Bæredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side

Bæredygtigheden er tilbage i fokus efter coronavirus. Helt tilbage i 2019 vedtog AAB Kolding og de andre boligorganisationer i Bovia, at arbejde med en vision om en prioriteret indsats for FN’s 17 Verdensmål og en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig fremtid. Siden beslutningen blev truffet, har der været et ønske om at inddrage alle afdelingsbestyrelserne i arbejdet . Bovia har med ansvaret for mere end 8.000 boliger i Syddanmark og endnu flere beboere mulighed for at yde en vigtig indsats. Og endelig efter to år, hvor vi har ventet på, at pandemien slap sit tag, kunne Bovias medarbejdere i begyndelsen af 2022 mødes med afdelingsbestyrelserne til en række workshops om, hvordan vi som beboere i de almene boligorganisationer kan bidrage til FN’s verdensmål. Der er allerede mange initiativer i gang i afdelingerne viser en rundspørge blandt de fremmødte til Bovias workshops. Dertil kommer den store indsats mange afdelingsbestyrelser yder hver eneste dag for at styrke beboerdemokratiet, de almene organisationer og sammenhængskraften i samfundet. Der skal lyde en stor tak til alle, som tog sig tiden til at deltage og bidrage til workshoppen i Kolding.

Men hvad dækker bæredygtighed egentlig over? Det slog en vigtig rapport fast engang for alle. Definitionen på bæredygtighed stammer fra ”Brundtland-rapporten”, som blev udarbejdet af Brundtland-kommissionen helt tilbage i fra 1987. I rapporten blev bæredygtighed præsenteret som et globalt og helhedsorienteret begreb. Det inkluderer sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiver, og det er udgangspunktet for den måde, vi forstår bæredygtighed på i dag. Rapporten hedder egentlig Vores fælles fremtid, men den kaldes Brundtland-rapporten efter kommissionens formand, den norske statsminister Gro Harlem Brundtland . Kommissionens mål var at vise vejen til en fremtidig udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det er et ædelt formål, som vi også kan bidrage til i vores boligforening .

Selvom vi i dag arbejder med bæredygtighed som et bredt begreb, kender de fleste nok bedst den miljømæssige vinkel. Den ved alle, hvad indebærer: Klimabevidsthed, affaldshåndtering, lavenergi og bekæmpelse af forurening for at nævne nogle få miljøbegreber. Styrken ved at tænke social og økonomisk bæredygtighed med ind er, at det inddrager tre universelle perspektiver og fokuserer på sammenhængen mellem dem. Det er et udtryk for, at verden består af forskellige dimensioner, der påvirker hinanden. Og hvis man fokuserer mere på en tredobbelt bundlinje, gavner det mere. Helheden bliver mere end summen af delene. Det er kernen i den holistiske tankegang.

Bæredygtighedsbegrebet er blevet videreudviklet siden 1987. På verdensplan er der sket en udvikling fra en snæver tilgang til bæredygtighed, som primært fokuserede på global opvarmning, til et større fokus på bæredygtighed i et mangefacetteret globalt miljø og en bredere bekymring i forhold til fremtidig ressourcemangel. Men bæredygtighed er et komplekst begreb, der ikke er enighed om på verdensplan. I praksis er der kun konsensus i forhold til de helt overordnede principper. Men Brundtland-rapportens definition af bæredygtighed har givet os den brede forståelse og de generelle principper for miljøområdet. Derfor kan vi lettere skabe forskellige konkrete initiativer og tiltag, der kan få en reel virkning i verden.