Skovparkens udviklingsplan . . . . . . . . . . . side

Vi arbejder videre med udviklingsplanen for Skovparken, hvor vi skal reducere antallet af boliger. Storpolitik vanskeliggør salget af boliger.

Bovia og AAB Kolding er ved at få helhedsplanen for Skovparken på plads. Den er et led i den udviklingsplan, som vi sammen med Kolding Kommune har udarbejdet for at opfylde den såkaldte ghettolovgivning om reducering af almene boliger . . Udviklingsplanen er sammen med arkitekterne nu omdannet til en fysisk helhedsplan, som beboerne skal godkende på et afdelingsmøde . Inden da skal et salg af fire blokke i Skovparken falde på plads, så vi kender fremtiden for dem. Det er en meget vanskelig proces. Vi er i dialog med en privat køber, men det er endnu uklart, om vi kan sælge dem .

Der er gået storpolitik i sagen. Når en privat udlejer køber boligerne overgår de lovgivningsmæssigt til privat udlejning. Som privat udlejer er man lovmæssigt forpligtet til at følge en såkaldt omkostningsbestemt husleje i fem år. Omkostningsbestemt husleje skal forhindre, at kapitalfonde opkøber ejendomme i København, bygger boliger og lejer dem ud til horrible priser. Her i Jylland gør den lovgivning ikke noget godt. Den betyder nemlig, at den omkostningsbestemte husleje i de private boliger de første fem år reelt bliver billigere end i vores almene boliger ved siden af, hvilket kan betyde en lejervandring fra alment til privat. Samtidig har eksperterne været uenige om fastsættelsen af prisen på de fire blokke, der står til at skulle sælges fra. Der har været tre forskellige salgsvurderinger af blokkene, og køber har senest modtaget et prisudspil fra os baseret på den seneste vurdering, der ligger mellem de to første . Vurderingerne er generelt forholdsvist lave, og hvis vi står med alt for stor en gæld efter et eventuelt salg, så vil Landsbyggefonden, som fortsat skal støtte gældsafviklingen, ikke være med til at gennemføre et sådant salg . Det er nemlig et stort politisk problem, hvis den almene sektor på den måde ender med at støtte privat udlejning, hvor huslejen efter fem år kan skrues i vejret med profit for øje. Det vil Landsbyggefonden ikke være med til, og det vil Kolding Byråd og AAB Kolding heller ikke.

Vi må erkende, at vi ikke tidligere har været opmærksomme på denne problematik. Men den tvinger os til at tænke anderledes. En af idéerne er, at salget kan skubbes til den sidste etape. Så kan vi nå at løfte hele projektet prismæssigt med helhedsplan og huslejestigning. Hvis ejendomsmarkedet til den tid så gør, at vi kan sælge til en fornuftig pris og boligerne får en husleje, der helst er lidt dyrere end vores, så kan vi sælge med ro i sindet. Hvis ikke, så er der kun nedrivning tilbage, og det vil være en katastrofe at rive de mange gode boliger ned, men så kan vi måske sælge den tomme byggegrund. Eller vi kan selv bygge noget andet end familieboliger, hvis vi får lov .

Men så har vi i hvert fald kæmpet kampen. Vi har samtidig kæmpet for, at vi får vi lov til at genopbygge de boliger, vi mister, et andet sted i kommunen. Vi har i øvrigt pligt til at huse de beboere, der bor i de fire blokke, vi skal af med. Vi er allerede nu pressede på tid i forhold til tidsplanen. Vi indberetter hvert år hvor langt, vi er nået i forhold til milepælene i udviklingsplanen. Men for nuværende er der ingen sanktioner, hvis vi ikke når at opfylde alle betingelserne inden årsskiftet 2029/2030. Administrationen arbejder ufortrødent videre med udviklingsplanen og den fysiske helhedsplan med intentionen at bevare de boligblokke. Det er ikke bare boliger men folks hjem, uanset om det er private eller almene.