Rebild - en by i Rebild Kommune

TEKST: BODIL CHRISTENSEN FOTO: REBILD BORGERFORENING, LOKALHISTORISK ARKIV FOR TIDLIGERE SKØRPING KOMMUNE, ANNA MOURITZEN BUNDGAARD, BODIL CHRISTENSEN

En dag først i december måned, samledes en god håndfuld af Rebilds borgere i min lille stue. Formålet var at finde ud af, om der kunne være nok at fortælle om Rebild by til en artikel i derudad. Nå, denne eftermiddag mødtes vi – snakken gik vældig lystigt på kryds og tværs – historierne stammede fra noget tilbage i tiden – noget der bestemt ikke gør artiklen mindre spændende at skrive og forhåbentligt heller ikke at læse.

Når de fleste tænker eller skriver Rebild – tænker man sikkert helt automatisk ”Rebild kommune”. Det vil formentligt også være korrekt de fleste gange, men der er faktisk en by i kommunen der hedder Rebild.

Rebild – eller Rævl som de lokale ofte udtaler det – ligger med Rebild Bakker/Rold Skov som nærmeste nabo.

Fra tidlig tid, har der været en række landbrug i området, ikke store brug, men så store at familierne kunne leve af at drive dem med køer og jorden omkring dem. Gårdene havde og har fortsat navne, og hvis man er interesseret i at se dem, kan det anbefales at gå til Museum Rebild. Her findes Tingstedet med Oldermandens sten og en kreds af en større sten med gårdenes navne på – spørg på museet, hvis du vil vide mere om disse.

Familieslægterne på gårdene går meget langt tilbage – man er i familie og kender hinanden på kryds og tværs. Jeg har valgt ikke at gå ind i disse slægter i denne artikel da vores snak afstedkom mange gode historier og stor viden – noget, som jeg synes, vil komme bedre til sin ret i en særskilt artikel eller måske endnu bedre i en bog for sig selv.

Der har været en række forskellige erhverv i byen – en smed, som er uundværlig, når man driver et landbrug, børnene blev undervist i skolen, som blev etableret i begyndelsen af 1900tallet, og da Skørping skole blev bygget i 1938, blev skolen i Rebild lagt ned. Børnene var dog ikke helt dus med den store skole med de mange børn, så børnene holdt derfor sammen, hjalp og passede på hinanden. Købmanden åbnede en butik på ”hovedgaden”, et brødudsalg kom også til. Èn brugte hesten til at trække tømmer ud af skoven og en generation senere, ja, så var det blevet til en stor vognmandsforretning. " En af gæsterne i min stue kunne fortælle, at når Niels Peder Mouritsen Bundgaard fra Kaalsbjerg gik fra gården og til Rebild – kunne alle høre han kom – han fløjtede højt, og efter sigende var han rigtig god til at fløjte.

Svenske Jens hus og Verner Hans’ hus – disse to husnavne fløj gennem stuen, og jeg måtte lige høre, hvad gæsterne talte om. Det viser sig, at disse ”stednavne” anvendes af dem, der har boet her i længere tid for at stedbestemme steder/borgere i byen. Så blev jeg da så klog.

Et par af de nyeste tilflyttere til Rebild har udtalt flg.: ”Rebild er tryghed!. Her er intimt og roligt, og man hilser på hinanden når man mødes på vejene. Man er tryg ved at lade sine børn færdes alene rundt, og der skal nok være nogen, der ved, hvor de hører til, hvis de ikke kan finde hjem. Her er et spirende fællesskab, som mange bakker op om, hvad enten det er flag, der skal stilles op eller Sankt Hans, der skal fejres. Og har man en dag, hvor man ikke har brug for andet end vindens susen og træernes Gårdene havde og har knagen, er skoven lige om hjørnet, parat til fortsat navne, og hvis man er at give klarhed til hjernen” interesseret i at se dem, kan En anden tilflytter udtrykker sig således: ”Vi føler os enormt velkomne som tildet anbefales at gå til Museum flyttere i Rebild, det føles nært, og det er Rebild. Her findes Tingstedet med som om, der er et særligt sammenhold,

Oldermandens sten og en kreds selvom man ikke kender alle lige godt. Vi er rigtig glade for, at der er en aktiv boraf en større sten med gårdenes gerforening, som laver aktiviteter for både navne på..." store og små. Det er sådan lidt landsbyagtigt - på den gode måde”

Nogle emigrerede til Amerika, og selv om denne artikel ikke skal omhandle den velkendte Rebildfest, må jeg alligevel omtale Max Henius. Han havde kontakter til andre danskere i Amerika, og når de mødtes, snakkede de om, at det ville være dejligt, hvis man havde et lille stykke Danmark at komme tilbage til.

Han købte et stykke af Rebild Bakker – bl.a. hvor der i dag fortsat afholdes Rebildfester den 4 juli. Den første Rebildfest blev afholdt i 1912 og deltagerne til denne og de efterfølgende fester, strømmede til – der var hermed skabt grobund for spisesteder og overnatningssteder. Turismen var hermed startet med deraf følgende indtægter og arbejdspladser.

Denne udvikling betød også, at Rebild blev befolket med borgere året rundt – huse blev bygget – jorden blev udstykket og villakvarterer skød op. I dag kan byen ikke blive større på grund af den omkransende Rold Skov, fredninger med mere.

Borgerne har siden 1960erne budt gæster til eksempelvis Rebildfesterne velkommen med for eksempel flagalle gennem byen, optog. Nye tilflyttere har fulgt op på disse traditioner, så der i dag også hilses varmt velkommen til ikke kun gæster i Rebildfesterne men også deltagere i Opera i Rebild, Folkemusikfestival, skiløbere, vandrere, mtb’ere og rigtigt mange andre gæster i området året rundt.

Byen er i dag et sted, hvor det er attraktivt at bosætte sig, huse sat til salg sælges hurtigt, børnefamilier flytter til bl.a. på grund af sikker skolevej til skolen og idrætsfaciliteterne, nærhed til tog, indkøb med mere.

Mine gæster var aldeles enige i, at det er borgerne, der fortsat skal sørge for at få ting til at ske bl.a. ud fra det gode sammenhold, gode humør og ikke mindst gode historier, der kun bliver bedre af at blive fortalt igen og igen, når man mødes.

Man værner om hinanden – holder øje med hinanden på den ”gode måde” – bliver der lys hos naboen, køber ind for hinanden – kort sagt, man er fælles om, at fremtiden fortsætter i den samme Rebild ånd, som alle er enige i har været til stede lige fra Cimbrerne drog ud i Europa – emigrationen til Amerika – man skal fortsætte med at være åben og byde velkommen. Vi skal alle være med til at skabe fællesskabet, og her har Rebild Borgerforening en stor rolle at spille med aktiviteter, fællesspisning osv. for alle nuværende og kommende borgere.

Da eftermiddagen i min lille stue var blevet til aften – sluttede vi vores hyggelige snak af med lige at dvæle ved Max Henius. Tænk hvad der var sket eller rettere ikke var sket af udvikling af området og byen/erhvervet hvis IKKE, han havde været med til at købe et stykke jord i bakkerne. Så en stor tak til Max fordi han var så forudseende.

Tak til bidragyderne for så beredvilligt at stille op og dele ud af jeres store viden om Rebilds historie, anekdoter og ikke mindst gode grin. Det er jeres fortjeneste, at artiklen fik det indhold den har fået – tak.

Bidragydere til artiklen: Anna Mouritzen Bundgaard, Ella Mouritzen Jensen, Elise Larsen, Asta Errebo (formand for Rebild Borgerforening), Anna Busch Nielsen (Rebild Borgerforening)