3 minute read

En nominering til Kapsejladsen!

Det er juni, solen skinner og den sidste måned har efterhånden gjort uniparkens græs så frodigt, at det ikke længere fører tankerne hen på en vis ACUTA-skribents falmende hårgrænse. Sporene efter Aarhus Universitets største begivenhed er efterhånden vasket bort, og nu er det kun de fragmenterede minder i de studerendes eksamenspressede hippocampus, der vidner om at der engang i slutningen af april blev afholdt et brag af en fest. Men selvom den uofficielle aarhusianske nationaldag er lagt bag os, er der nogle, der stadig bruger tid på den. Umbilicus’ helt egne Lasse Juul Christensen og Anne Kirstine ”AK” Andersen holder fortsat møder, evalueringer samt rapporterer til AU omkring eventets forløb og er også så småt i gang med at planlægge den overlevering de skal give til de næste to umbilicanere der skal stå for Kapsejladsen for at den bedst mulige dag muliggøres.

I dag er ACUTA taget ned i Umbikælderen for at snakke netop AK og Lasse, fordi deres hjertebarn, Kapsejladsen 2023, har fået et stort skulderklap i form af en nominering til Byens bedste kulturbegivenhed i Århus Stiftstidende. Og det er de to arrangører selvfølgelig meget begejstrede for, fortæller de. Fordi selvom Kapsejladsen er en studenterfest, hvor man som studerende kan ”fyre den max af”, er sådan en nominering også en bekræftelse på at arrangementet er større og mere end bare det. For dem betyder kapsejladsen også en stor del for det at være århusianer, især fordi de begge er opvokset her.

Advertisement

Selve kapsejladsen forløb, ifølge de to, over al forventning. På trods af flere nætter med ondt i maven, fordi så mange ting kan gå galt, så meget der skal holdes styr på og så mange gæster, endte dagen som en bragende succes. De få problemer, der opstod i løbet af dagen, blev løst og ofte uden størstedelen af publikum overhovedet opdagede der var noget galt, hvilket ACUTAs udsendte kan nikke genkendende til, hvilket desværre heller ikke siger så meget. 10

Udover hurtig trouble-shooting af små tekniske problemer, var det helt store fokus i år tryghed og sikkerhed, hvilket arrangørerne også har fået rigtig god feedback på, fra både brandvæsen og politiet. Men det ved man jo ikke før dagen er gået. En planlægningsfase der starter helt tilbage i september, der først udmønter sig i et resultat i slutningen af april, gør at det godt kan blive lidt abstrakt at stå for. Og med dette er i ny og næ kommet en snigende følelse af usikkerhed. ”Er vi egentlig overhovedet kvalificerede til det her”en tanke der ofte har sneget sig ind i hovedet på de to dygtige FU’ere. Hvilket, i starten af planlægningen i hvert fald , har været meget velbegrundet. Men heldigvis har de hele tiden haft rutinerede og yderst hjælpsomme folk ved deres side, der i sin tid selv havde stået for at arrangere Kapsejladsen.

Lamin, kunstneren til dette års Kapsejlads, er en af de ting hvor vores to hovedpersoner føler de kan sætte deres personlige præg på eventet. Som Anne Kirstine så utrolig velformuleret siger: ”Det er jo nøjern at vælge en kunstner hvor folk siger: ’Fuck hvor nedern’” . Talegaverne fejler heldigvis stadig ikke noget i Umbikælderen.

Processen til at finde en kunstner handler om at finde en up-and-coming kunstner, og til dette har AK og Lasse hentet inspiration fra den lidt yngre generation, hhv. en rus (skud ud til Ebbe) og Lasses lillebror. Det hele skal selvfølgelig også gå op med et budget, der ikke er verdens største. Dog er det tydeligt at Kapsejladsens størrelse - og dermed også finansielle midlerer steget støt de seneste mange år.

Aarhus Stifttidende er ikke de eneste der ser Kapsejladsens betydning for byen. Aarhus universitet bruger den selv som et trækplaster på deres hjemmeside. Og symbiosen med AU er også altafgørende. Kapsejladsen er et aktiv for universitet, da det kan tiltrække studerende til byen, mens Kapsejladsen også er dybt afhængig af AUs hjælp med bl.a. gartnere, vand og varme samt ej at forglemme det tætte samarbejde med Health. Et gensidigt godt samarbejde, til fordel for alle. Fortsættes

Mod slutningen af en ellers hyggelig snak med de to, kommer vi ind på noget de faktisk er ved at være godt trætte af: Op mod selve kapsejladsen, drejede mediedækningen sig nemlig næsten ikke om den ”sportslige” del af dagen, men om noget helt, helt andet.

”Hvis jeg skal udtale mig om Strippergate igen, så hopper jeg i søen”, udbryder AK. Strippergate, som aflysningen af stripperne til ØFs introshow åbenbart kaldes i folkemunde, har udfordret AK og Lasses tålmodighed. De er blevet konfronteret af pressefolk, der ikke stoppede før de havde fået en udtalelse - hvilket de også var meget villige til. Det skulle bare foregå på deres præmisser, hvilket ikke altid var tilfældet. Ofte var artiklerne nærmest skrevet, inden journalisterne ringede.

”Medierne skrev om de 1,0 der synes det skal være forbudt, og sagde at de ødelagde det for de resterende 30000. Vi håber, at der kommer 30000 for at se kapsejlads og ikke for at se et stripshow. Vi er hverken for eller imod strip, vi lægger bare vægt på noget andet. Derfor er det ærgerligt, at det er det der har fyldt i pressen.”

Det er jo svært at tro på, at de to slet ikke har nogen medietræning

Tiden er ved at være gået for i dag, og ACUTAs reporter må hellere til at læse lidt op til sin eksamen. Vi vil slutte af herfra med en opfordring til læseren:

Memes

This article is from: