EUROPAS FORENEDE STATER ER PÅ TRAPPERNE
TRUSSEL MOD DEMOKRATI, SUNDHED OG MILJØ
Leder af Lave K. Broch Side 2
SKAL EU BESTEMME ALT?
Kommentar om EU-USA aftalen af Nanna L. Clifforth fra NOAH Side 4
Indstik med valggrundlag og kandidater
FOLK i BEVÆGELSE
MEDLEMSTRÆF VARMER OP TIL VALG Otte regionale medlemstræf skal sætte gang i valgkampen Side 6
NR. 1. JANUAR–FEBRUAR 2014
Dokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU
Foto: Pablo Eekman
EU-MODSTANDENS NYE FRONTFIGUR I BRUXELLES Danmark får en ny EU-parlamentariker, når Søren Søndergaard stopper i EU-parlamentet 4. februar: Den 28-årige Rina Ronja Kari ● Folkebevægelsen mod EU’s
medlem af EU-parlamentet siden 1. januar 2007 Søren Søndergaard viger fra sin plads i EU-parlamentet tirsdag den 4. februar. Han meddelte allerede for et år siden, at han ikke genopstiller. Søren overlader pladsen til den 28-årige Rina Ronja Kari, der er Folkebevægelsens spidskandidat ved valget til EU-parlamentet den 25. maj. – Jeg glæder mig meget til det store arbejde i EU-parlamentet. Jeg har været glad for og imponeret af Sørens store arbejde i Bruxelles de sidste syv år, siger Rina Ronja Kari. Søren har især arbejdet med forfatningsmæssige spørgsmål, budgetkontrol, organiseret kriminalitet og EU’s krisepolitik. Rina
overtager Sørens poster i parlamentets udvalg for forfatningsmæssige spørgsmål (AFCO) og budgetkontrol (CONT). – Da Danmark blev medlem af EF i 1972, var Rina ikke født. I den forstand repræsenterer hun en ny generation af EU-modstandere, som er født i EU. De længes ikke tilbage til et Danmark, som de aldrig har oplevet, men baserer deres modstand på erfaringerne med, hvad det virkeligt eksisterende EU gør ved Europa og dets befolkninger, konstaterer Søren Søndergaard om Rina. Da Rina første gang blev valgt som kandidat, var hun 18 år og den yngste dansker, der stillede op til EU-parlamentet i 2004. I 2009 var hun nummer tre på den tvær-
politiske EU-modstands liste N. Og i år ser hun ud til at være den yngste danske spidskandidat. Hun var talsperson for Ungdom mod EU i 2004-2007 og for Folkebevægelsen mod EU i 2008-2013. – Rina skal ikke i EU-parlamentet, fordi hun trak en nitte i spillet om posterne på Christiansborg. Rina skal i EU-parlamentet, fordi hun er et rigtig godt bud på én, som kan give EU-modstand. At Rina ikke er et kendt ansigt fra Christiansborg får næppe stor betydning, vurderer valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medieog Journalisthøjskole i Politiken. ”Det betyder ikke noget, at man har en ny spidskandidat. Jeg tror heller ikke, at det betyder noget, at hun får den her lille periode inden
valget, men det er også, fordi især et EP-valg ofte kommer til at handle om for eller imod – ikke om personspørgsmål. Som modstanderparti vil det derfor ikke have særlig stor betydning, hvem man har som spidskandidat”. Rina bliver den 12. repræsentant for den tværpolitiske danske EU-modstand i EU-parlamentet. Udover Søren Søndergard har Jens Peter Bonde, Jørgen Bøgh, Sven Skovmand, Else Hammerich, Birgit Bjørnvig, Ib Christensen, Ulla Sandbæk, Lis Jensen, Jens Okking og Ole Krarup tidligere repræsenteret Folkebevægelsen i Bruxelles.
NYT ANSIGT, SAMME INDHOLD! Reception 7. februar i København ● Folkebevægelsens medlem
af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, takker af. Han afløses af Rina Ronja Kari. Kom til overdragelsesreception fredag den 7. februar kl. 15-17 i Huset i Magstræde (København) og følg Rina på rinaronja.dk
2
FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014
LEDEREN
EUROPAS FORENEDE STATER ER PÅ TRAPPERNE Af Lave K. Broch, topkandidat for Folkebevægelsen mod EU ● ”We need a true political union. To me this means that we need to build a United States of Europe with the Commission as government and two chambers – the European Parliament and a ”Senate” of Member States”. EU-kommissionens næstkvinde Viviane Reding, den 7. januar 2014. Den 7. januar udsendte EU-kommissionens næstforkvinde Viviane Reding en skriftlig udtalelse om, at der er brug for en rigtig politisk union, og at det for hende betyder, at vi er nødt til at skabe et Europas Forenede Stater. Viviane Reding fejer ikke målet om mere EU ind under gulvtæppet, som mange danske politikere gennem årene har gjort det. Tænk bare på Poul Schlüters historiske ord fra 1986 om, at ”unionen er stendød”. Få år senere kom forslaget til Maastricht-traktaten, der netop gjorde EF til en union. Der har så været yderligere centralisering i EU blandt andet i kraft af Amsterdam-traktaten, Nice-traktaten og Lissabon-traktaten. På trods af denne store centralisering af magt i EU, så fastholder den seneste traktat i rækken, Lissabon-trakta-
ten, at målet er ”en stadig snævrere union”. Det står oven i købet i artikel 1. Men jeg vil æde min hat på, at der vil være danske EU-tilhængere, som stadig vil påstå, at EU ikke er på vej til at blive en stat, og at det må stå for Viviane Redings egen regning, når hun drømmer om Europas Forenede Stater. ● Men det bliver bare svært for dem denne gang. For det første er Reding jo ikke hvem som helst. Hun er næstkommanderende i EU-kommissionen, og for det andet har hendes chef EU-kommissionsformand Jose Manuel Barroso varslet, at han før EU-valget vil præsentere et nyt traktatforslag. Og Barroso mener i øvrigt selv, at et føderalt EU vil være en realitet inden for nogle år (The Telegraph, den 7. maj 2013). Det store spørgsmål er dog, om EU-kommissionen tør at tage denne diskussion før EU-valget. Men med Viviane Redings ord er kursen i hvert fald sat. Målet er utvivlsomt en EU-stat. Det er derfor meget passende, at Folkebevægelsens EU-valgslogan bliver ”Skal EU bestemme alt?”. Konsekvenserne vil på ingen måde være positive for demokratiet, velfærden, miljøet eller det globale udsyn,
Af Henrik Bang Andersen
MAROKKO-AFTALE GODKENDT ● På EU-parlamentets sidste
Nyt fra Parlamentet
EU-KRATI
plenar-samling for 2013 godkendte et flertal af parlamentet en ny fiskeriaftale mellem EU og Marokko til knap 300 millioner kroner årligt. Aftalen tillader EU at fiske i Vestsaharas farvand, som har
været besat af Marokko siden 1975. Det skete på trods af, at intet land i verden har anerkendt Marokkos besættelse af Vestsahara. Tværtimod er der blevet vedtaget over 100 FN-resolutioner, som insisterer på Vestsaharas selvbestemmelse. Indgåelsen af aftalen er samtidig i modstrid med den danske politik på området. Med opbakning
hvis Danmark indlemmes i Europas Forenede Stater. Det er derfor vigtigt, at Folkebevægelsen mod EU styrkes ved det kommende EU-parlamentsvalg. Vi er de eneste, der kæmper for reelle alternativer til EU og EU’s udvikling. Vi vil et tættere nordisk samarbejde, og vi arbejder for et demokratisk og ligeværdigt europæisk og globalt samarbejde. Det, at vi er tværpolitiske, er en kæmpe fordel, når vi skal nå ud til befolkningen. Søren Søndergaard har desuden vist, at vi er en aktiv stemme i EU-parlamentet – og det ved jeg, at Rina Ronja Kari også vil være, nu når hun nu overtager Sørens plads i EU-parlamentet. Vi har også en flot tværpolitisk liste med 20 gode kandidater. Men der er brug for, at alle dele af Folkebevægelsen kommer i arbejdstøjet både for at sikre liste N et endnu bedre valg end sidst, og så vi vinder folkeafstemningen om EU’s patentdomstol. Ja til Norden, Europa og verden – nej til Europas Forenede Stater!
fra et bredt flertal i Folketinget har Danmark stemt imod fiskeriaftalen i EU’s ministerråd. Under henvisning til Folketingets modstand overfor fiskeriaftalen krævede Folkebevægelsens landsmøde i oktober en dansk undtagelse for deltagelse i en fiskeriaftale med Marokko. Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, har desuden stillet forslag i
af Jørgen Bitsch
parlamentet om at afvise fiskeriaftalen fuldstændig samt opfordret Folketinget til at gøre som den svenske Riksdag og anerkende Vestsahara som en selvstændig stat.
EU-TAVSHED OM KONFLIKTRET ● Sidste år udgav Den Internatio-
nale Arbejdsorganisations (ILO) Udvalg for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger en rapport, som påpeger, at EU-domstolens afgørelse i den berygtede Laval-sag (2007) er i konflikt med ILO’s grundlæggende charter om foreningsfrihed og beskyttelse af organisationsretten. Ifølge ILO-rapporten, ”kan der ikke stilles krav om, at arbejdsmarkedets parter skal inddrage og vægte hensynet til retten til fri bevægelighed for tjenesteydelser i forbindelse med en proportionalitetsbedømmelse af de i øvrigt lovligt iværksatte kollektive kampskridt”. ILO-rapporten minder desuden om at ”indførelsen af sanktioner over for fagforeninger, som fører en legitim strejke, er et alvorligt brud på organisationsretten”. Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, har derfor stillet en stribe spørgsmål til EU-kommissionen om, hvad EU har tænkt sig at gøre for at forhindre, at EU påtvinger medlemslandene at vedtage lovgivning i strid med ILO-konventionerne. Af to omgange har EU-kommissionen svaret, at den ikke ønsker at forholde sig til ILO’s bekymringer: ”Kommissionen foretrækker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig nærmere om det spørgsmål”.
FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014
3
REGERINGEN LADER EU ANGRIBE VELFÆRDEN
AJOUR Ingen garanti for Ø-mærke MEP Søren Søndergaard (N) og MEP Christel Schaldemose (S) har spurgt EU-Kommissionen, om den kan garantere det danske økologimærkes fortsatte eksistensmulighed efter den kommende ændring af EU’s regler på området. Kommissionen har svaret, at EU’s økologimærke måske godt kan eksistere side om side med nationale logoer. Men den vil ikke garantere noget.
UK: 58,5 pct. vil ud af EU
Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil hellere gøre som Kommissionen siger end rette sig efter love vedtaget af Folketinget. Foto: Henrik Sørensen
Regeringen adlyder hellere Kommissionen end Folketinget i sagen om børnechecken. Og sagen er langt fra den eneste, hvor den nordiske model for skattefinansieret velfærd presses af EU Af Ib Roslund ● 18. juni sidste år meddelte Skatteministeriet, at ”Praksis i Danmark for udbetaling af børne- og ungeydelse og børnetilskud skal ændres. Det er ikke muligt at opretholde kravet om, at arbejdstagere fra andre EUlande skal have en vis beskæftigelse i Danmark, før man kan modtage ydelserne (optjeningsprincippet).” Ministeriet henviste til en henvendelse fra EU-Kommissionen, der fandt den lov, som et flertal i Folketinget havde vedtaget, i strid med EU-lovgivningen. Men den undskyldning accepterer opposi-
tionen ikke. 14. januar blev statsminister Helle Thorning-Schmidt angrebet af både V og K, som mente, at regeringen i stedet kunne have overvejet en sag ved EU-domstolen. Selv Enhedslisten, der er kritisk over for det såkaldte optjeningsprincip, lagde afstand til regeringens håndtering af sagen. De foreslog regeringen et kompromis, der betingede, at børnene skal opholde sig i Danmark. Det har regeringen afvist. Men regeringen erkender dog behovet for en diskussion om reglerne i Folketinget.
EU-domme ændrer SU-regler Sidste år afsagde EU-domstolen
ikke mindre end tre domme, som lagde pres på reglerne for den danske uddannelsesstøtte (SU). En dom i februar fik f.eks. regeringen til at lette adgangen til dansk SU for studerende fra andre EU-lande, hvis de arbejder i Danmark før eller under studiet. Det medførte en stigning i antallet af udenlandske SU-modtagere fra 256 i 2012 til 2.651 i 2013. Omkring årsskiftet meddelte regeringen, at nye EU-tilpassede SU-regler er på vej. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har udtrykt bekymring for EU’s stigende indirekte indblanding i det danske uddan-
Irsk nej tl euro-redning
nelsessystem, som dommene betyder – og som EU ikke skal blande sig i. Og det er ikke kun børnefamilier og studerende, der mærker EU-presset. Også de ældres forhold er i kikkerten, når man i Bruxelles vil have skåret i de offentlige udgifter i forbindelse med bl.a. henstillinger til finanslove. Allerede for et år siden konstaterede Jan V. Hansen, underdirektør i Forsikring & Pension og Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi ved CBS, at det ”danske pensionssystem er under pres udefra - ikke mindst som følge af EU’s krav om økonomisk disciplin”.
PATENTDOMSTOL VIL RAMME DANSKE VIRKSOMHEDER Advokatsamfundet advarer mod bagsiden af dansk ja til EU’s patentdomstol: ”Det bliver vanskeligt at forsvare sig mod uberettigede anklager om patentkrænkelse” Af Ib Roslund ● Umiddelbart før jul erkendte
regeringen formelt, at de ikke kunne undgå en folkeafstemning om dansk tilslutning til aftalen om EU’s patentdomstol. ”Det her handler grundlæggende om at sikre vores arbejdspladser i Danmark. Patentdomstolen vil gøre det nemmere og billigere at beskytte de idéer, danske virksomheder får, og som bliver til arbejdspladser her i landet. Det er også derfor, at både fagbevægelsen og erhvervslivet klart støtter en fælles patentdomstol”, sagde handels- og europaminister Nick Hækkerup i den sammenhæng. Folkebevægelsens nye EU-par-
lamentariker Rina Ronja Kari har en anden opfattelse: – Det er muligt, at topfolk i organisationer er enige med regeringen. Og det er klart, at tanken om at opnå patentrettigheder i alle EU-landene kan virke positivt for en virksomhed. Men der er en alvorlig bagside af medaljen. Dansk tilslutning til domstolen vil efter alt at dømme betyde en eksplosion i antallet af sagsanlæg og omkostningstunge retssager mod især mellemstore og mindre danske virksomheder for påståede krænkelser af patenter i alle de andre EU-lande? Hvad vil det betyde for virksomhederne? Hvor mange arbejdspladser vil gå tabt i det ræs?
Og hendes argumenter er ikke hentet ud af den blå luft.
Advarsel fra Advokatsamfundet Advokatrådets og Danske Advokaters ekspert på spørgsmål om EU’s patentpakke Jakob Krag Nielsen udtrykker i Advokatsamfundets blad Advokaten glæde over, at danske virksomheder får forbedret adgang til EU-patentering ved en dansk tilslutning til EU-domstolen. Men... Han gør i samme åndedræt opmærksom på bagsiden af medaljen – nemlig at denne adgang til EU-patenter kan føre til en markant vækst i antallet af økonomisk krævende retssager om patentkrænkelser, hvor små og mellemstore virksomhe-
3. januar offentliggjorde analysevirksomheden Survation en meningmåling, hvor 47,5 pct. af briterne vil stemme nej til EU-medlemskab, mens kun 33,5 pct. vil stemme ja. Fraregnes tvivlerne som ved resultatopgørelsen af en folkeafstemning vil det sige 58,6 pct., der vil ud af EU.
der får svært ved at forsvare sig. ”Danmark er i europæisk sammenhæng et lille marked, Hvis vi sammenligner os med Tyskland, sættes ret få patenter i kraft her i landet. Med det nye system vil langt flere patenter få virkning for Danmark. Når det så samtidig bliver muligt at håndhæve for næsten hele EU under ét, er det mit gæt, at danske virksomheder langt oftere vil blive sagsøgt, end det er tilfældet i dag”, siger Jakob Krag Nielsen i Advokaten og tilføjer bl.a.: ”Det processystem, der lægges op til, vil efter vores opfattelse gøre det vanskeligt for mange virksomheder – ikke bare i Danmark, men i hele EU – at forsvare sig mod uberettigede anklager om patentkrænkelse.”
Folkebevægelsens irske søsterorganisation Peoples Movement har offentliggjort en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden RedC og finansieret af EUD. Målingen viser, at 69 pct. ikke vil acceptere flere nedskæringer for at redde euroen, hvilket 27 pct. godt vil. 4 pct. svarer ved ikke. Regnes ”ved ikke” fra, er det 72 pct., som ikke vil acceptere nedskæringerne.
EU-firmaer dræner u-lande En rapport fra organisationen Eurodad fastslår, at udviklingslandene mister mellem 660 og 870 milliarder euro hvert år. Størstedelen af pengene udgøres af skatteunddragelse fra EU-baserede multinationale firmaer. Så EU-firmaer trækker langt mere ud af u-landene, end EU-landene giver i bistand.
Messerschmidt vil blive i EU Dagbladet BT har stillet MEP for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt følgende spørgsmål: ”Den britiske finansminister truer med at melde Storbritannien ud af EU, hvis ikke EU laver reformer. Bør Danmark gøre det samme?”. ”Vi skal ikke melde os ud og derved helt springe af EU-toget, men vi bør hive i nødbremsen og komme ned i et lavere tempo, ligesom Storbritannien foreslår”, svarer Messerschmidt, som altså hellere vil blive i EU uden reformer end forlade EU.
Nyhedsbrev hver uge Folkebevægelsen udsender som udgangspunkt et nyhedsbrev via email hver uge. Du kan tilmelde dig på Folkebevægelsens hjemmeside. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
4
FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014
ADGANG FORBUDT FOR EU-MODSTANDENS BLAD EU klager jævnligt over, at pressen ikke fokuserer nok på, hvad der sker i Bruxelles. Men EU-modstandens blad er efter over 10 års uproblematisk adgang pludseligt blevet uønskede. Foto: Rådet
Efter 10 års uproblematisk adgang til EU-topmøder blev Folk i Bevægelse i efteråret nægtet adgang. Først efter pres fra den danske regering gav EU’s pressefolk noget, der ligner en forklaring. Men det er fortsat uafklaret, om redaktionen er ”persona non grata” Af Ib Roslund ● Folk i Bevægelses redaktion har
i over 10 år haft adgang til EU-topmøder, hvor EU’s regeringsledere mødes i Rådet. Men 24. oktober sidste år lukkede Rådets pressecenter os ude i kulden. I en mail lød forklaringen: ”ifølge jeres website er organisationen en ”tvær-
politisk organisation” og derfor ikke et medie”. Folk i Bevægelse accepterede ikke udelukkelsen og begrundelsen. ”Forklaringen virker ikke logisk. Hvad er der galt i, at man er tværpolitisk? Hvis der skal være et topmøde, hvor en landbrugsreform skal på plads, vil man så også nægte en fødevareorganisations blad adgang, fordi det udgives af
en tværpolitisk organisation?”, sagde Folk i Bevægelses redaktør Ib Roslund bl.a. til fagbladet Journalisten. Han henvendte sig til Rådets pressecenter om gjorde opmærksom på, at bladet er anerkendt som medie i Danmark efter den danske medieansvarslov. Derfor blev pressecenteret bedt om at bekræfte, at der var tale om en
misforståelse. Den bekræftelse kom ikke. Dansk Journalistforbund gik ind i sagen, stillede spørgsmålstegn ved Pressecenterets afvisning og bakkede op om, at Folk i Bevægelse skal akkrediteres som et medie. ”Den forklaring, Folkebevægelsen mod EU har fået om, at bladet ikke skulle være et medie, holder ikke efter dansk standard. Vi har henvendt os, og den forklaring, vi har fået, er, at de har sendt os en kopi af regulativerne og blot skrevet, at kravene ikke er opfyldt. Og det kan vi heller ikke acceptere. Det kan ikke være meningen, at man selv skal gætte sig til begrundelsen,” siger forbundets juridiske konsulent Christian Dølpher i Journalisten. Men der kom stadig ikke nogen reaktion i næsten to måneder.
Først reaktion efter åbent brev To dage før EU-topmødet i december sendte Folkebevægelsens EUparlamentariker Søren Søndergaard et åbent brev til pressens minister, statsminister Helle ThorningSchmidt. ”Pressecenterets opførsel virker
ikke værdigt for en organisation, som hævder at ville forsvare pressefriheden. Jeg vil derfor anmode dig om straks at rette henvendelse til Rådets pressecenter og insistere på, at det er et officielt dansk synspunkt, at også et EU-kritisk medie som ”Folk i Bevægelse” kan få adgang til topmødet”. Dagen efter begyndte danske medier at skrive om sagen. Og først på aftenen kontaktede embedsfolk fra den danske regering Folk i Bevægelses redaktion for at få afholdt et møde mellem Rådets pressecenter og Folk i Bevægelse, inden topmødet begyndte. Bag kullisserne havde Rådets pressecenter allerede den 31. oktober spurgt det danske udenrigsministerium til råds om Folk i Bevægelse. Her havde ministeriet bekræftet, at Folk i Bevægelse er et medie under den danske medieansvarslov. Umiddelbart inden topmødet begyndte den 19. december kom Rådets pressecenter så endelig med deres forklaring. Pressecenteret var i gang med at revidere og stramme kriterierne for at få adgang til topmødet. Som et kompromis foreslog de, at Folk i Bevægelse kunne få adgang til december-topmødet, hvis vi sendte en medarbejder med pressekort, hvad kun redaktøren i København har. Pressecenteret lagde op til, at parterne kunne mødes igen i foråret 2014, når de nye regler for at blive akkrediteret er klar.
REPLIKREPLIK USA og EU forhandler i øjeblikket, hvad nogen betegner som verdens største ”frihandelsaftale”. Men forhandlingerne handler om meget andet end handel. Med i forhandlingerne hører f.eks. forslaget om en domstol til håndtering af konflikter mellem stater og virksomheder med store konsekvenser for miljø, sundhed og demokrati. Det er først for nylig – efter voldsomme protester fra en lang række NGO'er som Friends of Earth, WWF og Greenpeace – besluttet at sende dette forslag i offentlig høring. Her forklarer Nanna L. Clifforth, hvorfor NGO'erne er bekymrede. Hun er en af talsspersonerne for den danske miljøorganisation NOAH, som er med i Friends of Earth:
Erhvervslivets domstole: En trussel mod demokrati, miljø og sundhed Af Nanna L. Clifforth ● Forhandlingerne om en frihandelsaftale
mellem EU og USA, det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP), begyndte i juli 2013. Gennem aftalen vil politikere på begge sider af Atlanten fjerne såkaldte tekniske handelsbarrierer for at forbedre erhvervslivets vilkår, hvilket truer med at harmonisere lovgivning og standarder nedad på en lang række områder. For at give erhvervslivet yderligere gunstige forhold skal TTIP også indeholde en domstol, der håndterer uoverensstemmelser mellem investorer og stater kaldet Investor-State Dispute Settlement eller ISDS. Civilsamfundets kritik af sådan en mekanisme har dog medført, at Europa Kommissionen d. 21.1. satte forhandlingerne om ISDS i bero og har afsat tre måneder til offentlige høringer. Formålet med ISDS er at yde investeringsbeskyttelse, hvilket betyder, at uden-
landske investorer kan udfordre nationale myndigheder og kræve økonomisk erstatning, hvis de vurderer, at national lovgivning begrænser deres indtjeningsmuligheder. Det betyder, at demokratisk besluttet lovgivning, som søger at beskytte borgere og miljø, kan udfordres, fx miljøtilladelser, sundhedsmæssige restriktioner på tobak, forbud mod energiudvinding eller pesticider.
Mindre demokrati, miljø og sundhed Gennem ISDS bliver det muligt for virksomheder at stille spørgsmål ved staters suveræne ret til at lovgive og at kunne tilsidesætte afgørelser truffet af nationale domstole. Virksomheder opnår på denne måde samme status som suveræne stater. Det skaber en alvorlig hindring i forhold til staters pligt til at regulere i henhold til borgernes interesse og begrænser staters magt med hensyn til udenlandske virksomheder, der opererer i landene. ISDS giver uforholdsmæssigt mange rettigheder til virksomheder uden at
give tilsvarende rettigheder til borgere og samfund, som har lidt skade af virksomhedernes projekter og produkter. Grundet ISDS's natur er det klart, at der er overhængende fare for, at miljø- og sundhedsbeskyttende foranstaltninger vil blive udfordret. ISDS er i direkte modstrid med den indenlandske ret til at regulere og det grundlæggende forsigtighedsprincip samt ‘forureneren betaler-princippet’, der er nedfældet i EU-traktaterne. Ligeledes er der grund til at frygte, at ISDS gennem udsigten til milliardsøgsmål fungerer afskrækkende på stater i forhold til at indføre lovgivning, der prioriterer menneskers og miljøets interesser frem for udenlandske investorers rettigheder. Dette skal ses i lyset af, at en gennemsnitlig ISDS-sag koster 8 millioner dollars, som betales med skatteydernes penge.
Talrige eksempler ISDS er ikke et nyt fænomen, men allerede
inkluderet i flere aftaler. Der eksisterer derfor mange eksempler på virksomheders brug af ISDS. Vattenfall har sagsøgt Tyskland, hvilket har udmøntet sig i sænkede miljøkrav til vandforbrug i forbindelse med kulkraftværker. Herudover et erstatningskrav på op til 3,7 mia. euro fordi Tyskland besluttede at lukke sine ældste atomkraftværker pga. sundheds- og miljømæssige risici. Chevron har undgået at betale erstatning til Ecuador for jord- og vandforurening ved at benytte sig af ISDSmekanismen, mens Occidental er blevet tildelt 1.77 mia. dollar i erstatning. Philip Morris har anvendt ISDS til at udfordre Australien og Uruguays tobakslove, fordi disse landes forsøg på at beskytte folkesundheden mindsker virksomhedens indtjeningsmuligheder. Eksemplerne er langt flere end disse, og mange lande overvejer derfor i øjeblikket deres engagement i ISDS på grund af den betydelige negative indvirkning på statens suverænitet.
OPSTILLINGSGRUNDLAG
EU-VALG ‘14:
SKAL EU BESTEMME ALT? OPSTILLINGSGRUNDLAG FOR FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU VED VALGET TIL EU-PARLAMENTET I 2014 INDLEDNING Folkebevægelsen er den konsekvente EUmodstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er dansk udmeldelse af EU. Men vi har også blik for den proces, der skal føre frem mod situationen, hvor Danmark kan forlade EU – eller hvor EU forlader Europa. I den forbindelse er det naturligt, at Folkebevægelsen bl.a. deltager aktivt i EUparlamentets arbejde i forhold til at fastholde mest muligt af den lovgivende magt nationalt. Men vi skal også deltage i EUparlamentets lovgivende arbejde, hvor EU allerede har lovgivningsret. Folkebevægelsen har en pligt i forhold til det arbejde, vi gør i EU-parlamentet. Vi skal holde fast i vores værdier, som bl.a. er folkestyre, social retfærdighed, miljø og folkenes selvbestemmelsesret. De skal stå helt centrale for os, hver dag. Fastholder vi dem, viser vi, at EU og EU’s prioriteringer peger i en helt anden retning end de førnævnte værdier. Dermed kommer Folkebevægelsens endemål tættere på. Folkebevægelsen er modstander af Danmarks medlemskab af EU. Derfor går vi ind for, at de danske vælgere skal have mulighed for ved en folkeafstemning at tage stilling til, om medlemskabet skal fortsætte. Folkebevægelsen mener, at Danmark bedst kan bidrage til et fredeligt, åbent, ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem alle lande ved at stå udenfor EU. Som alternativ til EU mener Folkebevægelsen, at Danmark skal prioritere et øget nordisk samarbejde, eventuel genindtræden i EFTA og en styrkelse af bl.a. Europarådet og FN. Gennem årene har EU-kommissionen og EU-parlamentet fået mere og mere magt. Dette har nået sin foreløbige kulmination med Lissabon-traktaten, som er trådt i kraft i den forløbne valgperiode. Derfor bliver valget i 2014 det første valg til et parlament, som i mange spørgsmål har mere at skulle have sagt end det danske Folketing. I EU-parlamentet vil Folkebevægelsen arbejde for følgende fire hovedmål: 1. At hindre EU i at få mere magt og arbejde på at rulle magt tilbage til Folketinget. 2. At arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel. 3. At arbejde for at sikre et bæredygtigt miljø. 4. At arbejde for et åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde. Verden er større end EU.
Rina Ronja Kari taler ved aktion for traktatafstemning på Christiansborg Slotsplads i maj 2012. Foto: Aage Christensen
FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 – TILLÆG
EU’s KRISE Et flertal af de danske vælgere sagde i 2000 nej til at gå med i den fælles valuta, euroen, og det var klogt. Udviklingen har vist, hvor forkert det er at tvinge en række vidt forskellige lande med vidt forskellige økonomier ind under samme valuta. Allerede ved udarbejdelsen af Maastrichttraktaten i 1992 advarende ledende økonomer imod projektet. EU-landene var for forskellige til at have samme valuta uden en fælles økonomisk udligningspolitik. I stedet blev reguleringen af de økonomiske forskelle alene overladt til markedskræfterne. Blandt andet derfor er en række af landene i euro-zonen i dag i dyb økonomisk krise med store underskud på betalingsbalancen og tårnhøj arbejdsløshed især blandt de unge. Euroen har været en spændetrøje, som i sig selv har skabt store økonomiske problemer. Men derudover har EU ført en hårdhændet nedskærings- og besparelsespolitik, som yderligere har forstærket den generelle økonomiske krise, som ramte verden i 20072008.
EU’s KRISES KONSEKVENSER FOR DANMARK Denne politik har også haft konsekvenser for Danmark – også selvom Danmark ikke er med i euroen. De værste er kravet om, at det strukturelle underskud ikke må overstige 0,5%, hvilket forhindrer en offensiv investeringspolitik med det formål at skabe jobs og beskæftigelse. Dette krav er egentlig kun beregnet på de lande, som er medlem af eurosamarbejdet. Men den danske regering har sagt ja til, at det også skal gælde for Danmark, og det har medført en helt urimelig økonomisk stramning. Skønt Danmark kun har en lav offentlig gæld, og et endda meget stort overskud på betalingsbalancen, er der foretaget en opbremsning, der står i vejen for gennemførelse af fornuftige projekter. Det har ført til den største arbejdsløshed i 17 år.
bank skal lukkes eller reddes. Samtidig vil den kunne betyde, at skatteborgere i Danmark skal betale milliardbeløb for at redde uansvarlige banker i eurozonen. Allerede nu ligger der tanker om, at EU skal overtage styringen af medlemslandenes økonomi og kunne sige ja eller nej til landenes finanslov. Derfor vil der efter al sandsynlighed i løbet af den kommende 5-årige valgperiode blive fremlagt et forslag til en ny EU-traktat. En traktat, der vil indføre en formel og reel økonomisk regering, i hvert fald for euroområdet. Den almindelige danske befolkning har ingen interesse i, at Danmark bliver medlem af en sådan Euro-stat. Derfor er det vigtigt, at Folkebevægelsen får et godt valg i maj 2014.
FOLKEBEVÆGELSENS KOMMENDE 5 ÅR I EU-PARLAMENTET Folkebevægelsens arbejde i EU-parlamentet tager altid udgangspunkt i vores hovedmål: at hindre EU i at få mere magt og arbejde på at rulle magt tilbage til medlemslandene og at arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel, et bæredygtigt miljø og åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde. Vores konkrete parlamentariske beslutninger og dispositioner vil blive holdt op i forhold til, hvad vores handling vil betyde for demokratiet, velfærden, den bæredygtige udvikling og den internationale solidaritet. Folkebevægelsen vil aktivt arbejde for at skabe folkelig debat om ny EU-lovgivning. Demokratiet har nemlig trange vilkår i EU.
VIGTIGE POLITISKE OMRÅDER DE KOMMENDE 5 ÅR
”DET NYE EU” Netop EU’s krise, og ikke mindst eurolandenes krise, har været brugt som løftestang for at gennemføre en øget økonomiskpolitisk EU-integration ”ad bagdøren”. Det drejer sig bl.a. om Europlus-aftalen og Finanspagten. Det har betydet en vidtgående forøgelse af EU’s muligheder for at diktere de enkelte medlemslandes økonomiske politik. I øjeblikket arbejder EU for at etablere en bankunion, som kan bestemme, hvornår en
gen af en egentlig Eurostat. Folkebevægelsen vil arbejde for, at sådanne traktatændringer kun kan finde sted efter en omfattende og demokratisk debat. Hvert lands befolkning skal have mulighed for at tage stilling ved en folkeafstemning.
2. SAMARBEJDE VENDT MOD EU’s POLITIK Folkebevægelsen står ikke alene i sin kritik af EU. Euroens krise og EU’s dybt problematiske politik overfor de ramte lande har ført til fattigdom og arbejdsløshed i et hidtil uset omfang. Reelt har EU sat de nationale demokratier ud af spillet. Stadig flere indser, at det er nødvendigt at bekæmpe en række af de beslutninger, som EU træffer. Det har skabt lydhørhed for en kritisk holdning til EU – både i medlemslandene og i EU-parlamentet. Den vil givetvis tiltage, efterhånden som de katastrofale virkninger af EU’s politik viser sig.
6. BEDRE FORBRUGERSIKKERHED EU’s regler på forbrugerområdet er i alt for høj grad præget af kravene fra industrien og hensynet til det indre marked. I dag tillades produktion af varer, der bevisligt kan true befolkningens sundhed. Folkebevægelsen vil arbejde for, at EU’s eksisterende regler for forbrugersikkerhed forbedres. Det skal altid være muligt i de enkelte lande at gå videre end de fælles regler, når det gælder områder som forbrugernes rettigheder, fødevaresikkerhed, sundhed og dyrevelfærd.
3. NEJ TIL SOCIAL DUMPING Folkebevægelsen siger ja til, at mennesker kan arbejde på tværs af grænser, men nej til social dumping. Derfor vil vi fortsætte vores indsats imod de dele af EU’s regler, der åbner for underbetalt arbejdskraft og derigennem underminerer danske overenskomster og regler, som jo er det bærende element for ”den danske model”. Og derfor støtter vi fagbevægelsens kamp for lige vilkår for alle, som arbejder i Danmark, og vi støtter, at danske myndigheder griber hårdt ind over for social dumping – uanset om EU bryder sig om det eller ej.
4. FORSVAR DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL Den EU-dikterede nedskæringspolitik betyder, at hele EU-området fastholdes i lavkonjunktur med arbejdsløshed og konkurser. Samtidig udnytter EU krisen til at gå til angreb på løn- og arbejdsvilkår på både det private og det offentlige område. Europluspagten opfordrer direkte til at bruge overenskomsterne på det offentlige område til at lægge pres på lønmodtagerne i den private sektor. Folkebevægelsen afviser EU’s indblanding på arbejdsmarkedet og forsvarer den danske arbejdsmarkedsmodel.
1. NEJ TIL UDEMOKRATISKE TRAKTATÆNDRINGER Siden Lissabon-traktatens ikrafttræden er der gennemført flere traktatændringer. Men i stedet for den almindelige traktatændringsprocedure med afholdelse af et konvent har man benyttet en særlig hasteprocedure for at undgå en demokratisk debat. Det må ikke fortsætte i den kommende valgperiode, hvor der er lagt op til etablerin-
gøre det nødvendige, men i stedet insisterer på at forlade sig på markedets kræfter. Ingen klima- og miljøaftaler i EU må derfor forhindre, at Danmark og andre lande går foran i kampen for en bæredygtig udvikling. Danmark skal ikke tvinges til at bidrage til atomkraft gennem Euratom. Danmark skal selv kunne bestemme, hvordan vi skaber den bedste energipolitik.
5. BÆREDYGTIG UDVIKLING ER VEJEN FREM Hvis vores børn og børnebørn skal sikres et ordentligt liv, må der gribes ind overfor de truende miljø- og klimaproblemer, både på nationalt, på europæisk og på internationalt plan. EU’s arbejde med ineffektive CO2-kvoter udstiller på alle måder, at EU ikke vil
7. STOP DE LANGE DYRETRANSPORTER I EU betragtes stort set alt som en vare. Det gælder også levende dyr, som kan transporteres EU rundt for at blive slagtet. Folkebevægelsen arbejder for, at dyr ikke må transporteres mere end 4 timer på vej til slagtning. Det vil være godt for miljøet, for lokale arbejdspladser og for dyrevelfærden. Samtidig vil lokale slagterier kunne øge kontrollen med kvalitet og sundhed.
8. MERE KONTROL MED LOBBYISTERNE I EU Den manglende gennemskuelighed i EU sætter demokratiet på spil. Den muliggør, at en enorm lobbyvirksomhed fra store virksomheder og interesseorganisationer kan foregå i det skjulte. Derfor er det en vigtig opgave for Folkebevægelsen at begrænse denne virksomhed og at arbejde for, at kontrollen af lobbyisterne bliver styrket. Samtidig vil Folkebevægelsen arbejde for mere åbenhed i EU og for parlamentarisk revision af alle EU-regnskaber.
9. FORSVAR BORGERNES RETTIGHEDER En af de største udfordringer i den moderne verden er sikring af borgernes fri adgang til internettet, men også ret til et privatliv. Desværre har EU flere gange vist (ACTA, PNR m.m.), at man er klar til at give køb på dette, bl.a. af hensyn til store virksomheders indtjeningsmuligheder. Folkebevægelsen vil i EU-parlamentet arbejde for den størst mulige adgang til nettet og gå imod forslag om en massiv udveksling af personlige oplysninger om EU-borgerne.
VI ANBEFALER AT STEMME PÅ LISTE N Sebastian
Poul Thomsen
Niels Hausgaard
Drude Dahlerup
sanger og komponist
tidl. tv-vært på bl.a. ”Dus med dyrene” og ”Hund og hund imellem”
entertainer
professor, NyAgenda, tidl. talsperson for JuniBevægelsen
Peter Abrahamsen
Povl Dissing
musiker og sanger
sanger
Sebastian Dorset
Anne Marie Helger
Hanne Reintoft
Else Hammerich
standup komiker
aktivøse (skuespiller m.m.)
forfatter og socialrådgiver
tidl. MEP for Folkebevægelsen (1979-1989)
Annisette Koppel
Søren Kjeldsen-Kragh
sanger
professor, Københavns Universitet
OPSTILLINGSGRUNDLAG
tet får ret til at tale og stille forslag – og at ligesindede EU-parlamentarikere får den ubetingede ret til at etablere en gruppe i EU-parlamentet.
16. MODSTAND MOD EU’S TVANGSLIBERALISERING AF VITALE SAMFUNDSOMRÅDER
10. AFSKAF LANDBRUGSSTØTTEN Den enorme landbrugsstøtte skævvrider landbruget indenfor EU og overfører milliarder af kroner fra skatteyderne til de store jordejere. Samtidig er den med til at undergrave landbrugsproduktionen i udviklingslandene og fastholde millioner af mennesker i fattigdom. Derfor vil Folkebevægelsen arbejde for en afskaffelse af landbrugsstøtten og stemme for ethvert forslag, som begrænser den.
11. FOR EN MERE RETFÆRDIG HANDELSPOLITIK EU’s handelspolitik er først og fremmest blevet et instrument til at udvide det indre marked til tredje lande, senest klargjort i EU’s forhandlinger om en frihandelsaftale med USA. Folkebevægelsen har derfor fokus på de negative konsekvenser, som EU’s nuværende handelspolitik har for virksomheder, lønmodtagere, forbrugere, miljø, menneskerettigheder og en økonomisk fremgang i EU’s medlemslande såvel som i udviklingslandene. Folkebevægelsen arbejder for en grundlæggende anderledes tilgang til handelspolitik, hvor den i stedet bliver et instrument til at fremme velfærd, demokrati og miljø til fordel for almindelige mennesker, nationalt og globalt.
flygtninge. Svaret på sult og nød i andre dele af verden er ikke opbygningen af et militariseret Fort Europa.
13. HJÆLP TIL LANDE, SOM RAMMES AF EUROEN Eurokonstruktionen har uddybet forskellen mellem de rige og de fattige lande i EU. Nogle lande er i så dyb krise, at de ikke inden for euroens rammer vil have mulighed for at nedbringe arbejdsløsheden væsentligt og sikre deres befolkninger en ordentlig fremtid. Derfor arbejder Folkebevægelsen for, at der etableres en hjælpemekanisme til lande, som ønsker at forlade euroen, så det kan ske på en regulær facon.
14. STOP REJSECIRKUSSET Den traktatpåtvungne månedlige flytning af EU-parlamentet mellem Bruxelles og Strasbourg koster millioner af kroner og et helt unødvendigt CO2-udslip. Derfor vil Folkebevægelsen gøre alt for at bekæmpe dette rejsecirkus, herunder at EU-parlamentet beslutter at boykotte møderne i Strasbourg og i stedet gennemføre alle møderne i Bruxelles, indtil traktaten bliver ændret.
15. FOR YTRINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED I EU-PARLAMENTET 12. NEJ TIL FORT EUROPA OG MILITARISERING AF EU Lissabon-traktaten udstikker målsætningen om et fælles EU-militær. Dette er Folkebevægelsen imod. Derfor vil vi i EU-parlamentet stemme imod ethvert forsøg på at omsætte denne målsætning til konkrete initiativer. Dette gælder også en militarisering af bevogtningen af EU’s ydre grænser mod
EU-parlamentet fremstilles ofte som en garant for demokratiet i EU. Intet kan være mere forkert. De enkelte medlemmers mulighed for at stile forslag og komme til orde er meget begrænset. Magten i parlamentet centreres mere og mere om de 2-3 største grupper, som igen er domineret af de største lande. Derfor vil Folkebevægelsen arbejde for, at det enkelte medlem af EU-parlamen-
Folkebevægelsen arbejder imod EU’s vedvarende krav om liberalisering af vitale samfundsopgaver som drift på vand-, el- og energiforsyning, postvæsen, lufthavne og jernbanetransport. Markedet er ikke løsningen på udviklingen af sektorer, som bør være under national demokratisk kontrol. Seneste eksempel er den 4. jernbanepakke, som er under udformning i øjeblikket. Markedsgørelse af den nationale passagertogstrafik vil medføre tab af demokratisk styring af en vigtig transportsektor og forringelse af: a) service for passagererne og b) arbejdsforholdene for de ansatte. Især vil befolkningen i yderområderne og de svage borgere blive ramt af de nedskæringer, der vil følge.
17. STOP FOR TRANSATLANTISK UNION I Folkebevægelsen mod EU ser vi med bekymring på forsøgene på at skabe en transatlantisk union, hvor man vil sikre frihandel mellem EU og USA ved at harmonisere reglerne for bl.a. velfærd, miljø, forbrugersikkerhed m.m. Konsekvenserne af sådanne harmoniseringer kender vi allerede fra EU, hvor det er tydeligt, at landene kommer til at indgå i et ræs mod bunden. Derfor vil vi også kaste alle kræfter ind på at stoppe en transatlantisk union og fastholde, at det enkelte land må have lov til at have højere standarder.
VI KAN SAGTENS STÅ UDENFOR – SAMMEN MED 92% AF VERDENS BEFOLKNING Ved at stå udenfor EU kan Danmark fastholde et velfungerende folkestyre, hvor folk deltager i diskussionerne omkring beslutningsforslag, og hvor politikerne står til ansvar for vælgerne. Når man diskuterer EU, får man tit at vide, at Danmark ikke kan klare sig økonomisk uden at være medlem af EU. Den påstand er ikke rigtig. Lande som Norge og Schweiz har aldrig
været en del af EU og klarer sig langt bedre end EU-landene. Det gør de blandt andet, fordi de er medlemmer af frihandelsområdet EFTA – et område, som Danmark vil kunne vælge at blive medlem af, hvis vi går ud af EU. EFTA og EU har en lang række samarbejds- og handelsaftaler, der vil kunne sikre, at danskere kan bo, rejse, studere og arbejde på tværs af grænserne i Europa, samtidig med at vi ikke længere er medlem af EU’s toldunion. EFTA har også en række handelsog samarbejdsaftaler med lande i resten af verden.
VI OG UDVIKLINGSLANDENE KAN TJENE PÅ, AT VI GÅR UD EFTA vil ikke alene give os fri adgang til EU’s marked. Vi vil også kunne købe varer fra lande uden for EU til en lavere pris, end vi betaler i dag. I dag er vi nemlig bundet af EU’s toldsatser, der betyder, at en lang række varer bliver dyrere, end de behøvede at være. EU-tolden koster det danske samfund et sted mellem 50 og 100 milliarder kroner om året. For det er ikke kun varerne fra udviklingslandene, der bliver dyrere. Det er også varer fra andre EU-lande. De stiger naturligvis i pris, når de beskyttes mod konkurrence udefra. Hvis vi træder ud af EU, vil det være til gavn for udviklingslandene, fordi de vil kunne sælge deres varer toldfrit til os. Vi vil også kunne forøge den danske ulandshjælp. I lighed med Norge vil Danmark kunne støtte udviklingslandene i internationale forhandlinger, hvor vi hidtil har været tvunget til at støtte EU’s politik, der i en række tilfælde har været til skade for udviklingslandene.
ALTERNATIVET TIL EU ER DEMOKRATI OG FOLKESTYRE Den vigtigste grund til at være modstander af EU er demokratisk. Det handler om, at borgerne skal have en ret til at bestemme over deres eget liv. Det skal være slut med at flytte de demokratiske beslutninger væk fra de fora, der har demokratisk legitimitet, herunder de nationale. En union, hvis væsentligste formål er at sikre varens fri bevægelighed inden for et indre marked, og hvor menneskene underlægges samme markeds diktater, kan aldrig blive et fundament for et levedygtigt demokrati. Vedtaget på Folkebevægelsens landsmøde den 26.-27. oktober 2013 i Aalborg
Poul Erik Andreasen
Ditte Staun
Bjarne Sørensen
Bent Holm Poulsen
medl. af regionsrådet i Region Nordjylland, socialdemokrat
medlem af byrådet i Skive, radikal
formand for Dansk Metal Horsens og byrådsmedlem (SF)
formand for FOA Sønderjylland og socialdemokrat
Anders Munck formand for LO Århus
Jens Steffensen
Olaf Zinck
Flemming Strandberg Klausen
tidl. folketingsmedlem for Kristendemokraterne, Haderslev
tidl. kommunalvalgskandidat, Liberal Alliance, København
tidl. kommunalvalgskandidat i Køge (konservative)
Se mange flere anbefalere på www.folkebevaegelsen.dk
FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 – TILLÆG
20 KANDIDATER PÅ LISTE Her er holdet af kandidater på Folkebevægelsen mod EU’s tværpolitiske liste N valgt på Folkebevægelsen landsmøde i Aalborg den 26.-27. oktober 2013. Læs mere om dem på www.folkebevaegelsen.dk NB: UP betyder udenfor partierne
RINA RONJA KARI
LAVE K. BROCH
OLE NORS NIELSEN
Organisationskonsulent. EL. Født 1985. København
Cand.scient. pol. Radikal. Født 1972. København
Næstformand for Transportgruppen i 3F Aalborg. EL. Født 1958. Aalborg
CHRISTIAN JUHL
KARINA ROHR SØRENSEN
JØRGEN GRØN
METTE LANGDAL
BRIAN OLSEN
ERIK BACH
HELGE RØRTOFT-MADSEN
MF (EL) og tidl. formand for 3F Silkeborg. Født 1953. Silkeborg
Souschef på forsorgshjem. KP. Født 1974. København
Ingeniør. SF. Født 1948. Sjøstrup ved Aars
Lærer. Retsforbundet. Født 1958. Nustrup ved Vojens
Murer. KPiD. Født 1961. Løgstør
Togfører. UP (tidl. SF). Tidl. kandidat for JuniBevægelsen. Født 1959
Tidl. sognepræst og gymnasielærer. Født 1944. UP. Præstø
THORKIL SOHN
HANS HENRIK LARSEN
JEAN THIERRY
MEHMET AKSOY
Chefsergent. UP (tidl. konservativ). Født 1954. Hørsholm
Økonom. Født 1973. Economist. EL (tidl. De Grønne). København
INGER-MARIE TRYDE MARTENSEN. Sagsbehand-
MALTE BANG
Selvstændig konsulent. Retsforbundet (tidl. Venstre). Født 1950. Ulfborg.
Studerende. Født 1990. EL. Århus
Lærer. Født 1964. SF. Hvidovre
VICTORIA RISBJERG VELÁSQUEZ. Studerende. Født
TROELS JUEL
TOBIAS CLAUSEN
PREBEN KRISTENSEN
Cand.scient.pol. Født 1985. EL. Frederiksberg
Studerende. Født 1986. EL. København
Arbejdsmiljøkonsulent. Født 1949. KPiD. Bramminge
ler i A-kasse. Demokraterne. Tidl. kandidat for JuniBevægelsen. Født 1973. Studstrup
1991. EL. København
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
JEG VIL VIDE MERE! ■ Jeg vil gerne være medlem for kun 50 kroner for hele 2014 (ordinære priser er 250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse). ■ Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU/EUD ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr.
Folkebevægelsen mod EU By
+ + + 10435 + + + E-mail
Ved indmeldelse:
Fødselsdato
Underskrift
0893 Sjælland USF B
STØT EU-MODSTANDEN! ● EU-modstanden skal styrkes mest muligt op til og ved valget til EUparlamentet 25. maj 2014. Det kan du bl.a. gøre ved at melde dig ind i Folkebevægelsen, melde dig som anbefaler på www.folkebevaegelsen.dk eller like os på Facebook. Men du kan også give os økonomisk støtte til vores konto i Folkesparekassen reg. nr. 9860 konto nr. 0000025100 eller købe et Andelsbevis i valgsejren (ring til 35 36 37 40 eller send mail til fb@folkebevaegelsen).
Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014
5
EU’s STATSOVERHOVEDER ENIGE OM BANKUNION EU’s nye bankunion tegner til at være på plads inden valget 25. maj. Det fremgår en aftale på EU-topmødet december fond. Hvis en bank i Frankrig går ned, skal bankerne fra de andre medlemsstater være med til at dække regningen. Det kan blive en dyr fornøjelse for danske banker (og dermed danske bankkunder), hvis der skal hæftes solidarisk med andre i EU. Indtil denne fond er på plads, skal en midlertidig løsning gælde. Her vil man opbygge indskydergarantifonde i medlemsstaterne. Det bliver muligt at låne penge fra andre landes indskydergarantifonde eller eurozonens krisefond (ESM), hvis ens egen indskydergaranti ikke har nok penge.
Fælles backstop Af Mads Vedel Hadberg ● EU’s bankunion bliver efter alt
at dømme en realitet inden EUparlamentsvalget, og EU-kommission udskiftes. Det står klart efter EU-topmødet i december. Aftalen kom i stand efter længere tids tovtrækkeri. Bankunionen vil bestå af et fælles tilsyn (SSM), en fælles afviklingsmekanisme (SRM) og en fælles finansiering, alt sammen proppet ind under EU’s kappe. De såkaldte mega-banker har en ødelæggende effekt på samfundsøkonomien, når de er i vanskeligheder. Under finanskrisen, da bankerne faldt som dominobrikker, garanterede landene for banker, så de ikke drejede nøglen om og overførte store byrder til statsbudgetter. Medlemsstaterne kæmper i dag med byrden fra dengang og er som resultat heraf dybt forgældede. Bankunionens intention er derfor at bryde den onde cirkel mellem staters og bankers pengekasser.
Fælles tilsyn I løbet af efteråret faldt det fælles tilsyn af banker (SSM) på plads. Den Europæiske Centralbank (ECB) skal føre tilsyn med økonomien i de allerstørste banker. De mindre banker kommer under medlemsstaternes tilsyn, men ECB har altid det sidste ord i sager.
Afvikling af banker Når SSM har konstateret, at en bank er i vanskeligheder, giver den besked videre til SRM, som så laver en plan for afviklingen af banken. SRM vil bestå af en afviklingsbestyrelse, som kommer til at bestå af repræsentanter fra medlemsstaterne og kommissionen. Altså, et decideret EU-organ. SRM indebærer en bekymrende overførsel af magt til EU over retten til at lukke og slukke banker i medlemsstaterne.
Bail-in En bankafvikling har store omkostninger forbundet med sig. For hvem skal betale, når en bank dre-
EU’s regeringsledere enedes på topmødet i december om en aftale som skal realisere bankunionen inden sommer. Statsminister Helle Thorning-Schmidt ville ikke sige, om danskerne skal stemme om den. Foto: Rådet
jer nøglen om? Bankunionen bruger en ”3-trins-rangorden”, hvor man først lader aktionærer og kreditorer betale den første regning i et såkaldt bail-in. Her er det meningen, at det er banken og dens kunder, der selv skal betale gildet, når en bank går nedenom og hjem. Meningen er, at skatteyderne slipper for at skulle betale regningen.
EU-fond Når pengene her er brugt op, skal der bruges yderligere finansiering. På lang sigt vil EU have skabt en fælles indskydergarantifond op over 10 på 55 mia. euro finansieret af bankerne selv. Bankerne på tværs af EU vil derfor spytte penge ind i denne
Et uafklaret spørgsmål er, hvad der skal ske, når denne fond løber
tør for penge. Selvom 55 mia. euro kan virke som meget ved første øjekast, så er det peanuts i den finansielle verden. Derfor bruges for en ekstra pulje penge til at dække de ekstra, der opstår - en backstop. På længere sigt vil både EU-parlamentet, EU-kommissionen og de fleste medlemsstater bruge eurozonens krisefond (ESM) som backstop. Men Tyskland er indtil videre imod. Hvis de skal sige ja, kræver de traktatændringer. EU vil gøre alt, hvad de kan for at blive færdig med bankunionen inden EU-parlamentsvalget den 25. maj. Og sikkert er det, at bankunionen over tid vil samle mere og mere magt og give flere kompetencer til EU.
BANKUNION TIL FOLKEAFSTEMNING? Regeringen har ikke taget endeligt stilling til, om Danmark skal tilsluttes bankunionen ● ”Danmarks position har hele tiden været, at vi deltager åbent, aktivt og konstruktivt for at sikre, at ikke-eurolande kan deltage i samarbejdet, hvis de ønsker det”, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i Bruxelles under topmødet i december. ”Men først når der er klarhed over den samlede pakke, vil regeringen lave en samlet vurdering af fordele og ulemper og tage endelig stilling, og så vil det også blive underlagt en vurdering af, om der afgives suverænitet.” Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard var ikke i tvivl på baggrund af det, topmødet blev enig om.
– Kompromisset om bankunionen er skræmmende. Det betyder suverænitetsafgivelse og risiko for, at skatteyderne igen skal betale for krisen, sagde han og krævede folkeafstemning på linie med bl.a. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. I slutningen af januar i år sendte Folkeafstemningskomite 2010 et åbent brev til regeringen og Folketinget og opfordrede til ”en uvildig juridisk undersøgelse og vurdering af, hvorvidt der afgives dansk suverænitet ved deltagelse i Bankunionen, som forudsætning for en evt. regeringsbeslutning om dansk deltagelse”. IR
drage til fred og stabilitet i (…) verden generelt”. En sidegevinst vil ifølge topmødet være, at ”Dette vil også bringe fordele med sig i form af vækst, beskæftigelse og innovation for den europæiske industrisektor generelt”.
kan risikere at føre til deltagelse i ulovlige krige. I et civiliseret samfund bør der vel være andre måder at sikre arbejdspladser på, end ved at styrke krigsindustrien. Samtidig med, at EU dikterer benhårde velfærdsnedskæringer for almindelige mennesker, så vil EU-eliten have medlemslandene til at investere flere ressourcer i våben. Den prioritering siger en del om, hvad EU egentlig handler om.
EU: FORSVAR ER VIGTIGT... EU vil skabe fred og arbejdspladser med militær, lyder budskabet fra topmødet i december Af Henrik Bang Andersen ● ”Forsvar er vigtigt”. Sådan lyder
den første linje i konklusionerne fra EU’s forsvarstopmøde 18-19. december i Bruxelles. Derfor vedtog EU’s stats- og regeringsledere at styrke den europæiske våbenindustri, de europæiske landes militære kapaciteter og det europæiske militærsamarbejde. Topmødet vedtog desuden en liste med konkrete arbejdsopgaver for EU’s udenrigstjene-
ste og EU-kommissionen. Allerede i 2014 skal EU bl.a. udvikle nye fælles strategier og politiker for cyberangreb og maritim sikkerhed. Medlemslandene opfordres desuden til at samarbejde og fremme udviklingen af militære kapaciteter. NATO-chef Anders Fogh Rasmussen, som deltog i EU-topmødet. har længe identificeret ‘droner’, som et afgørende område, hvor EU-landene bør opruste. Derfor vedtog topmødet ”udviklin-
gen af fjernstyrede flysystemer (RPAS) inden for tidsrammen 2020-2025” Samtidig skal den europæiske våbenindustri styrkes og effektiviseres med henblik på at styrke EU’s strategiske autonomi og evne til at agere i verden. Grundlæggende set fremgår det af topmødets konklusioner, at flere militære kapaciteter, mere militært samarbejde og en styrket våbenindustri vil ”fremme europæiske borgeres sikkerhed og bi-
Våbenindustri fører til krig Spørgsmålet er imidlertid, om ikke et styrket militær-industrielt kompleks uundgåeligt vil medføre et pres på de politiske beslutningstagere. Et pres, der i sidste ende
6
FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014
Kom til internationalt debatmøde Kom til medlemstræf og vær med til at planlægge valgkampen i dit lokalområde. Foto: Per Nielsen
MEDLEMSTRÆF VARMER OP TIL VALG Folkebevægelsens medlemmer inviteres til medlemstræf otte steder rundt om i landet i begyndelsen af marts ● Når du får dette blad i hånden, er der ikke meget mere end hundrede dage til valget til EU-parlamentet,
der finder sted søndag den 2. maj. For at sætte skub i den lokale mobilsering og valgkamp afholdes der regionale medlemstræf otte steder i landet i begyndelsen af marts. Sæt alllerede kryds i kalenderen nu!
✘ Træf i København Medlemstræf for medlemmer i Region Hovedstaden Lørdag den 8. marts kl. 13.00-16.00. Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari. Nærmere om program og sted: www.folkebevaegelsen.dk eller tlf 35 36 37 40
✘ Træf i Næstved Medlemstræf for medlemmer i Region Sjælland Lørdag den 1. marts kl. 13.00-16.00 Oplæg af bl.a. topkandidat Lave K. Broch. Nærmere om program og sted: www.folkebevaegelsen.dk eller tlf 35 36 37 40
✘ Træf i Rønne Medlemstræf for medlemmer på Bornholm Onsdag 5. marts 16.00-18.30 på Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1 i Rønne Kombineret medlemstræf og generalforsamling med oplæg ved topkandidat Lave K. Broch.
✘ Træf i Odense Medlemstræf for medlemmer på Fyn og øerne Torsdag 13. marts 19.30-21.30 på Odense Fagskole, Ørstedsgade 28, 5000 Odense C Oplæg ved bl.a. landssekretær Poul Gerhard Kristiansen.
✘ Træf i Haderslev Medlemstræf for Folkebevægelsens sydøst- og sønderjyske medlemmer Lørdag 8. marts 10.00-14.00 i Aktivitetshuset Bispen, Bispebroen 3, Haderslev. Oplæg ved bl.a. topkandidat Lave K. Broch.
– om alternativer til EU og EU’s udvikling lørdag den 22. februar i København ● Lørdag den 22. februar kl. 12.30-
15.30 afholder den internationale sammenslutning af EU-kritiske organisationer TEAM & Folkebevægelsen mod EU i fællesskab et debatmøde om alternativer til EU og EU’s udvikling på ”Drop Inn”, Kompagnistræde 34, København K Der er oplæg bl.a. ved Patricia McKenna, koordinator for TEAM og tidl. MEP for de Grønne i Ir-
land, Lave K. Broch, kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Helle Hagenau, Nei til EU i Norge og Jesper Morville, formand for Folkebevægelsen mod EU’s internationale udvalg. Der kan købes drikkevarer m.m. Kontakt Folkebevægelsens sekretariat for mere information: Tlf. 35 36 37 40 eller fb@folkebevaegelsen.dk
Køb en andel i valgsejren! For 500 kroner kan du støtte Folkebevægelsens valgkamp og få et flot Andelsbevis for valgsejren i 2014 ● Andelen af danskere, der er klar til udmeldelse, er vokset fra 15-20 pct. for få år siden til 35-39 pct. i sommeren 2013. Og 11,4 pct. ville i april 2013 stemme på Folkebevægelsen i en meningsmåling. Så vi har muligheden for mandatmæssig fremgang ved valget til EUparlamentet 25. maj. Men det kræver, at vi når ud og bliver synlige for alle vælgere. Og det koster. Et af de skridt, Folkebevægelsen har taget for at skaffe penge til valgkampen, er fremstillingen af et flot andelsbevis i farver i A4-format. Det kan du købe for kun 500 kroner pr. stk. Med mindre man ikke ønsker det, så vil ens navn blive offentliggjort på liste på Folkebevægelsens
ANDELSBEVIS for Folkebevægelsen mod EU’s valgsejr den 25. maj 2014 Andelsbeviset andrager 500 kr. Andelsindehaver:
Beløbet er et bidrag til Folkebevægelsen mod EU’s valgkamp til EU-parlamentsvalget den 25. maj 2014. En person må meget gerne købe flere andelsbeviser. EU-valget den 25. maj er af stor betydning. Der er flere forslag på vej om at give EU endnu mere magt f.eks. oprettelse af en bankunion og planer om en ny traktat. En stærk repræsentation for Folkebevægelsen mod EU vil blive brugt i kampen mod endnu mere magt til EU og til at tilbageføre magt fra EU til medlemslandene. Folkebevægelsen kæmper desuden i EU-parlamentet for folkestyre, den nordiske velfærdsmodel, et bæredygtigt miljø og et globalt udsyn. Folkebevægelsen er en nødvendig vagthund i EU-parlamentet. Købere af andelsbeviset vil komme på en liste, der vil blive synliggjort på hjemmesiden www.folkebevaegelsen.dk for at motivere andre til at købe andelsbeviser (med mindre man ikke ønsker at blive nævnt ved navn). Vi takker for støtten. På vegne af Folkebevægelsen mod EU’s forretningsudvalg Jesper Morville, Sven Erik Christensen, Niels Eriksen, Johanne L. Kristiansen, Kjeld Richter Mikkelsen, Lars Østergaard Møller og Sven Skovmand
hjemmeside. Køb det hellere i går end i morgen. På telefon 35 36 37 40 eller på www.folkebevaegelsen.dk
✘ Træf i Århus Medlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i Østjylland Søndag 2. marts 14.30-17.00 på Skt. Annagades Skole (kantinen), Skt. Anna Gade 38 i Århus. Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari, workshops og præsentation af lokale EP-landidater som Malthe Bang, Inger Marie Tryde Martensen og Christian Juhl.
✘ Træf i Skive Medlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i Midt- og Vestjylland Søndag 2. marts 10.00-14.00 i Aktivitetscentret ”Ny Skivehus”, Odgårdsvej 15 i Skive. Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari. Der vil blive mulighed for køb af kaffe, the, øl og vand. Husk selv madpakke!
✘ Træf i Aalborg Medlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i Nordjylland Onsdag 5. marts 19.00-21.00 i Socialisternes Hus, Søndergade 12 i Aalborg Mød vores lokale kandidater: Ole Nors Nielsen, Brian Olsen og Jørgen Grøn. Kl. 18.00 starter vi med aftenmad (kr. 30). Tilmelding nødvendig på 98 13 96 81 senest den 28/2.
Giv flere penge Folkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod EU ● Selvom vi er meget taknemmeli-
ge for de mange bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Vi skal rustes til parlamentsvalget og folkeafstemningen den 25.maj. EU-modstanden skal være så stærk. Derfor skal økonomien styrkes mest muligt. I 2013 fik vi indsamlet i alt 421.834 kroner, hvilket er pænt. I år er der frem til 21. januar kom-
met 14.000 kroner ind. Det er godt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr. 9860 onto nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11. PG/IR
NYT FRA LANDSLEDELSEN FOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen
Organisering op til valgkampen VEJLE 20/11: Der var pænt fremmøde til den nye landsledelses første møde efter landsmødet. Mødet satte fokus på de praktiske organisatoriske forberedelser af valgkampen op til parlamentsvalget 25. maj. Det blev besluttet at afholde otte regionale medlemstræf i den forbindelse, samt et landsdækkende arrangement den 29. marts (forretnings-
udvalget i mellemtiden besluttet at foreslå det udskudt til 12. april, hvad landsledelsen skal tage stilling til 1.-2. februar). Omkring valgkampen blev det også gennemgået, hvem der skulle se nærmere på emner som TTIP, patentdomstol, den endnu alt for sparsomme økonomi blev behandle, og der blev vedtaget en udtalelse om, hvordan Folkebe-
vægelsen vil positionere sig i parlamentet. Landsledelsens Vejle-møde vedtog også, at der skal være fire faste udvalg (kampagneudvalget, internationalt udvalg, fagligt udvalg og erhvervsudvalget) samt ad hoc-udvalg, som kan oprettes og nedlægges efter behov. Patentdomstolsgruppen fortsætter for eksempel.
Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 5. februar 2014. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 5. februar 2014
JYLLAND
KØBENHAVN
Esbjerg
København
Folkebevægelsen mod EU Esbjergkomiteen holder generalforsamling fredag den 7. februar kl 17.30 hos 3F Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg. Kl. 17.30 er der middag. Kl. 19.00 er der offentligt debatmøde med Ole Nors Nielsen, en af Folkebevægelsens spidskandidater. Herefter er der fest med lotteri mv.
Folkebevægelsen mod EU inviterer til åbent debatmøde lørdag den 1. februar kl. 14-16 hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle Allé 26 i Valby om EUs militarisering - udvikling, aktuelt og planer. Velkomst ved MEP Søren Søndergaard og panel med fredsforsker og professor i fredsstudier Jan Øberg og to af Folkebevægelsens spidskandidater: Rina Ronja Kari og Lave K. Broch. Deltagelse er gratis, men tilmelding ses gerne senest torsdag den 30. januar til poul@folkebevaegelsen.dk eller 35 36 37 40.
Herning Medlemsmøde i EU-kritisk Netværk Herning med oplæg af Thorkild Sohn tirsdag den 11. marts kl. 19.30 hos Henrik Steffensen, Skivevej 53, 7451 Sunds.
Århus Folkebevægelsen mod EU i Århus inviterer til generalforsamling søndag d. 2. marts kl. 13.30 til 14.30 på Skt. Annagades Skole, Sct. Annagade 38 i Århus. Dagsorden ifølge vedtægter.
Søren Søndergaard giver Folkebevægelsen mod EUs plads i EU-parlamentet videre til Rina Ronja Kari. Alle medlemmer og venner af Folkebevægelsen inviteres i den anledning til overdragelsesreception fredag den 7. februar kl. 15-17 i Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13 i København.
568 NYE MEDLEMMER På Folkebevægelsens landsmøde den 27.-28. oktober 2012 kunne det konstateres, at der var kommet omkring 430 nye medlemmer (omkring 35 i snit om måneden). Siden da og frem til 22. januar er der kommet 568 nye medlemmer. Landsmødets mål frem til parlamentsvalget i 2014 er 1000 nye medlemmer. De fordeler sig geografisk således: SJÆLLAND & ØER Albertslund Bagsværd Ballerup Birkerød Borup Brøndby Brønshøj Charlottenlund Dannemare Eskebjerg Farum Fejø Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Frederiksværk Gadstrup (Køge)
318 3 3 2 2 1 3 8 3 4 1 1 1 2 11 3 4 1
4 1 2 2 1 3 1 2 2 6 2 1 1 1 1 4 1 2 2 1 1 1 2 3 1 1 5 1 2 6 23 12 18
Folkebevægelsen mod EUs komite i Gladsaxe, Gentofte og Lyngby inviterer til åbent debatmøde tirsdag den 25. februar kl. 19.00 med oplæg ved MEP Søren Søndergaard med efterfølgende generalforsamling kl. 21.00. Se mere om sted på www.folkebevaegelsen.dk
28.01.13 85
22.03.13 149
23.05.13 284
22.07.13 328
Frederikssund Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal holder møde onsdag den 29. januar kl. 19.30 i Langes Magasin, Østergade 3 i Frederikssund.
Køge
København SV København V København Ø Køge Lejre Lyngby Maribo Melby Måløv Nakskov Nykøning F. Nykøbing Sj. Nysted Næstved Nørre Alslev Nørreballe Præstø Roskilde Rødby Rødovre Sakskøbing Skovlunde Skælskør Slagelse Slangerup Smørum Snekkersten Sorø
23.09.13 417
BORNHOLM
Odense
Rønne
Folkebevægelsen mod EU på Fyn og øerne inviterer medlemmer til møde i Huset, Absalonsgade 26 i Odense tirsdag den 11. februar kl. 19.30, tirsdag den 8. april kl. 19.30 og tirsdag den 29. april kl. 19.30 (arbejdsmøde).
Folkebevægelsen mod EU inviterer til offentligt debatmøde onsdag den marts kl. 19.00-21.00 på Palæ Caféen, Store Torvegade 20 i Rønne, hvor hvor topkandidat Lave K. Broch fortæller om EU’s udvikling.
den 20. marts kl. 19.00 i Kulturhus Køge, Strandvejen 20 i Køge.
Slagelse
SJÆLLAND
5 15 23 2 1 4 1 1 1 4 8 2 1 6 3 1 2 7 3 6 2 1 2 3 1 1 2 2
NYE MEDLEMMER I FOLKEBEVÆGELSEN
21.11.12 47
FYN
Gladsaxe
Folkebevægelsen mod EU i Køge holder generalforsamling torsdag
Københavnsudvalget i Folkebevægelsen mod EU holder åbent møde mandag den 24. februar kl.
Gentofte Gilleleje Græsted Haslev Havdrup Hellerup Helsinge Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Holte Horslunde Humlebæk Hundested Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Idestrup Jerslev S Jyderup Jyllinge Jægerspris Kalundborg Kalvehave Karslunde Kastrup Kirke Såby Kvistgård København K København N København NV København S
19.30 i Tordenskjoldsgade 21, st.th.i København. På dagsordenen er bl.a. den kommende valgkamp.
27.11.13 456
27.11.13 456
Roskilde Lørdag den 15. marts kl. 10-13 holder Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten et møde med MEP Søren Søndergaard om planerne for valgkampen op til EU-valget 15. maj. Nærmere besked om sted senere på www.folkebevaegelsen.dk
Stege Stubbekøbing Søborg Tisvildeleje Toreby Tune Tølløse Valby Vallensbæk Strand Vanløse Vedbæk Vesterborg Vordingborg Væggerløse Ålsgårde
1 5 2 1 2 1 1 8 2 8 1 2 3 1 1
BORNHOLM Allinge Nexø Rønne Øster Marie
8 2 2 3 1
FYN & ØER Assens Broby Fåborg Kerteminde Marstal Munkebo Nyborg Odense C Odense N Odense NØ Odense NV Odense S Odense SØ Odense V Otterup Stenstrup Svendborg Søby Tommerup Tranekær Vester Skærninge Ærøskøbing
53 1 1 5 1 2 1 3 8 3 1 7 2 1 3 1 3 4 2 1 1 1 1
JYLLAND OG ØER Augustenborg Bedsted
186 1 1
Bjerringbro Blokhus Brabrand Brørup Bylderup Bov Børkop Ebeltoft Egernsund Esbjerg Fredericia Frederikshavn Galten Glesborg Grinsted Gram Gråsten Hadsten Haderslev Hemmet Henne Herning Hjerm Hjørring Hobro Holstebro Hornslet Horsens Hurup Thy Højbjerg Højer Knebel Kolding Kongerslev Langå Lemming Lisbjerg Nibe Nykøbing Mors Nørresundby Odder Padborg Randers C Randers NV Randers NØ Randers SV Ribe Risskov Roslev Ry
2 2 4 1 1 1 1 1 14 2 4 1 1 1 1 2 1 2 2 1 3 1 1 3 1 1 2 1 2 2 2 1 1 1 2 1 1 3 3 2 1 2 1 3 1 1 3 1 1
Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland inviterer til møde mandag den 24. marts kl. 19.30 i Slagelse Biblioteks mødelokale i Stenstuestræde 3 i Slagelse. Oplæg til debat om EU-parlamentsvalget og folkeafstemningen om EUs patentdomstol ved topkandidat Lave K. Broch.
Ryomgård Rødding Sabro Samsø Silkeborg Skanderborg Skødstrup Skørping Skive Skjern Skærbæk Skørping Snedsted Solbjerg Sporup Stouby Struer Sæby Sønderborg Thisted Tinglev Tilst Toftlund Trige Tønder Vamdrup Vejle Viborg Vildbjerg Vinderup Viby J. Vodskov Vojens Ørsted Ørum Århus C Århus N Århus V Aabenraa Aalborg Aars
1 1 2 1 4 2 1 1 4 3 1 2 1 1 2 1 1 1 4 1 1 1 1 2 1 2 3 4 1 2 1 2 1 1 1 9 5 3 2 12 1
NORDEN + ØVRIG UDLAND 3 Halmstad, Halland S 1 Dortmund, Tyskland 1 Schoten, Belgien 1
KAMPAGNETILBUD: MEDLEM FOR EN HALV HUND! Jeg vil med!
■ Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for
■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-
det første års medlemskab
nister, studerende og arbejdsløse) Navn
Underskrift Fødselsdato
0893 Sjælland USF B E-mail Tlf.nr.
+ + + 10435 + + + By Postnr.
Folkebevægelsen mod EU Adresse
Ved indmeldelse:
ninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
muligt op til patentdomstolsafstemningen og EU-valget. For at nå vores mål om 1000 nye medlemmer går Folkebevægelsen nu på banen med et kampagnetilbud om medlemskab for kun 50 kroner det første år. Giv det gode tilbud videre og hjælp med at skaffe os flere medlemmer Vi står over for masser af udfordringer med bl.a. udsigt til folkeafstemning om dansk tilslutning til EUs nye patentdomstol og et parlamentsvalg den 25. maj. Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Giv os derfor en hånd med at skaffe flere medlemmer. Folkebevægelsen vedtog i oktober 2012, at vi skal have mindst 1000 nye medlemmer inden valget. Det er ambitiøst, men langt fra urealistisk – især ik-
● Har du brug materiale, oplys-
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
● EU-modstanden skal styrkes mest
ke når EU giver stadig flere mennesker flere og flere grunde til utilfredshed og modstand. Nu indfører vi et kampagnetilbud frem til valget, hvor man kan blive medlem for kun 50 kroner det første år. Så kan de fleste vist være med. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er svaret nej, bør man være medlem. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
stemme med den bitre eftersmag af krise, men med følelsen, håbet om at krisen vil blive overvundet og at Europa kommer ud af den stærkere og bedre.” Kommissionens formand José Manuel Barross klappede, mens Folkebevægelsens nye EU-parlamentariker Rina Ronja Kari undrede sig: – Skal ofrene for EU’s krisepolitik – herunder ikke mindst de over 26 millioner arbejdsløse – nu have mundkurv på? EU’s svar på den økonomiske krise har gavnet banker, spekulanter og krigsindustrien, men betydet meget mere arbejdsløshed, fattigdom og håbløshed for befolkningerne. Det har gavnet en dybt magtcentralisering, som har umyndiggjort demokratisk valgte parlamenter og regeringer. Og det har skabt en kraftigt voksende skepsis og modstand mod EU, som de ikke kan tie ihjel. Vi spørger igen: Skal EU bestemme alt?
EU’s formand i første halvår 2014, Antonis Samaras, på EU-parlamentets talerstol. Foto: EU-parlamentet
NR. 1. JANUAR–FEBRUAR 2014
FOLK i BEVÆGELSE
Udgivet af Folkebevægelsen mod EU
Dokumentation og debat om unionen
2014 vil blive det år, hvor borgerne skal træffe et betydningsfuldt valg. Europa står ved en korsvej, og valget til EuropaParlamentet i maj vil afgøre, hvilken kurs det skal følge i de kommende år. (..) Vi har brug for en ægte politisk union. For mig betyder det, at vi er nødt til at bygge et Europas Forenede Stater med Kommissionen som regeringen og to kamre – Europa-Parlamentet og et “senat” af medlemsstater”, sagde Reding. 15. januar gik den nye EU-formand, Grækenlands statsminister Antonis Samaras, på EU-parlamentsts talerstol i Strasbourg og erklærede højlydt. ”Krisen har vist os, at vi har brug for ”mere og bedre Europa”! Det er det, vi er i gang med. Og dette er mit løfte til jer; At vi vil bevæge os mere beslutsomt og endnu længere i den kommende tid. Sådan de europæiske borgere i det kommende valg til Europa-Parlamentet, som finder sted i slutningen af det græske formandskabsperiode, ikke vil
EU-VALGET: KRISE ER TABU – EU-STAT PÅ DAGSORDENEN Hvad er det EU vil have parlamentsvalget til at handle om? Er det forkert af Folkebevægelsen, at spørge om EU skal bestemme alt? ● Hvad skal valget til EU-parlamentet handle om? Ja, EU-parlamentet sagde allerede i efteråret, at man skal stemme fordi : ”I dag er flertallet af nationale love baseret på EU-lovgivning”. Det fornægtede danske EU-tilhængere ellers i 2009, da Folkebevægelsen mod EU gik til valg med parolen ”Skal EU bestemme alt?” Nu gør vi det så igen. Men i mellemtiden har EU, også kun fået endnu mere magt. Og det er ikke nok. Umiddelbart efter årsskiftet holdt EU-Kommissionens næstformand Viviane Reding en tale om, hvad der vil være ”det bedste våben :mod euro-skeptikerne”: ”Store beslutninger venter os i år. (…)