EU i krise understreget af flygtninge situationen Læs leder side 2 og tilhørende analyse af MEP Rina Ronja Kari side 4
Bankunionen er for de store banker Læs mere på bagsiden og i Nyt fra Parlamentet side 2
Storbritannien, folkeafstemning og konsekvens for Danmark
TiSA truer Læs om handelsaftalen for velfærdsområdet – sundhed, uddannelse og offentlig transport side 5
Læs interview side 3 med Lave K. Broch og Sven Skovmands analyse side 4 om at følge briterne ud af EU
Folk i Bevægelse
Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU
Nr. 1 – Februar 2016
Den misorienterede åbenhed I EU vil man gerne overvåge borgerne mere og mere. Men det bliver samtidig sværere for borgerne at få indsigt i, hvad EU-toppen laver. Af Cecilie Gundersen, studentermedhjælper i Folke bevægelsen mod EU // Demokrati kræver åbenhed. Men i EU går åbenheden kun den ene vej. I takt med at overvågning tager til overfor os normale borgere, bliver det stadigt sværere for os at få indsigt i, hvad erhvervslivet og politikerne nede i Bruxelles laver.
Masseovervågningen tager til Den nye Europol-aftale, som Danmark står udenfor efter vores nej den 3. december, har åbnet en Pandoras æske for overvågning. Aftalen giver Europol beføjelser til at samle og centralisere følsomme oplysninger fra nationale registre – såsom sundhedsoplysninger og skatteoplysninger – og udlevere disse til private virksomheder, uden
nogen form for parlamentarisk kontrol. EU-parlamentet kan nemlig ikke stille agenturet til regnskab for eventuelle brud på for eksempel data-beskyttelsen. Derudover har den nye aftale nedsat en såkaldt ”internet referral unit”, som skal monitorere de sociale medier. Alt under påskud af terrorbekæmpelse. Således kan for eksempel vores Facebook-opdateringer risikere at blive registreret, hvis de bliver anset som uaccep table af overvågningsgruppen.
Kommercialisering af oplysninger Internet-overvågningen bliver også en grundsten i EU’s nye indre digitale marked. Her skal big data nemlig fungere som valuta, der kan udveksles med private virksomheder for at fremme innovation. Re-
sultatet bliver en kommercialisering af vores personlige oplysninger, som strider imod vores rettigheder, men gavner de private virksomheder. Sideløbende med denne udvikling med mere masseovervågning af borgerne, holder EU-systemet selv kortene stadigt tættere på kroppen. Eksemplerne på EU’s hemmelighedskræmmeri er ikke kun mangfoldige, men også groteske.
Mørklægning af Lux-leaks skandalen For eksempel har det særligt ned satte skatteudvalg haft store problemer med at indhente en række vigtige dokumenter fra EU-kommissionen. Udvalget har ellers til opgave at belyse den kontroversielle Lux Leaks-sag, hvor store firmaer fik særligt lukrative skatteaftaler
med Luxembourgs regering. Sagen binder sig til spørgsmålet om Jean-Claude Juncker’s egnethed som formand for EU-kommissi-
»
Et eksempel på EU’s manglende åbenhed er TTIP- og TiSA-forhandlingerne, som siden dag ét er ført bag lukkede døre.
onen. I tiden hvor aftalerne blev truffet, var Juncker nemlig først finansminister og sidenhen regeringschef i Luxembourg. Men ved at nægte udvalget adgang til vigtige dokumenter, prioriterer kommissionen mørklægningen af den kontroversielle sag over borgernes ret til indsigt.
Handelsaftaler bag lukkede døre Et andet eksempel på EU’s manglende åbenhed er TTIP- og TiSA-forhandlingerne, som siden dag ét er blevet ført bag lukkede døre. Borgere og interesseorganisa tioner kan ikke få svar på, hvad der forhandles om, og hvilken betydning aftalen vil have for den almene befolkning. Samtidig har kommissionen næsten udlukkende rådført sig med erhvervslivet under forhandlingerne. Denne udvikling mod mere overvågning af borgerne og mere hemmelighedskræmmeri i EU, vidner om en tendens til at prioritere erhvervslivets interesser over borgernes. I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi derfor fortsat en hård kamp for mere åbenhed om EU’s forvaltning af magten og beskyttelse af borgernes rettigheder.
2
Folk i Bevægelse nr. 1 – 2016
LEDER
Nyt år, nye udfordringer // Man kan vist godt tillade sig at sige, at vi i Folkebevægelsen mod EU kom godt ud af året 2015. Det var med stolthed, at vi tog del i kampen for at forsvare vores retsforbehold, og det gik jo som bekendt rigtig godt. Desværre betyder det ikke, at vi nu kan hvile på laurbærrene. Det kommende år byder på tilsvarende store udfordringer, som vi må gå til med fornyet kræfter efter succesen sidste år.
EU i krise Det er efterhånden mange år siden, at der var et slags fredeligt år i EU. Men endnu engang må vi konstatere, at EU går ind i året i stor krise. Det gælder både flygtningesituationen, som virkelig har sat pres på sammenhængskraften, men også den økonomiske krise har svært ved at give slip, og endeligt kæmper man med ”det britiske problem”. Flygtningesituationen er nok det mest tydelige i disse måneder. Det forhold, at flere og flere lande lukker grænserne, afspejler blandt andet, at EU har vist sig ude af stand til at håndtere situationen. Man forsøger desperat at lave aftaler med mere eller mindre skumle typer i landene rundt om EU, for eksempel Tyrkiet, for at holde flygtningene væk fra
grænserne. Men dels er det et stort problem for menneskerettighederne, og dels virker det ikke.
»
Krisen har mange grunde, men der er ingen tvivl om, at EU’s krisehåndtering har gjort tingene værre.
For os der støtter FN og FN’s konventioner er det svært at finde lyspunkter i krisen. Både de nationale parlamenter og EU lader hånt om konventionerne og hypper egne interesser. Det er naturligvis ikke noget nyt for EU, men ikke desto mindre er det sørgeligt. Den økonomiske krise er efterhånden en gammel størrelse. Den græske økonomi er et symbol på problemerne, men de er langt fra de eneste med problemer. Således er arbejdsløsheden – herunder især ungdoms arbejdsløsheden – håbløst stor, fattigdommen er voldsomt udbredt, og velfærdssamfundene bløder. Krisen har mange grunde, men der er ingen tvivl om, at EU’s krisehåndtering har gjort tingene værre. I stedet for at give plads til offentlige investeringer og
forsøg på at få gang i økonomien, har EU stået stejlt på, at det skal være de fattigste, der betaler prisen, imens bankerne får hjælp.
mere EU-integration. Vores opgave er at svare igen med mere demokrati og klar modstand. Endnu et travlt år er gået i gang.
Mere integration Men nu skal man jo aldrig lade en god krise gå til spilde. Sådan synes holdningen at være i EU. Derfor bruger man da også både den ene og den anden krise til noget – i EU’s øjne – konstruktivt, nemlig til mere integration. Den økonomiske krise og bankernes problemer giver anledning til at indføre en bankunion og overføre mere magt over banker og tilsyn til EU. Og sørme om ikke krisen også har kunnet bruges til at indføre mere stram styring af medlemslandenes økonomier. Ideerne er mange, og vi skal nok få dem at se i løbet af året. På samme måde kan flygtningesituationen bruges til at indføre mere fokus på opbygning af en fælles grænsekontrol og et fælles militær. Så selvom udsigterne til en britisk folkeafstemning om EU-medlemskabet kan give anledning til begejstring og håb, så skal vi ikke lade os snyde. Når der er krise i EU-systemet, svarer EU igen med endnu
Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
NYT FRA PARLAMENTET
Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, er blevet udpeget af sin parlamentsgruppe, GUE/NGL, som ordfører på EU’s bankunion.
Af Henrik Bang Andersen, kontorleder
NYE ANSIGTER I januar fik kontoret i Bruxelles nye kolleger. Shilan Sadek er praktikant og skal følge udviklingen i EU’s økonomiske politik, flygtningekrisen og på det udenrigspolitiske område. Shilan er 24 år. Hun er opvokset i Aalborg og læser statskundskab på Københavns Universitet. Shilan har en baggrund i Enhedslisten Aalborg og internationalt solidaritetsarbejde i Indien.
RINAS KAMP MOD BANKERNE
Freja Wedenborg er midlertidig presserådgiver og skal varetage Folkebevægelsens presse- og kommunikationsarbejde – herunder Folkebevægelsens egne medier. Freja er 33 år. Hun er opvokset i København og har en baggrund som politisk aktivist og journalist. Hun er blandt andet tidligere nyhedsredaktør for Dagbladet Arbejderen og forfatter til bogen Cryptoguide for Journalister om digital kildebeskyttelse, som hun underviser i på Journalisthøjskolen i Aarhus.
EU-parlamentet udgør den parlamentariske kontrol med bankunionen, og derfor er Rina Ronja Kari sammen med resten af parlamentet i gang med at skrive en årsberetning om bankunionen. Da bankunionen først for nylig blev operationel (november 2014), er årsberetningen den første af sin slags. I sin evaluering har Rina Ronja Kari først og fremmest lagt vægt på, at bankunionen ikke er blevet et værn mod fremtidige skattefinansierede redningspakker til bankerne. Bankunionen har ganske vist oprettet en ’afviklingsfond’, som skal finansieres af bankerne selv og tages i brug, hvis en bank går fallit. Men i Folkebevægelsen mener vi, at bidraget fra bankerne selv er alt for beskedent. Bankernes bidrag er samlet set
kun 55 mia. euro. Det lyder måske af meget, men det er det ikke i tilfældet af en bankkrise, som den der opstod i kølvandet på finanskrisen. Til sammenligning stillede det offentlige 100 milliarder euro til rådighed for bankerne under den spanske bankkrise i 2011-12. Udover at bankernes bidrag er for små, så går det for langsomt med at fylde fonden op. Afviklingsfondens fulde beløb vil første være tilgængeligt i 2023. Til sammenligning blev de europæiske skatteborgere tvunget til at betale på stedet, da bankkrisen brød ud. Blandt EU-eliten i parlamentet er der forslag om, at der må oprettes en såkaldt ’bagstop’, som kan træde til, hvis afviklingsfonden viser sig at være for lille. Denne bagstop vil selvfølgelig blive finansieret af skatteborgerne. Rina har samtidig anklaget Præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, for interessekonflikt. Bankunionen er blevet lagt under Den Europæ-
iske Centralbank, hvilket betyder, at Mario Draghi er den øverste tilsynsførende med EU’s banker. Samtidig er Mario Draghi medlem af en magtfuld lobbyorganisation kaldet G30, som består af nogle af de største banker og centralbanker. Draghi er altså tæt forbundet med de selvsamme banker, han skal føre tilsyn med. Konsekvensen må være, at Draghi enten trækker sig fra posten som præsident for Den Europæiske Centralbank eller trækker sit medlemsskab af G30. Sidst men ikke mindst har Rina Ronja Kari kritiseret bankunion for at være en bankunion for de store banker. Et reelt værn mod fremtidige bankpakker ville være at bryde de store systemiske banker op. Men det er ikke på bankunionens dagsorden. Tværtimod gør bankunionen de nemmer for megabankerne at opkøbe mindre nødlidende banker og dermed gøre dem endnu større. Du kan læse mere om bankunio nen på bagsiden.
Folk i Bevægelse – Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk Redaktion: Poul Gerhard Kristiansen, Freja Wedenborg, freja.wedenborg@europarl.europa.eu. Ansv.h.: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 2 er den 9. april. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
3
Folk i Bevægelse nr. 1 – 2016
AJOUR Af Mille Simonsen, studentermedhjælper
GRÆKENLANDS KRISE SES PÅ UDDANNELSES SYSTEMET urActive har lavet en rapE port over det græske uddannelsessystem. De rapporterer at uddannelserne er underfinansieret, og at antallet af unge der ikke er i uddannelse er stigende, samtidig har Grækenland den højeste ungdomsarbejdsløshed i Europa på 49,5%. Overordnet er Grækenlands arbejdsløshed også den højeste i Europa på 24,6% efterfulgt af Spanien med 21,4%. En anden af rapportens konklusioner er, at der er dårlig infrastruktur i uddannelsessystemet, og således er 21% af eleverne på ungdomsuddannelserne udfordret af fysiske mangler i form af temperaturregulering, lys og plads. Kilde: euractiv.com, 25/1/16
Britisk nej kan åbne danske øjne
En presset David Cameron under besøget hos Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd. Foto: Det Europæiske Råd
I Storbritannien har en bred politisk bevægelse presset regeringen til at lade befolkningen stemme om et fortsat medlemskab af EU. Det kan inspirere i Danmark, håber Folkebevægelsens kampagnekoordinator, Lave K. Broch.
Af Shilan A. Sadek, praktikant for Folkebevægelsen mod EU // Når Storbritannien skal til afstemning til sommer, kan det åbne danskernes øjne for, hvordan man kan presse et krav om en folke afstemning igennem. Det håber kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU, Lave K. Broch. Han arbejder i øjeblikket sammen med resten af Folkebe vægelsens kampagneudvalg og ledelse på en dansk kampagne om Brexit.
Fakta: Ordet Brexit er en sammensætning af ordet Britain og exit, som bruges til at referere til en mulig britisk udmelding af EU. I løbet af 2017 skal briterne stemme om et ja eller nej til fortsat britisk medlemskab af EU.
“Vi håber, at kampagnen vil være med til at styrke os som bevægelse, og at EU-modstanden i den danske befolkningen får større tilslutning,” siger Lave K. Broch.
Pres på Cameron Afstemningen i Storbritannien blev udskrevet på baggrund af massiv folkelig utilfredshed med EU’s voksende magt og det pres på velfærdsydelser og arbejdstagerrettigheder, som EU-medlemskabet betyder. I den situation lykkedes det en bred folkelig bevægelse at rejse kravet om en folkeafstemning. Den britiske bevægelse er domineret af flere tværpolitiske kampagner, organisationer og grupperinger. Dels er der de to kampagner Vote Leave og Leave.eu, som bla. samler briter fra Det grønne Parti (The Green Party), Labour og De Konservative og helt over til det højrenationale parti UKIP om kravet om en udtræden af EU. De tæller både fagligt aktive, partiaktive, erhvervsfolk og organisationer.
Dels er der kampagnen Peoples Pledge, som samler partimedlemmer fra hele det britiske spektrum af partier, samt fagbevægelsen, kendte forfattere, journalister og økonomer om kravet om en afstemning.
»
Afstemningen i Storbritannien blev udskrevet på baggrund af massiv folkelig utilfredshed med EU’s voksende magt.
Peoples Pledge har blandt andet lagt pres på de britiske parlamentsmedlemmer ved op til det britiske valg i maj sidste år, at spørge en række ministre om deres holdning til kravet om en afstemning. De Labour-partimedlemmer, som fik et godt valg, var også dem, der havde sagt, at de gerne vil have en afstemning om medlemskab til EU.
Det tværpolitiske i bevægelserne er vigtigt, mener Lave K. Broch. “EU-modstanderne står sammen om demokrati og internationalt samarbejde i modsætning til EU-topstyring. Det forener på tværs af alle partier, og hvis man vil vinde den her afstemning, skal man have 50 procent af vælgerne bag sig,” siger han.
Vejen er banet for en afstemning Forrige uge tog den britiske premierminister til EU for at drøfte en række krav, som Cameron har til et mere “reformeret EU”. Udkastet til aftalen, som skal drøftes med de andre medlems lande på EU-topmødet den 18. februar 2016, handler blandt andet om, at Storbritannien skal slippe for målet om en stadigt snævrere union, og hvornår EU-borgere skal kunne få sociale ydelser i Storbritannien. Når aftalen er på plads, ventes Cameron at udskrive folkeafstemningen.
GRÆKENLAND BLIVER TRUET MED UDELUKKELSE FRA SCHENGEN U-ministre og ansatte truer E med at udelukke Grækenland fra Schengen-aftalen, ud fra en idé om at det vil stoppe ”strømmen af flygtninge” til EU og beskytte EU. Grækenland afsviser dog at have modtaget en sådan trussel. Det ramler dog også sammen med at en gruppe akademikere gerne vil indstille de græske øboere til Nobels fredspris, for netop deres store indsats ift. flygtninge. Kilder: Breitbart.com og bt.dk
EU-KOMMISSIONEN UDSÆTTER FRANKRIGS ANTIPLASTIKPOSEPLANER U har sat en kæp i hjulet E på Frankrigs planer om at indføre et forbud imod engangsplastikposer d. 1. januar. Det er plastikposerne i butikker, der skal skiftes ud med nedbrydelige plastikposer. Forbuddet lægger sig op ad EU’s egen plan om at forbyde ikke-nedbrydelige plastikposer fra 2019, men stiller nu krav om, at Frankrig specificerer præcist hvilke slags poser, der er tale om. Italien indførte i 2013 en lignende lov, hvor England efterspurgte at EU-kommissionen forhindrede lovens gennemførsel, da de mente, at det ville skabe forhindringer ift. varerenes frie bevægelighed. Kilde: politico.eu
4
Folk i Bevægelse nr. 1 – 2016
Rina Ronja Kari og de andre parlamentsmedlemmer fra GUE/NGL stod forrige uge sammen om en fælles kampagne mod TiSA. Blandt andet blev billeder som dette delt massivt på de sociale medier. Foto: GUE/NGL
TiSA: Stadig meget at kæmpe for Ligesom TTIP vil handelsaftalen TiSA få store konsekvenser for velfærdsområder som sundhed, uddannelse og offentlig transport. Forrige uge rykkede den et skridt nærmere. Men Folkebevægelsens gruppe fik vedtaget to vigtige ændringer. Af Freja Wedenborg, pressechef // Det er ikke så tit, at der går et sus gennem salen i EU-parlamentsbygningen i Strasbourg, når noget bliver vedtaget. Men det skete forrige uge, da Folkebevægelsens gruppe i parlamentet, GUE/NGL, fik vedtaget to vigtige ændringsforslag til frihandelsaftalen TiSA. EU-Kommissionen forhandler i øjeblikket om aftalen på vegne af EU om den kontroversielle handelsaftale, som vil betyde omfattende privatiseringer af velfærdsområder som sundhed, uddannelse og offentlig transport. Parlamentet vedtog at støtte kommissionens mandat, så Forhandlingerne om TiSA fortsætter stadig. Men der blev samtidig vedtaget en række vigtige ændringsforslag til kommissionens forhandlingsmandat.
Vellykket kampagne Det skete efter en fælles kampagne i GUE/ NGL, som Folkebevægelsen deltog aktivt i med både løbesedler i Danmark og aktivitet på nettet. Kampagnen havde sit mest intense højdepunkt på selve afstemningsdagen i parlamentet, hvor Folkebevægelsen og resten af GUE/ NGL sammen med NGO’er rundt om i Europa brugte platforme som Facebook og Twitter til at sprede budskabet #StopTiSA. På Twitter nåede kampagnen i alt ud til 16.918.842 forskellige mennesker over hele Europa! Blandt de ændringsforslag, vi fik vedtaget,
er et, som kræver, at ILO-konventionen om arbejdstagerrettigheder bliver underskrevet af alle deltagende lande. Vi fik også vedtaget et ændringsforslag som gør, at fremtidige regeringer kan tilbagerulle privatiseringer af velfærdsområder. Noget som Kommissionens oprindelige forslag ellers ville blokere for gennem de såkaldte ‘standstill’ og ‘ratchet’-klausuler, som fremgår af lækkede dokumenter fra forhandlingerne,” fortæller MEP Rina Ronja Kari.
»
Det er vigtigt, at vi, sammen med gode kræfter i fagbevægelsen og de sociale bevægelser gør alt, hvad vi kan for at gøre det folkelige pres større.
De to ændringsforslag blev blandt andet vedtaget med støtte fra de danske socialdemokrater i parlamentet. Hvad angår det sidste forslag, var de tre danske socialdemokraters stemmer direkte udslagsgivende for, at forslaget blev vedtaget.
Stadig meget at kæmpe for Omvendt blev et forslag om den såkaldte positiv-liste forkastet. Forslaget skulle have erstattet TiSA-aftalens princip om negativ-listning, som gør, at alle velfærdsområder
som udgangspunkt er privatiserede, med mindre landene i aftalen specifikt beder om, at de bliver undtaget. Det betyder, at også alle fremtidige sektorer som IT automatisk vil indgå i aftalen. Og dét er altså stadig en virkelighed, der nu er rykket tættere på, blandt andet fordi hverken de danske socialdemokrater og DF’ere stemte for GUE/NGL’s ændringsforslag. De stemte også imod et ændringsforslag, der skulle afvise en yderligere deregulering af finansmarkederne.
Presset skal fastholdes Trods to vigtige delsejre har EU-Parlamentet stadig givet Kommissionen helt grønt lys til at fortsætte forhandlingerne om TiSA. Der blev nemlig også nedstemt et ændringsforslag fra GUE/NGL om, at de nationale parlamenter skal godkende aftalen før den træder i kraft. Og endelig blev et ændringsforslag om at parlamentet skulle afvise aftalen, hvis alle forbeholdene ikke kommer med i den endelige tekst, også skudt til jorden. Blandt andet med støtte fra Dansk Folkeparti. Der er altså stadig meget at kæmpe for, understreger Rina Ronja Kari. “TiSA-aftalens markedsgørelse er stadig på vej for fuld fart, og Folketinget har ikke en jordisk chance for at stoppe den, når først den er underskrevet. Men vores delsejre viser, at folkeligt pres virker. Det er vigtigt, at vi, sammen med gode kræfter i fagbevægelsen og de sociale bevægelser, gør alt, hvad vi kan
for at gøre det pres større. EU-toppen må ikke slippe afsted med at privatisere vores velfærd hen over hovedet på os!”, siger hun.
Fakta:
TTIP, TiSA og CETA EU-toppen arbejder i øjeblikket på flere kontroversielle handelsaftaler: l
l
l
TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) er en handelsaftale mellem EU og USA, og den største og mest omfattende frihandelsaftale i historien. Den skal fjerne såkaldte “handelsbarrierer”, hvad der blandt andet hentyder til lovgivning om miljø og arbejdstagerrettigheder. EU-Kommissionen forhandler stadig om TTIP. CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement) er en handelsaftale mellem EU og Canada, der svarer til TTIP med USA. CETA er underskrevet af parterne og mangler nu at blive ratificeret. TiSA (Trade in Services Agreement) er en handelsaftale mellem EU, USA og 21 andre lande, som har til formål at udvide den globale handel med serviceydelser. EU-Kommissionen forhandler stadig om TiSA.
5
Folk i Bevægelse nr. 1 – 2016
EU og flygtningespørgsmålet Kan man være imod EU og samtidig støtte, at EU-parlamentet kritiserer den danske regerings stramninger på asylområdet? Ja, er mit svar. Af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU // Lad mig bare være ærlig: Flygtningedebatten er et svært spørgsmål at beskæftige sig med. Ikke fordi jeg er i tvivl om, at mennesker, der flygter fra krig og nød – ofte situationer, som stormagterne i Vesten selv har været med til at forværre – skal mødes med solidaritet og støtte. Men fordi det er svært at at finde ud af præcis hvordan. I Folkebevægelsen mod EU er vi glødende EU-modstandere, men samtidig er vi også stærke tilhængere af blandt andet FN, Europarådet, menneskerettighederne og flygtningekonventioner.
»
Når man er medlem af et fællesskab, skal man overholde de grundlæggende spilleregler – uanset om det er FN eller EU.
I disse dage betyder det, at vi både er stærkt kritiske over for det flertal i det danske folketing, som vedtager konventionsstridige love om eksempelvis familiesammenføringer, og over for EU.
Kritik af asylstramninger Men kan man være imod EU og samtidig støtte, at EU-parlamentet kritiserer den danske regerings stramninger på asyl området? Ja, er mit svar. Når man er med i et fællesskab skal man også overholde de grundlæggende spilleregler – uanset om det er
FN, der bygger på Menneskeretskonven tionen, eller EU med Københavnerkriterierne. Derfor er kritik på sin plads, når de ikke lever op til disse helt basale rettigheder. Det er jo også derfor, vi kritiserer, når EU laver tætte aftaler som handelsaftaler med Colombia, Tyrkiet eller andre, der ikke overholder det. En perlerække af internationale aktører og store menneskeretsorganisationer har meget tydeligt sagt, at asylstramningerne er i strid
med disse. Vi bakker op om enhver kvalificeret kritik af det – ikke bare fra EU, men også, når den kommer FN, Europarådet eller Amnesty. Men skal de ikke bare blande sig udenom? De skal da ikke komme her og diktere vores politik? Nej, de skal ikke diktere vores politik, det skal den danske befolkning på baggrund af et oplyst grundlag. Det er jo også derfor, at det er vigtigt at lytte til den internationale kritik.
Lad mig slå helt fast: Vi er modstandere af EU. Vi mener, at den danske befolkning skal bestemme den danske asylpolitik. Men vi mener også, at når man er med i et fællesskab, skal man overholde de fælles spilleregler – og vi mener, at Danmark skal respektere de internationale konventioner fra FN osv., som fastholder nogle helt basale menneskerettigheder.
Vi skal følge briterne ud af EU Og vi skal forklare folk, at det vil være en klar økonomisk fordel at gøre det. Af Sven Skovmand // Det var Storbritanniens skyld, at vi i 1973 blev medlem af EF. Hvis den britiske regering ikke havde opgivet sin modstand mod at gå ind, ville de danske vælgere aldrig have sagt ja. Hvis de britiske vælgere nu siger, at de ønsker at gå ud af EU, bør vi derfor følge deres eksempel. Et EU uden Storbritannien kan vi ikke være med i. De ledende kredse i Danmark deler dog nok ikke denne opfattelse. De er overbevist om, at Danmark vil have svært ved at klare sig uden for EU’s indre marked og vil fremkomme med en række tal, der vil vise, at Danmark vil komme galt af sted ved en udmeldelse. Akkurat som de gjorde forud for folkeafstemningen i 1972. Men tallene bygger på den misforståelse, at vi vil miste vores toldfri adgang til EU, hvis vi går ud. Det passer ikke. Vi skal bare påny melde os ind i det EFTA, som vi forlod i 1973,
Det er en misforståelse, at vi vil miste vores toldfri adgang til EU, hvis vi går ud. og som Norge, Schweiz og Island stadig er medlemmer af.
Efter de aftaler, som blev indgået dengang, vil der nemlig være fuld toldfrihed mellem EU
og EFTA for alle industrivarer. Efter norsk og schweizisk ønske er landbruget ikke medtaget, men vi kan formentlig uden problemer få en aftale om dette område – også fordi EU har en betydelig landbrugseksport til Danmark. Danmark vil altså ikke blive dårligere stillet ved en udtræden af EU, tværtimod. Vi vil slippe for at betale et årligt bidrag på over 20 milliarder, og vi vil kunne få en lang række varer billigere end i dag, fordi vi ikke vil være bundet af EU’s høje toldsatser. Den samfundsmæssige gevinst ved en udtræden vil formentlig mindst ligge på mellem 50 og 100 milliarder om året. For Folkebevægelsen er det afgørende vigtigt, at vi får denne erkendelse til at brede sig. Folk skal gøres klar over, at det også af økonomiske grunde kan betale sig at gå ud af EU. Derfor vil vi lave en revideret udgave af pjecen ”EU – et dyrt bekendtskab”, som vi udgav i 2011, og som trænger til en væsentlig større udbredelse, end den dengang fik.
6
Folk i Bevægelse nr. 1 – 2016
KALENDEREN FYN
SJÆLLAND
Odense: Medlemsmøder Tid: 1. marts, kl. 19.30 Sted: Absalonsgade 26 Medlemsmøde.
Amager mod Unionen: Årsmøde Tid: 17. februar kl. 19.00 Sted: Hos Sonja og Rene Wrønding, Vestavej 16, Kastrup. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Fremtidigt arbejde 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse 7. Valg af revisor 8. Valg af delegerede til Landsmødet og evt. indkomne forslag 9. Eventuelt
Tid: 5. april, kl. 19.30 Sted: Absalonsgade 26 Medlemsmøde. Tid: 9. maj, kl. 19.30 Sted: Absalonsgade 26 Medlemsmøde. Tid: 7. juni, kl. 19.30 Sted: Absalonsgade 26 Medlemsmøde.
BORNHOLM Bornholm: Generalforsamling Tid: 22. februar fra kl. 19:00 til 21:30 Sted: Rønne Bibliotek, mødelokale 2, Pingels Allé 1, Rønne Generalforsamling samt valg af delegerede til landsmødet.
Hvis I afholder arrangementer, møder eller lignende, som I gerne vil have i kalenderen enten på hjemmesiden eller i Folk i Bevægelse, kan de sendes til Mille@ folkebevaegelsen.dk Deadline til kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 2 er den 9. april – udkommer 22. april 2016.
EU-KRATI
JYLLAND 2. L andsmødet den 12.-13. marts, herunder valg af delegeret fra Nørrebro og fra Nordvest. Vestsjælland: Medlemsmøde Tid: 24. februar 19:30 Sted: Hos Linda, Glarmestervej 6 st. Slagelse Planlægning af fremtidige aktiviteter og valg af delegerede til landsmøde.
Østerbrokomiteen: Møde Tid: 22. februar 17:00 Sted: Silkeborggade 2. Østerbrokomiteen holder møde med valg af delegerede.
Brønshøj-Husum og Vanløse Tid: 24. februar kl. 19-21.30 Sted: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65, Brønshøj – lokale 204 På mødet skal vi blandt andet vælge delegerede til Folkebevægelsens kommende landsmøde, der afholdes i Gladsaxe i weekenden d. 12 og 13. marts Dagsorden: 1. Formalia 2. O plæg om EU’s handelsaftaler, TTIP og TISA 3) G ennemgang af landsmødets dokumenter, med særlig fokus på Årsplan, ”Hvor skal vi hen”-udvalgets rapport - og på om vi skal stille nogle forslag som komite 4) Valg af delegerede til landsmødet 5) Evt.
Nørrebro og NV: Medlemsmøde Tid: 22. februar 19:00 Sted: NV Bogcafe, Frederikssundsvej 64, Kbh. NV Fælles medlemsmøde for Folkebevægelsen på Nørrebro og i Nordvest. Dagsorden: 1. Den politiske situation efter Nej’et
Christianshavn/Indre By komiteen: Generalforsamling Tid: 29. februar kl.17-19:30 Sted: Tordenskjoldsgade 21.st.th. K. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Beretning (ved Birte P.) 3. F remtidigt arbejde: Hvor skal
Frederikssund & Egedal: Komiteemøde Tid: 17. februar 19.30 Sted: ”Langes Magasin”, Fr.sund Dagsorden: 1. Evaluering af vores valgkamp op til den 3. december 2. Valg af delegeret og evt. gæster til Folkebevægelsens udskudte landsmøde, 3. Kommende aktiviteter
vi hen? Oplæg ved Johanne Kristiansen 4. Regnskab (ved John. P.) 5. Indkomne forslag: Tilføjelse til vores vedtægter, pressemeddelelse ved Lave. TTIP/CETA folder 6. Valg af kasserer 7. Valg af intern revisor 8. Valg af kontaktperson 9. Valg af 5 delegerede til lands mødet den 12.-13.marts 10. Valg af gæster til landsmødet 11. F oreliggende sager (herunder næste møde i komiteen) PS: Husk at indkomne forslag også gælder forslag til landsmødet. Halsnæs Komiteen: Møde Tid: 2. marts, kl. 19.15 Sted: hos Kim og Kirsten Bilfeldt. Nordstjernen 14. Hundested (den økologiske landsby) Foreløbig dagsorden: 1. Velkomst 2. Folkeafstemningen den 3.12.2015 3. Økonomi 4. Landsmødet i Folkebevægelsen, herunder valg af delegerede. Fagligt udvalg: Møde Tid: 12. marts, kl. 11.15 Sted: Stengårdsskolen i Gentofte I forbindelse med landsmødet i Folkebevægelsen mod EU indkaldes til fagligt møde samme sted kl. 11.15-12.40. Tilmelding er ikke nødvendig, men modtages gerne: Kim Holm, tlf 5152 4168. Mail: kim_holm@holmsverden.dk Deltagere i landsmødet opfordres til at indskrive sig kl. 11.
Af Jørgen Bitsch
Nordjylland: Møde med valg Tid: 16. februar, kl. 19.00 Sted: Socialisternes Hus, Sønder gade 12, Aalborg Indkaldelse for samtlige medlemmer i Nordjylland (dog fraregnet medlemmer i Jammerbugt). På mødet vi vi dels diskutere det kommende landsmøde, og dels skal vi have valgt delegerede. Dette sker dog område for område. Inden mødet – kl. 18,00 – vil der være mulighed for at købe aftensmad til en rimelig pris. Tilmelding inden den 12.02.16 er nødvendig. – Kan ske på 2124 6653 eller på mail til: Kjeld.richter.mikkelsen@gmail.com Sønderjylland: Medlemsmøde Tid: 22. februar kl. 19 Sted: Aabenraa Kulturhus, Nygade 23a, Aabenraa På mødet skal vi tale om lokalkomiteen for Sønderjylland, landsmødet og der skal vælges delegerede. Herning: Medlemsmøde Tid: 1. marts 19:00 Sted: Hos Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, Sunds Folkebevægelsen mod EU i Herning (EU-kritisk Netværk) afholder medlemsmøde. På dagsordenen står landsmødeforberedelser. Viborg-komiteen: Møde Tid: 1. marts 19:30 Sted: H.C. Andersens vej 32, Viborg Dagsorden: 1. Aktivitet i komiteen 2. Evt. sammenlægning med Skive-komiteen. 3. Landsmøde Århus: Delegeretvalg og generalforsamling. Tidspunkt: 2. marts kl. 19.30. Sted: Lokale 306 – N.J. Fjordsgades Skole, N.J. Fjordsgade 2, Århus C Kom til den årlige generalforsamling i Folkebevægelsen mod EU Århus med dagsorden ifølge vedtægter og valg af delegerede til lands mødet. Vi tager desuden en politisk diskussion i lyset af Nej’et den 3. december og de vigtigste opgaver for EU-modstanden i den kommende tid. Skive, Thy/Mors, Holstebro, Struer, Lemvig, Ringkøbing og Skjern: Fælles medlemsmøde Tid: 3. marts kl.19.00 Sted: Aktivitetscentret, Odgaardsvej 15, Skive, 1 sal, (gul stue) Dagsorden: 1. Evaluering af folkeafstemningen om retsforbeholdet 2. Oplæg om landsmødet/diskussion 3. Valg af delegerede i komiteerne. Skive-komiteen: Årsmøde Tid: 2. april, kl. 10–13 Sted: Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15, 1.sal (gul stue), Skive Dagsorden iflg. vedtægterne. Vi starter med fælles morgenbord
7
Folk i Bevægelse nr. 1 – 2016
UDSAT ORDINÆRT LANDSMØDE 12.–13. MARTS 2016 NB! NB! Vi har måttet skifte mødested til: Grønnemose Skoles Festsal, Høje Gladsaxe Torv 4, 2860 Søborg
grund den udskrevne folkeafstemning, som jo endte med et rigtig godt resultat.
Folkebevægelsen mod EU holder landsmøde 2015/16. - Vær med til at evaluere og sætte kursen efter det flotte nej!
Vi skal derfor fortsætte og afslutte evalueringsprocessen på Landsmødet, vi skal udveksle erfaringer og synspunkter på kampagnen op til den 3. december 2015.
Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vores landsmøde på Grønnemose Skoles Festsal i dagene den 12.–13. marts 2016. Som I ved udsatte Landsledelsen Landsmødet 2015 på
Vi skal også se fremad og ikke mindst diskutere forvaltningen af nej-et, Brexit, finansunion, TTIP, TISA og lægge linjen i det hele taget for Folkebevægelsen mod EU’s
Siden sidst:
VALGSEJR OG ET BRAG AF EN VALGFEST Vi havde et brag af en valgfest – efter at det blev et tordnende nej d. 3. december! Tak til alle der hjalp til. Tak fordi I fik spredt budskabet om vores retsforbehold. Det blev hørt på gader og stræder i hele Danmark – indsatsen, støtten og kampviljen
var enorm, hvilket bestemt også gjorde valgfesten så meget desto bedre. Nu hvor det er blevet hverdag igen, skal vi til at kæmpe for, at politikerne ikke glemmer, hvad nejet betyder – men heldigvis er vi mange, der kan huske dem på det!
DANMARK OG SYDSLESVIG HAR MISTET EN STOR MAND Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folke bevægelsen mod EU Karl Otto Meyer døde søndag aften (d. 7/2). Dermed har vi i Danmark og Sydslesvig mistet en stor demokratiforkæmper, en modstandsmand og et fantastisk menneske. Karl Otto gik aldrig på kompromis med grundlæggende værdier om demokrati og retfærdighed. Han citerede mange gange den tyske pædagog og filosof, Friedrich Wilhelm Förster for at sige: ”En patriot er et menneske, der frygter for, at hans folk skal gå fejl af frihedens og rettens vej”. Det kan vi lære af såvel i Danmark som i andre lande. Karl Ottos indsats for det danske og frisiske mindretal i Sydslesvig har været afgørende for alt det
gode, der er opnået i grænselandet. Og for partiet Sydslesvigsk Vælger forening (SSW), som Karl Otto repræsenterede i Slesvig-Holstens parlament (Landdagen) fra 1971 til 1996. Karl Otto skabte med sin politiske kamp forudsætningerne for, at SSW i dag bærer regeringsansvar i Slesvig-Holsten. Karl Otto var også en aktiv EU-modstander, og jeg har flere gange haft glæden af at kæmpe sammen med ham. Bl.a. imod EU-forfatningen og Lissabon-traktaten og for bevarelsen af retsforbeholdet. Karl Otto var f.eks. med i organiseringen af kampagnen for et nej til EU-forfatningen. Karl Otto vil blive husket og savnet. Æret være Karl Otto Meyers minde.
ALICE HANSEN DØD, 97 ÅR GAMMEL Alice Hansen var i mange år en mægtig arbejdskraft i Brønshøj-Husum komiteen på den tid, hvor de aktive var Hans Lund, Else Hammerich, Egon og Karen Nielsen. Forud for parlamentsvalg og folkeafstemninger gik Alice på trapper med pjecer og valgaviser. Der var visse ejendomme i Brønshøj, hvor Alice sagde: ”Vi skal begynde foroven, så får vi dem ikke i hovedet, når vi går ned igen”. Sidste gang, hun stod og delte ud på Vanløse Station var et par år, før hun blev 90.
Alice Hansen havde en fond af livsvisdom og var en god rådgiver for de yngre. Hun var meget aktiv også i Frit Norden, hvor man stadig mindes generalforsamlingernes auktioner, hvor de mest populære gaver var Alices marmelader og geleer, lavet på frugter fra hendes elskede hus på Femø. I mange år var hun lærer, bl.a. på Holbergskolen og Christianshavns Døtreskole. Æret være Alice Hansens minde! Niels M. Uldall
fremtidige arbejde. Den proces bør hele bevægelsen være med i. Deltag i mødet i din komité og bliv delegeret til Landsmødet – så du får stemmeret. MEN: Du kan også frit deltage som GÆST på Landsmødet med taleret selv om du ikke har stemmeret.
Landsmødet slutter søndag ca. kl. 13. Foreløbig dagsorden har været bragt i ”Folk i Bevægelse” nr. 6 november 2015, men en mere udførlig dagsorden vil også blive lagt på www.folkebevaegelsen.dk, og her kan i også hente landsmødepapirerne, efterhånden som de bliver færdige.
Brug nedenstående tilmeldingsblanket og send den til Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K – eller scan den og mail den. Vi ses på Landsmødet. Poul Gerhard Kristiansen Landssekretær
I vil kunne tilmelde jer Landsmødet på vores hjemmeside www.folkebevaegelsen.dk.
Landsmødet starter lørdag med indskrivning lørdag kl. 11.00–13.00 efterfulgt af landsmødestart.
TILMELDING TIL FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU’S LANDSMØDE DEN 12.-13. MARTS 2016
____ som delegeret
____ som gæst
____ J eg tilmelder mig Folkebevægelsens Landsmøde marts 2016 (350 kr. incl. ret til billigste rejserefusion) ____ ____ ____ ____
J eg vil gerne bestille middag/fest lørdag (170 kr.) Jeg vil gerne bestille frokost søndag (70 kr.) Jeg ønsker morgenmad søndag (30 kr.) Jeg ønsker oplysning om overnatningsmuligheder
____ vegetar ____ vegetar
Beløbet ___________ kr. er indbetalt på bankkt: 9860-0000025100 eller giro kortart 73 kt: 8211 2839 eller med visa-/dankort via vores hjemmeside www.folkebevaegelsen.dk Komité/org.: Navn: Tlf./mob.: Adresse: Postnr./by: E-adresse: Til: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K. Tlf: 35821800 eller e-post: bogholderi@folkebevaegelsen.dk Senest 3. marts
MINDEORD Ved årsskiftet har vi i Folkebevægelsen mistet flere gode venner og støtter. I december døde Jens Topsøe- Jensen, 77 år gammel. Jens blev uddannet først som murerarbejdsmand, siden som læge. I årtier var han en generøs ildsjæl i Folkebevægelsen; han deltog i arbejdet både på landsplan og i Haslev-komiteen. Få har i årenes løb uddelt så mange pjecer og løbesedler lokalt som Jens Topsøe. Han deltog også i talrige møder på nordisk plan og var varm tilhænger af et tættere nordisk samarbejde i kampen imod EU. Hans humør og originalitet var smittende, og Jens vil blive hårdt savnet. I januar døde Finn Hermann, 75 år
gammel. Finn var gymnasielærer i fransk og kunst og var fra sin ungdom stærkt politisk engageret i bl.a. DKP. I Folkebevægelsen var han i flere år formand for Frederiksberg-komiteén og et centralt medlem af internationalt udvalg. Her, og på bl.a. Folkebevægelsens landsmøde i 2005, hvor vi havde fransk besøg, kom hans franskkundskaber os til gode. Hans arbejde som kunstner gjorde ham til fast kunstanmelder i Arbejderen; og mange i Folkebevægelsen har nydt hans billeder på flere udstillinger.
gende blad Kritiska EU-fakta. Hans viden om alle EU-anliggender var legendarisk, og Hugo Torstensson har, udover sine talrige artikler i Kritiska EU-fakta, udgivet et imponerende antal bøger og pjecer – fra generelle bøger om EU i starten af 1990’erne, da debatten om svensk EU-medlemskab tog fart, til analyser af Euroen op til den svenske afstemning om den fælles mønt i 2003. Hugos andel i det svenske nej kan ikke overvurderes. Når han gæstede Folkebevægelsen, lærte vi ham at kende også som en god ven.
Lige før jul døde også Folkebevægelsens gode svenske kollega Hugo Torstensson, mangeårig redaktør af vores søsterorganisation Folkrörelsen Nej till EU’s fremra-
Ære være deres minde! Jesper Morville Medl. af Folkebevægelsens FU og af internationalt udvalg
FLERE MEDLEMMER OG AKTIVE i Folkebevægelsen
q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-
medlemskab frem til 31. december 2016
q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsen elektro-
nister, studerende og arbejdsløse)
q Jeg vil gerne abonnere på Folkebevægelsens trykte
niske nyhedsbrev – gratis
Postnr./By
Tlf./mob. E-mail Ved indmeldelse:
Fødselsdato Underskrift
God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf: 35 82 18 00.
Folkebevægelsen mod EU faglige nyhedsbrev – gratis Navn
+ + + 10435 + + + Adresse
0893 Sjælland USF B
Nye kan begynde her – for kun en 50’er frem til 31. december 2016. Benyt de gunstige lejligheder til at skaffe flere medlemmer til Folkebevægelsen mod EU. Jo flere medlemmer jo stærkere er vi – og har I spurgt familie, venner, arbejdskolleger, medstuderende, naboer med mange flere om et medlemskab? Der er stadig plads til nye medlemmer selvom også kampagnen
De nye medlemmer fordeler sig på regionerne således: Hovedstaden 190 Sjælland 55 Syddanmark 42 Midtjylland 73 Nordjylland 47
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
JEG VIL MED!
q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for
op til 3. december gav et pænt antal nye medlemmer. Siden 25. august 2014 er vi nu oppe lige over 400 nyindmeldelser – og vi tæller stadig. Medlemshvervning skal være et integreret led i arbejdet Vi har stadig brug for flere for at forsvare nejet og styrke os i kampen mod TTIP, TISA, bankunion og ikke mindst i forhold til situationen i Storbritannien. Vi ønsker ikke mere EU – tværtimod.
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K.
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
Nr. 1 – Februar 2016
Folk i Bevægelse
Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU
Bankunionens reelle formål har aldrig været at sikre finansiel stabilitet, men alene at give EU kontrol over medlemslandenes banker.
Bankunion for de store banker
at gå fallit. Konsekvenserne ville have været uoverskuelige.
Større og mere koncentreret banksektor
Men hvis det er korrekt, så burde første skridt i at sikre skatteborgerne mod fremtidige bankkriser jo være at forbyde bankerne at vokse sig så store, at vi ikke kan lade dem gå fallit. Men det spørgsmål er end ikke på dagsorden i EU. Ifølge de Bruxelles-baserede NGO’er Finance Watch og Corporate Europe Observatory, der holder et kritisk øje med finansindustrien, så er den europæiske banksektor i dag endnu større og endnu mere koncentreret end, den var før finanskrisen i 2008. Samtidig bidrager bankunionen direkte til, at nogle enkelte megabanker kan vokse sig større og større. Hvis en
mindre bank går fallit, gør bankunionen det muligt for megabankerne at opkøbe bankens aktiver til udsalgspris langt under aktivernes reelle værdi. Dermed bliver den europæiske banksektor endnu mere domineret af nogle enkelte store spillere. Men hvis disse megabanker til gengæld går fallit, så er bankunionen ingen garanti for, at EU og medlemslandene ikke igen griber til skatteborgernes lommer og forgylder bankerne med redningspakker. Forsikringen om at regeringerne igen vil stå klar med redningspakker betyder samtidig, at bankerne fortsat opfører sig lige så uansvarligt som før krisen. Det tyder på, at bankunionens reelle formål aldrig har været at sikre finansiel stabilitet, men alene at give EU kontrol over medlemslandenes banker.
EU’s bankunion er ikke et værn mod fremtidige bankkriser eller fremtidige skattefinansieret redningspakker. Bankunionen er i stedet blevet et frokostbord for de store banker, som får lov at æde sig større og større på bekostning af den finansielle stabilitet. Af Henrik Bang Andersen, kontorleder // Da EU i 2012 solgte ideen om en fælles bankunion, var det med en salgstale om at beskytte skatteborgerne mod fremtidige bankpakker som dem, der blev givet i perioden 2008-2011, og som sidenhen har kastet flere medlemslande ud i en dyb offentlig gæld. I dag er bankunionen kommet op at køre. Men glemt er alle erklæringerne om at beskytte skatteborgerne og almindelige menneskers velfærd. Måske fordi det aldrig har været EU’s intention. Det handler om, at bankunionen på ingen måde gør op med ’too-big-to-fail’ bankerne. Da de store systemiske banker blev reddet under finanskrisen med offentlige penge, var det fordi regeringerne vurderede, at bankerne var blevet for store og for vigtige institutioner til