7 minute read

En rigtig familievirksomhed

PÅ BESØG HOS BISGAARD VINHANDEL I STØVRING

En rigtig familievirksomhed

Advertisement

TEKST OG FOTO: HENRIK BUGGE MORTENSEN

Min storebror Michael og jeg overtog Bisgaard Vinhandel i 2020 efter vores forældre Eva og Evan Bisgaard, der stadig er en meget aktiv del af forretningen, fortæller Mia Bisgaard (37 år). De har overladt ansvaret og beslutningerne til os, men spørger vi, er de altid parate med gode råd, hvilket er meget vigtigt for os begge. Der findes ikke nogen manual til at drive en forretning som Bisgaard Vinhandel, fortsætter Michael Bisgaard (49 år), men vores forældre har en masse viden og ikke mindst erfaring, som vi med glæde bygger videre på. Det er et godt udgangspunkt, og det er stadig vores far, der sidder med regnskaber og kommer med en venligt vink, når kassekreditten er presset, og der skal mere fokus på salg end indkøb af nye varer.

Familien Bisgaard – Mia, Eva, Michael og Evan.

Døren går op, og det første, der møder én, er et vareudvalg lidt ud over det sædvanlige – en specialbutik fyldt med vin, spiritus, chokolade, kaffe, te og et væld af spændende delikatesser – og dertil duftene, der slår én i møde. Eksotiske teblandinger, nymalet kaffe og den søde duft af chokolade, der får en til at gå på opdagelse blandt de mange reoler, der er tætpakkede fra gulv til loft.

Det selvstændige købmandsliv

- Det med handel og godt købmandskab har vi ikke fra fremmede, for vores forældre har haft supermarked siden 1978. Først i Nørresundby og fra 1984 også i Svenstrup, fortæller Michael Bisgaard. Det var dengang, der var en masse små selvstændige købmænd overalt i Danmark, der selv bestemte hvilke varer, der skulle på hylderne og hvilke, der skulle være tilbud på. De var dog med i en sammenslutning, der hed lavprisgruppen, hvor de var seks nordjyske købmænd, der købte ind sammen. Også den gang handlede det om at have de bedste varer til en konkurrencedygtig pris. Vi boede i Støvring, men forretningen i Svenstrup blev et naturligt samlingssted for hele familien, for det var her vi hjalp til efter skoletid og i ferierne. Det var dengang, da vi lukkede til middag om lørdagen, og vi sluttede med røde pølser og brød, når der var lukket. - Det selvstændige købmandsliv ændrede sig. For at kunne konkurrere sluttede man sig sammen i større kæder, der kom smiley-ordninger, og åbningstiderne blev voldsomt udvidet. Det var knapt så sjovt at være købmand, så da der i 1999 kom en ung mand fra Aalborg, der ville overtage butikken i Svenstrup, slog vores forældre til. Min far " interesserede sig en del for vin, der allerede fyldte meget i købmandsbutikken, så det lå ligesom i luften, at de skulle åbne en vinhandel. De lejede en butik i Jernbanegade i Støvring på den anden side af vejen, hvor der i dag er blomsterhandel. Forretningen kom til at hedde Bisgaard Vinhandel, og vareudvalget bestod, ud over vin, af blomster, urtepotter og andre former for brugskunst. Det var nu ikke alle, der troede, det var muligt at få en specialforretning på 200 kvadratmeter til at løbe rundt i Støvring. Flere rystede på hovedet og sagde lige ud: ”Det kommer aldrig til at gå”. Det skabte blot endnu mere gejst for at bevise noget andet. Udover vin, blomster og brugskunst stod der også et cafébord i butikken, hvor kunderne blev budt på kaffe.

Fra Tatol-foretning til ny vinhandel

I 2001 købte Evan Bisgaard og fætteren Kaj Kragelund (KK-fritidshuse) ejendommen Jernbanegade 4, der tidligere havde huset en Tatol-forretning. Ejendommen blev revet ned, og den nuværende Bisgaard Vinhandel opført. - I de mere end 20 år, vi har været i gang i Støvring, er der sket meget. Byen har haft vokseværk, og udvalget af varer har også ændret sig en del, fortæller Michael Bisgaard. Vin er stadig en vigtig del af vareudvalget, men blomster har vi ikke mere, og urtepotter har vi heller ikke mange af. Det har sin logiske forklaring, tilføjer Mia Bisgaard, for i de mange nybyggede huse i Støvring er der ingen vindueskarme, så der er ikke længere den store efterspørgsel efter netop urtepotter. Vareudvalget er i stedet blev udvidet med kaffe og te, øl og spiritus. I dag har vi over 350 forskellige øl, så vi tiltrækker ølentusiaster langvejs fra. Også med hensyn til spiritus er der sket en stor udvikling. For 20 år siden havde vi måske tre forskellige typer gin på hylden, i dag har vi mere end 100 forskellige. Og så er der kommet chokolade og andre specialiteter på hylderne. Tidligere

havde vi også et tre meter langt tobaksskab med et stort udvalg af cigarer, piber, pibetobak og cigaretter. Det også slut, næsten da, for vi har en enkelt kunde, der trofast er kommet for at købe pibetobak gennem de sidste 22 år, og den skal han stadig have mulighed for, så den skaffer vi naturligvis hjem. Mia Bisgaard er uddannet bibliotekar og informationsarkitekt. Michael Bisgaard er udlært hos Føtex, hvor han begyndte som elev og endte som varehuschef. Fra 2006 til 2019 var han ansat som kommerciel chef hos Peter Larsen Kaffe i Viborg. - Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil overtage forretningen, når mine forældre ønskede at afhænde den. Jeg kunne ikke forestille mig, at der var andre, der skulle overtage den, fortæller Mia Bisgaard. Jeg havde et godt job hos Peter Larsen Kaffe og havde ikke planer om at tage del i familievirksomheden, fortsætter Michael Bisgaard. Jeg kom dog på andre tanker. De sidste 14 dage før jul er det en fast tradition, at hele familien hjælper til i butikken. Vores bror, der til daglig bor i Luxemburg, kommer hjem med sin kone, Mias mand Simon hjælper til og det samme gjorde jeg, min kone og vores to døtre. Det gik op for mig, at det, vi har sammen, er helt unikt, og at det også var her, jeg i fremtiden skulle arbejde. - Vi har en klar rollefordeling i butikken, fortæller Mia Bisgaard. Jeg står for chokoladeafdelingen og de øvrige søde sager. Vores hjemmeside og det grafiske er også mit område. Michael tager sig af personalet, vagtplaner og de mere langsigtede planer. Vi bruger ikke tid på at diskutere, hvad der skal stå på hylderne. Vi er vokset op med Inspiration får vi både fra en far, der sjældent har sagt nej, når vi er kunderne, der efterspørger nye kommet med idéer til nye varer. Han har produkter, vores kollegaer og altid sagt: ”Prøv det!”. Nogle gange må man tage en chance, og er det ikke noget, naturligvis leverandørerne. Vi der falder i kundernes smag, må vi jo spise er ikke del af nogen kæde, så vi og drikke varerne selv, siger Mia med et bestemmer 100% selv, hvad det er smil. I forhold til mange af vores kollegaer har vi valgt at satse kræfterne på den fysifor varer, vi vælger at satse på". ske butik og ikke en kæmpe stor webshop, hvilket ville kræver mere plads, lagerstyring og kundeservice. For os er der vigtigere at møde kunderne og på den måde vejlede og fortælle de gode historier om de enkelte produkter.

Egen vinimport

Bisgaard Vin har syv ansatte. Den 1. oktober åbnede familien også en butik i Viborg. - Inspiration får vi både fra kunderne, der efterspørger nye produkter, vores kollegaer og naturligvis leverandørerne. Vi er ikke del af nogen kæde, så vi bestemmer 100% selv, hvad det er for varer, vi vælger at satse på. En af de nyeste tendenser er f.eks. alkoholfri spiritus, fortæller Michael Bisgaard. Jeg har lige læst, at der på en messe i Paris er en hel udstillingshal fyldt med alkoholfri spiritus og vin. Kunderne er i dag langt mere nysgerrige og interesseret i at prøve noget nyt. De efterspørger luksusvarer og varer fremstillet af de bedste råvarer. - I 2002 begyndte vi selv af importere vin fra en række mindre vingårde. Den første var en tysk vinproducent ved Mosel. I dag importerer vi vin fra ti forskellige producenter rundt om i Europa bl.a. fra Frankrig og Italien. Det betyder, at vi kan tilbyde kunderne vin, som de kun kan købe hos os. Det at komme i butikken skal være en oplevelse. Derfor gør vi også meget for at vejlede kunderne ved bl.a. at tilbyde smagsprøver på både vin og spiritus. De viser os også en stor tillid, når de f.eks. kommer ind i butikken og siger: ”Vi skal bruge en gave til en mand, der fylder 50 år”. De forventer, at vi kommer med forslag til den helt rigtige gave, og det gør vi naturligvis.

This article is from: