Staalbaandet - 1963 - Nr. 2 by Preben Jørgensen

D Ø D S F A L D

nr. 2 .

1963

12.

Årgang

Aage Larsen.

INDHOLD: Bestyrelsens beretningfor 1962 ............. 3 Fra afdelingerne.................................... 6 Oxelösunds Jårnverk ............................. 8 Ulykkestilfældene i 1962 ................... 16 Kulfanden i Kagerup ........................... 20

Søndag den 19. maj mistede vi en af vor gode medarbejdere, idet Aage Larsen afgik ved døden i en alder af kun 48 år efter ca. 3 måneders sygeleje, Han blev ansat på DDS i 1948 og var i de senere år beskæftiget ved montagearbejdet i finværket. Aage Larsen var en særdeles pligtopfyldende, dygtig og stabil mand, som alle satte pris på og som ikke alene vil blive savnet i sit hjem, men også på sin arbejdsplads. Æret være hans minde.

Om mismod ........................................ 23 Udlærte .............................................. 27 Nyansatte ........................................... 28 Fødselsdage ........................................ 28 F O R S I D E B I L L E D E :

Nej, det er ikke fra DDS, men et malmtog på vej til Oxelösundsjä rnverk (se artiklen inde i bladet) Tryk: Kay Hansens bogtrykkeri, Frederiksværk

Udkommet i maj 1963 Trykt i 2.000 ekspl.

Redaktør KNUD NIELSEN

Hjalmar Jensen. Vor arbejdskammerat Hjalmar Jensen blev tirsdag den 7. maj 1963 så hårdt kvæstet ved en ulykke i tentorværket, at han ved ankomsten til sygehuset var afgået ved døden. Hjalmar Jensen var født i Nykøbing Mors den 10. juli 1911. Han blev første gang ansat på DDS den 21. juni 1943 til 13. april 1946 og efter et kort fravær ansat igen den 22. oktober 1946. Hjalmar Jensen var en stille og flittig arbejder, vellidt af såvel overordnede som sine arbejdskammerater. Han efterlader sig hustru og en søn, om hvem der samler sig stor medfølelse. Æret være hans minde. Kaj Christensen.

BESTYRELSENS BERETNING FOR ÅRET 1962 Ved Det Danske Staalvalseværks årlige generalforsamling d. 24. april aflagde formanden for værkets bestyrelse, direktør H. P. Christensen, nedenstående beretning:

DET FORLØBNE Å R er Det Danske Staalvalseværks produktion af stålblokke forøget med ca. 40.000 tons, hvorved der er produceret i alt 320.000 tons. Her må dog tages i betragtning, at vi året forud havde strejke, der reducerede resultatet med ca. 1 måneds produktion, men der er alligevel tale om en mindre forøgelse af produktionen. Verdensproduktionen har vist en stagnerende tendens i 1962, og i det meste af året har USA’s produktionskapacitet således kun været udnyttet med omkring 60 %. I England er produktionen gået ned til ca. 75 % af kapaciteten i gennemsnit for alle produkter, hvorved må bemærkes, at produktionen for skibsplader og profiler på grund af de engelske værfters relativt ringe ordretilgang ligger væsentligt under gennemsnittet. Inden for kul- og stålunionens lande er kapacitetsudnyttelsen også gået noget tilbage og har i gennemsnit ligget på knap 90 % af kapaciteten med størst tilbagegang for Vesttyskland.

Priserne på det danske marked har i årets løb været nedadgående, og når resultatet alligevel efter forholdene er blevet tilfredsstillende, skyldes dette i betydelig grad, at DDS har kunnet levere på basis af en ordreportefølje, der delvis var afsluttet i tidligere år, hvor priserne ikke var så lave som nu. Medvirkende har også været, at visse vigtige råvarer og hjælpematerialer har kunnet indkøbes til noget gunstigere priser end tidligere og endvidere, at produktionsfremmende forbedringer er gennemført i flere af værkets afdelinger. For 1963 må der, hvis forholdene ikke ændrer sig, regnes med, at de lave priser vil give sig udtryk i årsresultatet. Vi er på det danske marked udsat for en meget hård konkurrence fra de udenlanske stålværker, der for at opretholde deres produktion sælger til tredielandspriser, der ligger væsentligt under deres egne hjemmemarkedspriser. Arbejdet med det nye, moderne finværk er i løbet af året gået så meget

frem, at bygningen for el-anlæggene er færdig og stålkonstruktionerne for selve valsehallen rejst og til dels under tag. I årets løb er den nye ovn for opvarmning af emner til grovpladevalsning, som blev omtalt sidste år, sat i drift. I årets sidste måned blev et nyt saksanlæg til grovpladeværket leveret og er nu i drift, hvorved en større produktion er opnået i adjustageafdelingen for plader. Til blokværket er leveret en større, moderne tangkran. Endvidere er opført en indkvarteringsbarak med tilhørende samlingsstue og bestyrerbolig, således at værkets indkvarteringsmuligheder for fremmed arbejdskraft er blevet forøget.

R E GN SK A B Årets omsætning har andraget ca. 188 mill. kr. mod ca. 183 mill. kr. i 1961. Der er i 1962 foretaget afskrivninger på det bestående anlæg med 11.522.374 kr. og forskudsafskrivninger på bygninger, maskiner m. v. til det nye profilværk og andre nyanlæg er foretaget med

8.456.579 kr. - Skat for 1961 er betalt med 5.118.520 kr., hvoraf 2.600.000 kr. var afsat i regnskabet for 1961. Herefter fremkommer et overskud på 3.742.144 kr., der i forbindelse med overførsel fra forrige år 423.752 kr. giver 4.165.896 kr. til disposition. Heraf foreslås hensat til beregnet skat vedrørende 1962 1.300.000 kr. - Endvidere foreslås udbetalt 8 % udbytte af aktiekapitalen og 8 % rente af statens indskudskapital, hvortil medgår i alt 2.440.000 kr., hvorefter restbeløbet 425.896 kr. overføres til næste år. Varebeholdningerne er nedskrevet efter samme principper som foregående år og på i ordre værende varer er nedskrevet 8.144.000 kr. mod 8.279.000 kr. i 1961. Fondsbeholdningen består af 5 % Danske Statsobligationer S. 1977, 7 % Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S samt 6V2 % Danmarks Skibskreditfond. - Den pålydende værdi andrager i alt 12.725.000 kr., der er bogført til 10.015.583 kr. Kursværdien pr. 31. december 1962 er 11.159.385 kr.

TOTALPRODUKTION

PRODUKTION AF STÅLBLOKKE

AF FÆRDIGJERN

PRODUKTION AF FÆRDIGJERN PLADER

PROFILER

* I disse tal indgår egne og indkøbte blokke og emner samt produktion i lønvalsning.

TONS

OMSÆTNING BESKÆFTIGELSE OG LØN ANTAL ARBEJDERE OG FUNKTIONÆRER

BELØB

UDBETALTE LØNNINGER

1956

160.200

122.600.000

KR.

1315

17.100.000

KR.

1957

172.200

153.600.000

1368

19.300.000

1958

156.700

129.500.000

1357

19.600.000

1959

190.200

142.500.000

1428

21.900.000

1960

213.700

172.300.000

1443

23.900.000

1961

231.200

182.800.000

1502

25.500.000

1962

255.900

188.500.000

1498

30.000.000

Fra

AFDELINGERNE JANUAR KVARTAL

SALGSAFDELINGEN Salgschef V. Andersen.

Det ville være dejligt, om denne beretning, der nu igennem flere år stadig har måttet give meddelelse om dårlig afsætning med deraf følgende dårlige priser på det internationale stålmarked, kunne fortælle, at nu går det bedre. Dette er desværre ikke tilfældet. Overalt er situationen dårlig, ja så dårlig, at det forlyder, at man i udlandet er i forhandlinger om at få markedet stimuleret. Dette har stået på gennem temmelig lang tid, og det må kunne forudses, at der skal findes en løsning af problemerne. Sker dette ikke, vil adskillige stålværker komme i vanskeligheder. På DDS har vi indtil nu kunnet glæde os over en rimelig afsætning - omend til dårlige priser, og såvidt det kan skønnes, skulle det være muligt at komme gennem dette år, uden at det bliver nødvendigt at skære produktionen ned.

Den lange vinter, vi endnu næppe har overstået, har naturligvis ikke kunnet undgå at påvirke vort salg. Flere af vore produkter er faldet i mængde, men det er dog lykkedes os at holde afsætningen ved at udvide på andre felter. At vi så tvunget af isen, med lukning af havnen i to måneder, har været stærkt hæmmet med hensyn til forsendelse og dermed følgende store ophobninger af færdigvarer, er en anden sag. Salgsafdelingen i april 1963.

STÅLVÆRKET Mart iningeniør Car lo Poulsen.

I årets første kvartal udgjorde produktionen 77.150 tons eller ca. 6.000 tons mindre end i samme kvartal sidste år. I øvrigt er kvartalet forløbet roligt uden væsentlige svingninger.

PLADEVÆRKET

PROFI LVÆRKET

Valseværksingeniør J. Skov.

Valsevær ksingeniør J. Ander sen.

I juleferien begyndte vi at montere den nye Sack-saks med tilsluttende skrottransportbane og skrotsaks. Det var tanken, at det skulle stå færdigt i sidste halvdel af januar, samtidig med en skrotsaks på lagerpladsen til at klippe sideskrottet fra de to sidesakse. Desværre var vi noget uheldige med begge skrotsakse, så det kom først i gang i begyndelsen af marts. På lagerpladsen blev monteret den gamle prøvesaks fra v-5 til at klippe det 3 meter lange sideskrot til chargerbare størrelser. Den gamle prøvesaks er imidlertid noget spinkel til døgndrift, og det bedste ville være, om hver sidesaks fik sin egen skrotsaks med tilhørende skrottransportbånd til at føre skrottet ud af hallen uafhængig af kranerne, så den omfattende og sinkende krantransport med skrottet undgås. Hangarens dele er kommet, og de ser ud til at være i god stand. I begyndelsen af maj er fundamenterne færdige, og montagen kan da begynde. I løbet af sommeren er den så klar til drift. Grovpladeproduktionen i første kvartal 1963 og 1962 var henholdsvis 34.000 tons og 39.400 tons færdigplader. I det væsentligste skyldes den mindre produktion, at skrotsaksen kom så sent i gang, og dernæst, at vi i januar især valsede mange tynde plader, der foruden at de var tynde også skulle klippes til småformater. Når saks 4 er monteret igen, kan denne tage sådanne småplader. Mellempladeværket har af forskellige årsager måttet stå fra midten af marts til midten af april og igen de første 3 uger af maj, for at folkene kan hjælpe ved ovnreparationerne.

Blokværket.

Produktionen i blokværket har i 1. kvartal været god, idet der er udvalset 35.783 tons, hvilket er det hidtil bedste, der er opnået i et kvartal, og ca. 8.000 tons mere end i tilsvarende kvartal i 1962. På grund af den ret gode efterspørgsel af profiljern, samtidig med at der foretages udvalsning af »slabs« til pladeværket, vil en yderligere stigning af produktionen være nødvendig. For at muliggøre en sådan stigning er det blevet besluttet at foretage udvidelse af elovnenes kapacitet med 25 %, idet 2-rendeovnen vil blive udvidet med 6 »huller«, der bygges på sydsiden af ovnen. Dette arbejde vil blive udført i blokværkets sommerferie. Grovværket.

I grovværket har produktionen i det forløbne kvartal været normal, og der har ikke været større driftsstop. Den før omtalte stigning i efterspørgselen af profiljern medfører, at grovværket fra uge 18 overgår til 3-skifts produktion. Finværket.

På trods af de mindre gode udsigter ved årets begyndelse blev produktionen i finværket i 1. kvartal god, og også her medfører ganske gode efterspørgsler, at finværket i de kommende måneder fortsat må producere på 3-skift. Produktionen i 1. kvartal 1 963: Færdigjern t.

Blokværk . . . .

Emner Knipler t.

30.236

Grovværk . . . .

10.387

Finværk .............

20.640

Færdigjern i alt

31.027

Slabs t.

5.547

1.309

Jernets vej (Fortsat)

beskrevet i al almindelighed, men inden den evt. følges videre frem, skønnes det formålstjenligt til støtte for forståelsen af det allerede skrevne at beskrive produktionens gang i et moderne stort jern- og stålværk, idet dog kun anlæg med relation til tidligere beskrivelser af jernets vej vil blive berørt. Hertil er valgt det svenske Oxelösunds Järnverk, som i sin nuværende skikkelse blev igangsat så sent som i året 1961. Ganske vist findes her ikke alle de fabrikationsmetoder, som hidtil er blevet berørt. Men da det er et af de få kendte moderne jernværker, der fra begyndelsen er projekteret som en helhedsløsning for et moderne jern-, stål- og valseværk med anvendelse af de nyeste metoder og konstruktioner for jern- og stålfremstilling, findes det formålstjenligt at beskrive netop dette værk. Oxelösunds Jarnverk ligger ved Oxelösund, en by i Södermanland på Sveriges østkyst, noget syd for Stockholm. Byens nyere historie begynder omkring 1870, da det svenske selskab »Trafik AB Grängesberg-Oxelösund« byggede en ny havn med stor vanddybde, som skulle være endestation for en nyligt anlagt jernbanestrækning fra selskabets malmgruber i Mellemsverige. Havnen var væsentlig tænkt anvendt til eksport af malm. IDT IL ER JERNET S VEJ

Helt op til 1. verdenskrig fandtes ingen egentlige højovne i Sverige, og malmen blev derfor for en stor del eksporteret med det resultat, at landet trods sin store malmrigdom måtte importere en væsentlig del af det råjern, der skulle anvendes til stålfremstilling og i støberierne. Med dette forhold som baggrund blev i 1913 dannet et selskab »Oxelösunds Järnverksaktiebolag«, som opførte et jernværk i Oxelösund bestående af en mindre højovn. Denne ovn blev sat i drift i 1917 og arbejdede i begyndelsen med udefra indkøbte koks, indtil et koksværk blev færdigt. For anvendelse af det betydelige gasoverskud fra værket blev der i midten af 1920-tallet opført et glasværk for fremstilling af vinduesglas - et værk, der i dag dækker 30-40 % af landets behov. Gennem skiftende konjunkturer voksede jernværkets produktion gennem årene, til den i begyndelsen af 1950erne nåede ca. 100.000 tons råjern pr. år. I 1954 blev en ny højovn taget i brug, hvorved værkets kapacitet blev øget med 125.000 tons. Samtidig blev det gamle koksværk erstattet med et nyt. Omkring samme tid opførte Grängesbergsbolaget i tilslutning til Oxelösunds Jarnverk et anlæg til fremstilling af jernsvamp efter Höganäs-metoden, beregnet for en produktion af 30.000 tons pr. år. Værket var færdigt i 1955, og driften blev overdraget Oxelösunds Järnverk. Imidlertid overtog Grängesbergsbolaget samme år hele jernværket.

Baggrunden for dette forhold var, at der var forhandlinger i gang om statens overtagelse af Grängesbergsbolagets andel i Laplandsgruberne ved Kiruna og Malmberget. Gik sagen i orden, ville der blive frigjort en betydelig kapital, ca. 800 mill. sv. kroner, af selskabets midler, og som objekt for anvendelse af disse mange penge fandt man det passende eventuelt at bygge et stort nyt jern- og stålværk i Oxelösund med bibeholdelse af enkelte af de gamle anlæg, bl. a. den sidst byggede højovn og jernsvampanlægget. Sagen gik i orden, og projekteringen påbegyndtes i 1955. Gennem flere ændringer nåede man frem til en endelig løsning, og i 1961 stod det omfattend e anlæg færdigt. Det store Oxelösunds Järnverk var en realitet. Værket er beregnet for en årsproduktion på 300.000 tons grovplader, 142.000 tons råjern ud over hvad værket selv anvender samt 34.000 tons jernsvamp, hvortil kommer nogle biprodukter. Anlægget omfatter i hovedtrækkene: 1. Havne- og transportanlæg. 2. Koksværk. 3. Biproduktanlæg. 4. Sintringsanlæg for malm. 5. Højovnsanlæg. 6. Stålværk. 7. Valseværk. 8. Kraftcentral. 9. Iltfremstillingsanlæg. Hertil kommer det oprindelige anlæg for fremstilling af jernsvamp. Koksværket.

Koksværket består af 72 kammerovne. Hvert kammer er 4 m højt, 11,7 m langt og 0,45 bredt. Anlægget har en kapacitet på 345.000 tons koks pr. år. De anvendte kul males til stykstørrelser, der for 85 % ligger under 3 mm. Efter malningen

Koksværket fremst iller år ligt 340.000 t koks.

blandes de evt. forskellige kulsorter til en passende sammensætning, og fugtighedsindholdet justeres. Der fyres i almindelighed med gigtgas fra højovnene, medens den mere værdifulde gas fra koksovnene anvendes til stål- og valseværkernes ovne samt andre steder. Tiden mellem fyldningen af kamrene er ca. 20 timer. De færdige, glødende koks stødes ud af kamrene og transporteres efter at have passeret afkølingsstedet til lageret, hvor de sorteres, således at stykstørrelser over 40 mm går til højovnene, koksstøvet til jernsvampprocessen, medens stykstørrelser under 40 mm benyttes til kalkbrænding. Overskuddet sælges. Biproduktanlægget.

Anlæggets formål er at rense koksgassen.Stenkulstjære og naftalin udskilles ved køling, og de sidste tjærerester fjernes i et elektrofilter. Andre stoffer fjernes ved mere komplicerede metoder, som ikke nærmere skal beskrives her. Til fremstillingen af de nævnte 345.000 tons koks medgår 430.000 tons kul, som importeres. Af biprodukter fås: Gas 130mill. m 3 Tjære 12.000 tons Benzol 3.500 tons Ammoniumsulfat (gødning) 3.600 tons

Sintrings anlæg.

Malmen kommer fra gruberne i finkornet tilstand, idet processerne for udskilning af urenheder forudsætter en knusning. Til gengæld fås en beriget malm med et jernindhold på op til 71 %, hvilket bl. a. betyder store brændselsbesparelser i højovnene. Imidlertid må denne finkornede malm først sammensintres til større stykker, før den kan anvendes, hvilket sker i sintringsanlægget. Her blandes malmen med 4 % kokseller antracitkulstøv, og man benytter lejligheden til samtidig at tilsætte den for slaggedannelsen i højovnen nødvendige kalkmængde. Alt materialet bliver under sintringen finmalet og blandet omhyggeligt, hvorefter det på en speciel transportør, hvis bund er formet som en rist med små mellemrum, føres gennem anlægget. Processen foregår ved, at koksstøvet antændes af gasbrændere, og en luftstrøm suges gennem blandingen og ristbunden, hvorved koksstøvet forbrændes. Herved sammensintres massen, som derpå føres gennem et knusnings- og sigteanlæg, der frasorterer støv og stykker under 8 mm. Til sidst køles den sintrede malm ved gennemsugning af kold luft.

Højovnsanlægget.

Anlægget består af 2 højovne: én fra det oprindelige jernværk med en døgnproduktion på 500 tons og en ny, moderne selvbærende ovn beregnet for en døgnproduktion på 1200 tons råjern. Ved at køre med begge ovne samtidig opnås en stor fleksibilitet med hensyn til råjernets sammensætning. Da Grängesbergmalmen er fosforrig og malmen fra selskabets andre grubeområder er fattig på fosfor, kan man ved blanding opnå de ønskede kvaliteter. Dette er en fordel derved, at der stadigt anvendes råjern

1) Kilometerlange transportbånd fra havn til værk. 2) Biproduktanlæg. 3) Sintringsanlæg.

med relativt stort fosforindhold i jernstøberierne, medens det til fremstilling af stål er fordelagtigt at benytte fosforfattigt råjern, idet det færdige stål under alle omstændigheder kun må indeholde få hundrededelsprocent fosfor. Højovnen tappes 5-6 gange i døgnet i 90 tons råjernsskeer anbragt på specielle jernbanevogne og transporteres enten til stålværkets råjernsblander eller til støbepladsen for pig iron (råjernsblokke). Her bliver råjernet udstøbt i en støbemaskine med 2 kokillebånd. Maskinen har en kapacitet på 125 tons pr. time. Højovnsslaggen tappes i 11 m 3 store skeer og transporteres bort for granulering eller knusning. Den store højovn har 3 regeneratortårne til forvarmning af forbrændingsluften til 950° C. Tårnene er 35 m høje og 7,5 m i diameter og opvarmes med gigtgas. Ny højovn, 1200 tons pr. døgn. Råjernsblanderen.

For mellemlagring af flydende råjern og for opnåelse af en passende råjernskvalitet ved blanding af forskellige aftapninger fra højovnene er installeret en 900 tons råjernsblander, der opvarmes med koksovnsgas. Råjernet fra blanderen til SM-ovnen og til kaldoovnen transporteres i 120 tons skeer. Stålværket.

I stålværket er installeret 1 stk. 150 tons Siemens-Martinovn samt 2 stk. 110 tons kaldoovne. Kombinationen af SMovn og kaldoovne skyldes, at det på det nuværende udviklingstrin i stålfremstillingen er naturligt at vælge kaldoovne med iltindblæsning, hvor der er flydende råjern til rådighed. Men da der i Oxelosunds Jårnverks anlæg også indgår et stort pladevalseværk, hvorfra relativt store mængder egetskrot står til rådig-

hed, og da denne mængde kun i begrænset omfang kan anvendes i kaldoovnene, er det hensigtsmæssigt at have en SMovn til rådighed for oparbejdelse af den resterende mængde, hvilket sker i forbindelse med ca. 30 % flydende indsats. SM-ovnen fyres med olie eller en kombination af koksgas og olie og med tilsætning af ilt. Den har 5 indfyldningslemme. Vandkarmene for disse samt pillerne og gasskakte er kølet ved et selvcirkulerende varmtvandskølesystem (Heisskühlung), som arbejder med et tryk på 55 atm. Systemets dampsamler er placeret på stålværkets tag, og dets dampproduktion andrager ca. 4 tons pr. time. I røgaftrækket fra SM-ovnen er installeret en spildegaskedel for samme damptryk og med overheder for en damptemperatur på 450° C. Damppro-

K a ldoovn.

duktionen ligger omkring 4-5 tons pr. time, hvilket vil sige, at der af ovnens spildevarme i alt indvindes 8-10 tons damp pr. time. Spildegaskedlen kan om nødvendigt olie- eller gasfyres. SM-ovnen er konstrueret for en årsproduktion på 130.000 tons blokke. Chargetiden er ca. 8 timer. Stålet tappes i en 180 tons støbeske og udstøbes i kokiller stående på støbevogne. Der udstøbes 3 blokstørrelser, nemlig 20 tons, 17 tons og 10 tons, og der benyttes faldende støbning, hvilket vil sige, at stålet tappes direkte ned i den enkelte kokille. Slaggen aftappes på gulvet og fjernes efter størkningen med en gravemaskine. Kaldoværket.

Størstedelen af stålet produceres i de 2 kaldoovne, som med en chargevægt på hver 100 tons er de største hidtil byggede ovne af den type. Den roterende cy-

lindriske del vejer ca. 400 tons, hvoraf den ildfaste udforing alene 250 tons. Hver ovn roteres af 8 stk. 100 kW jævnstrømsmotorer koblet i serie med 2 generatorer. Tipningen besørges af 2 stk. 140 kW jævnstrømsmotorer. Lansen for indblæsning af ilt samt en lanse for tilføring af tilsatsmaterialer er fastgjort i et vandkølet svingbart røgfang. Der kan max. indblæses 160 m 3 ilt pr. min. Fra det nævnte røgfang suges røggassen gennem et køletårn, hvor den nedkøles til 300° C ved vandpåsprøjtning, og endelig renses røggassen ved at passere et elektrofilter, inden den gennem en sugetræksblæser sendes til en 40 m høj skorsten. Det omfattende køle- og rensningsanlæg er nødvendigt, idet røgudviklingen er særdeles voldsom i forbindelse med konvertorer med iltindblæsning. Tilsatsmaterialerne: Kalk, malmstøv m. m. forefindes i siloer anbragt højt oppe over ovnene. Fra siloerne føres materialerne over automatiske vægte til ovnene. Såvel stålet som slaggen tappes i kipbare skeer på sporbundne vogne. Stålet føres til støbehallen, hvor støbeskeen tages af en 250 tons støbekran. Udstøbningen finder i øvrigt sted som nævnt under SM-ovnen. Kaldoværket er planeret for en årsproduktion på 300.000 tons støbte blokke. Valseværket.

Valsningen af blokkene til plader sker i 2 etaper. Blokkene valses først til emner (slabs) i et blokværk, og efter syning valses emnerne til plader i pladevalseværket. De udstøbte blokke fra stålværket nedsættes varme i et dybovnsbatteri fyret med olie og koksgas for efter opvarmning her til ca. 1300° C at blive ført til valsning i et reversibelt duo-værk med højtløftende overvalse. Efter valsning til

Ugnen chargeras med flytande tackjärn från en tackjärnsskänk. Vid tillsättning av skrot tillföres detta med skrotrännor. Chargeringstiden är 5 min.

Ugnen chargeras med kalk från en med våg forsedd behållare. Tid 5 min.

Första blåsningen. Syrgas blåses in mot badets yta under rotation av ugnen. Avgaserna sugs ut genom en avgashuv, som kan svängas in mot ugnsmynningen. Första blåsningen kräver 20 min. Badets temperatur stiger till 1.500° C.

Andra blåsningen. Syrgas och slig blåses in samtidigt, under det ugnen roterar. Andra blåsningen kräver 35 min. Kolhalten går ned till 0,30 %.

Första slaggtappningen kräver 5 min. Slaggen avtappas i en slaggskänk.

Tredje blåsningen är en slutblåsning med syrgas och slig under rotation av ugnen. Slutblåsningen, som drivs till önskad kolhalt i stålet, kräver ca 10 min.

Andra slaggtappningen kräver 15 min. Ugnen ställs i samma läge som vid första slaggtappningen. Innan tappningen påbörjas, tas prov på stålbadet och slaggen samt kontrolleras badets temperatur.

Förberedelse for ståltappningen. Legeringsmaterial och kalk tillsätts. En slaggdamm påläggs i ugnsmynningen. Hela operationen kräver 15 min.

Ståltappningen. Stålet tappas i en stålskänk, samtidigt som legeringsmaterial tillsåtts. Ståltappningen kräver 4 min.

Skematisk fremstilling af Kaldo-processen. Syrgas = ilt . Tackjärn = råjern. Slig = knust malm.

ønsket emnedimension - normalt 1,5 m bred og 0,2 m tyk - overklippes den udvalsede streng i længder på ca. 2,5 m, hvorefter emnerne føres til køling og syning. De færdige emner indlægges herefter i en gennemskydningsovn og valses efter opvarmning her til råplader af ønsket tykkelse i et reversibelt kvartoværk. Efter at have passeret en rettemaskine føres pladen over en kølebedding og efter afkøling her til en plade-

Blokvalseværk . Pladevalseværk.

Diagram over produktionens gang.

vender, hvor pladen synes tor eventuelle fejl på begge sider. Råpladen føres herefter hen til saksene, hvoraf der i alt findes 4. Den første udfører renklipning af enderne og evt. delklipning. I de 2 følgende sakse færdigklippes pladens langsider, og i den sidste saks, som er forsynet med et stilbart stop, færdigklippes pladerne til de ønskede længder. I tilslutning til hver saks findes en skrotsaks, hvortil afklip-

pet føres ad et transportbånd. Skrottet bliver opklippet i halvmeterlængder og føres videre ad transportbånd til skrotkasser, hver rummende ca. 7 tons klippet skrot. Kasserne tømmes i jernbanevogne, der fører skrottet tilbage til stålværket. Der valses væsentlig plader til skibsbygning. Den maximale bredde af den færdigklippede plade er 3,3 m og største længde 24 m. Tykkelserne kan variere mellem 5 og 100 mm. For evt. senere varmebehandling af pladerne forefindes en 40 m lang rulleherdovn fyret med koksovnsgas. Efter ovnen er placeret en rettemaskine. Såvel blok- som pladevalseværket har »twin drive«, hvilket vil sige, at hver arbejdsvalse drives af sin motor. Det er bemærkelsesværdigt, at der i hvert røgaftræk fra dybovnsbatteriet er indskudt en spildegaskedel mellem ovnrum og rekuperator, samt at gennemskydningsovnens gliderør er kølede ved varmtvandskøling med tvungen cirkulation. Endvidere er der installeret en spildegaskedel i denne ovns røgaftræk. Elforsyning og kraftværk.

Størstedelen af kraftbehovet dækkes ved strøm fra statens (vattenfallsstyrelsens) 130 kV-net fra Oxelosund. Men på selve værket er installeret en kraftcentral med gasturbinedrevne generatorer for en effekt på 30 MW. Disse gasturbogeneratorer står i reserve for levering af strøm til værket f. eks. i tørre perioder, hvor det er småt med vand til vandkraftanlæggene. Normalt bruges de dog kun som stødpuder for udjævning af de spændingsvariationer i hovednettet, som valseværksdriften ellers giver anledning til. Endelig kan generatorerne med frakoblede turbiner anvendes som fasekompensatorer. Yderligere forefindes et dampkedelanlæg for udnyttelse af gigtgassen fra højovnene. Anlægget producerer 115 tons kraftdamp pr. time. Dampen fra disse kedler samt fra de tidligere nævnte spildegaskedler og fra varmtvandskølesystemerne udnyttes bl. a. i turbogeneratorer med en samlet effekt på 12 MW samt i turboblæsere, som afgiver forbrændingsluft til højovnene. En del af dampen anvendes i øvrigt til olieforvarmning og til olieforstøvning i ovnenes brændere.

Ved fuld drift bruger jernværket ca. 130 mill. kWh med en middeleffekt på ca. 30 MW.

Ovenstående beskrivelse dækker langt fra samtlige anlæg på det store, moderne Oxelosunds Jårnverk. Som nævnt i indledningen er der kun medtaget sådanne anlæg, som tidligere er anskueliggjort i artikelserien »Jernets vej«. Interesserede, som ønsker en dybere indføring i jernværkets historie, opbygning og virkemåde, henvises til et foredrag holdt af direktør Carl Sebart den

27. maj 1961 og refereret i en publikation med titlen »Utbyggnaden av Oxelosunds Jårnverk«, Uppsala 1961, samt til en artikel i »Teknisk Tidsskrift«, nr. 44, 30. november 1962. Endelig kan henvises til professor, civilingeniør Ove Hoff’s beskrivelse i »Ingeniørens Ugeblad«, lørdag den 19. januar 1963. Ovennævnte litteratur har været grundlaget for nærværende artikel.

Ulykkestilfældene i 1962 SIKKERHEDSINGENIØR C . E . L A N G

Der er foreko mmet 81 per so nskader, so m kan henfør es t il d e fo rudsæt ning er, der danner gru ndlag for udregning af ulykk esfrekvensen, d. v. s. t ilskadeko mst er, so m har med ført mere end 3 syg edage og har kunnet godkendes af ulykkesforsikr ingen. Over året s måneder fordeler perso nskader ne sig således: Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli 11 5 10 11 2 4 7

Aug. 9

Sept. 9

Okt. 2

Nov. 6

Dec. 5 = 81

T il sammenlig ning med t idligere år er i t abel 1 anført ant allet af p erso nskader, samt u lykk esfrekvensen dels udregnet på basis af ant al skader pr. 100 årsarbejder e og dels pr. 100.000 arbejdst imer. Ant allet af årsar bejder e find es af året s tot ale ant al ar bejd st imer, idet en årsar bejder reg nes at præst ere 300 ar bejdsdage å 8 t imer = 2400 t imer. 1 9 5 3 1954

Tabel 1. Personskader pr. år .................. Ulykkesfrekvens pr. 100 årsarb. Ulykkesfrekvens pr. 100.000 arbejdstimer ..

1955

1956

1957

1960

1961

1962

179 20,2

169 18,0

150 14,7

140 13,7

93 8,6

1958 1959 96 9,3

140 12,9

104 9,7

121 12,1

81 7,8

8,5

7,5

6,1

5,7

3,6

3,9

5,4

4,1

5,0

3,2

Desværre har en dødsulyk ke sat sit præg på det eller s go de årsresult at . Tabt e ar bejd sdag e i 1962 so m følge af de 81 perso nskader udgør 1682 dage, hvort il ko mmer 639 dage fr a perso nskader før 1. januar 1962, men hvor raskme lding først har fundet st ed engang i 1962. I alt 2321 sygedage, so m svar er t il, at 7,7 af de 1041,0 årsar bejder e har været fravær ende hele året , eller at hver årsar bejder har været fraværende 2,2 dage på grund af t ilsk adekomst . Af t abel 2 fremg år hv ilken legemsdel, der har været mest udsat , o g samt id ig er anført hvo r mange sygedage den enke lt e kat ego ri af skader har med ført , samt middelt al af syg edage o g ende lig den procent vise fordeling af de 81 perso nskader.

Tabel 2.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Hoved ...................................... Øjne ........................................ Krop ...................................... Arme ...................................... Hænder ................................... Fingre ...................................... Ben .......................................... Fødder ..................................... Tæer ........................................

Antal skader

Sygedage

Middeltal af syged.

% af skader

4 3 11 9 2 21 11 17 3

42 18 247 296 71 446 228 276 58

10,5 6,0 22,5 32,9 35,5 21,2 20,7 16,2 19,3

4,9 3,7 13,6 11,1 2,5 25,9 13,6 21,0 3,7

1682

100,0

Fingr e og fødder må so m i foregående år bære hovedpart en af skader ne. Tåskad er ne har nået et minimu m. Af de t re skader ville den ene ikke være fo reko mmet ved bru g af sikker hedsfo dt øj, medens s ikker hedsfodt øj i de t o andre t ilfæ lde har for hindr et meget alvor lige læsio ner af t æer og fo rfod. Personskader nes fordeling over de respekt ive afdelinger fremgår af t abel 3. T illige med det t ot ale ant al skader i hver afde ling er anført ant allet af skad er pr. 100 årsar bejdere, d. v. s. ulykkesfr ek vensen. T il korrekt bedø mme lse er t aget hensyn t il år spræst at io nen i t imer o g der med ant allet af besk æft ig ede ar bejdere, so m var ierer st ærkt fr a afdeling t il afdeling. Reser veho ldsar bejdere i afdelinger ne er medt aget med deres præst at ion i t imer , således at »reser ve ho ldet « under plads og havn kun o mfat t er de derunder beskæft igede.

Ben

Fødder

Tæer

Summa u.

— 1 1 — 1 — — — 3

1 — — — 1 — — — 2

— — — — 1 — — — 1

3 1 — — 1 1 1 — 7

1 — — — 1 — — 1 3

1 1 2 1 — — 1 — 6

— — — — — — — — —

6 3 4 1 5 1 2 1 23

8,3

— 1 — 1 — 2

— 3 — 1 — 4

— 1 — — 1 2

— — — — — —

— 1 — — 1 2

— 1 — 1 1 3

— 1 — 3 — 4

— — — — 1 1

— 9 — 7 4 20

9,1

— 1 — — — 1

— — — — — —

— 1 1 — — 2

— — — — — —

— 2 — — — 2

— 3 — — — 3

— 1 1 — — 2

— — — — — —

— 8 2 — — 10

6,5

— —

—

1 1

— — —

— — — — — —

2 1

1 2

— — — — — —

2 1

— — — — — —

17,9

— — —

1 1 2

— — —

— — — —

1 — — 1

— — 1 1

— — — —

—

årsarb.

Fingre

— — 1 — — — — — 1

100

Hænder

— — — — — — — — —

U. pr.

Arme

3. Pladeværk: Dybo vne ............................ V-hal 5 .............................. V-hal 6 .............................. V-hal 8 ................................ Bloklager ...........................

Krop

2. Profilværk: Blok/Grovværk ................... Finværk ............................. Melle mhal ......................... Færd iglager ....................... Tent orværk ........................

Øjne

Tabel 3. 1. Stålværk: Skrot bro ............................ Ovnhal .............................. St øbehal ............................ Skehus .............................. S laggegård/Treben ............. St enlade ............................ Ovnr epar at ioner ................. Andet .................................

Hoved

4. Plads og havn samt reservehold Pla ds en ................................ Havnen ................................ Ranger ing ............................. Skr ot går d ............................. Andet ...................................

5. Bygningsafdeling: Maler værk st ed ................... Jo rd o g bet o n .....................

6. Reparationsafdeling: Repar at ion ......................... Repar at ion, finværk ............ Repar at ion, pladeværk .... .....

7. El-afdeling: E l- værkst ed ....................... Inst rument værkst ed ............. Mask incent ral ....................

8. Prøveanstalt .................................. Trækkes lær lingene ud fo r sig (34) fås ....................

1 — —

— —

— 4

—

5 3 2 2 1 13

— — —

1 1 2

7,0

4 — 1 5

— — — —

— 1 1 2

1 — — 1

6 1 3 10

4,9

— — — —

1 — 1 2

— — — —

1 — 1 —

2,7

—

— — — personskader i alt

1 81

11,3

—

10,5

— — —

—

Market ender iet har haft 0 t ilsk adeko mst er o g årspræst at io nen i t imer er ikke medt ag et i st at ist ikken.

Tabel 4. 1. Transportarbejde: MANUEL TRANSPORT: Af- og pålæsning af vogne, bære, st able, slidske, flyt t e, kørsel med trillebør ..................................... MOBILKRANER: I forbindelse med anhugning .................................. I forbindelse med aflægning ................................... ØVRIGE KRANER: I forbindelse med anhugning .................................. Under transport .................................................... I forbindelse med aflægning ................................... Skred i dårligt stablet jern ..................................... RANGERING: Dårligt st ablede plader på jernbanevo gn .................. 2. Færdsel: Gledet i o lie/ fedt .................................................. Gledet på glat vej ................................................. Færdsel i haller, værksteder m. v ............................. Træde ned fra noget .............................................. Springe ned fra noget ............................................ Færdsel på trapper ................................................ 3. Arbejde ved Produktionsmaskineri: Valsning ............................................................. Arbejde ved sakse, skrot aftagning ........................... Fjerne fejlgåede emner .......................................... Svejsemaskiner .................................................... Rullebaner, transport bånd ...................................... 4. Skrotbehandling: Skæring, klipning, knusning, t ilrett elægn. i mulder Defekt spil .......................................................... 5. Brug af håndværktøj: Skade på egen person ............................................ Skade på anden person .......................................... 6. Reparations- og montagearbejde: Reparat ion af produkt ionsmaskiner ......................... Kranreparat ion ..................................................... Mont agearbejds-hjælper fra fremmed fir ma ..............

7. Arbejde ved værktøjsmaskiner ...................................... 8. Diverse: Skader, der ikke kan henføres t il foranst ående ....

Ant al u.

% af totale u.

Amal sygedage

234

4 1

85 44

3 1 2 2

77 6 138 89

27,2

5 678

40,3

22,2

18 18 82 31 32 58 239

14,2

17,3

92 50 32 27 14 215

12,8

7,4

111 23 134

7,9

7,4

110 22 132

7,8

3 1 1 5

6,2

41 13 59 113

6,7

3,7

4,4

1 22 2 1 7 4 2 2 18 5 2 3 2 2 14 5 1 6 5 1 6

7 81

8,6

5,9

100,0

1682

100,0

En sammenlig n ing med st at ist ikken for 1961 viser: at ant allet af per sonskader er faldet fra 121 t il 81, en nedgang på 33,1 %, at ulykkesfr ekvensen er faldet fr a 12,1 t il 7,8, en nedgang på 35,5 %, at t abt e arbejd sd age er faldet fra 239 9 t il 1682, en nedgang på 29,8 %. En nær mer e redegør else for de enkelt e personskader er givet i den fo lder, der udsendes hver måned. CEL.

% af totale syged,

I t abel 4 er foret aget en gruppeopdeling t il belysning af skader nes fordeling eft er beskæft igelsens art , herunder også færdsel inden for værket s område. Transpo rt arbejde o g færdsel alene er år sag t il 49,4 % af skader ne og 54,5 % af s ygedagene.

Antal ulykker pr. år, der har medført mere end 3 sygedage.

Antal personskader pr. måned. Oversigten omfatter alle indgåede rapporter bortset fra tilfælde vedrørende ituslåede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket.

Let....

Middel.

Svær... Død....

0 -

o -

o 1

o -

I månederne december 62, januar og februar 63 er forekommet en personskade for hver 132, 93 og 92 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsvis 0,76 %, l,o7 % og l,o8 % af samtlige ansatte er kommet til skade. 2 personskader i december, 2 i januar og 1 i februar har ikke medført nogen sygedage. CEL.

Af egnens historie: REDAKTØR

ERLAND GRIBSØ

U , DA FALCK OG ZONEN

er slået sammen, mindes ældre Nordsjællændere med et smil, hvordan det gik til, at Falck måtte foretage et redningsarbejde i Kagerup - endnu før der var noget, der hed »Falcks Redningskorps«. ★

På Jagtvejen i København, tæt ved Nørrebros Runddel, lå der i begyndelsen af århundredet to store tømmer-oplagspladser lige overfor hinanden. Den ene ejedes af Jens Olsen Christensen, også kaldet »Kulfanden«, fra Kagerup savværk, den anden af Sophus Falck, »Københavns Pavillon- og Havemøbelfabrik«. De to mænd omgikkes jævnligt på fagets og naboskabets vegne. De var begge »træmænd« og begge forretningsmænd om en hals, men ellers havde de ikke ret meget tilfælles. Falck havde i sine yngre år været i Amerika og var fuld af ideer - en af de planer, han senere fik realiseret, var det nu så kendte »Falcks Redningskorps« men også »Kulfanden« var smart på sin vis. Selv om han aldrig havde dyrket læsning i nogen udstrakt grad og havde besvær med at prente sit navn, var der ingen, der kunne lære ham ret meget, som havde med handel og forretning at gøre.

Når Jens Olsen var i København, »losserede« han på »Bellevue« i Studiestræde eller holdt som andre kulsviere til på »Tre Hjorter« i Vestergade. Men for øvrigt forstod han at omgås folk af alle slags, og når han forhandlede med repræsentanter fra orlogsværftet eller fra Burmeister & Wain om leverancer fra Kagerup savværk, følte han sig ikke trykket af det fine selskab. I sit grå tøj og med den sorte, stive hat klemt ned i panden gik han ved sådanne lejligheder hjemmevant ud og ind på »Phønix« og »Angleterre«, og når han undtagelsesvis havde sine forretningsforbindelser hjemme på besøg på gården ved savværket, var der ingen smalle steder, hvad mad og drikke angik. »Kulfanden« vidste udmærket besked med, at til suppe skulle man have Sherry eller Madeira og til fisk Rhinskvin eller Sauterne. Hans Bourgogne til stegen og hans Portvin til desserten gik der ry af, og at Champagne var den »enerste vin, som man ku’ drikke til hvadsomhelst og nårsomhelst og hvorsomhelst«, det var han helt på det rene med. ★ Under den russisk-japanske krig i 1904 -05 tog Falck til Rusland, og protegeret af kejserinde Dagmar fik han leverancen af et stort barak-lazaret. Materialerne kom fra Kagerup savværk, og lazarettets

pavilloner lavede Falck på Jagtvejen, hvorfra de »færdigsyet« blev sendt til Rusland og stillet op ved kejserindens vinterresidens Anitschkov i Sct. Petersborg. Kort efter fulgte en endnu større russisk ordre: et helt felthospital, som skulle leveres til byen Tonkoi ved Baikalsøen i Sibirien. Da Falck stod for at skulle bygge hospitalet, blev det bestemt, at han sammen med en af embedsmændene fra den kejserlige russiske legation i København skulle aflægge et besøg i Kagerup hos Jens Olsen.

En klar vinterdag stillede »Kulfanden« på Kagerup station for at tage imod Falck og russeren. Det havde sneet meget natten i forvejen, og Jens Olsen havde haft besvær med at få kanen bugseret ad hulvejen fra gården op til landevejen og gennem det lille stykke skov mellem savværket og stationen. Men nu holdt han ved stationsgavlen og ventede på middagstoget. Så snart stationsforstanderen hørte kaneklokkerne, kom han ud og hilste. Han strøg sig over sit store, firkantede profetskæg og spurgte: - De venter fremmede, Jens Olsen? - Ja, der skulle komme it par manner fra Køvenhavn! - Fornemme gæster? - Ja, åh ja. - Jeg kan tænke det! Her kom jo en fustage østers til Dem med morgentoget! - Nå, ja, det er Falck, som De jo nok kender, Jacobsen? Ja, og så in russisk baron, der hidder gimmerlam . . . - Gimmerlam? - gentog stationsforstanderen og så vantro på »Kulfanden« for at observere, om der muligvis skulle kunne spores noget filuragtigt i hans ansigtstræk.

- Ja, eller Zimmerlam eller Zimmerwald eller sådan noget lignendes - fortsatte Jens Olsen uden at fortrække en mine. Man hørte nu toget fløjte ude i skoven, og lidt efter kom det stønnende ind til stationen. De to lokomotiver havde mas med at trække de fire vogne, som togstammen bestod af. Mens toget blev skilt på midten og med hver sin maskine for futtede af mod Helsinge og mod Græsted, fik Jens Olsen sine gæster op i kanen, og noget efter sad de bænket i gårdens hyggelige spisestue, hvor bøgebrændet knitrede i kakkelovnen. Det var tydeligt, at baronen var forbavset over interiøret. Han var veltilpas, og ved det smukt dækkede bord steg stemningen hurtigt. Baronen var vinkender, og han forelskede sig især i en dejlig sort Malaga, som blev serveret til desserten. Efter spisningen blev forretningerne drøftet, og da baronen stadig ikke kunne glemme Malagaen, kom der en ny flaske på bordet - og endnu en. Man blev enige om, at de to herrer skulle overnatte på gården, og da baronen ud på aftenen ytrede ønske om at gå en lille måneskinstur, fik de tre herrer pelsene på og satte kursen mod skoven.

Lige ved siden af »Kulfanden«s gård lå en ruin, som egnens folk kaldte »Torskens hus«. Det var resterne af et parcelliststed. Hist og her mellem bindingsværksstolperne stod et stykke lerstampet væg. Stråtagene var de fleste steder skredet ned i ruinerne, og det hele så meget malerisk ud, som det lå der dækket af sne i en gammel, næsten tilgroet have med krogede æbletræer. Pludselig sprang baronen over vejgrøften og ind i »Torsken«s have, hvor han satte kursen mod ruinen. - Hov, pas på brønden! - råbte Jens Olsen. Men det var allerede for sent! »Torskens brønd, der lå midt i haven mellem et virvar af buske, var halvvejs sunket sammen og havde været det i mange år. Hverken karm eller rækværk markerede, hvor den var, og sneen havde fuldstændig dækket hullet til. Nu sad baronen i brønden med kun hovedet og den ene arm synlig. Jens Olsen og Falck sprang straks til. De hev og sled i baronen, som skældende og bandende sad fast i faldgruben. Men ingenting hjalp. De to redningsmænd gled i sneen og var flere gange selv ved at gøre den nødstedte baron selskab. - Vi må ha’ fat i noget tovværk! sagde Falck. - Hjemme ved gården, inde i laden, står en trebenet talje, som vi ellers bruger

ved bloksaven oppe ved savværket, sagde Jens Olsen sindigt. Falck var straks fyr og flamme! - Hold Dem i ro, baron, så henter vi hjælp, sagde han. I løbet af få minutter kom Falck og Jens Olsen tilbage med den trebenede slæbende efter sig i sneen. Det var kun et øjebliks sag for dem at få stillet den op over brøndhullet. Et reb blev lagt under armene på baronen - og hiv og hoj fik de ham, omend med besvær, hevet på land med kædetrækket. Han så ikke godt ud! Hele understellet på ham var fyldt med lerpladder, men hjemme på gården fik man ham vasket og skyllet og puttet i et par af »Kulfanden«s bukser. De sækkede noget på ham, men historien blev taget fra den gemytlige side. En ny flaske Malaga kom frem, og det blev sent, før man kom til ro. Næste dag tog Falck og baronen hjem til København - baronen i sine egne nyvaskede og nypressede bukser . . . Når Jens Olsen og Falck senere mindedes baronens »brøndkur«, plejede folk at sige: - Ja, det var »Falcks Redningskorps«, som var ude på sin første redningsaktion, endda et års tid, før korpset blev startet! Erland Gribsø.

FRA BEDRIFTSLÆGEN:

Om Mismod er vor tids afgud. Fart vækker beundring og begejstring. Alt foregår med den største hast. Den ene opfindelse følger efter den anden, og fabrikkerne udspyr et overvældende antal produkter; men mange af dem er ved nærmere eftertanke aldeles unødvendige, og for at de kan sælges, ofres store summer på reklamen, der skal vise os, at vi simpelthen ikke kan leve livet på menneskeværdig vis, hvis vi ikke kommer i besiddelse af dem. Lettroende folk påvirkes og køber dem; men bliver man derved lykkeligere? Aldeles ikke, ja, snarere tværtimod; thi efterhånden overmættes vi, og glæden ved at eje dem fortrænges. Vi bliver blaserte og ligeglade. Den filosofisk anlagte geråder i mismod ved tanken om, hvad dette hastværk skal føre til, og ønsker for menneskenes skyld et pusterum, så at de kan få stunder til at fordøje det nye, bortkaste det unødvendige og samtidig få tid til at lege. Leg er påkrævet for alle, hvad enten den består i at dyrke haven og fremelske smukke blomster eller beskæftige ånden med skønne kunster og frugtbare tanker, erhvervet ved kendskab til verdens store vismænd. En dansk, meget original professor i socialøkonomi sagde i sin tid til sine studenter, at hvis der kom en mand og forklarede, at han havde gjort en opfindelse, skulle de straks slå ham ihjel. En temmelig dramatisk metode til at opnå en pause i den såkaldte fremadskridende udvikling, må man mene, men uhyre virksom. Det er forståeligt, at man kan føle glæde og stolthed ved mange af de nye ARTE N

opfindelser, når man tænker på, hvad den menneskelige hjerne i grunden er i stand til at udrette ved hjælp af de små, grå celler. Men den hede begejstring må dog kølnes en kende, hvis man kommer i hu, at mange af de overvejelser, der ligger til grund for vore geniale, moderne frembringelser, aldeles ikke er fra vor tid, men tit skriver sig fra oldtidens dage. Man kan derfor næppe frakende »Prædikeren« en vis ret til pessimistisk at kundgøre: »Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen.« Læren om atomerne, som vi er stolte af, og som nu er i færd med at forandre hele vor tilværelse, hidrører således fra den gamle, græske naturfilosof, Demokritas, der levede omkring 400 år f. Kr. Menneskenes børn har fra tidernes morgen syslet med forestillingen om at kunne bevæge sig gennem luften ligervis som fuglene. I et græsk sagn fortælles om Daidalos, en stor kunstner, håndværker og opfinder, der blandt andet mentes at have fremstillet øksen, saven, lodlinen og boret, at han engang sammen med sin søn som straf blev indespærret i den legendariske labyrint på Kreta. Den snilde mand forfærdiger da vinger, så at begge slap bort; men sønnen Ikaros blev grebet af overmod og fløj, trods faderens advarsel, for nær solen, hvorved vokset i vingerne smeltede, og han styrtede i havet. At flyve er i vore dage en dagligdags foreteelse, som på mange måder tilsyneladende har lettet tilværelsen, navnlig for de mennesker, som stræber efter at kunne overkomme så meget arbejde som muligt i løbet af den kortest mulige tid. Og for sådanne overflittige individer hjælper flyvemaskinen til, at deres liv

Ikaros styrter i havet (Ru b e n ).

kan blive endnu mere forjaget end tilforn og deres hviletid urolig og kortvarig, hvorved de, sagt med få ord, kan blive i stand til på et forbløffende kort spand af tid at nå det skønne mål, den lammende blodprop. Mismodig vender jeg mig til lægevidenskaben, det fag, jeg kender mest til, for at finde en smule trøst og opmuntring. Dog også her er mennesket, hvilket i dette tilfælde vil sige lægen, blevet fortravlet i en uhyggelig grad takket være telefonen og bilen. Der var en tid, hvor har foretog sine sygebesøg i en almindelig vogn, trukket af et par sindige heste. Vi kan levende forestille os Emil Aarestrup mageligt anbragt i sin doktorstol. Medens han i adstadigt tempo befor de lollandske, ikke alt for bekvemme veje, fik han stunder til at skabe de dejligste digte. Hør, hvor smukt begyndelsen til et af dem lyder: »End blegrødt af Solen Og blankt ligger Vandet; I Baaden en Fisker Sees glide fra Landet. Hans Pjalter forskjønnes I Havfladens Speil. Der er Sølv om hans Aare Og Guld i hans Seil.«

Tyder disse strofer ikke på ro i sindet? De kan umuligt dannes af et menneske, der hæsblæsende - og forgæves - jager efter lykken. Blandt bedriftslægernes opgaver er den fornemste den at forsøge på at gøre arbejdet på deres virksomheder så lidet sundhedsfarligt som muligt. Derfor går man i de senere år stærkt ind for at beskytte arbejderne mod følgerne af den støj, der ikke blot i det lange løb forringer hørelsen, men også indvirker skadeligt på nervesystemet og derved på forskellige af organismens funktioner. Hvis man imidlertid naivt formener, at en sådan forholdsregel er et barn af vor tid, tager man grundigt fejl; thi der er stadig intet nyt under solen, hvilket fremgår af efterfølgende fragment af et af verdenslitteraturens største mesterværker: »Op da sprang mine mænd, i en fart de sejlene fired, lagde dem ned i det bugede skib og sad så på rorbænk, piskende vandet til hvidligt skum med de glattede årer. Selv jeg en uhyre kage af voks nu tog; med mit malmsværd skar jeg det småt og ælted det stærkt med de kraftige hænder; snart blev vokset da blødt ved den kraft, hvormed jeg det trykked og under Helios’ stråler, den herskers, som bor i det høje. Vokset jeg stopped i øren på mændene, en efter anden. Derpå de bandt mig oprejst på foden til masten i skibet, bandt både hænder og ben, om masten de rebene slynged; ned så de sad og pisked med årer de grålige bølger.«

I sangen skildres en episode af helten Odysseus' farlige hjemfærd fra kampen omkring byen Troja. Han var nødsaget til at sejle forbi de grumme sireners boplads, og han var i forvejen blevet advaret mod disse fabelvæsener, som var fugle med kvindehoveder. De plejede at lokke søfarere i land med kogiende sange for derefter at styrte dem i fordærv. Hele strandbredden var fuld af smuldrende ben. Odysseus ville gerne høre,

Odysseus og sirenerne. ( Fra antikt græsk vasemaleri)

hvad de sang, så derfor lod han sig fastbinde, og mandskabet blev forhindret i at fornemme disse vampyrers lokkesange ved hjælp af tilstopning af øregangen. Vi får altså at vide, at ørepropper langt fra er en moderne opfindelse, for »Odysseen« er skrevet af Oldgrækenlands vidtberømte digter Homer, der af mange angives at have levet for omtrent tre tusinde år siden. Skuffelsen ved at erfare dette er dog til at bære, al den stund den mildnes meget ved nydelsen af det herligt malede havbillede, og mismodet viger en smule, så at man får lyst til at fremdrage et eller andet eksempel på, at lægevidenskaben alligevel har udviklet sig til det bedre i tidens løb, hvorved håbet om en

forbedring af ens triste sindstilstand vokser. Lad os derfor dvæle lidt ved den første nordiske skildring af en operation i gamle dage. Den er nedskrevet af den islandske høvding Snorri Sturluson (1178 -1241). Han var rig og pragtelskende og samtidig en af middelalderens største historikere. I tidsrummet 1220-30 forfattede han »Heimskringla«, det berømte sagaværk om de norske konger. I et afsnit, der hedder »Olav den Helliges Saga«, skildres slaget ved Stiklestad 1030, hvor en hær af norske bønder mødte den fra Gardarike (Rusland) hjemvendte kong Olav og fældede ham. I sagaen fortælles, at en af kongens mænd, Tormod Kolbruneskjald, blev såret, hvorefter han gik ind i et lille hus, hvor mange af de hårdtsårede befandt sig. Herinde gik en kvinde og forbandt mændenes sår, og ved en ild midt på gulvet varmede hun vand til at rense dem med; men Tormod gik ud af huset og satte sig meget medtaget ved døren. En mand sagde da til ham: »Hvorfor er du så bleg? Hvis du er såret, hvorfor beder du så ikke om hjælp?« Da kvad Tormod en vise. »Rød er jeg ej, men den ranke, rene, lyse kvinde til sundheden selv er viet, mit sår læges af ingen; det volder de danskes våben venligsindede kvinde, og dagstridens dybe mærker, at jeg har dødens farve.« Da sagde lægekvinden: »Lad mig se dine sår, så skal jeg tage mig af dem.« Han satte sig ned og kastede sine klæder, og da hun så det sår, han havde i siden, mærkede hun, at der stod et jern i siden; men hun kunne ikke se, hvor dybt det

var gået. Hun havde i en stenkedel lavet en grød af løg og andre urter, som hun gav de sårede at æde for at prøve, om de havde sår, der gik ind i bughulen; ved bagefter at lugte til sårene kunne hun på løglugten mærke, om det var hulsår. Da hun nu rakte kedelen til Tormod og bad ham æde, sagde han: »Tag det væk, jeg har ikke grødsot.« Derefter tog hun en tang og ville trække jernet ud, men det sad fast og lod sig ikke rokke; det stod heller ikke langt ud, fordi såret var svulmet op. Da sagde Tormod: »Skær godt ind til jernet og giv mig så tangen og lad mig rykke til.« Hun gjorde, som han sagde. Derpå tog han guldringen af sin arm, gav hende den og sagde, at hun kunne gøre ved den, hvad hun ville. »Det er en god mands gave,« sagde han, »Kong Olav gav mig den ring i morges.« Så tog han tangen, trak pilen ud og så på den; på modhagerne hang der trevler af hjertekødet, nogle røde, andre hvide.

Da sagde han: »Kongen har fodret os godt, jeg er endnu fed om hjerterødderne.« Derpå bøjede han sig tilbage og var død. Efter læsningen af denne operationsskildring er man sandelig i stand til at glædes over, at man nu til dags kan hjælpe lidende mennesker på en mere human og effektiv måde, og man indrømmer over for sig selv, at man som læge må beflitte sig på at dygtiggøre sig på enhver tænkelig måde for menneskehedens skyld. Men samtidig løber man den risiko, at mismodet måske atter vil hjemsøge én, som det sker for enhver kundskabssøgende sjæl; »Thi megen visdom megen græmmelse, øget kundskab øget smerte.« Og disse linier fra »Prædikerens Bog« kan ikke uden videre afvises; thi de er efter alle solemærker at dømme skrevet af den vise Salomo. Erik Steenberger.

Dr. Erik Steenberger fyldte 70 år den 11. maj, og som en af Staalbaandets værdifulde og gode medarbejdere gennem mange år er der al anledning til at ønske ham hjertelig til lykke, selv om det bliver post festum. Hans ovenstående artikel — eller lille essay — er måske nok affødt af et øjeblikkeligt mismod, men mismod i almindelighed er så vist ikke det, man har indtryk af trykker vor gode bedriftslæge. Tværtimod er dr. Steenbergers livsholdning i høj grad positiv og præget af tiltro til mennesket, og vi ønsker for ham, at sådan må det være mange år endnu. KN

Inger Rosendahl, udlært som kontorassistent, 31. marts.

Kirsti Hansen, udlært som kontorassistent, 31. marts.

Ole Petersen, udlært som maskinarbejder 9. april.

Hans Jørgen Jensen, udlært som kontorassistent, 28. februar.

Jonna Jørgensen, udlært som kontorassistent, 31. marts.

Bjarne Månson, udlært som maskinarbejder, 9. april.

Anne Jette Jensen, udlært som kontorassistent, 31. marts.

NYANSATTE:

Gert Nyholm Nielsen, rep.mester, 16. april.

Lis Hansen, assistent, bibliotek, 15. decbr.

Inger Larsen, assistent, kasse, 2. april.

Kirsten Klevang Pedersen, assistent, kasse, 15. marts.

Inge Jørgensen, assistent, prøveanstalt, 1. februar.

Margrethe Kilde, lab.ass., 16. marts.

Jørn Laursen, assistent, Salg, 15. februar.

Kirsten Coff Petersen, ass., pladeværk, 18. marts.

Otto Møller, bud, 15. april.

Jacob V. Hansen, bud, 13. marts.

Oluf Madsen, 65 år, 29. juli, reservehold. William

Jensen,

år,

juli,

stålværk.

Arne Mikkelsen, 50 år, 17. aug., stålværk. Børge Jensen, 50 år, 12. septbr., finværk.

Albert Jensen, 65 år, 10. juli, lager og eksp .

Gudmand Gudmandsen, 60 år, 14. aug., stålværk.

Sv.Aa. Poulsen, rep.mester, 60 år, 18. juli .

Jens Jensen, 60 år, 12. august, plads og havn.

Jens Jacobsen, 50 år, 23. juli, reparation.