SKAL EU BESTEMME ALT? NEJ, NU MÅ DET VÆRE NOK! Leder af Lave K. Broch Side 2
FÆLLES VELFÆRD I EU-MODSTANDERNES EUROPA – HVORFOR VALGTRÆF ER DET SVÆRT? 12. april med masser af god
JOURNALIST GIVER EU STRID MODVIND Klar kritik fra tidligere Bruxelles-korrespondent Side 4
Replik af Hanne Dahl
debat og musik Side 5
FOLK i BEVÆGELSE
Side 6
NR. 3. APRIL 2014
Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU
Ja til verden – Nej til EU-stat. Sådan har Folkebevægelsen sagt i mange år og ved mange lejligheder. Meningsmålinger tyder på, at et flertal i befolkningen ikke er uenig.
STORT FLERTAL FOR ALTERNATIV TIL EU
Foto: Jesper Morville
Flere menningsmålinger viser, at et klart flertal i befolkningen vil gå en anden vej i EU Af Ib Roslund ● I årtier har danske EU-tilhængere forsøgt at gøre EU-modstand til nationalistisk isolation over for omverden. Men Folkebevægelsen mod EU har aldrig været modstander af samhandel og samarbejde med andre lande i såvel EU som resten af Verden. Og meningsmålinger har dokumenteret en bred folkelig opbakning til ønsket om at gå en helt anden vej end EU. Op til EU-parlamentsvalget i 2004 spurgte Gallup danskerne om de ønskede fortsat EU-medlemskab med EU’s forfatningstrak-
tat (senere omdøbt til Lissabontraktaten) eller tættere nordisk samarbejde i samhandel med EU. 51 pct. foretrak det sidste, mens kun 36 pct. foretrak EU. I februar i år offentliggjorde tænketanken NyAgenda en lignende meningsmåling foretaget af Gallup. Her foretrækker 47 pct. et nordisk forbund i et fleksibelt samarbejde med EU, mens kun 28 pct. foretrækker fortsat EU-medlemskab.
Politikerne bør se på alternativer – Målingen viser, at danskernes holdning til EU afhænger af hvil-
ket alternativ til EU, der præsenteres. Et nordisk forbund støttes af et markant flertal af danskerne, og det vil være oplagt, at nordiske politikere følger befolkningen og begynder, at se på mulighederne for at styrke et mere formelt og mere omfattende nordisk samarbejde, udtaler Drude Dahlerup fra Tænketanken NyAgenda. – Der vil være mange fordele ved at styrke det nordiske samarbejde. Et nordisk forbund kan være med til at sikre det nordiske velfærdssamfund og højere standarder inden for sundhed og miljø. Derudover vil en fælles nordisk stemme i verden kunne bidrage til
at finde mere bæredygtige løsninger inden for konfliktløsning og i kampen mod den globale opvarmning – og erfaringer viser at det vil være muligt for Norden, at indgå gode handels- og samarbejdsaftaler, siger Lave K. Broch, der er en af Folkebevægelsen mod EUs spidskandidater.
Mindre eller intet EU Få uger efter den nye Gallupundersøgelse kom endnu en måling om forholdet til EU Den var foretaget af A&B Analyse for nyhedsportalen Altinget.dk. Her ønsker 24,3 pct. at forlade EU. 33,7 pct. vil blive i EU, men have EU til
at bestemme mindre. 23,1 pct. ønsker at blive i EU, men bevare de fire danske undtagelser. Og kun 18,9 pct. ønsker fuldt EU-medlemskab uden undtagelser. Da EU konsekvent og konstant får mere magt og ønsker undtagelserne afskaffet, så viser denne måling således også, at vælgerne vil gå en helt anden vej. Og ved valget til EU-parlamentet er der kun et sted, vælgerne kan sætte sit kryds, hvis de ønsker et konsekvent opgør med og udmeldelse af EU: Folkebevægelsens liste N.
2
FOLK I BEVÆGELSE nr. 3/2014
SKAL EU BESTEMME ALT? NEJ, NU MÅ DET VÆRE NOK! Af Lave K. Broch, topkandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU ● Næsten hver dag er der nye historier om, hvordan EU blander sig i det ene eller andet spørgsmål. Ny EU-lovgivning truer danskernes billige realkreditlån og kan ende med at skade samfundsøkonomien. EU vil bestemme over, hvornår man har ret til velfærdsydelser som f.eks. børnechecken og dagpengene. Nye EU-regler tillader brugen af parabener i solcreme til børn under tre år. Det betyder, at det danske forbud fra 2011 bliver ophævet. EU har indført sanktioner mod Færøernes salg af sild og makrel – på trods af, at færinger er danske statsborgere. EU’s regler påvirkede salget af DONG-aktier til Goldman Sachs. Og jeg kunne blive ved. EU’s magt er ikke kun stor – den er enormt stor. De EU-positive partiledelser udtrykker af og til overraskelse over, at EU bestemmer på et område, og så laver de et medie-
brøl i Danmark om, hvad de vil gøre for at modvirke EU’s negative indflydelse, men når det kommer til stykket bliver det ofte til et beskedent pip i EU. Det hænger sammen med, at de fleste danske partier støtter, at EU har denne store magt og arbejder for, at vi skal afgive endnu mere suverænitet til EU. Således anbefaler partiledelserne i SF, S, R, LA, V og K et ja til EU’s patentdomstol den 25. maj. SF, S, R, V og K arbejder også for, at Danmark skal tilslutte sig EU’s militære dimension og en overnational retspolitik, og partitoppen i S, R, V og K vil oven i løbet afskaffe kronen til fordel for euroen. ● Men der er mange af de EU-positive partiers vælgere, der vil en anden vej. I en Gallup-måling fra februar (lavet for tænketanken NyAgenda) blev et repræsentativt udsnit af vælgerne spurgt, om de ønsker et nordisk forbund, der har handelsaftaler med EU og andre lande i stedet for
EU-medlemskab. Et markant flertal på 47 pct. valgte et nordisk forbund, og kun 28 pct. ønskede et fortsat EU-medlemskab. 25 pct. svarer ved ikke. Selv blandt radikale og Venstre-vælgere støttede over 30% et nordisk forbund, og over 25 pct. var i tvivl. I alle de andre partier var der flertal for et nordisk forbund. Denne undersøgelse viser, at EU-modstanden er stor, men også, at det har betydning, om der er et positivt alternativ til EU. Og det vil et nordisk forbund være. Det er forventeligt, at Storbritannien senest i 2017 afholder en folkeafstemning om EU-medlemskabet. I den situation er det afgørende, at der er en stærk og tværpolitisk Folkebevægelse mod EU, der kan stille et krav om en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet. En fremgang for Folkebevægelsens liste N ved valget den 25. maj vil give os flere ressourcer til en kampagne for en frigørelse fra unionen og samtidigt give os bedre muligheder i EU-
parlamentet for at forsvare folkestyret, velfærden, miljøet og et globalt udsyn. ● Men en fremgang ved valget kommer ikke af sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi alle bakker op om Folkebevægelsen mod EU’s kampagne. Og ethvert bidrag er vigtigt. Det gælder både økonomiske og praktiske bidrag til kampagnen og store såvel som små. Lad os sikre et godt valg til Folkebevægelsen mod EU den 25. maj og et nej til EU’s patentdomstol. EU skal ikke bestemme alt. Nu må det være nok!
LEDEREN Folkebevægelsena kandidater til EU-parlamentet, MEP Rina Ronja Kari og togfører Erik Bach deltog dagen inden afstemningen om den fjerde jernbanepakke i en demonstration foran EU-parlamentet i Strasbourg, arrangeret af De Europæiske Transportarbejderes Forbund (ETF).
NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen
EU-PRIVATISERING AF TOGTRAFIK ● Den 26. februar stemte EU-parlamentet for den såkaldte fjerde jernbanepakke. Målet med pakken er en fuldstændig åbning i 2019 af den nationale passagertransport for konkurrence i EU. I følge et flertal i EU-parlamentet bør konkurrencen om at udbyde tjenester til togpassagererne blive større. De nationale myndigheder, som i dag tildeler kontrakter på togtjenester til en enkelt operatør, skal tvinges til at sende dem i udbud eller forklare, hvorfor de ikke har gjort det. Private operatører skal desuden have bedre adgang til jernbaneinfrastrukturen, og komplicerede certificeringsprocedurer for at sætte tog på skinner bør blive forenklet, mener EU-parlamentet. Folkebevægelsens kandidater til EU-parlamentet, MEP Rina Ronja Kari og togfører Erik Bach, frygter dog, at EU’s liberalisering af passagertransporten vil komme til at
ske på bekostning af sikkerheden for passagererne og de ansatte ved jernbanerne samt indebære forringelser af de ansattes løn- og arbejdsforhold. Dagen inden afstemningen deltog de to kandidater derfor i en demonstration foran EU-parlamentet i Strasbourg mod den fjerde jernbanepakke, som var arrangeret af De Europæiske Transportarbejderes Forbund (ETF).
mumsserviceniveau under strejker inden for offentlig transport”. Forslaget ville indebære et angreb på strejkeretten, men blev stemt ned bl.a. med Folkebevægelsens mandat. Morten Messerschmidt (DF) og den tidligere DF’er Anna Rosbach (løsgænger) stemte for forslaget. Det på trods af, at DF ofte fremstiller sig selv som EU-skeptikere og forsvarere af den danske arbejdsmarkedsmodel.
DF UNDERMINERER STREJKERET
EU-PAKKE TIL UKRAINE
● EU-parlamentets Transportudvalg havde stillet et ændringsforslag til pakken om, at medlemslandene skal sikre ”et mini-
● På EU-topmødet den 6. marts om krisen i Ukraine vedtog EU’s stats- og regeringsledere en såkaldt ‘hjælpepakke’ på 11 milliarder
euro (82 milliarder DKK) til Ukraine. Pakken synes dog mere at være hjælpepakke til EU selv. 5 af de 11 milliarder euro bliver givet som lån fra den Europæiske Bank for Genopretning og Udvikling (EBRD), som i forvejen er den største investor i Ukraine. Ifølge EU-kommissionen skal pengene sikre ‘energi og energisikkerhed’ – herunder billigere priser for den ukrainske befolkning. CEE Bankwatch har i en rapport gennemgået EBRDs støtte til den ukrainske energisektor i perioden 2006-2013 (hvor der blev givet 1,2 mia euro). Rapporten viser, at EBRD’s investeringer gik til finansiering af atom- og kulsekto-
ren samt infrastruktur til at eksportere energien til EU. Som den ukrainske energistrategi bemærker, så skal EBRD-projekterne sikre ”integration of the Ukrainian grid into the European network and significantly increase electricity exports”. På nuværende tidspunkt tillader gaslinjerne kun gasleveranceruter fra Ukraine til EU. En anselig del af hjælpepakken vil altså blive brugt til at finansiere energiforsyning til EU fra tvivlsomme ukraineske energikilder. Dertil kommer, at EBRD i februar bevilligede lån på 35 millioner euro til svineproducenten Danosha, som er datterselskab til det danske holdingselskab, Axzon. Målet med lånet er, at udvide produktionen af svin, som i øjeblikket er på 107.000 svin. Danosha blev i november 2013 anklaget af miljøorganisationer for at være en kæmpe miljøsviner og for at være involveret i land grabbing, hvorfor de omkringliggende byer kæmpede en indædt kamp mod en yderligere udvidelse af svineproduktionen.
FOLK I BEVÆGELSE nr. 3/2014
3
FOLKETINGET OVERRASKET:
AJOUR
EU DIKTERER REGLER FOR VELFÆRD
Hvilken patentdomstol?
Statsminister Helle ThorningSchmidt på Folketingets talerstol. Foto: Henrik Sørensen / Folketinget
Hvor meget ved danskerne om EU’s patentdomstol, som der skal stemmes om 25. maj? 37,5 pct. ved ”intet”. 44,2 pct. svarer, at de vidt ”lidt”. 12,2 pct. svarer, at de ved ”noget”. 4,7 pct. ved ”en del”. Og 1,4 pct. ved ”meget”. Det fremgår at en meningsmåling fra Wilke, som dagbladet Arbejderen offentliggjorde sidst i februar.
Europas Forenede Stater? 69 pct. af danskerne siger nej EU-Kommissionens næstformand Viviane Reddings ønske om at gøre EU til Europas Forenede Stater. Det viser en meningsmåling foretaget af Gallup for tænketanken NyAgenda. Kun 8 pct. siger ja til idéen.
EU: Parabener til børn Siden 2011 har det være forbudt i Danmark., at sælge solcreme til børn under tre år med hormonforstyrrende parabener. Nu har EU vedtaget, at det forbud skal ophæves til sommer.
Ikke en sejr mod dumping
Statsministeren vil ignore flertallet på Christiansborg og følge taktstokken i Bruxelles i sagen om børnechecken. Hvis altså ikke det bliver for dyrt, tilføjede hun efter to ugers solid modvind. Men kan den nordiske velfærdsmodel overleve en tur gennem EU’s retsmaskineri og traktatgrundlag? Af Ib Roslund ● Sidste år tvang tre afgørelser ved EU-domstolen Folketinget til at ændre reglerne for den skattefinansierede uddannelsesydelse. Samtidigt vedtog regeringen sidste sommer uden at spørge Folketinget at tilsidesætte den danske lov omkring den såkaldte børnecheck og udbetale den efter retningslinierne i en EU-forordning. Det sidste har fået oppositionen op på taburetterne med store bogstaver og alvorlige miner. Først mandag den 24. februar fremlagde regeringen et lovforslag, som skulle tilpasse loven til den nye praksis, som regeringen har indført på diktat fra Bruxelles. En praksis som giver børnecheck til børn af borgere fra andre EU-lande – også selvom børnene aldrig har været i Danmark. Et flertal i Folketinget – den borgerlige opposition og Enhedslisten – afviste straks lovforslaget.
DEBAT OM PATENTDOMSTOL Folkebevægelsen inviterer til debatmøde om EU’s patentdomstol med oplæg fra bl.a. Ole Tange fra IT-pol og Lars Holm Nielsen fra DI, lørdag den 29. marts kl. 13.00-16.00 på 5. sal i Kulturhus Valby, Valgårdsvej 4-8 i Valby (ved Toftegårds Plads).
EU-Kommissionen meddelte så straks, at de forventede loven tilpasset deres forordrning. Og statsminister Helle ThorningSchmidt erklærede: ”Hvis der ikke kan samles flertal for en måde at løse denne her ting på, jamen, så bliver vi nødt til fortsat at administrere efter EU-retten.”. – Statsministeren har formelt og juridisk ret. Men når der ikke er flertal i Folketinget for dette, burde regeringen vælge at udfordre EU i sagen. I stedet vælger den åbenlyst at sparke til demokratiet i Danmark på diktat fra Bruxelles, sagde Folkebevægelsens MEP Rina Ronja Kari, og kaldte Helle Thorning-Schmidt for en udemokratisk EU-marionet. Selv i statsministerens egen socialdemokratiske folketingsgruppe lød der straks protester. I fagbevægelsen opfordrede forbundsformand i 3F Per Christensen regeringen til at tage kampen med EU i sagen, og blev bakket op af FOAs forbundsformand Dennis Kristensen, som sagde: ”Vi bør som land forsøge at bruge alle muligheder for at stoppe ydelser ud af landet”. Efter to ugers debat begyndte statsministeren at trække lidt i land. ”Jeg kan godt leve med den situation, vi har nu, så længe det er et begrænset økonomisk problem. Men hvis det skaber en økonomisk ubalance, må vi tage sagen op i EU”, sagde hun på et pressemøde 11. marts.
Næste velfærdsstop: Dagpengereglerne Søndag den 2. marts kom endnu en sag frem om EU’s angreb på velfærden. Kommissionen truer nemlig Finland med en sag ved EU-Domstolen, hvis ikke landet afskaffer særlige begrænsninger på andre EU-borgeres mulighed for at få dagpenge. ”Vi er fuldt ud klar over, at de danske regler er de eneste i EU, som ligner de finske meget”, sagde Jonathan Todd, talsmand for EUs socialkommissær, Laszlo Andor, til Politiken. I denne situation valgte statsministeren straks, at erklære sin støtte til Finland. Men eksperter på området, som f.eks. Kirsten Ketscher, der er professor ved Center for Velfærd og Marked på
Københavns Universitet, vurderer, at Danmark og Finland vil tabe sagen ved EU-domstolen. Den nordiske velfærdsmodel er til syneladende ikke i overensstemmelse med det traktatgrundlag i EU, som er flertal i bl.a. Danmarks og Finlands parlamenter har underlagt sig uden af spørge befolkningerne. ”Jeg mener at vi aldrig skal bøje nakken, men tage en sag ved EU-domstolen om nødvendigt. Så står det også mere klart, hvem der bestemmer over, hvordan vi indretter vores velfærdssystem. Hvis vi vil undgå at ændre det, så er det ingen vej uden om – så må vi ud af EU”, konstaterer EP-kandidat for Folkebevægelsen Karina Rohr Sørensen i Arbejderen.
6. marts indgik EU-parlamentet og Rådet et kompromis om det såkaldte håndhævelsesdirektiv, som regeringen har taget som en sejr i kampen mod social dumping. I europæisk fagbevægelse (EFS) er opfattelsen anderledes. ”De foranstaltninger medlemslandene tager for at bekæmpe misbrug og underbetaling af udstationerede arbejdere skal ikke være underlagt det indre markeds regler. Og det garanterer kompromisteksten ikke”, siger EFS generalsekretær, Bernadette Ségol.
Makrelkrig slut Onsdag den 12. marts indgik EU en aftale om makrelfiskeri i Nordatlanten med Færøerne og Norge efter fem års konflikt. – Striden handlede ikke ikke om overfiskeri, men om penge og EU’s griskhed. Men når Island ikke er med i aftalen, er problemet ikke løst, konstaterer MEP Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen.
EU om tysk pensionsreform
KAMPAGNE FOR ET NEJ 100.000 nye løbesedler tager hul på Folkebevægelsens indsats mod EU’s patentdomstol. Flere aktiviteter kommer snart – ikke mindst på internettet ● ”Skal EU bestemme over patenter?” lyder overskriften i en helt ny løbeseddel (også kaldet flyer) fra Folkebevægelsen mod EU, der er trykt i et oplag på 100.000, hvoraf mange allerede er sendt ud. Løbesedlen er kun første af en lang række skridt, som Folkebevægelsen vil tage for at få det størst mulige nej ved folkeafstemningen om EUs patentdomstol den 25. maj. Senere vil der komme en uddelingsavis i forbindelse med EU-
parlamentsvalget (samme dato), hvor den ene af de fire sider sætter fokus på patentdomstolen. Der vil komme et temaindstik i Folkebevægelsens blad om emnet, som trykkes i et ekstra stort oplag. Der vil blive taget initiativer på internettet og sociale medier. Der kommer annoncer. Og der bliver debatmøder om emnet. Derudover vil Folkebevægelsen deltage i samarbejde med andre organisationer i en fælles indsats for et nej. IR
En tysk diskussion om nedsættelse af pensionsalderen over en årrække har fået EU-kommissær Olli Rehn til at blande sig og kalde det helt forkert. EU-Kommissionen kunne overveje at gå videre med sagen, lyder signalet fra Rehn. Men det vækker kun vrede hos bl.a. regeringspartieyt SPD, som vil have Rehn og EU til at blande sig udenom.
Nyhedsbrev hver uge Folkebevægelsen udsender nyhedsbrev via email hver uge. Tilmeld dig på Folkebevægelsens hjemmeside. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
4
FOLK I BEVÆGELSE nr. 3/2014
TIDLIGERE BRUXELLES-JOURNALIST GIVER EU STRID MODVIND – Suveræniteten fosser ud af statskassen til skade for fremtidige danske generationer og for Europa, konstaterer journalisten Erik Høgh-Sørensen i ny bog og kritiserer danske politikere og medier Foto: Jeppe Findalen
Af Ib Roslund ● ”Når det gælder de skøre historier fra EU, så kan der være god grund til lige at stikke piben ind”. Sådan skrev DRs prisvindende EUkorrespondent Ole Ryborg i fagbladet Jornalisten efter, at medierne havde omtalt forslaget om at forbyde lakridspiber. Men var historien udtryk for dårligt journalistik? – Nej, slet ikke. Næsten tværtimod. Der var nogle meget små fejl i historien, men de opvejes fuldstændig af det faktum, at historien dukkede op, længe før lovgivningen var vedtaget, siger Erik HøghSørensen, som var Ritzaus korrespondent i Bruxelles i 2004-2009 og skrev langt over 7.000 historier. – Tidlig journalistisk dækning er langt bedre for det danske demokrati, og så må man leve med risikoen for en skævert, snarere end at se alle de tossede EU-beslutninger komme helt bag på danskerne. Danske journalister har det med at stå på og kigge køretider, mens unionstoget forlader perronen. – Formuleringerne i direktiver og forordninger er tit vage, og så sker der pludselig dét, at EU-Domstolen kommer ind med en ekstrem tolkning af de vage formuleringer. Eksempelvis i sager om
ne, og at mange går på kompromis med det eneste en journalist egentlig har at handle med, nemlig at levere tilstræbt objektivitet. Jeg observerede i min tid, hvor nationalistisk andre landes pressekorps agerer i forhold til det danske. Særlig i forbindelse med Lissabontraktaten var der ikke nær nok fokus på den suverænitet, danskerne nu har mistet. Danskerne er forpligtet af traktaten, uden at jasiden havde mod til at holde den folkeafstemning, der blev givet løfter om i 2005. Erik Høgh-Sørensen på arbejde ved et EU-topmøde. Her mellem kollegerne Kim Amlod tv (Ritzau) og Anne Kirstine Hermann th (Ritzau). arbejdsret, men også regeringens accept af et påstået EU-krav om at børnepenge gerne må flyde ud af landet. Det undergraver velfærdsstaten, og det er mediernes skyld, at der ikke er mere fokus på den slags lovgivning i tide. Så det korte svar er: En journalist, der ”real time” prøver at belyse EU, løber altid en risiko, men er per definition en modigere og dygtigere journalist end den, der venter med at rapportere hjem, indtil alt nede i EU er klappet af.
Blødsødne journalister Erik Høgh-Sørensen mener ikke,
at danske medier og journalistiske er tilstrækkeligt objektive og kritiske overfor EU, regeringen og andre EU-positive kilder i EU-relaterede historier. – Slet slet ikke! Og jeg må i den forbindelse skynde mig at sige, at jeg selv er delvist medskyldig, eftersom jeg har været EU-korrespondent i Bruxelles. I bagklogskabens klare lys kunne jeg sagtens have været mere hård og alligevel overholdt det vigtige journalistiske princip om tilstræbt objektivitet, siger han og tilføjer: – Generelt er det fair at sige, at danske medier er alt for blødsød-
EU-standarder på eksempelvis forbruger- eller arbejdsmarkedsområdet, siger Erik Høgh-Sørensen. – Men derudover rummer min bog også fortællinger om alle de herlige mennesker, som arbejder i EU. Mange af dem tror naivt på, at de gør noget godt. Det må man lade dem, men jeg tillader mig i bogen at foreslå et nyt motto for EU og for Danmarks rolle. Det gamle var ”forenet i mangfoldighed”. Jeg foreslår ”forstenet i enfoldighed”, siger han.
Danmarks plads i Europa
Se en længere version af dette interview på www.folkbevaegelsen.dk
9. april – på årsagden for tyskernes besættelse af Danmark – udkommer Erik Høgh-Sørensens nye bog ”Mod vinden – Danmarks plads i Europa” på Nyt Nordisk Forlag. Den handler især om EU, de danske politikere og de danske medier. – Budskabet er kort fortalt, at suveræniteten fosser ud af statskassen til skade for fremtidige danske generationer og for Europa, for den sags skyld. Flere andre mellemstore lande som Danmark er tynget ned af Lissabontraktaten. Det har konsekvenser ude ved kakkelbordene, som Thorning sikkert ville formulere det. Det betyder, at danskerne i endnu mindre grad kan beskytte sig mod lave
Erik Høgh-Sørensens nye bog ”Mod vinden” koster 249.50 kroner og kan købes via saxo.com eller hos Folkebevægelsen på telefon 35363740.
REPLIKREPLIK Problemerne med EU’s indgreb overfor danske regler om børnecheck og velfærdsydelser gør spørgsmålet om europæiske velfærdssystemer højaktuelt. Sognepræst Hanne Dahl forsker i dette emne ved Center for komparative velfærdssystemer, Statskundskab, Ålborg Universitet og beskriver her nogle af udfordringerne i den forbindelse.
FÆLLES VELFÆRD I EUROPA – HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? Af Hanne Dahl ● Kunne man ikke lave Europa om et til et
fælles velfærdssamfund? Et spørgsmål der ofte rejses mere eller mindre direkte. For tiden er velfærdsdebatten igen på dagsordenen, efter at det har vist sig at være umuligt at opretholde kravet om, at man skal have boet i Danmark i 2 år for at have ret til at få udbetalt børnepenge. Det ser også ud til at kunne blive vanskeligt at holde fast i vores dagpengesystem. Hvorfor er det så, at vi ikke bare laver det hele om til et fælles system. Ja det indlysende argument imod er jo, at det for det første ville kræve, at vi havde fælles indkomstskat. Men der er også nogle meget dybtliggende historiske og kulturelle forskelle i den måde, vi har indrettet den offentlige velfærd på. Overordnet set er der fire forskellige
modeller i den vestlige del af verden: Man taler om velfærdstypologier. Den første kender vi. Det er den skandinaviske model, som er karakteriseret ved at velfærdsydelser er universelle og i sit udgangspunkt afkoblet fra princippet om trang og nød. Vi har alle en fælles ret til givne ydelser og behøver ikke at bevise, at vi er i nød for at få dem. Princippet er ganske vist under pres, men vores velfærdssystem er opbygget på idealet om at alle har samme ret til alt. I vores naboland mod syd Tyskland har man en anden type velfærdsystem. Den kontinentale type. Her er systemet baseret på, at man har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Systemet har sine rødder i Bismarcks ideer om, hvordan man skulle skabe embedsfolk, der var loyale mod staten. Systemet har en meget ringe grad af mobilitet mellem faggrupper. Er man fabriks-
arbejder, er man socialt forsikret som fabriksarbejder og er bedst sikret, hvis man bliver, hvor man er. Hvis man ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, er man meget dårligt forsikret, hvad angår sygdom, pension og arbejdsløshed. Familien er den forsørgende enhed, d.v.s. at manden oftest er den, som oppebærer forsikringerne. En kvinde, der bliver skilt, kan altså risikere at se sig selv uden sociale forsikringer. I England og for den sags skyld også USA har man den liberale model. Har man fulgt med i debatten om Obama care, kender man godt dens grundprincipper. Man er selv ansvarlig for at tegne private forsikringer mod sygdom, alderdom og arbejdsløshed. Staten har ordninger, der kun dækker et absolut minimum og som kun retter sig mod samfundets allersvageste. Endelig er der Sydeuropa, som man ikke definerer som en egentlig model. Men de
sydeuropæiske samfund er kendetegnet ved, at velfærdsopgaver i stor grad varetages indenfor familien. Familien sørger selv for f.eks. ældrepleje og børnepasning. På det sociale område spiller kirken en stor rolle, idet den varetager mange opgaver blandt samfundets svageste. Men står også ofte for opgaver så som drift at plejehjem, sygehuse og børnehaver. ● Vi har altså i Europa meget forskellige
tilgange til, hvordan velfærdsopgaver skal varetages. Om den ene model er bedre end den anden, afhænger vel af øjnene, der ser, og hvad man er vant til. Men det er ikke noget, man sådan bare lige harmoniserer. Og vigtigst af alt, ønsker vi i Danmark at bevare den universelle model, er vores politikere nødt til at kende udfordringerne ved de andre modeller i Europa og vælge at kæmpe for lige præcis vores model.
FOLK I BEVÆGELSE nr. 3/2014
5
EU-VALG 2014
LISTE N STÅR TIL FREMGANG
BREVSTEMME er nu muligt forskellige steder i kommunerne i forhold såvel valget til EU-parlamentet og folkeafstemningen om dansk deltagelse i EU’s patentdomstol 25. maj. Folkebevægelsen anbefaler et kryds ved liste N og ved NEJ.
LIBERAL ALLIANCE har valgt ferieparkmedejer Christina Egelund fra Aalborg som spidskandidat til parlamentsvalget. Partiet er euromodstandere, men tilhængere af EU og bl.a. patentdomstolen.
Årets to første meningsmålinger siger 8,3 pct. til Folkebevægelsen mod EU
JUNILISTAN I SVERIGE – den Af Ib Roslund ● Sidste weekend i februar offentliggjorde tænketanken NyAgenda en meningsmåling foretaget af Gallup. Den viste, at Folkebevægelsen mod EU tegner til at blive fjerdestørst ved valget til EU-parlamentet 25. maj. 16 pct. svarede, at de vil stemme på Venstre, 13 pct. på Socialdemokraterne, 13 pct. på Dansk Folkeparti , 5 pct. på Folkebevægelsen, 4 pct.på SF, 4 pct. på Det Radikale Venstre, 3 pct. på det Konservative Folkeparti og 2 pct. Liberal Alliance. 40 pct. svarede, at de ikke ved, hvad de vil stemme, eller ikke vil stemme. Ved valget tæller kun stemmer på partier og bevægelser. Derfor
svarer 5 pct. til 8,3 pct., hvilket er mere end Folkebevægelsens tværpolitiske liste N fik ved valget i 2009 (7,2 pct.). Dertil kommer, at Folkebevægelsen traditionelt plejer at stå svagere i meningsmålingerne end resultatet på selve valgdagen. – Intet er givet endnu. Men der er ingen tvivl om, at det er en god start, sagde Rina Ronja Kari, MEP og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. Knap to uger efter offentliggjorde nyhedsportalen Altinget.dk en meningsmåling fra A&B Analyse, hvor liste N står til præcis det samme: 8,3 pct. Målingen gav også fremgang til Dansk Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre, mens Socialde-
mokraterne gik tilbage. Det samme gjorde Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, som begge stod til at miste deres mandater. Liberal Alliance stod til fremgang, men langt fra tilstrækkeligt til et mandat.
EU-kritik vinder frem i hele EU Det Bruxelles-baserede og EUfinansierede initiativ PollWatch2014, der har analyseret målinger fra alle EU’s medlemslande, er kommet med deres første prognose.
Her står venstrefløjsgruppen GUE/NGL til fremgang – både i samlet set i EU og i Danmark. Samlet set fra 35 til 67 mandater. Samtidigt står euromodstanderne bl.a. i tyske Alternativ für Deutschland og den italienske fem-stjernebevægelse til at få et rigtig godt valg. – Prognosen modsiger EU-elitens påstand om, at dette valg blot er et valg mellem EU-begejstrede midterpartier og den ekstreme højrefløj, konstaterer Rina Ronja Kari.
SF FORBYDER EU-MODSTANDERE Et ekstraordinært hasteindkaldt landsmøde i SF har vedtaget at forbyde medlemmer at opstille for Folkebevægelsen. SF’erne liste Ns kandidathold beklager beslutningen og efterlyser bred medlemsdebat om rummeligheden i partiet Af Ib Roslund ● 30. januar forlod SF regeringen, og partiets formand Annette Vilhelmsen trak sig fra posten som partiets formand. I al hast blev et ekstraordinært landsmøde indkaldt til afholdelse en måned senere, så Pia Olsen Dyhr kunne vælges som ny formand. Anledningen blev imidlertid også brugt til at sænke loftet i partiet rent politisk. Der blev nemlig stillet et forslag til ændring af partilovene, som lyder: ”Medlemskab af SF forudsætter, at medlemmet tilslutter sig partiets formål og program, ikke er medlem af et andet dansk politisk parti og ikke opstiller til valg til kommunalbestyrelse, regionsråd, folketing eller europaparlament for en med SF konkurrerende liste.”
Mehmet Aksoy, kandidat for liste N til EU-parlamentsvalget og medlem af SF 1. marts vedtog SF’s landsmøde ændringen. Den træ-
der dog først i kraft efter valget til EU-parlamentet 25. maj. – Men det vil stadig gå ud over både SF og Folkebevægelsen på sigt. Mange af SF’s EU-kritiske vælgere kan få svært ved at stemme på partiet ved valget til EU-parlamentet, når kandidatlisten og valggrundlaget ikke på nogen måde afspejler en modstand mod EU. Hvis de kan stemme på os, vil der ikke være samme risiko for, at vælgerne gik til partier, som så beholdt dem ved valg til Folketing, regioner og kommuner, siger Jørgen Grøn og Mehmet Aksoy, der begge er medlem af SF og parlamentskandidater for Folkebevægelsen mod EU. – Landsmødet var indkaldt med kort varsel. Der har ikke været reel tid til debat om denne lovændring. Der er et klart behov for en bred medlemsdebat i SF om partiets rummelighed. Der bør forsat være
tværpolitiske EU-kritiske bevægelse, der i 2004-2009 havde tre mandater i Bruxelles – vil genopstille ved valget til EU-parlamentet. Nummer et på listen er Jorgen Appelgren, tidigere chefsøkonom i Nordea og medlem af Socialdemokraterne
TYSKLANDS FORFATNINGSDOMSTOL har fastslået, at den tyske spærregrænse på 3 pct. til EU-parlamenstvalget er forfatningsstridigt. Det giver mindre partier, som Piratpartiet mulighed for valg. Dette parti står til 2,2 pct. og nu to mandater i de seneste målinger i februar. Det EUkritiske midterparti AFD står til 6,7 pct. og 6 mandater, mens Folkebevægelsens gruppefæller i GUE/NGL, Die Linke står til 8,7 pct. og 8 mandater.
ITALIENSK EU-MODSTAND tegner til at blive styrket ved parlamentsvalget. Protestbevægelsen 5 Stjerne Bevægelsen, står til at få hver fjerde stemme og 18 mandater. Bevægelsen vil have folkeafstemning om euroen og har også tidligere talt om afstemning om EU-medlemskabet.
I GRÆKENLAND OG LETLAND fører
Jørgen Grøn, kandidat for liste N til EU-parlamentsvalget og medlem af SF plads til både at sige ja til SF og nej til EU.
euro-kritikere også. Grækenland bliver det euro-kritiske venstrefløjsparti Syriza størst med knap 29 pct. og 7 mandater, hvortil man kan lægge 6,3 pct. og 2 mandater til de endnu mere euro-kritiske kommunister. I Letland står euro-modstanderne i centrumvenstrepartiet Harmoni Center til 32 pct. og tre mandater
6
FOLK I BEVÆGELSE nr. 3/2014
EU-MODSTANDERNES VALGTRÆF 2014 – for alle, der vil gøre en forskel i Europa og verden ● Lørdag den 12. april kl. 13.00-
19.00 i Østerbrohuset, Århusgade 103 (v/ Nordhavn Station) Med taler og underholdning af bl.a. MEP Rina Ronja Kari, Niels Hausgaard, Mikael K, Peter Ingemann & Stig Møller Band. Sebastian Dorset er konferencier. Med valgfrie temamøder om patent-afstemningen, social dumping, militær, bankunion,
TTIP klima, Vestsahara, alternativer til EU og aktivitets-workshops. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Tilmeld dig gerne på forkant på telefon 35 36 37 40. Læs mere om arrangementet på folkebevaegelsen.dk Arr: Folkebevægelsen mod EU Foto: Mette Kramer Kristensen
Taler ved blandt andet Rina Ronja Kari, underholdningen står blandt andet Niels Hausgaard for.
DEBAT FÆLLES KULTURARV? Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg ● Det fælleseuropæiske projekt
– EU, fremhæves ofte som et kulturprojekt. Det gælder om at bygge på den kulturarv, som er fælles for alle europæere, og derigennem skabe et stærkere fællesskab. Hvis det er formålet, må det undre, at man behandler Grækenland, der ofte fremhæves som demokratiets vugge, sådan som EU gør. Hvis det er værdierne fra antikkens Grækenland man vil forsvare og udbrede, hvordan kan det så være, at EU har drevet Grækenland til fallittens rand? Det er muligt, at grækerne trænger til at revidere deres institutioner, men hvis man hylder demokratiet, dvs. folkestyret, hvorfor er det så ikke grækerne selv, der bestemmer, hvordan landet skal udvikle sig? Med hensyn til den fælles kulturarv er det rigtigt, at vi skylder de græske filosoffer, forfattere og digtere en stor tak. Det var denne kulturarv som medførte et nyt opsving i Europa, gennem renæssancens genopdagelse af den antikke kunst. De værker, der blev skabt i antikken, inspirerer stadig nutidens kunstnere og forfattere.
Men er det humanismens idealer man hylder i EU, når der indrettes KZ-lejre i Italien og Grækenland, hvor tusindvis af forarmede flygtninge lever en kummerlig tilværelse? Det samme kan opleves i Marokko, hvor den spanske regering har bygget en KZ-lejr for at holde afrikanske flygtninge ude. Hvor er ”De fælleseuropæiske Idealer”, når man bygger videre på det livssyn som var gældende i Det 3. Rige i Hitler-Tyskand? Måske skulle vi bare sige pænt farvel og tak til den form for samarbejde, og så i øvrigt udbygge kontakterne til vores nabolande i Norden, som vi har både sprog og kultur fælles med. Samarbejdet med den øvrige verden, kan vi fint klare gennem FN og dets institutioner.
NAVNE 3 X STORT TILLYKKE EP-kandidat for Folkebevægelsen, chefsergent og forfatter HANS HENRIK LARSEN, Hørsholm, fylder 60 år fredag den 11. april. Han er tidligere medlem af Det Konservative Folkeparti, var også kandidat for Folkebevægelsen til EU-parlamentet i 2009 og har i et par år siddet i landsledelsen. Tidligere EP-kandidat for Folkebevægelsen, JOHNNY LAUGESEN, fylder 80 år fredag den 4. april. Han har i en årrække været formand for Dansk Metal afdeling
12, har været medlem af ledelsen i Folkebevægelsen og formand for organisationens Brøndby-komite. Tidligere MF og MEP for SF, lærer PERNILLE FRAHM, fylder 60 år tirsdag den 1. april. Hun er ikke EU-modstander, men har i mange sammenhænge været en allieret for Folkebevægelsen i indsatsen mod EU’s forfatningstraktat og kampagner for folkeafstemning om bl.a. Lissabon-traktaten.
Kan du tegne, lave videofilm, skrive læserbreve, klatre i lygtepæle, dele materialer ud på gaden eller i postkasser? Vi kan bruge alle hjælpende hænder op til EU-valget og folkeafstemningen ● 25. maj er der som bekendt valg
til EU-parlamentet og folkeafstemning om EU’s patentdomstol. I den forbindelse har Folkebevægelsen mod EU brug for flest mulige hjælpende hænder i mange forskellige retninger. Vi kan bruge folk, der kan dele materialer ud på gaden eller i postkasser. Folk der kan skrive læserbreve. Folk der kan lave gadeteater og happenings. Folk der kan sætte plakater op i lygtepæle. Folk der kan tegne, male, lave videofilm til Youtube og meget, meget andet. Kun fantasien sætter grænser. Send en mail til fb@folkebevaegelsen.dk eller ring til 35 36 37 40.
KØB EN ANDEL I VALGSEJREN!
BOGTIPS ERIK HØGH SØRENSEN: MOD VINDEN – DANMARKS PLADS I EUROPA Om EU, danske politikere og danske medier oplevet af en tidligere korrespondent. 240 sider. 249,50 kroner + 19 for forsendelse. Se mere og bestil på saxo.com
VETT: FREMMER EU FREDEN? Ny lille bog fra Nei til EU i Norge om EU’s betydning for krig og fred i verden. 66 sider. 50 kroner (norske) + porto. Se mere på neitileu.no
LARS ULRIK THOMSEN: FRIHEDSKAMPE GENNEM TIDERNE Med afsæt i nutidens kamp mod EU gennemgåes frihedskampe siden antikken. 115 sider. Forlaget Populi. 328,12 kroner Se mere og bestil på bl..a arnoldbusck.dk
SONJA SØBY: EFTERSKRIFT 2. DELT RETTELSE: Vi skrev forkert pris i sidste nummer om bogen, der beskriver tiden i EU. 120 sider. Eget forlag. Pris 279 kroner. Se mere og bestil på bl.a. saxo.com
12.3: 106.000 kr. 14.2: 70.000 kr.
For 500 kroner kan du støtte Folkebevægelsens valgkamp og få et flot Andelsbevis for valgsejren i 2014
21.1: 14.000 kr.
INDSAMLING
1.1: 0 kr.
ANDELSBEVIS for Folkebevægelsen mod EU’s valgsejr den 25. maj 2014
■ DEBATINDLÆG er velkomne. Send dem til Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K, att. Medlemssiderne eller pr. e-mail til fib@folkebevaegelsen.dk. Debatindlæg må max. have en længde af omkring 2000 anslag.
GIV EN HÅND MED I VALGKAMPEN
Andelsbeviset andrager 500 kr. Andelsindehaver:
GIV FLERE PENGE Folkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod EU
Beløbet er et bidrag til Folkebevægelsen mod EU’s valgkamp til EU-parlamentsvalget den 25. maj 2014. En person må meget gerne købe flere andelsbeviser. EU-valget den 25. maj er af stor betydning. Der er flere forslag på vej om at give EU endnu mere magt f.eks. oprettelse af en bankunion og planer om en ny traktat. En stærk repræsentation for Folkebevægelsen mod EU vil blive brugt i kampen mod endnu mere magt til EU og til at tilbageføre magt fra EU til medlemslandene. Folkebevægelsen kæmper desuden i EU-parlamentet for folkestyre, den nordiske velfærdsmodel, et bæredygtigt miljø og et globalt udsyn. Folkebevægelsen er en nødvendig vagthund i EU-parlamentet. Købere af andelsbeviset vil komme på en liste, der vil blive synliggjort på hjemmesiden www.folkebevaegelsen.dk for at motivere andre til at købe andelsbeviser (med mindre man ikke ønsker at blive nævnt ved navn). Vi takker for støtten. På vegne af Folkebevægelsen mod EU’s forretningsudvalg Jesper Morville, Sven Erik Christensen, Niels Eriksen, Johanne L. Kristiansen, Kjeld Richter Mikkelsen, Lars Østergaard Møller og Sven Skovmand
● Andelen af danskere, der er klar til udmeldelse, er vokset fra 15-20 pct. til 35-39 pct. 11,4 pct. ville i april stemme på Folkebevægelsen i en meningsmåling. Så vi har muligheden for mandatmæssig fremgang ved valget til EU-parlamentet 25. maj 2014. Men det kræver, at vi når ud og bliver synlige for alle vælgere. Og det koster. Et af de skridt, Folkebevægelsen har taget for at skaffe penge til valgkampen, er fremstillingen af et flot Andelsbevis i farver i A4-format. Det kan du købe for kun 500 kroner pr. stk. Med mindre man ikke ønsker det, så vil ens navn blive offentliggjort på en liste på Folkebevægelsens hjemmeside. Køb det hellere i går end i morgen. På telefon 35 36 37 40 eller på www.folkebevaegelsen.dk
● Selvom vi er meget taknemme-
lig for de mange bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Vi skal rustes til parlamentsvalget og folkeafstemningen den 25. maj. EU-modstanden skal være så stærk. Derfor skal økonomien styrkes mest muligt. I 2013 fik vi indsamlet i alt 421.834 kroner, hvilket er pænt. I år var der indtil 12. marts kom-
met ca. 106.000 kroner ind. Det er godt, men vi har brug for endnu flere penge. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr. 9860 konto nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11. PG/IR
FOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 1. april 2014. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
FOLK I BEVÆGELSE nr. 3/2014
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 1. april 2014
JYLLAND
KØBENHAVN
Jammersbugt
Københavnsudvalget
Sydhavnen
Frederikssund
Slagelse
Genbrugsbutikken Lopper mod EU fylder 5 år fredag den 4. april kl. 13.00-17.00. Det fejres i butikken Langgade 9 i Kaas med lotteri og kagemand. Kom og mød de tre nordjyske EP-kandidater: Ole Nors, Jørgen Grøn og Brian Olsen.
Folkebevægelsen mod EUs Københavnsudvalg afholder åbent møde mandag den 7. april kl. 17.00 i Folkebevægelsens lokaler, Tordenskjoldsgade 21, st.th. Kbh. K
Folkebevægelsen mod EU uddeler materialer tirsdag den 25. marts kl. 16.00–17.00 ved Sydhavns St., Ernst Kapers Vej 1, Kbh. SV.
Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal inviterer til offentligt møde onsdag 23. april kl. 19.30 i Langes Magasin, Østergade 3, Frederikssund med bl.a. EP-kandidat Erik Bach (Folkebevægelsen).
Randers
Folkebevægelsen uddeler materialer ved Fasanvejen Station (Solbjerg), Nordre Fasanvej 26 D på Frederiksberg tirsdag den 25. marts kl. 15.30-16.30.
Folkebevægelsen i Gladsaxe, Gentofte og Lyngby indkalder medlemmer og venner til aktivmøde søndag den 30. marts kl. 14.3016.00 på Telefonfabrikken, Telefonvej 8, Søborg
Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland inviterer til møde mandag den 24. marts kl. 19.30 p Slagelse Bibliotek, Stenstuestræde 3 i Slagelse. Oplæg om EU-parlamentsvalget og folkeafstemningen om EUs patentdomstol ved topkandidat Lave K. Broch.
Nordvest
Valby
Folkebevægelsens Nordvest- og Nørrebro-komiteer afholder komitemøde onsdag den 2. april kl. 19, Frederikssundsvej 64, Kbh. NV.
Folkebevægelsen mod EU i Valby og Sydvest inviterer til offentligt møde torsdag den 20. marts kl. 19 hos 3F BJMF, Mølle Allé 26 i Valby. Oplæg til debat ved MEP og spidskandidat Rina Ronja Kari samt orientering om lokale aktiviteter frem til valget 25. maj.
Folkebevægelsen mod EU inviterer til møde torsdag den 24. april kl. 19.30 i Fritidscentret, lokale 8, Vestergade 15, Randers, hvor der er indledning af Lave Broch, nr. 2 på liste N.
SJÆLLAND
Søborg Frederiksberg
Frederiksværk
FYN Odense
Svendborg
Folkebevægelsen mod EU på Fyn og øerne inviterer medlemmer til møde i Huset, Absalonsgade 26 i Odense tirsdag den 8. april kl. 19.30 og tirsdag den 29. april kl. 19.30 (arbejdsmøde).
Folkebevægelsen mod EU på Fyn og Enhedslisten Svendborg inviterer til aftenkurser på Ørkildskolen afd. Byen (tidl. Byskolen), Skolegade 2 i Svendborg tirsdag den 25. marts kl. 19, torsdag den 3. april kl. 19 og torsdag den 10. april kl. 19.
719 NYE MEDLEMMER På Folkebevægelsens landsmøde den 27.-28. oktober 2012 kunne det konstateres, at der var kommet omkring 430 nye medlemmer (omkring 35 i snit om måneden). Siden da og frem til 11. marts i år er der kommet 719 nye medlemmer. Landsmødets mål frem til parlamentsvalget den 25. maj er 1000 nye medlemmer. De fordeler sig geografisk således:
SJÆLLAND & ØER
394
Albertslund Bagsværd Ballerup Birkerød Borup Brøndby Brønshøj Charlottenlund Dannemare Eskebjerg Farum Faxe Fejø Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Frederiksværk
5 3 3 2 1 3 8 4 4 1 2 1 1 2 15 3 7
21.11.12 47
28.01.13 85
Gadstrup (Køge) Gentofte Gilleleje Græsted Guldborg Gørlev Gørløse Haslev Havdrup Hellerup Helsinge Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Holte Horslunde Humlebæk Hundested Hvalsø Hvidovre Højby Høje Taastrup Hørsholm Idestrup Jerslev S Jyderup Jyllinge Jægerspris Kalundborg Kalvehave Karslunde Kastrup Kirke Såby Klippinge Korsør Kvistgård
1 4 1 2 1 2 1 2 1 4 2 2 2 7 2 1 1 1 1 1 4 1 2 2 2 1 6 1 2 3 1 1 5 1 1 2 2
23.05.13 284
22.07.13 328
Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten inviterer til debatmøde mandag den 7. april kl. 19.30 i Aktivitetshuset Paraplyen, Jernbanegade 2 i Frederiksværk (ved stationen). Tidligere MEP for Folkebevægelsen Søren Søndergaard lægger op til debat.
Køge
København K København N København NV København S København SV København V København Ø Køge Lejre Lyngby Maribo Melby Mørkøv Måløv Nakskov Nivå Nykøning F. Nykøbing Sj. Nysted Næstved Nørre Alslev Nørreballe Præstø Roskilde Regstrup Ruds Vedby Rødby Rødovre Rørvig Sakskøbing Sjællands Odde Skibby Skovlunde
Åbent valgmøde i 3F BJMF om EUs patentdomstol og EU-parlamentsvalget onsdag den 23. april kl. 17 hos 3F BJMF, Mølle alle 26, Valby. Oplæg ved EP-kandidaterne Gunde Odgaard (S) og Brian Olsen (Folkebevægelsen). Arr.: BJMFs EU-udv.
9 28 12 23 6 16 26 4 1 5 1 1 1 1 4 1 8 2 1 6 3 1 2 8 1 1 3 8 1 2 1 1 1
Skælskør 2 Slagelse 4 Slangerup 1 Smørum 1 Snekkersten 2 Sneringe 1 Sorø 2 Stege 1 Store Merløse 1 Stubbekøbing 5 Søborg 4 Tisvildeleje 1 Toreby 2 Tune 1 Tølløse 1 Tåstrup 2 Valby 10 Vallensbæk Strand 2 Vanløse 11 Vedbæk 1 Vesterborg 2 Vipperød 1 Virum 1 Vordingborg 3 Væggerløse 1 Ålsgårde 1
BORNHOLM
10
Allinge
3
NYE MEDLEMMER I FOLKEBEVÆGELSEN
22.03.13 149
Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal uddeler materialer i gågaden i Frederikssund fredag den 28. marts kl. 15-16 samt hver lørdag kl. 11-12 frem til valget.
23.09.13 417
27.11.13 456
22.1.14 568
14.2.14 604
11.3.14 719
Folkebevægelsen mod EU i Køge holder generalforsamling onsdag den 26. marts kl. 19.00 i Det Grønne Hus, Vestergade 3 C i Køge (tæt på stationen).
Klemensker Nexø Rønne Øster Marie
FYN & ØER Assens Broby Fåborg Gudbjerg Kerteminde Marstal Munkebo Nyborg Odense C Odense N Odense NØ Odense NV Odense S Odense SØ Odense V Otterup Skårup Stenstrup Svendborg Søby Tommerup Tranekær Vester Skærninge Ærøskøbing
1 2 3 1
66 1 1 5 2 1 2 2 3 9 4 2 7 3 2 4 2 1 4 5 2 1 1 1 1
JYLLAND OG ØER
246
Augustenborg Bedsted Bjerringbro Blokhus Brabrand Bramming Brande Brørup Bylderup Bov Børkop Ebeltoft Egernsund Engesvang Esbjerg Fanø Fredericia
1 1 2 2 5 1 1 1 1 1 1 1 1 16 1 2
Frederikshavn Galten Glesborg Grenå Grinsted Gram Gråsten Hadsten Haderslev Hemmet Henne Herning Hinnerup Hjerm Hjørring Hobro Holstebro Hornslet Horsens Hurup Thy Højbjerg Højer Ikast Jelling Juelsminde Knebel Kolding Kongerslev Langå Lemming Lemvig Lisbjerg Løgum Kloster Nibe Nykøbing Mors Nørresundby Odder Padborg Randers C Randers NV Randers NØ Randers SV Ribe Risskov Roslev Ry Ryomgård Rødding
St. Heddinge Folkebevægelsen mod EU inviterer til debatmøde onsdag den 19. marts kl. 19.00 på Byens Restaurant i Algade 16, St. Heddinge, hvor kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU og kandidat til EUParlamentsvalget, Lave Knud Broch holder oplæg om patentdomstolen.
Tisvildeleje Valgmøde om patentdomstolen med EP-kandidaterne Lave K. Broch (Folkebevægelsen) og Karen Melchior (RV) tirsdag den 22. april kl. 19.00 i BioBistro, Hovedgaden 38, Tisvildeleje. Arr.: Nordkysten mod EU og Enhedslisten i Gribskov Kommune.
4 2 1 1 3 2 2 1 3 2 1 5 1 1 1 4 2 1 4 1 4 2 1 1 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 6 4 2 1 2 1 4 1 2 3 1 2 1 2
Sabro Samsø Silkeborg Skanderborg Skødstrup Skørping Skive Skjern Skærbæk Skørping Snedsted Solbjerg Spattrup Sporup Stouby Struer Sæby Sydals Sønderborg Thisted Tinglev Tilst Toftlund Trige Tønder Ulfborg Vamdrup Vejle Viborg Vildbjerg Vinderup Viby J. Vodskov Vojens Ørsted Ørum Åbenrå Århus C Århus N Århus V Aabenraa Aalborg Aars
3 1 5 2 1 1 6 3 1 2 1 1 1 2 1 3 1 1 4 1 2 1 1 2 1 2 2 3 5 1 2 1 3 1 1 1 2 11 5 3 2 20 1
NORDEN + ØVRIG UDLAND 3 Halmstad, Halland S 1 Dortmund, Tyskl. 1 Schoten, Belgien 1
KAMPAGNETILBUD: MEDLEM FOR EN HALV HUND! Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen ● EU-modstanden skal styrkes mest
muligt op til patentdomstolsafstemningen og EU-valget. For at nå vores mål om 1000 nye medlemmer går Folkebevægelsen nu på banen med et kampagnetilbud om medlemskab for kun 50 kroner det første år. Giv det gode tilbud videre og hjælp med at skaffe os flere medlemmer. Vi står over for masser af udfordringer med bl.a. udsigt til folkeafstemning om dansk tilslutning til EUs nye patentdomstol og et parlamentsvalg den 25. maj. Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden, og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Giv os derfor en hånd med at skaffe flere medlemmer. Folkebevægelsen vedtog i oktober 2012, at vi skal have mindst 1000 nye medlemmer inden valget. Det er ambitiøst, men langt fra urealistisk – især ik-
ke når EU giver stadig flere mennesker flere og flere grunde til utilfredshed og modstand. Nu indfører vi et kampagnetilbud frem til valget, hvor man kan blive medlem for kun 50 kroner det første år. Så kan de fleste vist være med. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er svaret nej, bør man være medlem. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud.
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med! ■ Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for det første års medlemskab
■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr.
Folkebevægelsen mod EU By
+ + + 10435 + + + 0893 Sjælland USF B
Ved indmeldelse:
● Har du brug materiale, oplys-
Fødselsdato
Underskrift
ninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
NR. 3. APRIL 2014
Britisk militært dronefly.
Foto: Corporal Steve Follows RAF
logi med dobbeltanvendelse? Forskningen kan altså potentiel bruges både til militære og civile formål. Det er trods EU-midler – inklusiv midler til forskning – som ikke må bruges til at finansiere militære projekter.” Folkebevægelsen vil også gerne have afklaret, om der er lyssky bevillinger uden for de officielle budgetter og spørger: ”Holder Kommissionen konti uden for budgettet (‘horse budget’) til at finansiere forskning i droner?” Rina Ronja Kari har desuden stillet forslag til retningslinjerne for EU-budgettet 2015 om, at EU-midler ikke må bruges til forskning i militære projekter eller teknologi med dobbeltanvendelse, som potentielt kan bruges til militære formål.
FOLK i BEVÆGELSE
Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU
Derudover påpeger rapporten, at Kommissionen har afsat 70 millioner euro (over en halv milliard kroner) under SESAR programmet (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) til integrering af droner i ATM-masterplanen (lufttrafikstyring). Ifølge rapporten skulle integrering af droner i luftfartstyringen være en ”politisk drevet prioritet”. Det politiske spørgsmål, som rapporten rejser, er om Kommissionen giver ulovlig og lyssky støtte til udvikling af militære droner. Folkebevægelsen mod EU’s parlamentariker Rina Ronja Kari har derfor bedt Kommissionen fortælle, om oplysningerne i rapporten er korrekte og spørger bl.a.: ”Kan Kommissionen bekræfte, at forskningen i droner omhandler tekno-
LYSSKY EU-STØTTE TIL MILITÆRE DRONER?
Ny rapport siger, at Kommissionen giver millioner af euro til udvikling af droner, der i stigende grad bruges til militære formål. Folkebevægelsen forsøger at få sagen frem i lyset
Af Ib Roslund
● En ny rapport fra Statewatch og Transnational Institute fortæller, at EU-Kommissionen har givet mindst 315 millioner euro (over 2,3 milliarder kroner) til virksomheder, der forsker i fjernstyrede flysystemer (RPA eller droner). Heraf næsten 120 millioner euro til forskning i større sikkerhedsprojekter.