ACUTA 1284

Page 1

Månedens tema…

Guld, Glitter & Genbrug

Blad # 1284 2023 Årgang 54 ACUTA –Den f jerde statsmagt

Om ACUTA

ACUTA udgives af FADL Aarhus’ kredsforening med støtte fra Det sundhedsfaglige fakultet, Aarhus Universitet

Læs ACUTA online på: www.issuu.com/acuta

ACUTA udgives hver 4. uge uden for ferie svarende til10-12 blade per år.

Kontakt os

FADL

Nørre Allé 32

Att. ACUTA www.facebook.com/acuta-AU acutamail@gmail.com

Retningslinjer og annoncering

Indlæg skal have interesse for en større del af læserne og modtages ikke anonymt.

For information om priser og regler for annoncering henvend jer på mail: acutamail@gmail.com

Redaktionen

Helene Leth Jensen (ansv.)

Johanne Berntsen (orlov)

Markus Hedin

Mathilde Thrysøe

Julie Demant (orlov)

Marine Sølling (orlov)

Andrea Baad-Hansen

Benedicte Moltke Hansen

Benjamin Binzer

Emma Hyldahl Bjerregaard

Hoseas Mulugeta

Ida Josephsen

Jonas Busk Thomsen

Kaja Johannessen

Line Sofie Klit

Nanna Frølich

Thale Heintz

Zalanda Marofi

Kasper Wethelund

2

Leder

DET GYLDNE BÆKKEN ER HJEMME IGEN! Og derfor er guld selvfølgelig deltema i den treenighed som udgøres af ”Guld, Glitter og Genbrug” i månedens Acuta. Vi har interviewet vinderne og hylder kapsejladsen og slutter dermed semesteret af på toppen.

Acuta vil også gerne sætte fokus på genbrug og har fundet en masse artikler frem som tidligere er bragt i bladet.

Dem har vi kastet glitter over og trykt igen med det formål at bringe et smil på læben hos den pressede, eksamenslæsende studerende.

Held og lykke med eksamen!

Ses på den anden side af sommeren

Gyldne og genbrugte kram fra redaktionen

3

Reflux

Hvorfor er der aldrig plads på læsesalen?????

Hvorfor er der altid nyt vejarbejde i Aarhus?

Hvorfor ved facebook at jeg er single?

Hvorfor er der så proppet på det kongelige?

Hvorfor er hofter så kedelige?

Hvorfor har jeg undervisning i Skejby?

Hvorfor har jeg fået så dårlig kondi?

Hvorfor er studieadministrationen så ufleksible?

Hvorfor måger?

Hvorfor kom jeg til at stene Grey’s anatomy?

Antacida

Endnu en dag er gået hvor jeg ikke er blevet kørt over i uniparken

At holde et acutamøde på en terrasse

Kageordning

Toast

FADLs gårdfest

Det bliver snart nemt at score i byen (studentertid)

Is i fryseren

Klinikplads i Aarhus

Sommeraftener

Fest i gaderne

Ingen brug for lys på cyklen

Magnums nye isvarianter

4

Scorereplikker til dit semester

1. Er du et aktinfilament, for du gør mig stiv

2. Kontraherer du ofte musculus biceps brachii for du ser godt nok voluminøs ud

3. Du er en fedtdråbe og jeg er et galdesalt, skal vi emulgere?

4. Er du en low-pressure baroreceptor? For du giver mig takykardi

5. Skal vi udveksle IgA?

6. Har du blandet sildenafil i min drink?

7. Du giver mig åndenød som var du et pleuraempyem

8. Må jeg palpere din prostata?

9. Jeg håber du kan lide en mand i uniform

10. Du gør mig manisk

11. Må jeg øve mig i at lave GU på dig?

12. Skal vi lege doktor?

5

Saftige Silkeborg: kapitel 2

Alma er ny-single efter Peter var hende utro, og hun er lige startet på 7. semesters klinikophold i Silkeborg, hvor hun har fået øjnene op for KBUlægen Frække Frederik. De to har netop været en tur i høet i Frederiks reumatologiske ambulatorium.

”Nu skal jeg hjælpe dig” sagde Frederik og rettede på Almas blå forvaskede regions-T-shirt som hun var i færd med at tage på. ”Tak,” sagde Alma og rødmede. Hun var stadig helt høj efter deres oplevelse på gulvet. Alma kiggede på Frederik og fik øjenkontakt med ham. Hun kunne svømme væk i hans blå øjne, der var langt smukkere end regions-T-shirten og mærkede kinderne brænde endnu mere. Pludselig bankede det på, og ind kom en ældre overlæge. Alma huskede ham fra morgenkonf som Torben. ”Jeg forstyrrer,” sagde han. (ikke noget med undskyld, det var trods alt en overlæge) Hvor var det godt, at de var kommet i tøjet, tænkte Alma. ”Jeg har en patient du lige kan se på, Frederik.” ”Jeg kommer med det samme,” svarede Frederik og forlod hastigt lokalet. Alma sad efterladt med sine tanker. Hun kunne stadig mærke Frederiks hænder på sin krop. Hans kæmpestore hænder der havde varmet hendes bryster og taget hårdt men respektfuldt! fat i hendes hår. I det samme vibrerede Almas telefon, det var Marie der mindede Alma om, at det var frokostpause. Alma skyndte sig ud af ambulatoriet og tilbage mod studenterrummet, så hun kunne tænke på noget andet. Hvorfor var Frederik bare gået? Hvorfor spurgte han ikke om Alma ville med? Havde han travlt med at forlade hende?

6 LÆGEROMAN

Alma var helt væk i sine egne tanker mens hun gik hen ad den lange glasgang, og hun så slet ikke, at hun gik direkte ind i en anden person med et kæmpestort SLAM. ”Av for satan!” udbrød Almas offer. Både Alma og den anden person lå på gulvet. Alma prøvede at få sig selv tilbage til virkeligheden og forsøgte at komme op fra gulvet: ”Undskyld, undskyld! Jeg gik fuldstændigt i min egen verden!” prøvede Alma at stamme. Hun kiggede op. Foran hende var en høj, lyshåret kvinde ved at komme på benene igen. Hendes hår var i øjnene, og hun satte det lynhurtigt op i et spænde på sådan en smart måde bagpå og kiggede på Alma med de flotteste grønne øjne: ”Du skal ikke undskylde. Jeg var også selv helt væk,” sagde hun. Hun smilede til Alma, og Alma kunne mærke et sug gå igennem maven. Den flotte kvinde vurderede Alma med øjnene og rakte så hånden frem, ”Du må være en af de nye studerende. Jeg er Adeline, jeg er KBU-læge her. Velkommen til!” Alma blev draget af hendes silkebløde stemme og de flotte slanke hænder. Sikke en udstråling. Hun så ung, men autoritær ud. Alma blev helt paf og måtte minde sig selv om at svare: ”Jeg er Alma. Undskyld igen.” Alma tog imod hendes hånd. Den var spinkel men varm og blød. Adeline smilede, samlede sit tabte stetoskop op, smed det omkring nakken som en pro og gik videre. Alma stod forstenet og stirrede efter hende med halvåben mund. Adeline drejede hovedet kort og smilede til den stirrende og målløse Alma før hun gik videre. ”Vi ses forhåbentligt!” råbte hun efter Alma. Alma var stadig helt gået i stå. Hvad skete der lige her? Alma var sgu da hetero?

Har Frække Frederik helt glemt Alma?

Er Alma biseksuel?

Og hvem faen har brug for påmindelse om at det er frokostpause?

Læs med efter sommerferien i kapitel 3 af Saftige Silkeborg

7
8
9 Tak for lån til Acuta udgave 1209

En nominering til Kapsejladsen!

Det er juni, solen skinner og den sidste måned har efterhånden gjort uniparkens græs så frodigt, at det ikke længere fører tankerne hen på en vis ACUTA-skribents falmende hårgrænse. Sporene efter Aarhus Universitets største begivenhed er efterhånden vasket bort, og nu er det kun de fragmenterede minder i de studerendes eksamenspressede hippocampus, der vidner om at der engang i slutningen af april blev afholdt et brag af en fest. Men selvom den uofficielle aarhusianske nationaldag er lagt bag os, er der nogle, der stadig bruger tid på den. Umbilicus’ helt egne Lasse Juul Christensen og Anne Kirstine ”AK” Andersen holder fortsat møder, evalueringer samt rapporterer til AU omkring eventets forløb og er også så småt i gang med at planlægge den overlevering de skal give til de næste to umbilicanere der skal stå for Kapsejladsen for at den bedst mulige dag muliggøres.

I dag er ACUTA taget ned i Umbikælderen for at snakke netop AK og Lasse, fordi deres hjertebarn, Kapsejladsen 2023, har fået et stort skulderklap i form af en nominering til Byens bedste kulturbegivenhed i Århus Stiftstidende. Og det er de to arrangører selvfølgelig meget begejstrede for, fortæller de. Fordi selvom Kapsejladsen er en studenterfest, hvor man som studerende kan ”fyre den max af”, er sådan en nominering også en bekræftelse på at arrangementet er større og mere end bare det. For dem betyder kapsejladsen også en stor del for det at være århusianer, især fordi de begge er opvokset her.

Selve kapsejladsen forløb, ifølge de to, over al forventning. På trods af flere nætter med ondt i maven, fordi så mange ting kan gå galt, så meget der skal holdes styr på og så mange gæster, endte dagen som en bragende succes. De få problemer, der opstod i løbet af dagen, blev løst og ofte uden størstedelen af publikum overhovedet opdagede der var noget galt, hvilket ACUTAs udsendte kan nikke genkendende til, hvilket desværre heller ikke siger så meget. 10

Udover hurtig trouble-shooting af små tekniske problemer, var det helt store fokus i år tryghed og sikkerhed, hvilket arrangørerne også har fået rigtig god feedback på, fra både brandvæsen og politiet. Men det ved man jo ikke før dagen er gået. En planlægningsfase der starter helt tilbage i september, der først udmønter sig i et resultat i slutningen af april, gør at det godt kan blive lidt abstrakt at stå for. Og med dette er i ny og næ kommet en snigende følelse af usikkerhed. ”Er vi egentlig overhovedet kvalificerede til det her”en tanke der ofte har sneget sig ind i hovedet på de to dygtige FU’ere. Hvilket, i starten af planlægningen i hvert fald , har været meget velbegrundet. Men heldigvis har de hele tiden haft rutinerede og yderst hjælpsomme folk ved deres side, der i sin tid selv havde stået for at arrangere Kapsejladsen.

Lamin, kunstneren til dette års Kapsejlads, er en af de ting hvor vores to hovedpersoner føler de kan sætte deres personlige præg på eventet. Som Anne Kirstine så utrolig velformuleret siger: ”Det er jo nøjern at vælge en kunstner hvor folk siger: ’Fuck hvor nedern’” . Talegaverne fejler heldigvis stadig ikke noget i Umbikælderen.

Processen til at finde en kunstner handler om at finde en up-and-coming kunstner, og til dette har AK og Lasse hentet inspiration fra den lidt yngre generation, hhv. en rus (skud ud til Ebbe) og Lasses lillebror. Det hele skal selvfølgelig også gå op med et budget, der ikke er verdens største. Dog er det tydeligt at Kapsejladsens størrelse - og dermed også finansielle midlerer steget støt de seneste mange år.

Aarhus Stifttidende er ikke de eneste der ser Kapsejladsens betydning for byen. Aarhus universitet bruger den selv som et trækplaster på deres hjemmeside. Og symbiosen med AU er også altafgørende. Kapsejladsen er et aktiv for universitet, da det kan tiltrække studerende til byen, mens Kapsejladsen også er dybt afhængig af AUs hjælp med bl.a. gartnere, vand og varme samt ej at forglemme det tætte samarbejde med Health. Et gensidigt godt samarbejde, til fordel for alle. Fortsættes

11
på næste side…

Mod slutningen af en ellers hyggelig snak med de to, kommer vi ind på noget de faktisk er ved at være godt trætte af: Op mod selve kapsejladsen, drejede mediedækningen sig nemlig næsten ikke om den ”sportslige” del af dagen, men om noget helt, helt andet.

”Hvis jeg skal udtale mig om Strippergate igen, så hopper jeg i søen”, udbryder AK. Strippergate, som aflysningen af stripperne til ØFs introshow åbenbart kaldes i folkemunde, har udfordret AK og Lasses tålmodighed. De er blevet konfronteret af pressefolk, der ikke stoppede før de havde fået en udtalelse - hvilket de også var meget villige til. Det skulle bare foregå på deres præmisser, hvilket ikke altid var tilfældet. Ofte var artiklerne nærmest skrevet, inden journalisterne ringede.

”Medierne skrev om de 1,0 der synes det skal være forbudt, og sagde at de ødelagde det for de resterende 30000. Vi håber, at der kommer 30000 for at se kapsejlads og ikke for at se et stripshow. Vi er hverken for eller imod strip, vi lægger bare vægt på noget andet. Derfor er det ærgerligt, at det er det der har fyldt i pressen.”

Det er jo svært at tro på, at de to slet ikke har nogen medietræning

Tiden er ved at være gået for i dag, og ACUTAs reporter må hellere til at læse lidt op til sin eksamen. Vi vil slutte af herfra med en opfordring til læseren:

12
Synes du, kære læser, også at Kapsejladsen er byens bedste kulturbegivenhed, så kan du jo passende gå ind på stiften.dk og stemme på dem. I samme omgang er medicin også nomineret til byens bedste studiemiljø, så det er to fluer med et smæk!

Memes

13
på Aarhus Universitets facebookside
Memes
på aumedicin_memes på IG
Acuta
Memes i
14
15

Logbog til livet

Udfyld din egen personlige logbog med kompetencer du har opnået gennem medicinstudiet. Et dejligt afbræk fra de trælse skrig-farvede kliniklogbøger

Blevet 3 gange på læsesal efter kl. 17 (underskrevet af vidne med dato)

1._________________________________________

2._________________________________________

3._________________________________________

To forliste forhold (Minimum ét. Underskrevet af tidligere partnere)

1._________________________________________

2._________________________________________

4 gode sexpartnere (underskrevet af de seksuelle kontakter med dato)

1._________________________________________

2._________________________________________

3._________________________________________

4._________________________________________

16

To jobs (underskrevet af chef)

1.________________________________________

2.________________________________________

7 gange din mor har belært dig (minimum 5 gange. Underskrives af hende med dato)

7.________________________________________

3 gange du har fået et grædeanfald fordi livet er hårdt (underskrevet af vidner)

1.________________________________________

2.________________________________________

3.________________________________________

Samlet godkendelse af logbogsdel (godkendes af Skt. Torben Stentoft-Prætorius Geneser, ærkeengel)

1.________________________________________ 2.________________________________________ 3.________________________________________ 4.________________________________________ 5.________________________________________ 6.________________________________________
__________________________________________ 17
18 Shoutout til udgave 1203
19
20
21 Tak for lån til Acuta udgave 1211
22
23

GOD SOMMER!

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.