Staalbaandet - 1962 - Nr. 2 by Preben Jørgensen

NR.

2 . 1962 . 11. ÅRGANG

INDHOLD: Bestyrelsens beretning for året 1961 ….. 3 Jernets vej...........................................

Bedriftslægens beretning...................... 11 Fra sikkerhedsfronten .......................... 11 Penge sat på plads ............................... 16 — også lidt om penge .......................... 18 Fra afdelingerne .................................. 18 Fra nybygningsafdelingen .................... 21 Siden sidst .......................................... 22 Til lykke ............................................. 23 Nyansatte............................................ 24

F O R S I D E B I L L E D E :

Ny kran på vestkaj Tryk: Kay Hansens bogtrykkeri, Frederiksværk Udkommet i juni 1962 Trykt i 2.000 ekspl.

P E R S O N A L E B L A D udgivet af

DET DANSKE STAALVALSEVÆRK A/S FREDERIKSVÆRK Redaktør KNUD NIEL SEN

Pladeværket: Grovpladeværk fra 15. juli til 29. juli. Mellempladeværk fra 15. juli til 29. juli. Profilværket: Blokværk Grovværk Finværk Tentorværk

fra 24. juni til 8. fra 8. juli til 22. fra 29. juli til 12. fra 29. juli til 12.

juli. juli. aug. aug.

DØDSFALD

Den 8. april skete der en ulykke i blokværket, hvorved maler Bernhard Petersen styrtede ned og pådrog sig så svære kvæstelser, at han var død ved ankomsten til sygehuset. Bernhard Petersen, som blev 60 år, havde arbejdet på DDS i 6 år, og han var agtet og vellidt af såvel arbejdskammerater som ledelse. Han var ved sin død tillidsmand for malerne. Æret være hans minde. N. P. Nielsen.

Ved Det Danske Staalvalseværks årlige generalforsamling d. 25. april aflagde formanden for værkets bestyrelse, direktør H. P. Christensen, Helsingør Skibsværft, nedenstående beretning:

i det forløbne år for Det Danske Staalvalseværk været påvirket af forårets arbejdskonflikt, som bevirkede tab af mange arbejdstimer og dermed tab af produktion. På trods af strejken er det dog lykkedes at forøge produktionen af stålblokke noget, idet den nåede op på ca. 280.000 tons, hvilket repræsenterer en forøgelse med ca. 6.000 tons i forhold til 1960. Den samlede verdensproduktion af stål har i 1961 været omtrent af samme størrelse som det foregående år, men noget varierende i op- og nedadgående retning i de forskellige lande. — I USA var produktionen i begyndelsen af 1961 forholdsvis lille, men steg igen i sidste halvdel af året væsentligt, og stålværkerne har for tiden en relativ god beskæftigelse, men der hersker dog nogen tvivl om, hvorvidt denne vil kunne fortsætte gennem 1962. I England og på kontinentet er der i løbet af 1961, hvor udvidelserne af stålværkernes kapacitet er fortsat, sket en forringelse af

RODUKTIONEN HAR

afsætningsforholdene, og stålværkerne har måttet tilpasse sin produktion herefter ved at sætte en del høj- og stålovne ud af drift og reducere arbejdsstyrken. Det Danske Staalvalseværk har imidlertid kunnet opretholde fuld produktion og beskæftigelse i 1961; om dette kan lykkes også i 1962, er endnu noget usikkert, selv om vi allerede nu har en rimelig stor ordreportefølje. I kraft af de — særligt i første halvdel af 1961 — gældende priser, er der opnået et regnskabsmæssigt tilfredsstillende resultat. Imidlertid er stålpriserne nu en del lavere, og et tilsvarende regnskabsresultat for 1962 kan derfor ikke forventes, med mindre der sker en bedring i prissituationen. Vi er igen inde i en periode, hvor de udenlandske værker søger at eksportere en del af deres produktion til priser, der i mange tilfælde ligger lavere end deres hjemmemarkedspris, og Det Danske Staalvalseværk må afsætte hele sin produktion i konkurrence med de udenlandske eksportpriser.

Overalt i udlandet er der i de sidste år sket omfattende udvidelser og modernisering af stålværkerne, og vi må i den kommende tid regne med en stærk konkurrence herfra. Udvidelserne og moderniseringen af Det Danske Staalvalseværks anlæg er stadig fortsat, og arbejdet på det nye, moderne profilvalseværk, som det sidste år blev bestemt at opfore, er nu i gang. Arealet er opfyldt, valsemaskineri og elektriske anlæg bestilt, og bygningerne er under opførelse.

R E GN S K AB Årets omsætning har andraget ca. 183 mill. kr. mod ca. 172 mill. kr. i 1960. Der er foretaget afskrivninger på det bestående anlæg med 11.333.368 kr., og forskudsafskrivninger på bygninger, maskiner m. v. til det nye profilværk og andre nyanlæg er foretaget med 7.775.000 kr. — Skatter for 1960 er betalt med 4.531.673 kr., og desuden er der afsat 2.600.000 kr. svarende til halvdelen af beregnede skyldige skatter for 1961. Herefter fremkommer et overskud

på 7.522.602 kr., der i forbindelse med overførsel fra forrige år 441.151 kr. giver 7.963.753 kr. til disposition. Heraf foreslås henlagt til ekstra reservefond 5.100.000 kr. — Endvidere foreslås udbetalt 8 % udbytte af aktiekapitalen og 8 % rente af statens indskudskapital, hvortil medgår i alt 2.440.000 kr., hvorefter restbeløbet 423.753 kr. overføres til næste år. Varebeholdninger og i ordre værende varer er nedskrevet med fuld udnyttelse af reglerne i skattedepartementets cirkulære af 4. april 1961. Nogle prioritetslån i værkets beboelsesejendomme er blevet indfriede og den derved indtjente kursgevinst på 223.022 kr. er anvendt til nedskrivning af de pågældende ejendommes bogførte værdi. Fondsbeholdningen består af 5 % Danske Statsobligationer S 1977 nom. 12.073.000 kr., der er bogført til 9.414.783 kr., samt 7 % Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S nom. 800.000 kr., der er bogført til 788.000 kr.

Jernets Vej K. N I E L S E N

(Fortsat)

af de i stålværket støbte blokke anvendes til udvalsning af plader, skinner, profiler, rør, bånd, tråd og til udgangsmateriale for smedier m. m. Valseprocessen går ud på at formændre materialet ved at føre det gennem et mellemrum mellem 2 over hinanden liggende valser, hvoraf den ene eller begge drives rundt af én eller flere el-motorer. Formændringens karakter er afhængig af det nævnte mellemrums form. Har man således 2 cylindriske valser med samme diametre over hele længden og liggende i en vis afstand fra hinanden bliver valseemnet fladtrykt ril en tykkelse svarende til afstanden mellem valserne (pladevalsning). Ved at neddreje spor i valserne og føre emnet gennem disse, vil emnet antage sporets form (profilvalsning), se fig. 37. Da formændringen under valsningen giver anledning til store kraftpåvirkninger i såvel valseemnet som på valserne, er der grænser for, hvor stor en formændring, der kan foretages for hver gang, emnet passerer valserne, ligesom tykkelsesvariationen er begrænset derved, at valserne skal kunne »gribe« emnet. Medens man for udvalsning af flade emner (plader) fører valserne tættere og tættere sammen efterhånden som valsningen skrider frem, holdes afstanden TØRSTEPARTEN

konstant mellem valserne ved profilvalsningen. Reduktionen og formændringen af valseemnet sker her ved at føre emnet fra spor til spor. Imidlertid er det sjældent muligt at få plads til det nødvendige antal spor for et givet profil i ét par valser. Disse forhold med flere andre har ført til udvikling af mangfoldige typer af valsestole og arrangementer af disse samt til valseværker med flere stole. Valsestolen. For først at tage den enkelte stol, se fig. 38, består denne af 2 kraftige stativer anbragt på et fundament - de såkaldte prismer. Stativerne danner basis for valselejerne, hvori valsetappene løber. I toppen af hvert stativ findes hovedskruen, som trykker på det øverste valseleje og er bestemmende for valsernes indbyrdes afstand, idet en fjeder- eller hydraulisk anordning holder valselejet op mod skruens underste ende, hvorved den øverste valse altså følger skruerne - alt efter som disse skrues op eller ned. Valselejerne for den underste valse er som regel anbragt fast i stolen. Stolens 2 stativer er forbundet indbyrdes foroven og forneden ved mellemstykker. Alt efter antallet af valser i hver stol og disses placering i stolen, skelner man mellem følgende hovedtyper, se fig. 39:

Fig. 39.

Hovedtyper: A) Enkelt-duostolen. B) Dobbelt-duostolen. C) Triostolen. D) Quartostolen. E) Multistolen.

Anvendelse: Emne-, plade-, profil- og trådvalsning. Profilvalsning. Plade- og profilvalsning. Pladevalsning. Især til koldvalsning af tynde plader(blik).

Enkelt-duostolen er meget anvendt. I sin oprindelige udformning løb valserne med konstant omløbsretning, hvorfor det - når der kun blev arbejdet med en enkelt stol - var nødvendigt at føre emnet tilbage til stolens indstiksside udenom valserne enten over disse eller ved siden af valsestolen. Ved kombination af 2 sæt valsestole hver med sit drivmaskineri og hver med sin valseretning er det muligt at føre emnet fra stol til stol og opnå valsning i begge retninger. Arrangementet kaldes et vekselduoværk. Forsynes enkelt-duoen med et reversibelt drivmaskineri kan man i en enkelt stol valse begge veje. Men enkeltduoerne kan også anbringes efter hinanden med hver sin motor. Emnet løber da kontinuerligt fra stol til stol, og man taler om et kontinuerligt valseværk. Dobbelt-duostolen består af 2 enkeltduoer indbygget i et fælles stativ og løbende hver sin vej, således at der kan valses begge veje i samme stol.

Fig. 38. a Prisme, b Valsestativer, c Valsespindler til drivmaskineri. d Top- og bundvalse, e Valseleje.

f Hovedskrue, g Bevægemekanisme for hovedskruerne, h Motor for g. i Skala visende valsernes indbyrdes afstand.

Quartostolen er i princippet en reversibel duostol specielt beregnet til udvalsning af sværere og brede plader. Den har ganske vist 4 valser liggende lodret over hinanden, men der valses kun mellem de midterste, som benævnes arbejdsvalser, medens top- og bundvalsen kun har til opgave at støtte arbejdsvanerne. Arrangementet er udformet på den kendsgerning, at relativ tynde valser udfører et større valsearbejde ene* tykkere ved samme valsetryk. Men da der ved pladevalsning kræves forholdsvis lange valser - idet det ofte drejer sig om at få brede plader (3-4 m) - vil de tynde arbejdsvalser i sig selv ikke være stærke nok, hvorfor de støttes af de større valser. Den nævnte kendsgerning er ført ud i sin yderste konsekvens i multistolen, hvor der anvendes arbejdsvalser af en meget lille diameter - disse bliver da støttet op og ned og sideværts af et helt system af støttevalser. Endelig skal nævnes triostolen, hvori der som navnet antyder er indbygget 3 valser. Valserne løber kontinuerligt; den

ene vej valses mellem den underste og mellemste valse og den anden vej mellem den mellemste og den øverste valse. Da der således valses i to forskellige planer, må der anbringes vippeborde med drevne rullegange på begge sider af stolen for at føre emnet til henholdsvis øverste og nederste indstik. Af ovenstående vil fremgå at dels kan et valseværk bestå af en enkeltstol eller også af en kombination af flere stole, og at betegnelsen for et valseværk dels kan henføres til den enkelte stols opbygning (duo, quarto, trio m. m.) og dels til kombinationen af stolene (vekselduo, kontinuerligt værk m. m.) Men valseværkerne benævnes også efter deres formål og kan opdeles i:

Fig. 40.

1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8)

Blokvalseværk. Grov- og mellempladeværk. Finpladevalseværk. Bredbåndsværk. Profilvalseværk. Trådvalseværk. Rørvalseværk. Specialværker.

Blokvalseværk. Da det i stålværket er fordelagtigt at udstøbe blokkene så store som muligt, er det, hvor det drejer sig om fremstilling af mindre profiler og tyndere plader, ikke muligt direkte at valse en blok ned til færdigproduktet, hvorfor man først nedvalser blokken til et mellemprodukt - til knipler eller slabs - som opklippes i passende længder, synes og genopvarmes inden de går til den endelige færdigvalsning. Denne emnevalsning foregår i et blokvalseværk, hvortil der som regel benyttes en reversibel duostol, som her er kendetegnet ved, at overvalsen har en stor bevægelsesmulighed op og ned, se fig. 40. Efter opvarmning i den tidligere beskrevne dybovn føres blokken ad en rullegang til valsestolen, hvori den udvalses enten til et fladt rektangulært tværsnit eller til et kvadratisk tværsnit alt eftersom det senere skal bruges til udvalsning af plader eller profiler. I rullebanerne nærmest valsestolen er indbygget anordninger til sideværts forskydning af emnet (såkaldte linealer) samt for vending og drejning af dette. Anordningen betjenes centralt fra en manøvreplads, hvorfra reverseringen af valserne og disses indbyrdes afstand reguleres, og til- og afgangsrullebanerne styres. Blokværket består som regel kun af én stol, som så til gengæld kan være af overmåde store dimensioner, se fig. 41, hvilket siger sig selv, når man betænker at der ofte i sådanne værker behandles blokke med vægte på 20-30 tons og mere. Efter endt valsning føres emnet, som på dette tidspunkt er ret langt, til en blokskærer - en svær saks som klipper emnet i ønskede længder,

F ig. 4 1 .

medens det endnu er glødende. De afklippede stykker kaldes knipler eller slabs, alt eftersom de skal bruges til profil- eller pladevalsning. Grovpladeværk. I dette værk valses plader for skibsog beholderbygning i tykkelser fra 3 til 50 mm og i bredder mellem 2 og 4 m. Som færdigstol i dette værk anvendes oftest en quartostol. Da det er en betingelse, at en plade har samme tykkelse på midten som ude ved kanterne, er det nødvendigt, at de forholdsvis lange valser ikke bøjer sig under det hårde pres, de er udsat for. Men netop i quarto-

stolen er det muligt at undgå bøjning af betydning, idet arbejdsvalserne som før sagt er støttet af de svære støttevalser. Den mindre afbøjning, som under alle omstændigheder vil fremkomme, modvirkes ved, at valserne slibes lidt tøndeformede. Store pladevalseværker udbygges ofte med en såkaldt scale-breaker og et forvalseværk. Scale-breakeren er en kontinuerlig løbende duostol, hvis valser er forsynet med riller. Der finder ikke en egentlig valsning sted i stolen, men blokkens eller slabsens glødeskal knuses under gennemgangen for derefter at blive fjernet ved fejning eller blæsning. Forvalseværket benyttes, hvor der kræves en produktion af såvel tykke som tyndere plader (helt ned til 3 mm). Forvalseværket er sådan set et selvstændigt værk bestående af en quartostol, hvori de grovere plader færdigvalses. Men drejer det sig om tyndere plader, sendes emnet efter en vis nedvalsning i forværket til færdigstolen. Dette forhold skyldes, at der for udvalsning af f. eks. 3 mm plader skal anvendes meget tynde arbejdsvalser for ikke at komme for højt op med valsetrykket, og at disse tynde valser ikke er i stand til at gribe særligt tykke emner. Quartostolen er i dag det mest anvendte valseværk for grovpladevalsning, medens man tidligere ofte anvendte triostolen hertil. Men de til denne stol nødvendige vippeborde er ret ømfindtlige, og efterhånden som blokstørrelsen e- vokset i vægt og kravet til pladetykkelsens ensartethed over hele bredden er skærpet, anvendes triostolen ikke meget mere.

Udgangsmaterialet for pladevalsning kan være blokken i den form, den kommer fra stålværket. Blokken nedsættes i den tidligere omtalte dybovn og føres efter opvarmningen her ad rullebaner til pladeværket. Men ofte anvendes slabs udvalset i blokværket (se dette). Slabsene, hvis form ikke er egnet til anbringelse i en dybovn, indlægges i en stødovn og føres herfra til valseværket. De færdigudvalsede plader føres til en kølebedding og herefter til en opmærkerbedding for efter endt opmærkning her at føres til pladesaksene og herfra til afsendelsesafdelingen. Al transport sker ad elektrisk drevne rullebaner og ved slæbeanordninger. Ovenfor er omtalt scale-breakeren for fjernelse af glødeskallen, inden den egentlige udvalsning. Men under selve valsningen dannes der stadig nogen glødeskal på det glødende emne og for ikke at få indvalset denne i pladen fjernes den under valsningen ved momentvis at påsprøjte vand under et tryk på 100 atm. på emnet. Da udvalsningen af en plade kan tage 4-5 min. er det naturligt at spørge om det er muligt at holde materialet varmt nok, ikke mindst da materialet, efterhånden som valsningen skrider frem, får en stor overflade, og der påsprøjtes koldt vand på emnet for fjernelse af glødeskallen og på valserne for at holde disse på en passende temperatur. Ganske vist falder emnets temperatur noget under valsningen, men selve materialets formændring under valsningen udvikler varme og er medvirkende til at en passende temperatur kan opretholdes. (Fortsættes)

I januar kvartal har der været 234 personer på klinikken. — I begyndelsen af januar måned påbegyndtes den bebudede øreundersøgelse med et specielt apparat. I alt blev på denne måde undersøgt 115 mennesker.

27,9 % havde forskellige former af høresvækkelse. 27 af dem fik udleveret glasdun til beskyttelse af ørerne og 5, hvis høreevne var særlig nedsat, fik ørepropper. Høreundersøgelsen ved audiometriapparat vil for fremtiden høre med til standardundersøgelsen. E. Steenberger.

FRA SIKKERHEDSFRONTEN: Sikkerhedsingeniør C. E. L A N G

Uddannelse i elementær førstehjælp Ved påbegyndelsen af kursus den 3. januar var der tilmeldt i alt 89 deltagere, hvoraf 9 (10 %) faldt fra inden eller efter en af de første lektioner. Da 4. og sidste hold sluttede den 10. april havde 64 eller 80 % af de 80 deltagere fuldført kursus, medens 16 mangler enkelte lektioner, som det vil blive forsøgt at indhente ved lejlighed. Interessen (og også mødeprocenten) for

Behandling af armbrud: Fra venstre V. Gilling, ovnhallen og V. Pedersen, vestkajen, dernæst G. Simonsen (instruktør) og P. Dressler, ovnhallen og endelig J. Sørensen, korridoren og Sv. Larsen, støbehallen.

Fjernelse af fremmedlegemer i halsen: E. Petersen, støbehallen, er under behandling af J. Larsen, ovnhallen (tv) og K. F. Andersen, finværket.

dette nyttige kursus har været særdeles tilfredsstillende. For de enkelte hold (3 skiftehold + daghold) er afsluttet med filmsforevisning, omfattende: Førstehjælp ved krigsskader (Røde Kors), 4 sikkerhedsfilm og endelig Philips farvefilm, TV-billedrøret, der viser hele fremstillingen af billedroret.

et væsenligt antal personskader i visse måneder. Til eksempel kan nævnes august med 17 personskader, hvor vi skal helt tilbage til 1953 for at fremvise noget tilsvarende (19 personskader). Færre arbejdstimer (årsarbejdere) og en stigning i antallet af personskader må beklageligvis resultere i en højere ulykkesfrekvens. Tabte arbejdsdage i 1961 som følge af de 121 personskader udgør 2399 dage, hvortil kommer 626 dage fra personskader før 1. januar 1961, men hvor raskmelding først har fundet sted engang i 1961. I alt 3025 sygedage, som svarer til at 10,1 af de 1003,8 årsarbejdere har været fraværende hele året, eller at hver årsarbejder har været fraværende i 3,0 dage på grund af tilskadekomst. Af tabel 2 fremgår hvilken legemsdel, der er mest udsat, og samtidig er anført hvor mange sygedage den enkelte kategori af skader har medført, samt middeltal af sygedage og endelig den procentvise fordeling af de 121 personskader. Personskadernes fordeling over de respektive afdelinger fremgår af tabel 3. Samtidig er anført, hvor mange personskader, der er forekommet pr. 100 årsarbejdere (d. v. s. ulykkesfrekvensen) i disse afdelinger, idet der til korrekt bedømmelse er taget hensyn til årspræstationen i timer og dermed antallet af beskæftigede arbejdere, som varierer stærkt fra afdeling til afdeling.

Der er forekommet 121 personskader, som kan henføres til de forudsætninger, der danner grundlag for udregning af ulykkesfrekvensen, d. v. s. tilskadekomster, der har medført mere end 3 sygedage og har kunnet godkendes af ulykkesforsikringen. Til sammenligning med tidligere år er i tabel 1 anført antallet af personskader og endvidere ulykkesfrekvensen, der angiver det antal skader, som er forekommet pr. 100 årsarbejdere. Antallet af årsarbejdere findes af årets totale antal arbejdstimer, idet en årsarbejder regnes at præstere 300 dage å 8 timer = 2400 timer. Fremtidig medtages ulykkesfrekvensen pr. 100.000 arbejdstimer, idet denne beregningsmåde efterhånden anvendes en hel del både i ind- og udland. 1961 blev ikke noget helt almindeligt år. Der blev mistet et betydeligt antal arbejdstimer under strejken og tillige forekom der, såvel før som efter denne,

T a b el 1.

1952

Personskader pr. år ................................ 173 Ulykkesfrekvens pr. 100 årsarb................ 19,4 U-frekvens pr. 100.000 arbejdstimer…… 8,3

1953

1954

1955

1956

1957

1958

1959

1960

1961

179

169

150

140

104

121

20,2

18,0

14,7

13,7

8,6

9,3

12,9

9,7

12,1

8,5

7,5

6,1

5,7

3,6

3,9

5,4

4,1

5,0

Middel-

Tabel 2. 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9)

Antal

Syge-

skader

dage

tal

syged.

skader

Hoved ............................. 7 Øjne ............................... 7 Krop .............................. 12 Arme .............................. 6 Hænder .......................... 10 Fingre ............................ 26 Ben ............................... 20 Fødder ........................... 25 Tæer ............................... 8

158 48 229 114 236 557 353 537 167

22,6 6,9 19,1 19,0 23,6 21,4 17,7 21,5 20,9

5,8 5,8 9,9 5,0 8,3 21,5 16,5 20,6 6,6

*) omfatter kun den del af reserveholdet, der har været beskæftiget under plads og havn, medens reserveholdsarbejdere i afdelingerne er medtaget med deres årspræstation i timer i de respektive afdelinger.

Marketenderiet har 0 tilskadekomster og årspræstationen i timer er ikke medtaget i statistikken. En sammenligning med statistikken for 1960 viser: at antallet af personskader er steget fra 104 til 121, en stigning på 16,3 %. at ulykkesfrekvensen er steget fra 9,7 til 12,1, en stigning på 24,7 %. at tabte arbejdsdage er gået ned fra 2633 til 2399, en nedgang på 8,9 %.

hjelm - selvfølgelig!

Plads og havn + reserveholdsfolk under plads og havn har haft en usædvanlig høj ulykkesfrekvens (31,6), hvorfor det er rimeligt at oplyse nærmere om arbejdets art og skadernes fordeling. Uden forbindelse med arbejdet: Forbrændingsulykke forårsaget af ubetænksomhed fra fremmed chauffør ................................ 1 Færdsel på værkets område ................................ 2 3 I forbindelse med arbejdet: Håndlæsning af skrotpakker på lastvogn 5 Lastning af færdigjern i skibe ................................ 4 9 Losning af skibe: Håndlæsning af råjern i kasser ................................ 3 1 Pallets med tragtsten ..................................................... 4 Aflæsning af banevogne: Skinner, rådolomit og sten ................................ 3 Skrotskæring (jernbaneskinner) ................................

3 Diverse andet arbejde ....................................................... 4 I alt ..

En nærmere redegørelse for hændelsesforløbet af de 121 personskader er givet i den folder, der udsendes hver måned. Det må erkendes, at »mange« af de 121 personskader er så ukomplicerede, at

de meget let kunne være undgået ved en smule omtanke. Endelig er der de helt meningsløse tåskader, som kunne være undgået ved brug af sikkerhedsfodtøj. CEL

Antal personskader pr. år, der har medført mere end 3 sygedage.

Antal personskader pr, måned. Oversigten omfatter alle indgåede rapporter bortset fra tilfælde vedrørende ituslåede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket.

I månederne december 61, januar, februar og marts 62 er forekommet en personskade for hver 88, 86, 2ol og 95 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsvis 1,14, 1, 15, o,49 og l,o6 % af samtlige ansatte er kommet til skade. 1 personskade i december, 2 i januar og 2 i marts har ikke medført nogen sygedage. CEL.

AF FORFATTEREN

JOHANNES SM1TH

ET er meget faa mennesker der har det rette forhold til penge. Mange undervurderer deres betydning, og endnu flere overvurderer det man kan faa for penge, og en del gør begge dele, f. ex. ved at kaste vrag paa beskedne beløb og tro alt for meget om den store gevinst i lotteriet. Man kan tilgive dem der har levet det meste af deres liv i fattigdom, hvis de tillægger penge for stor betydning. Uden at misunde pengepugerne maa man vel indrømme at de faar en slags glæde ud af at se deres formue vokse. Men lad os se bort fra disse ydertilfælde og holde os til flertallet her i landet, til dem der haaber paa at faa raad til at leve som de faktisk gør, og til dem der tror at blot nogle faa tusinde mere om aaret vil gøre dem meget lykkeligere. Om de biir det, afhænger nu ikke saa meget af indtægtens størrelse som af deres levevis og vaner og af hensynet til dem de omgaas eller gerne vil omgaas. Sidstnævnte faktor er en af de mægtigste i landet, menes det, og det er utroligt hvad den kan faa folk til og derved bidrage til en taabelig overvurdering af penge. Francoise Sagan taler tidens sprog, naar hun siger: Penge er ikke alt og gør ikke lykkelig, men jeg vil hellere græde i en jaguar end i en sporvogn.

Jeg gir nu ikke meget for hendes graad. Jeg vil hellere skrive under på det der stod i et irsk blad forleden: Det er udmærket, at ha alt hvad der kan købes for penge, saalænge man ikke mister det der ikke kan købes. En klog englænder har sagt: Der er to ting det gælder om her i livet. Det ene er at faa sine ønsker opfyldt, det andet at faa den rette glæde ud af opfyldelsen. Kun de viseste af menneskeheden naar det sidste. Om penges begrænsede magt siger Henrik Ibsen: For penge kan man købe skallen af mange ting, men ikke kernen; de kan skaffe dig mad men ikke appetit, medicin men ikke sundhed, bekendte men ikke venner, tjenere men ikke trofasthed, glade dage men ikke fred og lykke. For ikke at gøre penge til en helt ligegyldig ting vil jeg ogsaa citere følgende. Der findes ikke nogen slags fortrædeligheder som penge ikke kan lindre paa den ene eller anden maade. Trods alle de vises ord florerer snobberiet for penge og misundelsen overfor de rige som aldrig før, eller skal jeg sige som til alle tider. Hvis der er noget særligt ved vores tid, er det maaske det som Oscar Wilde har udtrykt saadan: Nu til dags kender folk prisen paa alting, men ikke værdien af ret meget. Men hvem er det saa der undervurderer pengenes betydning? Det er bl. a. de letsindige, ofte de frihedselskende der ikke ønsker at blive slaver af noget saa foragteligt som penge. Saa længe handlingen foregaar her paa jorden, kan man med største lethed sætte sin uafhængighed overstyr ved at ignorere penges betydning. Selv om man ikke mere kommer i gældsfængsel hvis man ikke kan svare enhver sit, kan gæld gøre én til slave paa mange andre maader. Og der

er andet end gæld der han gøre det. Hvor mange slider sig ikke op for at opretholde en levefod som de ikke faar tid til at nyde ret mange af aarets dage. I stedet for større uafhængighed har den slags mennesker faaet et par lænker mere end godt er. Det bedste man kan faa for penge er relativ uafhængighed. Fuld frihed existerer ikke. Man maa gi afkald paa nogen slags friheder for at opnaa frihed paa andre omraader. For nogle af mine venner er det væsentligst at de dagen igennem kan gaa hvorhen de vil. Til gengæld maa de af økonomiske grunde gøre noget de ikke har spor lyst til. Andre sælger dagens bedste timer for at de i deres fritid kan være saa uafhængige af penge og af andre mennesker som man med rimelighed kan forlange. For en kunstner er det bittert ikke at ha raad til at yde sit bedste i det han skaber. Hvordan han faar raad til ikke at gaa paa akkord, er hans problem. For andre kan problemet være ikke at sælge sig selv for en karrieres skyld. For de fleste af os gælder, som det er sagt: Den der sætter sig for at tjene baade Gud og Mammon, opdager snart at der ingen Gud er. Man kan ikke gi regler der passer til alle menneskers indstilling til levevis og

økonomi, men jeg talte engang med en haandværksmester hvis synspunkter forekommer mig at være baade rigtige og almene. Han sae bl. a.: Jeg har levet livet og ikke nægtet mig selv noget af det der passede til mit hartkorn, men jeg har altid haft en skilling i banken. Jeg ville helst ikke være afhængig af noget eller af nogen enkeltperson. Som ung svend havde jeg altid et par ugers løn staaende; jeg ville ikke være stavnsbundet fordi jeg ikke kunne undvære næste ugeløn. Det er det der har gjort mange mennesker til slave. Jeg havde raad til at rejse, hvis jeg blev gal paa mester, og fordi han havde en følelse af det, behandlede han mig i reglen godt. Han kunne i hvert fald ikke byde mig hvad som helst, og derfor har jeg aldrig været en flakke. Og som mester har jeg aldrig villet være afhængig af en enkelt kunde eller leverandør. I gamle dage, da pengene tit var smaa, kunne det være vanskeligt at praktisere det program, men nu om dage hvor det ville være meget lettere, er der mange der ikke gør det, fordi der er hundrede og sytten taabelige ting de heller vil end sikre deres frihed og følelse af uafhængighed. Er der noget vigtigere at bruge sine penge til? Johannes Smith.

Januar kvartal 1962 Fra Sparekassen for Frederiksværk og Omegn modtog en af sparerne i DDS Spareklub følgende brev:

Hr. stålværksarbejder N. N. Blandt samtlige medlemmer af spareklubber i Danmark foretager DANMARKS SPAREKASSEFORENING hvert år en lodtrækning om kr. 4.000,00, fordelt med 2 præmier å 500 kr. og 15 præmier a 200 kr. Lodtrækningen foretages på grundlag af indberetninger om spareklubmedlemmer fra de respektive sparekasser. Vi har hermed fornøjelsen at meddele, at De ved den i år foretagne lodtrækning har vundet kr. 200,00, hvilket beløb er indsat på Deres spareklubkonto nr. 444444. Med venlig hilsen SPAREKASSEN FOR FREDERIKSVÆRK OG OMEGN

Vær selv med i foretagendet og

S AL G S AF D E L I N G E N Salgschef V. Andersen. I de sidste uger mærkes en vis stigende optimisme inden for visse kategorier af stålmarkedet, således at forstå, at de store udenlandske stålværker har noteret ganske gode kvantiteter i flere af de forskellige varekategorier. Således har den gode beskæftigelse i automobilindustrien bevirket stor ordreindgang for karosseriplader, og priserne for disse plader har rettet sig en del, samtidig med at også grovpladeværkerne har kunnet notere gode tonnager til noget bedre priser. For profiljerns vedkommende er udsigterne derimod ikke lyse, hvilket kommer af, at ordreindgangen ikke står på højde med kapaciteten, køberne er som altid i lignende situationer tilbageholdende og køber kun fra dag til dag. I Amerika greb præsident Kennedy som bekendt ind i stålværkernes prispolitik, og den øjeblikkelige virkning blev, at ordretilgangen faldt, og det kan forventes, at værkernes produktion vil falde en hel del; hvor længe det kan vare, kan man kun gætte om. Der har i de sidste måneder fundet en stor lageropbygning sted, og førend lagrene atter er bragt betydeligt ned, kan der næppe ventes øget ordreindgang til stålværkerne.

STÅLVÆRKET Martiningeniør Carlo Poulsen. Årets første kvartal gav en produktion på 83.185 tons, hvilket er 5,8% mere end projekteret og er 8.000 tons mere end sidste års samme kvartal.

Denne merproduktion skyldes nogle mindre ændringer ved ovnkonstruktionen, hvorved en bedre udnyttelse af varmemængden foregår. I øvrigt er kvartalet forløbet roligt uden større udsving og har arbejdsmæssigt været godt.

PROFILVÆRKET Valseværksingeniør J. Andersen. Blokværket. Produktionen har været normal, og der har ikke været stop af større omfang, men yderligere et koblingshoved har måttet udskiftes på grund af revner. I påsken blev el-ovnens koksrender udskiftet, og der blev samtidig monteret nye grafitelektroder. Den nye dybovnskran, der ventes leveret i maj måned, vil blive monteret i blokværkets ferie. Grovværket. I grovværket lykkedes det endnu engang at øge produktionen, idet der blev udvalset 10.473 tons. I sommerferien vil der blive monteret en ventilationshætte over 4. stol, for at fjerne den meget generende olietåge, der opstår ved valsning af U- og I-jern. Finværket. Finværkets produktion i 1. kvartal blev god, selvom marts måned blev præget af den noget reducerede ordretilgang på finjern, hvilket også har medført at produktionen må reduceres, idet finværket i 2. kvartal overgår til 2-holds drift. I sommerferien vil der blive monteret en ny hovedkobling i finværket, og samtidig udskiftes forgreningsgearet med et hovedrepareret reservegear.

Produktion i 1. kvartal 1962: Færdigjern t.

Blokværk .................. Grovværk ..................

10.473

Finværk .....................

21.664

Færdigjern i alt

32.137

Knipler og emner t.

27.649 317

P L AD E V Æ R K E T Valseværksingeniør J. Skov. I januar kvartal blev der i grovpladeværket udvalset 19.855 blokke og i mellempladeværket 28.340 stk. emner, hvilket gav en produktion af grovplader på 39.443 tons og af mellemplader på 4.755 tons. De tilsvarende tal for samme kvartal sidste år var 35.735 og 2.122 tons. Vi har således en fortsat stigende produktion, men dermed også øgede vanskeligheder med afsendelsen, idet hallerne 5 og 6 ikke længere er store nok til en rationel ekspedition af de store tonnagemængder.

Stødovn i grovpladeværket. Arbejdet med den nye stødovn skrider godt fremad. Jernkonstruktionen er med undtagelse af nogle gangbroer færdig. Der arbejdes for tiden med opmuring af såvel selve ovnen som af skorstenen. Endvidere arbejdes der med montering af platform for instrumenthus samt ventilatorer og luftrør. Ovnen er projekteret færdig til idriftsætning efter sommerferien.

Stødovn. Oversigtsplan I FORBINDELSE MED BYGNING AF KONTI-PROFILVÆRKET Skala: ca. 1:4000. (Se side 20). 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 1 0. 1 1. 1 2.

Fra byggepladsen. Konti-profilværket. Første etape af sandindpumpningen for selve konti-profilværket er tilendebragt. Sandindpumpningen skal udføres i to tempi; i første omgang fyldes der op til kote 1,0 og i anden omgang, efter at fundamenterne er støbt, skal der fyldes op til kote 2,2. For tiden er sandpumperen i gang med at fylde op for den nye transformatorstation, der, som det ses af tegningen, skal placeres langs med Hillerødbanen. Byggearbejdet skrider godt fremad. Der er færdigpiloteret for elektrostationen samt for ca. halvdelen af halfundamenterne, endvidere for en mindre del af maskinfundamenterne. Ca. en trediedel af kældergulv i elektrostationen samt halfundamenter er færdigstøbt. Sv. P.

Valsehal. Ovnhal. Adjustagehal. Værkstedsbygning. Elektrostation. Transformatorstation. Laboratoriebygning. Ad ministrationsbygning. Blokværk. Parkeringsplads. Cykler. Ny folkebygning.

Endelig blev spisestuen i stålværket færdig. I det smukke lokale er der plads til godt 100 mand. For selvbetjening er der foreløbig opsat en automat, hvor man mod indkast af 25 øre kan få kaffe, chokolade eller suppe alt særdeles velsmagende. Til yderligere service for stålværkets mandskab er der betjening til stede i spisepauserne for salg af øl, mælk, tobak m. m. Der er almindelig tilfredshed med arrangementet.

Ved vejerboden ved hovedindgangen er rejst en 40 m høj mast til radioforbindelse med rangerlokomotiver, vejkraner og enkelte lastbiler. Når anlægget er færdigt, skal de nævnte køretøjer rekvireres over vejerboden. Denne centralisering er blevet nødvendig efterhånden som værkets arealer er blevet ret udstrakte.

Værket har hvert år 6-7.000 besøgende: Foreninger, skoler og studerende som ved en rundgang under kyndig vejledning får lejlighed til at se, hvad der foregår på DDS. Mellem besøgene i dette forår er enkelte som særligt påkalder opmærksomheden. Således aflagde USA’s ambassadør i Danmark Mr. William McCormick Blair med frue og følge besøg den 9. april. Den 4. maj havde vi besøg af eleverne fra Frederiksværk kommuneskoles 8. klasse under ledelse af skolens inspektør Thyge Jensen. Selv om de unge måske ikke forstod alt, hvad de så, fik de dog et begreb om forholdene inden for en stor virksomhed, ligesom de fik lidt at vide om stålets fremstilling. Eleverne var både opmærksomme og interesserede. Det er sikkert en god ide ved sådanne besøg at formidle samarbejdet mellem skolen og det praktiske liv. Et andet besøg den 8. maj omfattede 22 læger under professor, dr. med. Poul Bonnevie’s ledelse. Besøget var et led i et specialkursus for fremtidige embedslæger og andre læger, som skal have stillinger i tilknytning til stat og kommuner. Selskabet var stærkt interesseret i, hvad de fik at se og påhørte med stor opmærksomhed dr. Steenberger’s beretning om sit arbejde som bedriftslæge på DDS.

Fjordbyen er under udvidelse, således, at der i alt vil blive 70 værelser til rådighed for udlejning. Alle barakkerne får direkte tilslutning til omklædnings- og toiletrum. I en særlig bygning indrettes der bestyrerbolig og samlingslokale for de logerende. De oprindelige barakker istandsættes og i øvrigt er det meningen, at omgivelserne skal gøres tiltalende med beplantninger og fast parkeringsplads for biler. Udlejningen af værelserne vil, når komplekset er færdig, ske under andre vilkår end de i dag gældende.

Hos firmaet Foster Wheeler, der forestod bygningen af olieraffinaderiet i Kalundborg, har vi købt en 9x52 m stor bygning, som skal flyttes hertil og placeres syd for centralbygningen. Den skal anvendes til opbevaring af de talrige reservedele, som er nødvendige for vedligeholdelse af værkets sikre drift. Bygningen, som er hårdt tiltrængt, vil også foreløbig blive anvendt til hjemtagne dele for det nye kontiværk. *** Den nye folkebygning, som tidligere har været omtalt i Staalbaandet, er nu færdigprojekteret, og arbejdet kan forventes påbegyndt snarest.

BØRGE JENSEN 50 ÅR Chefen for el- og kranafdelingen Børge Jensen fylder 50 år den 27. juli. Grunden til at han skal have en særlig omtale i den anledning er, at han hører med til den første gruppe af funktionærer, der blev ansat på DDS. Ansættelsen skete den 1. april 1941. Men anledningen er også, at Børge Jensen har været og er af ganske særlig værdi for vor virksomhed, idet han gennem årene har forestået nyanlæg og vedligeholdelse af vort udstrakte og for de fleste uforståelige elektriske anlæg. Medens alle synes at have forstand på maskiner, er det elektriske område indhyllet i mystik, hvilket gør det ansvar der påhviler ham så meget større. Foruden det elektriske forestår Børge Jensen også kranafdelingen, og når man betænker, at vi har ca. 60 kraner med kapaciteter op til 110 tons, hvoraf mange kører i intensiv drift døgnet rundt, vil det forstås at også her hviler et tungt ansvar på ham. Men Børge Jensen hører dog ikke til dem, hvem ansvaret tynger til jorden, han behersker sit felt fuldt ud — er af et roligt gemyt, behagelig at samarbejde med og derfor en god chef. Ansvaret for en forstyrrelsesfri fordeling af de 45 mill. kWh vi bruger om året og tilsynet med vore ca. 1600 el-motorer og mangfoldige andre elektriske apparater er derfor i de bedste hænder. Vi ønsker hjertelig til lykke.

FØDSELSDAGE:

V. Jørg. Fencker, 50 år, 3. aug., lager og eksp.

Peter Anker Dynesen, 65 år, 27. juli, bygning.

Sv. O. Guldberg Hansen, 50 år, 22. aug., plv.

Edvin Nissen Mortensen, 50 år, 4. juli, stålv.

V. H. Jørgensen Jensen, 50 år, 23. aug., tentorv. N. A. Erikson, 50 år, 28. august, tentorværk.

Albert Jensen, 50 år, 30. juli, lager og eksp.

Kaj H. M. Pedersen, formand, 60 år, 26. august.

Villy Jørgensen, 50 år, 11. juli, reparation.

Lars Mahler Poulsen, underm., 50 år, 2. aug.

Per Lie, sekretær, 50 år, 13. august.

Svend Aage Andersen, 50 år, 31. aug., grovværk.

Niels Madsen Ohlsen, 50 år, 18. august, stålværk.

Anthon Olsen, 60 år, 19. juli, reservehold.

Marius Jørgensen, 50 år, 3. august, grovværk.

U D L Æ R T E : Finn Lauridsen, maskinarbejder, 9. maj. Leif Ernst, maskinarbejder, 19. maj.

NYANS ATTE:

Elna Hyldal Christiansen, ass., fakturering., 1. maj.

Niels Kilde, civilingeniør, labor at or ie, 15. februar.

Arne Mortensen, assistent, stålværk, 1. marts.

Poul Buch Jensen, ingeniør, driftstegnestue, 1. maj.

Dagbjart Fossheim, ing. nybygning, 1. maj.