Fib nr. 5, 2016

Vi bør forberede os på en ny folke­ afstemning om ­retsforbeholdet Leder af Lave K. Broch Læs side 2

Svingdøren i EU skal stoppes

5.000 danskere sagde nej til TTIP og CETA

EU vil have et mere magtfuldt grænsepoliti

Barroso får millionløn i Goldman Sachs og hæver samtidigt en klækkelig EU-pension

Folkebevægelsen var med til at arrangere Danmarks største protest mod frihandelsaftalerne

Beslutningen møder stærk kritik og beskyldninger om brud på menneskerettighederne

Side 7 og 8

Side 4

Side 5

Folk i Bevægelse

Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU

Nr. 5 – November 2016

Hvor er vi henne med Europol?

Folkebevægelsen mod EU har med et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen afkrævet et svar på, hvad regeringen har foretaget sig for at få en Europol-aftale på plads. I mellemtiden er det lykkedes Kina at få en aftale på plads med EU på linje med lande som Albanien, Colombia og USA. Af Per Bergholdt Jensen, presse- og kommunikationsrådgiver // Den danske regering har de sidste 10 måneder ikke formået at forhandle en mellemstatslig aftale om Europol på plads. Samtidig har der hersket dyb tavshed om, hvad regeringen rent faktisk har foretaget sig for at presse en aftale igennem i EU systemet.

På den baggrund sendte MEP Rina Ronja Kari og Lave K. Broch, der er 1. suppleant til EU-parlamentet, den 21. september et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor de krævede en redegørelse for, hvad regeringen helt konkret har foretaget sig for at respektere danskernes nej den 3. december 2015. Blandt andet spurgte de, om emnet var blevet bragt på bane af den danske regering under

EU-topmøderne i årets løb. Den 3. oktober svarede Statsministeriet, at brevet var blevet sendt videre til Justitsministeriet. Ved redaktionens afslutning var der ikke kommet flere oplysninger.

Men hverken Kari eller Broch er særligt imponerede over den danske regerings indsats. ”Siden folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015 har regeringen ikke fremvist skyggen af resultater på dette område. Det er meget skuffende, og man kan godt få en mistanke om, at man bevidst forsøger at forhale processen, så man kan gennemtvinge en ny folkeafstemning om retsforbeholdet.

Hvis det viser sig at blive tilfældet, så er det et alvorligt demokratisk problem, at en siddende regering ikke respekterer befolkningens klare vilje,” siger Lave K. Broch.

lever op til høje standarder inden for menneskerettigheder. Dette omfatter retfærdige retssager, ret til juridisk forsvar og overvågning af retssystemet.

Hvorfor ikke Danmark?

På denne baggrund undrer Rina Ronja Kari og Lave K. Broch sig over, at EU tilsyneladende ikke har nogen forbehold, når det gælder et land, som arresterer folk ud fra politiske

»

Man kunne godt fristes til at tro, at EU vil sende et politisk signal til Danmark og andre lande om, at man skal følge en meget snæver EU-linje. Ellers er man ude i kulden.

Rina Ronja Kari

Europol-aftale med Kina

Fakta EU’s Europol-aftaler med ikke-EU-lande Europol har indgået operationelt samarbejde med Albanien, Australien, Canada, Colombia, Island, Kina, Liechtenstein, Makedonien, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweitz, USA og Interpol.

Dertil har Europol strategiske aftaler med Bosnien-Herzegovina, Moldova, Rusland, Tyrkiet og Ukraine, samt med United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) og World Customs Organization.

Hvor den danske regering har fejlet, har den kinesiske regering til gengæld haft succes. For 4. oktober lykkedes det således for Kina at få godkendt en mellemstatslig Europol-aftale med EU, på trods af Kinas noget anstrengte forhold til menneskerettighederne.

Netop menneskerettigheds­ situationen i Kina er årsagen til, at Folkebevægelsen mod EU og GUE/ NGL-gruppen har modsat sig aftalen med Kina. GUE/NGL mener, at Kinas manglende respekt for grundlæggende menneskerettigheder gør politisamarbejdet problematisk.

GUE/NGL mener, at alle typer retslige og politimæssige aftaler kun bør ske, når aftalelandet

og religiøse motiver, og som henretter i hundredvis af mennesker hvert eneste år.

Derimod vil visse kredse i EU ikke give Danmark en mellemstatslig aftale, skønt Danmark både er EU-medlem og har en god status inden for menneskerettigheder.

EU’s nye sikkerhedskommissær Julian King fra Storbritannien har tidligere udtalt, at han ikke mener, at Danmark kan se frem til en parallelaftale om Europol.

“Danmark har protokol 22, og det begrænser samarbejdet på dette område. Der var en folkeafstemning om det, og resultatet af den afstemning må vi acceptere,” sagde King ifølge Ritzaus Bureau.

Disse lande har en Europol aftale med EU – men Danmark kan ikke få en...

Ifølge Kari findes der imidlertid en forklaring. ”For Danmarks vedkommende består hindringen for en Europol-aftale ikke i et et juridisk problem. Det er ren og skær et spørgsmål om politisk vilje. Og den er tydeligvis ikke til stede. Man kunne godt fristes til at tro, at EU vil sende et politisk signal til Danmark og andre lande om, at man skal følge en meget snæver EU-linje. Ellers er man ude i kulden,” siger Rina Ronja Kari.

Fortolkningsspørgsmål Ifølge Rina Ronja Kari og Lave K. Broch er der i juridiske kredse uenighed om fortolkningen af protokol 22. Flere eksperter mener således ikke, at protokollen for-

hindrer, at Danmark kan tilknyttes Europol-samarbejdet. Den er med andre ord åben for fortolkninger, og fordi juraen er uklar, så kommer der politik ind i billedet.

Endvidere påpeger Kari, at Protokol 22 blev føjet til Lissabontraktaten på foranledning af den daværende danske regering under Anders Fogh Rasmussen, og at det skete uden nogen folkeafstemning. Det skete udelukkende ud fra de danske EU-begejstrede partiers vilje. Så hvis Protokol 22 bliver argumentet imod en dansk Europol-aftale, så kan Venstre først og fremmest takke sig selv for at have banet vejen for denne situation.

Hvorfor er Europol stadig en dårlig idé?

Derfor er Folkebevægelsen imod Europol 1. Et overstatsligt Europol samarbejde betyder, at det enkelte medlemsland har mindre kontrol med Europol, og det er skidt for demokratiet og retssikkerheden.

2. Europol har særligt med den seneste reform (2016) fået nye beføjelser som ordensmagt uden, at der på tilsvarende vis er kommet mere demokratisk kontrol med Europol.

3. Europol er endnu en form for ordensmagt, som er baseret på intelligence led policing, som går imod det grundlæggende retsprincip om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

2

Folk i Bevægelse nr. 5 – 2016

Vi bør forberede os på en ny folkeafstemning om retsforbeholdet // Det danske folks nej til at afskaffe retsforbeholdet ved folkeafstemningen den 3. december var en kæmpemæssig sejr for os i Folkebevægelsen mod EU. Men meget peger på, at vi kommer til at få en ny afstemning om retsforbeholdet. I slutningen af juni bekræftede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at EU og Danmark endnu ikke havde påbegyndt forhandlinger om en aftale angående Europol, og efterfølgende har EU-Kommissionens første næstformand Frans Timmermans udtalt, at Danmark ikke skal gøre sig forhåbninger om en aftale. Derefter har medierne haft flere historier om Europol, hvor man tegner et billede af, at det er skadeligt for Danmark, hvis vi ikke er med i Europol. Regeringen og vores statsminister siger dog, at de ikke har opgivet forhandlingssporet.

Rina Ronja Kari og jeg har på vegne af ­Folkebevægelsen sendt et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen angående den danske indsats for at få en mellemstatslig aftale i hus. Brevet blev sendt den 21. september og her ca. en måned efter, at vi sendte brevet, har vi kun fået en meddelelse om, at vores henvendelse er sendt videre til Justitsministeriet.

Vi ved derfor ikke, hvad Danmarks regering egentlig gør for at få sikre sig en mellemstatslig aftale om Europol. Men vi ved, at 18 lande har aftaler med Europol uden, at have givet EU overstatslig magt på retsområdet. Det gælder f.eks. Norge, Island og Schweiz.

»

Danmark kan og skal samarbejde, men vi skal samtidigt give demokratiet de bedste vilkår.

Også Kina har fået en aftale med Europol.

Ja selv Rusland, der oplever sanktioner fra EU, har en aftale med Europol, og lille Albanien har en aftale. Det vil derfor være meget besynderligt, hvis det ikke lykkes for Danmark, at få en aftale. Især når man ved, at vi er nettobidragsydere til EU og har et bruttonationalprodukt, der er ca. 18 gange større end Albaniens.

Det kunne desuden være oplagt, at Danmark gjorde fælles sag med Storbritannien.

For briterne vil snart komme til at forhandle med EU om Europol, og det ville være oplagt,

hvis vi stod sammen med dem om en mellemstatslig aftale.

Europol bliver til en overstatslig politimyndig allerede 1. maj 2017, og det kombineret med hvad vi oplever i øjeblikket, bør få vores advarselslamper til at lyse. EU-tilhængerne på borgen har aldrig ønsket de danske forbehold eller undtagelser. Al debat om en ny dansk Europa-politik efter det danske nej til Maastricht-traktaten blev ikke til andet en løs snak. Folketingsflertallet har i årtier kæmpet for at afskaffe de danske undtagelser i EU, og desværre har EU-tilhængerne på Borgen ikke forstået, at danskerne vil samarbejde uden den overstatslige union.

Vi må derfor forberede os på en ny folkeafstemning, og vi har gode argumenter for et nej til en overstatslig retspolitik i EU, også selv om regeringen denne gang måske kun laver en folkeafstemning angående fire områder (Europol, Schengen, flypassager­ registeret og Eurojust). Vi ved dog også, at en afskaffelse af retsforbeholdet kan betyde, at andre områder senere vil kunne blive overstatslige.

Danmark kan og skal samarbejde, men vi skal samtidigt give

demokratiet de bedste vilkår, og derfor skal vi fastholde vores nej til at give suverænitet til EU på retsområdet.

Ja til samarbejde og demokrati – Nej til EU-staten!

// EU-parlamentets Udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) vil gerne stoppe social dumping inden for luftfarten i EU-landene. Derfor vedtog udvalget den 12. oktober en udtalelse, som er henvendt til Transport- og Turismeudvalget.

Forslaget giver en række bud på, hvordan man kan forebygge, at der sker social dumping for de 4,7 millioner mennesker, som aktuelt er beskæftiget inden for luftfartsindustrien i EU.

Respekt for ILO og menneskerettigheder

Af Marie Meyle og Henrik Andersen

TTIP OG CETA ER BARE TOPPEN AF ISBJERGET // TTIP og CETA – EU’s frihandelsforhandlinger med henholdsvis USA og Canada – er gået en usikker tid i møde takket være den store offentlig modstand mod forhandlingerne.

Det er en kæmpe sejr for alle de sociale bevægelser og fagforeninger og ikke mindst Folkebevægelsen mod EU, som har været med til at sætte forhandlingerne øverst på dagsorden.

Men når det er sagt, så er det vigtigt at have for øje at USA og Canada ikke er de eneste lande, som EU forhandler frihandelsaftaler med. Mange forskellige aftaler forhandles over hele verden. De er ganske vist ikke lige så omfattende som dem med USA og Canada, men de kan alle betyde privatisering og deregulering af miljøet og velfærden

både for lønmodtagere i EU og for almindelige mennesker i de lande, som EU forhandler med.

EU’s handelsaftaler med andre lande EU har forskellige typer af aftaler med forskellige lande. De kan f.eks. fokusere på at nedbringe såkaldte ‘tekniske’ forhindringer ved at deregulere standarder indenfor produktionen af forskellige industrivarer og tjenesteydelser, hvilket er til stor skade for arbejdstagere og forbrugere.

Andre aftaler fokuserer på at etablere en toldunion ved at fjerne told og etablere fælles afgifter for import fra udlandet. Denne type af aftaler har typiske til formål at udvide EU’s geopolitiske interes-

Igangværende forhandlinger Ligesom TTIP er der en lang række aftaler, som stadig er under forhandling. Det gælder forhandlingerne med følgende lande:

Uruguay. De seneste forhandlinger fandt sted i oktober måned.

Mexico: den anden forhandlingsrunde vil finde sted i november.

I Mellemøsten er forhandlinger i gang om aftaler med otte lande, der skal øge handlen. Der er også forhandlinger om at udvide disse aftaler til at inkludere landbrug- og industriområdet med individuelle lande.

Investeringsaftale med Kina Mens der ikke er andre store frihandelsaftaler i gang, er der forhandlinger med f.eks. Kina om en stor investeringsaftale. Disse forhandlinger blev lanceret i november 2013, og de seneste forhandlinger fandt sted i sidste måned.

Der er også Aftalen om Handel med Tjenesteydelser (TiSA), en handelsaftale, der i øjeblikket foregår mellem 23 medlemmer af Verdens Handelsorganisation (WTO), inklusiv EU. Samlet set står de deltagende lande for 70% af verdens handel med servicer. Der har foreløbigt været 14 forhandlingsrunder.

Folk i Bevægelse – Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06.

E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk Redaktion: Per Bergholdt Jensen, perbergholdt.jensen@europarl.europa.eu Ansv.h.: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 6 er den 13. november.

Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU-parlamentet, har i denne uge vedtaget en udtalelse om social dumping indenfor luftfart. Rina Ronja Kari mener, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, men at der er lang vej endnu.

Foto: Edwin Leong / commons.wikimedia.org

NYT FRA PARLAMENTET Malaysia: man er omtrent halvvejs i forhandlingerne, men de mest besværlige emner er man ikke kommet til endnu.

Indonesien: næste runde af forhandlinger om handelsaftalerne forventes at finde sted i første kvartal af 2017.

Thailand: der er blevet gennemført fire runder af forhandlinger indtil videre, men der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt nye forhandlingsrunder.

Filippinerne: den næste forhandlingsrunde er blevet fastsat til at finde sted i slutningen af 2017.

Japan: denne handelsaftale kan muligvis blive færdiggjort allerede i år.

Myanmar: EU og Myanmar har afsluttet fire runder med forhandlinger, men ingen ny dato for næste runde er blevet fastsat.

Indien: der er ingen forhandlinger i øjeblikket, men diskussioner om problemstillinger pågår.

Mercosur: Mercosur er en regional handelsblok, der dækker de fem sydamerikanske lande, Brasilien, Argentina, Venezuela, Paraguay og

Ny udtalelse sætter fokus på social dumping i luftfartsindustrien Af Rosa Berdiin Hansen

Leder af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

sesfære, hvilket var tilfældet med associeringsaftalen med Ukraine, som udløste krisen med Rusland.

Det kan også handle om at beskytte udenlandske investorer mod værtslandets love og regler, som kan komme på tværs af virksomhedernes profit, f.eks. miljø- og arbejdstagerregler. Det drejer sig om den udskældte investor-til-stat-tvistbilæggelse (også kaldet ISDS-aftaler), som har været hovedårsag til den store modstand mod aftaler som TTIP og CETA. Præcis som tilfældet er med CETA, så findes der allerede en stribe aftaler, der er blevet forhandlet færdig, men som endnu ikke er trådt i kraft. Det gælder de følgende bilaterale og regionale aftaler: Østafrikanske lande, Ecuador, Singapore, Sydafrikanske udviklingssamfund, Vietnam og Vestafrika

3

Folk i Bevægelse nr. 5 – 2016

Nogle af nøglepunkterne i forslaget er et krav om, at arbejdsgiverne inden for luftfarten i EU som minimum skal overholde menneskerettighederne og ILO’s konventioner. ILO er De Forenede Nationers internationale arbejdsorganisation.

EMPL vil derudover sikre bedre arbejdsvilkår, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Et andet af de centrale punkterne i forslaget lyder, at man vil sikre alle ansattes ret til at tilslutte sig en fagforening og til at forhandle med arbejdsgiverne.

Derudover vil forslaget forsøge at mindske de såkaldt “falske selvstændige”. Dette begreb dækker over, at eksempelvis en pilot bliver ansat som selvstændig, så flyselskabet kan bruge piloten, når de har brug for ham, men uden at give nogen form for jobsikkerhed.

På den måde behøver selskabet

kun at betale piloten, når de bruger ham, og de slipper samtidig for at betale ved sygdom eller andet.

Plads til forbedringer EMPL-udvalget består af repræsentanter for forskellige politiske grupper og partier i EU-parlamentet, så derfor er forslagene et udslag af forhandlingsløsninger og kompromiser.

Derfor lykkedes det ikke at vedtage et bud på, hvordan man kan stoppe de dårlige arbejdsvilkår.

Forslaget lød på at, et flyselskab ikke skal kunne lande i EU-lande, hvis deres arbejdsforhold ikke er gode nok.

»

Det er netop et flyselskab som Ryanair, som jeg me­ get gerne vil forhindre i at give folk så ringe og uværdige arbejds­ vilkår.

Rina Ronja Kari

“Jeg synes, at det er ærgerligt, at dette forslag ikke blev vedtaget.

Fordi det er et redskab, der kan mindske de dårlige arbejdsforhold inden for luftfart. Så selvom forslaget ikke er ringe, så er der afgjort plads til forbedringer,” siger Rina Ronja Kari og fortsætter: “Vi har for nylig vedtaget en udtalelse med mange gode pointer, men uden viljen til at sætte hårdt mod hårdt og faktisk kræve egentlig

handling. Dermed bliver det hurtigt bare endnu en omgang pæne ord, og det er vi jo ikke tjent med.”

Ryanairs fik faglig modstand Ryanair er et af de luftfartsselskaber, som er meget omdiskuteret i forhold til social dumping. De er blevet anklaget for at tilbyde deres ansatte dårlig løn, dårlige arbejdsvilkår og ingen overenskomster.

Ifølge forskellige kilder i den danske presse skulle nogle af Ryanairs stewardesser arbejde for under 10.000 kroner om måneden. Hvis

en medarbejder er syg får han/hun angiveligt ingen løn under sygdom.

I 2015 ville Ryanair have base i Københavns lufthavn. Derfor ville Flyvebranchens Personale Union (FPU) indgå overenskomster med personalet i Danmark. Det ønskede Ryanair ikke.

Derfor gik FPU til arbejdsretten, og vandt sagen. FPU kunne nu oprette blokade mod Ryanairs to baser i Danmark, og andre fagforeninger kunne lovligt indlede sympatikonflikter. Men inden nogen nåede at indlede sympatikonflikter

trak Ryanair sig ud af Danmark.

Nu har Ryanair ikke nogen baser i Danmark, men de flyver stadig til og fra Danmark. Det sker dog uden fly og personale, der er baseret i Danmark.

“Det er netop et flyselskab som Ryanair, som jeg meget gerne vil forhindre i at give folk så ringe og uværdige arbejdsvilkår. Og med udtalelsen har vi lagt et ekstra pres på dem. Det er bare vildt ærgerligt, at parlamentet ikke har mod til at sætte rigtigt ind med effektive instrumenter,” siger Rina Ronja Kari.

EU vil give bøder til Spanien og Portugal for underskud EU-kommissionen vil suspendere penge fra regionalfonde til Portugal og Spanien. I virkeligheden vil indgrebet fungere som en bøde til landene, fordi EU mener, at deres statsunderskud er for stort. Indgrebet kan forlænge krisen i de to lande.

Af Marie Meyle // Spanien og Portugal har været to af Europas hårdest ramte lande siden finanskrisen i 2008, men nu kan de se frem til at blive ramt endnu hårdere.

EU-kommissionen har stillet forslag om at skære i midlerne fra regionalfonde til de to lande på Den Iberiske Halvø. Forslaget kommer angiveligt, fordi landenes individuelle statsunderskud overstiger 3%.

Jævnfør EU’s stabilitetspagt må underskuddet nemlig ikke overstige den grænse. Alligevel har flere medlemslande overtrådt reglen i årevis uden at blive sanktioneret. Hvis

midlerne bliver skåret, vil det være de første medlemslande i EU, der bliver pålagt en sådan sanktion.

Meningsløst og farligt Jyri Katainen, der er ansvarlig for jobskabelse for EU-kommissionen, siger, at det handler om at følge de gældende regler for medlemslandenes statsbudgetter. Men medlemmer af parlamentet på tværs af det politiske spektrum kalder sanktionerne absurde. ”Det, vi ser her i dag, er ren sabotage: en strategi som bevidst vil holde Portugal og Spanien i økonomisk dødvande, så kommissionen kan fortsætte med at

påtvinge sin forhadte politik, som længe har været afvist af vælgerne” udtaler Marisa Mathias, der er medlem af EU-Parlamentet for det portugisiske venstrefløjsparti Bloco de Esquerda.

»

EU er ansvarlig for, at en hel ge­ neration er ved at blive tabt uigenkaldeligt på gulvet Rina Ronja Kari

Det franske EU-parlamentsmedlem Younous Omarjee fra venstre-

fløjspartiet Union pour les OutreMer er af samme holdning. ”Det er økonomisk absurd, fordi disse regionale fonde skaber øget beskæftigelse og vækst i nedskæringsramte medlemsland,” udtaler Omarjee.

Disse meninger kan dog meget vel blive overhørt, for i denne type sager har parlamentsmedlemmerne nemlig kun en konsulterende rolle, og beslutningsmagten ligger hos EU-kommissionen.

Massiv ungdomsarbejdsløshed I Spanien og Portugal er arbejdsløsheden stor. Ungdomsarbejdsløsheden er ifølge OECD på 31,9% i

Portugal, mens den i Spanien er på hele 48,4%.

Om suspenderingen bliver ­effektueret eller ej, skal besluttes efter den 15. oktober, hvor medlemslandene skal havde indleveret deres budgetter for det kommende år.

“EU’s nedskæringspolitik har i forvejen ramt Spanien og Portugal i årevis, og effekten har været den værste ungdomsarbejdsløshed i årtier. EU-kommissionens neo-liberale korstog har gjort kolossal skade på disse lande, og EU er ansvarlig for at en hel generation er ved at blive tabt uigenkaldeligt på gulvet,” siger Rina Ronja Kari.

4

Folk i Bevægelse nr. 5 – 2016

5

Folk i Bevægelse nr. 5 – 2016

Foto: Sakis Mitrolidis, European Union 2012 - EP

Barroso får både millionløn i Goldman Sachs og stor EU-pension

Svingdøren i EU-systemet skal stoppes

I hvert nummer af FiB giver vi ordet til en af Folkebevægelsens unge aktive. Her er det Ann-Selena Lindenskov Cailloux, 31 år, aktiv i Folkebevægelsen mod EU.

Den tidligere formand for EU-kommissionen José Manuel Barroso har været i et alvorligt stormvejr, siden det kom frem, at han hæver en klækkelig EU-pension, selvom han får en millionløn i Goldman Sachs. Selv EU’s egne funktionærer har fået nok og protesterer. Rina Ronja Kari kalder situationen “grotesk” og kræver pensionen tilbagebetalt.

Foto: European People’s Party

Af Per Bergholdt Jensen, presse- og kommunikationsrådgiver // Kontroverserne om EU-kommissionens tidligere formand José Manuel Barroso er taget til de sidste måneder. Først fik han en meget kontroversiel topstilling som EU-lobbyist i Goldman Sachs.

Derefter kom det frem, at Barroso modtager omkring 50.000 kr. om måneden i EU-pension, selvom han også modtager en løn i millionklassen hos Goldman Sachs, der er en af verdens største investeringsbanker. Visse kilder anslår, at Barrosos løn er 4-8 mio. kr. om året.

“Det er helt urimeligt, at de bedst lønnede mennesker i hele EU-systemet kan hæve en fed pension, selvom de er erhvervsaktive og tjener enorme lønninger. Det skal ikke bare handle om den enkelte kommissærs personlige moral eller mangel på samme. Hele systemet skal ændres tilbundsgående,” siger Rina Ronja Kari.

Frontex:

Et nyt og mere magtfuldt grænsepoliti EU giver et udvidet mandat og flere midler til European Border and Coast Guard, som er det nye Frontex. Beslutningen møder stærk kritik i GUE/NGL gruppen i EU-parlamentet.

Af Marie Meyle

Vrede EU-funktionærer Selv i EU-systemet har Barrosos handlinger vakt vrede. På den baggrund iværksatte en gruppe tidligere ansatte i EU-systemet en underskriftindsamling, hvor 151.000 utilfredse EU-borgere har protesteret mod, at Barroso har tiltrådt sin kontroversielle stilling som EU-lobbyist i Goldman Sachs, mens han samtig hæver EU-pension.

Selvom EU-kommissionens nuværende formand Jean-Claude Juncker har kritiseret sin forgænger offentligt for sit karrierevalg, så gjorde de mange underskrifter ikke nævneværdigt indtryk på Juncker.

EU-chefen nægtede nemlig at modtage en delegation af tidligere EU-funktionærer, da de afleverede underskrifterne tiL EU-kommissionen i Bruxelles.

til EU, og hans kæmpe netværk i EU-toppen gør ham til den perfekte lobbyist for Goldman Sachs.

“Barrosos nye rolle sår alvorlig tvivl om både hans egen og EU-institutionernes integritet. EU skal en gang for alle sætte en stopper for, at denne type situationer overhovedet kan opstå. Vi skal have bremset svingdøren mellem EU og det private erhvervsliv på en langt mere effektiv måde. Der skal opstilles langt skarpere grænser for hvor og hvornår en EU-chef som Barroso kan få en ny stilling,” siger Rina Ronja Kari.

Systemet skal ændres

Goldman Sachs: Afgørende rolle i Grækenlands krise

Barroso har indgående kendskab

Årsagen til at Barrosos valg af

arbejdssted er så kontroversielt, skyldes blandt andet, at Goldman Sachs spillede en afgørende rolle i de finansielle transaktioner, som siden ledte til den græske gældskrise.

»

Barrosos nye rolle sår alvorlig tvivl om både hans egen og EU-institutionernes integritet.

Rina Ronja Kari

I 2001 skulle Grækenland ned­ bringe sin gæld for at komme med i Euro-zonen. Goldman Sachs tilbød at lave en kompleks – og skjult – låneaftale, som bl.a. benyttede

fiktive eller gamle valutakurser.

Gælden blev nedbragt med 2%, men der var en skjult kredit på 1 mia.

US dollars.

Men efter 9. september 2001 kollapsede obligationsmarkedet, og aftalen blev pludselig meget dårlig for Grækenland. Efterfølgende steg Grækenlands gæld næsten til det dobbelte. Goldman Sachs tog sig meget dyrt betalt for denne aftale. Ifølge Spyros Papanicolaou, der var leder af Public Debt Management Agency (Greece) fra 20052010, så skal Goldman Sachs have modtaget 600 mio. USD for denne aftale.

Investeringsbankens bevidst risikable adfærd blev katalysator for Grækenlands gældskrise, selv-

om den græske regering naturligvis var ansvarlig for at underskrive aftalen.

Siden hen trådte Barroso så til som formand for EU-kommissionen. ”Med Manuel Barroso i spidsen indførte EU-kommissionen en hård nedskæringspolitik, som har ramt i millioner af de svageste europæere, herunder en masse pensionister i blandt andet Grækenland. Samtidig kan Barroso og resten af EU-eliten hæve en tårnhøj pension ved siden af deres almindelige løn. Det er en komplet grotesk situation, og der er ikke noget at sige til, at mange almindelige mennesker har fået nok af EU’s magtarrogance,” siger Rina Ronja Kari.

Fakta: Andre EU topfolk i svingdøren Her er et par eksempler på ­tidligere EU-kommissærer, som har været en tur rundt i svingdøren:

Viviane Reding – Luxembourg Tidligere: Justitskommisær, Kommissær for information og medier Nye jobs: Bestyrelsesmedlem i mineselskabet Nyrstar og IT-koncernen Agfa-Gevaert.

Neelie Kroes – Holland Tidligere: Konkurrencekommissær, Digital Kommissær Nye jobs: Rådgiver for investeringsbanken Bank of America Merill Lynch. Bestyrelsesmedlem i det amerikanske IT-firma S ­ ales-force.

Særlig rådgiver for Über.

Janez Potocnik – Slovenien Tidligere: Miljøkommissær Nye jobs: Formand for Forum for the Future of Agriculture, der bl.a.

finansieres af Syngenta, som er en af verdens største producenter af kemiske sprøjtemidler.

Karel de Gucht – Belgien Tidligere: Udviklingskommissær, Handelskommissær Nye jobs: Medlem af bestyrelserne i det belgiske teleselskab Proximus, børsmæglerfirmaet Merit Capital, investeringsselskabet CVC Partners og verdens største stålproducent, ArcelorMittal.

Connie Hedegaard – Danmark Tidligere: EU Miljøkommissær Nye jobs: Medlem af bestyrelsen af Danfoss. Særlig rådgiver i miljø og social ansvarlighed for Volkswagen (ulønnet).

(Kilde: Politiken / Corporate Europe Observatory)

// EU’s nye grænsevagt, European Border and Coast Guard (EBCG), blev lanceret den 6. oktober. Under et år efter, at det officielle forslag om agenturets oprettelse blev stillet af kommissionen er det nu en realitet. EBCG er en opgradering af Frontex, der indtil nu har været ansvarlig for forvaltningen af EU’s ydre grænser.

Agenturets oprettelse har mødt stor opbakning fra både Rådet og Parlamentet. Den ansvarshavende kommissær Dimitris Avramopoulos udtalte til lancheringen at: ”I dag er en milepæl i den europæiske grænseforvaltnings historie. På mindre end et år har vi etableret et fuldgyldigt Europæisk grænse- og kystvagt system, der gør principperne om fælles ansvar og solidaritet mellem medlemslande og unionen til virkelighed.”

Men EBCG mø der stærk kritik fra blandt andre venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet, GUE/NGL. Flere politikere fra gruppen har fremhævet, at agenturets fremmeste opgave ikke bliver at redde mennesker fra drukneulykker i Middelhavet, men tværtimod at foretage styrket grænsekontrol og deporta­ tion af flygtninge ud af Europa.

Skal ’redde’ Schengen Ifølge formanden for det Europæiske Råd, Donald Tusk, er EBCG nødvendigt for at ”redde Schengen”. En video på institutionens hjemmeside forklarer, at ’migrationskrisen’ har påvist ineffektivitet ved EU’s ydre grænser, og uden kontrol over disse er Schengen og den fri bevægelighed ’i fare’.

EBCG bliver derfor oprettet for at redde Schengen, blandt andet for at kunne fjerne den interne grænse-

kontrol, der er opstået som reaktion på den såkaldte migrationskrise.

Dette gælder for eksempel ved den dansk-svenske grænse.

Samtidig er formålet med den ydre grænsekontrol, at den skal fungere som stopklods for krisen.

I september udtalte Tusk til det Europæiske Råds egen hjemmeside: “Siden migrationskrisens første dag har jeg ikke haft nogen tvivl om, at den vigtigste nøgle til dens løsning er at genoprette den effektive kontrol af EU’s ydre grænser.”

Racistisk politik der overtræder menneskerettighederne EBCG møder stor modstand fra medlemmer af GUE/NGL og en lang række NGO’er. Blandt andre skriver Frontexit, en kampagne bestående af 20 forskellige ngo’er, på deres hjemmeside, at det nye mandat til grænsevagten både overtræder flere menneskerettigheder og bidrager til at gøre migranters rejse endnu mere farlig og risikabel. ”Der er ingen demokratisk valgt politisk autoritet for dette agentur.

Der er ingen gennemsigtighed og ingen respekt for menneskerettigheder,” udtaler Marina Albiol, der er medlem af Europa Parlamentet for Izquierda Plural, til GUE/NGL’s hjemmeside.

Det spanske parlamentsmedlem anklager ligeledes EBCG for brud på menneskerettigheder. ”Det her er et til skridt i retningen af racistisk politik, som den Europæiske Union har været aktiv i alt for længe.”

Svensk kritik Svenske Malin Björk, der er medlem af EU-parlamentet for Vänsterpartiet og har flygtningeområdet som speciale, kritiserer også EBCG. ”Forslaget om at militarisere EU’s eksterne grænser har været her

i nogen tid, og vi har altid stoppet det for den Europæiske Unions bedste. Det her er det værste aspekt af EU samarbejdet: ved vores fælles grænser blokerer vi ruten for dem, der prøver at komme herhen som flygtninge, mens vi ikke formår at skaffe ly og vise solidaritet med mennesker, der flygter fra krig og konflikter. Vi accepterer ikke denne slags Europa,” udtaler Malin Björk.

På trods af kritikken blev European Border and Coast Guard altså stemt igennem i parlamentet med hele 483 stemmer for og kun 181 imod, mens 48 afstod fra at stemme.

Infoboks • EBCG har et rådighedsbeløb på over det tredobbelte af hvad Frontex havde. Der er tale om en stigning fra 100 millioner euro (i 2014) til 330 millioner euro.

• EBCG skal lave analyser af hele den ydre grænse for EU. Vurderer agenturet at der er behov for yderligere grænsekontrol på en strækning, kan det sætte sine egne vagter ind, også selvom det pågældende medlemsland ikke er enig.

• En særlig deportationsafdeling under agenturet skal ’effektivisere tilbagesendelser’.

• Agenturet får dobbelt så meget personale som Frontex havde. Derudover skal hvert medlemsland sætte vagter til rådighed, som kan træde til med kort varsel.

• Agenturet får nemmere adgang til militært udstyr.

• EBCG har desuden mandat til at sende mandskab til ’joint operations’ med tredjelande.

// Jeg har altid været imod EU, men det var først op til parlamentsvalget og afstemningen om en fælles EU-patentdomstol i 2014, at jeg meldte mig ind i Folkebevægelsen. Jeg har været medlem af Enhedslisten i mange år, men jeg blev simpelthen så irriteret over mediernes ikke-dækning, at jeg måtte gøre noget mere.

Der er mange grunde til at jeg er imod EU, men jeg har også været i tvivl. Især da jeg var udvekslingsstudent i Frankrig i 2000/2001, hvor jeg måske endda var pro-EU i et par timer, fordi opfattelsen dernede er, at et stærkt EU kan være en modspiller til USA’s magt.

Da Frankrig og Tyskland ikke ville deltage i Irak-krigen, troede jeg lidt på, at et stærkere EU var vejen frem. Men det er jo tydeligt - især med TTIP/TISA - at et stærkere EU er en fordel for USA, fordi det er nemmere at påvirke lobbyister og forhandle med ikke-folkevalgte embedsmænd i Bruxelles, end det ville være at skulle offentliggøre en frihandelsaftale og risikere debat blandt almindelige mennesker og folkevalgte politikere.

Jeg går meget op i et sundt miljø, gennemskuelige forbrugerrettigheder og gode arbejdsvilkår.

Hvis flertallet af danskerne er uenige med mig i, hvordan et samfund skal se ud, kan jeg bide det i mig, men jeg kan og vil ikke finde mig i, at udfaldet af en afstemning, sker på baggrund af manglende adgang til viden om fx TTIP. Jeg kunne til nøds acceptere en afstemning i EU-parlamentet, hvis de havde fuld adgang til alle elementer af aftalerne og tilladelse til at formidle alt til offentligheden. // Som en fredsglad og anti-imperalistisk person kan jeg til tider godt tro, at al politik er et spil for galleriet. Men jeg tror inderst inde stadig på parlamentariske løsninger. Jeg tror på, at mennesket er et flokdyr, at vi er afhængige af hinanden og at vi dybest set vil hinanden det godt. Derfor inte-

resserer jeg mig for politik, men jo mere jeg sætter mig ind i EU, jo mere vokser modstanden i mig.

Selv når jeg er på arbejde i Irma, dukker EU op. For 2-3 år siden hang der ny info fra hovedkontoret inde i Irmas kølerum.

EU havde lavet en ny regel om, at vi nu skulle kassere alle æg, der havde 7 dage eller mindre tilbage før sidste holdbarhedsdato. (Æg kan i øvrigt holde mindst 2-3 uger mere end datostemplet angiver).

Det eneste positive, som den regel medførte var, at mine meget lidt politisk bevidste kolleger fik mere forståelse for min buldren og bragen, når talen en sjælden gang falder på EU i frokoststuen. // Min far er halv færing, så jeg bliver også påvirket af EU, når Danmark fx vælger at være på EU’s side i diskussioner om fiskeri-kvoter. EU’s kvoter forpligter fiskere til at smide friskfangede, døde fisk ud i havet igen, hvis ikke sorten stemmer overens med kvoten.

Det er komplet nytteløst madog tidsspild. Alt sammen for at overholde latterlige regler, lavet af mennesker i jakkesæt, der aldrig har prøvet at fiske.

Jeg er også imod EU, fordi jeg elsker Europa. Jeg har udover Frankrig også boet i Spanien. Jeg har rejst meget i Italien, og var tilfældigvis i Napoli i 2008, da EU truede Rumænien og Bulgarien for at få dem til at stramme op mht korruption, hvilket var ret (tragi)komisk at følge med i, mens jeg selv gik rundt imellem bunker af brændende mafia-skrald i Berlusconi-land.

Jeg kan til dels forstå mine venner i Italien og Spanien, når de ser på mig, som var jeg djævlen selv, når jeg kritiserer EU. EU er muligvis et demokratisk skridt opad for dem, men jeg er ikke villig til at arbejde for mindre demokrati i Danmark for at møde Spanien og Italien på halvvejen i Bruxelles. Jeg er på ingen måde imod samarbejde og samhandel, men jeg er imod, at det skal foregå på de præmisser, der er stadfæstet i de forskellige EU-traktater. Jeg er for åbenhed og for at give europæiske lande mulighed for både selvbestemmelse og samarbejde, når det giver mening.

Foto: Maren Holthe Hedne/Ungdom mot EU

Efter den tidligere EU-kommis­sion stoppede i 2014, er hver tredje EU-kommissær gået til store poster i det private erhvervsliv.

Det fremgår af en opgørelse fra Corporate Europe Observatory. ­Ingen af disse tidligere kommissærer har brudt reglerne. Men flere af dem fik dispensation fra EU, så de kunne starte i deres nye stillinger, selvom den påkrævede 18 måneders ‘afkølingsperiode’ ikke var udløbet.

MIN EU-MODSTAND

6

Folk i Bevægelse nr. 5 – 2016

Kommentar

KALENDEREN

Skatteunddragelse og snyd i EU-eliten Af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU // Bahamas Leaks er det seneste eksempel i en lang række, hvor lækkede dokumenter afslører, hvordan visse EU-topfolk har undladt at betale skat. Sagerne med Bahamas Leaks og Panama Papers viser nødvendigheden af at reformere hele EU’s skattesystem. Her er et par bud på, hvordan det kan foregå.

Bahamas Leaks har afsløret, at ex-EU kommissær Neelie Kroes har haft et selskab i skjul i det tropiske skattely, som hun ikke har oplyst EU om. Desuden har hun haft bestyrelsesposter i strid med EU’s karensregler efter hun stoppede som EU-kommissær for konkurrence og digital dagsorden. Sagen om Kroes er blot den sidste i en lang række inden for EU-toppen, som med al tydelighed viser, at EU-systemet ikke blot er i dyb krise, men også er komplet utroværdigt.

Når de øverste embedsmænd i EU, som skal varetage reglerne i unionen, gang på gang er rodet ud i tvivlsomme affærer, så giver det ikke bare et forklaringsproblem for den enkelte. Det afslører i stedet et grundlæggende problem i systemet og i den politiske kultur i EU.

EU-KRATI

EU top-folk i tvivlsomme roller Vi har set hvordan EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker i sin tid som skatteminister og statsminister i Luxembourg, muliggjorde skattely, så store multinationale selskaber kunne slippe for at betale til sundhed, uddannelse, ældrepleje og infrastruktur.

Vi har set, hvordan tidligere Kommissionsformand José Manuel Barroso fik en højtstående millionstilling som EU-lobbyist i Goldman Sachs, der spillede en central rolle i den græske gælds­krise. Samtidig kan Barroso hæve en klækkelig EU-penison. Selvsamme Barroso stod som EU-leder pudsigt nok bag hårde nedskæringer, der især ramte de græske pensionister.

Og nu har vi altså sagen med Neelie Kroes, som var EU-kommissær fra Holland i perioden 2004 til 2014. I hele 10 år sad hun som EU-kommissær blandt andet for konkurrence, og i den forbindelse “glemte” hun blandt andet at oplyse om det holding-selskab, som hun sad i spidsen for, som havde base på Bahamas.

Dermed er hun ikke kun indblandet i en sag om skattely, for hun har også udeladt vigtige oplysninger, da hun blev udpeget som EU-Kommissær. Dermed har hun reelt vildledt

EU-parlamentet, som skulle godkende hendes udnævnelse.

Det handler om gennemsigtighed Nu er der så afgjort brug for handling. Ikke den slags handling, som vi indtil videre har set fra EU-parlamentet, der består i undersøgelser efter undersøgelser, som ikke har nogen reel kraft og heller ikke medfører virkelige konsekvenser for nogen som helst.

Der er brug for at stramme gevaldigt op. Det betyder, at vi skal have nogle ordentlige regler for gennemsigtighed: 1. Vi skal have offentlige registre over virksomhedernes reelle ejere. Det skal være slut med at oprette anonyme skuffeselskaber, hvor rige og kriminelle kan gemme deres ulovlige rigdomme.

Det skal gøres på globalt plan.

2. Det offentlige register bør indebære fuld offentlig adgang for hele offentligheden. Dermed bør EU-Kommissionen og Rådet droppe kravet om en ’legitimitets test’. Alle borgere i samfundet har en legitim interesse i at vide, hvem der snyder fællesskabet.

3. Bahamas og Panama skal

7

Folk i Bevægelse nr. 5 – 2016

SJÆLLAND

øjeblikkeligt sættes på EU’s og Financial Action Task Force (FATF)’s sortlister over highrisk lande, som ikke lever op til internationale standarder - eller som ikke er samarbejdsvillige i kampen mod skattesvindel og hvidvaskning af penge. Det er helt uforståeligt, at de ikke allerede optræder på sortlisterne.

Strammere regler for interessekonflikter Derudover skal der strammes alvorligt op på baggrundscheck af kommende EU-kommissærer, og reglerne for kommissærernes interessekonflikter skal håndhæves langt strammere. Udover kommissionsformand Junckers involvering i Luxembourg-skandalen, så var Energi- og Klima kommissæren Cañete’s kone involveret i Panama skandalen.

Vi kan da på ingen måde acceptere, at denne type mennesker skal lede EU. Det betyder også, at vi stadig mangler at stille folk til ansvar. Det virker fornærmende på den basale retsbevidsthed og på de almindelige EU-borgere, som betaler skat af deres løn, at Juncker fortsat kan gå frit rundt som EU-Kommissions-

Gladsaxe, Lyngby og Gentofte: Medlemsmøde Tid: 21. november, kl. 19 Sted: Gladsaxe hovedbibliotek Medlemsmøde, vel mødt!

Foto: Olivier Hansen

formand, på trods af de omfattende afsløringer om Luxembourg som skattely. Endnu værre bliver det, når man tænker på, at de helte der startede afsløringerne er endt på anklagebænken i en retssal - og i et enkelt tilfælde blev straffet for at være whistleblower.

Hvis EU-parlamentet på nogen måde skal forestille sig at være borgernes stemme, så er vi nødt til at få ryddet op. Det gør vi ikke bare ved nye undersøgelsesudvalg uden reel magt, som flere af mine kollegaer foreslår. Nej det gør vi ved at sætte konsekvenser bag ordene, fjerne støtten til disse skatteål og sikre at deres handlinger får alvorlige politiske og juridiske konsekvenser.

Frederikssund og Egedal: Julearrangement Tid: 23. november, kl. 19.30 Sted: “Langes Magasin”, Østergade 3, 1. sal, lille lokale Traditionen tro afholder vi igen vores offentlige julearrangement.

Jesper Morville, fra Folkebevægelsens forretningsudvalg og “Frit Norden” vil holde oplæg for os og diskutere med om emner som TTIP/ CETA, alternativer og europol. Vi glæder os til at se dig!

Haslev: Julemedlemsmøde Tid: 12. december, kl. 19.30 Sted: Haslev Folkebibliotek, Jernbanegade 62, 4690 Haslev Mødet har fokus på aktuelle spørgsmål såsom TTIP, handelsaftaler, Europol og vores lokale arbejde, samt selvfølgelig julehygge.

FYN

JYLLAND

Fyn: Medlemsmøde Tid: 6. december, kl. 19.30 Sted: Absalonsgade 26, 5000 Odense C. De fynske komiteer afholder fælles medlemsmøde – vel mødt!

Kaas: Lopper mod EU Tid: Hver fredag, kl. 13-17 og lørdag, kl. 10-14 Sted: Genbrugsbutikken, Lopper mod EU, Langgade, Kaas Genbrugsbutikken Lopper mod EU holder åbent hver fredag og lørdag, kig forbi, gør et kup og støt EU-modstanden!

Roskilde og Lejre: Medlemsmøde Tid: 9. februar, kl. 19 Sted: Enhedslistens lokaler, Skt. Pedersstræde 1E, Roskilde Der indkaldes til møde i lokalkomiteen for Roskilde og Lejre, vel mødt!

Kaas: Julehygge Tid: 25. november, Sted: Arbejderens hus, Kaas Vi julehygger og alle er inviteret!

// Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg afholdt et offentligt møde om Brexit den 12. oktober. Lokalkomiteen havde inviteret Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen og Karen Sunds, der var central i Euro-nej kampagnen til at holde oplæg.

Der var stor glæde over det britiske resultat og et pænt fremmøde.

Landsledelsesmedlem Hans Hansen bød alle velkomne, og viste et flot Ud af EU-banner.

Lave K. Broch var den første der holdt oplæg, og han fortalte om den britiske kampagne for udmeldelse af EU. En af hans pointer var at EU-modstanden i Storbritannien er tværpolitisk og at der var mange briter med anden etnisk baggrund, der kæmpede for Leave-kampagnen.

Deltagelse i britisk Leave-kampagne Lave havde selv været i Storbritan-

Deadline til kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 6 er den 13. november – udkommer 4. december.

Følg med og se den opdaterede oversigt på folkebevaegelsen.dk

Foto: Per Bergholdt Jensen

OFFENTLIGT MØDE I ESBJERG OM BREXIT

Af Jørgen Bitsch

Hvis I afholder arrangementer, møder eller lignende, som I gerne vil have i kalenderen enten på hjemmesiden eller i Folk i Bevægelse, kan de sendes til Mille@folkebevaegelsen.dk

nien tre gange i forbindelse med den britiske afstemning, og han var i London på selve valgnatten sammen med bl.a. Johanne Kristiansen og Lars Rindsig fra Folkebevægelsen.

Lave fortalte, at den britiske regering mener, at Brexit betyder Brexit. Vi kan derfor forvente os, at Storbritannien starter forhandlinger med EU om en udtræden senest i marts næste år, sagde Lave. Lave kom også ind på alternativer til EU, og at regeringen formentlig vil afholde en folkeafstemning om retsforbeholdet.

Britisk nej til social dumping Karen Sunds holdt derefter et oplæg. Karen satte fokus på, at modstanden mod EU hænger sammen med modstanden mod konsekvenserne af det indre marked. Ifølge Karen giver det mening, at mange Labour-vælgere stemte nej, da EU fører til social dumping og gør det umuligt for briterne at bestemme over egen lovgivning.

Det er ikke racisme når mennesker siger nej til EU, fordi de ønsker at forsvare velfærden. Karen opfordrede til, at vi i Folkebevægelsen mod EU bør sætte fokus på problemerne med det indre marked, og hun understregede, at vi har haft samarbejde om f.eks. studenterudveksling før vi kom med i EU, og at det derfor vil være muligt for os, at samarbejde med andre lande selv om vi ikke er med i EU.

MINDEORD Sonja Wrønding er død.

Sonja var aktiv i mange bevægelser. Også i Folkebevægelsen mod EU var Sonja en god og afholdt aktivist, og altid et venligt menneske. Du vil blive savnet i mange sammenhænge. Farvel Sonja.

Eva Hallum, landsledelsen, Folkebevægelsen mod EU

5000 DANSKERE SAGDE NEJ TIL TTIP OG CETA // Torsdag den 27. oktober lagde Rådhuspladsen og Christiansborg Slotsplads scene til Danmarks hidtil største demonstration mod TTIP og CETA handelsaftalerne.

Demonstrationen begyndte på Rådhuspladsen og bevægede sig derefter til Christiansborg Slotsplads i et festligt optog med kæmpeballoner, bannere, trommer

og kampråb. Folkebevægelsen var med til arrangere TTIP- og CETA-protesten sammen med omtrent 50 fagforeninger og politiske partier, samt en lang række organisationer inden for blandt andet miljø og international udvikling.

Uanset om talerne fra de­ monstrationen kom fra fra politiske partier, NGOer eller

fagbevægelsen, så delte de et fælles budskab: Vores demokrati, rettigheder og miljø er ikke til salg.

Vi vil ikke finde os i, at EU sælger ud af vores demokrati, fordi multinationale virksomheder vil tjene flere penge.

Læs mere om demonstrationen på bagsiden.

FLERE MEDLEMMER OG AKTIVE i Folkebevægelsen

q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsens trykte

niske nyhedsbrev – gratis

Folkebevægelsen mod EU faglige nyhedsbrev – gratis Navn

+ + + 10435 + + + Adresse

0893 Sjælland USF B Postnr./By

Tlf./mob. E-mail Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Nye medlemmer kan begynde her – for kun en 50’er frem til 31. december 2016.

Og nuværende medlemmer kan bruge den gunstige lejlighed til at skaffe flere medlemmer til Folke­ bevægelsen mod EU. Jo flere medlemmer, jo stærkere er vi – og har I spurgt familie, venner, arbejdskolleger, medstuderende, naboer med mange flere om et medlemskab?

Der er stadig plads til nye med-

God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf: 35 82 18 00.

q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsen elektro-

nister, studerende og ­arbejdsløse)

De nye medlemmer fordeler sig på regionerne således: Hovedstaden 108 Sjælland 25 Syddanmark 29 Midtjylland 50 Nordjylland 22

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

JEG VIL MED!

q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for

q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-

medlemskab frem til 31. december 2016

lemmer, selvom Også kampagnen op til afstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015 gav et pænt antal nye medlemmer.

Siden 1. januar 2016 er der i alt kommet 234 nye medlemmer. // Vi har stadig brug for flere for at forsvare nej’et og styrke os i kampen for at forsvare os mod undergravning af retsforbeholdet; mod TTIP, TISA, bankunion. Og ­afstemningen i Storbritannien kan jo ændre helt på EU-dags­ ordenen.

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K.

Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463

Nr. 5 – November 2016

Folk i Bevægelse

Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU

Danmarks største demonstration mod TTIP og CETA

ikke mener, at aftalen er særlig vigtig. ”Det er mærkeligt, for når vi antyder, at vi måske skulle droppe CETA-aftalen, så er der ingen grænser for, hvor vigtig den er. Så er det CETA-aftalen, som skal redde den danske økonomi og afskaffe arbejdsløsheden. Hvordan hænger det sammen? Hvis aftalen er så vigtig, hvorfor har regeringen så ikke ville fremlægge den for Folketinget?

Det hænger overhovedet ikke sammen,” sagde Søren Søndergaard.

Meget mere end handel

Imidlertid mener Søren Søndergaard ikke, at CETA og TTIP kun handler om frihandel og toldsatser. ”Det handler om at multinationale selskaber fra USA, Canada og Europa

Se flere billeder på side 7

skal have bedre muligheder for at stikke en kæp i hjulet på lønmodtageres, forbrugeres og miljøorganisationers kamp for ordentlige vilkår,” sagde Søren Søndergaard.

Ifølge Søndergaard har regeringen i et notat til Folketinget indrømmet, at en dansk tilslutning til CETA kan få ”negative statsfinansielle konsekvenser.” ”Vi er imod TTIP og CETA fordi vi er imod mere uhæmmet liberalisme, hvor markedet kommer før mennesket. Vi ønsker ikke at styrke de multinationale selskaber på bekostning af menneskers mulighed for at få et ordentligt liv. Vi er imod TTIP og CETA, fordi vi er for demokrati,” sagde Søren Søndergaard.

Folkebevægelsen mod EU var med til at arrangere, da 5000 demonstranter protesterede mod EU’s handelsaftaler TTIP og CETA med USA og Canada.

Demonstrationen bød på kontant kritik af regeringens midlertidige indførsel af CETA uden om Folketinget, og af LO’s CETA & TTIP-begejstrede linje.

Tekst og foto Per Bergholdt Jensen, presse- og kommunikationsrådgiver // ‘Vores demokrati er ikke til salg’ stod der på et banner til Danmarks hidtil største demonstration mod handelsaftalerne TTIP og CETA. Og budskabet var en rammende overskrift for hele demonstrationen, der var arrangeret af omtrent 50 fagforeninger, politiske partier, miljø- og udviklingsorganisa­ tioner, samt andre aktører i det danske civilsamfund.

Blandt de mange taleres hyppigste kritikpunkter var bekymringen for miljø, arbejdsmiljø, og arbejdsrettigheder, samt handelsaftalernes negative konsekvenser for fattige udviklingslande.

Claus Westergreen, der er formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening understregede, udtrykte bekymring for, at CETA og TTIP vil medføre stigende social dumping. Han roste 3F, FOA og andre dele af fagbevægelsen for at tage afstand fra CETA og TTIP, men mente omvendt, at LO har svigtet sine medlemmer ved sin CETA& TTIP-begejstrede linje.

Kritik af dansk regering CETA-tilslutning Søren Søndergaard, der sidder i Folketinget for Enhedslisten og er medlem af Folkebevægelsens Landsledelse, kritiserede den danske regering for at have indført CETA midlertidigt uden at have aftalen til debat eller afstemning i Folketinget. Angiveligt fordi regeringen