Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU
Februar 2014
●
Nr. 1 ● 18. årgang
EU til Danmark: Hold tilbage med løn – EU har ikke en positiv indflydelse på løndannelserne, siger formanden for 3F BJMF i København forud for forårets overenskomstforhandlinger. EU-Kommissionens såkaldte varslingsrsapport fra november sidste år bekræfter kun det indtryk Af Ib Roslund ■ Fredag den 7. februar er formelt sidste frist for et forlig omkring nye overskomster for omkring 650.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Efter da skal forligsmanden på banen, hvorefter forhandlingerne kan fortsætte nogle måneder. Fagbevægelsen sidder reelt ikke kun over for arbejdsgiverne i denne sammenhæng. Blandt dem, der også arbejder imod krav om f.eks. lønstigninger, er EU.
– Jeg mener ikke, at EU har en positiv betydning for løndannelserne på det danske arbejdsmarked, siger Claus Westergreen, der er formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København. – EU bygger bl.a. på arbejdskraftens frie bevægelighed, som betyder, at der kommer fremmed arbejdskraft til Danmark, som løn og arbejdsmæssigt underbyder den danske arbejdskraft.
EU: Begræns lønomkomstningerne Men det handler ikke kun om social dumping for Westergreen.
Foto: Aage Christensen
Sidste forår var især lærerne ude i konflikt for en ordentlig overenskomst. Nu er det de privat ansatte overskomster, der skal på plads. I begge tilfælde har EU ikke gavnet lønmodtagerne. – EU styrer overordnet set vores finanspolitik, som har
Løndumping
NYHEDSBREVET fra Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU
Nyt EU-direktiv skal fremme social dumping og ulovliggøre kontrol og kædeansvar Af Kim Holm, formand for det faglige udvalg i Folkebevægelsen mod EU ■ I efteråret har der været debat om muligheden for, at kommunerne, regionerne og staten skal indføre sociale klausuler med kædeansvar i de opgaver, der sendes i udlicitering. Finansminister Bjarne Corydon meddelte, at der ikke ville blive lovgivet om kædeansvar. Det er der nu en forklaring på.
Fremmer social dumping En vigtig årsag til problemerne er, at EU-systemet systematisk truer arbejdernes posi-
tioner. Det giver sig bl.a. udtryk i det stadig stigende antal direktiver, der lovfæster markedsliberalismen på flere og flere områder. Denne udvikling vil forsætte. EU vil det kommende år vedtage et nyt direktiv: ”Håndhævelsesdirektivet”. Indtil nu er det krystalklart, at det vil komme til at indeholde en yderligere svækkelse af de faglige rettigheder og tiltag mod social dumping. Direktivet vil forbyde id-kort på arbejdspladser, registreringspligt for bemandingsselskaber og godkendelsesordninger for rengøringsbranchen. Der er samtidig fare for, at det forbydes at indføre kædeansvar udover et minimum (et kædeled).
indflydelse på lønningerne på arbejdsmarkedet.
Og her ved man godt, hvad man vil i EU. I november sidste år skrev Kommissionen i sin såkaldte varslingsrsapport i forbindelse med EU’s såkaldte Europæiske Semester (regler om EUstyring af finanslove), at der var ”ubalancer” i Danmark, der bl.a. ”...skyldes forværringen af konkurrenceevnen over de seneste ti år. Den aktuelle løntilbageholdenhed og begrænsning af enhedslønomkostningerne (...) forventes at understøtte den igangværende genoprettelse af konkurrenceevnen.”
EU skal ikke blokere kædeansvar Skal faglige rettigheder underordnes EU-retten? Af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen 2007-2014 ■ Social dumping er et stort problem i Danmark. Det er det for de tilrejsende arbejdere, som underbetales og tvinges til at arbejde på dårlige vilkår. Det er det også for herboende arbejdere, som enten må acceptere dårligere vilkår eller forblive arbejdsløse. Og så er social dumping et problem for skattefar, som får lavere skat fra de underbetalte arbejdere – hvis de overhovedet får nogen. Social dumping undergraver altså velfærdssamfundet!
Et effektivt modtræk er kædeansvar. Det betyder, at et firma kun kan få del i offentlige arbejdsopgaver, hvis det garanterer danske løn- og arbejdsvilkår. Ikke bare hos dem selv, men også hos eventuelle underleverandører. Men må Danmark overhovedet indføre kædeansvar for EU? Det vil i sidste ende blive afgjort af EU-domstolen. Derfor turde regeringen ikke efterkomme Enhedslistens krav om en betingelsesløs indførelse af kædeansvar i dansk lov. Tværtimod insisterede de på, at et sådant kædeansvar ”skal være i overensstemmelse med EU-retten”. Kort sagt: EU skal endnu engang have lov til at bestemme over det danske arbejdsmarked.
2
Fagligt Nyhedsbrev – februar 2014
EU og velfærden EU accepterer kun nedskæringsvejen Af Rina Ronja Kari, MEP og EPspidskandidat for Folkebevægelsen mod EU ■ Igennem de sidste par år har EU lagt et voldsomt pres på vores velfærdssamfund. Det er især sket igennem Finanspagten og Det Europæiske Semester, hvor ram-
merne for vores finanslov bliver fastlagt. Presset på de offentlige ansatte har vi allerede set over for lærerne, men der er ingen grund til at tro, at det stopper der. Tværtimod står der netop i Finanspagten, at de offentlige ansatte skal arbejde mere pr. lønkrone. Men det stopper ikke her. Når regnedrengene i finansministeriet siger, at der ikke er råd til at investere mere for
at skabe jobs, ja, så betyder det, at vi ville komme til at bryde med EU, hvis der blev investeret mere. Det er et åbenlyst problem, at presset på vores velfærdssamfund øges, og at den eneste accepterede vej er EU’s nedskæringspolitik. Det betyder velfærdsforringelser for borgerne og dårligere arbejdsbetingelser for de ansatte.
Social dumping og EU Hvorfor betyder social dumping, at vi skal forlade EU? Af Brian Olsen, EPkandidat for Folkebevægelsen mod EU og murer ■ Først og fremmest fordi medlemskabet af EU, som efter min opfattelse er det kapitalistiske systems redskab, har betydet en ren massakre på vores arbejdsmarkedsforhold, vores tilkæmpede faglige, sociale og demokratiske rettigheder. Forringelserne på dagpengeområdet giver et godt billede af, hvilken katastrofal betydning medlemskabet af EU har haft for vores dagpengesystem. Før 1994 havde vi i
Danmark ingen formel dagpengeperiode. Derimod havde man en ”så længe regel” eller et løbende arbejdskrav. Så længe man opfyldte en betingelse om, at man hele tiden målt over tre år tilbage havde haft et et halvt års arbejde (964 timer), så var man dagpengeberettiget. Vi kender alle konsekvenserne af finanslovsforligene 2012 og 2013 – i øvrigt dikteret af EU med katastrofale følger for vores dagpengemodtagere: Den to-årige dagpengeperiode har foreløbig betydet, at 33.500 har mistet deres ret til erstatning for tabt arbejdsfortjenste. 4.400 af dem står fuldstændig uden noget forsørgelsesgrundlag. Samtidig bliver erstatningen for tabt arbejdsfortjene-
Krisen væk ved EU-valg? EU vil gøre krise til tabu ved valget til EU-parlamentet ■ 15. januar gik den nye EU-formand, Grækenlands statsminister Antonis Samaras, på EU-parlamentets talerstol i Strasbourg og erklærede højlydt. ”Krisen har vist os, at vi har brug for ”mere og bedre Europa”! Det er det, vi er i gang med. Og dette er mit løfte til jer; At vi vil bevæge os mere beslutsomt og endnu længere i den kommende tid. Sådan de europæiske
borgere i det kommende valg til Europa-Parlamentet, som finder sted i slutningen af det græske formandskabsperiode, ikke vil stemme med den bitre eftersmag af krise, men med følelsen, håbet om at krisen vil blive overvundet og at Europa kommer ud af den stærkere og bedre.” Fik de 26 millioner arbejdsløse, deres venner og pårørende budskabet? Fjern smagen af krise...
ste også til stadighed udhulet. Fordi graden af økonomisk kompensation for mistet indtægt ved arbejdsløshed i gennemsnit er faldet fra 68 pct. i 1990 til 55 pct. i 2009. Kompensationen er faldet gradvist over to årtier. Men pga. den seneste skattereform kommer den efter Skatteministeriets skøn sandsynligvis til at tage endnu et større dyk fra 2016 til 2023 på 5,1 pct. Med økonomiske stramninger og nedskæringer undermineres arbejdsmarkedsforholdene ikke bare i Danmark, men i alle landene og med de fire friheder (arbejdskraftens frie bevægelighed, varer, kapital og tjenesteydelser – læs privatiseringer) og EUs evige stræben efter et frit og grænseoverskridende arbejdsmarked, tvinger man nu den desperate arbejderklasse og dens arbejdskraft rundt i hele Europa, for på den måde kynisk at undergrave de enkelte landes muligheder for at kæmpe for bare anstændige løn og arbejdsforhold. EU er i færd med at skabe en uudtømmelig kilde af billig arbejdskraft. Som vi kender fra store dele af den øvrige verden. Det er et totalt angreb på alle faglige, sociale og demokratisk tilkæmpede rettigheder, det kapitalistiske systems redskab EU har iværksat. Social dumping eller med andre ord samfundsmassakre. Derfor Danmark ud af EU nu.
Social dump cabotagekør Skal løn og arbejdsforhold bestemmes af nationale forhold eller EU, som sætter kapitalen frem for det enkelte individ? Af Ole Nors Nielsen, EPspidskandidat for Folkebevægelsen mod EU og næstfmd f. transportgr. i 3F Aalborg ■ Servicebranchen, de grønne områder, byggeriet, transportbranchen mv. er udsat for at platfirmaer, der ansætter udenlandsk arbejdskraft til ikke overenskomstdækket løn og arbejdsforhold. I andre tilfælde hyrer overenskomstdækkede virksomheder underleverandører uden overenskomst som så underbetaler, hvorefter hovedfirmaet og underleverandørerne deler overskuddet (snyderiet). Disse forhold skyldes, at EU har vedtaget, at arbejderne inden for EU har ret til at bevæge sig frit. EU har desværre ikke vedtaget klare retnings-
linjer for, at arbejderne skal aflønnes efter nationale forhold. Tværtimod kan man ifølge EU arbejde for overenskomstens mindsteløn, og hvis der ikke findes en mindsteløn på områderne, skal der ifølge Lissabontraktaten fastsættes en passende mindsteløn af EU-domstolen. Der er heller ikke ingen retningslinjer for straffen for overtrædelse af de nationale overenskomster. Dette er desværre helt i tråd med EU’s politik som beskrevet i Lissabontraktaten: Kapitalen frem for det enkelte individ. Vi i Folkebevægelsen har ikke noget imod, at arbejdere fra andre lande arbejder i Danmark, men det skal være på danske overenskomsters vilkår, så vi ikke udsættes for konkurrenceforvridning. Disse forhold skal rettes op, så vi ikke får A- og B-mennesker på vores arbejdsmarked, og det vil vi i Folkebevægelsen kæmpe for bliver tilfældet.
Fagligt Nyhedsbrev – februar 2014
3 Foto: Martin Mounzer
EU skal holde fingrene fra den danske model Vi støtter arbejde på tværs af grænser, men i Danmark skal det ske efter danske overenskomster Af Lave K. Broch, EP-spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU
ping og rsel
Folkebevægelsens faglige topkandidat Ole Nors Nielsen og daværende MEP Søren Søndergaard i aktion mod social dumping på transportområdet i juni 2009, hvor polske chauffører ankom med færgen i København.
■ Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiver- og arbejdstagersiden – forhandler direkte med hinanden om forhold, der berører arbejdsmarkedet.
Den danske model støttes netop af både arbejdsgiverog arbejdstagersiden, fordi den er bedre end et system baseret på lovgivning udformet i ministerierne, i Bruxelles og langt fra den virkelighed, hvor lovgivningen skal gælde. Modellen rummer en høj grad af retssikkerhed og fleksibilitet, og det er til gavn for vort samfund. Før Danmark stemte om EF-medlemskabet i 1972, var det et vigtigt ja-argument, at den danske arbejdsmarkedsmodel ville bestå efter et ja.
”Nødderne knækker vi selv”, sagde EF-tilhængerne. Men i dag er det tydeligt, at EU presser den danske model. Det gælder alt fra lønudvikling til blokaderet. Og EU’s regler fører til social dumping. I Folkebevægelsen mod EU støtter vi, at folk kan arbejde på tværs af grænser. Men i Danmark skal det ske efter danske overenskomster. EU skal holde fingrene fra den danske model.
EU og jernbaneliberalisering EU vil have privatiseret langt mere end statens DONG-aktier
Arm trotz Arbeit Af Christian Juhl, EPkandidat for Folkebevægelsen, MF (EL), tidl. fmd 3F Silkeborg
■ Det tyske arbejdsmarked består af mindst 3 grupper: De organiserede arbejdere med overenskomst og fagforening i ryggen er bedst stillede. Byggeriet har en mindsteløn på godt 13 euro. Migranter, der er legalt i landet, får lavere lønninger Migranter, der er illegalt i landet, får en meget lav løn. Mange får så dårlig en løn, at de har 2 jobs. I Tyskland kaldes fænomenet Arm Trotz
Arbeit. I England kaldes det Working Poor. De lave lønninger lægger et hårdt pres på overenskomsterne. Fagforeningerne arbejder derfor for en lovbestemt mindsteløn på godt 8 euro. EU-tilhængere peger ofte på EU som løsningen. EU er problemet. Det indre marked sikrer arbejdskraftens frie bevægelighed uden at sikre arbejdernes rettigheder. Løsningen er stærke fagforeninger i alle lande og en juridisk bindende social protokol i EU, hvor arbejderrettigheder får forrang for markedsrettighederne. Det betyder et grundlæggende opgør med EU. Men det er nødvendigt, hvis vi skal stoppe social dumpning.
Af Erik Bach, togfører og EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU ■ Siden beslutningen om dannelsen af det indre marked har EU produceret direktiver om liberalisering af jernbane, post, lufthavne, havne, vand, el- og energisektorerne. Målet har været, at markedskræfterne skulle overtage den offentlige drift, og dermed fjerne den statslige og demokratiske styring. Den politiske kamp har været langvarig. Som med havnedirektivet fra 2003, hvor planerne blev sparket til hjørne, men nu barsles der igen med mere liberalisering. Kampen om el- og energisektoren har igen vist sin aktualitet herhjemme. Aftalen om at sælge 19 pct. af DONG er lavet i Folketinget i overens-
stemmelse med EU’s pres for liberalisering af den sektor. I min egen branche, jernbanesektoren, har den politiske kamp stået på i over 20 år. De første direktiver forhindrede statslig støtte til grænseoverskridende passagertransport, hvilket medførte, at nattoget KøbenhavnBerlin indstillede driften. Derudover besluttedes det at opdele selskaberne i en infrastrukturdel, BaneDanmark, og en operatørdel, DSB. Herefter skulle udlicitering skabe et marked for løsningen af de forskellige opgaver. Banearbejdet er blevet udført af private udbydere (eller resterne af den gamle banesektion), passagertransporten af bl. a. det engelske, nu tyske, Arriva, hvor det hurtigt stod klart i Jylland, at de ville køre med færre myldretidsafgange, til ulempe for pendlerne. Miseren med DSB First og DSB Sveriges økonomiske tab taler for sig selv. I dag rationaliseres der massivt i
DSB for at forberede sig på liberaliseringen af jernbanerne med den 4. jernbanepakke fra 2019-2022. DSBs direktør har direkte henvist til den sammenhæng i en pressemeddelelse i januar 2013 på dr.dk. Foreløbigt skal der spares en mia. kr. fra 20122014. Min jobfunktion som togfører er i fare for at blive begrænset/falde bort som følge af disse EU-drevne rationaliseringer. Se om togførerløse tog på youtube.com. Skriv ”klar dig selv”, og I vil kunne se to videoer om dette. De internationale erfaringer med privatisering/liberalisering viser stigende billetpriser, færre ansatte i togene og på stationerne, og i Englands tilfælde forringet jernbanesikkerhed. Kampen mod det 4. jernbanedirektiv er således en fælles kamp for pendlere og ansatte, og en kamp der i sit politiske perspektiv peger i retning af en grundlæggende kritik af EU’s liberalistiske opbygning.
4
Fagligt Nyhedsbrev – februar 2014
Fagforeninger: Støt Folkebevægelsen Vi opfordrer fagforeningerne til at støtte Folkebevægelsen mod EU i valgkampen
Af Per Sørensen og Tscherning Johansen, 3F BJMF, EU-udvalget ■ Kasse: Der blev i år bevilget 25.000 kr. til parlamentsvalgkampen på generalfor-
samlingen i 3F Bygge-, Jordog Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF). Traditionen tro havde EUUdvalget igen i år et forslag til fagforeningens generalforsamling (BJMF) om igen at bevilge penge til Folkebevægelsen mod EU til det fortsatte utrættelige arbejde for en reel EUoplysning. Forslaget blev efter lidt diskussion vedtaget med et pænt flertal, da både modstandere og tilhængere af EU er enige
om, at det er vigtigt, at Folkebevægelsen mod EU har vagthunde i parlamentet. Vi afholder aldrig møder i vores fagforeningsregi uden indlæg om EU’s fortrædeligheder og indblanding i vore danske model og solidariske velfærdssystem. Derfor skal der lyde en opfordring til andre fagforeninger om ligeledes at bevilge et beløb og begynde at køre valgkamp lokalt. Men 25.000 kr. er jo langt
fra nok til at køre en valgkamp for. Derfor har EU-udvalget også sideløbende startet en indsamling med indsamlingslister, så alle har mulighed for at være med til at sikre, at valgkampen kommer bredere ud.
Af Jakob Lindblom
■ Den 25. maj 2014 skal vi til valg til EU-parlamentet, og i den forbindelse skal jeg hermed ansøge om støtte til Folkebevægelsen mod EU’s lokale kampagne. Sådan lyder det i et brev fra lokalkomiteen i Århus, som bl.a. fortsætter: I disse år ser vi en øget tendens til, at EU angriber de velfærdsgoder og faglige ret-
tigheder, som en stærk arbejderbevægelse har tilkæmpet sig herhjemme. Det er denne udvikling, som Folkebevægelsen mod EU kæmper imod. Vi ønsker et anderledes og demokratisk samarbejde med plads til handel, men hvor det er de enkelte landes befolkninger, som bestemmer deres løn og velfærd. Det skal EU ikke blande sig i. På langt sigt kæmper vi for
en udmeldelse af EU og et helt andet demokratisk samarbejde, men i det daglige arbejde i EU-parlamentet arbejder vi konstruktivt for at værne om velfærd, miljø, demokrati og retten til selv at bestemme på arbejdsmarkedet.
Jakob kontaktes på telefon 6178 5456 eller jakob.lindblom@gmail.com
Valgmøde i fagforeningen? – ring 35 36 37 40 og bestil en modstander til debatten.
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil vide mere ■ Jeg vil gerne være medlem af Folkebevægelsen mod EU (250 kr. / 100 kr. for arbejdsløse, pensionister, lærlinge og studerende)
■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens faglige netværk ■ Jeg vil gerne abonnere på Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg
Af Lars Jensen, murersvend
Adresse
Folkebevægelsen mod EU
By
Mobil tlf.nr.
Ved indmeldelse: Fødselsdato
■ EU vil se på det danske register for udenlandsk tjenesteydelse (RUT). De skal se, om
det er i strid med det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed. RUT-registret er et velfungerende system, der spotter de udenlandske firmaer, der prøver at undgå det danske skattesystem, til skade for det danske velfærdsystem. Stop EU – ikke velfærden!
Styrk EU-modstanden den 25. maj Faglige folk anbefaler at stemme på Folkebevægelsen ■ 25. maj skal der vælges 13 danskere til EU-parlamentet. For fagbevægelsen og dens medlemmer bliver det stadig mere vigtigt, hvem der sidder dernede. EU lægger nemlig i stigende grad pres på og undergraver vores arbejdsmarkedsmodel og skattefinansierede velfærdssystem. Flere og flere folk i fagbevægelsen behov for styrkelse af EU-modstanden og Folkebevægelsens arbejde imod tiltagene fra EU. Lidt over et halvt hundrede faglige folk har
allerede nu meldt sig som anbefalere af at stemme på Folkebevægelsens liste N ved EU-valget i 2014. Heriblandt formændene for LO i Århus, Horsens og omegn, Sønderborg/Aabenraa og Vestjylland, en lang stribe formænd og næstformænd for lokale afdelinger af bl.a. 3F, FOA, Dansk Metal, HK og BUPL, tillidsfolk og mange andre.
Se mere på www.folkebevaegelsen.dk/kampagner/eu-valg og kom selv med på listen!
NYHEDSBREVET
Navn
Postnr.
Folkebevægelsens konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr. 9860 konto nr. 0000025100.
EU-angreb på RUT-registret
Lokal komite søger støtte Folkebevægelsen i Århus har søgt lokale fagforeninger om økonomisk støtte
Giv bidrag på...
+ + + 10435 + + + 0893 Sjælland USF B
Underskrift
udgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K Telefon 35 36 37 40 – Fax 35 82 18 06 E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk Hjemmeside: faglig.folkebevaegelsen.dk Redaktionsudvalg: Eva Hallum, Tscherning Johansen, Kirsten Anette Christensen og Per Sørensen Redigering: Ib Roslund. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Skive Folkeblad ISSN: 1398-1013.
Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.