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder
Fagbevægelsen bør være på vagt i forhold til frihandelsaftalen TTIP. Sådan lyder det fra Palle Bisgaard, næstformand for 3F’s byggegruppe.
Den 6. februar holdt han oplæg på et møde, som Faglige imod TTIP havde arrangeret. “Der er god grund til at råbe vagt i gevær overfor en aftale, som reelt giver frit spil til store multinationale virksomheder med musklerne til at rulle offentlige forbedringer tilbage,” siger han. TTIP er en frihandelsaftale mellem EU og USA, som skal fjerne såkaldte “handelsbarrierer”. Men ifølge Palle Bisgaard er der grund til at være bekymret for, hvad der gemmer sig bag begrebet. “Hvis vi eksempelvis vil pålægge internationale virksomheder at leve op til bestemte miljø- eller arbejdsmiljøkrav, kan det lynhurtigt blive blive bøjet til at være en handelshindring. Det kender vi allerede fra USA, hvor advokaterne er ekstremt dygtige til at bøje arbejdsmarkedsregler til noget, der kan kaldes “handelsbarrierer” – og som dermed kan omgås med henvisning til frihandelsaftalerne,” siger han. Palle Bisgaard mener også, at harmoniseringen af standarder inden for eksempelvis miljø og arbejdsmiljø vil være et problem.
Læs også
NYHEDSBREVET fra Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU
Handelsbarrierer
”Harmoniseringen af standarder inden for eksempelvis miljø og arbejdsmiljø vil være et problem.”
Palle Bisgaard, næstformand for 3F’s byggegruppe
“USA har væsentligt lavere standarder på disse områder, ligesom forsigtighedsbegrebet ikke eksisterer i USA. Man har heller ikke ratificeret nogen af de grundlæggende ILOkonventioner om arbejdstagerrettigheder, og man tillader langt flere farlige kemiske stoffer,” siger han.
Multinationale kan lægge sag an
Det mest bekymrende ved TTIP er ifølge Palle Bisgaard planerne om at indføre et overnationalt tvistbilæggelsessystem, som blandt andet gør det muligt for multinationale selskaber at lægge sag an mod et land, hvor de har investeret.
“Det virker fuldstændig vanvittigt at lave et system, der overruler de nationale systemer og favoriserer de multinationale selskaber, der vil have råd til at føre disse sager.
Ikke bare for arbejdstagerne, men jo også for de lokale virksomheder,” siger han. Palle Bisgaard så gerne, at fagbevægelsen gik mere aktivt ind i debatten. “Men vi kan ikke løfte sagen alene. Det er helt afgørende at vi får skabt en alliance med de sociale bevægelser og den progressive del af partierne,” siger han.
Aktiv fagbevægelse
TISA (Trade in Services Agreement) Ved Ole Nors Nielsen, næstformand transportgruppen Aalborg 3F
TISA er endnu et tiltag, der forhandles mellem 22 I-lande og EU, til at øge den frie bevægelighed inden for serviceydelser. Med andre ord vil de enkelte lande blive tvunget til yderlig privatisering, da private selskaber danske som
udenlandske firmaer må byde på opgaver inden for servicebranchen, hvor man sågar må tage arbejdere med fra hjemlandet til deres overenskomstforhold. At EU deltager i en endnu en liberalistisk forhandling om forringelser for lønmodtagere er galt nok i sig selv, men denne forhandling foregår bag lukkede døre, så pressen, fagbevægelsen og f.eks. Folkebevægelsen mod EU ikke får mulighed for at protestere over for EU’s forringelser, som kun gavner kapitalen.
Frihandelsaftale er gift for arbejdsmiljøet
Deleøkonomi eller social dumping
TTIP – det lyder nærmest som et tilsætningsstof
Side 3
Side 4
Side 3
Af Karen Winding
Af Rina Ronja Kari
Af Henrik Bay
2
Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – februar 2016
EURES-reform skal lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft Ved Maj Aslett-Rydbjerg, politisk rådgiver i GUE/NGL
EU-kommissionen ønsker at fremme arbejdsgivernes adgang til udenlandsk arbejds-
kraft. Derfor vil Kommissionen skabe ét integreret jobmarked i hele EU. Med det for øje har Kommissionen en række initiativer på tegnebrættet.
Ifølge Kommissionen er øget arbejdsmobilitet et vigtigt redskab til at bekæmpe arbejdsløshed. EU-kommissionen skønner nemlig at der, på trods af den høje arbejdsløshed, er 2 millioner ledige job i EU. I følge Eurostat er der ca. 22 millioner arbejdsløse i EU (december 2015). Tallene taler for sig selv. EURES reformen handler først og fremmest om at øge udbuddet af arbejdskraft.
For det første har Kommissionen lovet at komme med en mobilitetspakke, som har til formål at fremme arbejdskraftens mobilitet ved at klargøre de vandrende arbejdstageres rettigheder og pligter i forhold til velfærdsydelser og løn- og arbejdsforbehold. For det andet har Kommissionen igangsat en reform af EURES. Reformen vil gøre det nemmere for virksomheder at hyre udenlandsk arbejdskraft, og nemmere for jobsøgende at finde et job i udlandet. Kon-
kret kommer det til at ske gennem etableringen af en fælles IT-platform med alle jobopslag og alle jobsøgendes CV’er. Derudover vil reformen cementere ikke-diskriminationsprincippet. Dvs. at deltagerne i EURES-netværket forpligtiges til at ligestille alle jobsøgere og virksomheder i EU ift. de servicer, de leverer (f.eks. information om efteruddannelse, sprogkurser, skatteforhold, velfærdsydelser etc. og assistance i forhold til jobsøgning/rekruttering).
EURES – E U netværk – ’s jobservice fremme m har til formål at obiliteten i EU.
Reformen forpligtiger ikke de arbejdsløse til at tage et job i udlandet. Som Kommissionen skriver: “Om et menneske kunne tænke sig at flytte til en anden medlemsstat for at arbejde er et personligt valg.” I en tid, hvor det politiske flertal mener, at arbejdsløshed skyldes de arbejdsløse og ikke manglen på jobs, er det nærliggende at tænke, at det “personlige valg” før eller siden bliver koblet sammen med retten til dagpenge.
Internationalt: TTIP bringer faglige rettigheder i fare Ved Per Sørensen, Bygge, Jord og Miljøarbejdernes EU-udvalg TTIP kan sammenlignes med handelsaftaler, som USA har indgået i andre dele af verden. TTP er en handelsaftale med
landene rundt om i Stillehavet, ligesom NAFTA, som er en aftale indgået USA, Canada og Mexico imellem. Dele af den internationale fagbevægelse har fået øjnene op for den store udfordring en sådan handelsaftale vil indebære for lønmodtagerne i EU. Det Internationale Transportarbejder Federation udtaler fra en kongres i Sofia: ”at der
USA respekterer end ikke ILO-Konventionen om organisationsretten for faglige organisationer samt strejkeretten. kræves fuld åbenhed om forhandlingerne om TTIP – og – at TTIP ikke skal kunne påtvinge en yderligere libera-
lisering af offentlige opgaver”. Ved den Nordiske Transportarbejder Federations kongres i marts sidste år, siger man i en udtalelse: ”at man konstaterer, at faglige rettigheder og sociale rettigheder betragtes som handelshindringer”, det vil sige: nationale love og reguleringer, som er skabt for at beskytte faglige og sociale rettigheder, retten til at
Nej til at afskaffe retsforbeholdet
Fagforeningerne LFS, Rør og Blik og Bygge, Jord og Miljø kørte en uges kampagne rundt til arbejdspladser, uddannelsessteder og pladser i København.
Victoria Velásquez hodt tale, og ”Kosten og Skovlen” underholdt. Initiativet modtog støtte fra EUNævnet.
tegne og forsvare nationale kollektive aftaler, forbrugerrettigheder, folkesundhed, miljø og klima. Udtalelsen konstaterer, at TTIP-aftalen kan blive en omfattende afreguleringsaftale, da rettigheder, som fagbevægelsen har kæmpet for, afskaffes gennem en bindende aftale USA-EU imellem.
Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – februar 2016
3
Frihandelsaftale er gift for arbejdsmiljøet
Karen Winding, cand.tech.soc havde en kronik i Politiken. Vi bringer nogle klip.
I 2013 gennemførte EU-kommissionen en liste med de 10 mest byrdefulde områder i EU for erhvervslivet. Regulering af kemikalier og arbejdsmiljøet stod højt på listen. Det betød, at hidtidige arbejdsmiljødirektiver blev kaldt forældede. Dette EU program blev sat i verden for at bane vej for TTIP aftalen (se link) At direktiver nu gennemføres på et bindende niveau ”for ikke af skade konkurrencen” står allerede i flere papirer om TTIP-forhandlingerne.
EU-kommissionen og USA har besluttet, at hvad de betragter som unødvendige reguleringer skal fjernes, reduceres eller forebygges. Faren ved denne tilgang er, at vigtige beskyttelsesregler kan blive fjernet. På arbejdsmiljøområdet vil bindende standarder bringe fundamentale forebyggelsesprincipper i fare. På det kemiske område lovgives der forskelligt i EU og USA. I EU har lønmodtagerne været beskyttet via forsigtig-
Refitt skal lette TTIP-aftalen Ved Kim Hom, landsledelsen, ansvarlig for det faglige udvalg
Refitt er EUs redskab til at fjerne ”adminstrative byrder” for erhvervlivet. Refitt er nedsat efter anbe-
hedsprincippet: virksomheden skal bevise stoffets ufarlighed. I USA er det omvendt. Der har været lagt stærkt pres fra kemiske virksomheder i USA og EU for at få forsigtighedsprincippet i EU væk. Lækkede papirer fra forhandlingerne om TTIP afslører, at man på kemikalieområdet i fremtiden forestiller sig en fælles EU-USA prioritering af stoffer til fælles vurderingsmetoder, tilpasning af klassificering og mærkning. Man vil nedsætte et ‘regule-
ringsråd’ af embedsmænd, der skal undersøge om lovforslag fra EU og USA passer med hinanden og er handels- og investeringssikre. Hvis de ikke er, har dette råd magt til at foreslå en tilpasning for at reducere omkostninger for virksomhederne. Link til politiken: http://Politiken.dk/debat/kroniken/ECE 2923861/frihandelsaftale-ergift-for-arbejdsmiljoeet/ Uddrag ved redaktionen Eva Hallum
Her får TTIP betydning for dig
faling fra Stoiberudvalget. Regler og forbud skal tilpasses eller fjernes til bedre vækst og konkurenceevne for erhvervslivet. Dette sker i forventning af en del af TIPP-aftalen vil betyde tilpasning af arbejdsmarkedsregler mellem USA og EU.
l
l
Ved Tscherning Johansen, Bygge,- Jord,- og Miljøarbejdernes fagforenings EU-Udvalg
l
Fødevarer: Generelt er der strengere krav til fødevaresikkerhed i EU end i USA. Det gælder for eksempel i forhold til gensplejsede organismer (GMO) i vores fødevarer. Her tillader USA meget mere end EU. Kosmetik: EU forbyder 1.378 farlige kemikalier. USA forbyder kun 11. Med så stor en forskel virker det urealistisk, at parterne kan mødes på dette punkt. Datasikkerhed: I EU er borgerne beskyttet af en række regler på dataområdet, som borgerne i USA ikke er. Helt overordnet handler det om, hvem der ejer data, og hvad man må bruge den til.
TTIP: Hvad gør fagforeningerne?
TTIP – det lyder nærmest som et tilsætningsstof
Ved Henrik Bay, formand for 3F Kastrup
Har du det lidt lige som mig: Når noget er udenlandsk og svært at forstår, så springer du videre til noget andet? Men det går altså ikke med det her TTIP. Det er simpelthen for vigtigt. Gør dig selv og en kollegaerne en tjeneste. Snak om det, find ud af mere om det, stil
kritiske spørgsmål – også hvis du render ind i en politiker eller en faglig leder. For TTIP kommer til at betyde meget, både for dig og kollegaen. Bemærkelsesværdigt er det, at Danmark, og til dels Sverige, er de eneste lande i Europa, hvor fagbevægelsen ikke er synderligt skeptisk over for TTIP. Det virker, som om de har glemt at forholde sig bare lidt kritiske til hele TTIP-konstruktionen. Fagbevægelsen bør være blandt de første til at stille de relevante spørgsmål. Hvad betyder det for arbejdsmiljøet? Hvad betyder det for vores retssikkerhed?
TTIP skal ikke indføres uden debat – og det er stadig muligt at påvirke udviklingen. Hvad betyder det for maden vi spiser, vandet vi drikker osv. Og kan det passe, at TTIP både skaber jobs i USA og Europa. Fagbevægelsen må komme op i omdrejninger. Der er brug for let fattelige forklaringer i vores fagblade, møder i vores fagforeninger osv. Vi skal diskutere for og imod, og med tilhængere og modstandere.
TTIP: Hvad har vi gjort i Frederiksborg? Ved Bjørn Haar, faglig sekretær i 3F Frederiksborg Her er lidt om, hvad vi har gjort i 3F Frederiksborg for at oplyse om TTIP:
– Vi har haft oplæg omkring TTIP på et bestyrelsesmøde, på baggrund af mødet har vi lavet en kritisk udtalelse om TTIP. – Vi er 2 faglige sekretærer, som har været med til at starte netværket ”Faglige imod TTIP”.
– Industrigruppen i 3F Frederiksborg har sørget for, at der blev skrevet 6 linjer i udtalelsen på Industrilandsmødet i september 2015. – Jeg har lavet morgensang på Smålandshavet, en af 3F’s skoler, om TTIP. – Jeg har været debattør sammen med Rina Ronja Kari om, hvorfor vi siger nej til TTIP, tilbage i november 2015. – Olaf og jeg står bag Facebook-gruppen og siden, der hedder Faglige imod TTIP. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig: 3F Frederiksborg 8892 2223 – Bjorn.haar@3f.dk
Fra EU-Parlamentet
4
Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – februar 2016
Deleøkonomi eller social dumping Af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU
Der kan siges både gode og dårlige ting om deleøkonomi. Det er for eksempel rigtig fornuftigt at tænke på, hvordan vi kan få vores ressourcer til at strække længere ved at være lidt mere fælles. Desværre bliver begrebet ofte misbrugt som bolværk for social dumping. Hvis du flytter din aktivitet ind under deleøkonomi, kan du omgå normale regler om arbejdsrettigheder, skat og så videre.
Det ser vi for eksempel med Über, hvor man bestemt kan
argumentere for, at det først og fremmest er en service, der gi-
Deleøkonomi – en trussel mod løn og arbejdsforhold Ved Eva Hallum, redaktionen
EU-kommissionen sender signaler til EU-domstolen om, at deleøkonomien bydes varmt velkommen i Europa. Det kan få betydning for Uber-sagen, der skal behand-
les ved EU-domstolen til efteråret. Peter Vesterdorff, ph.d. i EU-ret og tidligere ansat ved EU-domstolen: ”Hvis EU-domstolen afgør, at Uber er en traditionel taxivirksomhed, så kan man inden for visse grænser opretholde de nationale reguleringer, der f.ex tjener til beskyttelse af sikkerheden, forbrugerne eller miljøet”. Hvis firmaet derimod defineres som en teknologisk
platform, falder det ind under EU’s servicedirektiv, og hermed kan EU regulere området i alle 28 medlemslande. Deleøkonomien kan skabe mange arbejdspladser, skatteindtægter og nye muligheder, hvis vi bare lader den flyde. Sådan sagde Jyrki Katainen, næstformand i Europakommissionen under lanceringen i november af den nye strategi for EU’s indre marked.
ver ulig og urimelig konkurrence for rigtige taxaer. I EU-Kommissionen ser man yderst positivt på deleøkonomien, som man drømmer om at gøre ”stueren”. Vi skal alle acceptere og omfavne de nye typer virksomheder, og så vende det blinde øje til problemerne med social dumping. Derfor har Kommissionen også indledt en retssag mod lande, som forsøger at forbyde Über. Man kan naturligvis ikke acceptere, at landene på den måde stiller sig i vejen for udviklingen. Uanset at landene gør det, fordi de er dybt be-
kymrede over en udvikling, hvor arbejderne ingen rettigheder har, og hvor der i øvrigt heller ikke bliver betalt skat. EU-Kommissær Katainen præsenterede den nye strategi med en masse flotte ord om at blive konkurrencedygtige. Det er dog bemærkelsesværdigt, at han helt glemte at nævne problemerne med et ureguleret arbejdsmarked. Men det er desværre også meget sigende for Kommissionens prioriteringer. Vi skal have konkurrenceevne og så kan rettighederne godt træde i baggrunden.
Det Faglige udvalg i Folkebevægelsen mod EU
indkalder til møde Lørdag den 12. marts 2016 Sted: Stengårdsskolen i Gentofte
I forbindelse med landsmødet i Folkebevægelsen mod EU indkaldes til fagligt møde samme sted
Klokken 11.15 – 12.40
Deltagere i det faglige møde opfordres til at indskrive sig til landsmødet kl. 11.00. Tilmelding til det faglige møde er ikke nødvendigt, men modtages gerne, tlf 51524168 Mail: kim_holm@holmsverden.dk Kim Holm, faglig ansvarlig
Freja Wedenborg er Folkebevægelsen mod EU’s nye pressemedarbejder, og hun er dermed også tilknyttet Fagligt Nyhedsbrev.
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil vide mere / blive medlem
n Kampagnetilbud: Medlem for 50 kr. frem til 31. december 2016 n Jeg vil gerne være medlem af Folkebevægelsen mod EU
(250 kr. / 100 kr. for arbejdsløse, pensionister, lærlinge og studerende)
n Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens faglige netværk n Jeg vil gerne abonnere på Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg
Navn
Adresse Postnr.
Mobil tlf.nr.
Ved indmeldelse: Fødselsdato
By
Underskrift
Folkebevægelsen mod EU + + + 10435 + + +
0893 Sjælland USF B
NYHEDSBREVET
udgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K Telefon 35 36 37 40 – Fax 35 82 18 06 E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk Redaktionsudvalg: Eva Hallum (ansv.h.), Tscherning Johansen, Kirsten Anette Christensen og Per Sørensen Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Skive Folkeblad ISSN: 2245-1897
Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.
Dette nyhedsbrev er støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa