Fagligtnyhedsbrev sept2014 web

Page 1

September 2014

Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU

Nr. 3 ● 18. årgang

Faglig konference: EU – fortielsens projekt Lørdag og søndag den 27.–28. september 2014, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby Konferencens formål

Kim W. Bilfeldt, formand for EU-udvalget i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, opfordrer til at deltage i den faglige konference.

■ Konferencens formål er at bidrage til viden om EU’s indflydelse på fagbevægelsen og den såkaldte nordiske vældfærdsmodel, og drøfte mulighederne for – og formål med et fagligt nordisk EU-kritisk netværk. Konferencen skal søge at belyse, hvordan fagforeningerne kan bremse eller helt stoppe EU’s indblanding. Hvor styrker vi oplysning om EU i fagbevægelsen? Vil I debattere, hvordan vi får fagbevægelsen til at kæmpe for medlemsinteresser, i stedet for at fagbevægelsen underlægger sig EU’s direktiver, landespecifikke henstillinger og traktater.

Program Fagbevægelsen i en skruestik.

Lørdag den 27. september

NYHEDSBREVET fra Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU

Kl. 11.00 Velkomst. Claus Westergreen formand for BJMF Kl. 11.10 – Kædeansvar Lars Lundberg Byggnads Sverige (GævleDala) – Håndhævelsesdirektivet, ved en fra Norge. – Hvad kan fagbevægelsen bruge EU til, ved en fra LO. – Social dumpning, ved Carsten Bansholm BJMF – Hvad kan vi forvente, at der står på EU's dagsorden på det faglige område, ved Rina Ronja Kari MEP, sidder i beskæftigelsesudvalget Frokost. Kl. 15.30 til 18.00 – Transport / jernbanedirektivet. Hvad kan vi forvente, hvorfor privatiseringer, ved Erik Bach. Togfører medlem af Dansk Jernbaneforbund.

Tak for støtten til EU-parlamentsvalget Ole Nors Nielsen er næstformand i transportgruppen 3F Aalborg

■ Som en af spidskandidaterne vil jeg gerne på egne og Folkebevægelsens vegne sige en stor tak til de organisationer og ikke mindst til alle de man-

ge enkeltpersoner, som bakkede mig/os op i valgkampen. Vi var dømt ude af pressen og alle etablerede partier, men vi ikke bare gjorde det igen, vi fik det bedste valg i 20 år. Det havde vi ikke fået uden alle jer, der bakkede op og udførte et kæmpe stykke arbejde rundt omkring i Danmark. Venlig hilsen en glad og stolt kandidat, Ole Nors Nielsen

– Kampen om og mod Havnedirektivet, hvordan og Hvad kan vi lære af denne kamp (drejebog), Ole Nors Formanden for havnearbejderne 3F. Aalborg. Kl. 19.00 til ? – Aftensmad. – Underholdning – Kammeratligt samvær Hvordan styrker vi det nordiske samarbejde, hvordan styrkes arbejdet mellem netværket, og hvordan bruger vi folketinget og EU-Parlamentet?

Søndag den 28. september

Kl. 9.30 Morgenbrød og kaffe. Kl. 10.00 – Nej till EU, Sverige. – Folkebevægelsen Mod EU, Danmark. – Nei til EU, Norge – Hvordan sikrer vi samspillet mellem de folkelige bevægelser og arbejdet i folketinget, ved Finn Sørensen Enhedslisten – Gruppearbejde, plenum, gruppearbejde. Slut kl. 15.00. Undervejs vil der være mulighed for let frokost.

Praktiske oplysninger Konferencen afholdes i Bygge,- Jord,- og Miljøarbejdernes fagforening, Mølle Allé 26. 2500 Valby Pris: Lørdag: Kr. 200,00 inkl. frokost, aftensmad, underholdning. Pris: Søndag: Kr. 50,00 kr. inkl. morgenkaffe/brød. BJMF vil gerne være behjælpelig med overnatning, hvis det er. Giv besked ved tilmelding. Ændringer kan forekomme. De bedste hilsner. Kim W. Bilfeldt og Kim Holm

■ Inden den 15.09.14. til Kim W. Bilfeldt (medlem BJMFs bestyrelse), tlf. 22 94 19 10, mail kimw@bilfeldt.dk, eller Kim Holm (medl. af bestyrelsen i Metal Horsens, fmd. f. fagligt udvalg, Folkebevægelsen mod EU) tlf.: 51 52 41 68, mail: kim_holm@post.tele.dk

Tilmelding til Faglig konference

Du bedes på tilmeldingen angive, om du deltager begge dage, eller om du kun deltager en af dagene.

Beløbet sættes ind på konto Regnr. 8411 konto: 4157 561 (fælleskassen). Beløbet mærkes EU-konference den 28.9.


2

Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 2014

Håndhævelsesdirektivet Direktivet er en reaktion på den voldsomme kritik, der har været af udstationeringsdirektivet i kølvandet på Laval-dommen.

Folkebevægelsen mod EU er utilfreds med direktivet.

De centrale værktøjer i direktivet Den 16. april vedtog EU-parlamentet det såkaldte håndhævelsesdirektiv. Direktivet indeholder en række værktøjer, som medlemsstaterne må bruge til at øge kontrollen med udstationerede arbejderes vilkår. Værktøjerne skal gøre det lettere for medlemslandene at sikre, at reglerne bliver overholdt ved udstationering, og at de udstationerede får de rettigheder, som de har krav på. De centrale værktøjer omfatter blandt andet: – En ny definition af, hvornår der er tale om en reel virk-

EU har med Lavaldommen blåstemplet social dumping.

Ved Maj Aslett Rydbjerg, medarbejder kontoret EUParlamentet Bruxelles

somhed og en reel udstationering. Hensigten er at bekæmpe de såkaldte arme-ogben virksomheder. – En brutto-liste over, hvilke kontrolforanstaltninger medlemsstaterne må anvende. – Mulighed for at indføre begrænset kædeansvar. Kædeansvaret er begrænset til første led i byggesektoren.

Faktaboks

Utilfredsheden med direktivet Folkebevægelsen er ikke tilfreds med direktivet. For det første løser det ikke det grundlæggende problem nemlig: At EU med Laval-dommen har blåstemplet social-dumping. I stedet for at styrke håndhævelsen af et dårligt direktiv burde udstationeringsdirektivet være ændret. Løsningen af dette grundlæggende problem er nu udskudt på ubestemt tid. For det andet er de foreslåede værktøjer langt fra tilfredsstillende. Den nye definition af virksomheder er fortsat uklar.

Derfor vil direktivet ikke være effektivt i kampen mod falske virksomheder. Det forslåede kædeansvar er utilstrækkeligt, og hovedentreprenørerne kan slippe fra ansvaret fordi der er indskrevet et krav om ”proportionalitet”,

hvilket på almindeligt dansk betyder ”elastik i metermål”. Endeligt burde listen, over de kontrolforanstaltninger, medlemslandene må bruge, være åben, således at medlemsstaterne kan bruge de værktøjer, de har behov for.

Laval-dommen fra 2007 gjorde det muligt for udenlandske virksomheder at udføre arbejdsopgaver på langt gunstigere vilkår, end de vilkår som gælder værtslandets virksomheder. Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet Rina Ronja Kari stillede en række ændringsforslag til direktivet, som sigtede på at give medlemsstaterne mulighed for at iværksætte de tiltag som de anser for nødvendige i kampen mod social dumping. Forslagene blev støttet af den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), men fik ikke opbakning i Parlamentet.

Kampen mod Havnedirektiverne Hvad kan vi lære af havnearbejdernes kamp? Ved Ole Nors Nielsen, 3F Ålborg og medlem af hovedbestyrelsen

Dette er light-udgaven af havnearbejdernes kamp og erfaringer. Kom og få hele udgaven på den Faglige Konference den 27.-28. september 2014.

Selvservicering I 1999 fremlagde EU kommissionen forslaget til Havnedirektiv nr. 1. Direktivet gik kort ud på, at alle, uanset overenskomstforhold, kvalifikationer og erfaringer, skulle have ret til at losse og laste skibe. Kommissionen så helst, at det var underbetalte søfolk, der skulle udføre arbejdet. I EUsproget betyder det: Selvservicering. Ved et fantastisk sammenhold blandt havnearbejderne i Europa med opbakning fra hele verden, godt samarbejde med de faglige organisationer, politisk lobbyarbejde, presseomtale, arbejdsnedlæggelser og demonstrationer, lykkedes det at overbevise et snævert flertal af EU-parlamentet om

at nedstemme forslaget i efteråret 2003.

Havnedirektiv nr 2 EU respekterer ikke demokratiet og slet ikke et nederlag. Derfor fremlagde EU-kommissionen forslaget igen 11 måneder senere, i en endnu skrappere udgave, nu opfordrede man ikke bare til at søfolkene skulle udføre havnearbejde, det skulle være deres ret. Seancen gentog sig i en endnu stærkere udgave blandt havnearbejderne og de faglige organisationer i Europa, og direktivet blev klart nedstemt i vinteren 2006.

Havnedirektiv nr 3 I 2013 fremlagde EU kommissionen forslaget til Havne-

direktiv nr. 3 igen. På grund af godt politisk forarbejde af havnearbejderne og deres fagforeninger, undlod kommissionen at tage afsnittet om Selvservicering med. At afsnittet om Selvservicering ikke blev taget med, betyder ikke, at EU har opgivet at få det gennemført. Der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe bestående af faglige organisationer, arbejdsgiverforeninger og EU, også kaldet den Sociale Dialog. Opgaven er blandt andet at finde en løsning på Selvserviceringsproblematikken i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets partnere. Hvis ikke der findes en løsning i den Sociale Dialog, har EU allerede nu ”lovet” Havne-

arbejderne, at så vil der blive fremlagt et forslag til Havnedirektiv nr. 4 i 2016, hvor Selvservicering uden tvivl vil være i forslaget.

Læren af havnearbejderne Læren af havnearbejdernes og deres faglige organisationers kamp er: Skal EUs liberalistiske tankegang besejres, skal alle de forskelige kampskridt, politisk lobbyarbejde, presseomtale med videre igangsættes, når man hører det første rygte om, at EU planlægger forringelser af vores arbejdsmarked. Når først et direktiv eller en forordning er vedtaget, er det næsten umuligt at ændre. For eksempel er carbotagereglerne næsten umulige at få ændret.


Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 2014

EUs nedskæringspolitik skal stoppes Og regeringen skal stoppes i at føre EU-politik Kim Holm, formand for Folkebevægelsen mod EU fagligt udvalg og med i landsledelsen. ■ Vi vil til den faglige konference den 27.-28 september forsøge at få de faglige EU-

kritiske kræfter i Norden ind i et samarbejde på tværs af grænserne. Selvom vi ikke har de samme arbejdsmarkedsforhold, er vore samfundsmodeller sammenlignelige. Vi må forvente, at EU inden for valgperioden vil blive til Europas forenede stater. Der skal skabes et fælles Europa, hvor en magtelite bestemmer, og alt i samfundet skal gøres

Mere n sama ordisk rbejd e

til en vare. Intet er for helligt til at kunne privatiseres. Der skal skabes en fælles mindsteløn. Arbejdsmiljøet skal ned på et minimum. Overenskomster skal afskaffes og erstattes af individuelle aftaler som vikarer eller på tidsbegrænsede kontrakter. Det sociale system, undervisning, ældreplejen og sundhedssektoren skal gøres til et forsikringsspørgsmål.

Denne udvikling skal stoppes i EU, både internationalt og inden for EU. Derfor er der brug for EU-modstanden. Den skal være bred og åben, også for EU-kritikere. Vi bliver dog nødt til at erkende, at der kun er en måde at stoppe det på: Vi bliver nødt til at komme UD AF EU.

3

EU styrer Corydons finanslov ■ I november fremlægger EU sin vækst-undersøgelse af økonomien i EU-landene. Januar vedtager Ministerådet konklusionerne. Marts indsender regeringen programmer for finanspolitikken og nationale reformer. I maj kommer EUkommissionen med de henstillinger vedr finanspolitikken, som vores finanslov bygger på.

EU-støtte til flytning af arbejdspladser EU kræver vagtsomhed Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens og omegn og formand for LO Horsens Hedensted

■ Danish Crown har først listet muligheden for kollektiv lønnedgang ind på den danske dagsorden. Og så benyttede de sig af støtte fra EU

eller andre til at nedlægge danske arbejdspladser og etablere engelske. Der skal sættes en endegyldig stopper for, at skruppelløse firmaer både giver den som ”bistandsmodtagere på første klasse” og angriber vores løn- og arbejdsforhold. Her har Folkebevægelsen en rolle at spille… Med venlig hilsen Hans A. Sørensen

EU gavner ikke noget solidarisk projekt Jytte Søgaard, formand for LO Vestjylland

■ Jeg har valgt at støtte Folkebevægelsen mod EU, idet der kæmpes for Den danske Model, som er rost og anerkendt af ind- og udland. Flexicurity kaldes den, ordet er en sammentrækning af flexibilitet til virksomheden samt sikkerhed og tryghed for arbejdstageren. Som faglig aktiv kan jeg ikke få øje på, at EU gavner noget solidarisk projekt.

Steen Johansson, formand 3F Vestlolland ■ Jeg har stor sympati for Folkebevægelsen. Uanset at jeg betragter mig selv som indoeuropæer i klassisk filologisk forstand, så har jeg meget tilovers for jeres besyv i forhold til demokrati og demokratiproces og dens principper.

Når EU giver penge til en regionalfond, der støtter flytning af arbejdspladser Ved Eva Hallum, medlem af landsledelsen Folkebevægelsen mod EU

Danish Crown har investeret 160 millioner kroner i Cornwall, hvoraf en del, 48 millioner kroner, er betalt fra The Governmental Growth Fund (regeringens vækstfond)

■ Danish Crown flytter arbejdspladser igen, denne gang til Cornwall i England. Området er berettiget til regional støtte, og på en engelsk hjemmeside* kan læses, at Danish Crown bibringer en investering på 160 millioner kroner. Heraf er de 48 millioner kroner kommet fra The Governmental Growth fund. Når regionale fonde, i væsentlighed finansieret af EU, betaler Danish Crown næsten 1 ⁄3 af investering, så taler vi formentlig om camoufleret EU-

støtte til flytning af arbejdspladser fra Fåborg.

Strukturfonde EU’s strukturfonde er en del af EU’s regionalpolitik. Når de enkelte projekter skal vurderes, vil der blive taget en række tværgående hensyn. 90 pct. af strukturfondsmidlerne er på forhånd fordelt til de regionale vækstfonde.

De regionale vækstfonde De regionale vækstfonde finansieres af European Regional Developmental Fund. De enkelte EU-lande har inddelt landet i områder, således at de regionale fonde kan søge om disse midler. I England kan de søge dem i Regeringens regionale vækstfond.

Tusindvis af job er gået tabt herhjemme Tusindvis af job er gået tabt herhjemme, fordi danske virksomheder har flyttet job til Polen. Fagbladet 3F afslørede den 13.2.2014, at det i vidt omfang er sket med millionstøtte fra EU. Trods det er ulovligt at få støtte til udflytning, siger eksperter. Det er ikke alene lav løn, der lokker danske industri-

bosser til at flytte arbejdspladser ud af landet. I flere tilfælde har danske virksomheder oveni modtaget store millionbeløb fra EU til at flytte job fra Danmark til Polen. Det afslører opgørelser fra det polske Ministerium for Regional Udvikling, som Fagbladet 3F har gennemgået. Fem store, danske virksomheder har modtaget i alt 111 millioner kroner i støtte fra EU’s såkaldte strukturfonde til arbejdspladser i Polen, som de har nedlagt i Danmark. Fiskegiganten Royal Greenland, Carlsberg, Flügger, Skiold har flyttet job fra Danmark og modtaget millioner i støtte fra EU, viser Fagbladet 3F’s research. (Artikel ved Klaus Buster Jensen, Anna Krogh og Peter Keiding)

Ulovlig støtte Spørgsmålet er, hvornår det er synligt, hvad EU gør/støtter, og hvor og hvornår beslutningen om at flytte en virksomhed bliver taget, og aftalen om støtte indgåes. Hvorfor denne fortielse? * Den engelske hjemmeside er: Cornwall and Isles of Scilly, Local Enterprise Partnerships


4

Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 2014

Arbejdsmarkedet – set fra EU-parlamentet Spørgsmålet om social dumping og arbejdsmarkedet fyldte rigtig meget i det danske EU-parlamentsvalg Af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU ■ Arbejdere i hele landet er naturligvis dybt frustrerede over at opleve, at arbejdsgiverne bruger EU’s Indre Marked til at presse lønnen og arbejdsforholdene. Der er brug for klare svar på, hvad vi gør ved det. I valg-

kampen gjorde vi meget ud af at understrege, at det ikke er den enkelte arbejder fra Østeuropa, som er problemet. Nej, det er EU som system, der insisterer på, at det indre marked er så vigtigt, at kampskridt må begrænses og at vi ikke må kæmpe en ordentlig kamp for at alle arbejder på lokale vilkår. Det er vigtigt, at vi retter

Arbejdsmarkedsudvalget ■ Rina Ronja Kari er blevet medlem af arbejdsmarkedsudvalget i EU-Parlamentet. Der var særlig rift om at komme i arbejdsmarkedsudvalget, men Rina gav det høj prioritet at komme med der, fordi det er den bedste platform til at fortsætte med spørgsmålet om social dumping.

kritikken det rette sted. Det er EU-systemet, den er gal med. I Folkebevægelsen mod EU har vi aldrig påstået, at vi kan løse det hele i EU-parlamentet, men vi vil altid gøre vores yderste for at afbøde konsekvenserne af EU’s skadelige politik. Derfor kæmpede jeg hårdt for at få plads i udvalget for arbejdsmarked og sociale anliggender. I dét udvalg vil jeg kæmpe imod social dumping og for en mere anstændig politik, hvor vi fokuserer på at skabe arbejdspladser på gode vilkår. Her kommer også til at stå en kamp om, hvordan vi sikrer et ordentligt arbejdsmiljø. Det bliver en kamp op ad

EU-modstand i fællesskab Af Søren Søndergaard, tidligere medlem af EUparlamentet (2007-2014)

■ De faglige rettigheder er under pres fra EU. Igen og igen fremkommer forslag om forringelse af lønmodtagernes forhold. Seneste har vi set forslaget

om en arbejdsløshedsunderstøttelse på EU-niveau. Umiddelbart lyder det måske meget tillokkende, at EU vil hjælpe de arbejdsløse. Men i realiteten vil det betyde en underminering af det Akasse-system, som vi kender i Danmark. Skruen får endnu en omgang mod bunden. Derfor kan fagforeningerne kun forsvare sine medlemmers interesser ved at sige klart fra over for EU’s angreb. Ikke

hver for sig, men i fællesskab. Folkebevægelsens faglige nyhedsbrev er et redskab til at opbygge et fagligt netværk mod EU’s angreb. Jeg håber, at du vil bruge det. Bl.a. til at rejse diskussioner på din arbejdsplads og i din fagforening om, hvad det egentlig er, som foregår. Vi har brug for en fælles faglig front mod EU’s forringelser!

Rina Ronja Kari i EU-parlamentet bakke, men vi kan rejse vigtige problemstillinger, og sammen med fagbevægelsen i Danmark og i EU kan vi lægge et hårdt pres på EU-systemet. Det er der virkelig brug for.

Fagbevægelsen bør afprøve fredspligten Af Per Sørensen, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening

■ Hvor langt vil man gå for ensidigt at følge hovedoverenskomstens fredspligt arbejdsmarkedets parter imellem? Er det at overholde fredspligten, når private og offentlige arbejdsgivere udliciterer og privatiserer deres opgaver til firmaer som underentrepre-

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil vide mere / blive medlem ■ Kampagnetilbud 50 kroner for medlemskab i 2014 – ja tak! ■ Jeg vil gerne være medlem af Folkebevægelsen mod EU (250 kr. / 100 kr. for arbejdsløse, pensionister, lærlinge og studerende)

■ Folkebevægelsen mod EU er i parlamentsarbejdet med i GUE/NGL-gruppen. Gruppen er blevet en hel del større end i sidste periode. Den omfatter nu 52 medlemmer mod 35 i sidste periode. Det har betydning for tildeling af taletid med videre.

nører uden overenskomster. Eller skævvrider disse, eller som direkte undergraver den danske aftalemodel. Hvorfor bliver fredspligtens overholdelse ikke prøvet i arbejdsretten. SID fik en kæmpebøde i tidernes morgen for, som arbejdsretten og arbejdsgiverne påstod, ikke at overholde fredspligten i HT-konflikten. Er det ikke på tide at fagbevægelsen afprøver arbejdsgivernes overholdelse af fredspligten? Eller er fagbevægelsen bange for EF-domstolen.

■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens faglige netværk ■ Jeg vil gerne abonnere på Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg

NYHEDSBREVET

Navn Adresse

Folkebevægelsen mod EU Postnr.

By

+ + + 10435 + + + Mobil tlf.nr.

E-mail

Ved indmeldelse: Fødselsdato

0893 Sjælland USF B Underskrift

udgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K Telefon 35 36 37 40 – Fax 35 82 18 06 E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk Hjemmeside: faglig.folkebevaegelsen.dk Redaktionsudvalg: Eva Hallum (ansv.h.), Tscherning Johansen, Kirsten Anette Christensen og Per Sørensen Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Skive Folkeblad ISSN: 2245-1897

Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.