Scorereplikker til dit semester

1. Er du et aktinfilament, for du gør mig stiv

2. Kontraherer du ofte musculus biceps brachii for du ser godt nok voluminøs ud

3. Du er en fedtdråbe og jeg er et galdesalt, skal vi emulgere?

4. Er du en low-pressure baroreceptor? For du giver mig takykardi

5. Skal vi udveksle IgA?

6. Har du blandet sildenafil i min drink?

7. Du giver mig åndenød som var du et pleuraempyem

8. Må jeg palpere din prostata?

9. Jeg håber du kan lide en mand i uniform

10. Du gør mig manisk

11. Må jeg øve mig i at lave GU på dig?

12. Skal vi lege doktor?

Saftige Silkeborg: kapitel 2

Alma er ny-single efter Peter var hende utro, og hun er lige startet på 7. semesters klinikophold i Silkeborg, hvor hun har fået øjnene op for KBUlægen Frække Frederik. De to har netop været en tur i høet i Frederiks reumatologiske ambulatorium.

”Nu skal jeg hjælpe dig” sagde Frederik og rettede på Almas blå forvaskede regions-T-shirt som hun var i færd med at tage på. ”Tak,” sagde Alma og rødmede. Hun var stadig helt høj efter deres oplevelse på gulvet. Alma kiggede på Frederik og fik øjenkontakt med ham. Hun kunne svømme væk i hans blå øjne, der var langt smukkere end regions-T-shirten og mærkede kinderne brænde endnu mere. Pludselig bankede det på, og ind kom en ældre overlæge. Alma huskede ham fra morgenkonf som Torben. ”Jeg forstyrrer,” sagde han. (ikke noget med undskyld, det var trods alt en overlæge) Hvor var det godt, at de var kommet i tøjet, tænkte Alma. ”Jeg har en patient du lige kan se på, Frederik.” ”Jeg kommer med det samme,” svarede Frederik og forlod hastigt lokalet. Alma sad efterladt med sine tanker. Hun kunne stadig mærke Frederiks hænder på sin krop. Hans kæmpestore hænder der havde varmet hendes bryster og taget hårdt men respektfuldt! fat i hendes hår. I det samme vibrerede Almas telefon, det var Marie der mindede Alma om, at det var frokostpause. Alma skyndte sig ud af ambulatoriet og tilbage mod studenterrummet, så hun kunne tænke på noget andet. Hvorfor var Frederik bare gået? Hvorfor spurgte han ikke om Alma ville med? Havde han travlt med at forlade hende?

Alma var helt væk i sine egne tanker mens hun gik hen ad den lange glasgang, og hun så slet ikke, at hun gik direkte ind i en anden person med et kæmpestort SLAM. ”Av for satan!” udbrød Almas offer. Både Alma og den anden person lå på gulvet. Alma prøvede at få sig selv tilbage til virkeligheden og forsøgte at komme op fra gulvet: ”Undskyld, undskyld! Jeg gik fuldstændigt i min egen verden!” prøvede Alma at stamme. Hun kiggede op. Foran hende var en høj, lyshåret kvinde ved at komme på benene igen. Hendes hår var i øjnene, og hun satte det lynhurtigt op i et spænde på sådan en smart måde bagpå og kiggede på Alma med de flotteste grønne øjne: ”Du skal ikke undskylde. Jeg var også selv helt væk,” sagde hun. Hun smilede til Alma, og Alma kunne mærke et sug gå igennem maven. Den flotte kvinde vurderede Alma med øjnene og rakte så hånden frem, ”Du må være en af de nye studerende. Jeg er Adeline, jeg er KBU-læge her. Velkommen til!” Alma blev draget af hendes silkebløde stemme og de flotte slanke hænder. Sikke en udstråling. Hun så ung, men autoritær ud. Alma blev helt paf og måtte minde sig selv om at svare: ”Jeg er Alma. Undskyld igen.” Alma tog imod hendes hånd. Den var spinkel men varm og blød. Adeline smilede, samlede sit tabte stetoskop op, smed det omkring nakken som en pro og gik videre. Alma stod forstenet og stirrede efter hende med halvåben mund. Adeline drejede hovedet kort og smilede til den stirrende og målløse Alma før hun gik videre. ”Vi ses forhåbentligt!” råbte hun efter Alma. Alma var stadig helt gået i stå. Hvad skete der lige her? Alma var sgu da hetero?

Har Frække Frederik helt glemt Alma?

Er Alma biseksuel?

Og hvem faen har brug for påmindelse om at det er frokostpause?

Læs med efter sommerferien i kapitel 3 af Saftige Silkeborg