ACUTA 1282

Månedens tema: Hjernen

Om ACUTA

ACUTA udgives af FADL Aarhus’ kredsforening med støtte fra Det sundhedsfaglige fakultet, Aarhus Universitet

Læs ACUTA online på: www.issuu.com/acuta

ACUTA udgives hver 4. uge uden for ferie svarende til10-12 blade per år.

Kontakt os FADL

Nørre Allé 32

Att. ACUTA www.facebook.com/acuta-AU acutamail@gmail.com

Redaktionen

Helene Leth Jensen (ansv.)

Johanne Berntsen (orlov)

Markus Hedin

Mathilde Thrysøe (fridag)

Julie Demant (orlov)

Marine Sølling (orlov)

Andrea Baad-Hansen

Benedicte Moltke Hansen

Benjamin Binzer

Emma Hyldahl Bjerregaard

Hoseas Mulugeta

Ida Josephsen

Jonas Busk Thomsen

Kaja Johannessen

Line Sofie Klit

Nanna Frølich

Thale Heintz

Zalanda Marofi

Retningslinjer og annoncering

Kom til næste redaktionsmøde mandag d. 17. april!

Indlæg skal have interesse for en større del af læserne og modtages ikke anonymt.

For information om priser og regler for annoncering henvend jer på mail: acutamail@gmail.com

Leder

Kan du mærke det? Det føles rart gør det ikke? Ahhh, solens stråler, der med sine UV-arme giver dit grå og kedelige legeme glans og farve så dyb som lommerne på sundhedsministeriet, da de købte for mange værnemidler, der nu skal kasseres. Blomsterne kvidrer åh så farverigt og fuglene blomstrer hele vejen fra Nordpolen. Pip pip. Foråret har så sandelig indtaget Århus med Å og politikkerne har skrottet en næsten 150 år gammel lov om Tidens Bestemmelse via Jordens rotation og erstattet den med Universaltid. Nogen vil kalde det et knæfald for udefrakommende stormagter, mens andre vil påpege, at vi alligevel har kørt med Universaltid siden rødstrømperne marcherede for kvinders rettigheder og tusind tak for dem! Mange studier og samfundsanalyser viser nemlig, at et samfund går baglæns ind i en flishugger og bliver fuldstændig stupidt, hvis kvinder bliver undertrykt, hvilket bringer os videre til månedens tema i ACUTA nemlig hjernen. Vi skal dykke helt ned i hjernens finurligheder, sjove facts og om hvordan hjernen overlever en kapsejlads.

Før kapsejladsen ligger påsken og julen varer jo helt til påske, men gør den også det i Norge? Derfor er det public service, at alle introduceres for den norske påsketradition på norsk – bare rolig, der er en ordliste til dem, der ikke hørte efter i folkeskolen. Apropos folkeren sættes der spørgsmålstegn på, hvorvidt folkeskolen egentlig er sundt for de børn, der bliver født på kandidaten.

Fløjt med på din læsemakkers takter og dans på bordet med alle nordmændene, for det er i sandhed en dejlig tid vi går i møde!

Reflux

Sne i marts

Kasakhstan

Influenza og strep A i omløb

Når folk fra Holland ringer

Andendagstømmermænd

Fadls lås virker ikke når man trykker forkert kode mange gange??

Når ens roomie skælder ud :(

Undervisning i VAB

Antacida

Højlund

Påskeferie!

Den nye kapsejladssang

Kaffeautomat hvor man ikke havde regnet med at der var en kaffeautomat

Når FADL deler kage ud

15% på byens pita

Alfasnabel @

Kapsejlads tips & tricks

part 1 - prepping

Kapsejlads. Årets største begivenhed. Et dansk unikum og en sejr for demokratiet. Årh Kapsejlads. En dag der starter i nattens mulm og mørke med alle dine gode venner ved din side på medicinerbakken og slutter med de vildeste efterfester på kolle, studenterhuset og byen, hvis du altså stadig er vågen der. Som public service får du her alle de gode tips og tricks til hvilke ting, der anbefales at have styr på FØR kapsejladsen. I næste udgave af ACUTA kapsejlads-edition vil der være en tips og tricks guide med præcis tidslinje over selve dagen og hvordan man bedst overlever den <33

Hvad skal jeg have med til kapsejladsen?

1. Presenning (ethvert byggemarked dur og kun 1 pr. gruppe venner)

2. Festivalstol (de bliver hurtigt udsolgt 1-2 uger før, så køb i rigtig god tid - i morgen faktisk)

3. Varmt tøj inkl. Handsker og skiundertøj (men også mulighed for at fjerne nogle lag, da det godt kan blive lunt når solen står op)

4. Flyttetæppe 2x2 meter (findes billigt i Harald Nyborg - for ekstra varme til natten og klart anbefalelsesværdigt kh erfarne medicinere)

5. Fredagsbar-sko (bare nogen, der godt må blive mudret til)

6. Billig termokande til kaffe - ½ L minimum (som man ikke bliver ked af, hvis den forsvinder)

7. Baileys (som klapstolen bliver det også hurtigt udsolgt, så køb i god tid –husk at dele med en ven �)

8. En kasse øl til at dele med din læsemakker.

9. Andet (og måske lidt hårdere) alko plus opblanding (husk krus)

10. Shots, hvis du gerne vil dø.

En flaske med vand – stay hydrated.

Natmad (snacks er ikke nok her, hvis du kommer meget tidligt – bagværk er nemt at preppe)

Morgenmad (hvis du først kommer om morgenen, er det god stil at tage mad med til dine venner, da de nok har holdt en god plads til dig hele natten)

Snacks (til blodsukkeret, du ved)

Frokost (man kan selv tage med eller købe i en af de mange gode boder)

Pandelampe/lygte/andet lys

En højtaler (absolut ikke et must – der skal nok være naboer der tager med, som til festival)

Valgfrit: Lær den nye medicinersang ”Ambulancetrance” fra Party P udenad

Valgfrit: Kortspil eller andre sjove ting man kan give sig til i løbet af natten – det er også hygge bare at snakke

Valgfrit: Paraply, regntøj eller andet – you never know

Hjernen – en hård nød at knække

Vidste du godt en valnød ligner en hjerne? Selvfølgelig gør du det, du er jo medicinstuderende.

ACUTA lever i denne måned op til at være medicinernes blad og fortæller dig, skønne læser, alt om hjernen. Dette inkluderer selvfølgelig hjernens dobbeltgænger, valnødden.

De gamle grækere bemærkede ligheden af kernen på en valnød med den menneskelige hjerne. Mange healere har set på valnødder som næring til hjernen. Disse foreskrev valnødder ved hovedpine og som beroligende medicin til følsomme hjerter. Forskning har stadfæstet dette og støtter op omkring denne hypotese. Valnødder indeholder sunde æteriske olier, antioxidanter, vitaminer, mineraler, proteiner og fibre, hvilket gør dem ægte super mad.

Valnødder er anti-inflammatoriske og de støtter immunitet og har egenskaber til at forebygge hjerte problemer. Dette skyldes deres indhold af 16 phenol antioxidanter, E-vitamin, ellagic og gallussyrer, proteiner og fibre.

Valnødder er i stand til at regulere søvn. Dette sker ved hjælp af melatoninen som er indeholdt i disse nødder i biotilgængelig form.

Valnødder er desuden den bedste model at hive op af lommen når du sidder til neuro- eller anatomieksamen og panikker. Så spis og studér dine valnødder grunding og husk at give dem på recept når den tid kommer.

A: Til fredagsbar i gymnasiet drak jeg lidt for meget øl og gin. Det sidste jeg husker, er at jeg, omkring 16-tiden, fortæller min ven at jeg kan flyve. Det gør jeg så direkte ned i asfalten, så jeg vågner næste morgen i min seng kl. 09, med sår i hele hovedet. Jeg kaster prompte op i mit sengetøj og sover så videre. Kl. 11 vælger jeg at skifte bræksengen ud med toilettet men fortsætter med at uddrive gårsdagens dæmoner i de næste 7 timer. I løbet af hele lørdagen ser jeg dobbelt.

B: På en druktur i Mexico lærte jeg at drikke shots Skorpion-style, fik inhaleret alt for meget second-hand hash-røg og for evigt ødelagt mit forhold bl tequila. Desuden lærte jeg på den hårde måde, at mexicanernes tømmermændskur er elektrolyder, AKA saltvand med smag. I min svage blstand beskyldte jeg min host for at forsøge at dræbe mig, hvoreeer jeg brugte resten af naden og hele næste dag på at kigge toiletkummen i øjnene.

D: Det var efter en skøn fredagsbar hvor jeg havde sagt til mig selv at jeg bare skulle være hjemme inden 12, så jeg kunne komme på arbejde morgen efter. Klokken endte med at blive 3 og uden minder om hvordan jeg kom hjem, hvilken resulterede i at jeg måtte sidde på gulvet ude på toilettet på mit arbejde af flere omgange, bare for ikke at kaste op eller falde i søvn blandt de andre…

redaktionen

Redaktionen fortæller om deres værste tømmermænd. Kan du gætte hvem der har oplevet hvad? Læs svarene i næste udgave!

C: På højskolen vågner jeg op i min seng indsmurt i bræk. Jeg vil vaske mit sengetøj, men der er for meget bræk til at vaskemaskinen kan håndtere det. Jeg vælger den mest oplagte løsning og støvsuger brækket op, som er ret indtørret. Min bagstive veninde filmer mig. Sender det til alle på højskolen. Flashforward til en uge senere hvor der på morgensamling bliver der lavet en aftale om at man altså ikke må støvsuge bræk op efter ”en eller anden” har fået en støvsuger til at lugte permanent.

Sahara, dehydrering, tinnitus, opkast, hovedpine. Det er nu 147 dage og 4 år siden slaget blev udkæmpet i Helsinkis kolde gader. 20 shots blev til 0. Opkast ad libitum i alle transportmidler. Fly, tog, bus, færge og bil. Det blev én gang for alle bevist, at mintu kan give 3. dags tømmermænd.

Hvad er NSM for en forening?

Kort sagt, så er NSM en forening for alle studerende med interesse i neuroscience eller som drømmer om at blive neurolog, -kirurg, -fysiolog eller -radiolog. Vi afholder en række begivenheder såsom neuro-foredrag, kurser for medicinstuderende, udflugter, netværks-møder med neuro-lægeforeninger mm. Det var ”de kedelige” fakta.

Vi er også en forening med et stærkt socialt sammenhold, noget vi prioriterer højt, som spænder sig på tværs af semestrene – fra tidligt på bacheloren til sidst på kandidaten. Fx er vores årlige sommerfest, julefrokost eller formandens enorme brætspilssamling (den er stor) altid et hit!

Er der en ”NSM-type”? Det er svært at sige. Selvfølgelig er vi alle neuronørder, men vi er også meget forskellige. NSM er et godt, tør man sige det perfekte, mix af ”nørderi”, faglighed og socialt samvær kom og vær med!

Kan du fortælle om bestyrelsen? Hvad laver i og hvor mange er i? Bestyrelsen tæller i alt 10 mand. NSM har en formand, næstformand og kasser, samt 7 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Alle vælges på generalfor samling, der ligger i forårssemestret. Formanden og næstformanden er NSMs

rige medlem

Hvordan bliver man medlem og hvad får man ud af det?

Hvad får man ud af det? Udover at man bliver en del af en forening, som koncentrerer sig om det vigtigste organ … så risikerer man at blive den næste McDreamy … ellers møder man andre mennesker, der brænder for neuro-fagene, som kan hjælpe en med alt fra gode anki-kort og forskningsmuligheder til lægevikariater (og meget mere)!

Det er simpelt: Man sender en mail til NSM (nsm.uni.au@gmail.com) og betaler 200 kr. til foreningen og så er man medlem resten af studietiden (!!!). Herefter kan man enten blive tilføjet til vores Slack eller bare møde op til begivenheder som vi lægger på Facebook. Så har man adgang til alle NSM kurser samt mulighed for aktivt at deltage i foreningens arbejde.

Hvilke arrangementer står i for? Både hvis der er nogle for medlemmer, bestyrelse og almene medicinere?

NSM afholder en lang række arrangementer. Fx bestræber vi at holde mindst 3 foredrag (klinisk, nørdet og populærvidenskabeligt) hvert semester.

Emnerne kan fx være ”Skudt i hjernen”, ”Hjerne-transplantation”, ”Børneneurokirurgi” eller det seneste foredrag om Funktionelle sygdomme ved Per Fink, der faktisk tiltrak en del opmærksomhed (læs: shitstorm) fra MEforeningen.

Derudover har vi vores ugentlige torsdagspost på Facebook-siden, hvor et nyt neuro-relevant emne lægges op.

Vi har også vores gentagne neuro-kursus i samarbejde med FADL, hvor kursisterne får lov til at undersøge rigtige neuro-patienter og blive dygtige til den (grundige) neurologiske undersøgelse.

Slutteligt arrangerer vi en del interne udflugter til fx hjernesamlingen på SDU, til netværksmøder hos yngre neurologer mm.

Seneste skud på dendrit-træet er vores case-aftener, hvor vi inviterer en yngre læge (oftest tidligere NSMer) til at gennemgå neurocases med en kahoot quiz og præmier til sidst.

Hvordan blev du selv medlem?

Personligt blev jeg medlem af NSM relativt tidligt på studiet (mindes det var efter 2.semester, men hukommelsen er ikke hvad den har været…).

Var til et foredrag om hypnose og hjerneskade og med neuroanatomien i baghovedet, så blev jeg egentlig bare interesseret i foreningen og meldte mig ind.

Skal man have haft neuroscience eller lignende for at kunne være med/forstå hvad jeres arrangementer drejer sig om?

Det er ingen hemmelighed at vores forening er noget mere fagligt funderet end så mange andre på studiet. Da vores foredrag og kurser kredser omkring neuro-emner, så er en grundforståelse for især anatomien og fysiologien en grundlæggende forudsætning for at få maksimalt udbytte, fagligt set…. MEN! Derfor kan man stadig være med. Som nævnt tidligere, så spænder NSM bredt og alle neuro-interesserede er velkomne.

Gode råd til hvis man gerne vil være en aktiv del af foreningen?

Først og fremmest: meld dig ind i NSM. 200 kr. for hele studietiden er billigt og det justeres ikke med inflationen J. Derudover:

Mød op til vores foredrag/ andre arrangementer og snak med et medlem fra NSM. Stil op til vores generalforsamling eller bare være et aktivt medlem. Vi er en håndfuld som snart er færdige på studiet, så der rigeligt med plads.

Hvad føler du gør NSM til en attraktiv foreningen at blive en del af?

NSM er en fed forening. Vi kan give dig en indgang til forskning, vikariater. Du kan være med til at arrangere kurser og foredrag mm. Og endeligt, så får du venner og kollegaer for resten af din karriere og studietidJ

Hjernehoroskoper

Vædderen: Du kan se frem til to fredage i streg uden bar. Giv din hjerne et tiltrængt hvil. Tænd stearinlysene og se en hvilken som helst serie med big daddy aka. Pedro Pascal.

Tyren: Du kan mærke din hjerne er virkelig god i den her måned, så du sætter dig ned i VAB og læser så ingen medicinere kan forstyrre dig

Tvillingerne: Efter for mange fredage i træk hvor du har savet dig selv fuldstændig ned, trænger din hjerne til at komme tilbage i træning. Lav en sudoku. Skriv et forkert tal. Bliv rasende. Smid sudokuen ud og tag en øl.

Krebsen: Din hjerne er blevet totalt overstimuleret af en lidt for entusiastisk studenterunderviser med alle verdens animationer på slides. Mon ikke der findes en fed podcast om neuroner.

Løven: Du tager hjem til familiens påskefrokost for at slappe lidt af, men ender med at blive endnu mere stresset over at skulle forsvare din stadige singlestatus og holde din racistiske onkel ud.

Jomfruen: Du har i den seneste tid været sprængfyldt med energi og proppet med overskud og gåpåmod. Det resulterer i at du insisterer på at tage en A-gas på en patient. Patienten vrider sig af smerte, og lægen siger du altså bare skulle have taget en almindelig blodprøve. Bass ned Pippi Langstrømpe.

Vægten: Din læge er overbevist om at du har en skade på lillehjernen fordi du ikke kan holde balancen og sender dig derfor til scanning. Det viser sig at du bare er fuld hele tiden.

Skorpion: Din mor spørger interesseret ind til neurologi og vil gerne vide hvad det sted i hjernen hedder hvor man har hukommelsen. Det har du glemt.

Skytten: Du har splittet dit 10. semester og laver ikke en skid. Din hippocampus kan faktisk ikke blive mindre. Brug påsken på at skrive lidt på det der speciale du har på det her semester

Stenbukken: Du er lige startet på studiet og har læst 40 timer om ugen siden du startede. Din hippocampus er svulmet så meget op at du har fået hovedpine. Hold nu fri i påsken din stræber.

Vandmand: En ung mand skærer sin arm på en øl foran dig i byen. Du vil hjælpe manden men har glemt alt om ABC. Du har dog lige haft neurologi og begynder derfor at undersøge H -konfiguration på ham. ”Hvad fuck laver du” spørger han. Ja, det ved du faktisk ikke. Du køber en durum og kalder den.

Fiskene: Det går op for dig at hvis du køber mad på tallerken på det kongelige behøver du ikke have låg på. Med dine tetrisevner stabler du 2,5 kg vegetarbuffet til 28 kr. Big Brain energy.

Lægeromanen er tilbage!

Saftige Silkeborg: Kapitel 1

Følg

Alma havde længe glædet sig til sit første klinikophold her på 7. semester. Rigtig gå med kittel og se vigtig ud. Møde en masse patienter og være indbegrebet af ”den gode læge”. Hun havde slået op med sin kæreste, Peter, i julen efter hun havde fundet ham med i seng med Anna og Elsa. Det kunne man kalde Peters jul. Det passede altså rigtig fint at Alma kunne starte i klinik og tænke på noget andet i stedet for at ligge på sofaen og se Dirty Dancing på repeat. Hun havde rigtig skaffet ungdomskort nu hun skulle pendle til Silkeborg hver dag, og hun placerede sig bagerst i bussen den mørke februar-morgen og tog sig en lur. Intet som den hjernerystelse man får af at sidde op ad en busrude. Hun nåede frem og fik vist omklædningsrummet og dem hun skulle i klinik med. Hun kendte én lidt perifert – Marie. Alma huskede tydeligt Marie som semesterets festtøs og rundetrunte, der efter en lidt for våd aften i byen var blevet gravid med sit one night stand. Nu stod hun her og viste stolt Alma sit scanningsbillede af baby nr 2, og hende og kæresten havde forresten lige købt et rækkehus i Hasselager. ”Hvad med dig, Alma, ses du med nogen?” Alma valgte netop her at kigge på uret og insistere på at de måtte afsted hvis de skulle nå morgenkonf.

Til morgenkonferencen kiggede Alma sultent rundt. Hun havde et godt øje til mænd i uniformer og følte hun var i himlen. Hun hørte ikke et ord af, hvad der blev sagt, men var observant på andre måder. Hun fik dog fat i, at hun skulle være i reumatologisk ambulatorium i dag og fulgte hastigt efter.

med i ACUTAs lægeroman. Hver måned udkommer et nyt kapitel, der følger Alma og hendes klinikophold i Silkeborg som ny-single.

”Jeg skal være her i dag,” sagde Alma og smilede rundt i vagtstuen på reumatologisk. En meget flot mand smilede tilbage til hende. ”Der er plads hos mig,” sagde han med den sprødeste stemme. Alma gav ham et hurtigt elevatorblik og kunne lide hvad hun så. Høj og mørkhåret. Et flot skæg og et sødt smil. Søde øjne. Og så havde han selvfølgelig kittel på. Han kom hen til hende og rakte en flot arm frem – ingen vielsesring – og gav hende hånden. ”Frederik,” sagde han. ”Alma,” fik hun fremstammet. Hun trykkede hans hånd. Hold op hvor var den stor, den hånd. Alma vidste godt hvad man sagde om mænd med store hænder – og ganske rigtigt – da den første patient kom ind i Frederiks ambulatorium, tog han en handske i str. XL.

Da den sidste patient var gået, stønnede Frederik træt og strakte sin lange krop. Alma gik op til håndvasken for at skænke sig en kop vand efter den lange formiddag. Hun bundede det på stedet. Da hun ville smide plastikkoppen ud i skraldespanden under vasken, tabte hun det. Det røg helt ind bagerst i skabet op mod bagbeklædningen, så hun måtte ned på alle fire for at samle det op. Frederik fnes af hende. ”Går det?” spurgte han. ”Ork ja,” svarede Alma. Hun prøvede at lyde selvsikker, men hun følte sig ikke sådan. Hun fik endelig fat i koppen og ville kravle ud af skabet igen, da hendes kittellommes syninger satte sig fast i et af skabets hængsler. ”Åh nej,” udbrød hun. ”Jeg sidder fast, Frederik.” Hun kunne høre Frederik rejse sig. ”Nu skal jeg hjælpe dig,” sagde han lavmælt med sin dybe stemme. Han kravlede ned ved siden af hende og begyndte at pille ved kitlen. Men Alma bemærkede at det ikke var hendes kittel han pillede ved. Det var hans egen. Han tog den af og fortsatte derefter arbejdet med hendes kittel. Han havde dog også problemer med hængslet og måtte rive kitlen i stykker. ”Åh,” udbrød Alma. Hun vendte hovedet og fik øjenkontakt med ham. Han kiggede sigende på hende. Hun rødmede. Så kyssede han hende med de blødeste læber Alma nogensinde havde prøvet. De lagde sig og lå halvt inde i skabet og halvt på gulvet og fortsatte med at tage flere lag tøj af indtil der ikke var mere tilbage og det bare var de to og deres kroppe.

Følg med i næste måned hvor kapitel 2 udkommer…

Hjernen:

Hjernen hos en medicinstuderende:

”Skrappe Ludere

Trækker På

Halmtorvet Cirka Tretten-Tredive”

Sort hul/minder fra fredagsbar

Medicinstuderende der læser om alkoholisk steatohepatitis

Medicinstuderende der laver Nordeuropas største event der handler om at bunde øl

ACUTA sætter ? Folkeskolen

Ting som tydeligvis ikke fungere som de skal, burde ændres… Som en person der generelt er interesseret i at vores dejlige lille oase af et samfund, skal blive ved kunne køre rundt, så er der desværre mange ting jeg undre mig over.

For tiden er det som har fyldt meget i mit hoved, en stor undren over den måde vores folkeskole i Danmark er indrettet. Jeg ville jo sige at folkeskolens formål det er at bygge det fundament som skal udgøre vores samfund. Alle skal jo gennem den, men det ser jo ikke ud til at vi lige nu får dannet alle den slags mennesker som vi har brug for.

Jeg husker min egen folkeskoletid som rigtig god, men jeg læser også medicin nu og har generelt altid godt kunne lide at gå i skole.

Selvom det ikke kun ville være skidt at der var flere ligesom mig, må jeg jo også indrømme at samfundet ikke ville kunne bestå udelukkende af personer som mig. Derfor er der jo også noget galt i at en af de eneste måder at føle sig god gennem sin folkeskoletid, det er ved at være god til at regne, skrive og at kunne sidde stille.

Børn lærer bedst i form at positiv respons, faktisk er det først efter 15-16-årsalderen at man rigtig begynder at kunne tage ved lærer af negative oplevelser. Derfor er det vel helt forkert indrettet at børn ikke har mulighed for at finde netop det de kan opnå denne positive respons ved. Sådan at de kan få lov at udvikle sig på disse områder.

Folkeskolen, som den ser ud lige nu, er ikke indrette til at kunne rumme alle den slags mennesker som vi hverken har eller har brug for i vores samfund, og det er et problem der skal løses. Dansk og matematik er vigtige fag, ingen tvivl, men der er ingen grund til at man skal føle sig som en dårligere folkeskoleelev, bare fordi man ikke er god til det. Jeg er af den overbevisning at alle mennesker er gode til noget, og heldigvis er det ikke det samme, men jeg mener ikke at der lige nu er lige muligheder for alle til at finde hvad de er gode til.

Jeg tror ikke det er muligt at lave et individuelt skema for samtlige elever, men jeg synes også at de problemer, som vores samfund står overfor i dag, er et tegn på at rammerne som de er nu, er for stramme og at det går ud over børns syn på dem selv og på hvordan man skal ”være” for at passe ind i vores samfund.

Min egen store undren, og ja nok også frustration, bunder nok i at jeg synes det er synd for alle de børn som ikke føler at de passer ind, bare fordi det ikke er boglige kompetencer de er bedst i. Og fordi jeg oprigtigt tror på at hvis vi som samfund kunne ændre vores fremstilling af at folkeskolen skal være et springbræt videre til gymnasiet, så ville mange af de rekrutteringsproblemer mange fagområder har også minimeres.

Underviser: ”Jeg synes I skal blive og se oplægget. Det bliver spændende! Det er ikke obligatorisk, men…”

Mig:

-

Mød en speciallæge

ACUTA stiller specifikke spørgsmål til specielle speciallæger

Af Markus Hedin

Astrid Juhl Terkelsen, Overlæge, Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Hvad hedder du, hvad hedder dit speciale og hvor lang tid har du været det?

- Astrid Juhl Terkelsen, Jeg er overlæge og klinisk lektor ved neurologi på Aarhus universitetshospital, hvor jeg er i en 50% klinisk stilling og en 50% forskningsstilling. Jeg har været speciallæge siden 2014, men i kraft af forskning været tilknyttet specialet siden 1996.

Hvad går dit speciale ud på? Neurologi beskæftiger sig med lidelser i nervesystemet. Det er kæmpestort og har en del subspecialer, hvor akut stroke behandling med trombolyse og trombektomi er et ”nyt” stort akutspeciale. Derudover har vi almene subspecialer med behandling af multipel sklerose, epilepsi og neuromuskulære sygdomme, herunder neurogenetik og autonome dysfunktioner. Vi behandler smertehovedpine, bevægeforstyrrelser, demens, søvn og hjernekræft.

Samtidigt hører neurofysiologi nu ind under neurologi. Der er vagtarbejde, stuegang og ambulatorier.

Jeg selv startede som forskningsårsstuderende i 1996 hvor jeg undersøgte hvordan smerte hæmmer smerte. Jeg lavede senere ph.d. og disputats hvor jeg bl.a. så på interaktionen mellem smerte og det autonome nervesystem.

Stort set alle vores neurologiske patienter kan have autonom dysfunktion. Jeg startede som afdelingslæge i smerteklinikken og er siden blevet ansat i neuromuskulær klinik, hvor jeg primært ser patienter med svær neuropati og parkinsons sygdom, der kan have svære autonome dysfunktioner.

Hvorfor valgte du dit speciale?

Jeg har villet være læge siden jeg var 6 år og har aldrig overvejet at det ikke ville være en mulighed. Min far og onkel er/var begge læger og har været en stor inspiration for mit valg. Interessen for neurologi startede med klinisk fysiologi, hvor vi lærte om gate control theory, hvor man, på rygmarvsniveau, kan hæmme ascenderende smerteimpulser ved at stimulere de store nervefibre, hvilket jeg syntes var spændende. Samtidig havde vi klinisk ophold hvor jeg var med Grethe Andersen, anerkendt stroke professor, på nattevagt. Jeg synes hun var inspirerende og det er primært hendes skyld at jeg valgte neurologi. Jeg tog siden kontakt til Henning Andersen, der nu er vores lærestolsprofessor og forhørte mig omkring smerteforskning og blev henvist til Troels Staehelin Jensen, der nu er en meget anerkendt professor og smerteforsker. Jeg havde forskningsår og phd hos ham. Min interesse for neurologi skyldes således primært de inspirerende meget fagligt dygtige læger jeg har mødt på min vej.

Hvad har overrasket dig mest omkring dit speciale?

Der er sket en enorm forandring hvor

Neurologi har udviklet sig til et akut speciale, hvilket også har medført enorm vækst på afdelingen. I gamle dage var det nok mere ”nørdede” neurologer, nu skal man være lidt en anden type, mere kardiolog/anæstesilægetypen. Det er et meget stort speciale lige pludselig. Der er kommet en masse nye behandlinger, dels sygdomsmodificerende, men også genterapi med behandling af fx nerveamyloidose samt invasive behandlinger med trombektomi og deep brain stimulation.

En stor grund til at specialet er vokset er fordi trombolyse blev indført som standardbehandling i Danmark i 2006, og fra 2014 mekanisk fjernelse af blodproppen kaldet trombektomi (en endovaskulær behandling).

Grethe Andersen har været med til at indføre disse behandlinger. Specialet er stort og ca. halvdelen af vores læger på afdelingen er strokelæger.

Hvad er det mest vanskelige når man bliver nyuddannet neurolog?

Vi er rigtigt dygtige til stroke og behandling heraf da det fylder meget men det kan betyde at der er mindre tid til de andre subspecialer. Det er således først når du bliver speciallæge og får tildelt dit subspeciale at du rigtigt kan dygtiggøre dig her med mindre du har lavet klinisk forskning indenfor det speciale du ønsker at ende i.

Derfor anbefaler jeg at man vælger sit subspeciale meget tidligt i kraft af forskning for selv at skabe sin vej ind i det ønskede speciale.

Hvad er ”bagsiden af medaljen” ved specialet?

Hoveduddannelsen kan være en udfordring, da det er på et tidspunkt hvor man ofte har små børn. Man kan ikke hoveduddanne sig i én by men er nødt til at pendle fra Aarhus til enten Aalborg, Viborg eller Gødstrup i vores region. Jeg tror dog at man vil kunne påvirke dette hvis det betyder at der kan tiltrækkes flere til specialet. Hvis ikke man er akutminded, kan det godt være en udfordring at vælge neurologi. Jeg synes at det har været sjovt at specialet bringer det hele, både det teoretiske og det akutte. Det har været fantastisk at opleve en lammet patient, der nærmest kan rejse sig op og gå efter behandlingen.

Vi mangler pt ressourcer i neurologi, pga. en stigende ældrebyrde. Det betyder også at der er masser at lave, hvilket kan være en fordel da man kan få lov at lave det man gerne vil.

Kræver det en PhD at blive neurolog?

Du kan godt blive neurolog uden ph.d., vi har mangel på neurologer og man kan sagtens blive ansat på et regionshospital. Det er også muligt på et universitetshospital uden, men det kan give mindre muligheder i valg af speciale.

Så hvis man har en bestemt vej man

gerne vil gå, så skal man nok forske først for at forme sin egen vej. Ellers får man tildelt det speciale, hvor der lige er et hul.

Hvad gør at du fortsat føler at specialet er spændende?

Jeg lærer noget nyt hver eneste dag, hvilket også er lidt skræmmende, fordi hvad kunne jeg så ikke for 20 år siden? Vi har undervisning næsten hver eneste dag på afdelingen, supervision af hinanden og et højt fagligt niveau, hvilket gør det sjovt. Desuden har jeg kun gode kollegaer og stemningen og sammenholdet på afdelingen er utroligt godt. Jeg oplever ikke konflikter mellem kolleger eller i det hele taget på afdelingen. Jeg tror at det er ret unikt og noget vi ofte italesætter og sætte pris på.

Hvordan balancerer du den kliniske del samtidig med forskningen? Det vil altid være en udfordring. Når du først går i gang med forskning, så bliver det din hobby, fordi du bliver opslugt af det. Det er grundet den kliniske belastning ikke muligt at forske i den kliniske tid så du bør søge om frikøb til forskning for at det er muligt. Men selv i en 50-50% stilling, er det nær umuligt at holde det på to halvtidsstillinger. Men det er sjovt, så jeg har ikke lyst til andet. Man skal være en ildsjæl men jeg ville ikke bytte det for noget.

Neurologi er et forfærdelig godt speciale, men af en eller anden grund føler jeg ikke folk har fundet ud af det. Der er så mange muligheder. Hvis man har et forskningsår kan det være den bedste måde at fornemme hvordan det er at være neurolog. Kom ud på afdelingen og snus til hverdagen.

”Min interesse for neurologi skyldes således primært de inspirerende meget fagligt dygtige læger jeg har mødt på min vej.”

Vil du fortælle lidt om din forskning?

Forskning giver mulighed for at påvirke dit eget speciale med ændring af udredning og behandling. Du lærer at søge litteratur og således behandle efter den nyeste evidens. Det giver internationale samarbejdsrelationer, og når man ligesom jeg sidder med rare diseases, giver det mulighed for at række ud til internationale samarbejdspartnere. Du får mulighed for at deltage i kongresser og får ny viden. Forskning kan virkelig anbefales, evt. bare et forskningsår. Det kræver tid at forske og man skal nok være en ildsjæl for fortsat at forske. Det er en hobby for mig. Forskning giver dog også fleksibilitet i hverdagen da du let kan flytte på forskningstiden.

Jeg startede i smerteforskning. Her undersøgte jeg det der nu hedder kompleks regionalt smertesyndrom, en meget svær invaliderende smertetilstand med påvirkning af det autonome nervesystem i en ekstremitet. Det uhyggelige ved sygdommen er at den kan progrediere og sprede sig til flere ekstremiteter. Da jeg startede, var det en neuropatisk smertetilstand, men tilstanden har vist sig primært at være inflammatorisk medieret og defineres ikke længere som neuropati.

Jeg har i kraft af min forskning været med til at starte en højtspecialisere funktion: Udredning og behandling af småfiberneuropati og svære eller behandlingsfraktære tilfælde af autonome neurologiske forstyrrelser og på den baggrund det autonome laboratorium ved Neurologi.

Nu beskæftiger jeg mig med neuropati på autonome og små nervefibre. Vi vil gerne tidligt kunne detektere Parkinson meget tidligt, ved at kigge på det autonome nervesystem.

Vi ses til næste redaktionsmøde d. 17 april!