Affald og energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side

Affaldshåndteringen i boligområderne bliver stadig mere kompleks, men vi gør, hvad vi kan for at leve op til kravene. Med hensyn til etablering af ladestandere, ser vi tiden an og afventer rådgivning.

Vi skal som borgere i Danmark sortere mere og mere af vores affald. Den miljøvenlige tilgang er god, men den kommer ikke uden udfordringer i boligområderne. I 2021 har vi kæmpet med containere og gebyrer, og det gør vi fortsat i første del af 2022 . Det er målet i lovgivningen, at affaldet skal sorteres i 10 fraktioner. Afhentning af papkartoner bliver trinvist bredt ud i løbet af 2022 og tekstiler kommer med senest juli 2023, så det er særligt de fraktioner, vi arbejder med at implementere. Men et flertal af landets kommuner har ikke nået at rulle ændringerne med de nye fraktioner i 2021 ud, så de er langt fra fuldt implementeret. Der høstes stadig erfaringer i almene boligorganisationer og i en enkelt afdeling, er vi med i et pilotprojekt med afhentning af pap i perioden 1. november 2021 til 31. oktober 2022. I de fleste afdelinger er der et pladsproblem som kræver investeringer, hvis man ikke gentænker måden, hvorpå boligorganisationerne opbevarer fraktionerne på. Boligorganisationerne står overfor et yderligere krav om effektiv drift, herunder at der skal foretages nogle fornuftige fællesindkøb.

Økonomien er en anden ting, der volder kvaler. Når vi kigger på priserne, mener vi, der er en ulige fordeling i flere kommuner. Vi ser, at det er vores etageboliger, som har svært ved at få en retfærdig afvejning. Her er man mange steder tvunget til at investere i nye indsamlingsmetoder, fordi kommunen ikke vil stille noget til rådighed, mens den i villaområder stiller kasser op og afhenter dem ved hver bolig . Det undrer os . Hos os kan man stoppe og opsamle affald ét sted med eksempelvis 300 lejemål, så hvorfor skal vi have yderligere udgifter, når vi er billige at afhente ved? Det giver ikke mening i vores verden, og det er ikke lykkedes kommunen at komme med en ordentlig forklaring. Beskeden er, at det er en beslutning, der er taget for at ensarte affaldshåndteringen, så alle betaler det samme beløb. Det letter deres administration. Vi vil have en kostægte gebyrordning og en mere effektiv indsamling. Samtidig mener vi, at beboerne med fællesindsamlinger gør et stort arbejde ved at samle og sortere affaldet, så det er nemt for kommunens entreprenør at afhente affaldet på en effektiv måde og derved holde udgifterne nede. Afdelingerne investerer i undergrounds, miljøgårde og mandskabstimer for at gøre det let, enkelt og effektivt.

I AAB Kolding står vi med et renovationsproblem, som vi skal finde en permanent løsning på. Renovationsfolkene må ikke længere køre med åbne containere efter sigende på grund af, at de skaber et kræftfremkaldende arbejdsmiljø. De må heller ikke lukke låget, mens de kører med containeren eller tage maske på inden. Det er et problem, fordi der står mange åbne containere i de affaldscentraler, hvor man kan smide affaldet ind gennem et hul i boligområderne. Hvad gør vi så med de 136 containere rundt omkring i skurene i Kolding? De skal fremover stå lukkede, lyder påbuddet. I et forsøg på at finde løsninger har Redux (Kolding Kommunes affaldsafdeling) og entreprenøren Meldgaard været på besøg i Skovparken. Der er taget billeder og sendt brev til afdelingsbestyrelserne og ejendomsledere for at orientere om problemet og spørge til kreative løsninger . Vores forslag er at blænde alle huller, lukke containerne og åbne alle døre i skurene, så folk selv skal gå ind og åbne containeren, smide affald i og lukke låget. Mange steder har skurene åbne døre i forvejen. Vi afventer svaret fra ejendomsledere og afdelingsbestyrelser .

Ingen boligafdelinger har endnu udvidet affaldsarealer for at få ekstra kapacitet. Vi kan altså godt håndtere fraktionerne, som de er nu. Der kan være lidt udfordringer med antallet af containere, som står i vejen for hinanden, men det er småting, som kan løses. Når de næste fraktioner kommer, begynder det måske at knibe med plads. Det afhænger af flere faktorer eksempelvis afhentningsinterval. I Skovparken bliver der indsamlet 7 tons pap om året. Mængderne er så store, at containeren tømmes to gange i ugen, og Kommunen vil derfor opstille en komprimator (pappresser) som forsøgsordning, så containeren ikke skal tømmes så tit. Kampen for bedre affaldspriser kæmpes i øvrigt sammen med BL, der kæmper landsdækkende for at påvirke kommunerne. Når alt dette er sagt, hersker der dog et godt samarbejde om de nye fraktioner med kommunen. Vi bliver generelt fint rådgivet af kommunen angående dimensionerne i affaldshåndteringen. Den har erfaringen og fingeren på pulsen.

Hvad angår etablering af ladestandere til el-biler i eksisterende afdelinger, har vi kigget på det overordnede og fået politikken på plads i 2021. Bovias bestyrelse mener, at man skal skynde sig langsomt, og forventer at boligorganisationerne vil lægge sig tæt op ad denne holdning . Vi skal ikke nødvendigvis være frontløbere på dette område. Tilgangen er dog så fleksibel, at hvis der er en boligafdeling, der presser voldsomt på, så vil man kigge på mulighederne særskilt, men man breder det ikke bredt ud. Hvorfor? Der er mange spørgsmål, og det er endnu småt med svarene. Der er et infrastrukturproblem, der ligger og lurer, og der kan allerede nu opstå kapacitetsproblemer.

Juleaften 2021 var der strømafbrydelse i 335 husstande i Fredericia muligvis på grund af varmepumper. Der har tidligere været flere store nedbrud i boligområdet. Ewiis direktør Lars Bonderup Bjørn har udtalt, at nedbruddene ikke kun kan ses som udtryk for konkrete problemer på stedet, men som et generelt udtryk for, at forsyningssikkerheden på el-området er truet. Fordi nettet er gammelt, slidt og for svagt i forhold til moderne brug med blandt andet et stigende antal varmepumper og elbiler. Det vil ifølge Lars Bonderup Bjørn tage ti år at udskifte el-nettet - og det vil også blive dyrt. Der er desuden andre energiformer på vej, eksempelvis brint. Elbiler kan være en bølge. Ingen af os kan vide det og vejlede fuldstændigt, for ingen kender dagen i morgen. Man kan spørge sig selv: Hvorfor skal man kunne lade derhjemme? Man kan jo ikke tanke benzin derhjemme. Det vi hører nogle beboere sige er: Skal vi være attraktive, så er det et must. Andre beboere siger, det er lige meget. Så hvor trægt går det, eller hvor nemt?

Når alt kommer til alt, er det er altid op til beboerne at beslutte det, så hver enkelt boligafdeling skal vurdere det. Bovia kan sætte nogle rammer, men man skal ind og vurdere hver enkelt afdeling, og afdelingen skal kunne leve med løsningen på lang sigt. Der er ikke noget nemmere end at give bestyrelserne det, de beder om, men vi skal også være fornuftige og passe på beboernes penge. Det skal være på et niveau, hvor vi kan følge med. Hjertestarterprojektet i AAB Kolding udrullede vi også langsomt - men med succes. På ladestander-området følger vi BL tæt, og der er et pilotprojekt i gang i AlmenNet, hvor vi kommer med input. I februar 2022 kom der en guide ”Vejen til el-biler” om hvad man skal forholde sig til, inden man går i gang og vi er sammen med en anden boligorganisation i gang med at lave vore eget ”roadmap”. Vi er med i Nordtec-projekter i Vejen og Billund, og vi er også i gang med at finde leverandør af ladestandere til højhuset i Billund. Der arbejdes altså seriøst med området, og i alt nybyggeri skal der i øvrigt være etableret ladestandere fra starten .

De stigende energipriser presser vores beboere – særligt dem med gasvarme. Som det nok er mange bekendt, udspiller der sig en gaskrise i Danmark og Europa, og det har gjort det til en særdeles dyr vinter for danske familier med gasvarme. Faktisk har Bovia været nødsaget til at varsle aconto-forhøjelser for beboere med gasvarme . Bovia kunne se midt i november, at regningerne fra gasleverandørerne var steget temmelig meget i forhold til tidligere på året. Vi kontaktede dem derfor for at høre, om det virkelig kunne passe, og det var desværre rigtigt nok. Forbrugsteamet hos Bovia måtte derfor justere aconto varmen, som bliver opkrævet sammen med huslejen hos cirka 250 beboere med gasvarme. Bovia kontaktede alle de beboere, der har gasvarme og varslede en forhøjelse af aconto beløbet på 50 procent fra 1. februar 2022, for at undgå store efterregninger ved årsopgørelserne i fremtiden. Reguleringen skal imødegå, at de pågældende lejere får en stor efterregning, når forbrugsregnskabet opgøres. Det gjorde vi udelukkende til de beboere, som har et forbrugsregnskab ved Bovia. De beboere som afregner direkte med deres forsyningsselskab, har vi i sagens natur ikke varslet. Vi har dog sendt et informationsbrev ud til alle med oplysninger om, hvorfor priserne stiger og forskellige muligheder for at skifte energikilde. I brevet var der også en række gode råd til at spare på varmen.

Vi er i gang med at undersøge, om det i nogle afdelinger kan være en fordel at finde en anden energikilde til varmen fremover. I den proces er vi nødt til at tænke langsigtet og strategisk i forhold til at finde løsninger til de enkelte afdelinger og boligområder. Bovia er i gang med at gennemgå hver enkelt afdeling med opvarmning via gas for at undersøge om der er alternative muligheder, der både er praktisk og økonomisk fordelagtige at gå i gang med nu. Det er vigtigt, at vi ikke reagerer kortsigtet eller overilet, da det giver risiko for valg, der er økonomisk uholdbare for afdelingerne og de enkelte beboere, derfor beder vi alle om at væbne sig med tålmodighed . Gasvarme skal alligevel udfases på sigt, og der kommer en tilskudsordning. Her skal vi have rådgivning, for skal afdelingerne have fjernvarme eller varmepumper? Det må vi se. Elpriserne har været variable, og det samme med gaspriserne. Det har givet mening - men skal de låses nu? Vi afventer også rådgivning på dette område.

Interview med Ivan Bønneland, formand i afdeling 54:

Jeg er glad for at være valgt ind i bestyrelsen. Jeg kan godt lide at være medbestemmende og have holdninger til nogle ting. Jeg kan godt lide, at man bliver hørt. Så jeg synes, at beboerdemokratiet i AAB er en super konstellation.

Ja og ellers råber jeg op de steder, hvor man kan gøre det. På bestyrelsesmøder, afdelingsmøderne og repræsentantskabsmøderne. Men det kræver selvfølgelig at man sætter sig ind i tingene. Man skal være engageret. Der er meget, man skal læse.

Det havde været mit svendestykke, hvis det var lykkedes for mig at få helhedsplanen i afdeling 24 gennemført, men vi flyttede. Jeg fik gennemført mange aktiviteter i Rosenhaven. Vi fik blandt andet bygget en legeplads.

Der er en del beboere, der ringer til mig, hvis de er utilfredse med et eller andet. Det er jo ikke mit bord, og så må jeg fortælle dem, hvor de kan henvende sig. Men de kender mig og vil hellere snakke med mig. - Ofte må jeg sige, husk nu, at der kun er én til at betale, og det er os selv. De har jo mange ønsker. Men de skal også forstå økonomien bagved. Det er derfor huslejen er, som den er.

Med blødende hjerte har jeg erkendt, at det ikke hjælper noget at holde huslejen i ro. Vi er nødt til at spare mere op til henlæggelser og vedligehold. Men jeg står stadig ved mit standpunkt, om at vi skal have den lavest mulige husleje, når vi tæller opsparing med. Jeg går op i detaljerne i budgetterne og gennemgår dem hvert år sammen med administrationen på et budgetmøde. Jeg er ikke altid enig og vil gerne prioritere anderledes. Jeg kan lide at nørde. Der ligger mit fokus. Jeg bor der jo og har en holdning til, hvordan vi skal prioritere pengene. Jeg er altid lydhør overfor forslag. Jeg søger en vej og så ender vi med at blive enige om det forslag, der skal fremlægges.

Det kan hun selv svare på. Hun sidder her ved siden af. - Når han nu interesserer sig for det, så er det fint. Mig interesserer det ikke, men jeg vil altid støtte ham. Jeg hjælper ham med skrive og blander mig lidt. Han skal være glad for, at han har mig, og det er han også, siger hustruen Helle med et glimt i øjet og til stor latter for Ivan Bønneland.