Oktober 2015
Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU
l
Nr. 4 l 19. årgang
LO: Vi skal håndtere udfordringer mellem EU og den danske model Kandidat til posten som LO-formand, Lizette Risgaard, mener ikke, at EU anfægter den danske model. Men der er udfordringer, som skal løses, påpeger hun.
NYHEDSBREVET fra Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU
2015 har været et travlt år for både fagbevægelsen, arbejdsretten og faglige over hele landet. Især sagen om Ryanair’s manglende overenskomster har været central for fagbevægelsen.
Og netop den sag er interessant, da den på den ene side er dansk og på den anden side europæisk. Derfor har EU’s mulige rolle i den danske arbejdsmarkedskonflikt været diskuteret heftigt. Men ifølge LO-næstformand, Lizette Risgaard, har EU ikke anfægtet den danske model i den konkrete sag. ”Det afgørende er, at Arbejdsretten har givet os medhold i, at vi kan iværksætte en konflikt for at understøtte vores krav om overenskomst med Ryanair. Som bekendt valgte Ryanair at lukke sine baser i Danmark for at undgå konflikten og sympatihandlingerne – fordi de ikke ønsker at tegne overenskomst.” ”Fagbevægelsens ønske om en overenskomst har sat fokus på social dumping i luftfarten. Det er ikke løst, men der er sat fokus på problemet, og det har været med til at styrke fagbevægelsens europæiske samarbejde,” siger hun og fortsætter: ”Men jeg ser ingen tegn på, at EU anfægter den danske model som sådan,” siger Lizette Risgaard. Hun anerkender dog, at der er udfordringer mellem EU – og især EU’s frie bevægelighed – og den danske model og
Læs også
Af Jens Bomholt, pressemedarbejder
Foto: Joshua Gross, 2014
Jeg ser ingen tegn på, at EU anfægter den danske model som sådan.
– Det er et stort problem, at alt, alt for få lønmodtagere er fagligt organiserede rundt om i EU, siger Lizette Risgaard, LOnæstformand og kandidat til posten som LO-formand.
danske indsatser mod bekæmpelsen af social dumping. ”Der vil løbende være udfordringer i samspillet mellem
Kommentar til LO, FTF AC og DA’s høringssvar vedr. retsforbeholdet
Af Ole Nors Nielsen Side 3
EU og den danske model, og disse udfordringer arbejder vi hele tiden på at kunne håndtere. Det er vigtigt for os, at Lis-
Frihandelsaftaler: De multinationale selskaber vinder, almindelige mennesker taber Af Rina Ronja Kari
Side 4
sabon-traktaten fastslår, at der skal tages hensyn til forskellene i national praksis, særligt på overenskomstområdet,” siger Lizette Risgaard og fortsætter: ”I forhold til retten til at organisere sig er den – ligesom retten til at konflikte – fastlagt i EU’s charter om fundamentale rettigheder, hvilket er en del af Lissabon-traktaten. Men det er et stort problem, at alt, alt for få lønmodtagere er fagligt organiserede rundt om i EU.” For Lizette Risgaard er opskriften på bekæmpelse af social dumping – hvad enten det er i Danmark eller et andet EU-land – meget klar: ”I forhold til at hindre social dumping er det afgørende, at fagbevægelsen, arbejdsgiverne og myndighederne arbejder sammen om at håndhæve, at udenlandske virksomheder og den udenlandske arbejdskraft i Danmark følger reglerne på det danske arbejdsmarked, sådan som de er fastlagt via overenskomst og lovgivning. Længere er den ikke,” siger Lizette Risgaard. Alting og for altid Af Søren Søndergaard Side 4
2
Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – oktober 2015
Faglige anbefaler:
BEVAR RETSFORBEHOLDET Sten Mogensen, Tidl. brancheleder MUR/AB, 3F Esbjerg Jacob Lassen Meier, Brancheleder MUR/AB, 3F Esbjerg Carlo Hermansen, Mureropmåler, 3F Esbjerg Jørn Laustsen, Faglig sekretær, 3F Esbjerg Hardy Jørgensen, Sekretariatsleder, 3F Esbjerg Brian Morthorst, Tømreropmåler, 3F Esbjerg Henning Overgaard, Fagforeningsformand, 3F Esbjerg Transport Hanne Mogensen, Socialrådgiver, Familieafdelingen, Esbjerg kommune Klaus Jensen, Faglig medarbejder, 3F Randers Jytte Søgaard, Næstformand, LO Vestjylland Alma Lise Jørgensen, Socialrådgiver, Jobcenter Varde Emil Olsen, Formand 3F Ungdom EU-udvalget, BUPL Århus Jakob Lindblom, Faglig konsulent, FOA Århus Ulla Madsen, HK-tillidsrepræsentant i FOA Århus Benny Vinther Jensen, Industri gruppeformand, 3F Aalborg Brian Olsen, Murer Tue Tortzen, Formand, 3F Frederiksborg Per Thorendal, Opmåler Murersvendene i Århus, 3F Morten Rasmussen, Næstformand Transport Logistik og Byg, 3F Århus Paul Jentzsch, Mureropmåler/faglig sekretær, 3F Århus Logistik og Byg Klaus Jensen, A-kasseleder, 3F Århus, Transport, Logistik og Byg Claus Salomon Ørskou, Opmåler/faglig sekretær – Tømrerne, 3F Århus Transport, Logistik og Byg Ane Søegaard, Lærer Claus Westergreen, Formand Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, 3F Morten Bach, ITF-inspektør, 3F Transportgruppen Bjarne Høpner, Formand, 3F København Søren Becher, A-kasseleder, 3F København Allan Leegaard, Faglig sekretær, Rør og Blikkenslagernes Fagforening Bjarne Galsgard Petersen, Formand for Rør og Blikkenslagernes Fagforening Jan Hoby, Næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger Ole Nors Nielsen, Næstformand 3F Transportgruppen Aalborg Jan Guldmann, Næstformand 3F Randers Jan Mathisen Afdelingssekretær, 3F København
Bevar forbeholdet Jacob Lassen Meier, Brancheleder MUR/AB, 3F Esbjerg
Jeg stemmer for at bevare forbeholdet. Ved at ophæve retsforbeholdet afgiver vi endnu engang suverænitet til EU-systemet. Retspolitikken er helt elementær at beholde for at sikre, at vi har demokratisk selvbestemmelse i Danmark.
Ved at ophæve retsforbeholdet afgiver vi endnu engang suverænitet til EU-systemet.
”
Jacob Lassen Meier, Brancheleder MUR/AB, 3F Esbjerg
Bevar retsforbeholdet, stem NEJ Ved Klaus Jensen, formand for murerklubben, 3F Randers Et europæisk fællesskab er for det meste af arbejderklassen en behagelig tanke, tror jeg. Men tanken om fællesskab bygger altid på et socialt fundament, hvor de bredeste skuldre aldrig kunne drømme om at lade nogen i stikken og ikke som det nuværende EU, som laver og accepterer konvergenskrav, social løndumping, kapitalbeskyttelse og større klasseforskel i de
Man er allerede nu gået i gang med argumenterne om mere og voldsommere kriminalitet, hvis vi ikke kommer med i dette politisamarbejde.
”
Klaus Jensen, faglig sekretær, 3F Randers
Et nej er et ja til at bevare demokratisk indflydelse på retspolitikken.
”
Bjarne Høpner, formand 3F København og Søren Becher, a-kasseleder
enkelte medlemslande. Der er desuden en bred politisk tendens til, at reformbesparende forbedringer bliver skubbet ind under EUgulvtæppet med argumentet om, at der ikke kan afviges på netop disse reformer, når vi nu er medlem af EU. På samme måde som ved tidligere afstemninger er man allerede nu gået i gang med argumenterne om mere og voldsommere kriminalitet, hvis vi ikke kommer med i dette politisamarbejde. Når vi så har stemt JA, flygter de samme politikere fra ansvaret med argumentet om det umulige i afvigelser fra EU på grund af medlemskabets forpligtigelser. Desværre er mine akademiske
folkevalgte i socialdemokratiet ingen undtagelse. Der er ved at tegne sig et billede af et europæisk fællesskab, som bygger på stærkere nationale grænser, rigere og mere magtfuld overklasseelite og mindre nationalt folkestyre, end vi har oplevet siden anden verdenskrig. Desværre ser det ud til at blive hjulpet på vej af højtuddannede folkevalgte, som har mere travlt med egen småborgerlighed end egentlige visioner for det store flertal af befolkningen, som har valgt dem.
Tag derfor magten fra dem og vis vej, stem restforbeholdet ned med et NEJ.
Bevar den demokratiske indflydelse
Bjarne Høpner, formand og Søren Becher, a-kasseleder, 3F København
Et ja er et ja til en såkaldt tilvalgsordning, der gradvist overfører mere og mere
tilslutning til EU, uden mulighed for at få den tilbage. Et nej er et ja til at bevare demokratisk indflydelse på retspolitikken, ved at holde beslutningerne dér, hvor de hører hjemme, nemlig i Folketinget. Uddrag af læserbrev i Arbejderen 7. oktober 2015
Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – oktober 2015
3
EU ønsker fælles løn- og velfærdsniveau Af Jens Bomholt, pressemedarbejder
Der skal arbejdes på fælles velfærdsregler og minimumslønninger i alle EU-lande, lyder ønsket fra EU-kommissær for beskæftigelse, Marianne Thyssen. EU-Kommissionen vil presse på, for at der skabes fælles niveauer og parametre for arbejdsmarkederne i Europa – især i forhold til EU-landenes velfærdsydelser og lønninger. Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra EUkommissær for beskæftigelse, Marianne Thyssen. EU vil i første omgang ikke pålægge medlemslandene at indføre minimumslønninger eller rammer for velfærdsydel-
ser, men vil i stedet presse på for, at medlemslandene selv indfører minimumsregler for arbejdsløshedsunderstøttelse, lønninger og sundhedsforsikring, som er ens i alle landene.
Mobilitetspakke af de helt store
”Vi ønsker at se på, hvordan vi får indført minimumsniveauer for velfærdsydelser og lønninger,” siger Marianne Thyssen. Planerne er en del af den store såkaldte mobilitetspakke, som EU-Kommissionen vil fremlægge inden årets udgang. Mobilitetspakken indeholder også tiltag på arbejdsmiljøområdet, arbejdstidsbestemmelser og generelle arbejdsforhold. Arbejdsmarkedsforhold er
generelt noget, EU-landene selv står for, men EU vil nu forsøge at blive mere aktiv på
området for at tage hånd om den voksende bekymring for vandrende arbejdstagere og
presset på de nationale velfærdssystemer i EU-landene.
Kommentar til LO, FTF, AC og DA’s høringssvar vedr. Retsforbeholdet Af Ole Nors Nielsen, næstformand 3F Transportgruppen Aalborg Det undrer mig, at ovenstående organisationer kommer med en udtalelse og en hold-
Har vi først sagt ja til en retsakt, er den bindende, uanset hvor mange ændringer der måtte komme. ning om, at Danmark skal skifte retsforbeholdet ud med en tilvalgsordning, inden det er færdigdebatteret i de enkelte forbund!
Aftale med Europol? Af Kim Holm, formand for Folkebevægelsen mod EU’s faglige udvalg
LO, FTF, akademikerne og DA anbefaler et ja den 3. dec. Deres begrundelse er, at Danmark ikke kan regne med at få en aftale med Europol. Europol har aftaler
med Colombia, Australien og Rusland med flere. Det skulle være meget mærkeligt, at et EU-land som Danmark ikke kunne få en aftale med det Europol, der går fra et mellemstatsligt samarbejde til en overstatslig lovgivning!
Hvem skal bestemme?
De danske lønmodtagerorganisationer anbefaler sammen med DA et ja til ændring af retsundtagelsen. Medlemmerne vil selv være med til at bestemme
Danmarks retspolitik. Ja til samarbejde, Nej til mere EU. Det betyder nej til en kolos på lerfødder! UD AF EU.
For LO’s vedkommende burde man have ventet og taget debatten på LO’s kongres sidst på måneden. Ja-partierne lokker med, at ved et tilvalg bestemmer vi selv, hvilke retsakter vi vil indføre i vores lovgivning. Med ”vi” menes et flertal af Folketinget. Vi bliver ikke bundet af ændringer i en tilvalgt retsakt.
Det er simpelthen ikke rigtigt. Har vi først sagt ja til en retsakt, er den bindende, uanset hvor mange ændringer der måtte komme, da dette vedtages af EU med almindeligt flertal. At Danmark (forstået som et flertal af EU-venlige partier) selv kan vælge, hvilke nye retsakter vi vil tilslutte os, er en sandhed med modifikationer,
da tilvalget skal ske, når det ”nøgne” forslag fremsættes af kommissæren på området. Det vil sige, at det forslag vi eksempelvis siger ja til, kan være fuldstændigt forandret, når det har været igennem EUparlamentets behandling. Et tilvalg bliver til et fravalg af demokratiet, stem derfor Nej den 3. december.
EU-lande kan få ret til at kræve ransagninger i Danmark Ved Tscherning Johansen, EU-udvalget, Bygge-, Jordog Miljøarbejdernes Fagforening
Hvis retsundtagelsen afskaffes, vil dommere og anklagemyndigheder fra andre EUlande kunne kræve mistænkte i Danmark overvåget eller udleveret til afhøring. Også lande, der konsekvent overtræder Menneskeretskonventionen, kan overtrumfe det danske retssystem. Mange medlemmer af den danske fagbevægelse bevæger sig rundt i Europa til blandt
andet demonstrationer. Hvad vil der ske, hvis man deltager i en demonstration i eksempelvis Spanien eller Grækenland, og der opstår ballade i demonstrationen? Ved demonstrationer i eksempelvis Tyskland kan det ske, at det tyske politi kalder en fanespids for et våben, og et par sikkerhedssko i en demonstration er et potentielt våben. EU-direktivet om Den europæiske efterforskningskendelse skal først være skrevet ind i nationale lovgivninger i 2017. I Danmark skal en anholdt for
en dommer inden 24 timer. I Sverige kan en mistænkt sidde i tre dage, og i Belgien har en mistænkt ikke krav på at have sin forsvarer med til politiafhøringer. “Allerede i dag kan eksempelvis græsk politi anmode om, at en dansker bliver aflyttet eller får sin bopæl ransaget. Men i dag skal det godkendes af en dansk domstol. Sådan vil det ikke være, hvis Danmark bliver underlagt EU’s Efterforskningskendelse,” forklarer strafferetsekspert Henning Sørensen til Dagbladet Arbejderen.
Fra EU-Parlamentet
4
Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – oktober 2015
Frihandelsaftaler: De multinationale selskaber vinder, almindelige mennesker taber Af Rina Ronja Kari, MEP, Folkebevægelsen mod EU
Der er travlhed på kontorerne for international handel. EU er lige nu i gang med at forhandle en række frihandelsaftaler – TTIP, CETA og TISA. Forhandlingerne om TTIPaftalen mellem EU og USA er blevet mødt af store protester. Og med god grund. Selvom forhandlingerne foregår i dyb hemmelighed, står det allerede nu klart, at vinderne bliver store multinationale selskaber, mens taberne bliver arbejderne, miljøet og demokratiet. I TTIP-aftalen indgår en mekanisme, hvor multinatio-
Taberne bliver arbejderne, miljøet og demokratiet
nale selskaber kan sagsøge et land og kræve økonomisk erstatning, hvis landet laver en politik, som går ud over virksomhedens profit. Formålet med aftalen er at gøre handlen mere ”fri”. Det
Alting og for altid Af Søren Søndergaard, medlem af EUparlamentet for Folkebevægelsen 2007–2014
Folkeafstemningen handler om at afskaffe vores undtagelse fra EU’s overnationale retspolitik. Hvis det sker, så kan et tilfældigt folketingsflertal på ét mandat i al fremtid overgi-
Jeg tør ikke opgive den danske undtagelse fra EU’s overnationale retspolitik. ve al den magt inden for retspolitikken, som de har lyst til. Uden at spørge befolkningen. Og uden at et nyt flertal kan trække den tilbage igen. Det kan også ramme strejkeretten. Vi ved, at EU-kommissionen flere gange har foreslå-
handler i virkeligheden ikke om frihed, men om at fjerne ”tekniske handelsforhindringer” – regler om arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og forbrugerrettigheder. Samtidig foregår der for-
et at forbyde strejker i ”kritisk infrastruktur”. På EUsprog betyder det en transportlinje, som passerer en grænse mellem to EU-lande. For eksempel toget mellem Berlin og Paris. Eller flyet mellem København og Stockholm. Jo mere magt, EU får over retspolitikken, jo større risiko er der for, at den slags forslag går igennem. Derfor tør jeg ikke opgive den danske undtagelse fra EU’s overnationale retspolitik. Tør du?
n Kampagnetilbud: Medlem for 50 kr. frem til 31. december 2016 n Jeg vil gerne være medlem af Folkebevægelsen mod EU
(250 kr. / 100 kr. for arbejdsløse, pensionister, lærlinge og studerende)
n Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens faglige netværk n Jeg vil gerne abonnere på Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg
Postnr.
Mobil tlf.nr.
Ved indmeldelse: Fødselsdato
By
Underskrift
Af Per Sørensen, EU-udvalget, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening
Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) har for nylig afholdt kongres, hvor de danske faglige organisationer LO og FTF deltog. Kongressen kræver job til anstændige lønninger, og den
vedtog et program med 300 forskellige krav og forslag til et andet Europa. EFS fastholdt kravet til en Social Protokol for at sætte de faglige rettigheder over det indre markeds frie bevægelighed. Den Sociale Protokol fyldte meget på EFS-kongressen. Mon dette krav også kommer til at fylde på LO-kongressen?
Vi har brug for støtte fra din fagforening
Vi vil bevare retsforbeholdet. Vi vil ikke afgive yderligere suverænitet.
Jeg vil vide mere / blive medlem
Adresse
Social protokol
– til Folkebevægelsens kampagne
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Navn
handlinger om den såkaldte TISA-aftale. Det er en aftale mellem EU, USA samt 22 andre lande. Fra lækkede dokumenter ved vi, at formålet er at åbne så mange serviceområder for udlicitering som muligt. Landene skal lave en negativliste med områder, som ikke må lægges ud til fri konkurrence. Efter aftalen er indgået,
fanger bordet og fælden klapper. Intet andet serviceområde vil i fremtiden kunne fritages fra markedskræfterne. Det vil altså sige, at vi skal kunne spå om, hvilke serviceområder vores børn og børnebørn vil have behov for at bevare i den offentlige sektor. Alle serviceområder, der opstår i fremtiden, vil også automatisk blive udliciteret. Frihandelsaftalerne er en bombe under hele samfundet – vores arbejdsrettigheder, vores miljø og vores demokrati.
Folkebevægelsen mod EU + + + 10435 + + +
0893 Sjælland USF B
Foto: Nationalbanken
Bankoverførsel til reg.nr. 9860, kontonr. 25100 Eller mobile pay til tlf.nr. 5015 5374
NYHEDSBREVET
udgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K Telefon 35 36 37 40 – Fax 35 82 18 06 E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk Redaktionsudvalg: Eva Hallum (ansv.h.), Tscherning Johansen, Kirsten Anette Christensen og Per Sørensen Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Skive Folkeblad ISSN: 2245-1897
Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.
Dette nyhedsbrev er støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa