Rebild i ord og billeder

Niels Nørgaard Nielsen er formand for Lokalhistorisk Forening for den tidligere Støvring Kommune. Niels bor på Harrildsvej uden for Øster Hornum og har fra sin bolig direkte udsyn til Frendrup Nihøje.

Arbejdshold i gang med at restaurere en af højene i 1949.

TEKST: NIELS NØRGAARD NIELSEN FOTOS: TRINE MADSBØLL OG NORDJYSKE MUSEER

”De skal i hvert fald opleve Frendrup Nihøje”, var noget af det første, jeg besluttede, da min hustru og jeg havde inviteret et ældre engelsk ægtepar på besøg i foråret 2013. De besøgende var Ann og Colin Jordan. Baggrunden for besøget var, at Ann 4. maj 2013 af pastor Svend Schultz-Hansen fra Aarestrup var inviteret til at lægge krans på sin fars grav på Aarestrup Kirkegård i forbindelse med den årlige frihedsgudstjeneste. Hendes far Kenneth Emery blev sammen med den øvrige besætning dræbt 20. april 1945, da det britiske bombefly, han var besætningsmedlem på, styrtede ned over Torstedlund Skov. Besætningen blev i 1947 begravet på Aarestrup Kirkegård. Ann var, da faderen blev dræbt, tre år gammel, og har derfor kun svag erindring om ham. Tabet og savnet af den forsvundne far har Ann tumlet med siden. Derfor var kranselægningen og frihedsgudstjenesten en forløsning og en slags deltagelse i den begravelse, hun og hendes mor ikke havde haft mulighed for at deltage i.

Ann og hendes mand Colin gæstede os nogle dage i maj 2013 og ville gerne se så meget som muligt med relation til begivenhederne i 1945 og hvad vores egn ellers kunne byde på. Det var naturligt, at de så resterne af det tyske radaranlæg i Fræer, Hanstholmfæstningen, Nørlund Slot og stedet, hvor flyet for sidste gang inden styrtet med sikkerhed var observeret af Peter Hansen, der hen mod midnat 20. april var på vej hjem fra besøg hos sin senere hustru. Ved Juelstrup havde han observeret flyet få minutter inden han så ildglimtet, da flyet styrtede. Ud over at Ann og Colin fik set alle disse steder og mødt en række, nu aldrende, personer, der havde oplevet begivenhederne i 1945, var det vigtigt for mig, at de også fik set så meget af, hvad vores egn herudover rummer. Et af de mest spektakulære steder, er for mig Frendrup Nihøje, beliggende et par kilometer nordvest for Øster Hornum. Højene, egnens næsthøjeste punkt, er en gruppe bronzealderhøje næsten på alder med Stonehenge, Silbury Hill, stencirklerne i Avebury og White Horses-indridsningerne, som Ann og Colin kender fra deres hjemegn.

Når man står på højene, der hæver sig 102 meter over havets overflade er der en fantastisk udsigt, næsten horisonten rundt, undtagen mod sydvest, hvor Nørreknold med sine 107 meter over havet spærrer udsigten. Der er direkte udsigt til hele det luftrum, hvor det forulykkede fly havde befundet sig kort inden styrtet; de to tyske flybaser ved Aalborg, nemlig den nuværende Aalborg Lufthavn og den i Rørdal, hvorfra det er muligt at en tysk natjager blev sendt på vingerne og fik ram på faderens fly. Der er også udsigt til nedstyrtningsstedet i Torstedlund Skov og til Fræer, hvorfra de store radarer helt sikkert havde observeret flyet, og endelig over mod Juelstrup, hvor Peter Hansen som nævnt havde befundet sig.

Frendrup Nihøje er aldrig blevet arkæologisk udgravet, så man ved ikke, hvad der måtte gemme sig i dem. Måske en ny Egtved-pige! Når man læser i Nationalmuseets optegnelser står angivet ved to af højene, at de blev beskadiget af tysk militær og restaureret 1949-50. Det er ganske rigtigt, at højene blev restaureret i 1949-50, men det er derimod ikke rigtigt, at de var blevet beskadiget af tysk militær. Der har aldrig været tysk militær på højene, selvom det ville have været oplagt med observationspost her med den glimrende udsigt over indflyvningsruterne for allierede fly, der ville ramme lufthavnene i Aalborg. Andre må have forårsaget skaderne. Det var daværende museumsinspektør Peter Riismøller, Aalborg Historiske Museum, der havde fået øje på en pulje beskæftigelsesmidler, beregnet til at udbedre skader forårsaget af de tyske besættelsestropper. Peter Riismøller fik fra den konto adskillige gravhøje i museets område restaureret. Den fortælling vækker altid moro, når den bliver fortalt på stedet. Også de to englændere kendte fænomenet ”kassetænkning” hjemmefra.

Frendrup Nihøje er anlagt for omkring 4.000 år siden, i bronzealderen, anlagt som grave for nogle af egnens mest betydningsfulde personer. Den afdøde blev lagt i en kiste, lavet af en udhulet egestamme. En række store sten blev sat i en stor cirkel om kisten, der blev dækket af et tusindtal græstørv, skrællet af den afdødes agre. Navnet Nihøje er i dag lidt misvisende, idet to af højene er forsvundet og blevet til agerland. For 150 år siden var der stadig rester af de nu forsvundne høje, og det kan stadig erkendes i landskabet, hvor de manglende har ligget. Det er typisk, at gravhøjene er lagt på højdedrag, så de kunne ses viden om. Disse markante indslag i landskabet blev siden brugt som sigtepunkt for rejsende; man vandrede fra sigtepunkt til sigtepunkt. Derfor gik vejen fra Sørup til Nibe op over Frendrup Nihøje, da her var mere fremkommeligt end det sumpede område omkring Moldbjerg, hvor Aalborg Amt i slutningen af 1800-tallet anlagde det nuværende vejforløb. Vejen over Nihøje blev sløjfet i år 1900. Det gamle vejforløb kan stadig ses i landskabet, ligesom endnu ældre veje kan ses som parallelt løbende hulvej på den nærliggende Vokslev Hede.

Der kan fortælles næsten uendeligt meget mere om Frendrup Nihøjes natur og historie, men også denne fortælling skal have en ende. For Ann og Colin var besøget endnu en blomst i buketten til mindet om Anns far Kenneth Emery.

En flok på guidet travetur på Frendrup Nihøje.

Ann Jordan ved sin faders gravsten – lægger røde glashjerter og et lille kors, som den 5-årige Ann ville have gjort, hvis hun havde været til stede.

Rebild i ord og billeder er Rebild Turistforenings borger-til-borger fortællinger, der inspirerer til steder, hvor du kan få fine oplevelser med dine gæster.

Kontakt Rebild Turistforenings redaktion og få en snak om, hvad det er, du vil fortælle læserne.

Så publiceres den på Rebild Turistforenings hjemmeside og Facebookside. Udvalgte fortællinger publiceres i Derudad. Når vi har et rimeligt antal fortællinger, er det planen at publicere dem til glæde for borgere i hele kommunen.

Jens-Peder Vium, tlf.: 4088 6833, e-mail: info@rebildturist.dk Tilmelding til nyhedsbrev på www.rebildturist.dk