Staalbaandet - 1960 - Nr. 1 by Preben Jørgensen

NR.1

1960

9. AARGANG

INDHO LD: Nytaarsbetragtninger ............................ DDS vandforsyning ............................. Fra sikkerhedsfronten .......................... Laboratoriesnak.................................... Fra afdelingerne .................................. Fra dagbogen ........................................ DDS bygger.......................................... Olsen .................................................... Til lykke ............................................... Israel .................................................... Skotten paa DDS ................................. Regnskab for hjælpefonds ....................

FORSIDE:

Januar sol over Staa l val sevæ rket Foto: Poul Hansen Tegninger: Quist - Victor Brockdorff - H. J. Aagaard Tryk: Kay Hansens bogtrykkeri, Frederiksværk

3 6 11 15 18 21 23 24 26 27 30 33

FORF REMMEL SER:

Følgende undermestre er forfremmet til mestre pr. 1. januar 1960: Tage Jensen, El-afdeling. E. Stub, reparationsafdeling. P. Ulbæk, reparationsafdeling.

KLU BBER OG UD V ALG:

Samarbejdsudvalget: A-repræsentanter: A. Østergaard B. Christiansen B. Jensen (C. E. Lang) P. W. Mortensen K. Nielsen K. Schaldemose J. Skov

B-repræsentanter: E. Ambus P. Dressler Sv. Aa. Hansen H. Jørgensen K. Madsen E. Kjeldgaard Nielsen

Fællesklubben. Klub 1 Staalværket: P. Dressler. Klub 2 Grovværket: H. Jørgensen. Klub 3 Finværket: G. Simonsen. Klub 4 Lagerpladsen: V. Aa. J. Fencker. Klub 5 Smedene: E. A. Ambus (fællestillidsm.) Klub 6 Arbm. i rep.: E. Kjeldgaard Nielsen. Klub 7 Elektrikere: R. M. Mouritzen. Klub 9 Kedel- og maskinpassere: L. Nielsen. Klub 10 Pladeværket: K. Madsen. Klub 11 Malere: H. N. Hansen. Klub 12 H. K: Sv. Aa. Hansen. Klub 13 Jord- og betonarb.: I. Nielsen Kaptajn. Klub 14 Værkstedsfunktionærforeningen: Viggo Jensen, staalværket. Sygekassen DDS: Formand: E. A. Ambus, rep. Arbejdernes hjælpefond: Formand: Frode Jacobsen, rep. Funktionærernes hjælpefond: Funktionærernes repræsentant: K. Nielsen. Spareklubben: Formand: Karl Bahne Petersen. Funktionærklubben: Formand: J. Thorning.

DIR E KT ØR

A.ØSTERGAARD:

A R E T 1959, som — medens disse linier skrives — gaar paa hæld, har været usædvanlig begivenhedsrigt for værket. Som vi alle smerteligt erindrer, blev vi den 27. maj truffet af den største ulykke, der endnu har ramt os. Fire gode medarbejdere mistede livet og flere saaredes, de fleste lettere og saaledes, at næppe nogen af dem faar alvorlige mén. Helt vil den frygtelige ulykke aldrig kunne opklares, men gennem det meget omhyggelige efterforskningsarbejde foretaget af myndigheder, eksperter og af vore egne folk er der dog skabt klarhed over karakteren af det sprænglegeme, der efter alt at dømme foraarsagede ulykken, og det kan med temmelig stor sikkerhed siges, at ingen af de folk, der paa værket har med skrot at gøre, har haft nogen mulighed for at kunne kende eller standse den farlige genstand, før den kom i ovnen. Aaret rummede dog ogsaa glædelige begivenheder. Det nye blokværk kom i gang den 9. marts, og selv om teknikerne siger, at det gik smertefrit, kunne man dog i de første uger spore baade de mange

nattetimer og visse bekymringer hos de implicerede. Nu gaar værket godt, og det har medført forbedrede forhold i støbehallen, aflastet grovværket for knippelvalsning og aabnet mulighed for en større produktion. Den 15. maj aflagde Deres Majestæter Kongen og Dronningen samt Tronfølgeren et besøg paa værket sammen med Shahen af Iran. Besøget, der var begunstiget af smukt vejr, fik det programmæssige forløb, og selv S. M.-ovnen tappede nøjagtig til tiden. Ogsaa arbejdet i de øvrige afdelinger gik i sin sædvanlige rytme, saa vore høje gæster har forhaabentlig faaet et godt indtryk af virksomheden. Sent paa aaret fik vi vort nye normaliseringsanlæg færdigt, og vi er nu i stand til at levere plader i særlige kvaliteter, som vi ikke før kunne fremstille. Produktionsmæssigt viser 1959 en betragtelig fremgang. Der blev saaledes fremstillet: Blokprod.

1957. . . 1958... 1959. . .

223.000 219.000 252.000

Grovplader Mellemplader

84.500 81.500 95.000

1.670 5.700

ProfilStangjern

Ialt

83.800 87.400 95.000

168.300 170.500 195.700

Det nye grovpladeværk er i løbet af aaret kommet sin færdiggørelse betydeligt nærmere. Selvom det egentlige byggearbejde er nogle maaneder forsinket, er der endnu haab om at starte værket programmæssigt 1. maj. Efterspørgslen efter materialer, der i løbet af 1958 begyndte at svigte, steg efterhaanden meget væsentligt med det glædelige resultat, at ogsaa priserne straks efter nytaar 1959 begyndte at gaa i vejret. Vi forventer derfor, at aaret ogsaa vil give et tilfredsstillende økonomisk resultat. Om udsigterne for 1960 kan siges, at vi har sikret os ordrer paa plader for hele første halvaar og for hovedparten af andet halvaar. Ordrer paa handelsjern (stangjern), der sælges paa kortere sigt, indgaar planmæssigt, og vi kan allerede nu regne med fuld beskæftigelse i alt fald for de to første kvartaler. Der vil altsaa ogsaa i det nye aar blive god beskæftigelse. Hvilken indflydelse den nylig stedfundne bilæggelse af den langvarige amerikanske staalstrejke vil faa paa det europæiske staalmarked, er foreløbig umulig at forudsige. Jeg vil dog tro, at den forøgede 4

aktivitet i den staalforbrugende industri vil gøre det muligt for denne at absorbere hele produktionen af staal. Som alle mine medarbejdere og venner paa værket ved, kræver staalværksdrift et godt helbred og gode nerver. I den senere tid har begge dele i nogen grad svigtet mig, og jeg har derfor som tidligere meddelt anmodet bestyrelsen om at blive løst fra min stilling til 1. maj 1960. Da det saaledes formentlig er sidste gang, jeg ad denne vej henvender mig til Dem, vil jeg gerne her takke Dem alle for godt og loyalt samarbejde og for dygtigt udført gerning. Maatte den arbejdsvilje og det gaa-paa-mod, som jeg kender fra mine 10 lykkelige aar her, ogsaa præge værket fremover. I saa fald nærer jeg ingen tvivl om, at DDS vil gaa støt og stadigt frem. Jeg takker Dem alle for aaret, der er gaaet, og jeg ønsker Dem et godt nytaar 1960 og alt godt i fremtiden. A. Østergaard.

FÆL LE ST I LL ID SMAN D E. A MBUS AR E T 1959 har for DDS været et ulykkens aar. Af en endnu ikke klarlagt aarsag eksploderede ovn 4 den 27. maj. Flere af vore kammerater blev saarede og heraf 4 saa alvorligt, at de senere døde. Alle var rystede over denne forfærdelige katastrofe, som ramte vor arbejdsplads, og alt blev sat ind paa at finde frem til den egentlige aarsag. Angaaende undersøgelserne henvises til rapport fra samarbejdsudvalgsmødet af 30. juni 1959 i Staalbaandet. For DDS har 1959 været et aar med en god beskæftigelse og en fin produktion og med de stadige store udvidelser, som foretages, maa vi alle medvirke til at 1960 bliver et godt aar, baade arbejdsmæssigt, produktionsmæssigt og sikkerhedsmæssigt. Med de bedste ønsker for det nye aar skal jeg hermed ønske alle et godt nytaar.

E. Ambus.

ARRESØEN med nedenstaaende beskrivelse af vor vandforsyning ville det maaske være paa sin plads at give nogle tekniske data for Arresøen. Tallene er delvis hentet fra en rapport udarbejdet af amtsvandinspektøren i Hillerød i 1954 vist nok foranlediget af den i sin tid førte diskussion om en vandstandssænkning i søen. Søen dækker et areal paa ca. 41 kvadratkilometer, altsaa 41 millioner kvadratmeter, og dens vandspejl ligger ca. 3,6 meter over havets overflade. Det var denne højde, der medførte, at man i gamle dage kunne drive industri ved vandkraft i Frederiksværk, naturligvis i forbindelse med at søen er i stand til at afgive betydelige mængder vand, nemlig ca. 30 millioner kubikmeter - eller tons - pr. aar. Det svarer til over 800.000 m3 pr. døgn. Fra søens overflade fordamper ca. 700 mm aarligt eller godt 28 millioner kubikmeter. Til gengæld giver nedbøren over søen 22 millioner kubikmeter, og nettofordampningstabet er saaledes ca. 6 millioner m3 om aaret. Ved en nogenlunde konstant vandstand FORBINDELSE

har søen ved maalinger gennem en aarrække som nævnt haft en afstrømning gennem kanalen til fjorden paa ca. 30 millioner kubikmeter pr. aar, hvilket vil sige, at der fra oplandet er tilført søen ca. 36 millioner kubikmeter svarende til det, der er fordampet samt forsvundet ved afstrømningen. De 30 millioner kubikmeter er foreløbigt af Hærens Krudtværk, som bestyrer søen og kanalen, fordelt i 8 portioner å 500 m3 pr. time, nemlig med 4 portioner til Krudtværket, 3 portioner til De forenede Jernstøberier, 1 portion til Det Danske Staalvalseværk, dette svarer ialt til et døgnforbrug paa 96.000 m3 eller et aarsforbrug paa ca. 29 millioner m3, altsaa omkring hvad søen kan afgive. Der er saaledes ingen mulighed for at forsyne andre eventuelle forbrugere, uden at et af ovennævnte 3 firmaer afgiver sin tildeling helt eller delvis. De nævnte tal for nedbør, fordampning og tilstrømning fra oplandet er middelværdier og varierer betydeligt gennem aaret. Saaledes dækker nedbøren og tilstrømningen ikke engang fordampningstabet i sommermaanederne, medens vand-

tilførslen i den øvrige tid er højere end aftagningen fra søen. Det vil sige, at søen virker som et reservoir, der i sommermaanederne afgiver en del af den overskudsmængde, der er opsamlet i den øvrige del af aaret. For at imødegaa unormale tørkeperioder, er det af betydning, at reservoiret er saa stort som muligt, og heraf kommer det modsætningsforhold mellem landbruget rundt om søen, som naturligvis ønsker lav vandstand, hvorved markarealerne forøges, og industrien, som ønsker at sikre sin vandforsyning bedst muligt. Vore besværligheder med den daglige vandforsyning ligger nok ikke saa meget i en noget højere eller lavere vandstand i søen, men mere i de forhindringer vandet møder under strømningen gennem kanalen og ved vort indtag ved Classens Bro, idet kanalen ved sit løb gennem skoven opsamler en del nedfaldent løv og grene og ved isdannelser og sne er udsat for at blive delvis forstoppet.

VANDFORSYNINGEN har tidligere beskæftiget sig med problemerne vedrørende værkets vandforsyning, et problem hvis rette løsning er af allerstørste betydning for produktionens støtte gang. Selv om vi med den nærliggende Arresø og Fjorden er ret heldig stillet i forhold til mange udenlandske staalværker, kan sagen dog ogsaa hos os give anledning til en del spekulationer for opnaaelse af en tilfredsstillende løsning. Som det vil fremgaa af følgende, er vort anlæg behæftet med visse svagheder, og da de igangværende udvidelser til sin tid vil medføre et øget vandforbrug, som ikke kan imødekommes af vort anlæg af i dag, er det naturligt, foruden at arbejde henTAALBAANDET

imod et anlæg med den fornødne kapacitet, samtidig at borteliminere de omtalte svagheder. Før det nye anlæg beskrives, skønnes det imidlertid at være formaalstjenligt for forstaaelse af de principielle ændringer først at give en kort beskrivelse af det nuværende anlæg. Vor vandforsyning omfatter: 1) Arresøvand til køleformaal i ovne og valseværker. 2) Kommunevand til sanitære formaal og til spædevand for dampkedlerne. 3) Fjordvand til kølevand for dampmaskinernes kondensatorer og som reserve for Arresøvand. Vort nuværende anlæg. Som vist paa det principielle rørdiagram, fig. 1, føres vandet fra et indtag ved Classensbro til en pumpebrønd og pumpes herfra ind i den ene afdeling af et 2-delt klaringsbassin, hvor det blandes med det fra S.M.-ovnene kommende varme returvand. For at fælde alger m. m. i Arresovandet dosseres der klor til vandet. Efter at have passeret denne afdeling af bassinet, strømmer vandet til en pumpebrønd ved maskincentralen og pumpes herfra op i beholder paa skorstenen for S.M.-ovn nr. 3, hvorfra det fordeles til ovnenes køleelementer og løber videre herfra tilbage til klaringsbassinet. Altsaa bliver kølevandet fra S.M.-ovnene recirkuleret og kølet ved frisk Arresøvand. Overskudet fra nævnte halvdel af klaringsbassinet strømmer ind i bassinets anden halvdel, hvorpaa vandet strømmer til en brønd i vandtaarnet og herfra pumpes op i dette. Fra vandtaarnet fører hovedrør til henholdsvis plade- og profilværket. Medens vandet fra pladevalseværkerne, blokværket og blokovnen efter anvendelsen løber direkte til fjorden og herved gaar tabt i kredsløbet, pumpes vandet fra profil-

Fig. 1.

værkerne iøvrigt tilbage til klaringsbassinets anden halvdel og suppleres her med det fra første afdeling indstrømmende vand. I klaringsbassinet bundfældes en del af de urenheder (glødeskaller m. m.), som findes i returvandet fra valseværkerne. Imidlertid har dette system til tider bragt værket i forlegenhed, idet en for lav vandstand i Arresøen har medført, at det efter længere tørkeperioder ikke har været muligt at faa tilstrækkeligt vand tilført til erstatning for den vandmængde, der gaar tabt ved de forbrugssteder, hvorfra spildevandet sendes direkte til fjorden. Hertil kommer, at arrangementet med spædning med vand fra den afdeling af klaringsbassinet, hvorigennem kølevandet fra S.M.-ovnene strømmer, bevirker, at temperaturen af kølevandet til valseværkerne bliver saa høj i sommerperioden, at kølingen af lejerne i valsestolene ikke er effektiv, hvorfor en hyppig udskiftning af

lejerne er nødvendig. Endelig er kvaliteten af vandet til S.M.-ovnene ikke god nok, idet det friske Arresøvand tilfører kredsløbet en del slam, som lejrer sig i ovnenes køleelementer, hvorved disses levetid forringes. Ulemperne ved det nuværende anlæg kan sammenfattes i følgende: 1) Mulighed for vandmangel ved længere tids tørke. 2 ) Vandet til S.M.-ovnene og blokovnen er ikke rent nok, idet det friske Arresøvand tilfører kredsløbet en del urenheder. 3) Vandet til valselejerne er for varmt om sommeren, idet det opvarmes af returløbet fra ovnene.

Det nye system. (Se fig. 2 ) . Systemet udføres saaledes, at vandet til S.M.-ovnene og blokovnen faar et eget

Fig. 2.

kredsløb med køletaarne for fjernelse af varme, medens spildevandet fra saavel profilværket som det nye pladevalseværk sendes retur til klaringsbassinet, hvor begge bassinets halvdele vil blive benyttet til valseværksvandet. Kun vandet fra blokværket og fra mellempladeværket vil fremtidig blive sendt til fjorden og erstattet med frisk tilført Arresøvand. Inden vi gaar over til en nærmere beskrivelse af systemet, vil det imidlertid for forstaaelsen være nødvendigt først at se nærmere paa kommunevandsforsyningen. Sidste sommer laa forbruget over 700 m3 pr. døgn og vil efter udvidelsen stige en del. Da kommunevand som bekendt ikke er gratis, og det maa befrygtes, at de kommunale værker ikke til alle tider kan efterkomme vort behov, har det været naturligt at søge andre udveje for fremskaffelse af en til formaalene passende vandkvalitet, og da der ved det nye system spares en del

Arresøvand er tanken nærliggende at anvende Arresøvand tilberedt paa en passende maade til hel eller delvis erstatning for kommunevand. Tanken er saa meget mere nærliggende, som flere kommuner i Danmark har maattet ty til at benytte overfladevand til den almindelige vandforsyning bl. a. i Frederikshavn. Der vil derfor blive bygget et saakaldt accelatoranlæg, som bestaar af forskellige beholdere, dosseringspumper for kemikalier og filtre, der tilsammen bearbejder Airesøvandet til en kvalitet, der i renhed - saavel mekanisk som baktereologisk staar fuldt paa højde med kommunevandet, og som ikke er nær saa „haardt" som dette. Vandet fra dette anlæg skal benyttes til værkets sanitære installationer samt som raavand for spædevandsanlægget til dampkedlerne og endelig til supplering af den vandmængde, som fordamper i de køletaarne, som indgaar i det nye system for

ovnkøling. Til spædevandet for dampkedlerne vil der medgaa ca. 150 m 3, til taarnkølingen mellem 250 og 500 m3, og til øvrige formaal ca. 500 m3. Anlægget skal saaledes levere mellem 900 og 1150 m3 vand af „kommunekvalitet" pr. døgn. Rørdiagrammet i fig. 2 viser hovedprincippet for det nye vandforsyningsanlæg. Vandet fra klaringsbassinet A løber til vandtaarnets pumpebrønd B gennem en selvrensende si C og pumpes herfra af pumperne D op i vandtaarnet E og ud i hovedledningerne til henholdsvis profilog pladeværkerne. Efter at være benyttet her samles spildevandet i pumpebrøndene F og G og pumpes herfra tilbage til klaringsbassinet. Spildevandet fra blokværket og mellempladeværket løber dog som allerede nævnt direkte til fjorden. Til erstatning for denne vandmængde samt for en vis overflod fra bassinet til fjorden tilføres der bassinet frisk Arresøvand, idet en pumpe H pumper vandet fra indtagsbrønden I til bassinet. Fra samme brønd suger pumperne K, som forsyner accelatoranlægget med raavand. Efter behandlingen i anlægget samles det rene vand i det lukkede bassin L, hvorfra det af hydroforpumperne M pumpes ind i hydroforbeholderen N, og vandet føres herfra med et tryk paa ca. 3 atm til forbrugsstederne. Vandet til køling af ovnene pumpes fra bassinet O af pumperne P til vandbeholderne R paa S.M.-ovnenes skorstene, hvorfra det forgrenes ud til ovnene og løber retur herfra til et batteri af køletaarne S og efter at være afkølet her, til bassinet O. Til erstatning for den vandmængde, der fordampes i køletaarnene tilføres spædevand fra accelatoranlægget. Til reserveforsyning for ovnene er der ført et rør direkte til disse, og systemet er

foruden til elektrisk drevne pumper tilsluttet dieseldrevne pumper Q, hvorved det er muligt stadigt at forsyne ovnene med vand, selv om den elektriske strømtilførsel svigter. Fordelene ved det nye system er saaledes: 1) Da langt størstedelen af kølevandet til valseværkerne recirkuleres, vil forbruget af Arresøvand blive en del mindre end i dag, hvorved afhængigheden af tørkeperioder bliver mindre. 2) Da kølevandet til S.M.-ovnene og blokovnen har sit eget kredsløb, der spædes med absolut rent vand, bortfalder ulemperne med slamdannelse i køleelementer og rør. 3 ) Da kredsløbet af valseværksvand ikke mere spædes med varmt returvand fra ovnene, men kun med vand direkte fra Arresøen, vil temperaturen blive lavere end i dag. 4 ) Afhængighedsforholdet til kommunens vandforsyning bortfalder delvis, og der opnaas en bedre kvalitet af raavand for vandtilberedningsanlægget til dampkedlerne. Saltvand. Da dampproduktionen ved eventuel udbygning af S.M.-ovnene med varmekøling (se Staalbaandet nr. 4/1957) samt ved eventuelle ændringer af ovnenes spildegaskedler vil stige betydeligt i hvilken anledning der allerede er installeret en dampturbine i maskincentralen, skal der bruges en del kølevand fra fjorden til turbinens kondensator. Det nuværende saltvandsindtag i vestkajen er ikke stort nok hertil og trænger ogsaa af andre grunde til fornyelse. Derfor bliver der i øjeblikket bygget et nyt indtag i sydkajen, hvor vanddybden er størst.

Fra sikkerhedsfronten Sikkerhedsingeniør C. E. L A N G

Staalbaandet l/l96o. Antal personskader pr. maaned. Oversigten omfatter alle indgaaede rapporter bortset fra tilfælde vedrørende ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket.

I maanederne september, oktober og november 1959 er sket en personskade for hver 94, 89 og 94 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsvis l,o6, 1,12 og l,o7 % af samtlige ansatte er kommet til skade. CEL.

med omtanke øger sikkerheden for sig selv og andre til gengæld kan manglende omtanke, naar en midlertidig arbejdsplads forlades, i høj grad nedsætte sikkerheden - ganske vist kun for de andre! Som eksempel kan nævnes færdselsvejen under skrotbroen, hvor der i sommerens løb er foretaget forskellige arbejder, som har medført afspærring af dele af vejen, dels under reparation af selve broen og dels ved oplægning af rør under skrotbroen. Til brug ved afspærring og opsætning af stillads er der paa en betonsøjles hjørnejern svejst bøjler (fig. l ) , hvilket er en EN DER HANDLER

Fig. 2 .

Fig. 1 .

nem løsning, naar man ser bort fra, at hjørnejernene ikke er beregnet hertil og har maattet udskiftes af samme aarsag. Men det centrale heri er, at man paa grund af manglende omtanke, eller hvad man nu vil kalde det, efterlod disse, da arbejdet var slut. Som det fremgaar havde den nederste bøjle en udragende tap, der i høj grad gav mulighed for tilskadekomst for folk, som nødvendigvis skal færdes paa denne vej gennem alle døgnets timer. Tilsvarende var der paa en DIP-søjle i vejens modsatte side efterladt et stykke vinkeljern paasvejst i hovedhøjde (fig. 2). Hvad enten det maa tilskrives manglende omtanke eller andet, det er fristende at bruge en helt anden betegnelse, vil det være særdeles fremmende for sikkerhedsarbejdet, om de paagældende gør sig den ulejlighed at gaa arbejdsstederne igennem, inden de forlades og fjerner, hvad der kan være til risiko g- for andre!

fra „Schweissen und Schneiden" er gengivet i Dansk Svejsetidende nr. 7/8-1959. En oxygenfabrik i Tyskland har konstateret, at der i enkelte som „tomme" tilbagesendte iltflasker befandt sig en gasrest, der tydeligt lugtede af acetylen. I enkelte flasker, hvis indhold derefter blev undersøgt nøjere, fandt man højeksplosive blandinger med indtil 10 % acetylen i oxygenen. Ved efterforskningen fandt man ud af, at disse flasker sidst havde været brugt i værksteder, hvor: flaskeacetylen havde været anvendt med utilladeligt højt tryk (indtil 3,5 ato), uuddannede folk havde været indsat som svejsere, og hvor ofte gammelt, slidt eller ukyndigt istandsat udstyr blev anvendt. ENNE ARTIKEL

Som følge af det unødvendig højt indstillede acetylentryk kunne der strømme acetylen over i den næsten tomme oxygenflaske gennem den ikke altid fejlfri brænder og reduktionsventil og danne den farlige blanding der. Herved opstod der stor risiko, der til alt held blev opdaget og afværget, før der skete alvorlige ulykker. Det her opstaaede faremoment kan let undgaas ved at anvende godt uddannede folk til betjening af svejse- og skæreværktøj og ved at disse nøje følger bestemmelserne til forebyggelse af ulykker: Acetylen-reduktionsventilen maa aldrig indstilles til højere tryk end 1,5 ato. Alt svejseudstyr, reduktionsventiler o.s.v. skal altid være i fejlfri stand. Reparationer maa kun udføres af sagkyndigt personale. Vi anser det for utænkeligt, at nogen her paa værket skulle indlade sig paa at anvende større acetylentryk end det tilladelige. Har De den mindste formodning om, at reduktionsventiler eller brænder er behæftet med fejl, saa faa det øjeblikkeligt byttet.

En gaffeltruckfører paa Nordisk Kabel og Traadfabrikers valseværk paa Palermovej i København havde længe trods henstillinger vægret sig ved at anskaffe sig sikkerhedstræsko. Han mente ikke, at hans arbejde som gaffeltruckfører krævede særligt fodtøj og fortsatte i sine gamle sutsko. En morgen i oktober 1959 lod han sig endelig overtale til at købe et par sikker-

hedstræsko og gik derefter i gang med sit arbejde. Han skulle med sin gaffeltruck transportere en valse paa 546 kg. Da han fik valsen hævet ca. 30 cm over gulvet forskubbede den sig, og han forlod sit sikre førersæde for at skubbe valsen paa plads. Herunder rullede valsen ned og ramte ham over bagkanten af staalnæsen paa træskoen. Foden kom intet til, og gaffeltruckføreren fortsatte sit arbejde efter at have hentet endnu et par sikkerhedstræsko paa lageret. — Han nøjedes ikke med at tage sine sutsko paa igen —!

Moral: Skift til ordentligt fodtøj og lad os blive fri for meningsløse tilskadekomster og sygedage. CEL

Næsten hver dag faar vi boremaskiner til reparation, hvor kablet er knækket ved tilslutningen til maskinen. Vi kan som regel med det samme se aarsagen til det, idet kablet gerne er viklet saa stramt op omkring maskinen, at det simpelthen trækkes itu. Dette er meget farligt, for et knækket kabel kan give anledning til afledning paa

maskinen, og derved gøre denne livsfarlig at bruge, for ikke at tale om, at et elektrisk stød jo heller ikke er særlig behageligt. Naar De faar en maskine udleveret, se da efter, om den er i orden, og naar De afleverer den igen, er det ens simple pligt at meddele, om der er fremkommet fejl under brugen. Og husk saa, ikke at vikle kablet saa stramt paa, at det knækker, men lad det stykke, der er nærmest maskinen, være frit i en stor bue, som vist paa billedet. TJ

er snart saa komplicerede og mærkværdigt opbyggede, at man snarere maa tro, at det drejer sig om bogstavbenævnelser for internationale organisationer end om navne paa gode, hæderlige staal. Skal vi forsøge at tælle op efter vore leveringsmuligheder, har vi summarisk opstillet følgende bogstavjungle: ABS-A, ABS-B, ABS-D, BV-ES, NVW, NVX P 401, P 402, P5 alle kvaliteter, som vi til daglig skal kunne hitte rundt i og helst ikke blande mere sammen end højst nødvendigt. At det gaar godt kan somme tider være noget af et mirakel, saa vi maa derfor hilse med den allerstørste glæde, at de forskellige klassifikationsselskaber i de sidste aar har anstrengt sig for at finde frem til fællesregler for alle deres bedre staal. Arbejdet er ved at være færdigt, saa nu, hvor vi staar foran afskeden med de gamle reglers staal, kan det være passende dels med et tilbageblik og dels med et kig ind i fremtiden - fremtiden dog først i næste artikel . . . Altsaa lidt om regler for skibsstaal og lidt om de principper, der ligger til grund for dem: Det er faktisk ikke første gang, at man forsøger at skabe fællesregler. Engang langt tilbage, før Ruder Konges tid, da staalskibsbygningen endnu var i sin vorden, skabtes der nogenlunde universel enighed om principperne ved den almindelige grundlæggende trækprøvning. Man fandt frem til styrkeklassen 41-50 kg/mm2 som den bedst egnede til skibsbygning, og paa KIBSSTAALS NAVNE

basis af daarlige erfaringer besluttede man sig til at kræve, at alt skibsstaal skulle være Siemens Martin staal. Disse regler arbejdede fortrinligt, indtil de svejste skibe begyndte at dukke op (men ikke et ord mere om dem - svejste skibe og skøre brud skal være tabu i denne serie). Blot lige det, at svejsningen stillede saa store krav til staalene, og udviklingen gik saa rask i aarene efter krigen, at der ikke var tid til rolige overvejelser. Hvert af klassifikationsselskaberne slog derfor ind paa egne veje med det resultat, at hvert selskab fik sine egne regler, som, selvom de principielt stilede mod det samme maal, oftest havde vidt forskellige maader at opnaa det ønskede resultat paa. Men lad os nu se, hvordan udviklingen har formet sig for de forskellige selskaber: Lloyd's Regisler o f Shipping er det selskab, vi gennem aarene har haft det snævreste samarbejde med, og hvor vi paa nærmeste hold har fulgt udviklingen af svejselige staal. Lloyd's var det første selskab, der krævede et vist forhold mellem indholdet af mangan og kulstof. Forsøg udført hos Colvilles i Skotland havde nemlig vist, at man ved plader over ½" tykkelse mindst skulle have 2,5 gange saa meget mangan som kulstof for at faa et staal tilfredsstillende til svejste skibe. Et saadant krav blev indført i Lloyd's regler for plader over ½", og staalet blev kaldt P 402 i modsætning til P 401, der kun finder anvendelse under ½", og hvor reglerne kun opererer med et renhedskrav i form af maksimumgrænser for fosfor og svovl. Ved større tykkelser viste P 402 staalet sig ikke at være tilstrækkeligt, og man gik derfor ret hurtigt videre til det saa kendte P 403 staal. Dette staal var ikke exakt fastlagt hverken med analysekrav eller prøvekrav, idet der krævedes en godkendelse af hvert enkelt værk, der skulle

fremstille det. Resultatet blev et staal fremstillet med højst varierende egenskaber fra land til land, og forholdene maatte derfor siges at være ret upraktiske for baade staalværker og forbrugere. Ringest blev P 403 saaledes formodentligt fremstillet i England, medens man f. eks. her i landet krævede en vis slagstyrke overholdt og andre steder som i Tyskland fik et normaliseret fuldberoliget staal. P 403 staalet blev derfor først suppleret med et superstaal, XNT fremstillet efter alle kunstens regler med kombineret aluminium-silicium-beroligelse og efterfølgende normalisering. XNT blev paa den maade et meget kostbart staal, der kun kunne anvendes i ganske begrænset omfang f. eks. som særlige revnestandsende range visse steder i skibet. Da der i England havde været enkelte kedelige uheld med P 403 plader besluttede man sig til at gaa et skridt videre i sine krav. Paa basis af meget omfattende prøveresultater fra hele verden lavede man en egentlig specifikation for et nyt staal P 5, som i kvalitet skulle ligge mellem P 403 og XNT. Dette staal er nu vor vigtigste svejsekvalitet og i modsætning til P 403, der blev afskaffet i slutningen af 1958, er P 5 staalet nøjagtigt specificeret baade med analysegrænser for alle stoffer og med krav om slagprøvning ved hver charge. Det, der specielt er karakteristisk for P 5 staalet, er det lave indhold af kulstof og et tilsvarende højt indhold af mangan. Ofte vil manganindholdet være 8-10 gange højere end C-procenten, og det giver i forbindelse med slutvalsning ved lav temperatur den ønskede slagsejhed. Ogsaa ved Det Norske Veritas har vi fulgt udviklingen paa det nærmeste hold. I modsætning til Lloyd's Register har man valgt at følge de retningslinier for svejselige staal, der for nogle aar siden blev fast-

lagt af International Institute of Welding, IIW. Her er slagprøvningen langt den vigtigste del af kontrollen, og mindre vægt lægges paa fremstillingsprocessen. Det er saaledes muligt til Det Norske Veritas at faa godkendt andre staal end martinstaal og elektrostaal. Oprindeligt valgte man to af IIWs klasser, idet man fandt klasse C og D egnede dels som staal til de farligst paavirkede partier og dels som egentligt revnestandsende staal. Kvalitet C blev kaldt NVW og kvalitet D NVWW, og det skulle i hvert tilfælde afgøres af klassen, hvilken af grupperne man skulle bruge. Medens kvalitet NVWW stiller meget store krav til staalet og paa mange maader svarer til Lloyd's XNT, er kravene til NVW paa sin vis ret lempelige, og det specielle slagprøvekrav kan normalt opfyldes af alle ordentligt fremstillede martinstaal, blot tykkelsen ikke bliver for stor. Udviklingen hos Lloyd's Register fik Det Norske Veritas til at føle, at man savnede et staal magen til P 5. Man besluttede derfor at overtage P 5 under navnet NVX, og da denne kvalitet mellem NVW og NVWW (undskyld de mange bogstaver) kom til at ligge lidt nær paa NVWW, skærpede man kravene til dette sidste staal ved at sænke prøvetemperaturen ved slagprøvningen med 10° C. Bureau Veritas har i modsætning til de to andre selskaber et mindre omfattende staaludvalg. Til de mindre tykkelser findes en almindelig kvalitet stort set kun med renhedskrav. Med stigende tykkelse kræves specielt svejselige staal, og man opererer her med de to staal, ES og ES special, hvor fremstillingsmaaden er foreskrevet som martineller elektrostaal. Staalene skal endvidere være aluminium-silicium-beroligede og den bedste af kvaliteterne, ES special skal normaliseres. I den første tid krævede man

ikke slagprøvning ved aftagningskontrollen, men det er man nu ved at gaa ind for under indtryk af udviklingen hos de andre selskaber. I mange aar har vi kun haft beskedne leverancer til American Bureau of Shipping, men de store amerikanske ordrer til det nye Lindø værft vil ændre dette forhold. ABS har været det selskab, der gennem aarene har haft de enkleste og lettest anvendelige regler. Generelt har man anset slagprøvning uden betydning, og man har blot defineret staalene udfra en analyse og en foreskrevet fremstillingsmetode. Dette er forstaaeligt udfra de specielle forhold i Amerika. Kun faa staalværker beskæftiger sig med fremstilling af skibsplade, og det er forholdsvis enkelt for et klassifikationsselskab at føre kontrol med, at den ønskede kvalitet leveres. Anderledes er forholdene i Europa, hvor langt flere værker valser skibsplade og anvender lokalt eller nationalt betonede processer tænk blot paa kontrolleret valsning af plader, som det praktiseres hos os.

Den enkle opbygning i Amerika Bureau's regler viser sig saaledes i det forhold, at man lader tykkelsen være eneraadende for kvalitetsvalget. Op til ½" tykkelse findes den lempeligste kvalitet - ABS-A - hvor man blot har beskedne analysekrav i form af maksimalindhold af fosfor og svovl. Over ½" og op til l" tykkelse skærpes kravene ved regler for mangan og kulstofindholdet, og kvaliteten kaldes her ABS-B. Kommer man saa op til over l" — ABS-C - kræves der fuldberoliget staal fremstillet efter amerikansk finkornspraksis med aluminiumberoligelse og normalisering over l3/8". Alle tre skal være martineller elektrostaal. Systemet er simpelt og giver kun faa muligheder for forveksling. Det var den nutid, som snart vil være fortid. Nye regler fælles for alle klassifikationsselskaberne er vedtaget og vil i løbet af de kommende aar blive ført ud i dagliglivet, men hvad der staar i disse regler, vil vi gemme til en anden gang. CW

»Det var hans sidste ønske at vi skulle fortsætte der, hvor han sluttede.« (— »Punch«.)

STAALVÆ RKET Martiningeniør Carlo Poulsen.

Som det vel huskes fra oversigten for aaret 1958, var dette præget af en svag depression paa afsætningsmarkedet, som medførte, at vi maatte afstemme vor produktion noget herefter og sluttede med 218.748 tons. Heldigvis var disse forhold af midlertidig varighed, og i aaret 1959 har der været fuld beskæftigelse for produktionsapparaturet, og med den en øget aarsproduktion paa 252.600 t, hvilket er det højeste, vi endnu har opnaaet. 4. kvartal udgjorde 69.094 tons, som langt overgaar hidtidig opnaaet kvartalsproduktion. Naar vi ser tilbage gennem aaret, der svandt, vil de, der er direkte implicerede med staalfremstillingen bemærke, at vel har vi haft fuldt op at gøre, men arbejdstempoet har været vel afbalanceret, uden unødig forcering, og til trods for tabet ved ovn 4, som vi vil anslaa til 8-10.000 tons, kan resultatet kun tilfredsstille alle parter. I modsætning til aaret 1958 er aaret 1959 kvalitetsmæssigt forløbet godt, selv om der paa flere punkter endnu er forbedringer at opnaa.

Ved indgangen til aaret 1960, staar vi overfor de største krav, der endnu er stillet til vor afdeling, idet som bekendt vort nye pladeværk startes i foraarsmaanederne, og med dette stiger behovet for blokke betydeligt. Samtidig bliver dette i større bloktyper, 7-10.000 tons, hvilket jo nok vil give anledning til mindre overgangsbesværligheder i forbindelse med arbejdsgangen, inden den rette tilpasning og tilvænning er opnaaet. Skrottet er svundet godt i vor skrotgaard, særlig i de sidste maaneder, men vi haaber, det vil lykkes os fremover at fylde op fra vore lagre, samt ny tilførsel. Saafremt dette lykkes, vil vi tro, at det kommende aar vil give ca. 1 0 % større produktion end det forløbne aar. Til slut ønskes alle i afdelingen og med tilknytning til denne et godt nytaar, idet vi samtidig takker for det gode samarbejde, der har været i det forløbne aar.

PROFILVÆRKET Valseværksingeniør P. W. Mortensen.

Et aar er igen gaaet, et aar med store ændringer og fremskridt for profilværket, et aar hvor produktionsdjævelen igen har lidt et stort nederlag. De store ændringer har været, at det nye blokværk blev sat i drift i marts 1959. Selvfølgelig har der været store vanskeligheder ved igangkøringen, men ved en sportslig indsats fra folkene i værket lykkedes det ret hurtigt at faa værket til at producere i et pænt omfang, og siden er det gaaet rask fremad, saaledes at vi ved udgangen af 1959 kan sige, at værket er oppe paa den planlagte produktion. Værket var beregnet til kun at valse emner til grovværket, men det viste sig hurtigt, at værket ogsaa magtede at valse knipler direkte til finværket og derved frigjorde grovværket til ren færdigjernsproduktion. I haab om at det endnu engang vil lykkes at hæve produktionen ønskes alle i og uden for afdelingen et godt nytaar med tak for godt samarbejde i det forløbne aar. Blokværket. Blokværket har gaaet ret godt i 4. kvartal, dog har der været visse mekaniske saa-

vel som elektriske besværligheder, men det har hele tiden været muligt at aftage staalværkets produktion. Grovværket. Grovværket har gaaet normalt, dog har vi grundet blokmangel haft et 3 ugers produktionsstop, hvor folkene var i staalværket for at hjælpe med ovnreparationer. Vi har ogsaa i dette kvartal igangkort nye I- og U-jernsvalser, og valsningen forløb godt. Finværket. Finværket, som er det haardest belastede værk, har gaaet temmelig godt, dog kan vi nu paa maskinerne mærke den store belastning, de er udsatte for ved den nuværende høje produktion, især vore sakse og kølebedding har givet driftsstop. Produktion for

Blokværk Grovværk Finværk Ialt færdigjern

1958 1959 Færdigjern Færdigjern Knipler og t t emner t

27.248 60.988 88.236

29.499 65.907 95.406

87.555 31.436

PLADEVÆRKET Valseværksingeniør J. Skov.

Da elefantungen i tidernes morgen af krokodillen ved Limpopofloden havde faaet sin snabel, opdagede den, at denne kunne anvendes uhyre nyttigt. Den kunne trække frugt ned fra træerne, den kunne anvendes som bruser, og da elefantungen kom hjem greb den sin kære broder bavianen i bagbenet og smed ham op i en hvepserede, og den trak sin tante strudsens halefjer ud og gav alle sine kære lange og mange smæk. Saaledes gik det ogsaa her, efter at normaliseringsovnen kom i gang. Den kan normalisere visse plader ved at opvarme dem til 880° C, hvorved udlignes mindre spændinger, og staalet gøres finkornet. Det hænder, at nogle plader i styrke ikke holder til det beregnede, dette kan i mange tilfælde reddes ved for bløde plader at varme op til 880° C og derefter køle med vand, og for haarde plader opvarmes til 950° C og køles i stillestaaende luft. Desuden kan plader rettes ved først at spændingsfrigløde og saa rette varmt. Det nye værk nærmer sig, hvilket tydeliggøres ved den nye rullegang i V5, der skal staa i forbindelse med den nye kølebedding. Antagelig er værket klart midt i aaret. I mellempladeværket gør descalingen stor gavn ved at rense emnerne fuldstændigt for glødeskal. Det kniber med at faa valset 3 mm pladerne, fordi de trykker

mærker i valserne, men midt i januar kommer to sæt nye valser, der har en brinellhaardhed paa 500-550 mod eksisterende valsers 380-420, og vi skulle da kunne valse løs paa 3 mm pladerne. Nu staar en kølebedding øverst paa ønskesedlen, saa vore mellemplader kan leveres helt plane. I 1958 valsedes 81.500 tons grovplader og 1.670 tons mellemplader. I 1959 92.000 tons grovplader og 5.740 tons mellemplader. Vi ønsker alle paa værket et godt og lykkeligt nytaar.

Be d r if t s læ g e n s b e r e t n in g . I oktober kvartal har min afdeling paa værket været besøgt af ialt 266 personer. Et tilbageblik over det svundne aar viser tydeligt, at sundhedstilstanden har været bedre end aaret forud, samt at flere og flere henvender sig i konsultationen enten for at blive undersøgt eller for at drøfte en eller anden trykkende sag. Disse forhold bereder mig megen glæde, og mit ønske for 1960 er derfor, at jeg maa blive i stand til at hjælpe saa mange som muligt. Med en tak for al imødekommenhed i det gamle aar onsker jeg alle et sundhedsbringende nyt aar.

T u b e r k u lo s e - u n d e r s ø g e ls e . Det kan meddeles, at røntgenvognen kommer paa værket i ugen fra den 4. til den 9. april for undersøgelse af samtlige arbejdere og funktionærer. Der vil som sædvanligt blive udsendt nærmere meddelse om mødetiderne. E. Steenberger.

Søndag den 1. november afholdt funktionærklubben sin aarsfest med spisning og bal paa den efter branden nyopførte Færgekro i Frederikssund. De hyggelige omgivelser gav rammen om en i enhver henseende vellykket aften med muntre islæt af bl. a. Frederikssund-vikingerne.

*** Baade Fællesklubben og Funktionærklubben havde deres traditionelle juletræsfester. Efter den aar efter aar stadig stigende børneskare at dømme, maa man med den unge israeler (se andet sted i bladet) udbryde: Hvor frugtbare!

*** Gennem en aarrække er der skabt tradition for, at virksomheden lader afholde en række teateropførelser omkring fastelavn for medarbejderne. Imidlertid er der fremkommet den ide i aar at lade disse forestillinger afløse af en lokalpræget revy, og nogle af vore kvikke hoveder er allerede i fuld gang med forberedelserne. For at det skal blive særlig godt, har man allieret sig med Knud Pheiffer. Imidlertid er der brug for meget stof, og har De et eller andet paa hjertet, De mener egnet for revyen, maa De endelig ikke holde Dem tilbage, men aflevere det mundtligt eller skriftligt til en af revyens medarbejdere f. eks. assistent H. Lund, profilværket, fællestillidsmand E. Ambus, reparationen, arbejdsmand Peter Johansen, profilværket, eller sende det til Staalbaandets redaktion, som vil sørge for, at det kommer i de rigtige hænder. Premieren regnes at finde sted omkring 18. marts.

Som tidligere aar paabegyndtes i efteraaret en af Arbejdernes Oplysnings Forbund AOF i samarbejde med organisationerne tilrettelagt serie af møder — de saakaldte samarbejdsudvalgskonferencer. Mødekredsens deltagere er denne gang udvidet til foruden samarbejdsudvalgsmedlemmerne ogsaa at omfatte arbejdsledere, sikkerhedsrepræsentanter og klubformænd saavel fra vor egen virksomhed som fra de andre i byen.

*** Siloanlægget i staalværket beskrevet i Staalbaandet nr. 3 1959 har i nogen tid været i drift og virker for saa vidt tilfredsstillende. Dog volder støvet fra dolomitten noget besvær, men der regnes med, at dette forhold vil blive bragt i orden efter, at der er foretaget nogle ændringer.

*** S.M.-ovn nr. 1 er delvis forsvundet. Men i løbet af sommeren vil en ny, moderne 70 tons ovn staa paa den gamles plads.

*** Ved sydkajen og ved klaringsbassinet er gravet nogle dybe huller. Naar man ikke er kommet meget videre end til hullerne, skyldes det mangel paa tømrere til forskalning. Hullerne er de første forberedelser til henholdsvis et nyt saltvandsindtag og til en accelatorbygning for tilberedning af vand (se andet sted i bladet).

*** I det nordøstlige hjørne af vore arealer er et ret omfattende byggearbejde i gang.

Det er begyndelsen til et nyt anlæg for fremstilling af tentorstaal. Der vil efterhaanden blive installeret ialt 4 tentormaskiner. Det nuværende anlæg bliver nedlagt, og maskinerne indgaar i det nye.

*** Arbejdet med montagen af det nye pladeværk skrider godt frem og regnes, som nævnt i direktør Østergaards nytaarsoversigt, at blive færdig til den beregnede tid — maj i aar.

DDS BYGGER Fra det nye pladevĂŚrk

Valsestolen under montage.

Fra valsehal 8.

Dybovnshal.

Motorrum.

OGET EFTER NYTAAR mødte Olsen og jeg hinanden nede i Nørregade en fredag aften. Olsen var paa indkøb, og vi ønskede hinanden godt nytaar, som det sig hør og bør. Nu er det ikke, fordi Olsen og jeg er særlig formfuldendte indbyrdes til hverdag — og vi var nok lidt forlegne begge to ved den højtidelighed, hvormed vi trykkede hinanden i haanden. For at komme ud af det siger jeg: Naa, Olsen, har De gjort Dem nogen nytaarsforsæt ? Det var selvfølgelig et baade banalt og naivt spørgsmaal, men noget

maatte der siges. Men Olsen tog det meget pænt og svarede: Nytaarsforsæt! Næ, saadan noget har jeg aldrig givet mig af med — Man ta'r vel øretæverne i den rækkefølge, de kommer — og gør det saa godt man kan. Gi'r De Dem af med den slags? Næ, maatte jeg indrømme — ikke mere. Det skulle da lige være, naar selvangivelsen er udfyldt, at man besluttede sig til, at nu skal der spares. Men det bli'r nu aldrig til mer, end det blev, naar man i sin ungdom satte sig et eller andet forsæt ved nytaarstide — for eksempel, at nu skulle man ikke ryge mer. — I det samme blev vi overdøvet af en ungdommelig knallertkører, der aabenbart var af den formening, at det stadig var nytaarsaften at domme efter det spektakel, han lavede. Tror De saadan én gør sig nytaarsforsæt, spurgte Olsen lidt spydigt og pegede efter knallertkøreren. Næ, — maatte jeg indrømme — det tror jeg ikke. Det er vel mere sjældent for ungdommen i dag end dengang. Vi havde — nogle af os i hvert fald — nogle idealer svævende i luften — idealer vi alligevel ikke kunne leve op til. Men de gjorde nok, at vi ikke

blev saa haardkogte, som en del af ungdommen er nu. Haardkogte, siger Olsen, ja, det skal De have ret i. Man kan nok blive lidt forstemt, naar man læser om al den her ungdomskriminalitet. Selvfølgelig var vi ikke for kønne, da jeg var ung, men bedre kan man vist ikke sige, det er blevet. Men — fortsætter Olsen — kan De sige mig, hvorledes det kan være anderledes. Begge forældre har arbejde, og naar de er hjemme, sidder de og glor sig dumme i fjernsynet i stedet for at faa noget fælles i gang med børnene. Olsen har talt sig ivrig, og gør en lille pause, men fortsætter saa: Jeg tror nu ogsaa, at det her elektriske lys og centralvarme har nogen skyld. I gamle dage var der hundekoldt andre steder end i spisestuen, og her samledes familien om spisestuebordet, hvorover petroleumslampen hængte. Men nu er der varme og lys overalt, og hver sidder henslængt i sin magelige stol eller ligger paa en divan med billedblade eller kulørte hæfter — naar de altsaa ikke ser fjernsyn. Den ene rager ikke den anden. Er der noget at sige til, at de unge af bare kedsommelighed søger ned i en eller anden port, hvor de dog kan faa en sludder med kammeraterne. Nej, noget fællesskab i hjemmene bliver det ikke til mere.

Jeg var faktisk imponeret af Olsens tankegang. Det med lampen og varmen havde jeg aldrig tænkt over, men Olsen har sikkert ret. Næ! siger jeg, det er ikke alle de her moderne indretninger, der er til lykke for menneskeheden — maaske meget faa af dem. Men man kan nu engang ikke skrue udviklingen tilbage, Olsen. Teknikken har taget os, og hvor den fører os hen, er nok ikke saa vanskeligt at gætte. Men den enkelte — De og jeg, Olsen — har selvfølgelig lov at tænke og gøre nogenlunde, som vi vil — endnu da — og prøve at leve som mennesker med et eget tanke- og følelsesliv, og ikke som robotter. Men vanskeligt er det. Vi er nok ikke meget bedre end ungdommen. Næ, det har De ret i, svarede Olsen lidt fraværende. Hans tanker var gledet et andet sted hen, kunne jeg mærke, og vi tog hurtig afsked. Jeg saa paa klokken — et kvart i 8 — ja, saa var det paa høje tid, hvis jeg skulle naa at komme hjem til fjernsynet. Og det skulle jeg! Lidt efter passerede Olsen mig paa sin knallert. — Ogsaa han skulle nok naa hjem til kl. 8 !

Ejnar Mikkelsen, 50 aar, 27. feb., staalværk.

Harald Andersen, 50 aar, 15. feb., grovværk.

Hans Rasmussen, 60 aar, 20. april, staalværk.

Sofus Christensen, 65 aar, 30. april, reservehold.

Jens Winther Christensen, 65 aar, 9. feb., rep.afd.

Villy Ekstrøm, 50 aar, 15. feb., plads og havn.

Bernhardt Haumand, 50 aar, 31. marts, rep.afd.

NY ANS ATTE:

Andreas Jeppesen, 60 aar, 25. april, pladeværk. Christian Petersen, 60 aar, 7. feb., staalværk. Viggo Laustsen, 60 aar, 27. feb., reservehold. Carl Hansen, 60 aar, 22. marts, reservehold. Evald Jensen, 60 aar, 27. marts, staalværk. Peer Mortensen, 50 aar, 5. april, staalværk.

Johannes Nielsen, vejer, 1. november.

Kirsten Culmsee, hulkort, 2. november.

Hans Jakob Aagaard, teknisk ass., profilv., 24. aug.

Anita Aagaard, salgsafdeling, 15. oktober.

Inge Lis Johansen, ass., profillager, 16. november.

Gunhil Raun, profillager, 1. december.

Tidligere afdelingsleder i staalværket diplomingeniør Kurt Schermer tiltraadte for ca. 1 aar siden en ledende stilling ved et større staalvalseværk i Israel: Israeli Steel Mills Ltd. ved Haifa og lovede ved sin afrejse at delagtiggøre Staalbaandets læsere i sine indtryk af land og folk og hans virksomhed. Imidlertid har inger.iør Schermer ment, at en beskrivelse ville blive mere original, hvis en af landets egne sønner fortalte, og vi bringer her det første brev fra en ung israelsk ingeniør David Barequet, ansat i samme virksomhed som ingeniør Schermer.

* Haifa, Israel 23rd TISHRY 5720 Kære venner. Maaske vil ovenstaaende datering undre Dem. Efter Deres kalender er det i dag den 25. oktober 1959. Men jeg synes, det kunne være interessant, at vi der arbejder indenfor samme industrigren ikke alene udveksler tekniske informationer, men ogsaa fortæller lidt om det land, vi lever i og om forskellen i livsførelsen. Maaske giver dateringen et begreb om min ide. Sagen er, at vi nok benytter den europæiske datering, men ved siden heraf har vi i Israel en anden, baseret paa den gamle jødiske tro, at Gud fuldførte sit skaberværk for 5720 aar siden, den gang han skabte det første menneske: Adam som han kaldes i det gamle testamente. Vi er i øjeblikket i slutningen af maaneden TISHRY, som er den første maaned i aaret, og vi har saaledes fejret nytaarsdag for 3 uger siden. Selvfølgelig er der en del mere at fortælle om vor tidsregning, og jeg haaber at kunne gøre dette i mit næste brev.

Denne gang føler jeg imidlertid trang til at drage en sammenligning mellem vore to lande og vil gøre dette ved at fremdrage det, der maa paaregnes at have særlig interesse om israelske forhold. Som bekendt hører vi til en meget gammel nation, hvis historie begyndte i den del af verden, hvor civilisationen først forekom. Medens Danmark stadig var dækket af is og uden menneskeligt liv, levede der mennesker i Israel, det var for mere end 150.000 aar siden. Omkring 1700 aar før Kristi fødsel fremstod de 3 patriarker: Abraham, Isak og Jakob, som er stamfædre til den jødiske nation. Tre hundrede aar senere bosatte vi os i Det hellige Land som Guds udvalgte folk. Fire hundrede aar længere fremme er landet udvidet til et stort rige: Kong Salomons kongerige. Det hellige tempel blev bygget i Jerusalem. Men der kom krige, og templet brændte, Jerusalem blev ødelagt og folket ført til Babylon. Tre hundrede aar senere kom vi tilbage til Israel og byggede det andet tempel. Men omkring aaret 80 efter Kr. blev templet igen afbrændt, denne gang af romerne, og folket blev spredt over hele jorden, hvor det gennem knap 2000 aar levede som en nation uden land, men med en fast tro paa,

1400 aar f. Kr.

Israel i dag.

900 aar f. Kr.

Befolkningstallet (1957) ........................ Areal ...................................................... Højeste punkt over havet ....................... Laveste punkt over havet ....................... Middeltemperatur ................................. Laveste temperatur (middel) ................. Højeste temperatur (middel) .................. Aarlige regnmængde .............................. Universiteter........................................... Universitetsstuderende ............................ 1. grads veje.......................................... 2. „ „ .......................................... Jernbane ................................................. Skibe ....................................................... Automobiler ........................................... at vi en dag ville vende tilbage og genopbygge vort land. Udviklingen i Danmark begyndte langt senere. Det først kendte kongerige opstod først ca. aar 900 efter Kr. Under mange krige voksede landet for senere igen at blive mindre. Kristendommen kom til Danmark over 2000 aar efter de første tegn havde vist sig paa en jødisk religion, og grundlaget for det tyvende aarhundredes demokrati blev lagt. Omkring vort aarhundredes begyndelse fremstod vor moderne profet Dr. Herzl, som arbejdede for det jødiske folks tilbagevenden til Palæstina, og i løbet af de sidste 50 aar er saa 2 millioner jøder kommet til Israel. Efter kampe mod det engelske styre og de 7 arabiske lande rundt om Israel kunne vi den 15. maj 1948 grundlægge den selvstændige stat - Israel. Vedstaaende kort og diagram giver i korte træk et overblik over vor historie. Kortene viser, hvad vi engang havde, og hvad vi har nu. Diagrammet viser stigningen af befolkningen gennem de sidste hundrede aar — fra næsten ingen til nær 2 mill. mennesker, hvoraf de fleste er indvandrede. Jeg tænkte, at en sam-

Danmark 4.475.000 43.000 km2 + 177 m 0 6,5-8° C + 0,1° C 16,0° C 400 - 800 mm 2 7000 8400 km 46000 km 4600 km 2300 330.000

Israel 1.923.000 21.000 km2 + 1208 m + 392 m 20° C 4,4° C 40,3° C 600 - 1000 mm 4 8000 2500 km 400 km 600 km 47 40.000

menligning af befolkningstilvæksten i Israel og Danmark kunne være interessant og gik ud fra, at tilvæksten hos os var den største. Imidlertid blev jeg meget overrasket over at konstatere, at befolkningen i Danmark gennem de sidste hundrede aar er vokset til 3 gange saa mange - nemlig fra 1.500.000 i 1850 til 4.500.000 i 1950 - hvor frugtbare! Til afslutning af mit brev denne gang har jeg i ovenstaaende tabel opstillet nogle data til sammenligning af forskellige forhold i vore to lande og vil senere vende tilbage til denne med supplement og fotos. Imidlertid ønsker jeg alle det bedste og en mild vinter - her er himlen stadig blaa - ingen regn. Temperaturen er omkring 25° C. Deres

W. Hamil ton (Fortsat)

blev vi modtaget af staalværkets sikkerhedsingeniør, der kørte os samt vor bagage til en lille by Jeiusher (New-town), hvor vor fremtidige arbejdsplads laa. Her blev vi foreløbigt installeret i en større bygning - to mand paa hvert værelse - indtil nogle bungalows, som Summer Bank havde under opførelse blev færdige. Byen Jeiusher ligger paa en højslette med bjerge som baggrund. Indtil videre spiste vi i en restaurant: Morgenmad kl. 7,30, frokost kl. 12,00 og middag kl. 18,00, og vi blev kørt til og fra staalværket i en jeep, morgen, middag og aften. Restauranten blev iøvrigt senere ombygget til biograf. Da de nævnte bungalows var færdige flyttede vi ind og var glade for at faa noget for os selv. Hvert hus rummede 2 soveværelser, 1 opholds- og spisestue, køkken, bad og wc samt en lille kælder til madvarer og brændsel, tillige var der installeret gas og elektricitet. Der blev bygget endnu flere bungalows, og efterhaanden rejste der sig en hel lille by med en forretning, hvor man kunne købe de daglige fornødenheder. Men for at faa slagtervarer maatte man til Karakbuk, og var man først kommet hertil, besøgte man ogsaa markedet, som vrimlede med grøntsager og frugter i alle afskygKARAKBU K

ninger. Her kunne man ogsaa faa repareret baade tøj og sko. Om sommeren var et besøg i slagterbutikken ikke særlig appetitvækkende, idet kødet ikke var til at se for fluer. Karakbuk havde ingen egentlige veje og gader, hvorfor alt var støv om sommeren og et pløre om vinteren. Om morgenen kom mælkemanden med mælken anbragt i 2 kasser hængt over ryggen paa et muldyr. Paa et tidspunkt var der faktisk 2 mælkemænd, men saa købte den ene den anden ud, og medens mælken tidligere var udmærket, blev den herefter ringere og ringere, og det endte med, at manden blev meldt til politiet, overfor hvem han maatte indrømme, at han havde blandet vand i for at faa mælk nok til alle sine kunder. Til straf fik han lov til at levere gratis mælk (uden vand) til samtlige kunder een dag. Foruden de mange bungalows havde Summer Bank ladet opføre et klubhus. Paa 1. sal var den engelske klub og i stuen den tyrkiske. Som allerede omtalt i indledningen, var

det ikke muligt at købe udstyr og husgeraad i Karakbuk, og selv om vi hjemmefra havde taget noget med, savnede vi naturligvis en del. Men det blev klaret paa en særlig maade, og vi kan til eksempel tage tilfældet James Wilkinson. Han havde været i Karakbuk i 3 aar, og hans job var færdigt. James fortæller klubbens medlemmer, at han skal rejse tilbage til England, og at interesserede kan se paa de ting, han har til salg paa et nærmere angivet tidspunkt, og saaledes overgik borde, stole, gardiner, billeder, lamper, gryder, pander, kopper, knive, gafler og skeer i arv fra den ene til den anden for billige penge.

Paa bjergsiderne strejfede vildsvinene om, og det kunne hænde, at nogle søgte ned til gaardene for at finde føde, og enkelte blev skudt. Imidlertid betragtes svinekød ikke som menneskeføde af de rettroende muhamedanere, medens vi englændere og skotter som bekendt ikke er kostforagtere paa det omraade. En englænder fik da ogsaa en aftale i stand med en slagter, der parterede svinene og udbød dem til salg i et lille lokale i nærheden af klubben, og mange af os havde glæde heraf.

En købmand blev anmeldt for at tage overpriser, og hans butik blev lukket af politiet i flere dage, og døren forseglet med rødt voks. Mr. James Connolly, som repræsenterede et amerikansk-britisk firma var en god ven af mange af englænderne i Jenisher og fremskaffede varer, vi ikke kunne faa i Karakbuk, fra Ankara, hvortil vi ikke selv kunne komme uden særlig skriftlig tilladelse fra politiet.

Saa kom en morgen i februar 1943, hvor ikke alt var, som det skulle være. Ved 6-tiden vaagnede jeg ved, at hele huset rystede kraftigt. Jeg kom ud af sengen hurtigere end sædvanligt, og halvt paaklædt satte jeg kedlen over gassen og fik vækket min kammerat. Men nu begyndte huset ligefrem at danse, og vor hushjælp kom løbende ind raabende Allah - Allah! Efterhaanden blev vi klar over, at vi var ude for et jordskælv. Det var ikke særlig behageligt. Senere viste det sig, at jordskælvet havde anrettet betydelige skader paa Summer Banks ejendomme, særlig paa bygningen, hvor direktionen havde til huse. En gruppe soldater ved en maskingeværpost ved hovedvejen til Ankara, blev delt i to ved en 11 m bred revne i jorden, og 4 soldater blev levende begravet, medens resten slap

uskadt. En lille by faa miles fra Karakbuk blev ødelagt, og flere mennesker mistede livet. Staalværket slap med 4 revnede skorstene og nogle revnede mure, skader der forholdsvis hurtigt blev repareret. Men erindringen om jordskælvet vil altid staa i min hukommelse. I den britiske klub havde vi et stort radioapparat, hvori vi kunne følge propagandaen fra begge sider, og iøvrigt blev vi holdt underrettet om begivenhedernes gang ved blade og aviser, som blev fløjet til Ankara. Aftenerne i klubben gik med kortspil, læsning, billard og bordtennis. En stor tennisbane laa tæt ved klubhuset, og ved staalværket fandtes en fodboldbane.

Der var ogsaa dem, der dyrkede ridning, men efterhaanden kneb det med at faa foder til hestene, som iøvrigt hurtigt blev udskrevet til militæret. I vor første tid i Karakbuk blev der arrangeret busture ud i ødemarken, men disse interessante udflugter bortfaldt snart, og i aarene 1942-45 var vi nærmest stavnsbundne til staalværket. Paa et givet tidspunkt gik rygterne, at fjenden paatænkte at invadere omraadet, og vi maatte træffe foranstaltninger til en eventuel evakuering. Alle planlagde hvilken rute de ville søge bort. Nogle besluttede, at de i givet fald ville tage op i bjergene og forsøge at naa Sortehavskysten, og derfra søge ind paa russisk omraade. Til alt held blev planerne ikke til noget. (Fortsættes)

Enhver begæring om dagpenge eller begravelseshjælp skal rettes til formanden. Det henstilles, at denne henvendelse foretages umiddelbart efter sygdommens eller dødsfaldets indtræden. Ifølge lovene skal henvendelse i hvert fald ske senest 8 dage efter. Afhentning af pengehjælp. Udbetaling af dagpenge finder sted paa sygekassens kontor paa D.D.S. hver torsdag kl. 14,30—16,30. Hvor sygdommen strækker sig udover en uge, vil udbetaling kun finde sted ugevis. Sygeattest m. v. Det er absolut nødvendigt, at der foreligger lægeattest (kontrolseddel eller lign. dokumentation), naar begæring om hjælp rettes til formanden. Husk! Dit arbejdsnummer er altid det samme som dit medlemsnummer. g E. Ambus.

Afd. A.

1. halvaar indsat Sparekassens rente Værkets rentetilskud 2. halvaar indsat Sparekassens rente Værkets rentetilskud

I ALT

Afd. B.

Halvaarlig udbet.

6 mdr.s opsigelse

527.195,00 4.345,92 3.047,08 534.588,00 529.510,00 4.113,28 2.427,15 536.050,43

75.133,51 4.644,20 1.940,86 81.718,57 71.406,63 5.449,60 2.229,55 79.085,78

1.070.638,43 160.804,25 A + B 1.231.442,78 8. januar 1960. G. Boysen.

REGNS KAB FO R HJÆLPE FOND S HJÆLPEFOND FOR FUNKTIONÆRER

REGNSKAB FOR AARET 1959 Driftsregnskab for tiden 1. januar 1959 — 31. december 1959 INDTÆGTER:

Kr.

Kr. 12.000,00

Værkets tilskud ................................... Renteindtægter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ...........

897,76

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark ...........

946,87

Østifternes Kreditforening .......................

750,00

Statsobligationer ................................

1.735,41

4.330,04 16.330,04

UDGIFTER: Kurtage ved køb af obligationer ...................

18,84

Overskud ..........................................

16.311,20 16.330,04

Status pr. 1.januar 1960 AKTIVER: Sparekassen

for Frederiksværk og Omegn, bog

nr. 41217, 41/2% .................................

23.132,14

Tilgodehavende renter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ...........

246,75

5% Danske Statsobligationer S. 2007 ..............

495,81

742,56

Obligationer: 5% Østifternes Kreditforening 1% ................. 6% Kreditforeningen af Kommuner 13. S ............ 4½%

15.000,00 8.000,00

11. s...........

15.000,00

5% Danske Statsobligationer S. 2007 ..............

34.000,00

72.000,00 95.874,70

PASSIVER: Formue pr. 1. januar 1959

........................

77.126,00

Overskud ifølge driftsregnskab ....................

16.311,20

Opskrivning af i aarets løb købte obligationer ....

93.437,20 2.437,50 95.874,70

Frederiksværk, den 7. januar 1960.

G. Boysen, kasserer.

HJÆLPEFOND FOR ARBEJDERE

REG NSKAB F O R AARET 1 9 5 9 Driftsregnskab for tiden 1. januar 1959 — 31. december 1959 INDTÆGTER: Det Danske Staalvalseværk A/S:

Kr.

Ugentlige tilskud ................................

15.260,00

Aarstilskud .......................................

60.000,00

Særhjælp til enker ...............................

22.556,00

Uafhentet løn 1954

..............................

156,47

Diverse ..........................................

60,00

Kr.

98.032,47

Arbejderne: Ugentlige tilskud ................................

11.894,80

Særhjælp til enker................................

22.556,00

34.450,80

Renteindtægter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ...........

1.967,52

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark ...........

10.990,00

Østifternes Kreditforening .......................

8.225,00

Jydske Grundejer Kreditforening ..................

3.750,00

Østifternes Hypotekforenino ......................

3.100,00

Jydsk Hypothekforening ...........................

2.609,37

Statsobligationer ................................

10.059,81

40.701,70 173.184,97

UDGIFTER: Dagpenge .........................................

23.130,00

Begravelseshjælp ..................................

1.675,00

Enkeunderstøttelse ................................

11.500,00

Aldersunderstøttelse ..............................

2.500,00

Særhjælp til enker ................................

45.112,00

Kurtage ved køb af obligationer ..................

83.917,00 178,50 89.089,47 173.184,97

Status pr. 1 . januar 1960.

AKTIVER: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn, bog

Kr.

nr. 40154, 4½% ....................................

Kr. 29.233,61

Tilgodehavende renter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ...........

241,56

5 % Danske Statsobligationer S. 2007 .............

1.268,75

5 %

S. 1977 .............

4½%

S. 1997 .............

749,99 553,13

4 %

S. 1987 .............

881,67

5 % Kreditforeningen af Kommuner i Danmark 11. S.

170.000,00

3.695,10

Obligationer: 4½%

11. S.

80.000,00

5 % Østifternes Kreditforening

/2 ...............

61.000,00

5 %

/2 ...............

27.000,00

4½%

/2 ...............

25.000,00

4½%

/2 ...............

60.000,00

5 % Jydsk Grundejer-Kreditforening 2. afd........

75.000,00

5 % Østifternes Hypotekforening 5. afd ...........

62.000,00

5 % Jydsk Hypothekforening 11. afd ...............

40.000,00

4½%

...............

65.000,00

5 % Danske Statsobligationer S. 2007 ............

87.000,00

5 %

S. 1977 ............

40.000,00

4½%

S. 1997 ............

59.000,00

4 %

S. 1987 ............

23.000,00 874.000,00 906.928,71

PASSIVER: 791.839,24 Overskud ifølge driftsregnskab ....................

89.089,47 880.928,71

Opskrivning af i aarets løb købte obligationer...

26.000,00 906.928,71

Frederiksværk, den 7 . januar 1 9 6 0 Frode Jacobsen, formand.

G. Boysen, kasserer. Værkets tilsynsførende

Vin t e r g æ k k e n e r e t Pjok ! De n St a k k e l f r y se r s le m t . Sk ør t og H ue h a r d e n n ok . Me n Buk se r ne e r g le m t !